Foto: Dr. James C. Lin, IEEE Xplore.

Dr. James C. Lin, ⁽¹⁾ professor emeritus ved University of Illinois, Chicago, modtog i juni måned 2025 IEEE Microwave Career Award fra IEEE Microwave Theory and Techniques Society. ⁽²⁾ Prisen anerkender personer, der har opnået fremragende præstationer og bidrag til forskning i mikrobølgeteori og -teknologi.

Lin har for nylig fået publiceret en ny forskningsartikel (juli 2025), hvor han gør status over den evidens, der ligger bag den nuværende viden om beskyttelse mod radiofrekvent stråling.

Han kritiserer grundlæggende den eksisterende beskyttelse mod radiofrekvent stråling for at læne sig op ad en for længst forældet vidensbase, som i dag er direkte skadelig for befolkningens sundhed.

Lin taler om et paradigmeskift.

For hver dag bliver det tydeligere, at gennembruddet har fundet sted: Der er ikke længere nogen velinformerede mennesker, der tror, at de nuværende retningslinjer og grænseværdier kan beskytte mod de skadelige effekter af de nuværende strålingsniveauer. 

Du får her først en udvidet introduktion til artiklen: ‘Sundheds- og sikkerhedspraksis samt -politikker vedrørende menneskers eksponering for RF/mikrobølgestråling’. Efter introduktionen følger hele Lin’s artikel oversat til dansk.

En introduktion

I sin introduktion peger James C. Lin på præsident D. Eisenhowers afskedstale den 17. januar 1961, hvor han advarer om, at “USA må vogte sig mod påvirkning for uberettiget indflydelse fra det militær-industrielle kompleks,” som omfattede forsvarsministeriet, medlemmer af Kongressen, privatejede og virksomhedsejede militære industrier og entreprenører. Eisenhower mente, at “det militær-industrielle kompleks havde en tendens til at fremme politikker, der måske ikke var i landets bedste interesse.” Lin konstaterer, at det militær-industrielle kompleks har spillet en kæmpe rolle i påvirkningen af forskning i de biologiske effekter af eksponering for elektromagnetiske felter. Man fokuserede på vævsopvarmning grundet Radiofrekvent stråling og var yderst kritisk over for forskningsstudier, der antydede noget andet, mens man kraftigt forsvarede status quo.

I 1980’erne blev vedtagelsen af SAR som dosimetrimængde og fastsættelsen af værdien 1,6 W/kg for en 1 g vævsmasse (vedtaget af Federal Communications Commission (FCC) i 1996) undersøgt med mange videnskabelige overvejelse, og bekræftet gennem flere gengivelser af IEEE-ICES-standarder i begyndelsen af 2000’erne. ICNIRP’s beslutning i 1998 om at vælge SAR-værdien på 2,0 W/kg blev ikke ledsaget af nogen angivet videnskabelig begrundelse eller biofysisk grundlag.

I 2006 offentliggjorde IEEE-ICES et sæt reviderede eksponeringsstandarder, der afviger væsentligt fra ANSI/IEEE-udgaven fra 1992. Man anvendte nu ICNIRP’s SAR-værdi på 2,0 W/kg-værdi som gennemsnit over en 10 g vævsmasse til lokal absorption. Tilsyneladende for at harmonisere de globale standarder, og ikke for at anerkende fremskridt inden for forskningen eller for beskyttelse af sundhedssikkerheden. I december 2019 bekræfter FCC sine regler for RF-eksponering til trods for mange appeller. 

Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) under WHO klassificerede i 2011 eksponering for RF-stråling som 2B – et muligt kræftfremkaldende middel for mennesker. Man erkendte dog, at den eksisterende database var ufuldkommen og begrænset, især med hensyn til laboratorieresultater fra dyreforsøg. De manglende resultater fra dyreforsøg blev senere leveret af både den amerikanske rapport fra National Toxicology Program (NTP) og Ramazzini-instituttet i Bologna, Italien ( begge fra 2018). Alene resultaterne fra disse dyreforsøg burde betyde en opdatering af IARC-klassificeringen til den kræftfremkaldende kategori eller i det mindste til det næste højere niveau: sandsynligvis kræftfremkaldende. I stedet erklærede man irrationelt, at de eksperimentelle laboratorieresultater ikke giver troværdig dokumentation for negative effekter induceret af kronisk RF og eksponering for mikrobølger.

I 2023 blev NIH-NTP’s forskningsprogram om RF-effekter afviklet, hvilket i bund og grund stoppede al ikke-militær biologisk forskning i RF- og mikrobølgestråling, som den amerikanske regering har garanteret. Det rejser naturligt spørgsmålet om den amerikanske regerings seriøsitet med hensyn til den videnskabelig forskning i sundhed og sikkerhed ved RF-stråling. Hertil kommer FCC’s manglende efterlevelse af amerikanske appeldomstol i Washington, DC i august 2021, om ikke at have responderet på den overvældende forskning om sundhedsrisici, som FCC var blevet præsenteret for ifm. bekræftelsen af grænseværdierne for RF-eksponering i 2019

Ifølge Lin kan forholdet mellem de amerikanske tilsynsmyndigheder og teleindustrien omskrives som et “industri-regulerende kompleks”, en netværksindsats for at opnå uberettiget indflydelse og magt for fortsat eller øget regulatorisk lempelse eller støtte til industrien. Det kan indbefatte at bringe store industriaktører i magtpositioner i administrationen, som regulerer disse industrier på samme måde som med en svingdør.

Et eksempel, som Lin trækker frem, er, da præsident Barack Obama den 1. maj 2013 nominerede Thomas E. Wheeler (Tom Wheeler) som formand for FCC. Trods Wheelers historie med lobbyisme for den industri, som FCC er ansvarlig for at regulere samt mange menneskers bekymring, blev han ikke desto mindre bekræftet af det amerikanske senat i november 2013 og blev siddende frem til den 20. januar 2017. Tom Wheeler havde bl.a. stået i spidsen for branchens vigtigste branchegruppe, Cellular Telecommunications & Internet Association (CTIA), fra 1992 til 2004. I perioden igangsatte Wheeler branchens 25 millioner dollars dyre, privatdrevne forskningsprogram, der havde til formål at forsikre offentligheden om, at mobiltelefoner var sikre.

Som et andet eksempel på industriens indflydelse fremhæver Lin de systematiske WHO-EMF-reviews, hvor bl.a. 50 % af midlerne kommer fra industrikilder. Bortset fra det seneste review har kritikken af de øvrige reviews været yderst alvorlige bla. med opfordring om at trække dem tilbage grundet alvorlig og helt bevidst bias. Forskernes interessekonflikter har man set stort på, og mange af forfatterne herunder hoveforfattere er enten ICNIRP kommissærer eller på anden måde tilknyttet ICNIRP og teleindustrien. At reviewene derfor udviser utvetydig støtte til ICNIRP-retningslinjerne for RF-eksponering, er derfor ingen overraskelse.

Som Lin skriver, er det velkendt, at politikere ofte træffer valg for at fremme egeninteresse eller opnå politiske fordele. For at være retfærdig kan forskere være drevet af egocentriske motiver og er ikke nødvendigvis immune over for interessekonflikter. Faktisk har forskning aldrig været blottet for politik – om man kan lide det eller ej.

Annulleringen af NIH-NTP’s forskningsprogrammet om RF-effekter stoppede praktisk talt det meste, hvis ikke al, biologisk forskning i RF-stråling, som støttes af den civile amerikanske regering.

På den anden side er der tilsyneladende sket et paradigmeskift inden for den militære forskning, og en anerkendelse af ikke-termiske genotoksiske effekter (effekter på DNA) fra lavintensitets RF-stråling. En proces bl.a. igangsat af US Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) der i 2017 annoncerede et nyt forskningsinitiativ: RadioBio: Hvilken rolle har elektromagnetisk signalering i biologiske systemer? Formålet med projektet var at fastslå, om der kan eksistere målrettet signalering via elektromagnetiske bølger mellem biologiske systemer, og hvis der gør, finde måder at definere, hvilken information der overføres. De seneste publikationer fra nogle af de militære forskningslaboratorier, skriver Lin, tjener som som indikatorer på, at man bevæger sig væk fra en overbevisning om, at intet andet end termisk effekt kan være forbundet med elektromagnetiske felter og bølger.

Noter:
1) Dr. James C. Lin. Hans produktive karriere omfatter arbejde inden for biomedicinsk instrumentering, elektromagnetisme inden for biologi og medicin, billeddannelse og sensing, bioelektromagnetisme, mobil telekommunikationssikkerhed og biologiske interaktioner af elektromagnetisk stråling, herunder RF, mikrobølger og lasere.
Lin er medlem af American Association for the Advancement of Science, Institute of Electrical and Electronics Engineers og Union Radio-Scientifique Internationale. Han er et stiftende medlem af American Institute for Medical and Biological Engineering og var medlem af den amerikanske præsidents komité for National Medal of Science. Han er desuden tidligere præsident for Bioelectromagnetics Society samt ICNIRP-kommissær.
Lin har fungeret som redaktør for flere tidsskrifter, herunder chefredaktør for tidsskriftet Bio Electro Magnetics, og fungerer som klummeskribent for IEEE Microwave Magazine. Han har udgivet over 300 videnskabelige artikler og er forfattet eller medforfatter til flere bøger.
2) Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) er verdens mest magtfulde ingeniørforening og standardiseringsorganisation inden for alt, hvad der har med elektrisk og elektronisk at gøre. I praksis er den sandsynligvis mere magtfuld end FN’s ISO, den internationale standardiseringsorganisation. Det er IEEE, der har standardiseret WiFi, Ethernet og utallige andre standarder, der er blevet verdensførende, for ikke at sige eksklusive. Det er også ofte IEEE, der tager føringen og skaber retningslinjer for stråling, som ICNIRP så slækker lidt på, og derefter sender gennem WHO, så de kommer ud som en slags anbefaling fra WHO – med den øgede autoritet, det giver overfor landenes administration. IEEE er domineret af erhvervslivet.

Hele Dr. James C. Lin studie: Sundheds- og sikkerhedspraksis samt -politikker vedrørende menneskers eksponering for RF/mikrobølgestråling

Health and safety practices and policies concerning human exposure to RF/microwave radiation, udgivet på Front. Public Health, 21 July 2025.
Open access: https://doi.org/10.3389/fpubh.2025.1619781
Understregninger er her tilføjet. Links peger på den originale artikel. Der er tilføjet enkelte uddybende noter.

Indholdsfortegnelse

• Abstrakt
• Introduktion
• Et historisk perspektiv på standarder for RF-eksponering
• Gældende sikkerhedsstandarder og retningslinjer
• Vurdering af reviderede grænseværdier for beskyttelse af sundhedssikkerheden
• Et brancheregulerende kompleks
• WHO-EMF’s systematiske reviews
• Et paradigmeskifte
• Diskussion og konklusion

Abstrakt

Bekymringerne for indvirkningen på folkesundheden og sikkerheden af radiofrekvent eksponering (RF) stiger med den hurtige udbredelse af cellulære mobile telekommunikationssystemer samt tilhørende enheder. Der er også mangel på tillid omkring anvendeligheden af de angivne sundhedssikkerhedsregler, grænseværdier samt retningslinjer for RF-eksponering, herunder deres brug til 5G og den forventede 6G. Dette dokument: (1) beskæftiger sig med de aktuelle offentliggjorte standarder for sikker menneskelig eksponering for RF-stråling, (2) undersøger de antagelser, der ligger til grund for standarderne, (3) beskriver det militærindustrielle kompleks’ rolle i påvirkning af forskningen i sundhedseffekter samt fastsættelse af standarder for sikkerhedsniveauer, (4) diskuterer engagementet i et industri-regulerende kompleks, (5) forklarer samspillet mellem ICNIRP og WHO-EMF, (6) gransker nylige publikationer af de af WHO-EMF-bestilte systematiske reviews, og (7) konkluderer med nogle observationer om et tilsyneladende paradigmeskift.

Introduktion

I 2021 var der næsten 15 milliarder mobilenheder i drift på verdensplan. Antallet af RF-mobile enheder forventes at nå op på 18 milliarder i 2025, en stigning på 4 milliarder enheder sammenlignet med 2020-niveauerne (1). Den nuværende verdensbefolkning er omkring 8,2 milliarder ifølge de seneste FN-skøn (2). Disse tal tyder på, at hver person, der er i live på Jorden, i øjeblikket udsættes for eksponering af to eller flere RF-eksponerende enheder. Ligeledes ejer omkring 97 % af voksne i USA en mobiltelefon eller mobilenhed, herunder 99 % af dem mellem 18-29 år samt 94 % af befolkningen, der bor i landdistrikter (3).

Den hurtige spredning af cellulære og mobile telekommunikationsenheder og -systemer giver anledning til bekymring for de sundhedsmæssige effekter samt sikkerheden ved radiofrekvent eksponering (RF). Der er også bekymring over effektiviteten af de offentliggjorte sundhedssikkerhedsregler, grænseværdier samt standarder for RF-stråling, der bruges af disse enheder og systemer.

Præsident D. Eisenhower holdt sin afskedstale den 17. januar 1961, som siden er blevet betragtet som en af de mest berømte taler i amerikansk historie. En tale der blandt andet advarede amerikanerne om det “militærindustrielle kompleks”, et net af enkeltpersoner og institutioner, der er involveret i udviklingen af militært isenkram og produktion af våben. Eisenhower advarede om, at “USA må vogte sig for opnåelse af uberettiget indflydelse fra det militær-industrielle kompleks,” som omfattede forsvarsministeriet, medlemmer af Kongressen, privatejede og virksomhedsejede militære industrier og entreprenører. Eisenhower mente, at “det militær-industrielle kompleks havde en tendens til at fremme politikker, der måske ikke var i landets bedste interesse.”

Det militær-industrielle kompleks spillede en kæmpe rolle i påvirkningen af forskning i de biologiske effekter af eksponering for elektromagnetiske felter og bølger, herunder RF-stråling, siden etableringen af relaterede videnskabelige studier i midten af det 20. århundrede (4–7). Man var stærkt fokuseret på vævsopvarmning induceret af RF-stråling, der kunne hæve kropstemperaturen. Lige siden har det militærindustrielle kompleks haft en tendens til at være yderst kritisk over for forskningsstudier, der antydede noget andet, og man forsvarede strengt status quo (8).

Denne artikel vurderer kritisk spørgsmålene om biologiske effekter og de sundhedsmæssige konsekvenser, der er gældende for brug mobiltelefon- og mobiltelekommunikation af RF og mikrobølgestråling. Den begynder med et historisk perspektiv og vurderer de aktuelt offentliggjorte standarder for sikker menneskelig eksponering. Den undersøger de antagelser, der ligger til grund for standarderne. Artiklen diskuterer
(1) i hvilken grad det militær-industrielle kompleks var involveret i at fremme forskning i de biologiske effekter samt fastsættelsen af sikkerhedsstandarder;
(2) det tilsyneladende engagement af et industriregulerende kompleks;
(3) vigtige laboratorieresultater, som retningslinjerne ikke tager hensyn til;
(4) samspillet mellem ICNIRP og projektkontoret for WHO-EMF;
(5) nylig offentliggørelse af bestilte systematiske Reviews fra Verdenssundhedsorganisationens EMF-projektkontor (WHO-EMF);
(6) til sidst indeholder den nogle observationer om et tilsyneladende paradigmeskift.

Et historisk perspektiv på standarder for RF-eksponering

Interessen for de biologiske effekter af RF-stråling går tilbage mod slutningen af 2. verdenskrig. Den efterfølgende udvikling og forskning i 1940’erne og 1950’erne afslørede, at RF- og mikrobølgeeksponering kan have både gunstige og skadelige biologiske konsekvenser for mennesker ved opvarmning af kroppens væv. Opvarmningen kan muligvis ikke registreres, når temperaturen stiger, via simple temperaturmålere. Ikke desto mindre var denne viden fremherskende ved beslutningen om 100 W/m² (10 mW/cm²) effekttæthed over 0,1 time som en sikkerhedsstandard for menneskelig eksponering for RF og mikrobølger i 1966 (5, 6). Yderligere studier gav en mindre ændring af standarderne i 1982 (9). Resultatet skyldtes et samarbejde mellem det, der nu er kendt som IEEE og det amerikanske flådeministerium. De tilgængelige videnskabelige data var dog kun i stand til at tilbyde den rudimentære struktur for en mindre end streng eller præcis eksponeringsstandard (dvs. justering af den omtrentlige tidsgrænse fra 0,1 time til 6 min). Derfor fortsatte forskningen i de biologiske effekter og sikker brug af RF og mikrobølger, og puljen af videnskabelig viden blev gradvist udvidet.

En vigtig del af forskningen var den kvantitative estimering af mængden af absorberet RF-energi inde i kroppen, som er nødvendig for en observerbar biologisk effekt induceret af en forekommende effekttæthed. Introduktionen af metrikken for specifik absorptionshastighed (SAR) og dens frekvensafhængighed af den forekommende effekt gav grundlaget for at bestemme en tilladt maksimal eksponering. Resultaterne dannede begrundelsen for at rapportere kvantitative resultater fra laboratorieobservationer (10). SAR’er er anvendelige til at forbinde RF- og mikrobølgeeksponeringen med reaktioner observeret fra forskningsstudier. Det kan hjælpe med bedre og mere kvantitativt at forstå de biologiske fænomener. Og det er ikke afhængigt af nogen interaktiv mekanisme. SAR kan fungere som en skalamarkør til ekstrapolering af eksperimentelle data fra celler til væv, væv til dyr, dyr til mennesker osv. Faktisk kan SAR bruges til at vurdere sammenhænge mellem forskellige observerede responser i forskellige undersøgelsesmodeller og forsøgspersoner.

Yderligere fremskridt har i væsentlig grad understøttet forbedringen af de eksisterende eksponeringsstandarder. I sin rapport om de biologiske effekter og eksponeringskriterier for mikrobølge- og RF-stråling (11), anbefalede det amerikanske nationale råd for strålingsbeskyttelse og -målinger (NCRP) udelukkende at bruge SAR til kvantificering af RF- og mikrobølgefordeling samt absorption i biologisk materiale eller dyrekroppe under eksponering. Derfor blev SAR brugt i 1992-udgaven om eksponeringsstandarder udviklet af IEEE Standards Association, som også blev anerkendt af American National Standards Institute (12).

Den fortsatte spredning af mobiltelefoner og mobilkommunikationsenheder og -systemer samt de vedvarende bekymringer om sundhedseffekten og sikkerheden af den allestedsnærværende RF- og mikrobølgestråling fik den amerikanske Federal Communications Commission (FCC) til i 1996 at offentliggøre regler for tilladt menneskelig eksponering for RF- og mikrobølgestråling fra mobiltelefoner og RF-basestationer (13). FCC-retningslinjerne, der er indført for SAR, er identiske med NCRP-anbefalingerne (1,6 W/kg for enhver 1 g vævsmasse), og er reelt de samme som de frivillige ANSI/IEEE-1992-standarder for de gældende frekvensområder. Men med den vigtige forskel at FCC-reglerne kan håndhæves ved lov.

Globalt og historisk blev retningslinjer for beskyttelse mod elektromagnetisk stråling på det tidspunkt udviklet af Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) i regi af International Radiation Protection Association (IRPA). Det primære fokus var dengang på ioniserende stråling. I 1992 chartrede IRPA en ny International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) med det formål at udvikle internationalt accepterede anbefalinger for ikke-ioniserende stråling. Det var kulminationen på en proces, der blev indledt nogle år tidligere, da mere evidens for biologiske effekter og sundhedsmæssige konsekvenser ved mikrobølge- og RF-stråling begyndte at dukke op i videnskabelige publikationer.

I 1998 offentliggjorde ICNIRP sine anbefalede retningslinjer (14).

Disse retningslinjer ligner meget ANSI/IEEE-1992-standarderne og FCC-1996-reglerne. ICNIRP valgte imidlertid at fastsætte SAR-værdien til et højere niveau på 2,0 W/kg i gennemsnit over 10 g masse biologisk væv til lokal absorption. Det gjorde man uden nogen klart beskrevet videnskabelig begrundelse eller biofysisk grundlag.

Det nye navn International Committee on Electromagnetic Safety (ICES) blev accepteret i 2001 af IEEE Standards Association som erstatning for de tidligere organer (IEEE C95.1 Committees), som udviklede ANSI/IEEE-1992-standarderne.

IEEE-ICES offentliggjorde i 2006 et sæt reviderede eksponeringsstandarder, der afviger væsentligt fra ANSI/IEEE-udgaven fra 1992 (og de mellemliggende ændringer). Specifikt anvendte man ICNIRP’s SAR-værdi på 2,0 W/kg-værdi som gennemsnit over en 10 g vævsmasse til lokal absorption (15). Det er tilsyneladende gjort i en gestus, der sigter mod at harmonisere de globale standarder, men ikke nødvendigvis for at anerkende de aktuelle fremskridt inden for forskningen om beskyttelse af sundhedssikkerheden.

I de senere år har både ICES og ICNIRP offentliggjort revisioner af deres anbefalinger for eksponeringsgrænser (16, 23). Revisionerne ser ud til at imødekomme industri- eller forretningsrelaterede mål og er baseret på en stærk overbevisning om RF-opvarmning – og kun RF-opvarmningseffekter afsløret ved målbare vævstemperaturstigninger. De er konstrueret på grundlag af biologiske data fra kortvarige (mindre end 6 eller 30 minutter) eksponeringer. De afhjælper ikke den udtrykte mangel på tillid til disse RF-eksponeringsstandarder, som er tilbagevendende i mange dele af verden. (17–22).

Gældende sikkerhedsstandarder og retningslinjer

Et kort resumé af de nuværende ICES- og ICNIRP-anbefalede retningslinjer eller standarder for menneskelig eksponering for RF-stråling (16, 23) er angivet i Tabel 1. Den viser, at for frekvenser mellem 6 GHz og 300 GHz, herunder 5G-mobilkommunikation, tillader eksponeringsgrænserne vævstemperaturstigninger i det menneskelige hoved, lemmer og torso med så meget som 5°C. Denne stigning vil gøre det muligt for vævstemperaturen at stige fra nominelle 37 °C til hypertermiske 42 °C. En hypertermisk vævstemperatur på 42 °C er cytotoksisk med potentiale for eksponentiel celledød. Desuden tjener dette niveau af hypertermisk temperatur som det medicinske grundlag for behandling af maligne tumorer i hypertermibehandling for kræft (24–26). De reviderede standarder og retningslinjer tilbyder en reduktionsfaktor på 10 for almindelige mennesker ved 20-40 W/m² eller en sikkerhedsfaktor på 2 på arbejdspladser fra 100 til 200 W/m². I disse scenarier er effektiviteten og sikkerheden af disse grænseværdier marginal, og de kan være irrelevante med hensyn til at beskytte sundhedssikkerheden. De bliver særligt problematiske, når de kombineres med kendskabet til både biologisk variation og måleusikkerhed.

Vurdering af reviderede grænseværdier for beskyttelse af sundhedssikkerheden

En nylig artikel udfordrede den sundhedssikkerhed, som de nuværende eksponeringsgrænser for RF-stråling giver, og opfordrede til en uafhængig evaluering af den videnskabelige dokumentation (18). Den afslørede, at de eksisterende eksponeringsgrænser ignorerede mange videnskabelige artikler, der dokumenterer skadelige biologiske reaktioner ved eksponeringsniveauer under den tærskel, der hævdes i disse sikkerhedsretningslinjer. Den hævder endvidere, at de videnskabelige data ugyldiggør de sundhedsmæssige formodninger, der ligger til grund for de udtalte RF-eksponeringsbegrænsninger. Specifikt for frekvenser under 6 GHz blev en SAR-værdi på 4 W/kg, tidsmæssigt og rumligt gennemsnit over hele kroppen, antaget som den effektive tærskel for negative sundhedseffekter hos mennesker. Niveauet var baseret på afbrydelse af operant-betingede-arbejdsplaner hos nogle få trænede gnavere og primater (27–29). De nuværende grænseværdier antager, at en varmeproduktionshastighed på 4 W/kg er inden for det normale område for menneskelig termoregulering. De introduceres for kun at forhindre skadelige termiske effekter på menneskets kropsfunktioner.

Det er bemærkelsesværdigt, at ICNIRP var bekymret over de biologiske effekter af pulserende RF- og mikrobølgesignaler i sine retningslinjer fra 1998, men på mystisk vis har fjernet dem fra 2020-anbefalingerne. Derfor betragtes enhver specifik pulsmodulation, der er nøglen til cellulære mobilkommunikationsteknologier, som det samme som sinusformede eller kontinuerlige bølgesignaler (CW). Den tidsgennemsnitlige SAR værdi over en periode på 6 minutter er sørgeligt utilstrækkelig til at tage højde for de unikke karakteristika ved pulsmodulationer (med pulsbredder fra nano til mikrosekunder) eller til at fange effekterne af pulsmodulerede eksponeringer, herunder den mikrobølgeauditive effekt, som forekommer for mikrosekundpulser uden nogen målbar temperaturstigning og ved lave niveauer af SAR (30–32).

Anvendeligheden af grænseværdierne for sikker langvarig eksponering for lavniveau RF-stråling er tvivlsom. De reviderede eksponeringsgrænser giver ingen justeringer for eller beskyttelse mod effekter som følge af langvarig bestråling af mennesker. Der er en håndgribelig mangel på vurdering af videnskabelig viden om kronisk toksicitet og carcinogenicitet i forbindelse med eksponering for RF under de grundlæggende restriktioner, der fremmes i de eksisterende retningslinjer og standarder for eksponering (17–22, 33).

Vedrørende epidemiologiske studier af RF-stråling og kræftfremkaldende egenskaber fra mobiltelefoner, hævder de nylige revisioner (16, 23), at resultater på gliomer, meningeomer, parotiskirteltumorer og akustiske neuromer (vestibulære schwannomer) ikke har givet dokumentation for en øget kræftrisiko. De reviderede anbefalinger og standarder mente også, at selv om der er rapporter om større odds ratioer, forhindrede metodologiske forskelle og forestillede svagheder, herunder formodet recall og selektionsbias, de epidemiologiske resultater i at blive taget i betragtning til de anbefalede retningslinjer. Tilbøjeligheden til at kritisere og benægte positive resultater, samt passionen for og iveren efter at acceptere negative fund er samtidig håndgribelige og bekymrende. De medvirker til og støtter årsagerne til den udtrykte mangel på tillid til de nuværende retningslinjer og standarder for RF-eksponering på verdensplan.

Benægtelse af IARC samt NTP og Ramazzini fundene

Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) – et mellemstatsligt agentur under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) klassificerede eksponering for RF-stråling som 2B – et muligt kræftfremkaldende middel for mennesker (34, 35). En klassificering af muligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2B) er den tredje af IARC’s fem kategorier vedr. kræftfremkaldende risici. Den højeste kategori (gruppe 1) er forbeholdt biologiske, kemiske og fysiske agenser, der er kræftfremkaldende. Den efterfølges af gruppe 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende, gruppe 2B – muligvis kræftfremkaldende og gruppe 3 – der ikke kan klassificeres med hensyn til dens kræftfremkaldende egenskaber; og endelig gruppe 4 – sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker.

Det er IARC’s ansvar at koordinere og udføre sundhedsrelateret forskning i årsagerne til kræft hos mennesker. Man evaluerede de tilgængelige videnskabelige studier og konkluderede, at epidemiologiske observationer hos mennesker viste højere risiko for gliomtypen af ondartet hjernekræft og godartede akustiske neuromer (dvs. vestibulær schwannom i vestibulocochlear nerven) blandt tunge eller langvarige brugere af mobiltelefoner eller mobiltelefoner. Evidensen var tilstrækkeligt robust til at understøtte en klassificering af RF-stråling fra mobiltelefoner og mobiltelefoner som et muligt kræftfremkaldende middel for mennesker. I mellemtiden erkendte den, at den eksisterende database var ufuldkommen og begrænset, især med hensyn til laboratorieresultater fra dyreforsøg.

Det er vigtigt at bemærke, at de manglende resultater fra dyreforsøg senere blev leveret af den amerikanske rapport fra National Toxicology Program (NTP) (2018) om to typer kræft hos laboratorierotter, der blev udsat for 2G og 3G mobiltelefon RF-strålingsfrekvenser under 6 GHz (36–38). Denne kræftfremkaldende undersøgelse var det største studie om sundhedseffekter på dyr foretaget af forskere ved NTP. Det er også det største største sundhedsstudie på dyr, der er udført ved hjælp af eksponering fra mobiltelefon eller mobiltelefon RF-stråling som den uafhængige eksperimentelle variabel. Resultaterne viste klare og statistisk signifikante indikationer på, at RF-stråling var årsagen til observationen af en sjælden form for ondartet kræft (schwannom) inde i hjertet på hanrotter. Dyrets kropstemperaturstigning induceret af RF-eksponering oversteg ikke 1°C ved den højeste eksponering (SAR = 6 W/kg). Der var nogle antydninger af en schwannomrisiko blandt hunnerne. Studiet observerede også skader inde i hjertet (kardiomyopati) på grund af RF-eksponering hos både hanner og hunner sammenlignet med samtidige kontrolrotter. Derudover udviste de patologiske resultater baseret på statistisk signifikans tegn på RF-strålingsafhængig kræftfremkaldende aktivitet (gliomer) i hjernen hos mandlige forsøgsdyr. Observationerne fra hunner blev bedømt som tvetydige for ondartede gliomer sammenlignet med samtidige kontrolrotter.

NIH-NTP-projektet er langt det største NTP-dyrekræftstudie, inklusiv giftige kemiske stoffer (39, 40). Det livslange (2-årige) eksponeringsstudie af rotter udsat for 900/1.900 MHz RF-stråling, der involverer GSM- og CDMA-celle- og mobiltelefonoperationer. GSM og CDMA bruges almindeligvis af trådløs 3G-mobiltelekommunikationsteknologi.

Det er vigtigt at bemærke, at patologer og toksikologer i NTP’s eksterne peer review panel den 28. marts 2018 efter en grundig gennemgang af RF-eksponeringsstudiet blandt andet konkluderede, at der er statistisk signifikant samt “klar” evidens for, at både GSM- og CDMA-moduleret RF-eksponering havde resulteret i udviklingen af malignt schwannom, en sjælden form for tumor i hjertet hos hanrotter af Harlan-Sprague-Dawley-typen, og at der var “tvetydig evidens” for den samme schwannomrisiko blandt hunrotter. Panelet observerede også, at der var usædvanlige mønstre af kardiomyopati eller skader på hjertevæv, både hos RF-eksponerede han- og hundyr sammenlignet med samtidige kontrolrotter.

Derudover konkluderede panelet baseret på statistisk signifikans, at patologifundene gav fingerpeg om “nogen evidens” for RF-eksponeringsafhængig kræftfremkaldende aktivitet i hjernen hos hanrotter (gliom). Resultaterne for hunrotter blev dog anset for kun at give “tvetydig evidens” for ondartede gliomer sammenlignet med samtidige kontroller (37).

Det 14 mand store eksterne peer review-panel bestod af 10 patologer og toksikologer (3 fra universiteter og 7 fra industrien), 3 professorer i elektroteknik og en biostatistiker; ingen var ansat af eller forbundet med teleindustrien.

Ramazzini-instituttet i Bologna, Italien, rapporterede samme år (2018) resultaterne fra sin store gnaverundersøgelse af kræftrisici hos rotter, der udsættes for 3G-mobiltelefon- eller mobiltelefon-RF-stråling ved hjælp af etableret god laboratoriepraksis (GLP). Forskningen involverede helkropseksponering af den samme stamme af rotter som NTP, enten livslang eller prænatal indtil døden, under eksponeringsforhold for fjernfeltsbølger (41). I løbet af en 19-timers dag over omkring to års eksponering var de beregnede SAR værdier for hele kroppen 0,001, 0,03 og 0,1 W/kg. En statistisk signifikant stigning i schwannomer i hanrottehjerterne blev dokumenteret for 0,1 W/kg RF-eksponering. Det faktum, at NTP- og Ramazzini-studierne leverede lignende effekter for hjerteschwannomer og hjernegliom, er et vigtigt fund. Specifikt afslørede de to veludførte store RF-dyreforsøg, herunder livslang eksponering af den samme rottestamme, konsistente carcinogenicitets effekter (kræftfremkaldende effekter).

Tilsyneladende er de holdninger, der blev indtaget efter de seneste revisioner af sikkerhedsgrænserne, en benægtelse af disse dyreresultater. Man valgte fuldstændig at ignorere den uafhængige variabel for eksperimenterne, dvs. RF-stråling fra trådløse kommunikationsenheder og -systemer. I stedet valgte man at protestere med selvantagne “tilfældige forskelle” i eksperimenterne eller komplikationer af inducerede stigninger i kropskernetemperaturen til 1 °C hos rotter ved de højeste (6 W/kg) RF-eksponeringsniveauer. Derved overså de bizart nok det absurde i at foreslå en stigning i kropskernetemperaturen på 1 °C som årsag til kræft. Måske var det et uheldigt forsøg på at undvige ved brug af kneb som “resultaterne giver ikke troværdig dokumentation for negative effekter” produceret af kroniske RF-eksponeringer. Vage udtryk som “væsentlige begrænsninger” blev brugt for at forsvare motiverne for at forhindre “konklusioner vedrørende RF-eksponering og carcinogenese” og for at rationalisere de anbefalede RF-grænseværdier.

Resultaterne fra dyreforsøg bør bidrage til at opdatere og hæve IARC-klassificeringen til den kræftfremkaldende kategori eller i det mindste hæve den til det næste højere niveau som sandsynligvis kræftfremkaldende. Ikke desto mindre undslog de reviderede anbefalinger dem ved irrationelt at erklære, at de eksperimentelle laboratorieresultater ikke giver troværdig dokumentation for negative effekter induceret af kronisk RF og mikrobølgeeksponering.

Bemærk, at i et nyligt studie (42) samarbejdede NTP- og Ramazzini-forskerne om at vurdere de genetiske modifikationer i RF-inducerede rottetumorprøver gennem molekylær karakterisering af kræftgener relateret til human gliomgenese. Et målrettet næste generations sekventeringspanel (NGS) blev konstrueret til rotter baseret på humane gliom-relevante gener. Enkeltnukleotidvarianter og små indsættelser og deletioner blev kategoriseret i rottegliomer og hjerteschwannomer. Resultaterne indikerer, at rottegliomer induceret af livslang RF-eksponering histologisk fremstår som humane gliomer af lav kvalitet.

Det er interessant at bemærke, at IARC’s rådgivende gruppe for nylig har prioriteret en revurdering af den carcinogenicitet af RF-stråling inden for de næste 5 år (43). Mens enhver ændring i IARC’s nuværende klassificering af RF-strålings kræftfremkaldende egenskaber må vente, er det klogt for IARC at holde øje med den nylige rapport om, at rottegliomer som følge af livslang RF-eksponering histologisk ligner humane gliomer af lav kvalitet (42).

Standarderne er mindre præcise og påvirker kun kortvarige RF-eksponeringer

Et emne, der giver anledning til bekymring, er udviklingen af eksponeringsstandarder og retningslinjer på grundlag af fejlagtige formodninger snarere end videnskabelig evidens. Situationen kan udledes af harmoniseringen af IEEE’s SAR-grænseværdi på 1,6 W/kg for en 1-g vævsmasse til ICNRIP’s 2,0 W/kg for en 10-g masse under kortvarige eksponeringer under 6 GHz. I 1980’erne blev vedtagelsen af SAR som dosimetrimængde og fastsættelsen af værdien 1,6 W/kg for en 1-g masse undersøgt med omhyggelige videnskabelige overvejelser, og de blev bekræftet gennem flere gengivelser af IEEE-ICES-standarder i begyndelsen af 2000’erne. ICNIRP’s beslutning i 1998 om at vælge SAR-værdien på 2,0 W/kg var ikke ledsaget af nogen angivet videnskabelig begrundelse eller på biofysisk grundlag. Global harmonisering af RF- og mikrobølgeeksponeringsstandarder og retningslinjer ville være et ønskeligt mål. Men det bør ikke behandles på et ikke overbevisende grundlag af harmonisering for harmoniseringens egen skyld. Proceduren bør pege på fremskridt, der rækker ud over den nuværende situation, gennem bedre præcision i SAR-specifikationen og mindre usikkerhed i eksponeringsvurderingen.

I december 2019 bekræftede FCC sine regler for RF-eksponering (44). Reguleringstiltaget fortsatte på trods af de mange appeller. Nogle foreslog at lempe reglerne, og andre at stramme dem. Blandt initiativtagerne til at svække reglerne er forslag fra konsulenter for den trådløse industri, CTIA – The Wireless Association, Mobile Manufacturers Forum (MMF) og Telecommunications Industry Association. Disse appeller hævdede også, at dokumentationen for sundhedsmæssige effekter indebærer, at 5G er beslægtet med enhver anden installeret celle- eller mobilteknologi og -systemer. Der blev fremsat påstande om at mindske RF-reglerne for mobiltelefoner til ICNIRP’s 2,0 W/kg SAR over 10 g væv, et mindre præcist mål, i stedet for FCC’s regulering på 1,6 W/kg over 1 g.

Bortset fra den åbenlyse 25 % numeriske stigning af SAR-værdien fra 1,6 til 2,0 W/kg, reducerer udvidelsen af den gennemsnitlige vævsmasse fra 1 g til 10 g væsentligt nøjagtigheden af SAR-beregninger med 10 gange. Således kan harmoniseringsordningen have en kombineret effekt ved at hæve eller lempe den tilladte IEEE-eksponeringsgrænse eller FCC-reglerne med en faktor på 250 % – en betydeligt lavere sikkerhedsbeskyttelse! Desuden er det vigtigt at huske på de store forskelle i de biologiske omstændigheder i celletyper, mængde og variation i en 1 g eller 10 g masse af levende væv.

Forskning i korrelation mellem SAR og induceret vævstemperaturstigning afslørede en tæt afhængighed af omfanget af gennemsnitlig vævsmasse og eksponeringsvarighed (45). Studiet involverede anatomisk realistiske modeller af den menneskelige krop. Det undersøgte effekten af gennemsnitlig masse og SAR på korrelationen mellem RF-energi og induceret vævstemperaturstigning. Det fandt, at SAR giver en bedre korrelation med temperatur for korte eksponeringer. For de undersøgte frekvenser (700-2.700 MHz) sker den bedste korrelation med temperaturstigning for eksponeringsperioder mellem 1 og 2 minutter for SAR. I dette tilfælde er en masse på 1 g optimal til korrelation mellem temperaturstigning og SAR. Ved længere eksponeringer reduceres korrelationen til fordel for større gennemsnitsmasse. Ved steady-state eksponeringer på mere end 30 minutter er korrelationen mellem temperaturstigning og SAR maksimal for en masse på 9 g (~10 g) for de betragtede frekvenser. I videnskabeligt baserede eksponeringsstandarder og retningslinjer bør den gældende gennemsnitsmasse for frekvenser under 6 GHz ikke være den samme for kortvarige og længere eksponeringsvarigheder, selv for varmerelaterede sikkerhedsstandarder eller retningslinjer.

Kort fortalt tager de reviderede RF-eksponeringsstandarder og retningslinjer kun højde for vævsopvarmning med RF-stråling. Anbefalingerne er formuleret for at forhindre kortvarig opvarmning. De er fejlbehæftede og kan ikke anvendes på langvarige eksponeringer på lavt niveau. I stedet for fremskridt inden for forskning er de begrænset af misforståede eksponeringsmålinger, der ikke i tilstrækkelig grad beskytter børn, arbejdere og offentligheden mod eksponering for RF-stråling eller personer med følsomhed over for RF-elektromagnetisk stråling. Anbefalingerne omgår bemærkelsesværdigt resultaterne fra forsøgsdyr. De ignorerede konklusioner fra videnskabelige organisationer som IARC. Mange af anbefalingerne er omstridte og mangler videnskabelig begrundelse ud fra et sikkerheds- og folkesundhedsperspektiv. De undlader at håndtere sundhedsrisiciene ved ikke at overholde de tre vigtige ICRP-principper for strålebeskyttelse: retfærdiggørelse, optimering og ALARA – As Low as Reasonable Achievable (så lavt som rimeligt muligt) (46).

Et brancheregulerende kompleks

Afviklingen af NIH-NTP’s forskningsprogram om RF-effekter, der omhandler hvordan RF-stråling forårsager kræft, stoppede i bund og grund al ikke-militær biologisk forskning i RF- og mikrobølgestråling, som den amerikanske regering har garanteret (47, 48). Samtidig har effektiviteten af de offentliggjorte sundhedssikkerhedsregler, standarder og anbefalinger for RF-stråling, der bruges af de trådløse cellulære mobilkommunikationsenheder og -systemer, ført til stor bekymring. Der rejses spørgsmål om den amerikanske regerings seriøsitet med hensyn til videnskabelig forskning i sundhed og sikkerhed ved RF-stråling med standsningen af de relevante forskningsprogrammer.

Måske kan forholdet mellem de amerikanske tilsynsmyndigheder og teleindustrien omskrives som et “industri-regulerende kompleks”, en netværksindsats for at opnå uberettiget indflydelse og magt og for fortsat eller øget regulatorisk lempelse eller støtte til industrien. Det kan indbefatte at bringe store industriaktører i magtpositioner i administrationen, som regulerer disse industrier på samme måde som med en svingdør. Et branchereguleringskompleks, der har til formål at fremme politikker, der måske ikke er i offentlighedens bedste interesse, og dets voksende påvirkning kan, hvis den ikke begrænses, potentielt underminere folkesundheden og sikkerheden.

I 1968 godkendte den amerikanske kongres Radiation Control for Health and Safety Act. Debatterne forud understregede manglen på videnskabelig viden om de biologiske effekter og de sundhedsmæssige konsekvenser ved eksponering for både ioniserende stråling såsom røntgenstråling og ikke-ioniserende stråling såsom mikrobølger. Diskussionerne afdækkede den betydelige mængde stråling, som folk blev udsat for. Kongressen havde proklameret, at offentlighedens sundhed og sikkerhed skal beskyttes mod farerne ved stråling fra elektroniske produkter, herunder mikrobølger. Loven bemyndigede den føderale regering til at etablere strålingsstandarder, kontrollere overholdelse samt udføre forskning. Den pålagde U.S. Department of Health, Education, and Welfare (HEW) at oprette og implementere et kontrolsystem for stråling fra elektroniske produkter, som er udviklet til at beskytte offentlighedens sundhed og sikkerhed mod stråling produceret af elektroniske produkter. For at overholde kravene via Food and Drug Administration’s (FDA) Bureau of Radiological Health (BRH) har FDA fastsat en føderal standard (21 CFR 1030.10), der begrænser mængden af mikrobølger, der må udsendes fra en mikrobølgeovn i dens driftstid, til 5 mW mikrobølgestråling pr. kvadratcentimeter (5 mW/cm2 = 50 W/m2) eller 194,17 volt pr. meter (V/m) ved 5 cm, ca. 2 tommer fra ovnens overflade. Bemærk, at Federal Communications Commission (FCC) har fastsat de samme regler for maksimalt tilladt eksponering (MPE) for den relevante mikrobølge- og RF-stråling, men uden afstandsspecifikationen (44). FCC’s lempelse af den rumlige tilstand kan således indebære usikre eksponeringer i henhold til FDA’s standarder for mikrobølgeovnens ydeevne. Det skal bemærkes, at HEW blev omdøbt til Department of Health and Human Services (HHS) i 1979 for at vise sine nye mandater, uden uddannelsesporteføljen. Center for Devices and Radilogical Health (CDRH) har erstattet BRH.

I 1999 indstillede FDA eksponering for RF- og mikrobølgestråling forbundet med trådløse kommunikationsenheder og -systemer, især eksponering relateret til mobiltelefoner, til toksikologisk og kræftfremkaldende test i dyremodeller af US National Institutes of Health’s National Toxicology Program (NIH-NTP). Indstillingen blev foranlediget af faktorer som den udbredte globale brug af cellulær mobilkommunikation blandt brugere i alle aldre og overvejelser om manglen på klare statistikker fra epidemiologiske studier på mennesker og inkonsekvente resultater fra eksperimentelle studier på dyr. Efter en omfattende evaluering af den på det tidspunkt offentliggjorte litteratur samt eksperimentelle studier besluttede NTP, at yderligere laboratoriestudier var berettiget for tydeligere at definere enhver potentiel sundhedsfare for mennesker ved langvarig eksponering for mobiltelefonmikrobølger og RF-stråling (37). Det er interessant, at NTP’s mandat er at give det videnskabelige grundlag for amerikanske programmer, aktiviteter og politikker, der fremmer sundhed eller fører til forebyggelse af sygdomme. Dens operationelle aksiom er “Videnskab, du kan stole på, når det gælder beslutninger, der betyder noget.” NTP’s resultater betragtes bredt som guldstandarden for studier af dyretoksikologi og tumorgenese.

Mens FDA anerkender, at NTP-studiet er det mest omfattende studie af effekten af mikrobølge- og RF-stråling på tumorgenese til dato, er den ikke enig i alle konklusionerne fra NTP-studiet (49). Specifikt konkluderede man, at “vi ikke kan drage konklusioner om effekten af en sådan eksponering for mennesker baseret på disse in vivo dyreforsøg.” Desuden beklagede man, at “hvis der havde været bare ét tilfælde i kontrolgruppen, ville den statistiske signifikans af dette fund ikke eksistere.”

Telecommunications Act fra 1996 havde massiv indflydelse på telekommunikations- og internetindustrien i hele USA, herunder konkurrenceevne og forbrugerbeskyttelse. Selv om loven muliggjorde markedskoncentration i medie- og teleindustrien, har den været ineffektiv med hensyn til at fremme folkesundheden og sikkerheden (17). For eksempel, som et svar på retssager anlagt af Environmental Health Trust og andre grupper, afgjorde den amerikanske appeldomstol i Washington, DC i august 2021, at FCC ikke havde opfyldt “selv den lave tærskel for begrundet analyse” ved at konkludere, at dets grænseværdier “beskytter tilstrækkeligt mod de skadelige effekter af eksponering for RF-stråling,” herunder dem fra mobiltelefoner (50). Desuden fastslog retten, at FCC ikke i tilstrækkelig grad adresserede kommentarer og bekymringer vedrørende tilstrækkeligheden af sine retningslinjer for eksponering for RF-stråling. Retten fandt, at FCC ikke havde angivet en begrundelse i meddelelsen på sin beslutning om at afslutte en undersøgelsen vedrørende potentielle ændringer af dens grænseværdier.

Loven pålægger FCC at evaluere den videnskabelige dokumentation til støtte for sine reguleringsregler og vurdere effekterne af dets handlinger på kvaliteten af det menneskelige miljø, herunder menneskelig eksponering for mikrobølge- og RF-stråling udsendt af FCC-regulerede kilder og faciliteter. FCC er et dedikeret teknologisk ekspertbureau uden egen intern sundheds- eller medicinsk ekspertise. Ved fastlæggelsen af sine sundheds- og sikkerhedsregler konsulterede FDA, et ekspertagentur vedrørende effektiviteten af medicinsk udstyr og med ansvar for at regulere forbrugerprodukters sundheds- og sikkerhedspåvirkninger. FCC udstedte sine regler i 1996, som satte grænser for RF-eksponering, som de mener, afspejler de tilgængelige oplysninger om sikre niveauer af RF-eksponering for arbejdstagere og medlemmer af offentligheden (51).

Teleindustriens modstand er forståelig. Det ville være skadeligt for deres forretningsmodel, hvis deres produkter blev forbundet med negative konsekvenser for folkesundheden. Men nonchalante afslag fra de myndigheder, der er ansvarlige for sundhed og strålebeskyttelse, er uheldige og bekymrende.

Det amerikanske militærindustrielle kompleks’ succes med at forme forskning vedrørende de biologiske effekter af eksponering for mikrobølge- og RF-stråling og deres indflydelse på fastsættelsen af sundheds- og sikkerhedsstandarder for mennesker er almindeligt kendt (52). Måske kan netværket mellem den amerikanske regering og teleindustrien på samme måde betegnes eller parafraseres som et “industri-regulerende kompleks”. De syntes at have sparet lidt på anstrengelserne ved gennem netværk at organisere politisk indflydelse og magt og for fortsat eller øget lovgivningsmæssig aflastning af de berørte industrier. I dette tilfælde bør en svingdør, der bringer store industriaktører ind i magtpositioner i regeringen, der regulerer disse industrier, ikke undgå opmærksomhed. Et industriregulerende kompleks, der har til formål at fremme politikker, der måske ikke er i landets eller borgernes bedste interesse, kan underminere folkesundheden og sikkerheden.

Et eksempel på det er, da præsident Barack Obama den 1. maj 2013 nominerede Thomas E. Wheeler (Tom Wheeler) som formand for FCC. På det tidspunkt udtrykte mange mennesker bekymring ved tanken om Wheeler som potentielle mulig udnævnelse på grund af Wheelers historie med lobbyisme for den industri, som FCC er ansvarlig for at regulere. Han blev ikke desto mindre bekræftet af det amerikanske senat i november 2013 og fungerede frem til den 20. januar 2017. Blandt sine andre roller i branchen ledte Tom Wheeler branchens vigtigste branchegruppe, Cellular Telecommunications & Internet Association (CTIA), fra 1992 til 2004. I den periode indledte Wheeler industriens mangeårige 25 millioner dollars privatdrevne forskningsprogram, der havde til formål at forsikre offentligheden om, at mobiltelefoner var sikre (53).

Arbejdet i USA for at fremme bevidstheden om risici ved mikrobølge- og RF-stråling havde skabt intens modstand fra industrien. I 2014 inkluderede Centers for Disease Control and Prevention (CDC) nogle beskedne ord på sin hjemmeside: “Sammen med mange organisationer verden over anbefaler vi forsigtighed i brugen af mobiltelefoner.” En magtfuld branchekonsulent sendte en e-mail til CDC inden for få dage og klagede over, at “ændringer virkelig er nødvendige.” Hvad en anmodning til de offentlige registre efterfølgende afslørede. Agenturet mildnede straks sin advarsel og skrev: “Nogle organisationer anbefaler forsigtighed i brugen af mobiltelefoner” (17).

I de senere år har CDC finansieret en kongresgodkendt enhed i den private sektor – National Council on Radiation Protection and Measurements (NCRP) under sin SC8-1-komité til at udvikle informationswebsider om brugen af trådløs teknologi og andre relaterede spørgsmål om sundhedseffekter (54, 55). Tilsyneladende er CDC bekymret for, at oplysninger, der er offentliggjort på nogle websteder, kan så betænkeligheder og underminere sikkerheden i de føderale sundheds- og sikkerhedsstandarder, som blev etableret for at beskytte offentligheden mod skadelig eksponering fra mikrobølge- og RF-stråling. De spørgsmål, der skal dækkes, omfatter emner som kontroversen og relevansen af biologiske effekter på lavt niveau, dvs. andre end de “accepterede” termiske effekter, da de vedrører mikrobølge- og RF-emissioner fra trådløs teknologi.

Mærkeligt nok har kun to ud af de ni medlemmer af NCRP SC 8-1 Committee on Development of NCRP Informational Websides, der skal give autoritativ information om brugen af trådløs teknologi og aktuel evidens om sundhedseffekter (55), ekspertise inden for RF-effekter eller stråling af trådløs teknologi. Og begge har ofte fungeret som branchekonsulenter. Disse medlemmer har gentagne gange udtrykt deres stærke overbevisning om, at der ikke er andet at bekymre sig om i forhold til mikrobølge- og RF-stråling end de termiske effekter som følge af stigninger i vævstemperaturer. Derudover blev formanden for SC8-1-udvalget, der blev udpeget til at lede udviklingen af CDC-NCRP’s ikke-ioniserende informationswebsider, kritiseret for at være “ikke særlig velbevandret i RF”, som anmodningen til offentlige optegnelser afslørede. Den samme person har sat spørgsmålstegn ved risikoen for skader fra elektromagnetiske felter (EMF) fra kraftledninger og anser frygten for det for værende ubegrundet. Disse omstændigheder vil ikke gøre meget for at berolige det bekymrende spørgsmål om den manglende tillid til retningslinjerne for mikrobølge- og RF-eksponering, der stadig eksisterer i mange dele af verden.

WHO-EMF’s systematiske reviews

Verdenssundhedsorganisationens EMF-projekt (WHO-EMF) har for nylig offentliggjort flere af sine bestilte systematiske reviews om sundhedseffekterne ved mikrobølge- og RF-stråling fra mobiltelefoner og trådløse kommunikationsenheder og -systemer. Reviewene udgives som en del af en særlig serie i tidsskriftet Environment International med Paul Whaley som ansvarlig redaktør.

Angiveligt præsenterede Whaley på et Navigation Guide-arbejdsgruppewebinar, der blev afholdt af University of California i San Francisco den 17. december 2021, de planlagte review som WHO-EMF-teammedlem sammen med Emilie van Deventer, Martin Röösli og Jos Verbeek.

(Note: Emilie van Deventer, professor i elektro- og computerteknik, blev i 2006 ansat af Michael Repacholi som leder af WHO-EMF Project. Repacholi grundlagde WHO-EMF Project i 1996 og var formand for ICNIRP fra 1992 til 1996, siden har han været æresformand. Martin Röösli, professor i miljøepidemiologi var fra 2016 til 2024 en del af ICNIRP, Jos Verbeek er MD, PhD og metodolog)

WHO-EMF-projektet blev etableret for at evaluere miljø- og sundhedseffekter af eksponering for elektromagnetiske felter og stråling i spektraldomænerne 0-300 GHz. Selv om den hævder, at dens midler modtages ved betalinger fra WHO’s medlemsstater, opgiver man ikke, hvilke dele af WHO’s og EMF’s finanser, der kommer fra statslige eller industrielle kilder (56). Faktisk anerkendte den, at op til 50 procent af de midler, der blev indsamlet til WHO-EMF-projektet, kom fra industrikilder, og at andre bidragydere bidraget med medarbejdertid. Medarbejderne ser ud til at have bestået af folk med forbindelser til ICNIRP. Bemærk, at en vigtig finansieringskilde for ICNIRP kommer fra det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse (BfS) (57).

Protokollerne for WHO-EMF’s systematiske reviews (SR) blev udgivet fra 2021 (58–60). Hvert review fulgte en detaljeret protokol. Generelt anvender SR-studiemetoden en protokol til gruppering, vurdering og opsummering af alle relevante offentliggjorte studier om et forskningsemne. Metoden omfatter definition af emnet, beslutning om inklusions- og eksklusionskriterier, evaluering af kvaliteten af studierne, analyse af data og rapportering af resultaterne. Fejl, såsom en fejlagtig evaluering af studiekvaliteten eller data i SR’er, kan dog føre til vildledende konklusioner. Derfor er der blevet foreslået forskellige anbefalinger til gennemførelse af SR’er for at hjælpe med at øge den videnskabelige værdi, konsekvens og anvendeligheden af SR’er. Målet er at mindske sandsynligheden for, at uerfarne læsere kan blive vildledt i emnet. At acceptere konklusionerne fra en SR uden ordentlig vurdering for at fastslå dens sandfærdighed, begrænsninger, gennemsigtighed og troværdighed kan være usikker, når det drejer sig om folkesundhedspolitik. For eksempel:

(1) Det systematiske review fra WHO-EMF om sammenhængen mellem RF-eksponering og negative sundhedseffekter vedrørende reproduktiv sundhed (graviditet og fødselsresultat) konkluderede, at RF-eksponering in utero ikke har en skadelig effekt på frugtbarheden, men sandsynligvis påvirker afkommets sundhed ved fødslen (61). Med hensyn til en mulig sen effekt af eksponering i livmoderen, påvirker RF- og mikrobølgestråling sandsynligvis ikke afkommets hjernemasse og reducerer muligvis ikke fertiliteten af kvindelige afkom. Mens RF- og mikrobølgestråling kan have en skadelig indvirkning på neuroadfærdsfunktioner, er disse resultater meget upålidelige.

En detaljeret vurdering af kvaliteten af denne SR og evaluering af relevansen af dens konklusioner for gravide kvinder og deres afkom fulgte kort efter i en peer-reviewed publikation (62). Kvaliteten og relevansen blev testet ved hjælp af oversigtens samling af artikler og udvalgte statistiske metoder. Mens WHO-EMF SR rapporterer sig selv som grundig, videnskabelig og relevant for menneskers sundhed, blev der identificeret adskillige problemer, hvilket gjorde WHO-EMF SR alvorligt fejlbehæftet og irrelevant. De fundne fejl skævvred resultaterne til fordel for reviewets konklusion om, at der ikke er afgørende evidens for andre effekter end RF-induceret vævsopvarmning. Faktisk viste dette dokument, at de underliggende data, når relevante studier er korrekt citeret, understøtter den modsatte konklusion: “Der er klare indikationer på skadelige ikke-termiske effekter” fra RF-eksponering. Forfatterne identificerede en lang række fejl, som gjorde det muligt for dem at afdække et mønster af systematisk skævhed, der syntes at sigte mod usikkerhed skjult bag kompleks videnskabelig stringens. For disse forskere var den skævvredne metode og den lave kvalitet af det systematiske review meget bekymrende, “da den truer med at underminere troværdigheden og professionalismen af WHO-EMF-projektet inden for sundhedsfarer fra menneskeskabt RF-stråling.”

(2) WHO-EMF SR for observationsstudier på mennesker (63) om forekomsten af migræne, hovedpine, tinnitus, søvnforstyrrelser og uspecifikke symptomer i den almindelige og erhvervsaktive befolkning, anførte, at den videnskabelige dokumentation, der er gennemgået, understøtter sikkerheden af de aktuelt offentliggjorte ICNIRP-retningslinjer for RF-eksponering (16).

En efterfølgende kritisk vurdering af tre dygtige seniorforskere dokumenterede store problemer med det WHO-EMF-bestilte review og de opfordrede til at det blev trukket tilbage (64). Metaanalysen for den håndfuld meget forskellige primære studier, der er forbundet med de analyserede eksponerings- og resultatkombinationer, er dybt upassende. Antallet er meget lille, og de metodiske egenskaber ved de relevante primær studier er lave. I modsætning hertil konkluderede denne peer-reviewed kritik, at den gennemgåede evidens ikke er i stand til hverken at understøtte eller afvise sikkerheden af nylige eksponeringsanbefalinger.

(3) Der er blevet udtrykt skepsis over for et tredje systematisk review af WHO-EMF om RF-induceret oxidativ stress (65). Studiet identificerede 11.599 artikler om oxidativ stress i spektraldomænet på 800-2.450 MHz og afviste derefter 11.543 af studierne for ikke at opfylde kriterierne for inklusion. Af de resterende 56 artikler er der 45 dyreforsøg og 11 in vitro cellulære studier. Resultatet var, at størstedelen af de resterende studier viste høj heterogenitet. De oxidative stressresponser var inkonsistente på tværs af de undersøgte forsøgspersoner. Der kan være en reaktion på RF- og mikrobølgeeksponering, men sikkerheden af dataene er meget lav.

I mange år har Henry Lai, en velkendt forsker i RF-oxidative responser, vedligeholdt en bibliografi over RF-oxidative stress-artikler (47). I august 2024 bestod hans fil af 367 artikler, der blev offentliggjort mellem 1997 og 2024, og 89 % af dem viste signifikante reaktioner. Hans vurdering af WHO-EMF-reviewet er, at den udelod en stor del af RF-oxidative studierne og tilsyneladende kun betragter oxidative molekylære reaktioner blandt de mulige oxidative reaktioner. Som tidligere nævnt ser dette systematiske review ud til metodisk at have udelukket det meste af den relevante forskning, omkring 99,5 procent.

(4) WHO-EMF’s systematiske review af humane epidemiologiske studier har undertitlen “Most Researched Outcomes” (81). Formålet med denne SR var at vurdere kvaliteten og styrken af evidensen fra humane epidemiologiske studier for en årsagssammenhæng mellem RF-eksponering og risiko for de mest undersøgte neoplastiske sygdomme. Studiet udvalgte 63 artikler, der blev offentliggjort mellem 1994 og 2022. Den konkluderede, at RF-eksponering fra mobiltelefoner ikke var forbundet med en øget risiko for gliom, meningeom, akustisk neurom, hypofysetumorer eller spytkirteltumorer. Konklusionen antydede, at der ikke var en observerbar stigning i den relative risiko for de mest undersøgte neoplasmer (gliom, meningeom og akustisk neurom eller vestibulær schwannom) siden starten med mobiltelefoner, kumulativ opkaldstid eller kumulativt antal opkald. Budskabet er klart – der er ringe evidens, der retfærdiggør fortsat bekymring over en mulig kræftrisiko. Denne WHO-EMF SR blev rapporteret af mange vestlige medier. Faktisk er der virkelig få data, der er nye i dette review. Vurderingen af videnskabelig evidens på dette område har helt sikkert været kontroversiel og mindre end ensartet. Det uundgåelige spørgsmål – “er dette review virkelig det endelige ord om det langvarige spørgsmål om, hvorvidt mobiltelefonstråling udgør en kræftrisiko?” Svaret er rungende nej, langt fra!

Microwave News (66) offentliggjorde en omhyggeligt researchet undersøgelsesrapport om den historiske kontekst af WHO-EMF-kræft SR. “Dette er blot det seneste forsøg fra de sædvanlige mistænkte hos ICNIRP og WHO, der har fremsat lignende påstande i de sidste 20 år.” For fem år siden foretog hovedforfatteren (81) sammen med nogle medlemmer af det samme team lignende bestræbelser på at afslutte RF-kræftdebatten med stort set det samme ikke-risiko-budskab. Men “det blev ikke godt modtaget” af det videnskabelige samfund. Analysen ekskluderede tydeligvis nogle personer over 59 år fra analysen – de største segmenter af hjernekræftpopulationen. Beslutningen forudbestemte i bund og grund det risikofrie resultat.

(Note: Studiets designer Alexander Lerch blev i 2020 idømt en erstatning på 250.000 Euro, alternativt 6 måneders fængsel, for falske beskyldninger om bedrageri mod personer, der fandt klar dokumentation for skader ved elektromagnetisk stråling i det omfattende REFLEX-projekt, hvor elleve forskningsinstitutter var involveret. Se mere HER.)

Det er godt at huske på, at IARC i 2011 klassificerede eksponering for RF-stråling som et muligt kræftfremkaldende stof hos mennesker på grundlag af humane epidemiologiske evidens (34). IARC var enig i, at de epidemiologiske observationer hos mennesker udviste højere risiko for gliom-typen af ondartet hjernekræft og et godartet vestibulart schwannom af den vestibulokokleære nerve blandt tunge eller langvarige brugere af mobiltelefoner. Man fandt, at den epidemiologiske dokumentation var tilstrækkelig robust til at begrunde klassificeringen. Som beskrevet tidligere viste efterfølgende resultater fra dyreforsøg leveret af NIH-NTP to typer kræft hos laboratorierotter, der blev udsat for livslang RF-stråling fra mobiltelefoner (37, 38). Forskningsresultatet blev samme år fra Ramazzini-instituttet i Italien suppleret af et andet veludført, stort RF-dyreeksponeringsstudie, der involverede livslang eksponering af den samme rottestamme (41).

WHO-IARC, NIH-NTP og Ramazzini-fundene ville under normale omstændigheder sandsynligvis have været begrundelse nok for at hæve WHO-IARC’s nuværende mulige kræftrisikobetegnelse til den sandsynlige kræftfremkaldende klassificering, hvis ikke højere. I denne henseende er det bemærkelsesværdigt, at NTP- og Ramazzini-forskerne i et nylig studie undersøgte de genetiske ændringer i RF-afledte rottetumorer gennem molekylær karakterisering af kræftgener, der er relevante for human gliomgenese (42). Dataene tyder på, at rottegliomer som følge af livslang RF-eksponering histologisk ligner lavgradige humane gliomer.

Den seneste publikation fra WHO-EMF-bestilt SR’er gennemgik effekterne af RF-eksponering på kræft i forsøgsdyr (67). Det omfattede alle 52 rapporterede studier med 20 kroniske bioassays. Ingen af de rapporterede studier blev udelukket fra SR for at minimere risikoen for bias. Stigninger i forekomst eller risiko for to tumortyper blev identificeret i dette systematiske review. Specifikt blev der rapporteret om en stigning i gliacelleafledt hjernekræft i to livslange bioassays hos hanrotter. Sikkerheden af dokumentationen for en øget risiko ved gliom blev vurderet som høj. I tre kroniske bioassays blev der også påvist statistisk signifikante stigninger i ondartede schwannomer som høje i hjertet af hanrotter. Selvom denne konklusion er i modstrid med fortolkningerne af ICNIRP og måske WHO-EMF selv, er den i overensstemmelse med resultaterne fra NIH-NTP, Ramazzini og Brooks et al.

Kritikken og udfordringerne i forbindelse med de offentliggjorte systematiske WHO-EMF-reviews, bortset fra den seneste, er alvorlige og voldsomme, herunder opfordringer til tilbagetrækning af studierne. Undersøgelser af reviewene afslører store problemer. Ud over den videnskabelige kvalitet af de mindre afbalancerede reviews synes de at være forudindtagede med en stærk overbevisning om, at der ikke er andet end varme at bekymre sig om ved RF-mikrobølgestråling. Det upræcise budskab om, at mobiltelefoner ikke udgør en kræftrisiko, er tydelig. Disse systematiske reviews viste en mangel på bekymring for interessekonflikter og viser utvetydig støtte til de nyligt offentliggjorte ICNIRP-retningslinjer for RF-eksponering for menneskers sikkerhed.

Helt fra starten havde WHO-EMF tætte bånd til ICNIRP – en privat organisation, der ofte omtales som WHO-EMF-projektets videnskabelige sekretariat (68). Hvad der måske ikke er så tydeligt for de fleste af WHO-EMF’s systematiske reviews, er manglen på mangfoldighed af synspunkter og den indlejrede mulighed for en gruppetænkning. Et stort antal ICNIRP-kommissærer og udvalgsmedlemmer med forskellige niveauer af ekspertise er opført som forfattere til WHO-EMF’s systematiske reviews, nogle fungerede også som hovedforfattere. Bekymringerne forværrer problemerne med reviewernes uafhængighed og potentialet for interessekonflikter generelt.

Et paradigmeskifte

US Air Force Research Laboratory rapporterede, at helgenom-bisulfitsekventering umiddelbart efter RF-eksponering viste ændringer i deoxyribonukleinsyre (DNA) methyleringsmønstre og tidlige differentielt methylerede gener i humane hudkeratinocytter (69). Resultatet fremhæver en mulig epigenetisk rolle i den cellulære respons på RF-stråling. Rapporten foreslog endvidere, at resultaterne potentielt kan udvikles som epigenetiske biomarkører for umiddelbare reaktioner på RF-eksponering.

DNA-methylering er en epigenetisk proces, der bruges af celler til at regulere genekspression. Det er dynamisk og kan udløses som reaktion på eksterne stimuli såsom ultraviolet (UV) eksponering. Studiet udsatte dyrkede humane keratinocytter for 900 MHz RF-stråling i 1 time ved en lav SAR (<0.01 W/kg) under miljøforholdene på 37°C, 5 % CO² og 95 % luftfugtighed i et tilpasset eksponeringssystem. Tærsklen for sikre RF-effekter er 4 W/Kg i henhold til nuværende standarder. Seks fælles mål blev identificeret til begge at have differentielt methyleret og udtrykt som reaktion på RF-eksponering. Den specifikke proces involverede korrelering af global genekspression med helgenombisulfitsekventering. (Studiet identificerede også 114 gener, der blev signifikant differentieret methyleret umiddelbart efter en enkelt 1-timers RF-eksponering.)

Ud over at understrege en potentiel epigenetisk rolle i den cellulære respons på RF-eksponering på lavt niveau, sætter disse resultater fokus på en atypisk begivenhed, et paradigmeskift, hvor et videnskabelig studie fra et amerikansk militært forskningslaboratorium, rapporterer en cytogenetisk respons (52). Mere specifikt antyder det en epigenetisk rolle i den cellulære respons på RF-eksponering på lavt niveau, potentielt med stor indflydelse på genaktiviteter.

Et andet eksempel – U.S. Army and Air Force Research Laboratories (70) gennemførte for nylig en computersimuleringsundersøgelse af mikrobølgens auditive effekt i et anatomisk menneskehoved ved hjælp af den samme tilgang, som blev anvendt i tidligere numeriske studier (30, 32, 71–73). Computersimuleringen viste, at der ved 1-GHz mikrobølgepulseksponeringer med høj effekt kan forekomme et betydeligt akustisk tryk i hjernen, hvilket kan have implikationer for neuropatologiske konsekvenser (70). Simuleringsresultaterne blev sammenlignet med tidligere etablerede mekanisk inducerede skadetryktærskler for belastning og stress forbundet med traumatisk hjerneskade. Rapporten viste, at de nødvendige mikrobølgeeksponeringer er 10 og 15 W/^m2 af spidseffekttætheden for en 5-mikrosekund, 1-GHz-puls for at nå de samme tærskeltryk på henholdsvis 10 og 20 kPa for eksplosive hjerne- og fodboldhovedstødsskader.

Selvom de krævede peak effekttætheder er høje, kan de opnås med eksisterende kommercielle og militære mikrobølgesystemer med høj effekt, der opererer under pulserede forhold (70). Afsløringen kommer som en overraskelse for nogle, selvom det tidligere er blevet fastsat (30–32). Det er væsentligt, at de også falder inden for de tilladte “sikre” grænser for de nuværende sikkerhedsstandarder og beskyttelsesretningslinjer. Den nødvendige mikrobølgeteknologi er moden og generelt kommercielt tilgængelig i mange lande.

Desuden viste studiet, at for at generere vævsskadelige niveauer af højtydende mikrobølgeinducerede akustiske trykbølger inde i den menneskelige hjerne, vil den mikrobølgepulsinducerede temperaturstigning være væsentligt under den antagne tærskelværdi for RF-effekter (1°C), hvilket igen betragtes som “sikkert”. Derfor ville eksponeringen være tilladt i henhold til de nuværende udstedte retningslinjer for RF- og mikrobølgesikkerhed.

I 2017 annoncerede US Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) et nyt forskningsinitiativ: RadioBio: Hvilken rolle har elektromagnetisk signalering i biologiske systemer? (74, 75). Formålet med dette projekt var at fastslå, om der kan eksistere målrettet signalering via elektromagnetiske bølger mellem biologiske systemer, og hvis der gør, finde måder at definere, hvilken information der overføres.

Målet med RadioBio er innovativt, og projektet er spændende. De synes også at antyde et paradigmeskift i det amerikanske militærs standard for operationelle procedurer (SOP), væk fra en overbevisning om, at intet andet end termisk effekt kan være forbundet med elektromagnetiske felter og bølger. De nye initiativer syntes i stedet at tillade udforskning (og måske udnyttelse) af lavniveau, ikke-termiske biologiske reaktioner på RF-eksponering.

Desuden har RadioBio-initiativerne starten en proces med aktivt at søge, fastslå og studere den potentielle rolle, som elektromagnetiske felter og bølger på lavt niveau muligvis kan have i den indviklede biologi af levende celler og organismer. Initiativerne er ikke kun af grundlæggende videnskabelig betydning, men de fremmaner også praktisk og teknologisk betydning. Mulighederne og de potentielle anvendelser inden for dataoverførsel, informationslevering og -hentning, kommunikation og sensing til kommando og kontrol er enorme, når de bioelektromagnetiske mekanismer for svag celle-til-celle-signalering og kommunikation i levende organismer udnyttes.

Måske kan de seneste publikationer fra nogle af de militære forskningslaboratorier tjene som afsløringer af, hvad der mere er på vej. Et eksempel herpå er indberetning af påvisning af RF-stråling fra mikroorganismen Staphylococcus aureus (S. aureus) i biofilm (76) og opfølgningsdokumentet hertil (77). Undersøgelsen er tilsyneladende finansieret af DARPA’s RadioBio-program.

Bemærk, at RF- og elektromagnetiske feltinteraktioner med biofilmassocierede mikroorganismer og S. aureus er blevet rapporteret (78, 79). Specifikt har eksponering for modulerede elektromagnetiske felter og mobilkommunikations RF (Wi-Fi) signaler vist sig at påvirke biofilmbakteriers respons, hvilket fører til ændringer i ekspression af messenger-RNA’er og morfologiske ændringer. Biofilm eller bakterielle biofilm består af mikroorganismer som S. aureus eller Escherichia coli (E. coli), hvor celler klæber til hinanden og binder sig til og vokser på overflader. Disse vedhængende celler producerer og danner ekstracellulære matricer af polymere stoffer, der resulterer i ændret fænotype af organismerne med variabel væksthastighed og gentranskription.

De RadioBio-finansierede artikler rapporterede om vellykket detektion af RF-stråling fra S. aureus biofilm i 3,18 GHz- og 3,45 GHz-frekvensbåndene via en radiometertype detektor. Både kortvarige og langsigtede variationer i strålingsintensiteten blev observeret. For at demonstrere, at RF-signalerne faktisk produceres af levende celler, blev en dødelig dosis zinkoxid-nanopyramider (ZnO-NPY) administreret til prøven. Resultaterne viste drastisk reduktion i RF-intensitetsvariationer af detekterede signaler før og efter ZnO-NPY-behandling. Denne observation er afgørende for at demonstrere levedygtigheden af S. aureus-biofilm for de detekterede RF-signaler. Imidlertid er oprindelsen, arten eller kilden til detekteret RF-signal uklar. Det rejser spørgsmålet om, hvordan det detekterede signal er relateret til aktiviteten af de levende bakteriers biofilm? Optegnelserne udelukker ikke konsekvenserne af dynamiske begivenheder, der finder sted i de levende bakteriers biofilm, som kan opfattes som signaler i stedet for artefakter (menneskeskabt).

De analoge eksperimenter, hvor RF-intensiteterne målt fra pepton NaCl-glukosemedier (PNG) med biofilm (biofilmprøver) blev sammenlignet med dem, der blev målt fra friske PNG-medier uden biofilm (PNG-prøver), er interessante. De mange størrelsesordener i målte intensitetsniveauer mellem biofilmprøverne og PNG-prøverne er ikke bemærkelsesværdige. Det er blevet påvist, at S. aureus-biofilm dyrket i PNG-medium er mere modstandsdygtige over for adskillelse og nedbrydning (80).

I et andet sæt eksperimenter blev et sinusformet signal ved RF-frekvensen på 3,18 GHz brugt til at eksponere biofilmene. Biofilmprøverne blev rapporteret at udvise stærkere RF-relaterede egenskaber efter at være blevet udsat for 3.18 GHz-stråling. Desuden blev et lignende eksperiment udført ved en anden frekvens (6,3 GHz) til sammenligning. I dette tilfælde blev der ikke påvist RF-stråling for hverken eksponerede eller ueksponerede biofilmprøver.

Fortolkningen af disse observationer som bekræftelse af eksistensen af RF-stråling genereret af S. aureus-biofilm, og at de demonstrerer, at biofilmene aktivt reagerer på eksterne RF-signaler, er forvirrende. I betragtning af den eksperimentelle situation, selv inde i et ekkofrit kammer, er frekvensbåndene på 3,18 GHz og 3,45 GHz for de detekterede RF-signaler inden for området for det allestedsnærværende omgivende cellulære mobilkommunikationsspektrum. I modsætning hertil er frekvensen på 6,3 GHz godt adskilt fra 3 GHz-båndene og er ikke en almindeligt forekommende spektralkomponent i det altid tilstedeværende, over-the-air telekommunikationsdomæne. Desuden kan spørgsmålet om elektromagnetisk kompatibilitet og interferens eller falsk RF-opsamling af emissioner fra aktive instrumenteringsure og oscillator inde i det RF-ekkofrie kammer også give potentielle komplikationer.

Diskussion og konklusion

Bekymringer for folkesundheden vedrørende de biologiske effekter og sikkerheden ved trådløs RF-strålingseksponering stiger med den hurtige udbredelse af cellulære mobile telekommunikationssystemer og -enheder. Der er også mangel på tillid til effektiviteten af bekendtgjorte sundhedssikkerhedsgrænser, regler og anbefalinger for trådløs RF-stråling, herunder 5G, der bruges af disse enheder og systemer. De nuværende bekendtgjorte retningslinjer og standarder for RF-eksponering gælder primært for at begrænse kortvarig opvarmning af RF-stråling på grund af forhøjede vævstemperaturer.

Der er betydelige uoverensstemmelser og mangel på konsistens i ICNIRP-retningslinjerne og IEEE/ICES-standarderne. Udover retningslinjernes uregelmæssigheder gør de forudindtagede vurderinger af den videnskabelige database samt de mindre troværdige vurderinger, såsom mange af de nylige WHO-sponsorerede systematiske reviews, det vanskeligt at nå frem til en sikker vurdering. Nogle af sikkerhedsretningslinjerne er irrelevante, diskutable og mangler videnskabelig begrundelse ud fra et sikkerheds- og folkesundhedssynspunkt.

Fuld anerkendelse af en folkesundhedsrisiko tager tid, og det tager endnu længere tid i vore dage i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling og den hastighed, hvormed de lanceres i den kommercielle verden. Postulatet “Et gram forebyggelse er langt bedre end et pund helbredelse” synes at blive afvist med få fund (39). Den blotte omtale under det nuværende miljø vækker hurtigt robuste replikker, med stor modstand fra dem, der måske har profiteret af den massive markedsføringsindsats. Men i betragtning af den voksende allestedsværende, kan præmissen om en “et gram forebyggelse” for RF-stråling fra mobiltelefoner og relaterede trådløse kommunikationsværktøjer så sættes helt uden for betragtning?

Spørgsmålet om, hvordan der kan være så forskellige vurderinger og konklusioner af de samme videnskabelige studier, har stået på i nogen tid. Uden en streng håndhævelse af politikker og procedurer i forskningsudførelse eller fuld offentliggørelse af økonomiske og andre interessekonflikter kan føre til manglende vejledning og information om udviklingen af gennemsigtige og konsekvente evalueringer af videnskabelig evidens for sikkerhedsbeskyttelse. Mennesker er ikke nødvendigvis konsekvente eller så fornuftige som antaget. Det er velkendt, at politikere ofte træffer valg for at fremme egeninteresse eller opnå politiske fordele. For at være retfærdig kan forskere være drevet af egocentriske motiver og er ikke immune over for interessekonflikter. Faktisk har forskning aldrig været blottet for politik – om man kan lide det eller ej. Mennesker træffer regelmæssigt valg og vurderinger, der udfordrer klar logik. Fordomme kan svække rationel tænkning og føre til fejlagtige beslutninger. “Gruppetænkning kan forhindre mennesker i at være fornuftige og forhindre, at man når frem til evidensbaserede konklusioner” (30). Desværre er gruppetænkning eller floktankegangen lige så udbredt i dag som nogensinde. “Er forskning blevet partisk? Og i givet fald, hvis forskning bliver partisk, er det så videnskab eller politik, eller vil det være statskundskab? Måske blev forskning viklet ind i politik, og politik blander sig i forskningen – et spørgsmål om at være politisk korrekt uden at være troværdig” (82). Når beslutninger træffes gennem kompromitteret dømmekraft eller ikke nås ved forsigtigt at afveje de videnskabelige indsigter, kan de føre til dårlige konklusioner gennem bias.

Mobiltelefoner og trådløse mobilkommunikationsteknologier har beriget menneskers liv. Det er svært at forestille sig et nutidigt liv uden dem. Udrulningen af 5G-mobilteknologi er godt i gang med de varslede mm-wave-præstationer. Det er ikke indlysende, om sundhedseffekterne af 5G mm-bølgestråling vil være analoge eller ej med tidligere generationer af mobiltelefoner og trådløse kommunikationsteknologier, i betragtning af den begrænsede forskning i sundhedseffekter af 5G mm-bølgestråling. Der er ingen tvivl om, at mobiltelefoner har givet direkte fordele til flere områder af menneskelig aktivitet, herunder at hjælpe med at beskytte vores personlige sikkerhed. Ikke desto mindre, er vurderingen om sundhed og sikkerhed for de milliarder af brugere, der udsættes for gentagne, unødvendige niveauer af RF-stråling over en længere periode eller endda i løbet af deres levetid, stadig uklar. Det er vigtigt at notere, at mobiltelefoner har SAR værdier, der spænder fra 0,2 til 0,5 W/kg (83). Det er klart, at mobiltelefoner fungerer med en brøkdel af den SAR, der er acceptabel for IEEE-ICES og ICNIRP. Det er tænkeligt, at kommende generationer vil muliggøre mobiltelefonfunktioner, herunder datatransmission, ved meget lavere eksponeringsniveauer. Derfor bør ALARA-princippet og praksis – så lavt som rimeligt opnåeligt – følges for RF-sundhed og -sikkerhed, når man konfronteres med sådanne divergerende vurderinger af trådløs RF-stråling.

Som nævnt, standsede den nylige meddelelse om afslutningen af NIH-NTP’s forskningsprogram om RF-effekter, der omhandler hvordan RF-mikrobølgestråling forårsager kræft, praktisk talt det meste, hvis ikke al, biologisk forskning i RF-stråling, som støttes af den civile amerikanske regering. På den anden side synes RadioBio-initiativet at antyde et paradigmeskift i det amerikanske militærs standard for operationelle procedurer, væk fra en overbevisning om, at kun termiske effekter kan være forbundet med RF og mikrobølger. De nye initiativer ser ud til at muliggøre udforskning (og måske udnyttelse) af lavniveau, ikke-termisk biologisk respons på RF-stråling. I denne henseende kan de seneste publikationer fra nogle af de militære forskningslaboratorier tjene som indikatorer for mere, der er på vej. Disse resultater sætter fokus på en atypisk begivenhed, et paradigmeskift, hvor et videnskabeligt studie fra et amerikansk militært forskningslaboratorium, rapporterer om en cytogenetisk respons eller mere specifikt en epigenetisk rolle i den cellulære respons på RF-eksponering på lavt niveau, potentielt med stor indflydelse på genaktiviteter.

Referencer

1. Statista. Number of mobile devices worldwide 2020-2025 Federica Laricchia. London. (2023).
Google Scholar

2. Worldometer. World population (2024). Available online at: https://www.worldometers.info/world-population (Accessed November 16, 2024). Google Scholar

3. Pew Research. Fact sheet (2024). Available online at: https://www.pewresearch.org/internet/fact-sheet/mobile (Accessed November 16, 2024). Google Scholar

4. Michaelson, SM. The tri-service program – a tribute to George M. Kanuf, USAF (MC). IEEE Trans Microw Theory Techn. (1971) 19:131–46. doi: 10.1109/TMTT.1968.1127475 Crossref Full Text | Google Scholar

5. Michaelson, SM, and Lin, JC. Biological effects and health implications of radiofrequency radiation. New York: Plenum Press (1987). Google Scholar

6. Schwan, HP. Early history of bioelectromagnetics. Bioelectromagnetics. (1992) 13:453–67. doi: 10.1002/bem.2250130604 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

7. Susskind, C ed. Proceedings of the third annual tri-Service conference on biological effects of microwave radiating equipment. Berkeley: University of California (1959). Google Scholar

8. Steneck, NH. The microwave debate. USA: MIT Press (1984). Google Scholar

9. ANSI/IEEE. American national standard for safety levels with respect to human exposure to radio frequency electromagnetic fields, 300 kHz to 300 GHz. ANSI C95.1–1982. New York: IEEE (1982).
Google Scholar

10. NCRP. Radiofrequency electromagnetic fields, properties, quantities and units, biophysical interactions, and measurements. NCRP Report No. 67. Bethesda, MD: National Council on Radiation Protection and Measurements (1982). Google Scholar

11. NCRP. Biological effects and exposure criteria for radiofrequency electromagnetic fields. NCRP Report No. 86. Bethesda, MD: National Council on Radiation Protection and Measurements (1986).
Google Scholar

12. ANSI/IEEE. Safety levels with respect to human exposure to radio frequency electromagnetic fields, 3 kHz to 300 GHz. IEEE, New York: ANSI/IEEE C95.1. (1992). Google Scholar

13. FCC. Evaluating compliance with FCC specified guidelines for human exposure to radiofrequency radiation. Washington, DC: Federal Communications Commission, Office of Engineering and Technology, OET Bulletin 65 (1996). Google Scholar

14. ICNIRP. Guidelines for limiting exposure to time-varying electric, magnetic, and electromagnetic fields (up to 300 GHz). Health Phys. (1998) 74:494–522. Google Scholar

15. IEEE-ICES. (IEEE international committee on electromagnetic safety). IEEE C95.1 standard for safety levels with respect to human exposure to radio frequency electromagnetic fields, 3 kHz to 300 GHz. New York: IEEE (2006). Google Scholar

16. ICNIRP. Guidelines for limiting exposure to electromagnetic fields (100 kHz to 300 GHz). Health Phys. (2020) 118:483–524. Google Scholar

17. Elkind, P. How the FCC shields cellphone companies from safety concerns. Washington, DC: ProPublica (2022). Google Scholar

18. ICBE-EMF. Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health. (2022) 21:92. doi: 10.1186/s12940-022-00900-9 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

19. Investigate Europe. How much is safe. (2019). Available online at:  https://www.investigateeurope.eu/en/2019/howmuch-is-safe (Accessed March 25, 2022). Google Scholar

20. Koeppel, B. Federal court instructs FCC to review electromagnetic radiation standards. (2022). Available online at: https://washingtonspectator.org/fcc-electromagnetic-radiation (Accessed March 9, 2022).
Google Scholar

21. Lin, JC. Incongruities in recently revised radiofrequency exposure guidelines and standards. Environ Res. (2023a) 222:115369. doi: 10.1016/j.envres.2023.115369 Crossref Full Text | Google Scholar

22. Lin, JC. RF health safety limits and recommendations. IEEE Microw Mag. (2023b) 24:18–77. doi: 10.1109/MMM.2023.3255659 Crossref Full Text | Google Scholar

23. IEEE-ICES. Standards for safety levels with respect to human exposure to electric, magnetic, and electromagnetic fields, 0 Hz to 300 GHz (revision of IEEE Std C95.1–2005/ incorporates IEEE Std C95.1-2019/Cor 1–2019). New York: IEEE (2019). Google Scholar

24. Lin, JC. Hyperthermia therapy In: JG Webster, editor. Encyclopedia of electrical and electronics engineering, vol. 9. New York: Wiley (1999). 450–60. Google Scholar

25. NIH-NCI. Hyperthermia to treat cancer. (2021). Available online at: https://www.cancer.gov/aboutcancer/treatment/types/hyperthermia#hyperthermiatreatment-research (Accessed September 27, 2021). Google Scholar

26. Watmough, DJ, and Ross, WM eds. Hyperthermia. Glasgow: Blackie (1986). Google Scholar

27. De Lorge, JO. Operant behavior and colonic temperature of Macaca mulatta exposed to radio frequency fields at and above resonant frequencies. Bioelectromagnetics. (1984) 5:233–46. doi: 10.1002/bem.2250050211 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

28. De Lorge, JO, and Ezell, CS. Observing-responses of rats exposed to 1.28- and 5.62-GHz microwaves. Bioelectromagnetics. (1980) 1:183–98. doi: 10.1002/bem.2250010208
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

29. Lin, JC, Guy, AW, and Caldwell, L. Thermographic and behavioral studies of rats in the near field of 918 MHz radiations. IEEE Trans Microw Theory Tech. (1977) 25:833–6. doi: 10.1109/TMTT.1977.1129223
Crossref Full Text | Google Scholar

30. Lin, JC. Auditory effects of microwave radiation. Switzerland: Springer (2021). Google Scholar

31. Lin, JC. The microwave auditory effect. IEEE J Electromagn RF Microwaves Med Biol. (2022a) 6:16–28. doi: 10.1109/JERM.2021.3062826 Crossref Full Text | Google Scholar

32. Lin, JC. Microwave auditory effects among US government personnel reporting directional audible and sensory phenomena in Havana. IEEE Access. (2022b) 10:44577–82. doi: 10.1109/ACCESS.2022.3168656
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

33. Nyberg, NR, McCredden, JE, Weller, SG, and Hardell, L. The European Union prioritises economics over health in the rollout of radiofrequency technologies. Rev Environ Health. (2022) 39:47–64. doi: 10.1515/reveh-2022-0106 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

34. Baan, R, Grosse, Y, Lauby-Secretan, B, El Ghissassi, F, Bouvard, V, Benbrahim-Tallaa, L, et al. IARC monograph working group. Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields. Lancet Oncol. (2011) 12:624–6. doi: 10.1016/S1470-2045(11)70147-4
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

35. IARC. Working group on the evaluation of carcinogenic risks to humans non-ionizing radiation, part 2: radiofrequency electromagnetic fields. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum. (2013) 102:1–460.
Google Scholar

36. Lin, JC. Cancer occurrences in laboratory rats from exposure to RF and microwave radiation. IEEE journal of electromagnetics. RF Microwaves Med Biol (JERM). (2017a) 1:2–13. doi: 10.1109/JERM.2017.2721427
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

37. NIH-NTP. Technical report on the toxicology and carcinogenesis studies in HSD: Sprague– Dawley SD rats exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cellphones. NTP Tech. Rep. 595,. Raleigh, NC: NIH-NTP (2018). Google Scholar

38. Wyde, ME, Horn, TL, Capstick, MH, Ladbury, JM, Koepke, G, Wilson, RF, et al. Effect of cellphone radiofrequency radiation on body temperature in rodents: pilot studies of the national toxicology program’s reverberation chamber exposure system. Bioelectromagnetics. (2018) 39:190–9. doi: 10.1002/bem.22116 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

39. Lin, JC. Changing the conversation on cell phone RF radiation carcinogenesis. IEEE Microw Mag. (2016) 17:21–3. doi: 10.1109/MMM.2016.2589202 Crossref Full Text | Google Scholar

40. Lin, JC. The NTP cell phone radio frequency radiation health effects project. IEEE Microw Mag. (2017b) 18:15–7. doi: 10.1109/MMM.2016.2616239 Crossref Full Text | Google Scholar

41. Falcioni, L, Bua, L, Tibaldi, E, Lauriola, M, De Angelis, L, Gnudi, F, et al. Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental emission. Environ Res. (2018) 165:496–503. doi: 10.1016/j.envres.2018.01.037
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

42. Brooks, AM, Vornoli, A, Kovi, RC, Ton, TVT, Xu, M, Mashal, A, et al. Genetic profiling of rat gliomas and cardiac schwannomas from life-time radiofrequency radiation exposure study using a targeted next-generation sequencing gene panel. PLoS One. (2024) 19:e0296699. doi: 10.1371/journal.pone.0296699
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

43. IARC. Advisory group recommendations on priorities for the IARC monographs during 2025–2029. (2024). Geneva: Open access report. (Accessed November 26, 2024). Google Scholar

44. FCC. Resolution of notice of inquiry, second report and order, notice of proposed rulemaking, and memorandum opinion and order. (2019). Available online at:  https://docs.fcc.gov/public/attachments/FCC-19-126A1.pdf
Google Scholar

45. Cavagnaro, M, and Lin, JC. Importance of exposure duration and metrics on correlation between rf energy absorption and temperature increase in a human model. IEEE Trans Biomed Eng. (2019) 66:2253–8. doi: 10.1109/TBME.2018.2886475 PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

46. ICRP. Recommendations of the international commission on radiological protection. ICRP publication 103. Ann ICRP. (2007) 37:2–4. Google Scholar

47. Microwave News. U.S. NTP quits RF promised studies on mechanisms never done, February 2, 2024. (2024a). Available online at: https://microwavenews.com/news-center/ntp-quits-rf (Accessed September 16, 2024). Google Scholar

48. NIH-NTP. Cell phone radio frequency radiation. (2024). Available online at:  https://ntp.niehs.nih.gov/research/topics/cellphones (Accessed September 16, 2024).
Google Scholar

49. FDA. Review of published literature between 2008 and 2018 of relevance to radiofrequency radiation and cancer. (2020). Available online at: www.fda.gov (Accessed July 23, 2024). Google Scholar

50. FCC. D.C. Circuit decision – Environmental Health Trust v FCC. Aug 16, 2021. Washington, DC: FCC (2021). Google Scholar

51. FCC. Office of Engineering and Technology, evaluating compliance with FCC specified guidelines for human exposure to RF radiation, OET bulletin 65. Washington, DC: FCC (1997). Google Scholar

52. Lin, JC. A Paradigm Shift? IEEE Microw Mag. (2023c) 24:16–8. doi: 10.1109/MMM.2023.3313788
Crossref Full Text | Google Scholar

53. Microwave News. Show me the studies! May 7, 2018. New York: Microwave News (2018).
Google Scholar

54. CDC. Radiation protection guidance from NCRP related to public health. (2024). Available online at: https://taggs.hhs.gCDC/NIH.v/Detail/RecipDetail?arg_EntityId=zTHGWjdB2Is4WbEgwMtpcQ%3D%3D 
(Accessed August 4, 2024). Google Scholar

55. NCRP. SC 8-1: Development of NCRP informational webpages to provide authoritative information about the use of wireless technology and current evidence on health effects. (2024). Available online at: https://ncrponline.org/program-areas/sc-8-1/ (Accessed August 4, 2024). Google Scholar

56. WHO-EMF. The international EMF project. (2024). Available online at: https://www.who.int/initiatives/theinternational-emf-project (Accessed September 16, 2024).
Google Scholar

57. Microwave News. Half WHO-EMF project funding came from industry. (2007). Available online at: https://www.microwavenews.com/news-center/repacholi-half-who-emf-project-fundingcameindustry, July 30, 2007; https://www.microwavenews.com/news-tags/michael-repacholi, November 1, 2022 (Accessed September 16, 2024). Google Scholar

58. Lagorio, S, Blettner, M, Baaken, D, Feychting, M, Karipidis, K, Loney, T, et al. The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: a protocol for a systematic review of human observational studies. Environ Int. (2021) 157:106828. doi: 10.1016/j.envint.2021.106828
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

59. Mevissen, M, Ward, JM, Kopp-Schneider, A, MacNamee, JP, Wood, AW, Rivero, TM, et al. Effects of radiofrequency electromagnetic fields (RF EMF) on cancer in laboratory animal studies. Environ Int. (2022) 161:107106. doi: 10.1016/j.envint.2022.107106
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

60. Pophof, B, Burns, J, Danker-Hopfe, H, Dorn, H, Egblomassé-Roidl, C, Eggert, T, et al. The effect of exposure to radiofrequency electromagnetic fields on cognitive performance in human experimental studies: a protocol for a systematic review. Environ Int. (2021) 157:106783. doi: 10.1016/j.envint.2021.106783
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

61. Cordelli, E, Ardoino, L, Benassi, B, Consales, C, Eleuteri, P, Marino, C, et al. Effects of radiofrequency electromagnetic field (RF-EMF) exposure on pregnancy and birth outcomes: a systematic review of experimental studies on non-human mammals. Environ Int. (2023) 180:108178. doi: 10.1016/j.envint.2023.108178
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

62. Nordhagen, EK, and Flydal, E. WHO to build neglect of RF-EMF exposure hazards on flawed EHC reviews? Case study demonstrates how “no hazards” conclusion is drawn from data showing hazards. Rev Environ Health. (2024) 2024:277–88. doi: 10.1515/reveh20240089
Crossref Full Text | Google Scholar

63. Röösli, M, Dongus, S, Jalilian, H, Eyers, J, Esu, E, Oringanje, CM, et al. The effects of radiofrequency electromagnetic fields exposure on tinnitus, migraine and non-specific symptoms in the general and working population: a systematic review and meta-analysis on human observational studies. Environ Int. (2024) 2024:108338 Google Scholar

64. Frank, JW, Melnick, RL, and Moskowitz, JM. A critical appraisal of the WHO 2024 systematic review of the effects of RF-EMF exposure on tinnitus, migraine/headache, and nonspecific symptoms. Rev Environ Health. (2024) 2024:486–92. doi: 10.1515/reveh2024-0069
Crossref Full Text | Google Scholar

65. Meyer, F, Bitsch, A, Forman, HJ, Fragoulis, A, Ghezzi, P, Henschenmacher, B, et al. The effects of radiofrequency electromagnetic field exposure on biomarkers of oxidative stress in vivo and in vitro: a systematic review of experimental studies. Environ Int. (2024) 194:108940. doi: 10.1016/j.envint.2024.108940
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

66. Microwave News. Another WHO RF systematic review challenged. (2024b). Available online at: https://microwavenews.com/short-takes-archive/another-who-rf-systematic-reviewchallenged (Accessed September 16, 2024). Google Scholar

67. Mevissen, M, Ducray, A, Ward, JM, Kopp-Schneider, A, McNamee, JP, Wood, AW, et al. Effects of radiofrequency electromagnetic field exposure on cancer in laboratory animal studies, a systematic review. Environ Int. (2025) 199:109482. doi: 10.1016/j.envint.2025.109482
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

68. Microwave News. ICNIRP revamp: Closer ties to WHO EMF project. (2023). Available online at: http://www.microwavenews.com/news-center/icnirp-revamp-closer-ties-who-emf-project, December 11, 2023 https://microwavenews.com/news-center/can-who-kick-icnirp-habit (Accessed September 16, 2024).
Google Scholar

69. Cantu, JC, Butterworth, JW, Peralta, XG, Payne, JA, and Echchgadda, I. Analysis of global DNA methylation changes in human keratinocytes immediately following exposure to a 900 MHz radiofrequency field. Bioelectromagnetics. (2023) 44:77–89. doi: 10.1002/bem.22439
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

70. Dagro, AM, Wilkerson, JW, Thomas, TP, Kalinosky, BT, and Payne, JA. Computational modeling investigation of pulsed high peak power microwaves and the potential for traumatic brain injury. Sci Adv. (2021) 7:1–10. Google Scholar

71. Lin, JC, and Wang, Z. Acoustic pressure waves induced in human heads by RF pulses from high-field MRI scanners. Health Phys. (2010) 98:603–13. doi: 10.1097/HP.0b013e3181c829b5
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

72. Watanabe, Y, Tanaka, T, Taki, M, and Watanabe, SL. FDTD analysis of microwave hearing effect. IEEE Trans Microw Theory Tech. (2000) 48:2126–32. doi: 10.1109/22.884204
Crossref Full Text | Google Scholar

73. Yitzhak, NM, Ruppin, R, and Hareuveny, R. Numerical simulation of pressure waves in the cochlea induced by a microwave pulse. Bioelectromagnetics. (2014) 35:491–6. doi: 10.1002/bem.21869
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

74. Lin, JC. RadioBio and other recent U.S. bioelectromagnetics research programs. IEEE Microwave Mag. (2019) 20:14–6. doi: 10.1109/MMM.2018.2876268
Crossref Full Text | Google Scholar

75. Radiobio. What role does electromagnetic signaling have in biological systems? (2017). Available online at: https://www.darpa.mil/news-events/2017-02-07 Google Scholar

76. Rao, M, Sarabandi, K, Soukar, J, Kotov, NA, and VanEpps, JS. Experimental evidence of radio frequency radiation from Staphylococcus aureus biofilms. IEEE J Electromagn RF Microw Med Biol. (2022) 6:420–8. doi: 10.1109/JERM.2022.3168618 Crossref Full Text | Google Scholar

77. Sarabandi, K, and Rao, M. A regenerative RF sensing system for improved detection of microwave emission from Staphylococcus aureus biofilms. IEEE J Electromagn RF Microw Med Biol. (2022) 6:509–15. doi: 10.1109/JERM.2022.3197686 Crossref Full Text | Google Scholar

78. Caubet, R, Pedarros-Caubet, F, Chu, M, Freye, E, de Belém Rodrigues, M, Moreau, JM, et al. A radio frequency electric current enhances antibiotic efficacy against bacterial biofilms. Antimicrob Agents Chemother. (2004) 48:4662–4. doi: 10.1128/AAC.48.12.4662-4664
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

79. Obermeier, A, Matl, FD, Friess, W, and Stemberger, A. Growth inhibition of Staphylococcus aureus induced by low-frequency electric and electromagnetic fields. Bioelectromagnetics. (2009) 30:270–9. doi: 10.1002/bem.20479
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

80. Schwartz, K, Syed, AK, Stephenson, RE, Rickard, AH, and Boles, BR. Functional amyloids composed of phenol soluble modulins stabilize Staphylococcus aureus biofilms. PLoS Pathog. (2012) 8:e1002744. doi: 10.1371/journal.ppat.1002744
PubMed Abstract | Crossref Full Text | Google Scholar

81. Karipidis, K, Baaken, D, Loney, T, Blettner, M, Brzozek, C, Elwood, M, et al. “The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: A systematic review of human observational studies – Part I: Most researched outcomes,” Environment International. (2024) 191:108983.
Google Scholar

82. Lin, JC.“Science, Politics, and Groupthink.” IEEE Microwave Magazine. (2021) 22:24–26.
Google Scholar

83. EMF Academy. Lowest radiation cell phones of 2025 (Low SAR ratings). (2024).
Google Scholar

Læs mere her:

Bestrålet: De skjulte omkostninger ved vores trådløse verden

Effekterne af pulserende mikrobølger på menneskelige hjerner?

‘Havana-mysteriet’: Den amerikanske efterretningstjeneste anerkender nu elektromagnetisk overfølsomhed (EHS)

Mikrobølger, videnskab og løgne

IARC har igen bedt om en gennemgang af RF-kræftrisiko, blot ikke lige nu

Hvordan forskning i risikoen ved mobiltelefoni manipuleres

ICNIRP’s tætte bånd til WHO’s EMF-projekt