Internationale grænseværdier for mikrobølgestråling

Om ICNIRPS 2020 grænseværdier se her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/icnirp-og-de-nye-2020-graensevaerdier/
Se også videoerne her: https://nejtil5g.dk/videoer/graensevaerdierne/
Om grænseværdier og mobiltelefoner se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/graensevaerdier-og-mobiltelefoner/
Om Phonegate se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/

Indhold:
Introduktion
– Historien om grænseværdien for EMF: Hvordan kom vi hertil
ICNIRP
– Michael Repacholi, Rodney Croft
– Kritikerne: Hans Kromhout, James Lin
– Det nationale sundhedsråd i Holland
Grænseværdierne
– Europarådet
– Radiofrekvent elektromagnetisk stråling sat i forhold til ICNIRP
– Sammenligning af de internationale politikker
ICNIRP’s interessekonflikter
– Forskningsrapport: Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling, herunder 5G, bør vurderes af eksperter uden interessekonflikter
– Rapporten: The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest, corporate interests and the push for 5G
– Hvordan ved ICNIRP, at ICNIRP’s grænseværdier for elektromagnetisk stråling giver beskyttelse
5G-masseeksperimentet, Investigate Europe 2019
Den svenske stats strålingsmyndighed, SSM
IEEE-ICES International Committee on Electromagnetic Safety
WHO
WHO’s klassificering
– IARC
– EMF-projektet
WHO kritiseres for interessekonflikt og korruption
Biologiske virkninger og sundhedsfarer ved mikrobølgestråling.
– Internationalt symposium, Warszawa, den 15. 18. oktober 1973.
SCHEER
SCENIHR

Introduktion

Den triste historie om grænseværdien for elektromagnetisk stråling – hvordan kom vi hertil 🤔

Den israelske forsker Paul Ben Ishai (1) har over to blogartikler beskrevet historien om, hvordan de sikkerhedsstandarder vi i dag har for elektromagnetisk stråling i virkeligheden blev fastsat helt tilbage i 1950’erne. På det tidspunkt troede videnskaben i Vesten, at den eneste effekt af mikrobølgestråling var opvarmning. I dag ved vi, at der findes langsigtede kumulative virkninger, som ikke er termiske (dvs. ikke involverer opvarmning). Vi ved også, at det har klare konsekvenser for folkesundheden. Så hvorfor hænger vi fast i en forældet sikkerhedsstandard?
Paul Ben Ishai kaster os ned i kaninhullet og går tilbage i historien for at fortælle, hvad der skete. (2) En historie som tager udgangspunkt i de skader som radaranlæggene påførte radaroperatørerne i sin tid. I Vesten var (og er) den generelle opfattelse, at det hele handlede om opvarmning. I Sovjetunionen anerkendte man, at der var alvorlige biologiske konsekvenser af eksponeringen, og at de ikke havde noget at gøre med opvarmning.
David Wedege har givet denne introduktion:
“Med mobilstråling kogte man hunde levende – bogstavelig talt – for at sætte en arbitrær grænseværdi, som USA vovede at udsætte sit militære radarpersonel for. Det førte til grænseværdien, som vi kender den og som stammer fra 1957.Siden har ansvaret for grænseværdien skiftet hænder. Fra et amerikansk standardiseringsorgan og til elektroingeniørernes professionsselskab, IEEE. Senere det hermetisk lukkede forskerselskab ICNIRP og ICNIRP’s siamesiske tvilling The International EMF Project, som er et lille kontor hos WHO i Geneve.Man har sat katten til at vogte over en skål med fløde.Men uanset hvilken af disse organisationer som har siddet med ansvaret, har de alle bekræftet den arbitrære grænseværdi fra 1957, som baserer sig på kogte hunde og som sikrer både industrielle og militære interesser det råderum, de har brug for.De ansvarlige sætter sig for at bevise, at referenceværdien er korrekt. Imens ignorerer de alle oplysninger, som taler imod.”
Læs de to blogindlæg. Ryst på hovedet og læs dem igen. Nu ved du, hvad det er vi er oppe imod, det rene nonsens pakket ind i såkaldt videnskab.
Kilder og noter:
1) Paul Ben Ishai, ph.d. i Anvendt fysik ved Physics Department of Ariel University, Israel. Har specialiseret sig i interaktionen mellem menneskelig hud og højfrekvente radiobølger. Han er endvidere videnskabelig rådgiver for Environmental Health Trust (www.ehtrust.org)
2)
Del 1: https://blogs.timesofisrael.com/the-sorry-story-of-cell-phone-radiation-exposure-how-did-we-get-here-part-i/
Del 2: https://blogs.timesofisrael.com/the-sorry-story-of-cell-phone-radiation-exposure-how-did-we-get-here-part-ii/

Internationale grænseværdier for mikrobølgestråling
ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) fremsatte i 1998 anbefalinger til en grænseværdi for elektromagnetisk stråling, som i dag er den gældende grænseværdi.
Kommentar af Lektor, cand.scient. Sianette Kwee under høring i Folketinget d. 10 marts 2004 — Sundhedsrisici ved mobiltelefoni (PDF):
Den nuværende sikkerhedsgrænse er baseret på forældede principper og alt for højt. Den blev udviklet af ingeniører og fysikere ud fra beregningerne på teoretiske modeller og ikke på levende mennesker. Ingeniørens sikkerhedsgrænse: Modellen er en pose med vand, sukker, salt, mm. Man beregner hvor meget stråling der skal til for at varme denne suppe 1 grad op. Her sætter man grænsen, og for en sikkerheds skyld sætter man grænseværdien 10 gange lavere.
https://straaling.dk/graensevaerdier.php

How much is safe?
Strålingsmyndighederne er afhængige af en kontroversiel gruppe til deres sikkerhedsrådgivning.
Investigating Europe. 14. marts 2019.
‘Er stråling fra mobilteknologi farlig? Da verden er ved at komme ind i 5G-æraen, kan ingeniører, fysikere, biologer og kræftlæger se tilbage på tusinder af undersøgelser og beregninger om sundhedseffekter fra radiofrekvenselektromagnetiske felter i de foregående 2G- og 3G-teknologier. Men der er stærk uenighed om, hvordan man fortolker resultaterne – og konsekvenserne for 5G, som der er mangel på undersøgelser for.
Mærkeligt nok dominerer en gruppe forskere de enheder, der skal yde professionel rådgivning om strålingsrisiko. Dette betyder, at andre forskere falder under radaren for de politikere, der skal bruge videnskab til at udarbejde love og regler.
Det udgør meningsmonopol“, siger Einar Flydal. Den tidligere samfundsvidenskabsmand ved Telenor i Norge har skrevet ”Smarte målere, loven og sundheden”. Han kritiserer den videnskabelige base for de strålingssikkerhedsgrænser, der gælder i de fleste lande.
”Størstedelen af ​​forskere er defineret som dissentere og er simpelthen lukket ude gennem en proces, der ikke er etisk forsvarlig. Det kan ikke forstås ud fra videnskabelige resultater. Det skal forstås politisk som et resultat af en kamp om interesser, hvor strålingsbeskyttelsesmyndigheder ofte bliver bonde med manglende ressourcer ”, hævder Flydal.
Hans perspektiv modsvares af Gunnhild Oftedal, lektor ved det Norske Videnskabelige Universitet, der er specialiseret i effekter af elektromagnetiske felter på mennesker. Hun er en del af et lille internationalt netværk, der bestemmer, hvilken videnskab man skal stole på. Oftedal kan ikke lide forskningsområdet beskrevet som bestående af to konkurrerende lejre.
”Spørgsmål, der kan have vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner og samfundet, bliver let polariserede, se bare på klimadebatten. I vores felt er det let at placere folk i to lejre, men landskabet er meget mere nuanceret”, ifølge Oftedal.’
https://www.investigate-europe.eu/publications/how-much-is-safe/

En kort overbliksartikel.
ICNIRPs anbefalinger stammer fra en tid, hvor man ikke havde det samme forskningsmæssige overblik over non-termiske virkninger, som man har i dag, og hvor eksponering for mikrobølger hovedsageligt var en erhvervsmæssig risiko. ICNIPRs grænseværdier tager udelukkende udgangspunkt i at sikre, at der ikke sker en skadelig opvarmning af den pågældende person.
https://www.stopsmartmeter.dk/Problematiske_Graensevaerdier.html

Telelobbyismens fladjordsfundament
Indlæg af David Wedege 20.04.2020
Der argumenteres til stadighed for, at det er videnskab, at der kun findes termiske varmeeffekter, som vi kender fra mikrobølgeovnen, som groft sagt er en meget stærk Wi-Fi router (samme frekvens, langt kraftigere). I en nylig debat blev jeg spurgt om, hvordan jeg bare kunne tilsidesætte solid videnskab ved at påstå andet. Jeg skal afsløre en offentlig hemmelighed: Det har aldrig været solid videnskab, men hele opfattelsen refererer til den oprindelige sikkerhedsstandard for radiofrekvente teknologier, som blev opfundet af den tysk-amerikanske videnskabsmand, Herman P. Schwan i 1953. Schwan sagde: Alt under varmegrænsen er ufarligt. Alle mikrobølger, der er for svage til at drive den lille plasticovn. Så derfor siger fysikere og ingeniører i flæng: Vi ved, det ikke er farligt. Herman P. Schwan fremsatte en hypotese og begrundede den med dyreforsøg. Senere dyreforsøg har definitivt falsificeret hypotesen, men som rent politisk paradigme lever hypotesen videre. Det støtter sig ikke til videnskab. Det støtter sig egentlig til en guru. Schwans sikkerhedshypotese er tilbagevist på dens egne præmisser (!) af ny og bedre viden. Når telelobbyismen lader som om, at virkeligheden er en anden, er det ren vidensbenægtelse som fladjordstro. En komité som ICNIRP argumenterer også anderledes. I bund og grund forsvarer det politiske system og industrien den samme termiske sikkerhedsopfattelse med næb og klør, fordi den sikrer det miljøråderum, man har fastlagt i 1953 og anvendt siden. Det er som et hus, hele samfundet er flyttet ind i og som ingen kan rømme, uanset hvad advarsler siger. I den kernevidenskabelige diskussion eksisterer Schwan reelt ikke længere. I dag er hans skrifter kun en sutteklud for ingeniører.
I dag argumenterer magten med, at man kræver beviser for menneskelige lidelser, før man vil overveje at revidere sikkerhedsgrænsen. På trods af klare fund i dyreforsøg. Hollandske Hans Kromhout, der er formand for det nationale sundhedsråd på strålingsområdet, bemærkede for nylig over for avisen De Telegraaf, at det ikke lever op til måden, vi normalt beskytter os mod sundheds- og miljøtrusler. Med kommende 5G-retssager i flere lande som Frankrig, Holland og Danmark anser advokaterne også magtens håndtering for at være på kant med det europæiske forsigtighedsprincip.
Udklippet er fra Schwans 1967-publikation “Radiation Control for Health and Safety Act of 1967”.

Den tysk-amerikanske videnskabsmand, Herman P. Schwan udtalte i 1953i: Alt under varmegrænsen er ufarligt.

Hvem er ICNIRP?
Artikel af Simon Hodges, på netmediet COMMUNITY OPERATING SYSTEM -Changing the World Together by Design, 12 september, 2019. 
Den internationale komité for ikke-ioniserende strålebeskyttelse (ICNIRP) er et privat selvudnævnt organ eller NGO, der sammen med den rådgivende gruppe om ikke-ioniserende stråling (AGNIR) og Public Health England (PHE) på en eller anden måde har endt med at indstille mikrobølgestråling eksponeringssikkerhedsstandarder for befolkningen i store dele af verden siden 1990’erne.
Simon Hodges: BA i litteratur og filosofi ved University of Middlesex og en MSc i sociologi ved University of Bath Spa. Siden 1995 systemanalytiker, programmør, databaseadministrator og generel chef for udviklingen af forretningssystemer i en Bristol-baseret SMV. Efter at have været it-professionel i de sidste 20 år og har han udviklet kognitiv sygdom forbundet med mWave-stråling (EHS),
https://communityoperatingsystem.wordpress.com/2019/09/12/how-icnirp-agnir-phe-and-a-30-year-old-political-decision-created-and-then-covered-up-a-global-public-health-scandal/

ICNIRP

ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) er en privat komité (https://www.icnirp.org/) som er registreret i Tyskland. Her har ICNIRP lokaler hos den tyske strålebeskyttelsesmyndighed som den også får støtte fra. ICNIRP er ikke international på anden måde end dens navn, og ved at den har medlemmer fra flere lande. ICNIRP rådgiver bl.a. WHO, EU og nationalstater om ikke-ioniserende elektromagnetiske felter. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier.
ICNIRPs første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien.

Medlemslisten i foreningen består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til el- og mobilindustrien og det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er altså på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer). ICNIRP er heller ikke en FN (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan. ICNIRP er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer.

I ICNIRPs regler, som fremgår af deres hjemmeside, fastslås det, at organisationens medlemmer er uafhængige eksperter, og at medlemmerne, såvel som organisationen ikke må modtage finansiering fra industrien. Kigger man lidt nedenunder de pæne ord og erklæringer, bliver det hurtigt klart, at ICNIRP varetager el- og mobilindustriens samt det militærindustrielle kompleks interesser. (mere nedenfor)

ICNIRP er altså på ingen måde en uafhængig og non-profit organisation, som man f.eks. kunne læse i Ekstra Bladet den 16. marts 2020. Den 26. marts kalder DR i en artikel ICNIRP “den internationale myndighed ICNIRP”, hvilket absolut intet har med virkeligheden at gøre.
https://nejtil5g.dk/medierne/kritik-og-klager-over-danske-mediers-behandling-af-5g/
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/internationale-eksperter-opdaterer-graenser-straaling-fra-mobiltelefoner

ICNIRP består af en hovedkommission på 14 medlemmer og 4 siddende komiteer, samt et antal konsulenter. Nye medlemmer af ICNIRP vælges af de siddende medlemmer, og ICNIRP er således selvsupplerende. Sådan har det været, siden man udskilte komitéen fra det internationale strålingsagentur IRPA i 1992 og siden IRPA startede en undergruppe for ikke-ioniserende stråling i 1973. Sandsynligheden for, at der bliver lukket eksperter ind i ICNIRP, som har en anden videnskabelig vurdering af EMF/EMRs påvirkning på levende væsner, end de siddende medlemmers, er derfor meget ringe.

ICNIRP sætter grænseværdier bl.a. for ikke-ioniserende elektromagnetiske felter/stråling, ultralyd, ultraviolet lys o.a.. ICNIRP sætter forskellige grænseværdier for den almene befolkning og i arbejdslivet, hvor eksponeringsgrænserne for den almene befolkning sættes ved lavere niveauer end for arbejdslivet. ICNIRPs nugældende grænseværdier, som Danmark fuldt ud retter sig efter, er fra 1998. (https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPemfgdl.pdf)

ICNIRPs grænseværdier for eksponering er ens for alle befolkningsgrupper. Dvs. babyer, børnehavebørn, skolebørn, gravide, kronisk syge, ældre og særligt overfølsomme mennesker må udsættes for lige så megen eksponering som andre befolkningsgrupper, det på trods af at den videnskabelige evidens viser, at børn, gravide og andre sårbare grupper er meget mere overfølsomme overfor stråling end andre mennesker.

ICNIRPS økonomi
ICNIRPs vigtigste protektor er Tyskland. Det føderale ministerium for miljø, naturbevaring og nuklear sikkerhed (BMU) i Tyskland har leveret 70-80% af støtten til ICNIRP i hvert af de sidste tre år. Det fremgår af BMU og ICNIRP. Støtten har været kendt længe, men omfanget af finansieringen er først kommet frem nu efter en forespørgsel til BMU fra Microwave News. ICNIRP får endvidere stillet et “gratis” kontorlokale til rådighed hos Federal Office for Radiation Protection (BfS) i Oberschleiβheim nær München.
Microwave News skriver, at de øvrige agenturer, der støtter ICNIRP, bl.a. er: Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation “EaSI” (2014–2020), International Radiation Protection Association (IRPA), Australian Radiation Protection and Nuclear Safety Agency (ARPANSA) og New Zealand Health Ministry.
https://microwavenews.com/short-takes-archive/bfs-support-icnirp

ICNIRP tager mange forbehold over for et antal mulige og kendte bivirkninger, der kan forekomme selv under grænseværdierne. Det gælder også for en række andre sundhedseffekter som er velkendte og dokumenteret at de forekommer under grænseværdierne.

Grænseværdierne tager dog kun højde for opvarmningsindstillinger, ikke effekten af den pulserende signalbølge (også kaldet signalmodulation), som er veldokumenteret.

Det er veldokumenteret, hvordan ICNIRP og ICNIRPs marketingkanal i WHO, det internationale EMF-projekt, der de facto er koordineret med ICNIRP og bemandet af ICNIRP-medlemmer, systematisk svigter det store flertal af forskningen, som viser positive fund af skader. ICNIRP modtager derfor meget stærk kritik for dette arbejde fra forskere over hele kloden. (se nedenfor)

Michael Repacholi
Professor Michael Repacholi (fysik og strålingsbiologi ved University of Western Australia (1965), University of London (1969) og University of Ottawa (1980)). Han var stiftelsesmedlem og formand for Det Internationale Ikke-Ioniserende Stråleudvalg fra 1988 til 1992, forløberen for ICNIRP. I 1995 overtog Repacholi INTERSUN-projektet hos WHO (Formålet var bl.a. at give information, praktisk rådgivning og forsvarlige videnskabelige forudsigelser om UV-eksponeringers sundhedsmæssige virkninger og miljøeffekter).
Repacholi var hovedstifter af og ICNIRP’s første formand fra 1992 til 1996, siden har han været æresformand og ikke-stemmeberettiget medlem. Repacholi forlod ICNIRP i 1996 for at blive leder i det nyoprettede WHO-kontor for EMF-projektet (EMF = elektromagnetiske felter).
Det internationale EMF-projekt blev oprettet for at vurdere sundheds- og miljøeffekter af eksponering for statiske og tidsvarierende elektriske og magnetiske felter i frekvensområdet 0-300 GHz. EMF-projektet har i betydelig grad fungeret for teleindustriens sponsormidler.
Bare få måneder efter at Repacholi forlod sin stilling som leder af EMF-projektet i 2006 blev Repacholi industrikonsulent hos Connecticut Light and Power Co. (CL&P), et datterselskab af Northeast Utilities, og United Illuminating Co. (UI). Repacholi skulle hjælpe med at styre Connecticut Sitting Council væk fra en streng EMF-eksponeringsstandard.
https://www.who.int/peh-emf/project/EMF_Project/en/
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/icnirps-interessekonflikter
https://microwavenews.com/CT.html

Ny formand
Australske Rodney Croft er blevet valgt som formand for ICNIRP. Valget fandt sted på ICNIRP’s generalforsamling 20. november i München. Den hidtidige formand, hollandske Eric van Rongen, træder kun et trin ned ad stigen og bliver næstformand. Rodney Croft er uddannet speciallæge i psykiatri, men har siden 2000 forsket i neuroeffekter af ikke-ioniserende stråling, som er det strålingsspektrum, mobiltelefoni er en del af.
Tidligere medlemmer og formænd for ICNIRP se her:
https://www.icnirp.org/en/about-icnirp/former-members/index.html
Om Eric van Rongen se her: https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/

Kritikerne
Hans Kromhout
Professor og medlem af Hollands strålekomité, Committee on Electromagnetic Fields (EMV), Hans Kromhout, kritiserer nu 5G udrulningen samt ICNIRP’s industrivenlige grænseværdier, den manglende uafhængighed og transparens.
“Mens alle øjne ser på coronavirus, fortsætter arbejdet bag kulisserne med udrulningen af ​​det ‘revolutionerende’ nye trådløse datanetværk 5G. Men frygt for sundhedsskader vokser. Forskere er også mistænkelige.”
Ifølge Kromhout er vurderingen af ​​5G på grund af dens økonomiske betydning i strid med den omhyggelige måde, hvorpå vi håndterer andre eksponeringer, såsom kemikalier, pesticider eller medicin.
Der er meget strenge regler for dette,” understreger han. “Men for 5G har du en enkelt standard, ICNIRP-standarden, der helt er baseret på opvarmning. Og nogle målinger foretages i nærheden af ​​5G-sendere, som du ser i RIVM-rapporten om 5G. Imidlertid måles der ikke eksponering af individer, ingen fremtidige scenarier med eksponering beregnes, og der beregnes ingen sundhedsmæssige risici. Det må ændres. Man kan ikke bare lade branchen gå sin gang.”
Kromhout kalder det ‘meget specielt’, at ICNIRP-standarderne ‘har fået så meget at sige i Europa’. Og han siger meget omhyggeligt, at det bare at se på varme ikke er nok. “Når du ser, at der under niveauet med opvarmning af 1 grad, som ICNIRP opretholder, forekommer alle slags effekter, er du på et tidspunkt nødt til at gå et skridt videre .”
Kromhout tilslutter sig også kritikken af ​​ICNIRPs udvælgelsesprocedurer. ”Det er lidt af en uigennemsigtig klub. Det er ikke klart, hvordan kandidater vælges. Kald det selvfarvning. I den forstand har den ikke rigtig en uafhængig status.”
https://www.telegraaf.nl/lifestyle/882391636/wetenschap-verdeeld-over-straling-5-g
https://tabttraad.home.blog/2020/03/24/topraadgiver-i-holland-advarer-mod-ukritisk-5g-udrulning/
Profil for professor Hans Kromhout fra Utrecht Universitet, Department Population Health Sciences (NL), IRAS/Institute for Risk Assesment Sciences (NL) samt NIHR Health Protection Research Unit (UK):
https://www.uu.nl/staff/JKromhout
http://hieh.hpru.nihr.ac.uk/our-team/investigators/professor-hans-kromhout
https://www.healthcouncil.nl/about-us/the-council/permanent-committees/committee-on-electromagnetic-fields-emv

James Lin
Den amerikanske elektroingeniør James Lin var i 12 år en del af ICNIRP. ICNIRP er kendt for sin afvisning af skærpede grænseværdier. James Lin, der forlod ICNIRP i 2016, har nu to gange på kort tid advokeret for et strammere syn på stråling. I en netop offentliggjort artikel i branchetidsskriftet IEEE Microwave Magazine, vurderer han, at det er på tide, at WHO’s kræftagentur hæver sin klassificering af mobilstråling fra “muligvis kræftfremkaldende” (2B) til en højere klasse.

Den yderst erfarne cancer epidemiolog, Anthony B. Miller, som har bestredet et væld at topposter, har vurderet, at WHO bør hæve til klasse 1, som betyder kræftfremkaldende med sikkerhed. Også Dariusz Leszczynski strålingsekspert og videnskabsdebattør, har advokeret for 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende.

EU’s hidtidige respons på bl.a. 5G apellen.

Appeals that matter or not on a moratorium on the deployment of the fifth generation, 5G, for microwave radiation
Lennart Hardell og Rainer Nyberg
Abstract
Radiofrekvens (RF) stråling i frekvensområdet 30 kHz-300 GHz er klassificeret som et “muligt” humant kræftfremkaldende stof, gruppe 2B, af Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) siden 2011. Beviserne er siden da blevet styrket af yderligere forskning; således kan RF-stråling nu klassificeres som et humant kræftfremkaldende stof, gruppe 1. På trods af dette udvides mikrobølgestrålinger med stigende personlig og omgivelseseksponering. En medvirkende faktor er, at flertallet af lande er afhængige af retningslinjer formuleret af Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålebeskyttelse (ICNIRP), en privat tysk ikke-statslig organisation. ICNIRP er kun afhængig af evalueringen af ​​termiske (opvarmnings) effekter fra RF-stråling, herved bliver et stort antal offentliggjorte videnskabelige artikler, der demonstrerer de skadelige virkninger, der forårsages af ikke-termisk stråling, udelukket. Den femte generation, 5G, af mikrobølgestråling er ved at blive implementeret over hele verden på trods af, at der ikke er nogen omfattende undersøgelser af de potentielle risici. I en appel, der blev sendt til EU i september, 2017 anmodede i øjeblikket 260 videnskabsfolk og medicinske læger om et moratorium for udrulningen af ​​5G, indtil de sundhedsrisici, der er forbundet med denne nye teknologi, er blevet undersøgt fuldt ud af industriuafhængige forskere. Appellen og fire modsigelser til EU over en periode på 2 år har ikke opnået noget positivt svar fra EU til dags dato. Desværre ser beslutningstagere ud til at være uinformerede eller endda forkert informeret om risiciene. EU-embedsmænd stoler på udtalelser fra enkeltpersoner i ICNIRP og Den Videnskabelige Komité for Nye og Nye Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR), hvoraf de fleste har bånd til industrien. De ser ud til at dominere evalueringsorganer og tilbagevise risici. Det er vigtigt, at disse forhold beskrives. I denne artikel opsummeres advarslerne om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med RF i 5G-appellen og breve til EU’s sundhedskommissær siden september, 2017 og forfatterens tilbagekaldelser. Svarene fra EU ser ud til at have hidtil prioriteret industriens økonomiske overskud til skade for menneskers sundhed og miljøet.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/08/mco_12_3_247_PDF-1.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7016513/

Det nationale sundhedsråd i Holland

Den længe ventede rapport fra det Det nationale sundhedsråd i Holland kom den 2. september 2020
Konklusionen:
“Rådet kan ikke besvare spørgsmålet, om eksponering for 5G-frekvenser rent faktisk udgør sundhedsrisici. Dette skyldes, at det ikke vides på hvilket niveau af eksponeringseffekter, der kan forekomme, eller hvor høj eksponeringen for mennesker vil være, efter 5G-systemerne er taget i brug.”
David Wedege har i en note skrevet:
Den hollandske 5G-rapport er en mærkværdighed og et paradoks, som umiddelbart virker forklarligt: På den ene side tilråder rapporten en vidtgående forsigtighed. På den anden side fastholder rapporten ICNIRP’s retningslinjer som gældende. De modsatrettede anbefalinger lugter meget af et kompromis. Komitéens formand (H. Kromhout) sprang allerede tidligt i 2020 ud som stærkt ICNIRP-kritisk – og han er et stort og respekteret navn i international miljøforskning – mens tre forskere (Huss, Rongen, Sienkiewicz), der er tilknyttet den hollandske EMV-komité, også er tilknyttet ICNIRP.
Mere om den nationale hollandske 5G rapport nedenfor.
Kilder:
https://tabttraad.home.blog/2020/09/03/fakta-de-vaesentlige-nedslag-i-hollandsk-5g-rapport/
https://www.gezondheidsraad.nl/documenten/adviezen/2020/09/02/5g-en-gezondheid
https://www.facebook.com/groups/traadloesfritorsdag/permalink/524113211834734/
https://tabttraad.home.blog/2020/09/02/overblik-flere-lande-har-vurderet-5g-omtrent-som-holland
Engelsk resumé:
https://www.healthcouncil.nl/documents/advisory-reports/2020/09/02/5g-and-health

Lennart Hardell:
Det Hollandske sundhedsråds evaluering af 5G var ikke baseret på en objektiv vurdering

Det hollandske sundhedsråd anbefalede i deres rapport fra den 2. september 2020, (1) at frekvensbåndet 26 GHz ikke skal anvendes til implementering af 5G. Ved de lavere frekvenser anbefalede rådet dog retningslinjerne fra ICNIRP, som er teleindustriens egen NGO. Som Hardell diskuterer i rapporten (2) er disse retningslinjer ikke baseret på en objektiv vurdering af sundhedsrisici.
ICNIRP, The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection, er ikke mere international end dens navn, og ved at den har medlemmer fra flere lande. ICNIRP er heller ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer. Organisationen er selvsupplerende og medlemmerne består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til teleindustrien og det militærindustrielle kompleks.
Hardell (*) skriver i introduktionen til sin rapport: (overskrifter og fremhævninger er tilføjet)
Sundhedsmæssige bekymringer uden effekt
Den femte generation, 5G, af trådløs kommunikation er ved at blive rullet ud over hele verden på trods af sundhedsmæssige bekymringer. Dette har skabt debat blandt bekymrede mennesker i mange lande. I en appel til Den Europæiske Union (EU) i september 2017, der i øjeblikket er godkendt af mere end 400 forskere og læger, var der behov for et moratorium for 5G-implementeringen, indtil der er foretaget korrekt videnskabelig vurdering af negative konsekvenser (http://www.5Gappeal.eu). Dette har ikke haft nogen indflydelse på udviklingen af ​​implementeringen af ​​5G.
Det hollandske sundhedsråd
Den 2. september 2020 offentliggjorde det hollandske sundhedsråd deres evaluering af 5G og sundhed (nr. 2020/16/16e/ 16Ae). Komitéen består af 9 medlemmer, 2 videnskabelige sekretærer, 1 anden konsulentekspert samt 3 observatører. (https://www.healthc Council.nl/documents/advisory-reports/2020/09/02/5g-and-health).
Rådet var ikke upartisk
I forhold til upartiskhed er det bekymrende, at et medlem af udvalget, A. Huss, har været medlem af Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP) siden maj 2020. ICNIRP er en privat organisation med base i Tyskland, der ikke anerkender andre sundhedsvirkninger end dem, der er forårsaget af opvarmning fra radiofrekvent (RF) stråling. Derved ignoreres ikke-termiske biologiske virkninger.
Endvidere har en af ​​de to sekretærer, E. van Rongen, været medlem af ICNIRP siden 2010, formand fra 2016 til 2020 samt næstformand siden maj 2020 (https://www.researchgate.net/profile/Eric_Rongen ). Et tredje tidligere ICNIRP-medlem, Z. Sienkiewicz, deltog som konsulentekspert.
Det skal tilføjes, at A. Huss modtog forskningsmidler fra en tele-industri sponsoreret Swiss Foundation. Hun er også medlem af denne fonds videnskabelige komité (https://www.emf.ethz.ch/en/foundation/organisation). Endvidere er E. van Rongen mangeårigt medlem af brancheorganisationerne, Institute of Electrical and Electronics Engineers og Den Internationale Komité for Elektromagnetisk Sikkerhed (IEEE / ICES).
Uoplyste interessekonflikter
Disse fakta giver anledning til interessekonflikter i det hollandske sundhedsråd. Medlemmer af ICNIRP har endvidere en tendens til at overholde ICNIRP-risikoparadigmet i forbindelse med ikke-termisk RF-stråling i alle øvrige indstillinger. Dette kan også være tilfældet i sundhedsrådets rapport. Det skal hertil bemærkes, at den etiske bestyrelse ved Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige, allerede i 2008 konkluderede, at det at være medlem af ICNIRP kan være en interessekonflikt, hvilket bør påpeges officielt, når et medlem fra ICNIRP afgiver udtalelser om sundhedsrisici fra elektromagnetiske felter (EMF’er) på vegne af en anden organisation, som i dette tilfælde (Karolinska Institute Diary No. 3753-2008-609). Denne dom var relateret til prof. A. Ahlbom, medlem af ICNIRP-Kommissionen fra 1996 til 2008, men også som en generel erklæring. De involverede i den nuværende sundhedsrådsrapport med ICNIRP-tilknytning (nuværende eller tidligere) har udeladt at angive denne interessekonflikt.
Lennart Hardell’s konklusion
“Som konklusion angående kræft demonstrerer den nuværende forskning klart en øget risiko for gliom og akustisk neurom ved brug af mobile og/eller trådløse telefoner. I denne gennemgang diskuteres andre tumortyper og sundhedsendepunkter ikke. Den øgede risiko for hjerne- og hovedtumorer er baseret på human epidemiologisk cancerundersøgelser og understøttes af lignende tumortyper, der findes i dyreforsøg. Faktisk bekræftede disse dyreforsøg de tidligere resultater i case-control undersøgelser af øget tumorrisiko for brug af trådløse telefoner (både mobile og trådløse telefoner). Mekanistiske aspekter af carcinogenese kommer fra laboratoriefund om f.eks. Stigningen i reaktive iltarter [5] og DNA-beskadigelse [4].
Den aktuelle evaluering foretaget af det hollandske sundhedsråd er baseret på et WHO-udkast og en SSM-rapport (den svenske Strålsäkerhetsmyndigheten). Man anbefaler også at bruge ICNIRP-retningslinjer, der anses for at være utilstrækkelige til at beskytte mod sundhedsfarer, såsom kræft, af flertallet af forskerne på dette område (https://www.emfscientist.org). Rapporten repræsenterer ikke en grundig, afbalanceret, objektiv og ajourført vurdering af kræftrisici og andre farlige effekter fra RF-stråling. Det er også påfaldende modstridende, når det konkluderes, at alvorlige helbredseffekter som kræft og fosterskader er “mulige”. Alligevel har det ingen indvendinger mod udrulningen af ​​5G og anbefaler, at der udføres senere undersøgelser for at undersøge sundhedsresultater såsom kræft og fosterskader. Der drages således ingen erfaringer fra eksisterende observationer om øgede kræftrisici [49].Kommissionens konklusion om, at der ikke er nogen grund til at stoppe brugen ved ​​lavere frekvenser for 5G op til 3,5 GHz på grund af at der ikke er “påviste skadelige sundhedseffekter”, afspejler blot de partiske konklusioner fra den ICNIRP-dominerede grupper. Således må denne konklusion afvises, og nye retningslinjer for tidligere og nye frekvenser skal etableres under hensyntagen til den nye teknologi, det forskellige formeringsmønster for 5G og øget RF-stråling.Der kræves et moratorium om implementeringen af ​​5G til trådløs kommunikation [13]. I sidste ende foretrækkes kablede løsninger.
Kilder og noter:
*) Lennart Hardell er professor i onkologi og kræftepidemiologi ved Universitetshospitalet i Orebro, Sverige. Det meste af hans forskning har været om risikofaktorer for kræft, såsom eksponering for pesticider og vedvarende organiske forurenende stoffer. I de senere år har han og hans kolleger undersøgt brugen af mobiltelefoner og trådløse telefoner samt risikoen for hjernetumorer. Han arbejder også som konsulent ved Institut for Onkologi på hospitalet.
1) https://www.healthcouncil.nl/documents/advisory-reports/2020/09/02/5g-and-health
2) Hardell L. Health Council of the Netherlands and evaluation of the fifth generation, 5G, for wireless communication and cancer risks. World J Clin Oncol 2021; 12 (6): 393-403 [PMID: 34189065 DOI: 10.5306 / wjco.v12.i6.393] https://www.wjgnet.com/2218-4333/full/v12/i6/393.htm
4) Smith-Roe SL, Wyde ME, Stout MD, Winters JW, Hobbs CA, Shepard KG, Green AS, Kissling GE, Shockley KR, Tice RR, Bucher JR, Witt KL. Evaluation of the genotoxicity of cell phone radiofrequency radiation in male and female rats and mice following subchronic exposure. Environ Mol Mutagen. 2020;61:276-290. [PubMed] [DOI] [Cited in This Article: 2] [Cited by in CrossRef: 17] [Article Influence: 17.0]
5) Yakymenko I, Tsybulin O, Sidorik E, Henshel D, Kyrylenko O, Kyrylenko S. Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med. 2016;35:186-202. [PubMed] [DOI] [Cited in This Article: 2] [Cited by in CrossRef: 84] [Article Influence: 16.8]
13) Hardell L, Nyberg R. Appeals that matter or not on a moratorium on the deployment of the fifth generation, 5G, for microwave radiation. Mol Clin Oncol. 2020;12:247-257. [PubMed] [DOI] [Cited in This Article: 3] [Cited by in CrossRef: 5] [Article Influence: 5.0]
49) Hardell L, Carlberg M. Lost opportunities for cancer prevention: historical evidence on early warnings with emphasis on radiofrequency radiation. Rev Environ Health. 2021;. [PubMed] [DOI] [Cited in This Article: 1] [Cited by in CrossRef: 3] [Article Influence: 3.0]
Mere om ‘eksperterne’:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/

ICNIRP og det hollandske sundhedsråd.
“Hvordan er det muligt, at de samme medlemmer af ICNIRP og Hollands sundhedsråd kan stå inde for vidt forskellige meninger om EMF-eksponering og sundhed?”
Det spørgsmål stiller strålingsekspert og videnskabsdebattør, Dariusz Leszczynski i et blogindlæg den 5. september.

I det hollandske sundhedsråd sidder flere medlemmer, der også er medlemmer af ICNIRP.

Dariusz Leszczynski peger på, at ICNIRP ikke efterlod nogen plads til tvivl, da de med 2020-retningslinjerne udtalte, at offentligheden, uanset hvor gammel eller hvor ung, hvor syg eller hvor sund, vil blive beskyttet af ICNIRP 2020-retningslinjerne:
“De eneste underbyggede skadelige helbredseffekter forårsaget af eksponering for radiofrekvens-EMF’er er nervestimulering, ændringer i permeabiliteten af ​​cellemembraner og effekter på grund af temperaturhøjde. Der er ingen beviser for skadelige sundhedseffekter ved eksponeringsniveauer under begrænsningsniveauerne i ICNIRP (1998) -retningslinjerne og intet bevis for en interaktionsmekanisme, der kunne forudsige, at skadelige sundhedseffekter kunne forekomme på grund af radiofrekvent EMF-eksponering under disse begrænsningsniveauer.”
Komiteens standpunkt
Dariusz Leszczynski påpeger, at komiteen på den ene side giver udtryk for ting, der er i tråd med ICNIRP-udtalelserne og på den anden side indrømmer, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at udelukke, at der kan ske effekter.
Leszczynski påpeger bl.a.:
– det kan ikke udelukke muligheden for visse sundhedseffekter, men hævder i samme sætning det modsatte, at sundhedseffekterne hverken er bevist eller mulige
– virkninger på hjernens elektriske aktivitet er sandsynlige, men det vides ikke, om de er sundhedsmæssige
– de fleste af de biologiske processers virkninger blev ikke påvist, er ikke sandsynlige, men disse effekter kan ikke udelukkes
– komiteen erklærede utvetydigt, at der næsten ikke er nogen forskning i spektrum tæt på mm-bølger, der i første omgang vil blive brugt af 5G-netværk (26 GHz)
– i den endelige konklusion anbefaler komiteen brugen af ​​ICNIRP 2020-retningslinjer, men med advarsel om, at brugen af ​​ICNIRP 2020-retningslinjer kan være forbundet med en vis sundhedsrisiko, og at eksponeringerne skal være så lave som muligt – dette betyder i praksis anbefaling til ALARA-princippet.
ALARA står for “så lavt som det med rimelighed kan opnås”. Princippet betyder, at selvom det er en lille dosis, skal du prøve at undgå den, hvis du ikke har nogen fordel af den. For at gøre dette kan du bruge tre grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger inden for strålingssikkerhed: tid, afstand og afskærmning.
ICNIRP
ICNIRP er en privat NGO for teleindustrien. Medlemslisten består først og fremmest af fysikere og statistikere, der har tætte forbindelser til tele- og mobilindustrien samt det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer). ICNIRP er heller ikke en FN (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan. ICNIRP er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer.
Nye medlemmer vælges af ICNIRP-medlemskabet, og kun folk med de samme meninger som det nuværende ICNIRP-medlemskab har, har adgang til at deltage. Det er således ikke i ICNIRP at den videnskabelige debat foregår, da konsensus er givet på forhånd.
Det hollandske sundhedsråd
Sundhedsrådet er et uafhængigt videnskabeligt rådgivende råd, hvis juridiske opgave er at rådgive regering og parlament inden for det brede område for folkesundhed og sundhedspleje. Medlemskabet af det hollandske sundhedsråd afgøres andet steds, og ikke af medlemmerne af udvalget selv. Der deltager således forskere med forskellige meninger og det endelige resultat af debatten er noget videnskabeligt kompromis.
Komitéen for elektromagnetiske felter (EMF)
Det er EMV-udvalgets opgave nøje at overvåge den videnskabelige udvikling, periodisk rapportere om dette og besvare anmodninger om rådgivning. Rådet arbejder sammen med videns platformen for elektromagnetiske felter. Komiteen består af 9 medlemmer, to sekretærer samt 2 observatører.
Komitéens medlemmer og ICNIRP:
Eric van Rongen: den ene af ​​de to sekretærer i den nederlandske komité for EMF. Formand for ICNIRP siden 2016 og næstformand fra 2020. Han var stadig formand under udarbejdelsen af ​​2020. Har længe været medlem af industriorganisationen IEEE, som repræsenterer militær-, tele- og el-industrien.
Anke Huss: Institut for Risikovurderingsvidenskab, University of Utrecht, også medlem af ICNIRP
Zenon Sienkiewicz: inviteret med som ekspert af den nederlandske komité for EMF. Han var medlem af ICNIRP under udarbejdelsen af ​​ICNIRP 2020-retningslinjerne
Under udarbejdelsen af ​​udtalelsen deltog observatører fra det hollandske ‘Agentschap Telecom’, der er en del af ministeriet for økonomiske anliggender og klima.
Kilder:
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2020/09/05/significant-discrepancy-of-opinions-on-5g-and-health-between-icnirp-and-the-health-council-of-the-netherlands/https://www.gezondheidsraad.nl/documenten/adviezen/2020/09/02/5g-en-gezondheid
https://www.healthcouncil.nl/documents/advisory-reports/2020/09/02/5g-and-health
https://www.cdc.gov/nceh/radiation/alara.html

Den danske sundhedsstyrelse og udmeldingen fra det hollandske sundhedsråd 
Tabt Tråd spurgte Sundhedsstyrelsen om en kommentar til udmeldingen fra det hollandske sundhedsråd, som fraråder at bruge 26 Gigahertz-båndet. Sundhedsstyrelsens svar til Tabt Tråd er, at styrelsen ingen kommentar har til den nederlandske strålingskomités anbefaling.
“Vi har i SST (red. Sundhedsstyrelsen) begrænsede ressourcer til at besvare henvendelser fra pressen, og må både ift dig og andre medier prioritere opgaverne,” skriver Sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Tina Guldmann Gustavsen, til Tabt Tråd.
Tabt Tråd skriver videre, at Energistyrelsen på sin hjemmeside oplyser, at EUs teledirektiv kræver, at der allerede inden udgangen af 2020 afsættes én Gigahertz af frekvensbåndet omkring 26 GHz, så den første anvendelse kan finde sted. Den første anvendelse af frekvensbåndet bliver sandsynligvis til indendørs brug, mens forventningen er, at udendørs anvendelse af frekvensområdet tidligst bliver udrullet i 2025.
Kilder:
https://tabttraad.home.blog/2020/09/17/efter-hollandsk-5g-rapport-sundhedsstyrelsen-har-ingen-kommentar/

Europarådet

I 2011 vedtog Europarådets overvældende flertal en kritisk resolution, som rådede medlemslandene til at skrotte ICNIRP’s anbefalinger til fordel for et langt mere vidtgående forsigtighedsprincip og en grænseværdi for mastestråling, som er cirka 100 gange lavere end ICNIRP’s. Det blev begrundet med et forsigtighedsprincip ved navn ALARA, der betyder “Så lavt som med rimelighed praktisk muligt”.
Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og foreslog på baggrund af den videnskabelige forskning at indføre et FORSIGTIGHEDSPRINCIP ved brug af trådløst netværk, samt at sænke grænsen til mindre end 1 mW/m2 (0,6 volt/m). Forsigtighedsprincippet forholder sig konkret til børn og unge, da de er særlig udsatte. Den nuværende danske grænseværdi er ca. 10.000 gange højere end forsigtighedsprincippet, nemlig 2W/m2.
Luxembourgeren Jean Huss fra partiet De Grønne skrev i sin motivation til resolutionen, at ICNIRP’s oprindelse og struktur er uklar og at NGO’en er mistænkt for tætte forbindelser til industrien. Den danske regering har blot lakonisk bemærket 8. april i 2019, at Europarådets anbefaling ikke var bindende.
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994
Se mere her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/eu-dokumenter/

Sianette Kwee
Her kan du læse Lektor, cand.scient. Sianette Kwee’s kommentarer til grænseværdierne under en høring i Folketinget d. 10 marts 2004: https://straaling.dk/graensevaerdier.php
Hele høringen. Sianette Kwee’s indlæg starter på side 27 :
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p04_mobiltelefoni_rapport.pdf

Den gamle skole
Andre forskere ønsker at trække i den modsatte vej. Det blev udtrykt i januar 2019 i en rapport fra en forskergruppe med danske Joachim Schüz og svenske Maria Feytchting. I rapporten anførte de, at positive kræftresultater i patientundersøgelser ikke fulgte udviklingen i kræfttal. Maria Feychting er næstformand i ICNIRP-komitéen. Joachim Schüz er hovedforfatter af den telefinansierede danske kohorteundersøgelse.
Mere om Maria Feytchting finder du her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/

µW = mikro watt
NB: Salzburg er her fjernet fra skemaet. I 2000 vedtog Landdagen en ikke-bindende resolution om at tilstræbe en begrænsning af energitætheden i offentlige rum til én milliwatt per kvadratmeter. Forslaget faldt ved en føderal parlamentsafstemning i Wien i 2002.
https://straaling.dk/graensevaerdier.html

Radiofrekvent elektromagnetisk stråling sat i forhold til ICNIRP. 
Planetary electromagnetic pollution: it is time to assess its impact. The Lancet Planetary Health. Volume 2, ISSUE 12, Pe512-e514, December 01, 2018: https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(18)30221-3/fulltext

Figure Typical maximum daily exposure to radiofrequency electromagnetic radiation from man-made and natural power flux densities in comparison with International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection safety guidelines

Beregningen i venstre side er i potens. Dvs. at den reellle spidsbelastninge fra menneskeskabte elektromagnetisk stråling i dag 10.000.000.000.000.000 gange (et 1-tal med 16 nuller bagved) stærkere end den naturlige baggrundsbestråling på samme bølgelængdeområde (estimeret af den pensionerede Karolinska-professor Olle Johansson).

Fra Tabt Traad, 09.12.1019 (*)

*) https://tabttraad.home.blog/2019/12/06/maalbart-faktum-traadloes-udrulning-forandrer-det-fysiske-miljoe-radikalt/

EMF-Enhedskonvertering / Ækvivalent diagram
https://ehsf.dk/dokumenter/7798-EMF_tilnaermet_konverteringstabel.pdf
https://www.compeng.com.au/field-strength-calculator/

Sammenligning af internationale politikker vedrørende elektromagnetiske felter (effektfrekvens- og radiofrekvensfelter)

Dokumentet er en opdatering af en tidligere oversigt fra maj 2011 (RIVM 118/2011). Det blev forberedt som en del af et forskningsprojekt bestilt af Ministeriet for Infrastruktur og Vandforvaltning og Ministeriet for Sociale Anliggender og Beskæftigelse i Nederlandene. Oplysningerne, der danner grundlaget for dette resume, blev opnået fra søgninger på statslige og videnskabelige websteder, videnskabelige publikationer, politiske resume af andre organisationer og personlige kontakter med eksperter i de pågældende lande. Oplysningerne blev sidst opdateret i perioden januar til juli 2017.
“Bortset fra ICNIRP er der også offentliggjort indflydelsesrige retningslinjer for beskyttelse mod risici ved EMF for Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) til både eksponering af offentligheden og kontrollerede miljøer (erhvervsmæssig eksponering). For strømfrekvensfelter svarer IEEE’s grundlæggende begrænsninger for inducerede elektriske felter til ICNIRP og EU for eksponering af hovedet (hjernen), men mindre strenge end ICNIRP for eksponering af resten af ​​kroppen. For radiofrekvensfelter er IEEE-grundlæggende begrænsninger de samme som ICNIRP og EU. Referenceniveauerne for IEEE er mindre strenge end dem for ICNIRP og EU (kun for radiofrekvensfelter ved nogle frekvenser). Forskelle i grænserne mellem forskellige retningslinjer skyldes hovedsageligt forskelle i dosismetriske modeller for menneskekroppen og i brugen af ​​sikkerhedsfaktorer. De grænser, der anbefales af IEEE, anvendes i national EMF-lovgivning i nogle lande uden for EU og henvist til i en sikkerhedsstandard fra Nordatlantisk traktatorganisation (NATO).”
https://www.rivm.nl/sites/default/files/2018-11/Comparison%20of%20international%20policies%20on%20electromagnetic%20fields%202018.pdf

Oversigt over grænser for eksponering af den generelle befolkning for radiofrekvens EMF i EU. (2017)
Gruppe 1 (lilla): De grundlæggende begrænsninger og referenceniveauer skal anvendes
Gruppe 2 (lyserød): De nationale grænser, der er baseret på EU-henstillingen eller ICNIRP, er ikke bindende, der er mere lempelige grænser, eller der er ingen regulering.
Gruppe 3 (gul): Der er strengere referenceniveauer og/eller grundlæggende begrænsninger baseret på forsigtighedsprincippet og/eller pga. offentligt pres. De valgte grænser er undertiden baseret på princippet ‘så lavt som med rimelighed kan opnås uden at bringe servicen i fare’

ICNIRP’s interessekonflikter

The scientists and the organisations
Klik på et navn eller en organisation for at finde ud af, hvordan de indbyrdes er forbundet.
https://www.kumu.io/Investigate-Europe/whos-who

Om ICNIRP’s interessekonflikter
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/icnirps-interessekonflikter

Leder af schweizisk strålebeskyttelsesudvalg rapporteret for 5G-svindel: Også norden er ført bag lyset.
Et alvorligt brev er netop sendt til præsidenten i Schweiz og hendes råd. Det kom fra en række af verdens førende forskere inden for strålingsbeskyttelse og sundhed. De advarer om, at Martin Röösli, manden, der er leder af BERENIS-udvalget, et udvalg, der er ansvarlig for at give regering og administration i Schweiz rådgivning om, hvilken viden der er på området, skal gås efter i sømmene på grund svig og snyd.
I Schweiz sidder Martin Röösli som en slags Tordenskjold-soldat i begge lejre – både i ICNIRP og i BERENIS. Han ville blive smidt ud af ICNIRP, hvis han ikke fulgte ICNIRP’s linje i sit arbejde i BERENIS. Denne dobbelte rolle er i sig selv en interessekonflikt. BERENIS-udvalget, det tilsvarende svenske udvalg og en række andre udvalg, hvor ICNIRP-medlemmer sidder, er kendetegnet ved denne interessekonflikt.
https://einarflydal.com/2020/01/27/leder-for-sveitsisk-stralevernutvalg-rapportert-for-svindel-om-5g-ogsa-norden-fort-bak-lyset/

Forskningsrapport: Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling, herunder 5G, bør vurderes af eksperter uden interessekonflikter
Dr. Lennart Hardell og Michael Carlberg. April 2020. Begge ansat ved The Environment and Cancer Research Foundation, Örebro, Sverige
Abstrakt.
Den femte generation, 5G, af radiofrekvens (RF) stråling er ved at blive implementeret globalt uden at risikoen for menneskers sundhed og miljøet er undersøgt. Dette har skabt debat blandt bekymrede borgere i adskillige lande. I en appel til Den Europæiske Union (EU) i september 2017, i øjeblikket underskrevet af 390 forskere og læger, der var et moratorium for 5G-udrulningen, indtil der er foretaget en ordentlig videnskabelig evaluering af potentielle negative konsekvenser. Denne anmodning er ikke blevet anerkendt af EU. Evaluering af RF-stråling sundhedsrisici ved 5G-teknologi ignoreres i en rapport fra en regeringsekspertgruppe i Schweiz og en nylig publikation fra Den Internationale Kommission for Ikke-Ionisering Strålingsbeskyttelse. Interessekonflikter og bånd til industri synes at have bidraget til de partiske rapporter. Denne mangel på en ordentlig uvildig risikovurdering af 5G-teknologien sætter populationer i fare. Der synes endvidere at være en kartel af enkeltpersoner, der monopoliserer evalueringskomitéer, hvilket styrker paradigmet uden risiko. Vi mener, at dette aktivitet skal kvalificere sig som videnskabelig uhæderlighed.
Rapportens afsluttende konklusion:
Det er: vigtigt, at alle eksperter, der vurderer videnskabelig evidens og vurderer sundhedsrisici ved RF-stråling, ikke har COI’er eller bias. At være medlem af ICNIRP og blive finansieret af branchen direkte eller gennem et branchefinansieret fundament udgør klare COI’er. Desuden anbefales det, at der ved fortolkningen af ​​resultater fra undersøgelser af sundhedseffekter af RF-stråling tages hensyn til sponsorering fra telekommunikation eller anden industri. Det konkluderes, at ICNIRP ikke har foretaget en omfattende evaluering af sundhedsrisici forbundet med RF-stråling. Den seneste ICNIRP-publikation kan ikke bruges til retningslinjer for denne eksponering.”

Om COI
Finansiering fra teleselskaber er et indlysende COI. Martin Röösli har været medlem af bestyrelsen for den telekomfinansierede Swiss Research Foundation for Electricity and Mobile Communication (FSM) organisation, og han har modtaget støtte fra den samme organisation (31–33).
Det skal bemærkes, at FSM er et fundament, der tjener formelt som et mellemprodukt mellem industri og forskere. Ifølge deres websted er telekommunikationsvirksomheder blandt de fem grundlæggere af FSM, der ‘leverede fondens startkapital’, telekommunikationsvirksomheder: Swisscom, Salt, Sunrise, 3G Mobile (afviklet i 2011). Den femte grundlægger er ETH Zürich (teknologi- og teknikuniversitet). Der er kun to sponsorer, Swisscom (telekommunikation) og Swissgrid (energi), der ‘støtter FSM med årlige donationer, der giver mulighed for både forvaltning af fonden og forskningsmidler’ (34).
Den samme situation gælder for at være medlem af ICNIRP (tabel I) (35). I 2008 erklærede Det Etiske Råd ved Karolinska Institut i Stockholm, at det at være medlem af ICNIRP er et potentielt COI. Sådan medlemskab bør altid erklæres. Denne dom var baseret på aktiviteter af Anders Ahlbom i Sverige, på det tidspunkt medlem af ICNIRP, men er en generel erklæring (2008-09-09; Dnr, 3753-2008-609). Sammenfattende: ‘Det kræves, at alle parter klart erklærer bånd og andre omstændigheder, der kan påvirke udsagn, så beslutningstagere og offentligheden muligvis kan drage solide konklusioner og fortolkninger. AA [Anders Ahlbom] skulle således erklære sit bånd til ICNIRP, når han afgiver erklæringer på vegne af myndigheder og under andre omstændigheder ”(oversat til engelsk).
COI’er med links til industrien er af stor betydning; disse links kan være direkte eller indirekte finansiering til forskning, betaling af rejseudgifter, deltagelse i konferencer og møder, præsentation af forskning osv. Sådanne omstændigheder erklæres ikke altid som eksemplificeret ovenfor. En detaljeret beskrivelse blev for nylig præsenteret for ICNIRP-medlemmer (22).


22) Buchner K, Rivasi M. The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest, corporate capture and the push for 5G. https://klaus-buchner.eu/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf. [Jul 6;2020 ]

Studiet med kildeangivelser m.m. finder du her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7405337/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7405337/pdf/ol-20-04-11876.pdf
Kortere omtale her samt videoklip:
https://ehtrust.org/health-risks-from-radiofrequency-radiation-including-5g-should-be-assessed-by-experts-with-no-conflicts-of-interest/

Lobby-organisasjonen ICNIRP dirigerer – forkledd og finansiert som forskningsgruppe – både WHOs anbefalinger og EU-Kommisjonens politikk på området.

Endelig ser det ud til, at den europæiske miljøbevægelse rettet blikket mod mere end blot det industrielle samfunds kemiske affald. De Grønne begynder nu at forholde sig til den elektriske forurening af vores livsmiljø. Det er en del af de ​​miljøgifte informationssamfundet skaber og forstærkes af “Internet of Things” og 5G.
Artikel af Einar Flydal i steigan.no, 21. juni 2020

“De Grønne og Den frie europeiske allianse har fått utredet hvordan den bransjenære stiftelsen ICNIRP – en liten gjeng med det svulstige navnet The International Commission for Non-Ionizing Radiation Protection – sørger for den elektroniske forurensningen. Denne forurensningen, som nå kan måles på insektliv, fugleliv og på menneskers helse, skapes av de ekstremt romslige grenseverdiene som ICNIRP anbefaler og deretter beskytter på ferden fram til de nasjonale strålevernetatene i de mest uselvstendige eller mest naive statene – som på dette feltet også omfatter Norden. Med grenseverdier som skulle beskytte biologien, ville vi funnet andre løsninger enn trådløse AMS-målere og WiFi. Grenseverdiene utvides nå ytterligere for å tilpasses 5G.
Lobby-organisasjonen ICNIRP dirigerer – forkledd og finansiert som forskningsgruppe – både WHOs anbefalinger og EU-Kommisjonens politikk på området. Og alle andre land ser til hva WHO anbefaler og EU beslutter. Sammen med USAs tilsvarende organer (ICES og IEEE) forsøker ICNIRP å skape og samordne vår klodes strålevernpolitikk slik at grenseverdiene gir næringen og forsvarindustrien maksimalt handlingsrom. Det dreier seg om forretningsstrategi som man legitimerer med velferd, økonomisk vekst, nye tjenester og behov for å bedre forsvarsevnen. Enkelt og greit og helt etter boka – men slett ikke greit likevel når miljø og helse rammes.”

Rapporten som de to EU-parlamentsmedlemmerne har udgivet er på 98 sider – med titlen:

The International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection: Conflicts of interest, corporate interests and the push for 5G.

Rapporten blev bestilt, koordineret og offentliggjort (Brussels June 2020) af to medlemmer af det europæiske Parlamentet – Michèle Rivasi (Europe Écologie) og Klaus Buchner (Ökologisch-Demokratische Partei), og finansieret af Green / EfA-gruppen i Europa-Parlamentet. Rapporten blev skrevet af Hans van Scharen med redigering og yderligere forskningsstøtte fra Tomas Vanheste. Endelig redigering: Erik Lambert.

Indhold:
Foreword by Klaus Buchner and Michèle Rivasi: 3-5
I – Introduction & Scope 6-19
II – Historic overview of ICNIRP and accusations of COI 20-34
III- Discussion & Controversies 35-46
IV – Conclusion 47-49
V – Portraits of ICNIRP Members 50-95
Annex I: Questions to ICNIRP 96
Annex II: Questions to WHO EMF Project 97

Konklusion
ICNIRP præsenterer sig og beskrives af Europa-Kommissionen og i medierne som en uafhængig international kommission, der giver rådgivning baseret på videnskabelig dokumentation. Vi mener, at der er forskellige grunde til at stille spørgsmålstegn ved dettee (selv) -billede.
Sammensætningen af ​​ICNIRP er meget ensidig. Med kun en medicinsk kvalificeret person (men ikke en ekspert i trådløs stråling) ud af i alt 14 forskere i ICNIRP-Kommissionen samt også et lille mindretal af medlemmer med medicinsk kvalifikationer i den videnskabelige ekspertgruppe, kan vi med sikkerhed sige, at ICNIRP har været og stadig er domineret af fysikere.
Dette er måske ikke den klogeste sammensætning, når deres opgave er at tilbyde rådgivning om menneskers sundhed og sikkerhed til regeringer over hele verden.

Som man kan læse i de 45 portrætter af medlemmerne af ICNIRP-udvalget og af den videnskabelige ekspertgruppe (SEG), deler de alle den samme holdning til sikkerhedsspørgsmål: ikke-ioniserende stråling udgør ingen sundhedsmæssige trusler, og de eneste effekter, det har, er termiske. ICNIRP udtaler “ikke-ioniserende stråling udgør ingen sundhedsmæssige trusler, hvis det ikke opvarmer vævet med mere end 1° C”, hvorved det indrømmes, at der er mulige sundhedseffekter, men kun hvis eksponeringsniveauerne for stærk stråling er for høje ”.

I løbet af de seneste år og på mange platforme har forskellige EMF-eksperter erklæret, at ICNIRP tager fejl ved at fortsætte med at afvise visse videnskabelige undersøgelser, der viser skadelige sundhedseffekter – som
den amerikanske NTP-undersøgelse – og tager fejl i sin næsten dogmatiske overbevisning om, at “ikke-ioniserende stråling ikke udgør nogen sundhedsmæssige trusler, og at de eneste mulige sundhedsmæssige virkninger, det har, er termiske i tilfælde af stærk stråling”.

Selv efter megen kritik fra medlemmer af det globale videnskabelige samfund holder ICNIRP stadig fast ved paradigmet, at de eneste beviste effekter (på sundhed) er termiske. ”ICNIRP ser ud til kun at tage hensyn til opvarmningen af ​​væv og ukontrollerede muskelsammentrækninger, selvom de i det seneste råd hævder, at de også vurderede andre mekanismer”, skriver den hollandske professor Hans Kromhout, der i øjeblikket leder en langvarig undersøgelse ( i Holland) om virkningerne af mobiltelefonbrug på menneskers sundhed, og som er formand for et specielt udvalg for elektromagnetiske felter i det førende hollandske sundhedsråd, der rådgiver den nederlandske regering.

Det ser ud til, at “en lukket cirkel af ligesindede videnskabsmænd” har forvandlet ICNIRP til en selvoptaget videnskabsklub med mangel på biomedicinsk ekspertise samt mangel på videnskabelig ekspertise i specifikke risikovurderinger. Dermed skabes en situation, der let kan føre
til “tunnelsyn” indenfor organisationens egne rammer. To førende eksperter, Hans Kromhout og Chris Portier, bekræftede for os, at ICNIRP er en lukket, ikke-ansvarlig og ensidig organisation.

Som mange videnskabsmænd og kritiske observatører har påpeget, ser det ud til, at ICNIRP-medlemmer enten glemmer eller ignorerer videnskabelige studier, der finder mulige skadelige sundhedseffekter i fravær af opvarmning. Selvom nogle ICNIRP-medlemmer selv har anerkendt, at industrifinansieret videnskabelig forskning har en tendens til at producere mindre fund, der viser skadelige sundhedseffekter af EMF, mens offentlige finansierede undersøgelser – som NTP-undersøgelsen – finder signifikante forbindelser mellem EMF og skadelige sundhedseffekter, synes det ikke at have indflydelse på en andre synspunkter fra ICNIRP-medlemmer.

Størstedelen af ​​ICNIRP-videnskabsfolk har foretaget eller udfører forskning, der delvis er finansieret af industrien. Er dette vigtigt? Som vi argumenterer for i indledningen, tror vi, det er. Videnskabelige publikationer, medforfatter af to ICNIRP-videnskabsfolk – Anke Huss og Martin Röösli, bekræfter vigtigheden af ​​finansiering. I 2006 og 2009 foretog de en systematisk gennemgang af virkningen af ​​kilden til finansiering i eksperimentelle undersøgelser af mobiltelefonbrug på helbredet, og deres konklusion var, at ”branchestøttede studier var mindst sandsynlige for at rapportere resultater antydende (negative sundhedsmæssige) virkninger”. Og det er ikke den eneste undersøgelse, der viser dette, der har været adskillige undersøgelser af forskellene i rapportering fra industrifinansieret forskning versus offentlig finansieret forskning, der antyder en stærk finansieringsevne af resultaterne.

Ud over det faktum, at visse medlemmer af ICNIRP, samtidig er medlemmer af Den Internationale Komité for Elektromagnetisk Sikkerhed (ICES) fra det US-registrerede Institut for Elektriske og Elektroniske Ingeniører (IEEE), har vi set yderligere bevis for et tæt samarbejde mellem ICNIRP og ICES, en organisation, hvor mange mennesker fra medie- og telekomindustrien såvel som fra militæret er aktivt og strukturelt involveret. Under den nuværende ledelse af ICNIRP er disse bånd blevet endnu tættere “med målet at sætte internationalt harmoniserede sikkerhedsgrænser for eksponering for elektromagnetiske felter”. Dette må helt sikkert betragtes som en situation, hvor interessekonflikter er en reel mulighed.

Det fremgår af ICES-minutter (1), at ICNIRP arbejdede meget tæt med IEEE / ICES om oprettelsen af de nye retningslinjer for RF-sikkerhed, der blev offentliggjort i marts 2020. Og det indebærer at store telekommunikationsselskaber som Motorola og andre samt amerikanske militære havde en direkte indflydelse på ICNIRP-retningslinjerne, som stadig er grundlaget for EU-politikker på dette område.

Selvom der er meget lobbyvirksomhed fra telesektoren i Den Europæiske Union (både i Bruxelles og i medlemslandene), The European Telecommunications Networks Operators’ Association (ETNO) lobbyer ikke for at sænke ICNIRP-standarderne, da disse ikke ses som en del af det “regulerende pres”, der hæmmer den teknologiske udvikling. Men modsat: de normer, som ICNIRP foreslår, er de “harmoniserede grænser”, som ETNO glæder sig over. Alt i
alt synes telekomsektoren at være ret tilfreds med ICNIRPs positionering. Dette afviger fra standardproceduren i EU-beslutningstagning, når en bestemt branche på væsentlige aspekter, vil prøve at påvirke love og regler til egen fordel ved forskellige lobbystrategier. Tilsyneladende er der i ICNIRP-tilfælde simpelthen ikke noget behov for at gøre så. På samme tid virker forsikringssektoren for tiden ikke meget beroliget og ønsker ikke at blive sat i en situation med at skulle betale potentielle sagsomkostninger, hvis og når teleselskaber bliver sagsøgt, noget der sker mere og mere.
På trods af at ICNIRP har positioneret sig i løbet af de sidste 25 år som den eneste videnskabelige sandhed, når det kommer til en mulig sammenhæng mellem EMF og uheldige sundhedseffekter, vil det ikke være rigtigt at holde denne videnskabelige NGO udelukkende ansvarlig, når det en dag skulle blive uomgængeligt at EMF skaber sundhedsmæssige problemer. Nationale regeringer såvel som Europakommissionen, der trods alt er ‘traktatens vogter’, har en omhu-pligt til at beskytte sine borgere, og bør derfor også tage det juridisk bindende “Forsigtighedsprincip” i betragtning. Vi mener, at opfordringen til mere uafhængig videnskabelig vurdering på dette område er for alle argumenter nævnt ovenfor og i det følgende fuldt ud begrundet.
Det er den vigtigste konklusion af denne rapport: til virkelig uafhængig videnskabelig rådgivning kan vi
ikke stole på ICNIRP. Europakommissionen og nationale regeringer samt lande som Tyskland bør stoppe med at finansiere ICNIRP. Det er på høje tid, at Europa Kommissionen opretter et nyt, offentligt og fuldstændigt uafhængigt rådgivende råd om ikke-ioniserende stråling. De midler, der i øjeblikket er afsat til ICNIRP, kunne bruges til at oprette denne nye organisation. Og i betragtning af den samlede stigning i F & U-finansiering via Horizon Europe med en forventet
budget (for 2021-2027) på mellem 75 og 100 milliarder euro, bør finansiering på ingen måde udgør en uovervindelig hindring for at oprette dette nye, virkelig uafhængige organ.

(1) https://www.ices-emfsafety.org/wp-content/uploads/2017/08/TC95-Minutes-SC3-SC4-January-2017.pdf
Hele rapporten kan hentes her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/06/ICNIRP-report-FINAL-19-JUNE-2020.pdf

Hvordan ved ICNIRP, at ICNIRP’s grænseværdier for elektromagnetisk stråling giver beskyttelse?

Hvordan ved ICNIRP, at ICNIRP’s grænseværdier for elektromagnetisk stråling giver beskyttelse, når ICNIRP selv gennem udtalelse fra sin formand Rodney Croft indrømmer – der er ingen forskning, men … vi, ICNIRP, har ikke brug for forskning 
ICNIRP (1) anbefaler retningslinjer for stråling, som er vigtige for teleindustrien. Enhver, der måtte hævde, at der ikke er nogen indflydelse, og interaktion mellem disse enheder er naiv.
Det skriver Dariusz Leszczynski i sit nyhedsbrev den. 22. marts 2021. (2)
I 2020 har ICNIRP offentliggjorde opdaterede retningslinjer for EMF-eksponeringer, som udelukkende betragter termiske effekter af strålingseksponering som kilden til eventuelle sundhedseffekter. Efter ICNIRP’s opfattelse er forebyggelse af termiske effekter ved de nuværende anvendte sikkerhedsgrænser tilstrækkelig til at beskytte brugernes sundhed.
Der eksisterer dog en lang række af eksperimentelt observationer på biologiske virkninger, induceret i dyr eller celler dyrket i laboratorium, ved eksponering for strålingsniveauer, der ligger langt under de nuværende eksponeringsgrænser, som er indstillet af ICNIRP.
Så medmindre alle de forskere, der har observeret disse effekter, hallucinerer, er der noget galt med ICNIRP’s synspunkter.
Leszczynski påpeger det interessante i at evalueringer fra ICNIRP ofte modsiges af forskere, der ikke er involveret i ICNIRP-aktiviteter. Og mere interessant er at ICNIRP-medlemmer, når de placeres i forskellige nationale videnskabelige komitéer, kommer til konklusioner, der modsiger ICNIRP-udtalelser.
5G
Den igangværende implementering af 5G, har yderligere stimuleret debatten om gyldigheden af ​​retningslinjerne fra ICNIRP.
ICNIRP forsikrer, at sikkerhedsretningslinjer vil beskytte brugerne, uanset hvad. Hvordan ved ICNIRP dog det?
Forskningen på millimeterbølger og sundhed er meget begrænset. Langt størstedelen af de​ offentliggjort rapporter om 5G millimeterbølger beskæftiger sig med strålingsdosimetri, ikke med biologiske og sundhedsmæssige effekter.I 2019 offentliggjorde Simkó og Mattsson en gennemgang af kun 97 eksperimentelle undersøgelser. (3)
I 2020 offentliggjorde Leszczynski en gennemgang af kun 99 eksperimentelle undersøgelser. (4)
I 2021 offentliggjorde Karipidis et al. en gennemgang af kun 107 eksperimentelle undersøgelser. (5)
Leszczynski gør opmærksom på at størstedelen af ​​denne forskning er små in vitro- eller dyreforsøg, der praktisk talt er ubrugelige, når de udvikler folkesundhedsbeskyttelsesudtalelser.
Kilder:
1) ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) er en privat komité (https://www.icnirp.org/) som er registreret i Tyskland. Her har ICNIRP lokaler hos den tyske strålebeskyttelsesmyndighed som den også får støtte fra. ICNIRP er ikke international på anden måde end dens navn, og ved at den har medlemmer fra flere lande. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier.
ICNIRP er selvsupplerende og medlemmerne består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til el- og mobilindustrien og det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er altså på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer). ICNIRP er heller ikke en FN (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan. ICNIRP er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer.
Mere om ICNIRP se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
2) https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/03/22/overwhelming-power-of-icnirp-opinions-through-backing-from-gsma-mwf-telecoms-who-and-governmental-agencies-like-arpansa-bfs-tno-stuk-et-al-meekly-follow-and-disseminate-misinformation-on/
3) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31540320/
4) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32829319/
5) https://www.nature.com/articles/s41370-021-00297-6

5G-masseeksperimentet, Investigate Europe 2019

The ICNIRP Cartel and the 5G Mass Experiment
Som en del af et projekt kaldet “5G-masseeksperimentet”, Investigate Europe, (1) undersøgte et team af efterforskende journalister fra Den Europæiske Union (EU), risikoen for implementering af 5G, den femte generation af mobiltelefonteknologi og tilstrækkeligheden af retningslinjer for elektromagnetisk felt (EMF), der er fremmet af Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP).
Teamet har offentliggjort artikler i større aviser og magasiner i 8 EU-lande: Tyskland, Italien, Holland, Norge, Frankrig, England, Polen og Portugal. (1)
Investigate Europe påpeger eksistensen af ​​et “ICNIRP-kartel.” (2) Journalisterne identificerede en gruppe på 14 forskere, som enten var med til at oprette eller forsvare EMF-eksponeringsretningslinjerne, der blev formidlet af ICNIRP, en ikke-regeringsorganisation (NGO) med base i Tyskland. ICNIRPs selvvalgte medlemmer og rådgivere mener, at EMF’s sikkerhedsretningslinjer kun behøver at beskytte mennesker mod varme (eller termiske) effekter på grund af akut EMF-eksponering. ICNIRP-forskere hævder, at de tusinder af peer-reviewede undersøgelser, der har fundet skadelige biologiske eller sundhedsmæssige effekter af kronisk eksponering for ikke-termiske niveauer af EMF, er utilstrækkelige til at berettige til stærkere sikkerhedsretningslinjer. Journalisterne påpeger, at kartellet fremmer ICNIRP-retningslinjerne ved at foretage partiske gennemgange af den videnskabelige litteratur, der minimerer sundhedsrisici ved EMF-eksponering. Disse anmeldelser er foretaget for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre statslige agenturer. Ved at bevare ICNIRP EMF-eksponeringsretningslinjer, der er favoriseret af industrien, sikrer kartellet, at celleindustrien fortsat vil finansiere forskning i sundhedseffekter. Udover disse fjorten forskere forsvarer måske flere dusin EMF-forskere i EU og andre lande aktivt ICNIRP-eksponeringsretningslinjerne.

Kilder:
1) https://www.investigate-europe.eu/en/2019/the-5g-mass-experiment/
2) How much is safe?
5G-masseeksperimentet, 4. januar 2019
Nogle forskere slår alarm om potentielle sundhedsrisici forårsaget af stråling fra mobil teknologi. Helt ubegrundet, forsikrer de fleste strålingssikkerhedsmyndigheder. De modtager råd fra en lille kreds af insidere, der afviser alarmerende forskning – og som sætter sikkerhedsgrænser.
https://www.investigate-europe.eu/en/2019/how-much-is-safe/
http://www.cqlpe.ca/pdf/5G-mass-experiment-ICNIRP-cartel-Investigate-Europe.pdf

Hvad har ICNIRPS formand Eric von Rongen (ny næstformand) publiceret.
Mona Nilsson påpeger, at Eric van Rongen ikke har offentliggjort original forskning i EMF. Faktisk er det objektive faktum, at størstedelen af Eric van Rongens publikationer er anmeldelser eller meninger, men ikke originale forskningsstudier. 1. maj 2018.
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2018/05/01/publications-by-eric-van-rongen-chairman-of-icnirp/

Strålsäkerhetsmyndigheten – SSM

Den svenske stats strålingsmyndighed, SSM, har en mangeårig tradition for en meget tæt relation til ICNIRP.
I det svenske forskerråd finder man blandt andre ICNIRP’s snart afgående formand, Eric van Rongen (Holland) samt ICNIRP-medlemmerne Anke Huss (Holland) og Martin Röösli (Schweiz). Fra Danmark sidder Aslak Harbo Poulsen i SSM’s forskerråd.
Aslak Harbo Poulsen var en del af forskerholdet bag Kræftens Bekæmpelses milliondyre danske kohorteundersøgelse (1), som Danmarks største mobilselskaber finansierede og som hvidvasknings instituttet IEI (2) var med til at designe. Den danske storundersøgelse fandt forventelig ikke sammenhæng mellem kræft og mobiltelefoni. Den internationale forskerverden måbede over både resultat og design. Undersøgelsen stod i modsætning til to andre studier, som WHO’s kræftagentur, IARC, i 2011 lagde til grund for at klassificere mobiltelefoni som muligvis kræftfremkaldende.
1) https://nejtil5g.dk/dokumenter/christoffer-johansen/
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/

SMS udgav april 2020 rapporten:
SSM’s Scientific Council on Electromagnetic Fields: Recent Research on EMF and Health Risk – Fourteenth report from SSM’s Scientific Council on Electromagnetic Fields, 2019
Sammensætningen af det råd som udgav rapporten er:
Anke Huss, PhD, epidemiology, University of Utrecht, the Netherlands
Aslak Harbo Poulsen, PhD, epidemiology, Danish Cancer Society, Copenhagen, Denmark
Clemens Dasenbrock, Dr. med. vet., professor, toxicology/experimental oncology, c/o Fraunhofer Institute for Toxicology and Experimental Medicine, Hannover, Germany
Eric van Rongen, PhD, radiobiology, Health Council of the Netherlands, The Hague, The Netherlands
Heidi Danker-Hopfe, Dr. rer.nat., professor, human biology/mathematics/sleep medicine, Charité – University Medicine, Berlin, Germany
Lars Mjönes, BSc, radiation protection, Sweden (scientific secretary)
Leif Moberg, PhD, physics/radiation protection, Sweden (chair)
Maria Rosaria Scarfi, PhD, cell biology, National Research Council, Naples, Italy
Martin Röösli, PhD, professor, epidemiology, Swiss Tropical and Public Health Institute, Basel, Switzerland

Måske fordi der jo åbenlyst sidder repræsentanter for ICNIRP i rådet skriver man: “Declarations of conflicts of interest are available at the Swedish Radiation Safety Authority.” Går man ind på hjemmesiden kan man ikke finde en sådan erklæring, men man kan se hvem man samarbejder med internationalt. ICNIRP bliver ikke dog nævnt.
https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/publikationer/rapporter/stralskydd/2020/202004/
https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/contentassets/47542ee6308b4c76b1d25ae0adceca15/2020-04-recent-research-on-emf-and-health-risk—fourteenth-report-from-ssms-scientific-council-on-electromagnetic-fields-2019.pdf

IEEE-ICES International Committee on Electromagnetic Safety

“I dag, under regler og tilsyn med IEEE Standards Association Standards Board, er Den Internationale Komité for Elektromagnetisk Sikkerhed (ICES) ansvarlig for udvikling af standarder for sikker anvendelse af elektromagnetisk energi i området fra 0 Hz til 300 GHz i forhold til:
de potentielle farer ved eksponering af mennesker, flygtige materialer og eksplosionsanordninger for sådan energi, standarder for produkter, der udsender elektromagnetisk energi efter design eller som et biprodukt ved deres drift, og standarder for miljøgrænser.
ICES følger en åben konsensusproces med en balance mellem discipliner og en afbalanceret repræsentation fra de medicinske, videnskabelige, ingeniør-, industri-, regerings- og militærsamfund. Fra den 24. november 2014 udgjorde medlemskab af de centrale ledelses- og tekniske udvalg (TC95 og TC34) mere end 209 fagfolk, der repræsenterer 27 lande. ICES stræber efter at opnå konsensus blandt alle interessenter i sikker anvendelse af elektromagnetisk energi og derved fremstille praktiske videnskabsbaserede standarder, der let accepteres og anvendes.”

https://www.ices-emfsafety.org/about-us/

Dariusz Leszczynski – professor og ekspert indenfor EMF – skriver om IEEE-ICES:
“IEEE-ICES er en slam-dunk sag for interessekonflikten. Jeg har været medlem af IEEE-ICES i et par år, og efter at jeg lærte, hvordan det fungerer, trådte jeg af i 2009 (af en eller anden grund var IEEE-ICES ikke glad for det, fordi de forsøgte at overtale mig til at blive).
Størstedelen af ​​medlemmerne af IEEE-ICES er ingeniører ansat i branchen. På det tidspunkt, hvor jeg var medlem, tilhørte nogle af pladserne inden for IEEE-ICES forskere fra Motorola eller Siemens.
Sikkerhedsgrænser udviklet af IEEE-ICES er designet af ingeniører, der arbejder for den trådløse telekommunikationsindustri. At stemme i denne gruppe om de foreslåede sikkerhedsgrænser er nærmest fusk, fordi teleingeniører stemmer om forslag udarbejdet af de samme teleingeniører. Telekomingeniørerne har altid haft majoriteten inden for IEEE-ICES. Så hvor pålidelige er disse sikkerhedsgrænser?
Kort fortalt er IEEE-ICES sikkerhedsretningslinjer udarbejdet af brancheingeniører og godkendt af brancheingeniører, der senere implementerer dem i deres egne brancher som pålidelige og udelukkende videnskabsbaserede og brancheuafhængige sikkerhedsretningslinjer.

https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2020/04/08/pall-firstenberg-and-the-silent-enablers-are-responsible-for-the-current-5g-storm/

WHO

WHO’s klassificering

IARC

International Agency for Research on Cancer (IARC) er en uafhængig, international organisation specialiseret i kræftforskning under WHO. (1) IARC’s rolle er at koordinere og iværksætte samarbejde omkring kræftforskning over landegrænser og mellem organisationer. Hovedformålet er ved hjælp af epidemiologi, laboratorieforskning og biostatistik at identificere årsager til kræft med henblik på at kunne forebygge kræft.
IARC har i øjeblikket omkring 300 medarbejdere fra mere end 50 lande.
IARC’s generelle politik ledes af et styrelsesråd bestående af repræsentanter for de deltagende stater og WHO’s generaldirektør. Dets forskningsprogram gennemgås regelmæssigt af et videnskabeligt råd. Styrelsesrådet vælger IARC’s direktør, som normalt arbejder for en femårig periode.
I maj 2018 valgte Styrelsesrådet Dr. Elisabete Weiderpass (Brasilien) som direktør for agenturet for en femårig periode. Hun tiltrådte den 1. januar 2019. Direktøren er ansvarlig for udviklingen og gennemførelsen af IARC’s videnskabelige program og fører tilsyn med agenturets daglige drift. Dr. Elisabete Weiderpass, har været Professor of Medical and Cancer Epidemiology ved Karolinska institutet, Stockholm, Sverige (1995 – 2018), Direktør for Cancer Registry of Norway (Kreftregisteret), Oslo, Norge (2015 – 2018).
IARC’s Styrelsesråd mødes hvert år på ordinært møde ugen før WHO’s Verdenssundhedsforsamling. Det mødtes sidst den 11.-12. maj 2020 af telekonference (formand, professor Stephen Robbins [Canada]), og den næste ordinære session er planlagt til 17.-18. maj 2021.
Det Videnskabelige Råd
Det Videnskabelige Råd består af kvalificerede forskere, der udvælges på grundlag af deres tekniske kompetence inden for kræftforskning og beslægtede områder. Medlemmerne af Det Videnskabelige Råd udpeges som eksperter og ikke som repræsentanter for de deltagende stater. Når der opstår en ledig stilling i Det Videnskabelige Råd, kan den deltagende stat, der har udpeget det afgående medlem, udpege op til to eksperter til at erstatte det pågældende medlem. Medlemmerne af Det Videnskabelige Råd udnævnes for fire år af Styrelsesrådet. Det videnskabelige råd mødes hvert år på ordinært møde i slutningen af januar-begyndelsen af februar.
Finansiering
IARC’s aktiviteter finansieres hovedsagelig af de lovpligtige bidrag fra de deltagende stater. IARC’s almindelige budget for 2020-2021 blev godkendt af Styrelsesrådet i maj 2019 til et niveau på 44,1 millioner euro, finansieret af de deltagende stater. Desuden tiltrækker agenturet fortsat frivillige bidrag, der er øremærket til programmet og projekterne, hovedsagelig gennem konkurrencedygtige tilskud og i stigende grad gennem direkte bidrag fra finansieringsorganer, der spænder fra velgørende organisationer til offentlige organisationer.
IARC modtager også donationer fra privatpersoner. Sådanne bidrag krediteres agenturets konto for ikke-udpegede bidrag, hvorfra tildelinger til programmet og projekter foretages i overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutninger.

”IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS  POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS” (2011) (2)

IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans ; v. 102, (udgivet 2013) repræsenterer synspunkter og ekspert udtalelser fra IARC – arbejdsgruppen om Evaluering af kræftfremkaldende risici for mennesker, som mødtes i Lyon den 24.- 31. maj 2011. (3)
Kilder:
1) https://www.iarc.fr
2) https://www.iarc.fr/wp-content/uploads/2018/07/pr208_E.pdf
3) https://monographs.iarc.fr/wp-content/uploads/2018/06/mono102.pdf

At WHO’s kræftagentur IARC klassificerede al radiofrekvent stråling som muligvis kræftfremkaldende (kategori 2B), er baseret på en grad af evidens. I 2011 fandt IARC i begrænset omfang evidens for, at langtidsbrug af mobiltelefoner (fra 30 min. dagligt og derover) øger kræftrisikoen. Det var baseret på det store internationale INTERPHONE-studie og svenske Lennart Hardells såkaldte case-control studier. Siden har man i verdens største dyreforsøg på området fundet klar evidens for kræftudvikling.

IARC ventes at genindkalde ekspertpanelet mellem år 2022 og 2024.
Mobilstråling vil med stor sandsynlighed kræftvurderes af IARC mellem år 2020 og 2024, og mobilstråling har høj prioritet. Det skriver en gruppe af rådgivere i en rapport, som blev offentliggjort i oktober 2019 af WHO’s kræftagentur IARC.
“Anbefaling for ikke-ioniserende stråling (radiofrekvens): Høj prioritet (og klar til evaluering inden for 5 år)”
(Se rapporten side 148: https://monographs.iarc.fr/wp-content/uploads/2019/10/IARCMonographs-AGReport-Priorities_2020-2024.pdf)

Det hedder sig ofte at i kategori 2B har vi også kaffe og syltede agurker, så hvad er problemet? Man glemmer så at fortælle, at i denne kategori finder vi fx også pesticider, DDT, bly, dioxin og udstødningen fra benzinmotorer.

IARC: Cell Phone Radiation Is a Possible Human Carcinogen
Artiklen gennemgår hele processen med at få klassifikationen vedtaget.

Tirsdag den 31. maj 2011 udgav mere end to dusin forskere og læger fra 14 lande – en gruppe som IARC-direktør Christopher Wild kaldte ”verdens førende eksperter” – en fælles erklæring om, at mobiltelefon og andre typer radiofrekvens (RF) og mikrobølgestråling muligvis forårsage kræft.
Ved slutningen af ​​det otte dages møde var der seks holdouts, men til sidst var der kun en afvigende stemme tilbage i rummet. (Gruppen var enig i, at personens navn skulle forblive hemmelig.) IARC frigav nyheden: Langvarig brug af en mobiltelefon kan føre til to forskellige typer tumorer, gliom, en type hjernekræft og akustisk neuroma, en tumor i det auditive nervesystem.
Et andet medlem af arbejdsgruppen ville også have dissenteret, hvis ikke han havde forladt mødet før den endelige afstemning. Det var Peter Inskip fra U.S. National Cancer Institute (NCI) der forlod mødet tidligt og ikke vendte tilbage. Aleea Farrakh Khan fra NCI-kontoret for medierelationer bekræftede, at Inskip gik glip af den endelige afstemning og sagde, at han vil tilslutte sig en “lille gruppe” af medlemmer af arbejdsgruppen i en “mindretalsopinion”.
https://microwavenews.com/news-center/iarc-cell-phone-radiation-possible-human-carcinogen

IARC: Anbefaling for ny evaluering af ikke-ioniserende stråling (radiofrekvens) – Høj prioritet (og klar til evaluering inden for 5 år)

Det fremgår af Report of the Advisory Group to Recommend Priorities for the IARC Monographs during 2020–2024.En IARC-rådgivende gruppe til at anbefale prioriteter for IARC-monografierne i perioden 2020-2024 mødtes i Lyon, Frankrig den 25.-27. Marts 2019. IARC indkalder regelmæssigt sådanne rådgivende grupper for at sikre, at monografivurderingerne afspejler den aktuelle tilstand af videnskabelig dokumentation, der er relevant for kræftfremkaldende virkning.
Vedr. Ikke-ioniserende stråling fremgår følgende af rapporten (s. 148-149) (1):
Ikke-ioniserende stråling (radiofrekvens) og ekstremt lavfrekvente magnetfelter.Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) blev vurderet af IARC Monographs som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2B) (IARC, 2013e) (2) på baggrund af begrænset bevis for en øget risiko for gliom. Ekstremt lavfrekvente magnetfelter (ELF-MF) blev evalueret som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (Gruppe 2B) (IARC, 2002) (3) på basis af begrænset bevis for en øget risiko for børnelukæmi.
Eksponeringsdata
Menneskelig eksponering for RF-EMF kan forekomme ved brug af personlige enheder (f.eks. Mobiltelefoner, trådløse telefoner og Bluetooth) samt fra miljømæssige kilder såsom mobilmaster, TV og radiomaster samt medicinske applikationer. Mere end 5 milliarder mennesker har nu adgang til mobiltelefonenheder, og teknologien udvikler sig konstant. Brugen er også ekspanderet hurtigt i lande med lav indkomst og mellem indkomst, hvor mere end 75% af de voksne nu rapporteres at eje en mobiltelefon; i højindkomstlande er andelen 96% (Pew Research Center, 2018). (4)
Kræft hos mennesker
Siden den forrige evaluering af IARC-monografier er der offentliggjort adskillige nye epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem RF-EMF og kræft, selvom beviset forbliver blandet. I Million Women Study-kohorten var der ingen tegn på øget risiko for gliom eller meningiom, selv ikke blandt langtidsbrugere. Der var en øget risiko for akustiske neuromer ved langvarig brug og en signifikant dosis-respons-forhold (Benson et al., 2013) (5). Opdateret opfølgning i den danske landsdækkende abonnentundersøgelse fandt ikke øgede risici for gliom, meningiom eller vestibulært schwannom, selv ikke hos dem med abonnement på 10 år eller længere (Frei et al., 2011 (6); Schüz et al., 2011) (7). Nye rapporter fra case-control undersøgelser, der vurderede langvarig brug, fandt også blandede resultater; for eksempel blev øgede risici for gliom og akustisk neurom rapporteret af Hardell & Carlberg (2015) (8) og Hardell et al. (2013) (9), men ingen tegn på øgede risici for disse tumorer blev rapporteret af Yoon et al. (2015) (10) og Pettersson et al. (2014) (11). Röösli et al. (2019) (12) gennemgik for nylig disse nye data. Flere store undersøgelser er stadig i gang og bør rapportere resultater inden for de næste par år. Mobi-Kids er en multicenter-case-undersøgelse af hjernetumorer i alderen 10-24 år. Cohort Study of Mobile Phone Use and Health (COSMOS) er en ny europæisk kohorte af voksne mobiltelefonbrugere. Der vil også blive opdaterede resultater fra Million Women Study.
Kræft hos forsøgsdyr
Nye data i forsøgsdyr til eksponering for RF-EMF er blevet offentliggjort siden den forrige IARC Monographs-evaluering. Den store undersøgelse fra USA’s nationale toksikologiprogram fandt en øget risiko for ondartede schwannomer i hjertet hos hanrotter med høj eksponering for radiofrekvensstråling ved frekvenser, der blev brugt af mobiltelefoner, samt mulige øgede risici for visse typer tumorer i Report of the Advisory Group to Recommend Priorities for the IARC Monographs during 2020–2024 hjernen og binyrerne, men ingen øgede risici hos mus eller hunrotter (NTP, 2018 a, b) (13). En anden undersøgelse af forsøgsdyr fandt også en stigning i schwannomer i hjertet hos stærkt eksponerede hanrotter og en mulig stigning i gliomer hos hunrotter (Falcioni et al., 2018) (14).
Mekanisk dokumentation
Den tidligere IARC-evaluering konkluderede, at der var svage tegn på, at radiofrekvensstråling var genotoksisk, men at der ikke var noget bevis for mutagenicitet (IARC, 2013e) (15). Selvom der har været mange nye publikationer fra en lang række eksperimenter, forbliver der usikkerhed omkring mekanismerne, og der er få systematiske gennemgange af de nye data (Kocaman et al., 2018) (16). Selv om en fremtidig evaluering kunne udvides til at overveje eksponering for al ikke-ioniserende stråling (inklusive ELF-MF), blev ELF-MF vurderet af IARC som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B), og den rådgivende gruppe anbefalede ikke en opdatering, på grund af mangel på nye informative epidemiologiske fund, ingen toksikologiske beviser og lidt understøttende mekanistisk bevis.
Nøglehenvisninger
Følgende nøglehenvisninger blev også identificeret: Coureau et al. (2014) (17); Carlberg & Hardell (2015) (18); Pedersen et al. (2017) (19).
Anbefaling for ikke-ioniserende stråling (radiofrekvens): Høj prioritet (og klar til evaluering inden for 5 år)
Anbefaling for ekstremt lavfrekvente magnetfelter: Ingen vurdering
Kilder:
1) https://monographs.iarc.who.int/…/IARCMonographs…
2) IARC (2013e). Non-ionizing radiation, Part 2: Radiofrequency electromagnetic fields. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum. 102:1–460. Available from:
http://publications.iarc.fr/126 PMID:24772662
3) IARC (2002). Some traditional herbal medicines, some mycotoxins, naphthalene and styrene. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum. 82:1–556. Available from:
http://publications.iarc.fr/100 PMID:12687954
4) Pew Research Center (2018). Social media use continues to rise in developing countries, but plateaus across developed ones. Available from:
https://www.pewglobal.org/…/social-media-use-continues…/
5) Benson VS, Pirie K, Schüz J, Reeves GK, Beral V, Green J; Million Women Study Collaborators (2013). Mobile phone use and risk of brain neoplasms and other cancers: prospective study. Int J Epidemiol. 42(3):792–802.
https://doi.org/10.1093/ije/dyt072 PMID:2365720
6) Frei P, Poulsen AH, Johansen C, Olsen JH, Steding-Jessen M, Schüz J (2011). Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of Danish cohort study. BMJ. 343:d6387. https://doi.org/10.1136/bmj.d6387 PMID:2201643
7) Schüz J, Steding-Jessen M, Hansen S, Stangerup SE, Cayé-Thomasen P, Poulsen AH, et al. (2011). Long-term mobile phone use and the risk of vestibular schwannoma: a Danish nationwide cohort study. Am J Epidemiol. 174(4):416–22.
https://doi.org/10.1093/aje/kwr112 PMID:21712479
8) Hardell L, Carlberg M (2015). Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma – analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. 22(1):1–13.
https://doi.org/10.1016/j.pathophys.2014.10.001 PMID:25466607
9) Hardell L, Carlberg M, Söderqvist F, Mild KH (2013). Pooled analysis of case-control studies on acoustic neuroma diagnosed 1997-2003 and 2007-2009 and use of mobile and cordless phones. Int J Oncol. 43(4):1036–44.
https://doi.org/10.3892/ijo.2013.2025 PMID:2387757
10) Yoon S, ChoiJ-W, Lee E, An H, Choi HD, Kim N (2015). Mobile phone use and risk of glioma: a case-control study in Korea for 2002-2007. Environ Health Toxicol. 30:e2015015.
https://doi.org/10.5620/eht.e2015015 PMID:26726040
11) Pettersson D, Mathiesen T, Prochazka M, Bergenheim T, Florentzson R, Harder H, et al. (2014). Long-term mobile phone use and acoustic neuroma risk. Epidemiology. 25(2):233–41.
https://doi.org/10.1097/EDE.0000000000000058 PMID:24434752
12) Röösli M, Lagorio S, Schoemaker MJ, Schüz J, Feychting M (2019). Brain and salivary gland tumors and mobile phone use: evaluating the evidence from various epidemiological study designs. Annu Rev Public Health. 40(1):221–38.
https://doi.org/10.1146/annurev-publhealth-040218-044037 PMID:30633716
13) NTP (2018a). Toxicology and carcinogenesis studies in B6C3F1/N mice exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (1900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones. Natl Toxicol Program Tech Rep Ser. 596. Research Triangle Park (NC), USA: US Department of Health and Human Services, Public Health Service. Available from: 
https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/htdocs/lt_rpts/tr596_508.pdf.NTP (2018b). Toxicology and carcinogenesis studies in Hsd:Sprague Dawley SD rats exposed to whole-body radiofrequency radiation at a frequency (900MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cellphones. Natl Toxicol Program Tech Rep Ser. 595. Research Triangle Park (NC), USA: US Department of Health and Human Services, Public Health Service. Available from:
https://www.niehs.nih.gov/ntp-temp/tr595_508.pdf
14) Falcioni L, Bua L, Tibaldi E, Lauriola M, De Angelis L, Gnudi F, et al. (2018). Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental emission. Environ Res. 165:496–503.
https://doi.org/10.1016/j.envres.2018.01.037 PMID:29530389
15) IARC (2013e). Non-ionizing radiation, Part 2: Radiofrequency electromagnetic fields. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum. 102:1–460. Available from:
http://publications.iarc.fr/126 PMID:24772662
16) Kocaman A, Altun G, Kaplan AA, Deniz ÖG, Yurt KK, Kaplan S (2018). Genotoxic and carcinogenic effects of non-ionizing electromagnetic fields. Environ Res. 163:71–9.
https://doi.org/10.1016/j.envres.2018.01.034 PMID:29427953
17) Coureau G, Bouvier G, Lebailly P, Fabbro-Peray P, Gruber A, Leffondre K, et al. (2014). Mobile phone use and brain tumours in the CERENAT case-control study. Occup Environ Med. 71(7):514–22.
https://doi.org/10.1136/oemed-2013-101754 PMID:24816517
18) Carlberg M, Hardell L (2015). Pooled analysis of Swedish case-control studies during 1997-2003 and 2007-2009 on meningioma risk associated with the use of mobile and cordless phones. Oncol Rep. 33(6):3093–8.
https://doi.org/10.3892/or.2015.3930 PMID:25963528
19) Pedersen C, Poulsen AH, Rod NH, Frei P, Hansen J, Grell K, et al. (2017). Occupational exposure to extremely low-frequency magnetic fields and risk for central nervous system disease: an update of a Danish cohort study among utility workers. Int Arch Occup Environ Health. 90(7):619–28.
https://doi.org/10.1007/s00420-017-12240 PMID:28429106

De mistede muligheder for forebyggelse af kræft: Historiske beviser på de tidlige advarsler med vægt på radiofrekvent stråling

Nyt forskningsdokument (1) af Lennart Hardell (2) og Michael Carlberg (3) 2021.
Gennemgangen giver indsigt i de mistede muligheder for kræftforebyggelse eksemplificeret ved asbest, tobak, visse pesticider og endelig RF-stråling. Der er uden tvivl begunstigede økonomiske interesser til stede i stedet for kræftforebyggelse. Kræftofferet er taberen med hensyn til lidelse, livskvalitet og kortere forventet levetid. Også livet for de pårørende påvirkes. En strategi for at så tvivl om kræftrisici blev etableret for årtier siden og er nu vedtaget og implementeret på en mere sofistikeret måde af telebranchen med hensyn til RF-EMF-risici for mennesker og miljø. Industrien har den økonomiske magt, adgang til politikere og medier, mens bekymrede mennesker ikke bliver hørt.
Introduktion
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) ved Verdenssundhedsorganisationen (WHO) iværksatte i 1969 et program til vurdering af humane kræftrisici ved kemikalier. Det blev senere udvidet til at omfatte kemiske blandinger, stråling og vira. Indtil videre har dette program resulteret i 125 monografier. Historien viser, er der for det meste er gået lang tid mellem de første rapporter om øget kræftrisiko til kræftklassificering af stoffet. Dermed er der ikke truffet forebyggende foranstaltninger i tide med høje omkostninger for samfundet som følge ved et øget antal tilfælde af sygdomme, der fører til lidelse og omkostninger til behandling, tab af professionel aktivitet og til sidst for tidlige dødsfald [1], [2] [3]. Således bør tidlige advarsler ikke overses. Faktisk er falske positive på miljømæssige risici ekstremt sjældne [4].
I det følgende diskuteres nogle historiske eksempler efterfulgt af en gennemgang af den aktuelle kontrovers om radiofrekvent (RF) stråling og kræft. Disse eksempler tjener som lektioner for tidlige advarsler [5], [, 6].
Uden tvivl kan rapporterne fra Det Europæiske Miljøagentur om sene lektioner fra tidlige advarsler tjene som vigtige dokumenter for den forsigtige tilgang. Bind 1 blev offentliggjort i 2001 [5]. Det beskæftigede sig med 12 vigtige lektioner om sundheds- og miljøfarer. Volumen fra 2013 om sene lektioner blev grupperet i fem dele inklusive fx sundhed, økosystemer, retfærdighed og regeringsførelse [6]. Begge bind giver eksempler på handlinger, der kunne være taget for at forhindre skader. I det følgende diskuteres nogle eksempler dels baseret på vores egne forskningserfaringer.
Eksempler på tidlige advarsler om kræftrisici
Den første historie om erhvervssygdomme blev skrevet af den italienske læge Bernardini Ramazzini i sin bog “De morbis artificum” (Sygdomme hos arbejdere), der blev trykt i Modena, Italien 1700. Han anses for at være ‘far til arbejdsmedicinen’. En anden udvidet version blev trykt i Padua 1713. Bogen behandler 53 kapitler forskellige erhverv og de sygdomme, der forekommer i disse erhverv [7].
Med hensyn til specifikke erhvervsmæssige eksponeringer var den engelske læge Percival Pott den første til at beskrive, at mænd, der arbejder som skorstensfejere og derved udsættes for sod, havde en øget risiko for sodkræft. Han offentliggjorde sine fund i 1775 [8]. Sygdommen blev kendt som skorstensfejerens kræft. Det betragtes som værende den første rapport om en miljøfaktor, der forårsager kræft. Det tog lang tid med oplysning for at stoppe at små drenge, blev brugt til at rense skorstene ved at klatre op i dem. Mere end 200 år senere blev sod klassificeret som humant kræftfremkaldende gruppe 1 (kræftfremkaldende) af IARC i 1985 [9].
Asbest
Et andet både erhvervsmæssigt og miljøskadeligt stof er asbest. Allerede i 1899 observerede en britisk fabriksinspektør den skarpe glaslignende takkede natur af asbestpartikler [10]. Forfatteren bemærkede asbeststøv i luften i fabriksrummene, og at ”virkningerne har vist sig at være skadelige. Talrige rapporter har siden da beskrevet øgede risici primært for lungekræft og mesotheliom. Allerede i 1935 blev der rapporteret om en mand med asbestose og lungekræft [11]. I 1953 blev det rapporteret, at en mand, der havde arbejdet med asbest, døde af lungehindekræft [12]. Sydafrikanske forskere offentliggjorde i 1960 en rapport om øget risiko for lungehindekræft for både erhvervsmæssig og miljømæssig eksponering for asbest [13]. Den amerikanske læge Dr. Irving Selikoffgav et bredere offentligt indblik i en dramatisk øget kræftdødelighed blandt amerikanske isoleringsarbejdere udsat for asbest. Også, at miljøeksponering øgede risikoen for lungehindekræft [14]. Det startede en langvarig kamp mellem en multinational industri, der forsvarede sit produkt, og folkesundheds- og reguleringsorganer [15], [, 16]. Asbest blev i 1977 vurderet af IARC til at være kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 1 [17]. Det var næsten 20 år efter at det tydelige bevis for kræftrisici blev offentliggjort i begyndelsen af ​​1960’erne. År gik tabt for forebyggelse med et øget antal dødsfald.
Tobak
Tobak har en lang historie med rapporterede skadelige helbredseffekter. Da tobakken først blev introduceret i Europa, blev rygning anbefalet til medicinske formål, faktisk som profylakse for mange sygdomme. I 1604 skrev kong James I af United Kingdom imod brugen af ​​tobak [18]. Sömmering erklærede i en afhandling i 1795, at tobaksrør inducerede en øget risiko for læbecancer [19]. Tungekræft blev beskrevet omkring 100 år senere i 1890 [20]. En høj andel af sygdomme, herunder lungekræft, blandt cigarproducenter og sælgere, tjenere og pensionister blev rapporteret i 1914 [21]. En klart øget forekomst af lungekræft blev først rapporteret af Müller i 1940 [22]. Disse beviser og andre kræftundersøgelser i 1940’erne i Tyskland [23] og i Holland [24] blev hovedsageligt ignoreret, hvorved muligheden for tidlig forebyggelse blev udeladt. Det var først i 1950’erne, hvor flere undersøgelser viste sundhedsrisici ved tobak, primært for sygdomme såsom lungekræft, myokardieinfarkt, perifere vaskulære sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom. Tobak blev i 1986 klassificeret af IARC som et humant kræftfremkaldende middel, gruppe 1 [25]. Rygningens historie viser uden tvivl, at tidlige advarsler hovedsageligt blev forsømt. Hvidvask fra industrien og dens allierede eksperter har en historie med at modvirke forebyggende målinger [26].
DDT
Havbiologen Rachel Carson var den første til at skrive et generelt billede af kemisk skade på miljøet, menneskers og dyrs sundhed i sin bog Silent Spring offentliggjort i 1962 [27]. Hun gav den første omfattende beskrivelse af bioakkumuleringen af ​​insekticidet DDT. DDT blev opdaget i 1939 af den schweiziske forsker Paul Müller. For det modtog han Nobelprisen i medicin i 1948. Bogen af ​​Rachel Carson blev uden tvivl modarbejdet af den kemiske industri, der endda forsøgte at stoppe udgivelsen. Faktisk blev DDT forsvaret af American Medical Association og US Nutrition Foundation samlet med 54 virksomheder inden for fødevareindustrien, kemiske og allierede industrier [28]. De vigtigste humane studier af human carcinogenicitet af DDT og dets vigtigste metabolit DDE blev udført fra 1990’erne og fremover [29].
Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer blev vedtaget i 2001. Den fremlagde oprindeligt bevis for eliminering af 12 kemikalier, hvoraf den ene var DDT [30]. Brug af DDT blev forbudt i de fleste lande i 1970’erne [31]. I 1972 udsendte den amerikanske EPA en annulleringsordre for DDT [32]. DDT blev vurderet af IARC i 2018 for sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2A [29]. Det var tidligere blevet vurderet som et muligvis humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [33]. Et af de største toksiske problemer er bioakkumulering af DDT og dets metabolitter med lang halvtid i miljøet [27]. DDT bruges stadig i nogle lande, f.eks. til malariakontrol. På grund af dets kemiske adfærd kan dets metabolitter findes i humant væv [34], [35].
Phenoxyeddikesyrer
I 1977 blev der udgivet en rapport om en række patienter, der havde sprayet phenoxyherbicider til det svenske skovbrug, og som derefter udviklede blødt vævsarkom [36]. Herbicider af denne type indbefatter 2,4-dichlorphenoxyeddikesyre (2,4-D) og 2,4,5-trichlorphenoxyeddikesyre (2,4,5-T). 2,4,5-T blev forurenet med 2,3,7,8, tetrachlordibenzo-p-dioxin (TCDD), et af ​​de mest giftige kemikalier i verden. Denne kliniske observation var den første til at indikere en mulig øget kræftrisiko for disse kemikalier. Baseret på denne rapport blev der fundet en øget risiko for blødt vævsarkom både for disse phenoxyherbicider og de kemisk beslægtede chlorphenoler, hovedsagelig eksponering for pentachlorphenol, i en følgende case-control-undersøgelse [37]. Disse resultater blev bekræftet i yderligere undersøgelser af vores forskningsgruppe og andre, for en oversigt se [2].
Et andet sæt undersøgelser omfattede ondartet lymfom, også initieret af en klinisk observation [38]. Denne kliniske observation resulterede i yderligere undersøgelser. Der blev fundet en øget risiko for både ikke-Hodgkin lymfom (NHL) og Hodgkins sygdom for personer, der blev udsat for phenoxyherbicider eller chlorphenoler [39]. Den øgede lymfomrisiko blev også bekræftet i andre studier, for oversigt se [2], [, 40].
En af hovedtyperne af chlorphenoler, pentachlorphenol, blev af IARC i 2019 klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 1 [41]. Fenoxyherbicidet 2,4-D blev i 2018 klassificeret af IARC som muligvis kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B [29]. Det var den samme klassifikation som i 1977 inklusive også 2,4,5-T [42].
Dioxiner
Phenoxyherbiciderne 2,4-D, 2,4,5-T og chlorphenoler blev kontamineret med dioxiner. Af stor bekymring var TCDD, der forurenede 2,4,5-T og trichlorphenol. De første svenske resultater om kræftrisici fra denne gruppe kemikalier blev efterfulgt af undersøgelser i andre lande, der bekræftede resultaterne, for oversigt se [2], [, 40]. Vietnam-veteraner, der blev eksponeret for affolieringsmidlet Agent Orange, inklusive 2,4-D og 2,4,5-T, med TCDD-forurening, der led af blødt vævsarkom eller ondartet lymfom, blev i 1991 vurderet til at være berettiget til service-relateret kompensation 43].
I 1976 opstod en ulykke i et kemisk anlæg i Seveso, Italien, hvor der blev produceret 2,4,5-trichlorphenol. Dermed blev det omkringliggende område forurenet med dioxiner, og den almindelige befolkning blev udsat for TCDD. I kølvandet blev der fundet en øget forekomst af maligne sygdomme, især bløddelssarkom og hæmatolymfatiske maligniteter i befolkningen [40], [44].
Forskellige ad hoc-forklaringer blev postuleret af den kemiske industri og dens allierede eksperter for at miskreditere kræftrisiciene [2]. I 1997 klassificerede IARC imidlertid TCDD som et humant kræftfremkaldende stof, gruppe 1 [45]. Det var tidligere blevet vurderet i 1977 af IARC til at være et muligvis humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [42]. Det var omkring to årtier efter den første epi demiologiske publikationer om øget kræftrisiko for TCDD-forurenede herbicider.
Glyphosat
I tilfælde af kontrolundersøgelser foretaget af Hardell-gruppen om risikofaktorer for NHL-eksponering for alle typer herbicider blev vurderet. Ud over phenoxyeddikesyrer viste glyphosat sig at øge risikoen [46], [, 47]. Hårcelle leukæmi (HCL) betragtes som en undertype af NHL. I en separat undersøgelse af HCL-glyphosat var en risikofaktor også for denne malignitet [48]. Lignende resultater blev også fundet i andre undersøgelser [49], [50].
Glyphosat blev i 1970 testet som herbicid og blev patenteret af Monsanto [51]. Det blev registreret til brug i USA i 1974 med handelsnavnet ‘Roundup’. Da patentet er udløbet, produceres det i dag af mange producenter. I 1996 blev der introduceret genetisk manipulerede glyphosattolerante afgrøder (Roundup Ready), og siden da er den globale anvendelse steget 15 gange. Glyphosat har i de senere år været det mest anvendte pesticid [52].IARC ved WHO evaluerede glyphosat i marts 2015 og klassificerede det som en gruppe 2A, et sandsynligt humant kræftfremkaldende stof [53], [54]. Dette var baseret på “begrænset” bevis for kræft hos mennesker (fra virkelige eksponeringer, der opstod) og “tilstrækkelig” bevis for kræft hos forsøgsdyr (fra undersøgelser af “rent” glyphosat). IARC konkluderede også, at der var “stærke” beviser for genotoksicitet, både for “rent” glyphosat og for glyphosatformuleringer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er EU-agenturet til risikovurdering med hensyn til fødevaresikkerhed. I oktober 2015, dvs. syv måneder efter IARC-evalueringen, offentliggjorde EFSA sin egen evaluering [55]. Sammenfattende afviste EFSA uden klar forklaring nogen sammenhæng mellem glyphosat og kræft. Alle fund om carcinogenese i dyreforsøg blev forkert kasseret som tilfældige fund. Mekanistiske beviser for genotoksicitet blev ignoreret. Oxidativ stress blev bekræftet, men afvist som en grund til kræftfremkaldende virkning [56]. Det skal bemærkes, at EFSA ikke afslørede navnene på forfatterne til kapitlerne, og referencer blev redigeret.
Monsanto, den største producent af glyphosat, hyrede et panel af forskere til at forsvare glyphosat. Således blev der i 2016 offentliggjort en artikel på 17 sider i Critical Reviews in Toxicology, der er kendt for at være en industripvenlig produktforsvarsdagbog [57]. Det blev konkluderet, at “Sammenfattende understøtter den samlede dokumentation, især i lyset af den omfattende test, som glyphosat har modtaget, som vurderet af ekspertpaneler, ikke den konklusion, at glyphosat er et” sandsynligt humant kræftfremkaldende stof ”og konsekvent med tidligere lovgivningsmæssige vurderinger konkluderer ekspertpanelerne, at glyphosat sandsynligvis ikke udgør en kræftfremkaldende risiko for mennesker.”Denne anmeldelse blev foretaget af fire ekspertpaneler. I den oprindelige offentliggørelse blev der ikke angivet nogen interessekonflikter. Alle undtagen seks af de 16 forfattere dukkede op med deres universitet eller hospitalstilhørighed. Under retssager i USA om glyphosateksponering og NHL blev det afsløret, at forfatterne ikke var uafhængige, og at Monsanto var dybt involveret i organiseringen, gennemgangen og redigering af anmeldelsen. Faktisk betalte Monsanto forfatterne gennem et konsulentfirma, Intertek [58].Som en konsekvens blev Critical Reviews in Toxicology tvunget til at foretage en berigtigelse to år senere: ”Da denne artikel oprindeligt blev offentliggjort den 28. september 2016, blev bidrag, kontraktlig status og potentielle konkurrerende interesser fra alle forfattere og ikke-forfatterbidragydere ikke afsløret fuldt ud til Kritiske anmeldelser inden for toksikologi. Specifikt var anerkendelserne og erklæringen om interesse ikke komplette. Efter yderligere afklaring fra forfatterne korrigeres disse sektioner for at afspejle det fulde bidrag, kontraktlige status og potentielle konkurrerende interesser for alle forfattere og ikke-forfatterbidragere og læses som følger … forberedelse deraf blev koordineret af Intertek Scientific & Regulatory Consultancy (Intertek) under ledelse af Ashley Roberts. Det blev udarbejdet efter afslutningen af ​​de fire manuskripter som en oversigt og præsenterede udtalelser og konklusioner fra fire grupper i ekspertpanelet. Ekspertpanelerne blev organiseret og støttet administrativt af Intertek. Finansiering blev ydet til Intertek af Monsanto Company, som er en primær producent og marketingmedarbejder af glyphosat og relaterede produkter. Alle ekspertpaneldeltagere bortset fra John Acquavella og Larry D. Kier blev kompenseret gennem en kontrakt med Intertek. John Acquavella og Larry D. Kier blev kompenseret gennem eksisterende rådgivningskontrakter med Monsanto Company ”[59].
Produktforsvar ved at nedtone risikoen synes at have været en af ​​Monsantos strategier [60].Det tyske kemiske selskab Bayer købte Monsanto i 2018. Det står over for en række retssager om NHL- og glyphosateksponering. Indtil videre er der i tre retssager tildelt ca. 200 millioner USD af juryerne [58]. Ingen tvivl om, at anvendelsen af ​​glyphosat er af stor økonomisk betydning både for producenterne og landbruget. I 2017 forlængede EU-Kommissionen brugen af ​​glyphosat indtil 2022 [61]. Radiofrekvent stråling
I 2011 blev radiofrekvenselektromagnetiske felter (RF-EMF) i frekvensområdet 30 kHz – 300 GHz evalueret af IARC på WHO for at være muligvis kræftfremkaldende for mennesker, gruppe 2B [62], [63]. Det var baseret på tegn på øget risiko for gliom og akustisk neurom i human epidemiologiske undersøgelser af brug af mobil og / eller trådløs telefon (DECT) [64], [65], [66], [67], [68], [69]. Den øgede kræftrisiko blev understøttet af laboratorieundersøgelser [70], [71].
Ekstremt lav frekvens (ELF) -EMF blev i 2001 vurderet af IARC til at være et muligt humant kræftfremkaldende middel, gruppe 2B [72]. Dette var første gang, at ikke-ioniserende stråling ved lave intensitetsniveauer kan være en mulig årsag til kræft. Det forud for IARC-fundet for RF-EMF med et årti.
Siden da er beviset for RF-EMF-kræftfremkaldende egenskaber blevet styrket baseret på yderligere humane studier om brug af trådløse telefoner, som gennemgået [73], [, 74]. Dyreforsøg viser også øget kræftrisiko, både nær RF-EMF-eksponering [75], [76], [77] og eksponering i det fjerne felt [78], [, 79]. Mekanistiske undersøgelser viser stigning i reaktive iltarter (ROS) [80] såvel som DNA-skader [81]. Disse resultater understøtter den øgede kræftrisiko hos mennesker og laboratorietestede dyr for RF-stråling. Faktisk kan RF-EMF nu klassificeres som et humant kræftfremkaldende middel, gruppe 1 [82], [, 83]. En sådan klassificering kan dog kun foretages af IARC.
Disse veldokumenterede sundhedsfarer fra RF-EMF accepteres selvfølgelig ikke af teleindustrien og dens allierede eksperter. Flere metoder bruges til at skabe tvivl. Undersøgelser bliver diskrediteret, kun delvist citeret eller endda ikke citeret overhovedet [84], [85], [86]. Derved får den uniformerede læser de forkerte oplysninger om faktiske risici. Dette inkluderer også tilsynsmyndigheder og beslutningstagere. Selv agenturer, der tager sigte på at fastlægge retningslinjer for eksponering, omfatter pro-industri og partiske forskere, som tilslører de sande risici [87], [88].
ICNIRP
Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP) er en privat ikke-statlig (NGO) organisation registreret i München, Tyskland. ICNIRP udpeger sine egne medlemmer og er lukket for gennemsigtighed. Det blev startet i 1992 med biofysikeren Michael Repacholi som den første formand, nu emeritusmedlem. ICNIRP har offentliggjort tre artikler med retningslinjer for RF-EMF-eksponering [86], [89], [90]. Kun termiske (opvarmnings) effekter fra RF-stråling anerkendes, hvorved alle undersøgelser, der viser skadelige effekter ved lavere ikke-termiske intensiteter, udelukkes. I modsætning til ICNIRP tager nogle andre ekspertpaneler såsom European Academy of Environmental Medicine [91], den bioinitiative gruppe [92] og Den Russiske Kommission for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling [93] hensyn til ikke-termiske RF-effekter og foreslå meget lavere retningslinjer for RF-eksponering.
ICNIRP har formået at få samarbejdsstatus med WHO, som tidligere omtalt [88]. Målet er at harmonisere RF-strålingsretningslinjerne over hele verden. Til dette formål har ICNIRP været en succes. Retningslinjerne er indstillet til at tillade meget høje eksponeringsniveauer, så anvendelsen af ​​denne teknologi ikke hæmmes til fordel for industrien, men til skade for menneskers sundhed og miljø. ICNIRP-retningslinjerne er faktisk aldrig blevet udfordret af industrien i peer-reviewed artikler, som skal tages som et grønt kort for accept af industrien.
Hjernetumorer
Den femte generation, 5G, for trådløs kommunikation er ved at blive gennemført på verdensplan på trods af at der ikke findes omfattende undersøgelser af potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Det har skabt debat om denne teknologi blandt bekymrede mennesker i mange lande. I en appel til EU i september 2017, som i øjeblikket støttes af mere end 400 forskere og læger, efterlyser et moratorium for 5G-indsættelsen, indtil der er foretaget en ordentlig videnskabelig vurdering af de negative konsekvenser (www.5Gappeal.eu). Denne anmodning er ikke blevet taget alvorligt af EU. Mangel på en korrekt upartisk risikovurdering af 5G-teknologien gør det umuligt at forudse negative virkninger. Denne tilsidesættelse illustreres af den nylige rapport fra Den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP), hvor kun termiske (opvarmning) virkninger fra RF-stråling anerkendes på trods af et stort antal rapporterede ikke-termiske virkninger. Således er ingen sundhedsmæssige virkninger er anerkendt af ICNIRP for ikke-termisk RF elektromagnetiske felter i intervallet 100 kHz-300 GHz. Baseret på resultater i tre case-kontrol undersøgelser om brug af trådløse telefoner, vi præsenterer forebygges fraktion for hjernetumorer. Antallet af hjernetumorer af ikke defineret type viste sig at stige i Sverige, især i aldersgruppen 20-39 år af begge køn, baseret på det svenske indlæggelsesregister. Det kan skyldes den høje forekomst af brug af trådløse telefoner blandt børn og unge, med hensyn til en rimelig latenstid, og den højere sårbarhed over for RF-stråling blandt unge.

Kilder:
1) https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2020-0168/html 2) Lennart Hardell (født 1944) er en svensk onkolog og professor ved Örebro Universitetshospital i Örebro, Sverige https://www.wikiwand.com/en/Lennart_Hardell
3) Michael Carlberg, Statistiker ved Örebro Universitetshospital i Örebro, Sverige. For de udførlige kildehenvisninger i teksten henviser til kilderne i det originale dokument.

WHO EMF-projektet

WHO EMF-projektet er en anden enhed end WHO International Agency for the Research on Cancer (IARC). IARC udpeger sine repræsentanter på grundlag af deres tekniske kompetence inden for kræftforskning og beslægtede områder og ikke som repræsentanter for de deltagende stater. IARC har klassificeret RF som et kræftfremkaldende stof i klasse 2 B.
EMF-projektet (også under WHO-paraplyen) kritiseres for manglende gennemsigtighed og brancheloyalitet. Se (Hardell 2017) offentliggjort i International Journal for Oncology med detaljer om branchebåndene i WHO EMF-projektet (se nedenfor).

Om bagrunden for EMF-projektet
WHO EMF Project blev startet i 1996 med ICNIRP’s daværende leder Michael Repacholi (se ovenfor under ICNIRP) i spidsen.
Ifølge Microwave News (1) modtog han penge fra mobilgiganten Motorola ved at kanalisere dem via det hospital i Adelaide, hvor Repacholi fra 1983 til 1991 var forskningschef. Repacholi har aldrig oplyst, hvor mange penge han har modtaget og fra hvem. Han insisterer på, at EMF-projektet ikke var “påvirket af industrien.” 
I 2006 blev Michael Repacholi erstattet af sin nærmeste medarbejder siden 2000, nemlig hollandske Emilie van Deventer. Nogle har åbent spekuleret i, om Repacholi blev tvunget ud af ledende WHO-ledere på grund af hans bånd til industrien, men disse påstande er aldrig blevet underbygget. Repacholi har gentagne gange udtalt, at han stoppede grundet WHO’s obligatoriske pensionsalder.
Dr. Emilie van Deventer har siden 2006, stået i spidsen for Det Internationale EMF-projekt, Ultraviolet INTERSUN-programmet og det internationale Radon-projekt. Hun har en phd. i elektroteknik fra University of Michigan og var professor i elektro- og computerteknik ved University of Toronto i Canada fra 1992 til 2000. Hun er tidligere medlem af den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed (SSM) Independent Group on Electromagnetic og er WHO-observatør i Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP).
Dariusz Leszczynski, pensioneret professor ved Helsingfors Universitet og strålingskritisk forsker med flere toprådgiverposter i karrieren, har kaldt WHO EMF Project for “en frontorganisation for ICNIRP”, bla. da man for nogle år tilbage nedsatte en såkaldt kernegruppe til at følge forskningen, her var 5 ud af 6 kernegruppemedlemmer fra organisationen ICNIRP.

Officiel gennemgang af WHO EMF projektet og dets opbygning:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/05/WHO-EMF-projektet-officielt.pdf

Fra den officielle hjemmesiden (senest opdateret 7. dec. 2018) står der bl.a.: (2)
(…) Elektromagnetiske felter af alle frekvenser repræsenterer en af ​​de mest almindelige og hurtigst voksende miljøpåvirkninger, som giver anledning til angst, og som der spreder sig spekulationer om. EMF-eksponering forekommer nu i varierende grad for alle befolkninger i verden, og niveauerne vil fortsat stige med avanceret teknologi. Således kan selv en lille sundhedsmæssig konsekvens af EMF-eksponering have en stor folkesundhedsmæssig indvirkning.
Bekymringer er udtrykt for, at eksponering for ekstremt lave frekvenser (ELF) magnetfelter ved effektfrekvenser (50/60 Hz) kan føre til en øget forekomst af kræft hos børn og andre skadelige helbredseffekter. Beviset kommer primært fra epidemiologiske studier i boliger. Disse undersøgelser antyder, at børn, der udsættes for ELF-magnetfelter, har en tilknyttet øget risiko for leukæmi.
Radiofrekvensfelter (RF) anvendes til store fordele i mange aspekter af hverdagen, såsom radio- og tv-transmission, telekommunikation (f.eks. Mobiltelefoner), diagnose og behandling af sygdomme og i industrien til opvarmning og forsegling af materialer. (…)
Som en del af sit charter om beskyttelse af folkesundheden og som reaktion på offentlighedens bekymring over sundhedseffekter af EMF-eksponering oprettede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det internationale EMF-projekt i 1996 for at vurdere det videnskabelige bevis for mulige sundhedseffekter af EMF i frekvensen fra 0 til 300 GHz. EMF-projektet tilskynder fokuseret forskning til at udfylde vigtige huller i viden og til at lette udviklingen af ​​internationalt acceptable standarder, der begrænser EMF-eksponering.

Kilder:
1) https://microwavenews.com/news-center/repacholi-half-who-emf-project-funding-came-industry
2) https://www.who.int/peh-emf/project/EMF_Project/en/

Intet tyder dog på, at den kommende gennemgang bliver spor pluralistisk eller frigjort fra industriens indflydelse.

Et dokument offentliggjort den 22. august 2021 afslører det hold, som er blevet udvalgt af WHO til den systematiske gennemgang af RF og kræft. (1) Trods åbenbare interessemodsætninger fremgår det alligevel af dokumentet at forfatterne erklærer, at de ikke har nogen kendte konkurrerende finansielle interesser eller personlige relationer, der kunne have syntes at påvirke det arbejde, der rapporteres i dette papir.

  • Susanna Lagorio, Institut for Onkologi og Molekylær Medicin, Det Nationale Institut for Sundhed (Istituto Superiore di Sanità), Rom, Italien. Har udgivet flere publikationer sammen bl.a. ICNIRP medlemmet Martin Röösli.
    CV og publikationer: https://www.researchgate.net/profile/Susanna-Lagorio
  • Maria Blettner, Institut for Medicinsk Biostatistik, Epidemiologi og Informatik (IMBEI), University of Mainz, Tyskland.
    Ifølge Microwave News var hun blandt de to eller tre, der forlod IARC-mødet før den endelige afstemning om EMF kunne erklæres mulig kræftfremkaldende, da hun angivelig var uenig med flertallets udtalelse.
  • Dan Baaken, Institut for Medicinsk Biostatistik, Epidemiologi og Informatik (IMBEI), University of Mainz, Tyskland. Har lavet forskningsprojekter sammen med bl.a. Maria Feychting, Maria Blettner og Theodoros Samaras der er medlem industriorganisationen IEEE, som repræsenterer militær-, tele- og el-industrien. 
    CV og publikationer: https://www.researchgate.net/search/publication?q=Dan%2BBaaken
  • Maria Feychting, Institut for Miljømedicin, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige. I artikler og udtalelser beroliger hun befolkningen om den trådløse teknologi og forsvarer de grænseværdier, hun selv har været med til at vedtage fra sin toppost som næstformand i ICNIRP (2012-2020). Hun er i øjeblikket medlem af to af ICNIRP’s Videnskabelige ekspertgrupper, hvoraf den ene er vedr. RF stråling. Martin Röösli er medlem af samme RF-ekspertgruppe. Maria Feychting har desuden forsket for millioner af kroner, som nordisk teleindustri for år tilbage stillede til rådighed for Karolinska Institutet og forskningsprojektet Cosmos, der skulle undersøge, om der er sammenhæng mellem mobilopkaldstider og øget sygelighed. I Sverige blev projektet finansieret af Telia, Telenor og Ericsson med cirka 7 mio. svenske kroner for en projektperiode, der varede fra 2007 til 2012.
    Hendes CV findes her: https://www.icnirp.org/en/about-icnirp/scientific-expert-group/details/seg-member-feychting.html
    Se mere her: https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
  • Ken Karipidis, Australian Radiation Protection and Nuclear Safety Agency (ARPANSA), Yallambie, VIC, Australien. Ken Karipidis er kendt for at fremstille propaganda i forskningsartikler og fandt blandt andet, at der ikke var stigning i forekomsten af alvorlige hjernetumorer i Australien. Metode: Han ekskluderede alle personer over 60, hvor stigningen i andre lande ses. Nuværende medlem af ICNIRP.
    Hans CV findes her: https://www.icnirp.org/en/about-icnirp/commission/details/member-karipidis.html
  • Tom Loney, College of Medicine, Mohammed Bin Rashid University of Medicine and Health Sciences, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
  • Nicola Orsini, Institut for Global Folkesundhed, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige. Et ubeskrevet blad når det handler om elektromagnetisk stråling.
    CV og publikationer: https://www.researchgate.net/search/researcher?q=Nicola%2BOrsini
  • Martin Röösli, Swiss Tropical and Public Health Institute, Basel, Schweiz; University of Basel, Basel, Schweiz. Har siden 2016 været en del af ICNIRP. Medlem af samme RF-ekspertgruppe under ICNIRP som Maria Feychting.
    Röösli beskyldes ham for i lang tid, at have underdrevet de solide forskningsresultater, der viser evidens for kræft, effekter på blod-hjerne-barrieren samt mobilstrålingens effekter på fertilitet. Han beskyldes videre for at have store interessekonflikter, for at fremme synspunkter, der strider mod langt størstedelen af ​​forskere i verden, og for at give forskningsartikler stærkt fejlagtige synspunkter om, hvad forskningsresultater viser. Herudover beskyldes han for at have modtaget penge fra den schweiziske teleindustri via Den Schweiziske Forskningsstiftelse for Strøm og Mobilkommunikation, FSM.
    Se mere her: https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
  • Marilia Silva Paulo, Institut for Folkesundhed, College of Medicine and Health Sciences, Forenede Arabiske Emirater University, Al Ain, De Forenede Arabiske Emirater. Et ubeskrevet blad når det gælder elektromagnetisk stråling.
    CV og publikationer: https://www.researchgate.net/search/publication?q=Marilia%2BSilva%2BPaulo
  • Mark Elwood, University of Auckland, New Zealand. Har stort set ikke beskæftiget sig elektromagnetisk stråling. Har arbejdet sammen med Susanna Lagorio, Maria Blettner, Dan Baaken, Maria Feychting og Ken Karipidis. Han har været en del af Ken Karipidis forskningsteam og står således bag en udtalelse som “Vi fandt ingen beviser for, at brugen af mobiltelefoner øgede nogen hjernesvulst histologiske typer eller undertyper.” Mark Elwood, var tilbage i 2006 leder af National Cancer Control Initiative. I 2006 blev der konstateret syv tilfælde af hjernetumorer blandt medarbejderne i en 17-etagers bygning på Australiens RMIT University i Melbourne. I første omgang var opmærksomheden rettet på mobilantennerne på taget af højhuset. Men andre typer af EMF blev også inddraget som en mulig årsag. (2) Han udtalte dengang, at en tilfældighed var “den mest sandsynlige forklaring“, men hvis de, der undersøger sagen, ønskede at finde en fælles faktor, skulle de se på, hvor medarbejderne blev født, hvor de boede, hvilke job de gjorde, før de var på RMIT, familiehistorie, kost, og hvis de havde været udsat for kemikalier. (3)
    CV og publikationer: https://www.researchgate.net/search/publication?q=Mark%2BElwood

Kilder:
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412021004530#bb0885
2) https://microwavenews.com/news-center/emfs-under-suspicion-australian-cancer-cluster
3) https://www.theage.com.au/national/doctors-sceptical-about-link-20060513-ge2b3s.html

World Health Organization, radiofrequency radiation and health – a hard nut to crack (Review)
Lennart Hardell, 21. juli 2017
Abstract
“I maj 2011 vurderede Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) kræftrisici fra radiofrekvent (RF) stråling. Humane epidemiologiske undersøgelser gav tegn på øget risiko for gliom og akustisk neurom. RF-stråling blev klassificeret som gruppe 2B, et muligt humant kræftfremkaldende stof. Yderligere epidemiologiske, dyre- og mekanistiske undersøgelser har styrket sammenhængen. På trods af dette er der i de fleste lande kun gjort lidt eller intet for at reducere eksponeringen og oplyse folk om sundhedsfarer ved RF-stråling. Tværtimod er omgivelsesniveauerne steget. I 2014 lancerede WHO et udkast til en monografi om RF-felter og sundhed til offentlige kommentarer. Det viste sig, at fem af de seks medlemmer af kernegruppen, der varetager udkastet, er tilknyttet Den Internationale Kommission for ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP), en brancheloyal NGO, og dermed har en alvorlig interessekonflikt. Ligesom ved ICNIRP afvises evaluering af ikke-termiske biologiske effekter fra RF-stråling som videnskabelig dokumentation for negative sundhedseffekter i monografien. Dette har fremkaldt mange kommentarer sendt til WHO. På et møde den 3. marts 2017 på WHOs kontor i Genève blev det imidlertid udtalt, at WHO ikke har til hensigt at ændre kernegruppen.
https://www.spandidos-publications.com/10.3892/ijo.2017.4046

Will WHO Kick Its ICNIRP Habit?
Non-Thermal Effects Hang in the Balance Repacholi’s Legacy of Industry Cronyism.
Efter otte års arbejde genåbner Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sin gennemgang af sundhedseffekterne af RF-stråling for en sammenfattende rapport, der skal tjene som benchmark for sine mere end 150 medlemslande. Rapporten vil blive brugt som en guide til at reagere på udbredte bekymringer over den nye verden af 5G.
WHO udsendte i oktober 2019 en offentlig indkaldelse af detaljerede litteraturanmeldelser om ti typer af RF-sundhedsmæssige påvirkninger fra kræft til fertilitet mod elektrohypersensitivitet. Nogle betragter udmeldingen som et tegn på, at sundhedsagenturet er interesseret i udtalelser ud over International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP), der har været partner i sin lang tid. De håber, at WHO endelig er klar til at anerkende bevis for effekter på lavt niveau, især forbindelsen mellem mobiltelefoner og kræft.
Andre er langt fra overbevist. Skeptikerne ser de nye tiltag lidt mere som en handling, der har til formål at vildlede. De frygter, at WHO kun gennemgår udviklingen og i sidste ende vil holde sig til ICNIRPs holdbare holdning om, at der ikke er andre RF-effekter end dem, der er forårsaget af opvarmning.
https://microwavenews.com/news-center/can-who-kick-icnirp-habit

Den 10. januar 2020 bad Lennart Hardell WHOs ledelse, herunder generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus, Maria Neira og Emilie van Deventer, om gennemsigtighed i den systematiske gennemgangsproces.
Specifikt skrev han:
”De nedenstående hovedspørgsmål skal hurtigst muligt besvares af WHO og lægges op på nettet:
      1. Navne på personer i evalueringsgruppen hos WHO og eventuelle interessekonflikter i denne gruppe.
      2. De videnskabelige kriterier anvendt i udvælgelsesprocessen.
      3. Præsentation af alle grupper, der ansøgte om de forskellige grupper SR1 til SR10.
      4. Hvilken gruppe der endelig blev valgt til hver effekt, eventuelle interessekonflikter inden for gruppen og videnskabelige fordele for hvert individ. ”

Hardells brev følger op på en lignende opfordring fra en gruppe på 18 forskere i begyndelsen af december 2019, der også spurgte til , hvem der blev valgt evalueringsteamene, og hvilke kriterier der blev brugt til at evaluere dem.
Indholdet af brevet kan findes sidste i denne artikel:
https://microwavenews.com/news-center/can-who-kick-icnirp-habit
Se også: https://tabttraad.home.blog/2020/01/11/topforsker-kraever-nu-aabenhed-af-whos-2020-gennemgang-af-straalingsforskning/

Hverken WHO eller strålingsprojektets leder siden 2006, Emilie van Deventer, har svaret på henvendelsen, og gruppen har derfor klaget gruppen til WHO’s generalsekretær og WHO’s kontor for etik den 1. nov. 2020.
Det skriver den amerikanske tænketank, Enviromental Health Trust i en nyhed på sin hjemmeside den 3. nov. 2020.
https://ehtrust.org/will-the-world-health-organization-dr-van-deventer-answer-questions-on-transparency/

“Kære FNs generalsekretær og etiske kontor,
Jeg skriver, fordi jeg gentagne gange har skrevet til Dr. Van Deventer og aldrig modtaget svar på specifikke spørgsmål stillet af forskere.

Kære Dr. Van Deventer,
1. Har WHO nogensinde undersøgt virkningerne af radiofrekvens på træer, fugle, insekter og dyreliv. Hvis ikke, hvem overvåger dette problem og sikrer beskyttelse af miljøpåvirkninger?
2. Er du opmærksom på grænser for radiofrekvensstråling udviklet til at beskytte fugle, bier, træer og vilde dyr?
3.Hvornår tilføjes resultaterne af “klart bevis for kræft” og DNA-skader fra National Toxicology Program Study on Cell Phone Radiation til WHO’s websted?
4. Jeg er blevet informeret af eksperter, at selvom de er et deltagende land i WHO EMf-projektet, deltog de ikke i skrivningen af ​​det seneste faktaark om 5G eller på nogen faktaark, der blev fundet på WHO EMF-projektets websted, så afklare processen ved at hvilke nye faktaark er skrevet og offentliggjort på WHOs websted, såsom 5G-mobilnetværk og sundhedsark, der blev sat online i 2020.
5. Hvilket personale er en del af WHO TEAM’s stråling og sundhed, der arbejder med spørgsmålet om ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling?
Del venligst navne og positioner.
6. Ifølge WHOs webside har Verdenssundhedsorganisationen IKKE foretaget en evaluering af den nuværende undersøgelse af radiofrekvensstråling siden 1993. Dette fremgår af hjemmesiden ”Verdenssundhedsorganisationen foretager en sundhedsrisikovurdering af radiofrekvente elektromagnetiske felter for at udgives som en monografi i Environmental Health Criteria Series. Denne publikation vil … opdatere monografien om radiofrekvensfelter (1993). ” Har der været nogen nyere systematisk evaluering af videnskaben foretaget af Verdenssundhedsorganisationen med hensyn til sundhedseffekter udført siden 1993?

Spørgsmål fra forskere vedrørende gennemsigtighed i WHO EMF-projektet
Disse spørgsmål blev først sendt i december 2019 og blev aldrig besvaret. Disse spørgsmål vedrører “Opfordring til udtryk for interesse for systematiske anmeldelser (2019).”
1. Hvem vælger specifikt holdene?
2. Hvad er kriterierne for udvælgelse?
3. Et problem, der ofte savnes i CIO-former, er økonomiske forhold mellem universiteter og virksomheder. For eksempel er New York University Wireless så stærkt finansieret af telekommunikationsselskaber, der finansierer, at det blev udtalt, at “datterselskaberne deler i det som en F & U-arm.” Vil industriens finansiering af universiteter blive angivet på COI-formularerne?
4. WHO EMF-projektet har flere faktaark online. Hvilke forskere skrev disse, og hvad var processen med konklusionerne i disse faktaark?
– Elektromagnetiske felter og folkesundhed: mobiltelefoner revideret oktober 2014
https://www.who.int/en/news-room/fact-sheets/detail/electromagnetic-fields-and-public-health-mobile-phones
Spørgsmål og svar på mobiltelefoner og deres basestationer 2013
https://www.who.int/news-room/q-a-detail/what-are-the-health-risks-associated-with-mobile-phones-and-their-base-stations
Eksponering for ekstremt lave frekvensfelter – Backgrounder (juni 2007)
https://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs322/en/
Basestationer og trådløse netværk – Backgrounder (maj 2006)
https://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs304/en/
Elektromagnetisk overfølsomhed – Baggrund december 2005
https://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs296/en/
Statiske elektriske og magnetiske felter – Backgrounder (marts 2006)
https://www.who.int/peh-emf/publications/facts/fs299/en/
5. Vil forskere, der også er en del af ICNIRP, blive identificeret i COI-processen?”

Signed,
Henry Lai, PhD, Professor Emeritus, University of Washington, Seattle, WA
Simona Carrubba, PhD, Mercyhurst University, Erie, PA
Kjell Hansson Mild, Department of Radiation Sciences Umeå University SE-901 87  Umeå, Sweden
Semra Tepe Çam, Assoc.Prof., Turkish Atomic Energy Authority Ankara Turkey
Alvaro Augusto de Salles, Ph.D., Professor, Federal University of Rio Grande do Sul- UFRGS, Porto Alegre, Brazil
Alfonso Balmori, BSc , Biologist. Spain
Samuel Milham MD, MPH., Retired Washington State Health Department
Kavindra Kesari, Ph.D, , Senior Scientist, Department of Applied Physics, Aalto University, Espoo, Finland
Livio Giuliani, , “dirigente di ricerca” of Italian National Health Service, ICEMS Spokesman
Jerry L. Phillips, Ph.D., Executive Director, Excel Centers, Professor Attendant, Department of Chemistry & Biochemistry
David O. Carpenter, M.D., Director, Institute for Health and the Environment, University at Albany
Wenjun Sun, PhD , Professor, Zhejiang University School of Medicine, Hangzhou, China
Lukas H. Margaritis, Professor Emeritus of Cell Biology and Radiobiology, Dept of Cell Biology and Biophysics Faculty of Biology, University of Athens
Carl F. Blackman, U.S. Environmental Protection Agency (1970-2014), Retired
Dr. Besarion Partsvania, Georgian Technical University
Hidetake Miyata, PhD., , Associate Professor, Department of Physics, Tohoku University, Japan
Marie-Claire Cammaerts,, University of Brussels, Belgium, Retired
Martin L. Pall PHD, Professor Emeritus of Biochemistry and Basic Medical Sciences, Washington State University
Paul Héroux, PhD  , Professor of Toxicology and Health Effects of Electromagnetism, McGill University Medicine, Department of Surgery, McGill University Health Center

Om WHOs historiske kursskifte:
https://helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/WHOs%20historiske%20kursskifte_0.pdf

WHO kritiseres for interessekonflikt i re-evaluering av helserisikoen ved stråling

WHO’s arbejde inden for sundhedsfarer ved elektromagnetisk stråling fra trådløse teknologier (WHO’s The International EMF Project) har siden 1996 været domineret af mennesker fra ICNIRP – telelobbyen i WHO. Projektet har helt klart været fokuseret på markedsføring af ICNIRPs grænseværdier inden for et “harmoniseringsprojekt”, på trods af det faktum, at ICNIRPs grænseværdier ikke engang har ambitioner om at yde nogen beskyttelse mod langtidseksponering. EMF-projektet blev startet af ICNIRPs første formand Michael Repacholi, nu konsulent for mobilbranchen. Han ledede EMF-projektet ved WHO i årene 1996 og 2006 under stigende kritik på grund af sit tætte samarbejde med branchen. I løbet af en årrække blev WHO-projektet finansieret med 50% af mobilindustriens vigtige lobbyer GSMA (GSM Association) og MMF (Mobile Manufacturer Forum). Der kom bidrag fra Motorola, som blev kanaliseret via det hospital i Adelaide, hvor Michael Repacholi havde været ansat. På den måde omgik man direkte WHO’s regler om funding. Den nuværende projektleder Emilie van Deventer blev ansat af Michael Repacholi. Da Van Deventer blev rekrutteret, var hun ansat som lektor ved University of Toronto, hvor hendes arbejde blev finansieret af et telekommunikationsfirma og det canadiske forsvarsministerium. Hun er elektroingeniør og er specialiseret i udvikling af mikrobølgeantenner, hvilket er svært at gennemskue, når hun bliver præsenteret som “Doctor”, hvilket hun gør, når hun deltager i det svenske strålevernet, Strålsäkerhetsmyndigheten, men hun har ingen medicinsk ekspertise.
Der sidder altså nu en elektroingeniør som leder af et tomandskontor, som holder øje med sundhedskonsekvenserne for verden. Det tegner til, at WHO gentager tobaksindustriens infiltration, som WHO selv beskrev i en lang, selvransagende rapport for ca. 20 år siden.
https://kommunikasjon.ntb.no/pressemelding/who-kritiseres-for-interessekonflikt-i-re-evaluering-av-helserisikoen-ved-straling?publisherId=4050033&releaseId=5715284

I 2007 sagde WHO’s daværende strålingschef, Michael Repacholi, til det belgiske medie Mediaattitudes, at halvdelen af finansieringen i hans egen tid som leder fra 1996 til 2006 kom fra teleindustrien. Artiklen er i mellemtiden blevet væk sammen med det belgiske medie, der ikke eksisterer længere.

Fra egen mund: I et interview i 2012 til den norske tv-station NRK’s dokumentarserie “Brennpunkt” angav Michael Repacholi blankt, at WHO’s finansiering til EMF-projektet kom fra den trådløse industri.
Her fra Tabt Tråd. Hele udsendelsen finder du her: https://youtu.be/0LTOlzRVBOY

Samme år kunne det franske webmedie Agoravox citere GSMA’s talsmand David Pringle for, at GSMA årligt donerede 50.000 euro til WHO’s mobilstrålingsprojekt i 90’erne og at årsbeløbet midt i nullerne var øget til 150.000 euro.

Mobiltelefoni: Bestikkelse hos WHO?
Agoravox, 26. jan. 2007.
Fra artiklen
“Operatører, mobiltelefonproducenter, offentlige myndigheder: alle, uden undtagelse, søger tilflugt bag Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hellige anbefalinger om elektromagnetisk stråling. Men er WHO virkelig så neutral og objektiv?
Kernen, intensiv lobbyvirksomhed, bestikkelse, interesseret finansiering …: i juli 2000 offentliggjorde et udvalg af uafhængige eksperter med mandat fra WHO en bombe på 260 sider, der detaljeret beskriver de dunkle taktikker, der anvendes af tobaksindustrien til at underminere WHO tobakskontrolkampagner. For at undgå skandalen udsendte FN-agenturet 15 sider med henstillinger, så dets arbejde i fremtiden aldrig igen ville blive undermineret af industrielle interesser. Men har WHO virkelig lært fortidens erfaringer? Flere og flere mennesker tvivler på det. I de senere år har mistænksomhedens strammet sig især omkring en mand, der indtil for nylig havde betydelig magt.
Mens navnet Mike Repacholi ikke betyder noget for almindelige mennesker, giver det nældefeber hos mange forskere såvel som foreninger, der kæmper for oprettelsen af ​​strengere elektromagnetiske emissionsstandarder.”
“Fysiker og doktor i biologi, Mike Repacholi, har været koordinator for det internationale projekt til undersøgelse af elektromagnetiske felter (eller “CEM-projekt”), der blev lanceret af WHO i 1996, i de sidste ti år.”

CEM-projektet var korrupt fra starten,” sagde Andrew Marino, professor i cellebiologi ved University of Louisiana Center for Health Sciences i USA. Michael Repacholi har været kendt i mere end seks år som en betalt konsulent og talsmand for virksomheder, der er ansvarlige for at generere elektromagnetisk forurening. Hvad der er sikkert er, at hr. Repacholi blev hyret af et australsk elselskab i 1990 for at vidne som ekspert på deres vegne i en retssag anlagt af landmænd i New South Wales, der var imod installation af en højspændingsledning på deres land. I slutningen af ​​1995, et par måneder før han tog roret over CEM-projektet hos WHO, spillede hr. Repacholi med glæde dette lille spil igen. På vegne af den newzealandske mobiloperatør BellSouth, denne gang . Det var derefter et spørgsmål om at argumentere for operatøren mod beboere i Christchurch i modsætning til installation af en relæantenne 70 meter fra en børnehave … To år senere gjorde Mr. Repacholi “også alt for at minimere og dæmpe de knusende resultater af en undersøgelse udført på transgene mus i Australien”, minder Etienne Cendrier fra Robin Hood-foreningen. Denne dobbeltblinded undersøgelse viste en fordoblet tumorrisiko, når mus blev udsat for to timer om dagen i 18 måneder for stråling fra en GSM. Disse mus, genetisk modificerede til let at udvikle tumorer, bruges almindeligvis i forskning for at “spare tid” for at forudse virkningerne af et lægemiddel eller en miljøfaktor, som normalt ikke ville forekomme før efter. mange år. Koordineret af Repacholi i 1993 blev denne forskning udført på Royal Hospital i Adelaide på det tidspunkt finansieret af den australske operatør Telstra.”
https://www.agoravox.fr/tribune-libre/article/telephonie-mobile-trafic-d-18299

25 års jubilæum for det internationale EMF-projekt og det 10. optiske strålingsmøde.
Sydafrikas nationale rapport 2021.

Konference bidrag indsendt den 12. juni 2021 af James Lech, Tjaart Krüger, László Boros, Thomas K. Monsees, Heidi Abrahamse, Nelson Komane, Edward de la Rey, Pierre van der Merwe, Niresh Nhagwandin, Adejoke Obajuluwa, Sepo Hachigonta , Francesco Petruccione, Allan Tumbo, Mandlenkosi Mqokozo, Puleng Tshitlho. (1)
EMF projektet
WHO’s internationale elektromagnetiske feltprojekt (EMF) er et samarbejde mellem WHO’s teams for miljø, klimaændringer og sundhed (ECCH) og stråling og sundhed (ioniserende og ikke-ioniserende). Formålet med indsatsen er dobbelt. For det første søger den at oprette og huse en database med lovgivning vedrørende EMF-eksponering. For det andet søger det at fremme dialogen om de risici, der er forbundet med EMF-eksponering.
Oprettelsen af ​​EMF-projektet er motiveret af det faktum, at EMF med en meget bred vifte af frekvenser er en af ​​de mest almindelige og hurtigst voksende miljøpåvirkninger på menneskers sundhed. EMF kan have bemærkelsesværdige positive eller negative effekter på helbredet afhængigt af eksponeringskonteksten. EMF har eksisteret siden universets fødsel, med lys som den mest velkendte form. Elektriske og magnetiske felter er en del af spektret af elektromagnetisk stråling, der strækker sig fra statiske elektriske og magnetiske felter gennem radiofrekvens, ultraviolet og infrarød stråling til røntgenstråler. 
Forskellige statsorganer har gennemgået NRF’s forskningsindsats inden for dette nye felt og fundet, at forskningen er innovativ og stærkt afstemt med Sydafrikas nationale interesser. EMF-projektet er en tværfaglig forskningsindsats, der integrerer indsats fra flere sektorer. Af særlig betydning for Sydafrika er forskning i EMF-eksponeringsrisici, EMF-afskærmningsændringer og biotilpasningsreducerende muligheder i forbindelse med klimaændringer. EMF-projektet er godkendt af Surgeon General, og nationens læge får de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger om, hvordan man forbedrer sundhedsresultater og reducerer risikoen for sygdom og skade. EMF-projektets mission er at beskytte, fremme og fremme vores nationers sundhed.
Rapporten finder du her: 
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/06/Final_2021-WHO-EMF-Project-Report-ZA.pdf
Flg. punkter kan fremhæves:
Side 2 punkt 4: Oxidativt stress og RF
Det er blevet påvist at Radiofrekvens (RF) elektromagnetiske felter (RF-EMF) kan inducere oxidativ stress i cellekulturer og i dyreforsøg. Dette kan føre til mitokondrie-DNA (mtDNA) beskadigelse, da mitokondrie-DNA er særligt sårbart over for reaktive iltarter (ROS). Udover den generelle effekt på genom stabiliteten inkluderer de berørte organer hjernen og reproduktionskanalen, hvilket fører til nedsat kognitiv funktion og nedsat fertilitet. I human epigenetisk forskning bør mitokondrie-DNA (mtDNA) prioriteres samt den rolle som koblede og ikke-koblede haplotype-grupper har.
Side 5: Nye politikker og lovgivninger vedrørende EMF-eksponering
SA (Sydamerika) har stadig ikke en EMF-projektionsstandard eller lovgivning, der regulerer import, brug og anvendelse af laserudstyr til medicinske applikationer. I RF-telekommunikationsdomænet har kommunikationsministeren instrueret telekommunikationsregulatoren ICASA om at hjælpe med at etablere en sådan retningslinje og/eller standard. I øjeblikket er der uenighed mellem operationel ledelse, borgerlige pligter og direktionen med hensyn til design og udrulning af et sådant system. Regeringsundersøgelsen fra 2017 – efter gennemgang af flere statsorganer – støtter en måde for at opnå en aktiv EMF-beskyttelsesstandard inden for 12-16 måneder. De nuværende politiske hindringer begrænser imidlertid en sådan udvikling. Det foreslås, at disse hindringer konfronteres for at reducere social uro og ressource udgifter i forbindelse med stigende retssager. 
Side 5: Smart-Meters
I lighed med både FR (Frankrig) og NL (Holland), som i SA (Sydafrika), har medlemmer af offentligheden samt kommunale pilotprojekter indsendt klager over SMART-målerinstallationer. Hovedanken vedrører RF-emissioner. Både i FR og i NL har medlemmer af offentligheden fået tildelt det “gamle” eller digitale målersystem frem for de nye SMART-målere. I SA High Court blev det i 2017 foreslået, at den primære indstilling som standard er til ethernet (kablet) for SMART-målere. Det giver fordele, som er synergistiske med andre promoverede tjenester, dvs. øget datasikkerhed, hurtigere bredbåndsinfrastruktur og reduceret RF falske emissioner. Ifølge gennemgang af amerikanske retssager kan der dog stadig være et spørgsmål om spændingstransienter. Hvis det stadig er tilfældet, kan det have skadelige virkninger på elektronik og/eller følsomt medicinsk eller videnskabelig forskningsudstyr.
Side 6: Elektrohypersensitivitet (EHS)
I lighed med fund i IT (Italien), FR (Frankrig) og i NL (Holland) har et antal individer rapporteret om en række sundhedsmæssige problemer, som de relaterer til EMF-eksponering hjemme og på arbejdspladsen. Kendelser har anerkendt, at EMF-relaterede sundhedsproblemer kan resultere i arbejdspladsrelaterede ulykker eller sygdom. Den største hindring til dato er blevet identificeret som miskommunikation af og misforståelsen af ​​de specifikke interaktioner mellem EM og biologiske organismer. Forskellige EM-spektrum kan medføre forskellige symptomer. Befolkningssårbarhed og biotilpasning varierer mellem mtDNA-haplotypegrupper. Brugen af ​​udtrykket elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) har medført yderligere forvirring og fejlkommunikation. Dette er et resultat af organer, der ikke overholder den videnskabelige-tekniske analyse af Climate Change Framework for kompensationsmekanismer, der definerer klassificeringsparametrene som følsomhed, tilpasningsevne og sårbarhed.
Det er blevet yderligere undersøgt i 2017 af SA (Sydafrika) -regeringen i offentliggjorte undersøgelse. Statslige myndigheders gennemgang har godkendt bestræbelserne på at tilpasse strategierne, så sårbarhed kan reduceres ved en styrket tilpasningskapacitet. Det er på denne baggrund, at der er taget beslutning om hjælpe med at opdatere undervisningsplanen i medicin med biofysik i et forsøg på at løse disse misforståelser. Undersøgelsen af ​​modeludviklingen omkring “EHS” har ikke kun medført bedre forståelse, men også avancerede omkostningseffektive behandlinger i andre epigenetiske og genetiske sygdomsmodeller. I SA er EMF’s evne til at påvirke biologiske funktioner blevet undersøgt og bekræftet i anmeldelser af Ombudsmanden, Kommissionen, Magistraten og High Court. WHO-publikationen om sundhed og handicap bruger “handicap” som en paraplybetegnelse for at dække over en lang række forhold. Udtrykket “handicap” dækker over livsforringelse, aktivitetsbegrænsninger og begrænsninger i medbestemmelse. En forringelse er et problem i kropsfunktion eller struktur; en aktivitetsbegrænsning er et problem, som en person støder på ved at udføre en opgave eller handling; mens en begrænsning i medbestemmelse er et problem, som en person oplever i livssituationer. Handicap er således ikke kun et helbredsproblem. Det er et komplekst fænomen, der afspejler interaktionen mellem træk ved en persons krop (inklusive fysisk, mental, neurologisk) og træk i samfundet, hvor han eller hun bor. At overvinde de vanskeligheder, som mennesker med handicap står over for, kræver interventioner for at fjerne miljømæssige og sociale barrierer. Dette gør det klart, at mennesker skal være i stand til at deltage i samfundet, fungere uafhængigt og forblive i deres eget livsmiljø så længe som muligt. Flere internationale regler bekræfter, at kommuner skal fremme dette i kraft af at tilbyde faciliteter, assistance og support. Regeringens strategi over for biotilpasningsløsninger udviser ikke kun løfter for personer der med “EHS”-agtige helbredsproblemer, men har også fordele på andre områder. 
Kilder:
1) https://figshare.com/articles/conference_contribution/World_Health_Organization_-_International_EMF_Project_-_International_Advisory_Committee_IAC_-_25th_anniversary_of_the_International_EMF_Project_and_the_10th_Optical_Radiation_meeting_South_Africa_National_Report_2021/14769729/1

Biologiske virkninger og sundhedsfarer ved mikrobølgestråling.
Internationalt symposium, Warszawa, den 15. 18. oktober 1973.

Dokumentet på 350 og sponsoreret af Verdenssundhedsorganisationen WHO, US Department of Health, Education and Welfare og Det Videnskabelige Råd under ministeren for sundhed og social velfærd, Polen.
Dokumentet beskriver primært de negative virkninger af mikrobølgestråling på neurologiske, vaskulære og kardiale systemer såvel som på skjoldbruskkirtlen og thrombocytterne; den rapporterer også, at mikrobølger blandt andet kan forårsage type II-diabetes, søvnproblemer, grå stær, opacificering af okularlinsen, og adfærdslidelser.
Deltagere
Der deltog tres deltagere fra de følgende lande og fra WHO: Canada, Tjekkoslovakiet, Danmark (Professor og Direktør for Finsen Instituttet M. Faber), Forbundsrepublikken Tyskland, Frakrig, Den tyske demokratiske republik (DDR), Japan, Polen, Sverige. Unionen af den socialistiske sovjetrepublik (USSR), the United Kingdom og De Forenede Stater (USA).
Tre specialister fra Argentina, Tjekkoslovakiet og Israel, der var inviteret til at deltage i symposiet, måtte aflyse deres planlagte deltagelse. Repræsentanter for flere internationale organisationer deltog også i symposiet. Deltagerne var videnskabsmænd og programledere fra forskellige institutioner, universiteter, agancies og laboratorier, der beskæftiger sig med fysik, biomedicin og adfærdsvidenskab.
Links til det fulde dokument findes nedenfor, hvor session E er særlig relevant ift. sundhedseffekterne af mikrobølgestråling.
Konklusion og anbefalinger for session E:
Arbejdseksponering og offentlige sundhedsaspekter ved mikrobølge stråling.
Vanskelighederne med stift kontrollerede kliniske og epidemiologiske undersøgelser blev diskuteret, især for langtidsstudier. Da der i øjeblikket ikke findes nogen pålidelige metoder og udstyr til individuel dosimetri, skal eksponeringen af mennesker der arbejder med mikrobølger estimeres på baggrund af målinger foretaget på arbejdssteder og gennemsnitlig eksponeringstid (ugentlig, månedlig). I mange tilfælde kan dette være vanskeligt, som for eksempel i tilfælde, hvor de udsatte personer bevæger sig rundt og arbejder med bevægelige mikrobølgestråler. Arbejdstypen skal tages i betragtning. Afhængigt af typen af ​​arbejde kan eksponering for nær eller fjerne felter være dominerende, hvilket påvirker pålideligheden af ​​dosimetriske data. Mulighederne for tilfældige eller utilsigtede eksponeringer (højt niveau) skal også estimeres.
Der skal lægges særlig vægt på mulige virkninger af andre miljøfaktorer, der kan forekomme på arbejdssteder, hvor mikrobølgeudstyr anvendes. To faktorer blev nævnt specielt under diskussionen: Omgivelsestemperatur (mikrobølgesvejsning) og eksponering for røntgenstråler, i øvrigt genereret af meget forskelligt mikrobølgeudstyr.
Dr. Sadcikova understregede, at alle disse overvejelser blev taget i betragtning i de undersøgelser, hun havde beskrevet. Især blev omgivelsestemperaturen ikke forhøjet, og røntgeneksponering blev kontrolleret. De mennesker der arbejder med mikrobølger, og blev undersøgt i hendes studier, blev ikke er udsat for tilfældige røntgenstråler. Det bør dog understreges, at de undersøgte personer begyndte deres arbejde, inden Sovjetunionens nuværende sikre eksponeringsgrænser blev indført. På grund af dette inkluderer “erhvervssagshistorier” perioder med eksponering, der var højere end tilladt i henhold til de nuværende regler i Sovjetunionen.
Under diskussionen blev det også understreget, at der aldrig blev set alvorlige kardiovaskulære forstyrrelser hos mennesker (eller i forsøgsdyr) som følge af mikrobølgeeksponering.
Ifølge forfatterne og diskussionsgrupper henvises der til nervesystemet, hvor langt de væsentlige kliniske fund (subjektive klager, fysisk undersøgelse, bioelektriske optagelser) i tilfælde af langvarig eksponering i mikrobølgeovn eller overeksponering. Udtrykket “mikrobølge neurose” blev nævnt.
En livlig, men udtømmende diskussion vedrørte mikrobølgelinseskade. Ifølge Dr. Zaret er mikrobølgestarakter karakteriseret ved typiske træk, set ved oftalmologisk undersøgelse og let genkendelige. Ifølge Dr. Zàydeck kan langvarig mikrobølgeeksponering forårsage en “acceleration” af den normale aldringsproces, og mere uklarhed og diskrete linseskift ses hos mikrobølgearbejdere end i aldersgrupper, der kan sammenlignes. Ingen karakteristiske morfologiske træk findes dog. Dr. Appleten bekræftede sine tidligere offentliggjorte resultater (Arch. Ôphthalmology, 88, 259, 1972), at der ikke kan findes forskelle i linsens gennemsigtighed mellem mikrobølgearbejdere og sammenlignelige aldersgrupper af ikke-eksponerede personer. Disse resultater bekræftes desuden nu ved undersøgelse af ca. 1500 militærpersonale, der arbejder med mikrobølgeudstyr. Ingen forklaring på disse forskelle kunne findes. Særlig opmærksomhed bør rettes mod retinal læsioner hos mikrobølgearbejdere, idet det generelle indtryk er, at sådanne læsioner kunne have været overset i tidligere undersøgelser.
I papirerne om mikrobølgeovnens øjenskader synes problemet med grå stær at dominere. Om de observerede grå stær er af en særlig type eller ej, kan ikke defineres klart. Der synes at være overbevisende beviser for, at opaciteter i linsen forekommer blandt mikrobølgearbejdere. Det foreslås, men ikke bevist, at dette er et resultat af eksponering for mikrobølger. Hos de fleste undersøgte mikrobølgearbejdere, hvor uklarheder er blevet påvist, har disse ændringer ingen klinisk betydning. Imidlertid kan de være af stor betydning, da de kan være tegn på en stærk udvikling. Retinal ændringer er rapporteret. For at forstå disse øjenændringer bør der foretages yderligere epidemiologiske undersøgelser i kombination med teoretisk og eksperimentelt arbejde. Der synes ikke at være noget bevis for, at disse ændringer kun er termiske.
Ovenstående diskussion førte til en overvejelse af problemet med passende kontrolgrupper. Ingen tilfredsstillende løsning kunne tilbydes. Det er ekstremt vanskeligt at finde menneskelige grupper, der kun adskiller sig i en variabel grad af mikrobølgeeksponering eller eksponerede og ueksponerede grupper, der er identiske i andre henseender. Alle medicinske epidemiologiske undersøgelser angiver lignende spørgsmål og tvivl, der kræver endelig eksperimentel verifikation.
Specificiteten af ​​de kliniske symptomer på mikrobølgeeffekter blev illustreret i flere grupper af erhvervsmæssig eksponering i henhold til det kliniske billede. Autonome lidelser og kardiovaskulære og hæmodynamiske funktionelle forstyrrelser blev fremhævet. Det neurologiske billede kan indikere de mulige farer i arbejdsmiljøet. Computeranalyse af store grupper i henhold til forskellige typer eksponering og kliniske symptomer, elektrofysiologiske og biokemiske resultater gør det muligt for at få information om kvaliteten, hovedstadierne for indtrængen og trokalisering af læsioner i nervesystemet. Problemerne med de mekanismer, der fungerer ved forstyrrelser af nervesysteren, kan forklares ved den rektangulære forgrening af kar, der springer til hjernestammen og til det tidsmæssige område med nedsat blodgennemstrømning og nedsat iltning. En termisk effekt kan antages at være ansvarlig for symptomerne på fossa posterior. Metodiske aspekter af undersøgelsen blev fremhævet. Forebyggende tiltag kan udledes af kliniske resultater, og der kan fastlægges kriterier for personer, der skal udelukkes fra at arbejde med rnicrobølger.
Der er blevet lagt vægt på biokemiske ændringer, såsom glukosetolerance, niveauer af pyruvsyre og mælkesyre såvel som af kreatinin i urinen, blodprotein med nøjagtige sammenhænge med arbejdsforholdene, niveauerne af kolesterol, l7-ketosteroider osv. I de fleste tilfælde tilfælde kan biokemiske ændringer tilskrives ændringer i reguleringsmekanismer.
En meget livlig diskussion var koncentreret om termiske effekter og uspecifik indflydelse på arbejdsforholdene og på problemet med biologiske effekter og sundhedsaspekter i befolkningen, hvor farerne ved mikrobølgeovn og ultra højfrekvente elektromagnetiske felter kan spille en rolle for levevilkårene.
På baggrund af de præsenterede kliniske studier blev der fremsat følgende anbefalinger:
1. At søge yderligere passende forebyggende foranstaltninger ikke kun for personer, der udsættes for mikrobølger på arbejdspladsen, men også for den generelle befolkning i mulig fare
2. At gøre yderligere epidemiologiske komparative og dynamiske undersøgelser.
3. At understrege evalueringen af ​​raffinerede tests af motorsystemets funktion som et diagnostisk værktøj til estimering af eksponeringen for mikrobølger.
4. At inkludere undersøgelsen af ​​nethinden i alle oftalmologiske undersøgelser.
Konklusioner og anbefalinger
“Den udbredte og stigende brug af mikrobølgekraft har i høj grad øget muligheden for eksponering for både erhvervsmæssige og generelle befolkningsgrupper i mange lande i verden. Beskyttelsesforanstaltninger og sundheds- og sikkerhedsstandarder har varieret meget i forskellige dele af verden, hovedsagelig på grund af forskelle i forskningstilgange, fund og fortolkninger. Så vidt muligt er det bydende nødvendigt at løse eller fjerne hindringer for en fælles forståelse af det videnskabelige grundlag for beskyttende foranstaltninger.
Resultaterne af dette mindeværdige internationale symposium med hensyn til meningsfuld udveksling af data, ærlig diskussion af synspunkter, entusiastisk interesse for muligheder for samarbejdsvillige virksomheder og de anbefalinger, der følger, udgør et vigtigt skridt i retning af fremme af viden inden for området. Følgende anbefalinger blev fremsat:
1. For at fremme international koordinering af forskning om mikrobølgestrålings biologiske virkninger bør der være en løbende udveksling af information, forbedret effektivitet af oversættelsestjenester, udvekslingsbesøg og tættere samarbejde om forskningsprojekter og publikationer.
2. Et program, der beskæftiger sig med ikke-ioniserende stråling, bør udvikles af et internationalt sundhedsagentur, der kan udøve lederskab på dette område og lette kommunikation mellem forskere. Man håbede, at Verdenssundhedsorganisationen ville påtage sig dette ansvar.
3. Der bør gøres alt for at etablere internationalt acceptabel nomenklatur og definitioner af fysiske størrelser og enheder og standardisere måleteknikker og dosimetri. Der bør oprettes en international gruppe, der skal udarbejde procedurer for at nå disse mål.
4. For at opnå en mere ensartet tilgang til diskussionen af ​​mekanismer, der ligger til grund for biologiske effekter, foreslås det, at mikrobølgeintensiteter betragtes som opdelt i tre omtrentlige områder som følger:
a) Området over 10 mW / cmz i særdeles forskellige termiske effekter dominerer.
b) Området under 1 mW / cmz, hvor termiske effekter er usandsynlige.
c) Et mellemliggende område, hvor der opstår svage men mærkbare termiske effekter samt direkte felteffekter og andre effekter af mikroskopisk eller makroskopisk karakter, hvis detaljer endnu ikke er afklaret. Grænserne for disse områder er endnu ikke bestemt. De kan variere for forskellige arter og kan også afhænge af en række parametre, såsom modulering og frekvens.
5. I betragtning af vigtigheden af ​​elektrofysiologisk registrering for undersøgelser af mikrobølgeeffekter er der behov for udvikling af nye elektrodesystemer og integrerede elektrodeignalforstærkende systemer, der er i stand til at bruge og fuld drift under mikrobølgeeksponering.
6. Yderligere biologiske, medicinske, epidemiologiske og biofysiske undersøgelser er nødvendige for at forbedre forståelsen af ​​interaktionen mellem mikrobølgestråling og biologiske systemer og afklare de risici, der kan være forbundet med mikrobølgeeksponering. Der skal lægges særlig vægt på følgende:
a) undersøgelse af forekomsten af ​​kumulative effekter og forsinkede effekter
b) undersøgelse af effekter med lav intensitet
c) fjernelse af mulige tærskelværdier
d) undersøgelse af kombinerede effekter af stråling og andre miljømæssige faktorer
e) undersøgelse af differentieret strålingsfølsomhed som en funktion af organsystem og alder eller intrauterin udvikling
f) undersøgelse af effekter relateret til cellulære transformationer
g) undersøgelse af effekter, der forekommer på molekylært niveau og
h) bestemmelse af absorberet energidosis og dens rumlige fordeling.
Ønskeligheden ved at foretage lignende undersøgelser i radiofrekvensområdet blev understreget.”

Kilder:
https://www.emfoff.com/symposium/

SCHEER

Den 20. december 2018 klassificerede Den Europæiske Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici (SCHEER) 5G som en mulig ny miljøtrussel. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter. De prioriterede 5G spørgsmålet som “høj” (maks. Prioritering) “Hvordan eksponeringen af elektromagnetiske felter kan påvirke mennesker er stadig kontroversielt, og undersøgelser har ikke givet klare bevis for påvirkningen på pattedyr, fugle eller insekter.”
https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf

SCENIHR

SCENIHR står for “Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks” og er en paraply-betegnelse for EU-kommissionens ekspert-paneler ud i helbredsrisici forbundet med nye teknologier osv.
Men den nødvendige viden om skadelige virkninger ved EMF bliver aldrig til restriktioner, når EU kommisionen placerer personer med tilknytning til industrien i det udvalg, der skal tage stilling. Flere af udvalgets forskere er benægtere af de flere og flere videnskabelige undersøgelser, der f.eks påviser faren for kræft i hjernen. 39 NGO’ere protesterede i 2015 til EUs Ombudsmand om SCENHIR eksperternes  partiskhed og bedt om, at han sikrer en mere objektiv og redelig sammensætning af udvalg.
https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/members_wg_en
https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/nyheder/39-ngoer-klager-til-eus-ombudsmand
http://www.iemfa.org/wp-content/pdf/Complaint-to-the-European-Commission-SCENIHR-2015-08-31.pdf

Please follow and like us: