SAR: En upålidelig indikator til at beskytte brugernes sundhed
Illustration: Poster fra Phonegate Alert
SAR (Specific Absorption Rate), der præsenteres som en beskyttelse mod risiciene ved stråling fra mobiltelefoner, lider under strukturelle mangler, der gør den uegnet til at beskytte brugernes sundhed.
Phonegate Alert giver her et overblik på et fejlslagent system, som er stærkt påvirket af anbefalingerne fra ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection).
ICNIRP er et ikke-uafhængigt organ, med bånd til teleindustrien og som afviser muligheden for ikke-termiske effekter ved stråling.
Phonegate Alerts originale artikel finder du HER.
1. Hvad er SAR?
SAR (Specific Absorption Rate) måler mængden af elektromagnetisk energi, der absorberes af den menneskelige krop, når den udsættes for de radiofrekvente bølger, der udsendes af en enhed (mobiltelefon, tablet, smartwatch osv.). Det udtrykkes i watt pr. kg (W/kg). En høj SAR betyder, at en større mængde energi absorberes af din krop.
Der har siden 1980’erne været international videnskabelig konsensus om risiciene i forbindelse med opvarmning af humant væv (termiske effekter) ved hjælp af stråling fra mobiltelefoner (mikrobølger).
De ikke-termiske effekter fra stråling er fortsat genstand for løbende en debat i det videnskabelige samfund under konstant pres fra teleindustriens lobbyvirksomhed.
2. En fortælling påvirket af ICNIRP
- 1990’erne: Introduktion af de første SAR-regler fra de brancherepræsentative organisationer (IEEE).
- 2000’erne: Etablering af internationale standarder for SAR-værdier udelukkende baseret på de termiske effekter ved stråling i overensstemmelse med ICNIRP’s anbefalinger.
- 2016 til i dag: Dr. Marc Arazis opdagelse af et udbredt bedrag vedrørende SAR-niveauer, som gjorde det muligt for producenterne at overeksponere milliarder af brugere samt bringe deres helbred i fare (Phonegate skandalen).
3. De forskellige typer SAR
- Hoved SAR: Måler eksponering i hovedhøjde under et telefonopkald.
- Krops-SAR: Måler eksponering, når enheden bæres tæt på kroppen (i lommer).
- SAR for lemmer: Måler eksponering, når enheden er i kontakt med en lem (hånd, lår, armbånd).
De lovmæssige grænseværdier i Europa er sat til 2 W/kg for hoved og krop (målt over 10 gram væv) og 4 W/kg for lemmer (10 g).
I USA har Federal Communications Commission (FCC) sat grænseværdien til 1.6 W/kg for hoved og krop (målt over 1 gram væv) og 4 W/kg for lemmer (10 g). Denne standard, strengere end den europæiske forordning (2 W/kg over 10 g), er blevet vedtaget eller tilpasset af mindst 19 lande, herunder Canada, Sydkorea, Indien, Singapore, Mexico og andre.
Nyt i 2025: Siden april 2025 har FCC krævet, at testafstanden for kropseksponering er 5 mm eller mindre, undtagen i visse specificerede brugstilfælde.
4. Hvordan måles SAR?
Målingen udføres i et laboratorium på en SAM-mannequin (baseret på en mandlig amerikansk soldats bygning) fyldt med væske, der simulerer menneskeligt væv. Enheden er placeret i en præcis afstand (indtil 2017, 15-25 mm i Europa, nu 5 mm for kroppen) og fungerer med fuld effekt. SAR er gennemsnittet over en masse væv (10 g i Europa, 1 g i USA). Mere om SAM se note (1).
5. Større mangler ved SAR-indikatoren og deres sundhedsmæssige konsekvenser
a) Urealistiske måleafstande og -metoder
Måling ved 5 mm (Europa og nu FCC) afspejler ikke reel brug, som ofte er i direkte kontakt (0 mm). Siden 2020 har Frankrig anmodet om at målingen var i kontakt, men indtil videre uden held.
Gennemsnitlig SAR-eksponering for “hoved” og “krop” over 10 g (Europa/RED-direktivet) eller 1 g (FCC) maskerer lokale absorptionstoppe, især under den europæiske standard, og testvarigheden forbliver meget kort sammenlignet med reel eksponering.
c) Undervurderet eksponeringsvarighed
SAR-tests varer 6 minutter i Europa (30 minutter i USA for lemmer), mens den reelle eksponering kan vare mange timer om dagen og i årevis.
d) Ignorerede ikke-termiske effekter
SAR beskytter kun mod vævsopvarmning (termiske effekter), men de ikke-termiske effekter (søvnforstyrrelser, fertilitetsproblemer, cellulære ændringer) forholder SAR sig ikke til trods for den stadig stigende forskningsmæssige evidens, der direkte vedrører vores sundhed.
e) Indlejret software og testmanipulation
Nogle producenter bruger software, der er i stand til at detektere testforhold og midlertidigt reducere emissionseffekten, hvilket skævvrider de officielle resultater. Denne praksis minder om Dieselgate i bilindustrien, hvor software manipulerede forureningstests og udgør et stort problem for folkesundheden.
Siden 2022 har ANFR under pres fra Phonegate Alert krævet, at producenterne leverer de nødvendige nøgler til at deaktivere disse SAR-styringsprogrammer (nærhedssensor, bevægelsessensor, tidsgennemsnit) for at sikre gennemsigtighed samt pålidelige målinger. Få producenter overholder denne forpligtelse, som kun håndhæves i Frankrig.
f) Uigennemsigtighed og lovgivningsmæssige mangler
Testrapporter er ofte forsinkede eller mangler, opdateringer og tilbagetrækninger er utilstrækkelige, og sanktioner er sjældne, hvilket kompromitterer brugernes sundhed. Phonegate Alert har også skrevet til de ministre, der fører tilsyn med ANFR, for at kræve reel gennemsigtighed.
g) Grundlæggende videnskabelig begrænsning
SAR tager kun højde for den elektriske komponent af elektromagnetisk stråling og ignorerer den magnetiske komponent, selvom ikke-termiske biologiske effekter relateret til magnetfeltet i stigende grad undersøges. Dette kæmpemæssige forskningsmæssige hul begrænser yderligere indikatorens sundhedsrelevans.
h) Sundhedsrisici
Talrige studier, både dyre- og epidemiologiske, har vist risici for mandlig og kvindelig fertilitet (ved mobiltelefonens nærhed til de reproduktive organer), kræftrisici – især hjernekræft (glioblastomer, de mest alvorlige hjernekræftformer, er firedoblet på 30 år og steget med 230 % blandt 15-39-årige ifølge en rapport offentliggjort fra Santé Publique France (SPF)).
I 2011 klassificerede Det Internationale Kræftforskningscenter (Verdenssundhedsorganisationen) radiofrekvent stråling som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B).
En uddybning af SAR værdierne og de løbende ændringerne se note (2).
6. Indberetninger fra ANSES og den franske indsigelse
I 2019 anbefalede ANSES i en rapport kendt som “Phonegate“, at SAR måles i direkte kontakt (0 mm) for bedre at beskytte brugernes helbred. I 2020 indgav Frankrig en formel indsigelse til Europa-Kommissionen for at pålægge denne ændring. Denne anmodning er der fortsat ikke kommet noget svar på (24.6.2025).
7. Tilsluttede enheder: En bekymrende blind vinkel
Den stigende brug af tilsluttede enheder (ure, øretelefoner, armbånd, børnetrackere) udsætter offentligheden for både en kumulativ samt langvarig stråling uden ordentlig kontrol eller fremvisning af tilpassede SAR-værdier, hvilket udgør en yderligere sundhedsrisiko.
8. Phonegates Blachlist: 62 farlige modeller
Fra 2018 til juni 2025 har Phonegate Alert identificeret 60 farlige mobiltelefonmodeller, der overskrider de lovmæssige grænseværdier efter kontrol af ANFR, samt to tablets, hvoraf nogle forbliver på markedet efter en simpel softwareopdatering. Blandt dem er modeller fra store mærker som Apple, Samsung, Xiaomi, Lenovo og Nokia, som ikke tøver med at markedsføre mobiltelefoner eller tilsluttede enheder, som overskrider de lovgivningsmæssige grænseværdier.
Se den opdaterede Blacklist HER.
9. En lommeregner til at kende din reelle eksponering
SAR Calculator
Phonegate Alert har opsat en SAR-beregner, som justerer de officielle værdier i henhold til brugsafstand og geografisk område, dermed kan alle vurdere den reelle eksponering de udsættes for og bedre beskytte deres helbred.
Prøv SAR-beregneren HER.
Konklusion
Uanset om det er under europæisk eller amerikansk (FCC) regulering, forbliver SAR værdien en ufuldstændig og vildledende indikator: den tager ikke højde for den reelle brug af mobiltelefonen, den kumulative eksponering, de ikke-termiske effekter, den magnetiske komponent af stråling eller effekten af de tilsluttede enheder. Ingen mobiltelefon eller tilsluttet genstand, der markedsføres med denne indikator, uanset national lovgivning, kan betragtes som sikker for helbredet.
Implementeringen af den upålidelige SAR indikator har hovedsageligt gjort det muligt for producenterne at prioritere enhedernes brug af energi og dermed gode tilslutningsmuligheder på bekostning af folkesundheden. Værre er det, at producenterne på grund af den hårde konkurrence i branchen bruger indlejret software til at forvrænge myndighedernes kontrol.
Gode råd:
Noter:
1) Den aktuelle test model eller test dummy benævnes ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model (soldat). Hovedet vejer 5,5 kg og størrelsen på hovedet er måske kun relevant for 3% af befolkningen, og gælder absolut ikke for børn. SAM er heller ikke særlig talende i Europa for målingerne beregnes ud fra en bestråling på 6 min. (i USA dog 30 min.)
SAM-hovedet og kropsfantomet er fyldt med en homogen væske af vand, sukker, salt, mm. Men væsken er ikke repræsentativ for den menneskelige krop, som har snesevis af forskellige væv – fra øjne til muskler til knogler – som hver har forskellige elektriske egenskaber. Stråling bevæger sig derfor ensartet gennem SAM’s homogene væske, men sådan bevæger strålingen sig ikke gennem menneskeligt væv, som varierer i tykkelse.
Mennesker er ikke en pose med suppe
Lektor, cand.scient. Sianette Kwee havde tilbage under en høring i det danske Folketing om mobiltelefoni d. 10 marts 2004 bl.a. følgende kommentar:
“Den nuværende sikkerhedsgrænse er baseret på forældede principper og alt for højt. Den blev udviklet af ingeniører og fysikere ud fra beregningerne på teoretiske modeller og ikke på levende mennesker. Ingeniørens sikkerhedsgrænse: Modellen er en pose med vand, sukker, salt, mm. Man beregner hvor meget stråling der skal til for at varme denne suppe 1 grad op. Her sætter man grænsen, og for en sikkerheds skyld sætter man grænseværdien 10 gange lavere.
Fejl: Mennesket er ikke en rund pose med suppe – modellen er død – mobiltelefonen virker ikke som en mikrobølgeovn.
Ingeniører og fysikere kender meget til elektronik og elektromagnetisme, men ikke til biologi. Biologens sikkerhedsgrænse: Biologer laver forsøg på levende dyr og mennesker, hvor hjernebølgerne fungerer. Tabel 2 (Se link herunder) foreslår hvor, ifølge Forsigtighedsprincippet, sikkerhedsgrænsen burde ligge: nemlig der hvor der sker biologiske ændringer, dvs. mange tusinde gange under ingeniørens grænseværdi.”
Kilde: https://tekno.dk/app/uploads/2019/01/mobilhoeringmappe.pdf
Børn er meget mere følsomme end voksne.
Børns hoveder absorbere mindst dobbelt så megen radiofrekvent stråling som voksne (P. Gandhi et al. (2012)) og ifølge et schweizisk studie fra 2010 kan knoglemarv hos børn absorbere 10 gange mere stråling end hos voksne mennesker.
De samme grænseværdier passer på ingen måde til alle. Enhver der er mindre end SAM – og det vil sige de fleste af os – kan i realiteten blive udsat for en langt større faktisk eksponering end den man når frem til ved at beregne SAR niveauet.
Et forskningsprojekt (Sonawane et al. 2024) har vist, at ved brug af en anatomisk baseret lagdelt model af et menneskehoved, konkret en model for hhv. en person på 40 år og et barn på 5 år, overstiger SAR-værdien den normale maksimumværdi, som er fastsat af ICNIRP og FCC.
2) Resumeet her tager udgangspunkt i James C. Lin (2025). Den amerikanske Federal Communications Commission’s (FCC) retningslinjer for SAR, der blev vedtaget i 1996, er identiske med anbefalingerne fra det amerikanske nationale råd for strålingsbeskyttelse og -målinger (NCRP) nemlig 1,6 W/kg for enhver 1 g vævsmasse. Reelt lig de frivillige ANSI/IEEE-1992-standarder for de gældende frekvensområder, men med den forskel at FCC-reglerne kan håndhæves ved lov.
I 1998 offentliggjorde ICNIRP sine anbefalede retningslinjer, der meget ligner ANSI/IEEE-1992-standarderne og FCC-1996-reglerne. ICNIRP valgte imidlertid at fastsætte SAR-værdien til et højt niveau på 2,0 W/kg i gennemsnit over 10 g masse biologisk væv til lokal absorption. Det gjorde man uden nogen klart beskrevet videnskabelig begrundelse eller biofysisk grundlag.
I 2006 offentliggjorde IEEE-ICES et sæt reviderede eksponeringsstandarder, der afviger væsentligt fra ANSI/IEEE-udgaven fra 1992. Specifikt anvendte man ICNIRP’s SAR-værdi på 2,0 W/kg-værdi som gennemsnit over en 10 g vævsmasse til lokal absorption. Det blev tilsyneladende gjort for at harmonisere de globale standarder, og ikke for at anerkende fremskridt inden for forskningen eller for beskyttelse af sundhedssikkerheden.
Tabellen viser, at for frekvenser mellem 6 GHz og 300 GHz, herunder 5G-mobilkommunikation, tillader eksponeringsgrænserne temperaturstigninger i vævet i det menneskelige hoved, lemmer og torso med så meget som 5°C. Øgningen gøre det muligt for vævstemperaturen at stige fra nominelle 37 °C til hypertermiske 42 °C. En hypertermisk vævstemperatur på 42 °C er cytotoksisk med potentiale for eksponentielle celledød. Desuden tjener dette niveau af hypertermisk temperatur som det medicinske grundlag for behandling af maligne tumorer i hypertermibehandling for kræft. De reviderede standarder og retningslinjer tilbyder en reduktionsfaktor på 10 for almindelige mennesker ved 20-40 W/m2 eller en sikkerhedsfaktor på 2 på arbejdspladser fra 100 til 200 W/m2. I disse scenarier er effektiviteten og sikkerheden af disse grænser marginal, og kan være irrelevante med hensyn til beskyttelse af sundhedssikkerheden. De bliver særligt problematiske, når de kombineres med kendskabet til biologisk variation og måleusikkerhed.
Det er bemærkelsesværdigt, at ICNIRP var bekymret over de biologiske effekter af pulserende RF- og mikrobølgesignaler i sine retningslinjer fra 1998, men på mystisk vis har fjernet dem fra 2020-anbefalingerne.
Læs mere her:
