Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Teleindustrien, medier, der ligger i industriens slipstrøm betalt af dem eller ej, men desværre også forskellige myndigheder vil gerne at vi som borgere og forbrugere skal tro det bedste om den trådløse industri. De understøtte gerne diverse påstand eller myter om både 5G og elektromagnetisk stråling.

De samme påstande og myter støder vi selvfølgelig på i dialogen med andre både i det virkelige liv samt på de sociale platforme. Videnscenteret vil her forsøge at tage livtag med nogle af disse påstande og myter.

Siden her er i sagens natur stille og rolig under opbygning efterhånden som vi får taget livtag med disse påstande og myter i en form som – forhåbentlig – er let forståelig.

Mere om teleindustriens arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/
Mere om teleindustriens og mediernes strategier:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/misinformation-myndighedernes-teleindustriens-og-mediernes-strategier/

Indhold:

Påstand:
”5G er en del af den grønne omstilling.”

Fakta: 5G er hverken grøn eller bæredygtig, men derimod et energisvin.

Den ubelejlige sandhed
Den såkaldte trådløse revolution med 5G netværket i front, fremmer derimod et skyhøjt elforbrug, hertil kommer en enorm vækst i internettrafikken samt et ufatteligt forbrug af alskens trådløse såkaldt ”smarte” devices, som tilsammen vil føre energiforbruget op i uanede højder.

Konsensus
I telebranchen er der konsensus om, at 5G sendemasterne vil forbruge to til tre gange så meget strøm sammenlignet med 4G. (1) I 2019 udsendte GSMA, der repræsenterer 750 mobiloperatører, en rapport (2) med “opfordring til handling” i forhold til behovet for at skabe en energi effektiv infrastruktur, der skal holde trit med en stigning på op til 1.000 gange i datatrafikken samt den ledsagende massive infrastruktur.
2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste, (3) at med 5G netværket forventes energiforbruget at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 alene pga. af de nye elementer i antennemasterne parret med en enorm spredning af antenner.
I slutningen af 2017 regnede en forsker ved det kinesiske Huawei, sig frem til, at hele informations- og kommunikationsteknologisektoren ville forbruge en femtedel af verdens elektricitet og være ansvarlig for 5,5% af verdens CO2-emissioner i 2025. (4)
Forskningsselskabet ABI har estimeret, at 5G vil øge operatørens elektricitetsomkostninger med 350% sammenlignet med 4G. (5)

Greenwashing
Forordninger om vedvarende energi, som operatørerne anvender i årsrapporterne, giver anledning til bekymring. De er nemlig stærkt afhængige af de “oprindelsesgarantier”, som de køber fra deres energileverandører. Men certifikaterne er yderst kontroversielle, for de handles som finansielle aktiver, og har ofte ikke den ønskede effekt, der er blot tale om “greenwashing”. Certifikater kan skifte hænder uden at tilføje eller producere ny vedvarende energi – en grøn transaktion, men ingen overgang.” udtaler Strand Consult, en dansk rådgivningsgruppe, i nyligt offentliggjort forskning. (6)
Lignende bekymringer fik den britiske regering til at starte sin egen undersøgelse. The Guardian kunne rapportere at Englands REGO-system (oprindelsesgarantier for vedvarende energi) er åbent for misbrug, med mulighed for dels at “dobbelt tælle” brugen af vedvarende energiforsyning, men også at hævde at udenlandsk vedvarende energi stammer fra England. (7)

Danmarks stigende strømforbrug
Energistyrelsen har beregnet, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug. I januar 2021 opgjorde Rådgivningsvirksomheden COWI i en rapport, at elforbruget i de danske omkring 50 datacentre i 2020 var på 0,88 terawatttimer (TWh). Forbruget forventedes at stige til 4,8 TWh i 2030, 8,76 TWh i 2040 og 12,70 TWh i 2050. COWI understreger, at ”fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, idet datacenterbranchen er i hurtig udvikling.” (8)
Danskernes datatrafik på mobilnettet stiger 40 procent om året, og den samlede datatrafik i TDC’s faste og mobile net voksede på et år frem til marts 2021 med 45 procent, skriver Berlingske.
Hertil kom, at Danmark satte europarekord i 2020 ift. indkøb af elektronik, hvor der blev købt 17,1 procent mere elektronik. (9)
Siden 2000 er verdens dataforbrug tusinddoblet. Den svenske telegigant Ericsson, som leverer mobil- og netværksudstyr til teleselskaber verden over, anslog i 2020, at omkring 76 procent af al mobiltrafik i verden i 2025 vil være film og videoklip.

”5G (vil) ikke opfylde målet om at reducere energiforbruget sammenlignet med 4G. En af grundene til det er den meget større mængde af data, som 5G skal håndtere. Det har ført til nye transmissionsteknikker, som er i stand til at give meget højere kommunikationshastigheder, men hvis energieffektivitet er tvivlsom,” udtaler Alessio Zappone, adjunkt i signaloverførsel ved University of Cassino and Southern Lazio. (10)

Er kunstig intelligens (AI) løsningen
Kunstig intelligens opfattes af mange, som det der skal komme med løsningerne. Men som forskere ved University of Massachusetts Amherst i USA for nylig påviste, betyder oplæringen af kunstig intelligens et CO2-udslip på 626.000 ton – næsten fem gange, hvad en gennemsnitlig bil udleder i hele sin levetid, eller hvad der svarer til godt 300 flyvninger mellem New York og San Francisco. (8)

Med Internet of Things (IoT) stiger energiforbruget eksponentielt
Et uhæmmet 5G samt milliarder af nye devices til Internet of Things (IoT) vil få energiforbrug til at stige eksponentielt samt fremskynde klimaforandringerne. Green America’s 2020-rapport viste, (11) at mens teleindustrien har gjort fremskridt med at reducere brugen af fossile brændstoffer, vil forbruget alligevel blot fortsætte med at stige katastrofalt:

  • 70,2 millioner “small cell” mobilmaster skal installeres inden 2025. (12)
  • 500 milliarder enheder forventes at være forbundet til Internettet inden 2030. (13)
  • 8,9 milliarder mobiltelefonabonnementer over hele verden inden 2024. I 2. kvartal 2021 var det samlede antal mobilabonnementer omkring 8,1 mia. Med en nettotilførsel på 50 millioner abonnementer i løbet af kvartalet. (14)
  • 60% vækst om året i produktionen af ​nye ​trådløse perifere enheder (bærbare Bluetooth-højttalere, digitale armbåndsure m.m.) samt erstatning for eksisterende udstyr som nu er i stand til at kommunikere (fjernsyn, køleskabe, kaffemaskiner, alarm- og overvågningssystemer, termostater, belysning osv.). (15)
  • 7 gange stigning af den mobile datatrafik, forventes globalt mellem 2017 og 2022. (16)

Jevons Paradoxet
Jevons Paradoxet betyder (17), at når teknologiske fremskridt øger effektiviteten, af en given ressource, så stiger efterspørgsel og forbrug også. Slutresultatet er således et samlet øget brug af ressourcerne på trods af effektivitetsgevinster.

Alle vore digitale fodaftryk er forbundet
Hver eneste sms, videostream, Facebook opslag, Google søgning, GPS søgning, online køb og øvrige online aktiviteter engagerer et internationalt netværk af datalagringscentre, der alle forbruger enorme mængder CO2 til elektricitet. Fremstillingen af hver eneste tablet, “smart”-phone samt alle mulige andre “smart”-devices til vores “Smart Houses” som “energibesparende” Internet of Things (IoT) forbundne køleskabe eller “zero emission”-køretøjer starter med udvinding af naturressourcer, herunder kul, kobber, kvarts, coltan, cobalt, lithium, petroleumskoks og fracked naturgas. Alle er afhængige af raffinaderier, CO2-emitterende kraftværker, atomkraftværker, kemiske anlæg, stålværker, metalværker, langsomt brændende flis samt fabrikker af enhver art.
Hver eneste energislugende, giftaffald samt CO2 udledende operation afhænger af alle andre. De forbinder hinanden ved hjælp af et netværk af kraftledninger, rørledninger til naturgas, fragtskibe, fly, tog, lastbiler, skibsfart, lufthavne, jernbaner, motorveje, telekommunikationsnetværk og datalagringscentre for tilsammen at udgøre en gigantisk global superfabrik.

At blive opmærksom på alle disse ubelejlige og ubehagelige sandheder er en personlig erkendelse. Men for at mindske vores fodaftryk kræves der kollektiv handling. (18) (19)

Kilder:
1) https://www.fiercewireless.com/tech/5g-base-stations-use-a-lot-more-energy-than-4g-base-stations-says-mtn
2) https://www.gsma.com/futurenetworks/wiki/energy-efficiency-2/
3) https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years
4) https://www.theguardian.com/environment/2017/dec/11/tsunami-of-data-could-consume-fifth-global-electricity-by-2025
5) https://www.lightreading.com/asia-pacific/china-mobile-exec-calls-for-5g-power-subsidies/d/d-id/755631
6) https://strandconsult.dk/2020-predictions-for-the-telecommunications-industry-from-strand-consult/
7)  https://www.lightreading.com/services/the-greenwashing-of-telecom/a/d-id/771705
8) https://www.berlingske.dk/virksomheder/presset-vokser-co2-udledning-fra-datacentre-overgaar-flybranchen-foer
9) https://www.berlingske.dk/virksomheder/rekordsalg-til-danskerne-af-fladskaerme-og-elektronik-til-hjemmet-i
10) https://www.euractiv.com/section/energy/news/ericsson-5g-could-dramatically-increase-network-energy-consumption
11) https://www.greenamerica.org/sites/default/files/2020-06/Clean%20Energy%20Calling%20Report%20-%20Green%20America%202020.pdf
12) https://www.smallcellforum.org/press-releases/market-status-apac-north-america-lead-network-densification-2021/
13) https://blogs.cisco.com/security/keeping-the-house-in-order-a-look-inside-ciscos-data-protection-program?dtid=osscdc000283
14) https://www.ericsson.com/en/mobility-report
15) https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
16) https://www.cisco.com/c/en/us/solutions/service-provider/index.html
17) https://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox
18) Se mere her: www.DearGreta.com  og www.ElectronicSilentSpring.com
19) Mere om Internets energiforbrug: www.ourweb.tech/campaign
Se mere om klimakonsekvenser her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

Påstand:
”Vi følger forsigtighedsprincippet”

Fakta:
Sådan har det lydt fra både Sundhedsstyrelsen og politikere i flere år, men hvad er det for et forsigtighedsprincip, vi taler vi om? Tilsyneladende har det givet Sundhedsstyrelsen nogle udfordringer, for nu taler Styrelsen ikke længere om et forsigtighedsPRINCIP, men om en forsigtighedsTILGANG. (1) Der henvises fortsat til, at man følger vore nordiske nabolande. (2)

Fra princip til tilgang
Tilbage i 2019 skrev Sundhedsstyrelsen: “Selvom der ikke findes tilstrækkelig evidens for eventuelle helbredsskadelige effekter, har Sundhedsstyrelsen ud fra forsigtighedsprincippet, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, udarbejdet anbefalede forholdsregler vedrørende brugen af mobiltelefoner.” (27. aug. 2019)
I afsnittet om ’Mobiltelefoni og trådløs teknologi’ skriver styrelsen nu om forsigtighedstilgangen: (3) ”WHO har dog vurderet radio- og mikrobølger som muligvis kræftfremkaldende. Sundhedsstyrelsen følger WHO’s udmeldinger og anbefalinger. Ud fra en forsigtighedstilgang, som også anvendes på området i blandt andet Finland, Norge og Sverige, har Sundhedsstyrelsen derfor udarbejdet anbefalinger for brug af mobiltelefoner.” (Opdateret 24. feb. 2020)

En gratis forsigtighedstilgang
Det er dog en meget gratis forsigtighedstilgang man benytter, for den danske grænseværdi følger indstillingen fra teleindustriens egen NGO ICNIRP (4), som er ca. 10.000 gange højere end Europarådets anbefaling fra 2011. (5) I Danmark foretages heller ingen test af mobiltelefoner eller stilles krav til børneinstitutioner, skoler m.fl. Havde det været cigaretter var indpakningen i det mindste fyldt med advarsler og med en aldersgrænse for salg. Når det gælder vores mobiltelefoner sker der intet. Anbefalingerne om mobiltelefoni er ikke noget man skilter med. (6)Danmark følger blot teleindustriens egne indstillinger.

Når ulven sættes til at vogte høns
Sverige
har, i modsætning til Danmark, et på papiret selvstændigt forskningsråd vedr. elektromagnetiske felter. (7) Medlemmerne af rådet skal dog findes via deres seneste forskningsrapport. ( 8 ) Vedr. ‘Conflicts of Interest’ henviser rapporten til hjemmesiden, hvor intet fremgår. Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får en meget hul klang, da hovedparten af medlemmerne er tilknyttet ICNIRP og de øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger. (2) ICNIRP forholder sig i princippet kun til vævsopvarmning i forbindelse med stråling og ikke til de biologiske langtidsvirkninger.
STUK, som er den finske myndighed, der overvåger stråling, læner sig ligeledes op ad ICNIRP (der her endda anføres som værende uafhængig!!). (9)

Forsigtighedsprincippet

Forsigtighedsprincippet blev oprindeligt udviklet i tysk og svensk ret. Med Riokonferencen i 1992 fik princippet global udbredelse, og blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten:
“Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau.“ (10)

David Gee, tidligere forskningsdirektør ved EEA, Det Europæiske Miljøagentur, udtaler om brugen af forsigtighedsprincippet: (11)
Det var ikke designet til forskere, det var designet til beslutningstagere, men beslutningstagere har en tendens til at blive for fanget i videnskaben snarere end at fokusere på deres job, som er at beslutte, hvilke handlinger de skal tage eller ikke tage.”
Ifølge Gee er en anden grund til, at der ikke tages forholdsregler, at grænser kan begrænse en rentabel virksomhed: ”Politikere ønsker ofte at vente på en ”over enhver rimelig tvivl ”styrke af bevis. Men pr. definition kommer det sent. Når beviset for skade er leveret, er skaden sket.”
Men udtaler Gee videre:Forsigtighedsprincippet er en del af EU-traktaten, og der er snesevis af sager, hvor det er blevet brugt med succes. EU’s forbud mod antibiotika i dyrefoder er et sådant tilfælde.”

En oplysningsboks, hvor Sundhedsstyrelsens opfattelse af forsigtighedsprincippet fremgik, er blevet slettet på deres website. (12)

ALARA-princippet
Europarådet ønskede med sin Resolution 1815 (2011) at indføre et forsigtighedsprincip:
5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som det med rimelighed kan opnås) (13) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de athermiske eller biologiske effekter af elektromagnetiske emissioner eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader risikoen for at blive fastlagt med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af sammenhængen med den voksende eksponering af befolkningen, især for sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.”

Den amerikanske elektroingeniør James L. Lin var i 12 år en del af ICNIRP, der er kendt for sin afvisning af skærpede grænseværdier. Han forlod ICNIRP i 2016, og har nu to gange på kort tid advokeret for et strammere syn på stråling. I en offentliggjort artikel i branchetidsskriftet IEEE Microwave Magazine, (14) vurderer han, at det er på tide, at WHO’s kræftagentur hæver sin klassificering af mobilstråling fra “muligvis kræftfremkaldende” (2B) til en højere klasse. (15) James Lin er det første tidligere medlem af ICNIRP, der udfordrer industri NGO’ens retningslinjer for eksponering.

Når man konfronteres med divergerende vurderinger af videnskab, skal ALARA – så lavt som det med rimelighed kan opnås – i praksis og princip følges for RF-sundhed og sikkerhed, skriver Lin. (12)

Kilder:
1) Ordet ’forsigtighedsprincip’ indgår nu kun i et enkelt opslag tilbage fra 2018:
https://www.sst.dk/da/Nyheder/2018/Brug-din-mobil-med-omtanke
2) Sverige er her særlig interessant da de, i modsætning til Danmark, har et selvstændigt forskningsråd vedr. Elektromagnetiske Felter under Den svenske Strålsäkerhetsmyndighet (SSM). Ordet ‘selvstændigt’ forskningsråd får dog en hul klang, da 3 ud af de 9 medlemmer af rådet sidder i ICNIRP nemlig Anke Huss, Eric van Rongen og Martin Röösli. Herudover har Maria Rosaria Scarfi tidligere været tilknyttet ICNIRP. De øvrige medlemmer deler mere eller mindre ICNIRP’s holdninger.
Du finder flere detaljer om det Svenske forskningsråd samt ICNIRP her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
3)  https://www.sst.dk/da/viden/straaling/straaling-i-hverdagen/mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi
4) ICNIRP, International Commission on Non-Ionising Radiation Protection, (https://www.icnirp.org/)  er teleindustriens egen privat NGO, som er registreret i Tyskland, og hvor ICNIRP har lokaler hos den tyske strålebeskyttelsesmyndighed, som den også får støtte fra. ICNIRP er ikke international på anden måde end navnet, og ved at den har medlemmer fra flere lande. Medlemslisten består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til teleindustrien og det militærindustrielle kompleks. Medlemmerne er selvsupplerende. ICNIRP rådgiver bl.a. WHO, EU og nationalstater om ikke-ioniserende elektromagnetiske felter. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier. ICNIRP’s første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien.
Her kan du læse mere om ICNIRP:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
5) Europa Rådet. Resolution 1815 (2011): The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment.
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994
6) https://www.sst.dk/da/Viden/Straaling/Straaling-i-hverdagen/Mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/Anbefalinger-om-mobilbrug
7) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/om-myndigheten/sa-arbetar-vi/rad-och-namnder/vetenskapligt-rad-for-elektromagnetiska-falt/
8 ) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/publikationer/rapporter/stralskydd/2020/202004/
9) Se mere STUK her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
10) Meddelelse fra Kommissionen om forsigtighedsprincippet, Bruxelles, den 2.2.2000 (s. 9): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52000DC0001&from=EN
11) The 5G mass experiment. David Gee, former European Environmental Agency senior adviser: The ‘precautionary principle’ is under-used and should be re-championed. 5 jan. 2019. Investigate Europe:
https://www.investigate-europe.eu/en/2019/%e2%86%92-david-gee-former-european-environmental-agency-research-director-the-precautionary-principle-is-under-used-and-should-be-re-championed/
12) En oplysningsboks om Sundhedsstyrelsens opfattelse af forsigtighedsprincippet er blevet slettet på websitet. Her kunne man om forsigtighedsprincippet læse: “Forsigtighedsprincippet er et retsligt princip inden for miljølovgivning, som kan bruges til at begrænse udbredelsen af et givent produkt, når den videnskabelige evidens for skadevirkninger er begrænset. Brug af forsigtighedsprincippet tilskyndes, hvis følgende kriterier er opfyldt:
– Helbredsrisikoen er ikke fuldt kortlagt, dvs. de videnskabelige konklusioner er begrænsede
– Der foreligger videnskabelige indikationer for risici – princippet må ikke bruges til at indføre national lovgivning på grundlag af f.eks. uspecificeret frygt i befolkningen, der ikke er videnskabeligt underbygget
-Risikoen er af betydelig sundhedsmæssig konsekvens
Eksponeringen fra mobiltelefoner opfylder efter Sundhedsstyrelsens vurdering alle tre kriterier for brug af forsigtighedsprincippet, og det er på denne baggrund, at anbefalingerne er udarbejdet.”

Forsigtighedsprincippet er også her blot et tomt ord uden egentlig handling.
13) ALARA (As Low As Reasonably Achievable) princippet betyder, at selvom det er en lille dosis, skal du prøve at undgå den, hvis du ikke har nogen fordel af den. For at gøre dette kan du bruge tre grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger inden for strålingssikkerhed: tid, afstand og afskærmning.
14) https://ieeexplore.ieee.org/abstract/document/9393739/authors#authors
15) Den yderst erfarne cancer epidemiolog, Anthony B. Miller, som har bestredet et væld at topposter, har ligeledes vurderet, at WHO bør hæve vurderingen til klasse 1, som betyder kræftfremkaldende med sikkerhed. Dariusz Leszczynski strålingsekspert og videnskabsdebattør, har advokeret for at vurderingen bør hæves til minimum 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende.

Påstand:
”Vand er da også farligt

Fakta:
Udsagnet bruges i et forsøg på at latterliggøre at 5G eller elektromagnetisk stråling skulle være sundhedsskadelig. Logikken synes at være, at alt er jo farligt, hvis man vælger den synsvinkel. Omgang med vand kan da også være farlig: WHO har beregnet, at der i verden gennemsnit drukner 40 personer i timen.

Udsagnet er dog interessant.
På den ene side er vand et meget simpelt molekyle. Den kemiske formel er H₂O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle er sammensat af to hydrogenatomer og ét oxygenatom. Relationen er derimod meget kompliceret, og selv i dag ved vi ikke ret meget om vand og dets egenskaber. Det på trods af at der forskes intenst. Professor Emeritus Martin Chaplin har f.eks. opregnet mere end 75 anomalier ved vand. (1)(2)

Om vandets hemmeligheder
I udsendelsen på DR: ‘Om vandets hemmeligheder’ præsenterer Lasse Spang Olsen os for bl.a. Grandervand eller vitaliseret vand. (3) Han viser bl.a. hvordan vandkvaliteten åbenlyst forbedres, når blomstervand bliver stillet på en plade med Grandervand eller når et par stålcylindere med Grandervand bliver sænket ned i en havedam, hvorefter vandet bliver helt klart. Vandmolekylerne kan tilsyneladende kommunikere med hinanden gennem et lukket system. I industrien bruges Grandervand i stor udstrækning, da det sparer tusindvis af kroner på bl.a. forbruget af vand og rensning af filtre. Ingen ved hvorfor, kun at det sker og at det virker. I filmen møder Lasse Spang Olsen ligeledes nogle tyske forskere, der ved et tilfælde har opdaget at vand kan kommunikere med og forholder sig telepatisk til mennesker. Han afprøver selv, hvordan han kan kommunikere med vand via tankens kræft på tusinder kilometers afstand.

På tide, at overveje måden, vi driver videnskab på
Kvantebiologen Nikolaj Sorgenfrei Blom mener, det er på tide, at vi begynder at overveje måden, vi driver videnskab på i dag.
“Burde det ikke være sådan, at vi laver nogle observationer, og når de skaber undren, så laver vi hypoteser på den baggrund. Er videnskab ikke en vekselvirkning mellem observation og hypotesedannelse. I dag er udgangspunktet jo, at de fleste forskere siger, “hvilken bog kan jeg slå det her op i, og hvilken formel kan jeg bruge,”” siger Nikolaj Sorgenfrei Blom og drager en parallel tilbage til Niels Bohrs tid.“
Det var lidt den samme situation, man stod i for 100 år siden med Niels Bohr og hans venner. De kiggede på dobbeltspalteeksperimentet og erkendte, at det kunne de ikke forklare ved at slå op i den traditionelle fysikbog. De indså, at de måtte tænke i nye baner, og det var jo ikke fordi, at den klassiske fysik-teori var forkert, den var bare begrænset,” forklarer Nikolaj Sorgenfrei Blom, der mener, at vi står i en lignende situation i dag.
Han afslutter med disse ord: “Så jeg kan slet ikke se, at vi egentlig har noget at tabe ved at indrømme, at der er ting vi endnu ikke forstår. Ikke andet end vores stolthed.” (5) I andre sammenhænge, som når vi taler om elektromagnetisk stråling, kan der være store kapitalinteresser på spil, her handler det så ikke om stolthed, men om penge. Nikolaj Sorgenfrei Blom er bl.a. inspireret af den franske nobelprismodtager Luc Montaigner, (6) der i en meget kontroversiel artikel fra 2009 beskrev, at DNA kan fungere som en slags antenne for elektromagnetisk stråling (7) – på Wikipedia omtales denne forskning som pseudovidenskabelig. ( 8 ) I fagtidsskriftet Ingeniøren kan man finde lignende udsagn. (9)
Videnskab, som i sin natur er nysgerrig og åben for nye muligheder, viser sig nogle gange med meget stor lukkethed, når egne fastlåste forestillinger om, hvordan verden skal se ud bliver sat på prøve. Elefanten i rummet bliver usynlig.

Kilder:
1) https://www.ecosutech.com/upload/dosyalar/anomalous-properties-of-water.pdf
2) Martin Chaplin eksemplificere nogle af anormaliteterneher: Odditie and Anomalies of Waters: https://www.youtube.com/watch?v=XnT6SZd1toE
3) https://sund-forskning.dk/artikler/vand-h2o/
4) DR udsendelsen varer 58 min. og udløber: 20. dec 2022:
https://www.dr.dk/drtv/program/vandets-hemmeligheder_157538
5) https://sciencereport.dk/whenyoulookaway/kvantebiolog-mener-vi-paa-vej-nyt-videnskabeligt-paradigme/
6) https://en.wikipedia.org/wiki/Luc_Montagnier#Research_on_electromagnetic_signals_from_DNA
7) https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs12539-009-0036-7
8 ) https://en.wikipedia.org/wiki/DNA_teleportation 9) https://ing.dk/artikel/dtu-professor-topsoe-og-danisco-til-grin-med-informationsvand-122709

Elefanten i rummet!

Påstand:
“Den eneste effekt fra elektromagnetiske stråler er varme”

Fakta:
Eksperimentelle cellestudier har grundigt bekræftet, at varmepåvirkning ikke er den eneste måde, der kan give effekt ved elektromagnetisk stråling.

“in vitro-studier”
Det har man konkret kunnet vise ved at udsætte forsøgsceller (såkaldte “in vitro-studier”) i laboratorier for et kølesystem. Kølesystemet sikrer, at cellerne ikke bliver opvarme på grund af eksperimenternes bestråling. Forsøgene med nedkøling har vist potentielt skadelige biologiske effekter på celler ved elektromagnetisk mobilstråling. Hermed er det sandsynliggjort, at ændringerne i celleforsøgene ikke er forårsaget af mikrobølgeopvarmning, som er den effekt, vi kender fra mikrobølgeovne. Mikrobølgeovne bruger samme frekvens som Wi-Fi-internet – men med ekstrem høj intensitet i en strålebeskyttet kasse.

Koreansk forskningsrapport
I 2020 fik et koreansk forskerteam offentliggjort en rapport med titlen: “Kontinuerlig eksponering for 1,7 GHz LTE elektromagnetiske felter øger intracellulære reaktive iltarter for at mindske spredning af humane celler og fremkalde ældning”. Forskerteamet demonstrerede bl.a., at høje SAR-eksponeringer med velkontrolleret temperatur kan forårsage ikke-termiske effekter i celler dyrket in vitro.Rapporten blev dermed endnu en indikation på, at der findes ikke-termiske effekter, i modsætning til hvad bl.a. teleindustriens NGO ICNIRP argumenterer for. (1) (2)

SAR værdier
SAR-værdien (3) er udtryk for den effekt, som et område af kroppen på mellem 1 og 10 gram kropsvæv maksimalt modtager fra en mobiltelefon – i den mest ekstreme situation. SAR-værdien vurderes ved hjælp af en kunstig laboratoriemodel af en meget stor og voksen mand. I praksis fyldes et plastikhoved med en opløsning af vand, salt og sukker. En tændt mobiltelefon placeres ved “øret”, hvorefter evt. temperaturændring måles i væsken), men et menneske kan ikke reduceres til et plastikhoved med suppe.

Den konkrete model eller test dummy benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. Hovedstørrelsen er kun relevant for 3% af befolkningen.

Kilder:
1) Det koreanske studie:
https://www.nature.com/articles/s41598-020-65732-4.pdf
2) Kommentarer til undersøgelsen fra Dariusz Leszczynski, phd., D.Sc., Adjungerende Professor ved University of Helsinki, Finland. Han bemærker at studiets forfattere i deres indledning oversælger resultatet på en måde, som studiet ikke har evidens for, og derfor kan misforstås. Der er fortsat brug for længerevarende studier, som ikke blot stopper og konstaterer, at der er effekter.
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2020/06/14/korean-study-on-4g-lte-and-cell-proliferation-activists-please-hold-your-horses/
3) https://nejtil5g.dk/dokumenter/graensevaerdier-og-mobiltelefoner/
Mere om grænseværdier og ICNIRP:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

Påstand:
”5G står for Femte Generations Mobilnetværk og bygger på en kendt teknologi, der ligesom mobilnetværkene 2G, 3G og 4G overfører data via ikke-ioniserende elektromagnetiske bølger med meget lav frekvens.”

Fakta
At der bruges elektromagnetiske bølger i 5G er stort set det eneste 5G har til fælles med de tidligere generationer af mobilt netværk. 5G teknologien er primært kendt fra radaranlæg, et anlæg de færreste ønsker i deres baghave.
Udsagnet om lav frekvens skal underbygge en forestilling om, at der ingen fare er. Men hvad er lav frekvens? Og er det frekvensen, der er det mest sundhedsskadelige? Hvad med pulseringen og synergieffekten?
5G netværket er endnu et lag af elektromagnetisk stråling, oven på den i forvejen store mængde elektrosmog, der udsendes via de øvrige netværk, samt fra de enorme mængder af trådløst udstyr fremmet af Internet of Things (IoT). Det burde alt andet lige få alarmklokkerne til at ringe i forhold til at bruge forsigtighedsprincippet.
Hvad er lave frekvenser?
Hertz står for svingninger pr. sekund (frekvens) og megahertz angiver en frekvens i millioner hertz (svingninger pr. sekund). FM-radioen ligger mellem 88 og 105 MHz. Den civile flytrafikkommunikation mellem ca. 115 og 135 MHz og en walkie-talkie sender og modtager på 26-28 MHz. 4G frekvenserne ligger på 800, 1800, 2100 og 2600 MHz. Jo lavere frekvenstal, jo længere rækker strålerne. De høje mobilfrekvenser anvendes i byerne, hvor de sikre hurtigt internet med færre spidsbelastningsproblemer.
700, 900 og 2300 MHz-frekvensbåndet er nogle af de MHz-bånd, der skal bruges til 5G. De lave frekvensbånd under 1 GHz er dog ikke interessante, når vi taler om 5G NR (“5G New Radio”). Men 700 MHz båndet vil blive brugt til at give indendørsdækning.
Det er frekvenser under 6 GHz, som nu udrulles over hele landet, senere er planen at de høje frekvensbånd på 26 GHz og derover skal tilføjes. De høje frekvensbånd kaldes også for mmWave (millimeterbølger) frekvensbånd.

De nye og ukendte frekvenser
Med 26 GHz forventes meget høje datahastigheder. De høje frekvenser kan dog ikke trænge igennem vægge og har også problemer med f.eks. bladfyldte trækroner. Basestationerne eller mobilmasterne, som mobiltelefonerne skal forbinde sig til, kommer derfor til at sidde som et tætmasket netværk i byerne.
26 GHz kræver frit sigte for at mobilen og basestation kan forbindes med hinanden med de kraftige og fokuserede strålekegler, kan sammenlignes med lyskeglen fra en fokuseret lommelygte. I modsætning hertil spreder de traditionelle mobilmaster, signalet jævnt ud over et område og kan sammenlignes med en lampepære.
Frekvenserne mellem 1,8 og 6 GHz er centrale, da det er her de teknologierne som Massive MIMO, beamforming, Phased Array m.fl. kommer ind i billedet.

Alt handler om hastigheder
På et internet abonnement, får vi hastigheden angivet i Mbit, men når vi skal downloade en fil, vil den typisk blive angivet som Mbit/s (megabit per sekund), dvs. hvor meget data vi kan hente ned pr. sekund. De to værdier er det samme. Med de høje mmWave frekvenser, stiger hastigheden for alvor med brugerhastigheder på 10 til 20 Gbit/s.
En anden udfordring er forsinkelsen eller Latency dvs. hvor hurtigt data kan flyttes mellem det bagvedliggende netværk, sendemasterne og f.eks. en smartphone. Med 4G LTE er det under optimale forhold muligt at nedbringe forsinkelsen til 15-25 millisekunder – nogenlunde svarende til en xDSL kobberforbindelse. Med 5G NR kan man opnå en latency på 1-2 millisekunder, hvilket er tæt på en fiberforbindelse.

MIMO antenneteknologien
MIMO står for Multiple Input Multiple Output, og er en antenne teknologi, hvor flere antenner kan øge hastigheden. I en moderne 4G LTE smartphone benytter man to antenner til at modtage og to antenner til at sende signalerne.
Skal flere forskellige datastrømme sendes på samme tid, må de ikke udsendes på samme måde, da telefonen så ikke kan se forskel på signalerne. For at modvirke dette benyttes ”polarisation diversity”. Det betyder, at det første signal udsendes skævt i forhold til det andet signal – se fig. 1.

Figur 1. Ill. fra meremobil.dk

Massive MIMO
Med Massive MIMO sender man mere end ét signal på samme tid og på samme frekvensbånd, nu med endnu flere antenner. Se fig. 2.

Figur 2. Fra: An overview of massive MIMO localization techniques in wireless cellular networks: Recent advances and outlook by Olumide Alamu et al (2021)

Mobilmasten indeholder mellem 8 og 32 små antenner, som kan sende på samme frekvensbånd.
5G NR understøtter som standard Massive MIMO med minimum 32 antenner, men der findes udstyr med både 96 eller 128 antenner. Massive MIMO fungerer dog ikke med de lave frekvensbånd under 1 GHz, da det kræver mange antenner i smartphonen. Massive MIMO bliver derfor brugt på 1.800 MHz og derover.
MIMO-teknologien fungerer altså allerede i dag på de eksisterende 4G-netværk, men typisk kun i fire eller otte retninger.

Beamforming
Med Massive MIMO er det muligt at lave ”beamforming”, en teknologi, hvor mobilmastens antenne kan bestemme, hvor signalerne sendes hen. Med den nuværende teknologi (2G, 3G og 4G) sender antennen signaler ud over et stort område – man kan sige at de bliver spredt for alle vinde.
Med 5G får vi de koncentrerede og fokuserede signalerne sendt i mange forskellige, men målrettede retninger med høj datahastighed og effektiv brug af frekvensbåndet. Beamforming gør det muligt, at sikre endnu bedre dækning og med 5G NR og Massive MIMO kommer man op på de hastigheder der kan leveres med fibernet. Se fig. 3.

Fig. 3. Beamforming

Phased Array – fasearrangerede antennerækker
Antenne teknologien som 5G teknologien bygger videre på, er den såkaldte fasearrangerede antennerække (Phased Array), hvor en gruppe antenner arbejder sammen. Teknologien er kendt fra både militære og kommercielle flyradarer. Antennerne var oprindelig meget kostbare, men udvikling af teknologien samt højere frekvenser har gjort dem billigere at producere. Før var det hele modulopbygget, hvor det i dag er pakket sammen i et modul. Se fig. 4.

Fig. 4. Phased-array radarer består af mange mindre, individuelle antenne feeds, radarsystemet bliver til flere radarer. Med hurtige stråleskift kan man spore nogle objekter, mens man fortsat søger efter andre.
(https://weibelradars.com/instrumen…/phased-array-tracking/)

Fig. 5 viser den oprindelige måde, hvorpå man varierede tidsintervallet mellem hver antenne, for at energien kan retningsbestemmes og fokuseres.

Fig. 5. Her fra: https://www.everythingrf.com/community/what-is-phased-array-antenna

De individuelle antennesignaler forstyrrer dog hinanden enten konstruktivt eller destruktivt. Nogle signaler kombineres for at danne et stærkere sammensat signal, mens andre delvist annullerer hinanden. Det vil også gælde, når stråler fra en mobilmast til en smartphone møder stråler fra en anden mobilmast.
Den røde kurve repræsenterer bølgefronten fra hver antenne. Uden forsinkelse på den øverste antenne og lige trinvise forsinkelser på de nedre elementer fremgår det, at de forsinkede bølger forekommer længere ude i tiden til højre. Derefter kombineres de for at skabe en kompositbølgefront, der forskydes opad i en vinkel.
Phased Array Antenner har den unikke evne til at form og retning af strålingsmønsteret kan ændres uden at bevæge antennen fysisk.

Network slicing: Mobilnettet skæres i skiver
Med Network slicing teknologien, som også er tilstede i 4G LTE, kan mobilnetværket deles op, så nogle brugere får deres eget netværk.
Med Internet of Things (IoT) skal enorme mængder af nye enheder kobles på nettet, hver især skal de løse forskellige opgaver. Det er derfor nødvendigt at 5G-netværket kan deles op i lag, så hver enhed får den forbindelse, den har brug for. F.eks.: smartphones, industri, sundhedssektoren, politi og brandvæsen. Nogle netværk skal have plads på netværket uanset om det er overbelastet. Se fig. 6.

Fig. 6. Network slicing

Dynamic Spectrum Sharing (DSS)
Dynamic Spectrum Sharing er en teknologi, der gør det muligt, at bruge 4G og 5G på samme tid på de samme frekvensbånd.

Ingen kender sundhedskonsekvenserne ved de fokuserede og koncentrerede mm stråler
Hvad sker der f.eks. når et menneske ser ind i de fokuserede og koncentrerede stråler, når de bevæger sig igennem byrummet. Eller når de forskellige stråler rammer hinanden. Se eks. fig. 7.

Fig. 7. Illustration af hvordan det kunne se ud på strøget i København med smartphones der har kontakt med 5G antennen. Billede lånt af David Wedege.

Det er der ingen, der på nuværende tidspunkt præcist ved. Det vi ved er, at det er pulseringen (som med de høje frekvenser og den stigende datatransmission vil stige kraftigt), som skaber de langsigtede biologiske sundhedseffekter som bl.a. DNA skader.
Det nationale sundhedsråd i Holland offentliggjorde en sundhedsrapport den 2. september 2020 om 5G. Rapporten fraråder, at 5G-frekvensbåndet 26 GHz tages i brug, så længe, der ikke er forsket i mulige sundhedsrisici. Når Sundhedsrådet i Holland fraråder at anvende 26 GHz-båndet, kommer advarslen fra meget højtstående og respekterede forskere, som både teleindustrien og staters myndigheder normalt henholder sig til.
Det er historisk, at toprådgivere tæt på politisk beslutningstagning sætter hælen i over for teleindustriens vilje ved at fraråde en aktivitet, som overholder gældende EU-retningslinjer på området. Det gør 5G i 26 GHz-båndet.
Noter:
Mere om Det nationale sundhedsråd i Holland:
1) https://www.facebook.com/groups/traadloesfritorsdag/posts/639138510332203
2) https://www.facebook.com/groups/traadloesfritorsdag/posts/636850083894379
Mere om sundhedsrisici:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Påstand:
Man kan jo bare tage en sølvpapirshat på, hvis man vil undgå “strålingen”

Fakta:
’Sølvpapirshat’ bruges oftest som en nedsættende betegnelse for personer, der tilkendegiver meninger eller stiller spørgsmål, der ikke er mainstream og derfor opfattes som paranoide eller konspiratoriske. Hatten kan antage forskellige former og blev så vidt vides nævnt første gang i en science-fiction novelle af Julian Huxley fra 1927, bror til den bedre kendte forfatter Aldous Huxley, med titlen ’The Tissue-Culture King’, hvor sølvpapirshatten skulle blokere for telepati fra en ond videnskabsmand.Den videnskabelige forklaring på, at en sølvpapirshat kan hjælpe på noget som helst, er, at den fungerer som et såkaldt Faraday-bur, opkaldt efter den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday, som byggede et sådant bur i 1836. Materialet, som hatten er beklædt med, er elektrisk ledende og beskytter det inde i ’buret’ eller rummet mod elektromagnetiske stråler. En teknik som for eksempel anvendes i elevatorer og mikrobølgeovne. Forskellen på en hat og et Faraday-bur er dog bl.a. at en hat ikke dækker hele det område, som skal beskyttes. Skal man ud i at beskytte hele kroppen skal man have lavet special tøj. (1)
”Mindre sølvpapirshat og mere fakta og fysik, tak!”
Når der i denne forbindelse efterlyses mere fakta og fysik, skyldes det formentlig at personen, der udtaler sig på denne måde, forholder sig til kun opvarmning som en risiko for strålingsskader helt i forlængelse af teleindustriens NGO ICNIRP (2), der står bag de anbefalede grænseværdier, og netop ikke forholder sig til de langsigtede biologiske sundhedskonsekvenser. En henvisning til hvad de videnskabelige retninger faktisk er enige og uenige om kan måske være gavnlig. (3)
Det kan selvfølgelig også være, at personen ikke bliver mødt med evidensbaserede artikler. Ofte forholder det sig dog sådan at vedkommende ikke læser artikler (videnskabelige eller ej), der taler til ugunst for hans eller hendes holdning. Her kan man kun konstatere at holdninger ikke er lig fakta og evidens, men det er selvfølgelig OK at have en holdning eller en tro, men så er den jo ikke længere. Man kan ikke overbevise mennesker om noget (uanset fakta) hvis den pågældende ikke er åben for at lytte.
Sølvpapir til beskyttelse mod stråling
Hvis du ønsker at reducere den stråling, du rammes af fra din mobiltelefon, kan denne metode måske være til nogen hjælp, men andre tiltag vil nok være mere effektive (se nedenfor (4) (5)):
1. Fold et stykke sølvpapir i to lag og buk det på midten så det danner en vinkel.
2. Placer mobilen på sølvpapiret. Sørg for at mobilen / den åbne side af sølvpapiret vender i en retning, hvor der er god mobildækning. Ellers vil mobilen skrue op for sendestyrken for at få kontakt med nærmeste mobilmast, hvilket bør undgås.
3. Sørg for, at sølvpapirsskærmen hele tiden er mellem dig og mobilen – også når du ikke taler i den. Brug headset med ledning, når du skal tale i mobilen. Placer altid mobilen så langt væk som muligt fra dig. Mere om beskyttelse se her (4) (5).
Kilder:
1) Eksempler på måder at beskytte sig på:
https://qliving.com/produkt-kategori/emf-straalebeskyttelse/
2) Læs mere om ICNIRP her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
3) https://nejtil5g.dk/dokumenter/forskning/
4) https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/sites/default/files/Mobilstraling%20skader%2010.9.2011.pdf
5) https://nejtil5g.dk/info-materiale/selvhjaelp-mod-straaling/

Påstand:
”Ingen seriøse forskere mener, der er en sundhedsrisiko ved mobiltelefoni eller 5G”

Fakta
Faktuelt har forskere med positioner i de mest betydningsfulde råd og ekspertpaneler på området og i de allerdyreste forskningsprojekter enten underskrevet en af de bekymrende appeller eller stillet sig bag anbefalinger om moratorium og udøvelsen af forsigtighedsprincippet når det gælder ikke ioniserende elektromagnetisk stråling

  • 5G appellen. 5G-appellen blev udarbejdet i 2017 af forskere og læger, der opfordrede EU til hurtigst muligt at standse udrulningen af 5G på grund af alvorlige potentielle sundhedsmæssige virkninger af den nye teknologi. 5G vil øge eksponeringen for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) oven i det allerede eksisterende 2G, 3G og 4G netværk samt Wi-Fi m.m. RF-EMF har vist sig at være skadeligt for mennesker og miljø. Pr. 5. maj 2021 havde 417 internationale og uafhængige forskere og læger med ekspertise indenfor området underskrevet appellen. (1) Flere panelmedlemmer fra WHO’s ekspertgruppe i 2011, IARC, der klassificerede EMF (elektromagnetisk stråling) som mulig kræftfremkaldende – gruppe 2B (2) stiller sig bag bekymringen.
  • Elektrosmog Appellen Belgien. (3) Den 11. maj 2019 opfordrede læger, forskere og sundhedspersonale den belgiske regering til at anvende forsigtighedsprincippet for at beskytte befolkningen og især de mest sårbare grupper, herunder gravide kvinder og børn for den massive udbredelse af trådløse teknologier. Pr. 31. maj 2021 havde appellen underskrifter fra 538 belgiske læger og forskere samt fra 583 sundhedsfagligt personale hertil kom støtteunderskrifter fra 105 internationale forskere samt sundhedsfagligt personale. En af støtterne er den Harvard-doktorerede franske epidemiolog Annie Sasco, som i cirka 20 år var enhedschef i WHO’s kræftagentur, IARC. (4) Forskningsledere fra de dyreste eksperimentelle studier, som overhovedet er blevet udført på området, the U.S. National Toxicology Program (NTP) of the U.S. National Institutes of Health, er blandt de erklæret bekymrede (Franz Adlkofer, Ron Melnick, Fiorella Belpoggi) (5).
  • Den internationale EMF Scientist Appeal blev første gang fremsendt til FN den 11. maj 2015. (6) Alle underskrivere er EMF-forskere med offentliggjorte peer-reviewed artikler i videnskabelige tidsskrifter om de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af ikke-ioniserende stråling eller i et beslægtet felt og har bidraget til øget forståelse af EMF-videnskab og behovet for mere beskyttende politikker. Den 22. juli 2019 blev appellen genfremsendt til FN’s Miljøprogram (UNEP) administrerende direktør, Inger Andersen. (7) Man anmoder UNEP på baggrund af resultaterne fra den uafhængige EMF-videnskab, der ikke er tilknyttet industrien, om at revurdere de potentielle biologiske virkninger af næste generation af 4G- og 5G-telekommunikationsteknologier i forhold til planter, dyr og mennesker. I oktober 2019 sendte initiativtagerne et brev til FN’s menneskerettighedsrådgivende udvalg, hvori de kommenterede deres resolution fra juli 2019 med titlen “Nye og etablerede digitale teknologier og menneskerettigheder.” (8 ) Den 14. januar 2021, havde 255 EMF forskere fra 44 nationer underskrevet den internationale EMF Scientist Appeal. Andre 11 forskere fra 11 nationer har ligeledes underskrevet appellen.
  • Freiburg-appellen. (9) Den 9. oktober 2002 udsendte en gruppe praktiserende læger Freiburg-appellen til deres kolleger, offentligheden og de ansvarlige politikere samt embedsmænd i sundhedsforvaltningerne, fordi de var dybt bekymrede over deres medborgers helbred. Appellen, advarer kraftigt om farerne ved trådløs stråling, bla. ved en konstaterbar stor stigning i alvorlige og kroniske sygdomme samt stadig flere tilfælde af forstyrrelser, der ofte blev fejldiagnosticeres som værende af psykosomatisk karakter. Apellen er blevet oversat til mange sprog og støttet af mere end 1000 europæiske praktiserende læger og mere end 36.000 mennesker over hele verden.

Kilder:
1) http://www.5gappeal.eu/
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
3) https://www.hippocrates-electrosmog-appeal.be/international
4) https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/about_ntp/trpanel/2018/march/publiccomm/sasco20180312.pdf
5) https://nejtil5g.dk/dokumenter/cancer/
6) https://www.emfscientist.org/images/docs/EMF_Scientist_Press_Release_5-1-2015.pdf
7) https://www.emfscientist.org/EMF_Scientist_Press_Release_22_July_2019.pdf
8) https://www.emfscientist.org/images/docs/UN-Human-Rights-letter-10-15-19.pdf
Appellens hjemmeside finder du her:
https://www.emfscientist.org/
9) Den originale tekst:
https://www.magdahavas.com/wp-content/uploads/2011/06/Freiburger-Appeal.pdf
Appellen oversat til dansk (rev. 2007):
https://www.ehsf.dk/dokumenter/FreiburgAppellenDansk.pdf
Om de forskellige appeller – også dem du som borger kan underskrive – se mere her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/apeller/

Påstand:
“Der er lige så mange undersøgelser, der siger, at elektromagnetisk stråling er farligt, som undersøgelser der siger det er ufarligt.”

Fakta:
Resultaterne af den givne forskning om effekter af elektromagnetisk stråling afhænger fuldstændig af, hvordan den pågældende forskning er blevet finansieret samt hvem, der stå bag forskningen. At henvise til forskning eller en samling forskningsartikler er derfor ikke troværdigt i sig selv.

Det fremgår tydeligt af figuren fra 2018 (1), som viser at forskning finansieret af branchen og tele-myndighederne næsten ikke finder sundhedsskader, hvorimod uafhængig forskning finder det i langt de fleste tilfælde. Data bygger på udtræk fra ORSAA databasen (2018).
I rapporten fra 2009 fandt de industri finansierede undersøgelser en effekt i 28% af undersøgelserne, og de uafhængigt finansierede undersøgelser fandt en effekt på 67%. (2)
Konklusionen fra en undersøgelsen fra 2007 lød: “Fortolkningen af ​​resultater fra undersøgelser af sundhedseffekter af radiofrekvent stråling bør tage sponsorering i betragtning.” (3)
Forskningsundersøgelser om industriens indflydelse og involvering (4)
Environmental Health Trust har udarbejdet en løbende liste over offentliggjorte undersøgelser og rapporter om industri forskning i elektromagnetisk stråling. Tilbage i 1994 udgav tobaksfirmaet Phillip Morris en rapport (5), der viste, at strategien til at beskytte tobaksindustrien, men også pesticid- og televirksomhederne var at nedtone legitim videnskab via en velfinansieret PR-indsats fra en koalition af grupper finansieret af industrien.
International Epidemiology Institute
Navnet på det amerikanske institut leder tanken hen på et uafhængigt institut, men det er ikke tilfældet. IEI er et privat firma, som åbent på sin hjemmeside indtil 2000 beskrev, at firmaet yder rådgivning og støtte til firmaer ved processer om skadeserstatning. Det var IEI som Kræftens Bekæmpelse og Christoffer Johansen valgte at samarbejde med i forbindelse med den store Kohorte undersøgelse, der skulle frikende mobiltelefoner for skadelige sundhedseffekter. (6)



Kilder:

1) ORSAA er en uafhængig organisation, der ikke er knyttet til nogen brancheorganisation eller offentlig organisation.
https://www.orsaa.org/orsaa-database.html
Figuren er her fra:
https://einarflydal.com/2018/09/13/hva-bygger-stralevernet-sin-trygghet-pa/
2) http://phiremedical.org/research-issues/
3) Huss, et al., Environmental Health Perspectives Volume 115, Number 1, January 2007. https://ehp.niehs.nih.gov/doi/pdf/10.1289/ehp.9149
4) https://ehtrust.org/science/research-industry-influence-emfs/
5) https://www.industrydocuments.ucsf.edu/tobacco/docs/#id=tnxf0064 6) https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/

Påstand:
”Når du er så stærk modstander af teknologi, hvorfor bruger du så selv en mobiltelefon og computer?”

Fakta:
Sandheden er, at de fleste mennesker i ‘Nej til 5G bevægelsen’ omfavner teknologien, men erkender risiciene, og ikke mindst er i stand til at håndtere teknologien på en mere sikker måde.
Hvordan omgår du teknologien mere sikker?
Artiklen her giver dig 10 måder du kan bruge teknologien mere sikkert:
https://ehtrust.org/educate-yourself/ten-steps-to-safe-tech/
Flere råd finder du her:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/selvhjaelp-mod-straaling/
Når 5G bliver fuldt udrullet, bliver valget af, hvor megen eksponering, du bliver udsat for, stort set fjernet. Hvorfor? 5G handler ikke kun om at opgradere de eksisterende mobilmaster, det betyder også, at såkaldte ”Small Cells” bliver opsat på rigtig mange offentlige områder, på lygtepæle og gadelamper ved dit hjem, i parker og ved skoler og andre offentlige institutioner.
Samlet stigning i den elektromagnetiske stråling
Ligesom mobilmaster genererer de mindre trådløse antenner elektromagnetisk stråling (RF). De opdaterede 4G og 5G sendere vil øge det samlede strålingsniveauer i miljøet.
5G vil ikke kun udnytte de eksisterende frekvenser, men vil også bruge mm bølger og sub-millimeter bølgefrekvenser.
Når vi ser på sundhedsmæssige konsekvenser af 5G, skal vi se på de kumulative virkninger af samtlige teknologier og de frekvenser, der er i brug.
5G standarden er ny. Der er ingen undersøgelser, der har set på langsigtet menneskelig eksponering for 5G.
Et overblik:
Hvad 5G-udrullingen vil indebære.
Se mere her:

https://ehtrust.org/key-issues/cell-phoneswireless/5g-internet-everything/
https://nejtil5g.dk/info-materiale/21-grunde-til-at-udrulningen-af-5g-netvaerket-skal-stoppes/
De sundhedsmæssige risici:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/
Om 5G teknologien:
https://nejtil5g.dk/5g/teknologier-og-frekvenser-om-5g-og-de-andre-ger/

Påstand:
”Hvis du er bekymret for 5G, skal du ikke gå ud i solen? Solens stråling er langt farligere end 5G.”

Fakta:
Livet på jorden har udviklet sig over millioner af år med den naturlige stråling fra solen og mange af vores biologiske processer er afhængige af den. F.eks. vores evne til at producere D-vitamin, men også døgnrytmen og andre tidsmæssige biologiske rytmer afhænger af disse svingende elektromagnetiske input. Vi ved dog godt, at for meget eksponering for strålingen fra solen kan være skadelig. Men det positive ved det er, at vi selv kan regulere, hvor meget tid vi opholder os i solen eller på anden måde kan beskytte os for solens stråler.
Strålingen fra den trådløs teknologi og de kunstigt pulserende elektromagnetiske stråler, er totalt fremmed for det naturlige miljø og giver i sidste ende skadelige biologiske sundhedsudfordringer. Pointen er at vi er udsat for skadelig stråling fra den trådløse teknologi 24/7, og der er ingen flugtmulighed. (1)

Polariseret og moduleret stråling
Den naturlige stråling som f.eks. kosmiske mikrobølger, infrarødt, synligt lys, ultraviolet m.fl. er ikke polariseret. (2) (3) Strålerne er tilfældigt orienteret. Derimod er elektromagnetisk stråling fra den trådløse teknologi polariseret. Ikke nok med det, er den for at kunne flytte data så hurtigt som muligt også moduleret og modulation har nogle markant anderledes egenskaber, end den naturlig baggrundsstråling. Det er polariseringen og moduleringen, der markant øger sandsynligheden for de biologiske og sundhedsmæssige effekter.

Naturlig stråling contra trådløs teknologi
Herudover får vi slet ikke radiofrekvent stråling fra rummet i et omfang, der kommer i nærheden af det menneskeskabte bidrag fra diverse trådløs teknologi. I området omkring 1 Gigahertz, hvor megen radiokommunikation foregår i dag, overstiger det menneskeskabte bidrag det kosmiske bidrag fra rummet med et astronomisk tal. Der er intet som helst naturligt ved de intensiteter og modulationsformer, som radiofrekvente antenner som mobilmasternes antenner udleder.
Figuren fra The Lancet. (4) Beregningen i venstre side er i potens. Dvs. at den reelle spidsbelastning fra menneskeskabt elektromagnetisk stråling i dag er 10.000.000.000.000.000 gange (et 1-tal med 16 nuller bagved) stærkere end den naturlige baggrundsstråling på samme bølgelængdeområde (estimeret af den pensionerede Karolinska-professor Olle Johansson).
Bemærk at den grønne bund viser den naturlige baggrundsstråling. Lagene ovenpå viser udviklingen årti efter årti siden den radiofrekvente teknologi begyndte at sende sine pulserende og modulerede bærebølger afsted.
Den røde bakketop viser, at strålingsniveauet i datakommunikations-området omkring 1 Gigahertz er der, hvor det topper i indeværende årti, når spidsbelastningen rammer sit højeste niveau.
1 Gigahertz er også der, hvor den naturlige baggrundsstråling i det radiofrekvente spektrum er svagest.



Pulserende bølger kontra bløde sinusbølger.

Kilder:
1) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26368042/
2) https://www.nature.com/articles/srep14914
3) https://www.jrseco.com/wp-content/uploads/Man-made-and-Natural-EMF-EMR-Dr.Leendert-Vries.pdf
4) https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(18)30221-3/fulltext


Please follow and like us: