Hvorfor bekymre sig, når myndighederne fortæller, at der “ingen risiko” er?
Hvem bestemmer grænseværdierne i Danmark?
I Danmark er det primært Sundhedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for at rådgive om og vurdere de sundhedsmæssige aspekter af elektromagnetiske felter (EMF). Der findes ikke en specifik dansk lov, der fastsætter grænseværdier for eksponering for radiofrekvent stråling for den generelle befolkning. I stedet følger Danmark anbefalingerne fra EU (1999), som igen er baseret på grænseværdier udarbejdet af ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection).
ICNIRP
ICNIRP er en tyskregistreret NGO for teleindustrien. Den er ikke mere international end dens navn og er ikke forpligtet i forhold til internationale konventioner eller andet. Kort efter starten i 1992 blev ICNIRP standardsætter for grænseværdier for elektromagnetisk stråling. De fleste europæiske regeringer – og WHO – henviser til ICNIRP’s retningslinjer i deres nationale grænseværdier for eksponering for stråling. De 14 medlemmer af ICNIRP’s videnskabelige komité udpeges internt (dvs. komiteen er selvsupplerende og uden gennemsigtighed). Ingen, der hævder, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt materiale til at sænke sikkerhedsstandarderne, er repræsenteret. Ifølge ICNIRP er kun det termiske paradigme (opvarmning) “i overensstemmelse med den nuværende videnskabelige forståelse.”
ICNIRP’s anbefalinger stammer grundlæggende fra 1998 og er snart 30 år gamle. De blev opdateret i 2020 for at blive tilpasset det nye 5G netværk, men grænseværdierne er fortsat lige høj, om end ikke højere. Opdateringen og i praksis al den understøttende litteratur er selvrefererende og stammer fra et netværk af medforfattere med kun 17 forskere i centrum, hvoraf de fleste er tilknyttet ICNIRP og/eller IEEE (Institute of Electrical and Electronics Engineers, verdens største teknisk faglige organisation), nogle er selv forfattere til ‘ICNIRP 2020’. Forfatterne bag er derfor på ingen måde repræsentative for hovedparten af forskerne inden for EMF og sundhed.
I 2008 lavede NRK Brennpunkt dokumentaren “En strålende dag”, som ser nærmere på, hvordan ICNIRP fungerer, hvad grænseværdierne betyder, og hvordan ICNIRP er forbundet med teleindustrien. Se filmen HER. Investigate Europe skrev i 2019 artiklen “How much is safe?”, hvor de afslører, hvordan ICNIRP består af en selvvalgt kommission, hvis medlemmer er tæt forbundet i et netværk tilknyttet andre organisationer og ekspertudvalg, der støtter grænseværdierne. De er også knyttet til finansiering fra industrien. En opdateret beskrivelse af forbindelserne finder du HER.
Grænseværdierne blev udviklet efter eksperimenter helt tilbage fra 1950’erne med kogning af hundes testikler og kaniner, der blev blinde. Den beretning kan du læse om i “Den sørgelige historie om eksponering for mobilstråling og om fastsættelsen af forældede og dogmatiske grænseværdier – hvordan kom vi hertil?“ af Paul Ben Ishai.
Den danske Sundhedsstyrelse
Danmark har fulgt EU’s anbefalinger om grænseværdier for elektromagnetiske felter (EMF), siden de blev formelt vedtaget af EU-Rådet den 12. juli 1999 gennem Rådets henstilling 1999/519/EF. Da der er tale om en“henstilling” (recommendation) og ikke et direktiv, er det op til de enkelte medlemslande at implementere dem. Danmark valgte fra starten at følge EU’s / ICNIRP’s anbefalinger uden forbehold.
Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende ikke-ioniserende stråling. Det skal ifølge styrelsens hjemmeside dog ikke bekymre os:
“Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med relevante myndigheder i de øvrige nordiske lande.”
Det kan lyde betryggende, men samtlige nordiske lande læner sig op af ICNIRP’s termiske principper. Et land skiller sig ud, idet Sverige har et såkaldt selvstændigt forskningsråd vedr. elektromagnetiske felter. Hovedparten af rådet bekender sig dog til ICNIRP’s “ingen risiko” kartel. Flere er nuværende medlemmer af ICNIRP: Det gælder Anke Huss, rådets formand, samt Frank de Vocht. Danske Aslak Harbo Poulsen fra Kræftens Bekæmpelse er også en del af rådet. Han var en del af det kraftigt kritiserede danske kohorte studie, støttet af teleindustrien og hvor man nærmest blev mere rask af at tale i mobiltelefon. Cornelia Sauter har været en del af de af WHO’s nylig udgivne bias befængte reviews og Rosanna Pinto indgår i en ICNIRP arbejdsgruppe.
I sin afvisning af de helbredsmæssige effekter fra radiofrekvent stråling fra trådløse enheder går Sundhedsstyrelsen direkte imod udtalelser fra internationale videnskabelige autoriteter. I en artikel i Ingeniøren (Nyvold 2007), betegnede den daværende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, prof. Jacqueline McGlade (2003 til 2013) den danske sundhedsstyrelses manglende reaktion som direkte ”perfid”. Ifølge McGlade lever den danske Sundhedsstyrelse ikke op til sin nationale forpligtelse:
“Det er bekymrende, når en Sundhedsstyrelse ikke varetager sit ansvar og ikke reagerer på internationale videnskabelige organisationers advarsler.” (Om ‘Den usunde Sundhedsstyrelse’ se mere HER)
Inhabil rådgiver
Professor dr. med. Christoffer Johansen var fra 1992 og helt frem til 2020 tilknyttet Sundhedsstyrelsen som den eneste rådgiver indenfor ikke-ioniserende stråling. Udover Sundhedsstyrelsen (staten) arbejdede han for Kræftens Bekæmpelse (patientforening), Rigshospitalet (Region H) og COWI’s konsulentafdeling for ikke-ioniserende bestråling (kommerciel). Han har desuden haft opgaver og forskningsrelationer til el-, energi- og teleindustrien siden 1994 og har også arbejdet for Sonofon og Tele Danmark samt EnergiNet.dk, hvilket fremgår af hans forskellige habilitetserklæringer. Christoffer Johansen stod også bag det stærkt kritiserede danske kohortestudie støttet med midler fra TDC, Sonofon, IEI, Kræftens Bekæmpelse samt SST. Trods de indlysende habilitetsproblemer fastholdt Sundhedsstyrelsen Christoffer Johansen som rådgiver frem til 2020. Det var ulovligt både i forhold til international og national lovgivning, samt i strid med Forvaltningsretten, hvor offentlige myndigheder har pligt til at belyse en sag tilstrækkeligt, inden der tages beslutninger. Det gik også imod styrelsens egen habilitetspolitik. En ombudsmandssag er netop på vej vedr. Sundhedsstyrelsens brug af inhabile rådgivere.
Hvad er de danske grænseværdier?
Danmark har en af verdens højeste grænseværdier for stråling fra trådløs teknologi med en maksimal grænseværdi på 10.000.000 μW/m2 (mikrowatt pr. m2), hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne i ICNIRP 2020. Det gælder ligeledes for de øvrige nordiske lande sammen med de fleste vestlige NATO-lande incl. USA. Andre lande har lavere grænseværdier. Indien og Israel har f.eks. 1/10 af vores grænseværdi, mens lande som Rusland og Kina har 1/100. Flere europæiske lande har endnu lavere grænseværdier. Tankevækkende er det, at Danmark ligeledes har det højeste antal kræfttilfælde i Europa.
Environmental Health Trusts har på deres hjemmes kortlagt forskellige internationale tiltag for reduktion af stråling.
Frankrig har for eksempel et forbud mod Wi-Fi i børnehaver med børn op til 3 år, og de har indført mobilforbud i skolerne. Wi-Fi, i klasseværelserne skal slukkes, når det ikke er i brug. Cypern har fjernet Wi-Fi fra folkeskoler og har kørt mange informationskampagner for at øge bevidstheden om stråling. Her en kort video om, hvordan stråling kan skade børn, og hvordan vi kan beskytte dem.
Hvorfor Danmark hører til de lande med verdens højeste grænseværdi, kan forklares ved den viden, som myndighederne ikke tager højde for.
Der tages bl.a. ikke højde for forskningsresultater, der kun viser skade gennem en statistisk korrelation mellem EMF-eksponering og skaden, men ikke præcist har beskrevet, hvilken stråledosis der førte til skaden. Derfor mener myndighederne (og ICNIRP), at denne forskning ikke kan give grundlag for at fastsætte en præcis grænseværdi. Med andre ord opfylder den ikke ICNIRP’s krav til det, der kaldes “præcis dosimetri”. Dosimetri refererer til den nøjagtige måling, beregning og evaluering af den absorberede dosis ioniserende stråling i et bestemt volumen.
ICNIRP begrunder sit krav om præcis dosimetri således: ICNIRP 2020, s. 484: [Kun at betragte forskning med præcis dosimetri] “sikrer, at eksponeringsbegrænsningerne er baseret på reelle (“ægte”) effekter frem for uunderbyggede påstande.”
Konsekvensen er, at hvis man finder en statistisk korrelation mellem eksponering for EMF (svagere end vores grænseværdier) og en sundhedsrisiko, men ikke præcist kan bestemme, hvor stærk stråling der er nødvendig, så kategoriseres fundet som en ubegrundet påstand. For alle andre stoffer, der kan være skadelige for helbredet, tager bl.a. de danske regler højde for fund af statistisk korrelation, selvom det ikke er muligt at fastslå den præcise dosis, der er nødvendig for at blive syg.
Vil du sætte dig ind i de to forskellige måder at vurdere, om EMF er skadelig for helbredet eller ej, kan du sammenligne ICNIRP’s og WHO’s (IARC) vurdering:
- ICNIRP’s vurderingskriterier kan findes i ICNIRP 2002 og WHO 2006 (sidstnævnte er en mere pædagogisk præsentation af det først, og du vil finde flere samtidige afsnit). Her fastsættes vurderingskriterierne, ud fra et krav om en præcis dosisangivelse. Se:
- ICNIRP 2002: ICNIRP 2002, ICNIRP-erklæring, Generel tilgang til beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling, HEALTH PHYSICS 82(4):540‐548; 2002
- WHO 2006: Rammeværk for udvikling af sundhedsbaserede elektromagnetiske feltstandarder, Verdenssundhedsorganisationen, 2006, ISBN 92 4 159433 0, https://www.who.int/publications/i/item/9241594330
- og ICNIRP 2020. Bemærk, hvordan ukendte eller usikre sundhedsrisici behandles: de tages ikke i betragtning ved fastsættelse af grænseværdier, og ethvert behov for forholdsregler diskuteres ikke.
- WHO’s kræftorganisation IARC’s-vurderingskriterier,. Her vurderes sundhedsrisici på en gradvis skala, hvor mange forskellige måder at opdage sundhedsskader på tages i betragtning og ikke kræver en præcis dosisindikation. Disse kriterier blev brugt til at klassificere EMF’er som potentielt kræftfremkaldende for mennesker og er blevet anvendt til at fastslå, at EMF’er reducerer mandlig fertilitet, formodentlig er kræftfremkaldende og formodentlig påvirker kvinders fertilitet og spædbarns udvikling negativt
- IARC vurderingskriterier, version fra 2019: IARC, International Agency for Research on Cancer Preamble opdateret 2019. IARC. 2019; https://monographs.iarc.who.int/wp-content/uploads/2019/07/Preamble-2019.pdf
- IARC vurdering i forhold til kræft: Non-ionizing Radiation, Part 2: Radiofrequency Electromagnetic Fields, IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans Volume 102, 2013, ISBN 13 978-92-832-1325-3 https://publications.iarc.fr/126
- Rapport fra ekspertgruppen under Europa-Parlamentet (2021). Vurdering af EMF, kræft og fertilitet (selvom det er knyttet til 5G, er det lige så relevant for andre trådløse teknologier): Sundhedspåvirkning af 5G, Nuværende viden om 5G-relaterede kræftfremkaldende og reproduktive/udviklingsmæssige risici, som de opstår gennem epidemiologiske studier og in vivo eksperimentelle studier. Hele rapporten på 198 sider HER.
WHO: Radiofrekvent stråling et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker (Gruppe 2B)
Den 31. maj 2011 klassificerede WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC) radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) som Gruppe 2B, muligvis kræftfremkaldende for mennesker. Det var en stort set enig gruppe på 30 forskere og læger fra 14 lande der stod bag. I lokalet var blot en enkelt afvigende stemme. (Det blev vedtaget, at personens navn skulle forblive hemmelig). Et andet medlem af arbejdsgruppen, Peter Inskip fra U.S. National Cancer Institute (NCI), havde forladt mødet før den endelige afstemning. Christoffer Johansen (se ovenfor) har hårdnakket påstået, at et stort flertal ikke ønskede nogen klassifikation!
Flere forskere har senere givet udtryk for, at de mener, at klassifikationen bør hæves til kræftfremkaldende (gruppe 1) på niveau med tobak og asbest. Se f.eks. HER. Lennart Hardell, der var medlem af den daværende IARC-komitéen, er i bakspejlet kritisk over for WHO’s proces, deres tætte bånd til ICNIRP og manglen på efterfølgende politiske konsekvenser af sundhedsmæssig karakter. Se artiklen: Verdenssundhedsorganisationen, radiofrekvensstråling og sundhed – en hård nød at knække (2017).
WHO vil revurdere risikoen ved radiofrekvent stråling, men…
I 2019, efter offentliggørelsen af NTP- og Ramazzini-resultaterne (se nedenfor), blev IARC af den rådgivende gruppe opfodret til og med “høj prioritet” at tage et nyt kig på klassifikationen af RF-stråling med henblik på at opgradere RF til en sandsynlig kræftrisiko. Anbefalingen blev gentaget i 2024, da Elisabete Weiderpass, IARC’s direktør, igen og igen udskød tidspunktet for revurderingen.
I forbindelse med revurderingen har WHO anmodet om oversigtsartikler (reviews). Meike Mevissen, som for seks år siden blev hyret af WHO til at lede et systematisk review af RF og kræft hos dyr, fortæller, at hendes studieteam måtte forsvare sig mod uberettiget indblanding fra WHO: “De forsøgte at fortælle os, hvordan vi skulle udføre vores arbejde.” Hendes studie var et ud af 12 om de potentielle RF-bivirkninger, bestilt af WHO’s Emilie van Deventer, som leder WHO’s strålings- og sundhedsenhed i Genève. Mevissen var medlem af IARC’s ekspertpaneler, som vurderede kræftrisiciene ved både EMF og RF – henholdsvis i 2001 og 2011.
Opfordringer til skærpelse af grænseværdierne og indførelse af skærpede forsigtighedsregler
Europa-Parlamentet (PACE) opfordrede i 2011 regeringer til at reducere strålingseksponeringen:
Europarådet påpegede, efter at have gennemgået nyere forskning, at negative sundhedseffekter fra mikrobølgestråling er tilstrækkeligt påvist, og at forsigtighedsprincippet bør anvendes som grundlag for fastsættelse af grænseværdierne. Den 27. maj 2011 besluttede rådet med resolution 1815 at anbefale medlemsstaterne at indføre nye og væsentligt lavere grænseværdier end de gældende, så hurtigt som muligt, og med særlig vægt på at begrænse den stråling, som børn udsættes for:
“5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler Forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som rimeligt opnåeligt) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de atermiske eller biologiske effekter af elektromagnetisk emission eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af den stigende eksponering af befolkningen, især af sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.“
BioInitiative Report 2012 – en rapport om sundhedsfarerne ved ikke-ioniserende EMF’er:
Bioinitiative 2012 er skrevet af 29 uafhængige forfattere med medicinske uddannelser og ph.d.-titler, alle optaget af udviklingen af samfundet inden for trådløs teknologi. Fra konklusionen:
“De eksisterende grænseværdier for offentlig sikkerhed (FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier for offentlig sikkerhed) beskytter ikke tilstrækkeligt folkesundheden mod kronisk eksponering fra meget lavintensive eksponeringer. Hvis der ikke foretages midtvejsjusteringer af de eksisterende og forældede grænseværdier, vil en sådan forsinkelse forstærke påvirkningen af folkesundheden ved endnu flere anvendelser af trådløse teknologier, der vil eksponere endnu større befolkningsgrupper verden over i deres dagligdag.” (2012)
EMF-forskerappel – rettet til WHO med anmodning om at implementere forholdsregler:
I 2015 offentliggjorde en række forskere inden for elektromagnetiske felter og sundhed en “EMF-forskeropfordring” som akut opfordrer FN og dets underorganisationer, WHO og UNEP samt alle FN-medlemslande til større sundhedsbeskyttelse mod EMF-eksponering, især med hensyn til gravide kvinder, børn og unge:
“Vi mener, at de negative sundhedsmæssige konsekvenser af kronisk og ufrivillig eksponering for ikke-ioniserende elektromagnetiske feltkilder ignoreres af nationale og internationale sundhedsorganisationer på trods af vores gentagne forespørgsler samt undersøgelser fra mange andre bekymrede forskere, læger og fortalere.
Det udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne, som defineret af FN: “Menneskerettigheder er rettigheder, der er iboende for alle mennesker, uanset race, køn, nationalitet, etnicitet, sprog, religion eller enhver anden status. Menneskerettigheder omfatter retten til liv og frihed, frihed fra slaveri og tortur, menings- og ytringsfrihed, retten til arbejde og uddannelse.””
Pr. 5. maj 2025 havde 268 EMF-forskere fra 45 nationer og 15 støtteforskere fra 11 nationer underskrevet appellen. Appellen blev fremsendt 2015, 2017 og 2029. Flere Appeller finder du HER.
National Toxicology Program (NTP) – Studiet af kræft hos rotter udsat for stråling:
I USA offentliggjorde National Toxicology Program (NTP) i 2018 resultaterne fra verdens største dyreforsøg med stråling og kræft. Studiet var mere end 10 år undervejs og kostede 30 millioner dollars og er en af de mest omfattende vurderinger af sundhedseffekter fra 2G og 3G-mobilstråling, der nogensinde er udført. NTP fandt, hvad de betegnede som “klar evidens” (clear evidence) for, at høje doser af radiofrekvent stråling (2G og 3G) var forbundet med dannelsen af ondartede tumorer i hjertet og hjernen hos hanrotter. Læs mere HER.
Efterfølgende gennemførte Ramazzini-instituttet i Italien et dyreforsøg, der bekræftede resultaterne af NTP-studiet ved markant lavere strålingsniveauer. Læs her mere HER.
Studiernes konklusion var ikke belejlige:
ICNIRP kritiserede studierne og udtalte, at de ikke var overbevisende og ikke bør bruges som grundlag for at revidere grænseværdierne. Læs mere HER. NIH’s seniorforsker Ronald Melnick, som ledede planlægningen af NTP-studiet, skrev en artikel som svar på ICNIRP’s kritik i tidsskriftet “Environmental Research”. Der var også en reaktion på ICNIRP’s kritik fra Ramazzini Institutet.
I januar 2023 meddelte National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), at NTP programmet ikke ville fortsætte. Der var ellers allerede indkøbt kostbare apparater til fortsatte forsøg. WHO igangsatte et såkaldt NTP Lite projekt i 2020, et samarbejde mellem Japan og Korea, om nye studier af kræftrisikoen. IARC afventede resultaterne herfra, før de ville gå i gang med en opdatering af den nuværende vurdering af RF–kræftrisici. NTP Lite forløb dog ikke planmæssigt, er allerede mere end to forsinket, havde problemer med forsøgsdyrene osv. Ifølge professor emeritus James C. Lin er det ret usandsynligt, at resultatet vil ophæve NTP’s kræftfund med klar evidens for RF-eksponering hos laboratorierotter. IARC må formentlig – og nødtvungent – indstille sig på at hæve sin klassificering af kræftrisikoen.
Sikrer de statslige myndigheders grænseværdier menneskelig sikkerhed ved eksponering?
The International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) offentliggjorde i 2022 en videnskabelig artikel, der beskriver, hvordan grænseværdierne er baseret på forskning fra 1980’erne – før mobiltelefoner var allestedsnærværende. De konkluderer, at de statslige sikkerhedsgrænser for mobiltelefoner og trådløse netværk er baseret på beskyttelse af overophedning, som fastsat af FCC, ICNIRP og IEEE, som ikke tilstrækkeligt beskytter mennesker, dyreliv og det naturlige miljø. Grænseværdierne er baseret på beskyttelse mod varme, men ikke mod biologiske effekter.
ICBE-EMF er et tværfagligt internationalt konsortium af forskere, læger og forskere med ekspertise i de biologiske og sundhedsmæssige effekter af ikke-ioniserende elektromagnetiske feltfrekvenser.
Adskillige studier har fundet effekter på niveauer langt under de offentlige sikkerhedsgrænser.
Dr. Henry Lai, professor emeritus ved University of Washington, æresredaktør for tidsskriftet Electromagnetic Biology and Medicine og emeritusmedlem af ICBE-EMF, har samlet mere end 2.500 forsknings resuméer om de biologiske effekter af EMF-eksponering og fundet, at flertallet af de studier, der undersøgte inducering af oxidative effekter (som fører til oxidativt stress, der beskadiger celler, proteiner og DNA) samt neurologiske og reproduktive resultater, har rapporteret signifikante effekter. Blandt hundredvis af studier af radiofrekvent stråling (RFR) rapporterede 71% til 89% signifikante effekter. Blandt hundredvis af studier af ekstremt lavfrekvent stråling (ELF) og statiske felter rapporterede 78% til 91% signifikante effekter (dec. 2025).
Ifølge Dr. Lai rapporterede 249 studier af lavintensiv (under en specifik absorptionshastighed på 0,40 W/kg) radiofrekvent stråling (RFR) udgivet siden 1990 signifikante effekter: “Det betyder, at biologiske systemer er meget følsomme over for RFR. Desuden er det klart, at de nuværende retningslinje for RFR eksponering ikke forhindrer de skadelige sundhedseffekter af RFR.”
Generelt om effekter eller ikke effekter i forskningen
Inden for forskning i elektromagnetiske felter (EMF) og de mulige sundhedseffekter er der en markant og veldokumenteret forskel på resultaterne fra industri-støttet forskning og uafhængig forskning. Denne forskel, “funding bias” (finansieringsbias), betyder, at finansieringskilden i høj grad kan forudsige studiets konklusion.
Grafen herunder er ikke opdelt efter finansieringskilde, men viser det generelt sigende antal forskningsartikler, der viser effekter i en eller anden grad.
Illustrationen herunder fra 2018 viser, hvordan forskning finansieret af branchen eller telemyndighederne næsten ikke finder sundhedseffekter. Se også forskningsartiklen af Carpenter (2019)
Det er altid afgørende at undersøge, hvem der har finansieret forskningen, når man vurderer EMF-risici. Mens nogle forskere, ofte med industri-tilknytning og med baggrund i ICNIRP konceptet, konkluderer, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved moderne teknologi (som 5G), påpeger uafhængige forskere og organisationer, at den eksisterende litteratur viser et foruroligende mønster. Der er mange måder til at frembringe resultater, der konkluderer “ingen risiko”, bla. i hele forskningsdesignet. At et studie er fyldt med fejl eller bias, kan være svært for menigmand at gennemskue. Her finder du tre eksempler inklusiv det danske kohorte studie, som blev kritiseret af adskillige eksperter, herunder Ahlbom et al. 2007, Söderqvist, Carlberg og Hardell 2012, Philips og Lamburn 2011, Leszczynski 2011 og Khurana 2011,
Cosmos studiet bruges ligeledes til at legitimere ‘ingen risiko’ f.eks. hos Kræftens Bekæmpelse: Stor undersøgelse: Personer der taler meget i mobiltelefon, har ikke øget risiko for hjernetumorer. Tidligere henviste Kræftens Bekæmpelse til det danske kohorte studie ligesom Netdoktor. Sygesikringen danmark holder dog fortsat fast i Christoffer Johansens kohorte udlægning.
Det er bestemt ikke ukendt indenfor industrien at arbejde målrettet for at udskyde eller undgå at bestemte produkter er sundhedsskadelige. Vi kan eksempelvis nævne tobak, asbest og DDT, hvilket uddybes HER. Mere om de forskellige strategier der bruges generelt finder du HER. Devra Davis fortæller uddybende om mange konkrete og nogle voldsomme tilfælde i sin bog: ‘Trådløse skjermer – stråleskadene og tilsløringene av dem‘ (Norsk oversættelse).
Hvordan myndigheder og teleindustrien hænger sammen og samarbejder har Norm Alster skrevet om i 2015 ud fra et amerikansk perspektiv: “Det mest lumske af alt er,” skriver Norm Alster, “at den trådløse industri har fået lov til at vokse ukontrolleret og praktisk talt ureguleret, og hvor de grundlæggende spørgsmål om folkesundhedens indvirkning rutinemæssigt er blevet ignoreret.” (“Et indfanget agentur” 2015)
Syv “regulatoriske blinde vinkler”
ICBE-EMF har identificeret syv “regulatoriske blinde vinkler”, som har resulteret i ikke-beskyttende standarder for trådløs stråling. De blinde vinkler afspejler en dyb misforståelse af toksikologi, biologi og medicin. Se mere HER.
1. Et uhensigtsmæssigt fokus på en enkelt variabel, varme, samt ignorering af ikke-termiske effekter.
De nuværende retningslinjer for menneskelig eksponering (FCC eller ICNIRP, og IEEE-baserede) betragter kun opvarmning fra RF-stråling som en risiko, uden at tage højde for effekterne af meget lavere eksponeringsniveauer (Som f.eks. dokumenteret af James Lie, se ovenfor). Der er ingen kendt tærskel for de biologiske effekter af radiofrekvent-RF-stråling hos mennesker. Med andre ord vil al radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner og mobilmaster forårsage biologiske effekter i menneskelige celler uanset niveauet af eksponering.
2. Afhængighed af akutte eksponeringseksperimenter udført over bemærkelsesværdigt korte perioder.
De nuværende standarder er baseret på studier med RF-eksponeringer, der varer 40 til 60 minutter. Til trods for at mennesker er udsat for stråling fra mobiltelefoner og mobilmaster døgnet rundt. De dyreforsøg, som standarderne bygger på, har kun ringe relation til de kroniske eksponeringer, som mennesker udsættes for i dag. Jvf. artiklen af Paul Ben Ishai. Se mere HER.
3. Brugen af gennemsnit overser vigtige tids- og amplitudekarakteristika for signalerne.
De nuværende standarder tillader “gennemsnitliggørelse” af RF-strålingsintensitet over perioder på 6 minutter for arbejdsmiljøer og 30 minutter for offentligheden. Dermed bliver de enorme og ekstremt hurtige variationer i de digitale signaler, som nutidens enheder producerer ignoreret. Variationer der netop udløser biologiske effekter på celleniveau. Et trådløst signal er en kompleks bølgeform. Digitale dataudbrud sker mange gange i sekundet, fra meget lav energi til meget høj energi. Datatoppene er væsentlige, da de er med til at forårsage de biologiske effekter, men brugen af gennemsnit sletter stort set topniveauerne.
For at analogisere kan du forestille dig, at nogen slår dig ubønhørligt i seks minutter. For at slå skal personen trække sin knytnæve tilbage hver gang og derefter accelerere den mod dig igen. Men hvis du tager den gennemsnitlige afstand fra angriberens hånd til dit ansigt i de seks minutter, kan angriberen hævde, at vedkommendes knytnæve i gennemsnit kun var halvvejs mellem jer, og at knytnævnen i gennemsnit derfor aldrig rørte dig. Det svarer til den gennemsnitsbehandling, der er tilladt under standarderne.
4. Kræft, elektromagnetisk overfølsomhed samt andre sygdomme og helbredstilstande ignoreres.
Da grænseværdierne kun beskytter mod opvarmningsrelaterede effekter, ignoreres andre sundhedseffekter som bla. kræft. Epidemiologiske studier har eksempelvis rapporteret om signifikante sammenhænge mellem eksponering for RF-stråling og øget risici for gliom (hjernetumorer), akustisk neurom (tumorer på en hørenerve) og kræft i skjoldbruskkirtlen. På trods af dokumentation af EHS-syndromet har industrien og myndigheder ikke reageret på at begrænse emissioner eller at sikre, at sikkerhedsgrænserne er beskyttende.
5. Målinger af de specifikke absorptionshastigheder (SAR) for stråling fra mobiltelefoner bruger et vilkårligt mellemrum mellem telefonen og hovedet.
Selvom brugerne af mobiltelefoner har mobilen i direkte kontakt med hoved og krop, bliver målinger af SAR foretaget med en separationsafstand. SAR værdien er den standard, der fastsætter den maksimale mængde elektromagnetisk stråling, som kroppen må absorbere fra trådløse enheder som mobiltelefoner. At gengive SAR-værdier præcist i biologisk væv er vanskeligt og indebærer en usikkerhed på mindst 25%. Hertil kommer at SAR falder med mindst 12,5 % pr. millimeter, over meget korte afstande, når en mobiltelefon flyttes væk. Brugen af separationsafstande er problematisk, for når mobiltelefoner bruges på tætte afstande, som ved kropskontakt eller 2 millimeter (i en trang lomme), kan strålingseksponeringen overstige de foreskrevne sikkerhedsgrænser. Franske Phonegate Alert har længe kæmpet for at ændre praksis samt opnå gennemsigtighed i hele kontrolprocessen.
6. SAR-dosis er fastsat efter et gennemsnitligt volumen, der er irrelevante for sundheden.
Det nuværende SAR-testregime bruger en homogen væske til at repræsentere menneskets hjerne og kropsvæv. Modellen antager, at menneskets væv er ensartet i struktur og følsomhed over for RF-stråling, men menneskers væv er faktisk heterogent og anisotropt [det vil sige med forskellige egenskaber i forskellige retninger] på celle-, organel-, molekyl- og partikelniveau. En sikkerhedsstandard baseret på denne model kan ikke betragtes som pålidelig.
Som danske Sianette Kwee udtalte under en høring i Folketinget d. 10 marts 2004: “Mennesket er ikke en rund pose med suppe – modellen er død – mobiltelefonen virker ikke som en mikrobølgeovn.”
Den aktuelle test model eller test dummy benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model (soldat). Hovedet vejer 5,5 kg og størrelsen på hovedet er måske kun relevant for 3% af befolkningen, og gælder absolut ikke for børn. SAM er heller ikke særlig talende i Europa for målingerne beregnes ud fra en bestråling på 6 min. (i USA dog 30 min.)
SAM-hovedet og kropsfantomet er fyldt med en homogen væske af vand, sukker, salt m.m. Men væsken er ikke repræsentativ for den menneskelige krop, som har snesevis af forskellige væv – fra øjne til muskler til knogler – som hver især har forskellige elektriske egenskaber. Stråling bevæger sig derfor ensartet gennem SAM’s homogene væske, men sådan bevæger strålingen sig ikke gennem menneskeligt væv, som bl.a. varierer i tykkelse. Børns krop og hoved er under udvikling, hvorfor børn netop er særlig sårbare i forhold til voksne mennesker.
7. SAR-simuleringer fra mobiltelefoner repræsenterede ikke realistiske situationer.
SAR-testregimet for mobiltelefoner er også utilstrækkeligt, fordi det kun estimerer eksponering baseret på telefonen og hovedet. En realistisk model ville også inkludere hånden, der holder telefonen. ICBE-EMF’s modellering viser, at en betydelig del af den udstrålede effekt fra mobiltelefonen spredes ind i kroppen, mens en beskeden rest faktisk er tilgængelig til trådløs kommunikation. Det er ikke sundt på grund af eksponering for strålingen og heller ikke effektivt.
Læs mere her:
