Illustration: En forsimplet udgave af figuren i The Lancet om den stigende eksponering for radiofrekvent elektromagnetisk stråling.

Jorden og alt levende har udviklet sig i milliarder af år sammen med naturlige elektromagnetiske felter (EMF’er) så som solen, lyn og jordens naturlige magnetfelt.

EMF’er er energibølger, der kombinerer elektriske og magnetiske felter, og bevæger sig med lysets hastighed. 

Den menneskeskabte ikke-ioniserende elektromagnetiske stråling genereret fra forskelligt elektronisk udstyr er et nyere fænomen og adskiller sig markant fra de naturlige EMF’er.

Den menneskeskabte stråling

Det menneskeskabte bidrag af elektromagnetisk stråling overstiger det kosmiske bidrag fra rummet med et astronomisk tal. Og der er intet som helst naturligt ved de intensiteter og modulationsformer, som de radiofrekvente antenner som mobilmasternes antenner udsender.

På grund af den eksponentielle stigning i brugen af trådløse personlige kommunikationsenheder og den infrastruktur, der understøtter dem, er niveauerne for eksponering for radiofrekvent (RF) elektromagnetisk stråling omkring 1 GHz-frekvensbåndet (der primært bruges til moderne trådløs kommunikation) steget fra ekstremt lave naturlige niveauer til op omkring 10¹⁸ gange, dvs. 1.000.000.000.000.000.000 gange (et 1-tal med 18 nuller bagved). Se figuren herunder.

Eksponering for RF-stråling omkring 1 GHz-frekvensbåndet (og i området 800 MHz til 3 GHz) er meget udbredt i dagligdagen, da det primært bruges til mobiltelefoni (3G, 4G, dele af 5G), Wi-Fi og Bluetooth aktiverede enheder. RF-stråling i dette område har en god evne til at trænge gennem vægge, hvilket gør det godt til mobilnetværk.

Radiofrekvent elektromagnetisk stråling bruges også til radarer, sikkerhedsscannere, Smart Meters og medicinsk udstyr (MR, diatermi og radiofrekvensablation).

Det er sandsynligvis den hurtigst stigende menneskeskabte miljøeksponering siden midten af det 20. århundrede, og niveauerne fortsætter med at stige betydeligt, efterhånden som teknologier som f.eks. Internet of Things (IoT), hvor al ting skal kunne kommunikere med hinanden, og 5G eller 4G++ er blevet føjet til sammen med millioner af radiofrekvente sendere på master og tage.

Der er primært to typer kunstige ikke-ioniserende EMF’er, som forskere har undersøgt for sundhedseffekter i flere årtier:

• Trådløs radiofrekvent stråling (RF): Kilderne her omfatter mobiltelefoner, mobilmaster, radar, 4G, 5G, trådløse telefoner, bærbare computere, Wi-Fi, Bluetooth, “smarte” elmålere, “smarte” højttalere, mobilforstærkere og alle trådløst forbundne enheder og maskiner, der er en del af Internet of Thinks (IoT).
  
• Ekstremt lavfrekvente magnetfelter (ELF): Kilderne her er elledninger, transformerstationer, husholdningsapparater, elektriske ledninger, opladningsledninger og elektriske tæpper og stort set alle enheder, der bruger elektricitet. 

EMF’er spænder over et bredt frekvensområde og er kategoriseret i flere typer baseret på deres bølgelængde og frekvens.

En “frekvens” er antallet af EMF-bølgecyklusser (også kaldet oscillationer), der passerer et specifikt punkt pr. sekund, målt i Hertz.

• En Hertz (Hz) er én bølge pr. sekund.
• En Kilohertz (kHz) er tusind bølger pr. sekund.
• En Megahertz (MHz) er en million bølger pr. sekund.
• En Gigahertz (GHz) er en milliard bølger pr. sekund.

For eksempel er elnetfrekvenser på 50 Hz og 60 Hz. Trådløse netværk har bærefrekvenser, der generelt starter omkring 600 MHz (megahertz) eller 600.000.000 Hz. Det betyder, at en 600 MHz-bølge oscillerer 600 millioner gange i sekundet.

En bærefrekvens er svingningstallet for en bærebølge. Det er den grundlæggende højfrekvente bølge, som bruges til at “bære” et informationssignal (f.eks. lyd, data eller video) fra en sender til en modtager. Hver radio- eller tv-station har tildelt en specifik bærefrekvens, dermed kan modtageren sortere de forskellige signaler fra hinanden ved at stille ind på den aktuelle frekvens.

Bærebølgen indeholder i sig selv ingen information, men fungerer som et transportmiddel. For at sende et signal “lægges” informationen oven på bærebølgen gennem en proces, der kaldes modulation. (se nedenfor).

Det er vigtigt at huske, at menneskekroppen, og alt levende, absorberer disse energiserede bølger, når de udsættes for dem. 

EMF-spektret, arrangeret efter stigende frekvens og faldende bølgelængde, omfatter ekstremt lav frekvens (ELF), meget lav frekvens (VLF), radiobølger, mikrobølger, millimeterbølger, infrarød stråling, synligt lys (den eneste del, der er synlig for det menneskelige øje), ultraviolet stråling, røntgenstråler og gammastråler. 

Kategorierne diskuteres ofte som enten at være ioniserende eller ikke-ioniserende. 

• Ioniserende frekvenser som røntgenstråler og gammastråler har så høj energi, at de kan fjerne elektroner fra atomer eller molekyler, en proces der er velkendt for at føre til udvikling af kræft.
• Ikke-ioniserende frekvenser, såsom den trådløse radiofrekvens fra mobilmaster eller ekstremt lave frekvenser fra elledninger, har lavere energi. Forskning har dog også for de ikke-ioniserende frekvenser rapporteret forskellige effekter på celleniveau, herunder forbindelser til kræft, genetiske ændringer, sædskader og påvirkning af immun- og endokrine systemer.

Biologiske interaktioner er således blevet observeret på tværs af alle regioner af dette forskelligartede spektrum, inklusive ved ikke-ioniserende frekvenser.

Dr. Henry Lai’s forskningsoversigt over de sidste 30 års forskning viser at blandt hundredvis af studier af biologiske effekter af eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RFR) rapporterede 71 % til 89 % signifikant effekter. Blandt hundredvis af studier af ekstremt lavfrekvente (ELF) og statiske elektromagnetiske felter (EMF) rapporterede 78 % til 91 % signifikante effekter.

Selvom de er ikke-ioniserende, er både radiofrekvent stråling (RF) og magnetfelt-ELF klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) i 2011 på baggrund af studier, der forbinder eksponering for hjernekræft (RF) og leukæmi hos børn (magnetfelt-ELF).

Moderne trådløse signaler er komplekse pulserende og modulerede bølgeformer

Kunstige EMF’er, især de trådløse kommunikationssignaler, adskiller sig markant fra naturlige EMF’er på måder, der gør dem mere biologisk interaktive.

Den naturlige stråling, som f.eks. kosmiske mikrobølger, infrarødt, synligt lys, ultraviolet m.fl. er ikke polariseret. Strålerne er tilfældigt orienteret og svinger i alle retninger. Elektromagnetisk stråling fra den trådløse teknologi er polariseret, dvs. at svingningerne er ensrettet i én bestemt retning eller plan. For at kunne transportere så megen data så hurtigt som muligt er strålingen både pulserende og tillige moduleret. Moduleret og pulseret stråling har nogle markant anderledes egenskaber, end den naturlig baggrundsstråling.

Herunder er er de digitale signaler illustreret på to måder:

Det er denne kompleksitet – kombinationen af ​​polarisering, pulsering, modulation og flere frekvenskomponenter – der kan intensivere deres biologiske aktivitet og gøre dem mere interaktive med levende væv og dermed markant øger sandsynligheden for biologiske og sundhedsmæssige effekter.

“Polarisering synes derfor at være den trigger, der markant øger sandsynligheden for at starte biologiske / sundhedsmæssige effekter”, hedder det f.eks. i Dimitris J. Panagopoulos et al.’s forskningsartikel i Nature (2016).

Menneske kroppen og elektromagnetiske stråling

Menneskekroppen udsender også elektromagnetiske bølger. Derfor kan vi måle, hvordan hjertet slår med EKG, og hvordan hjernesignalerne har det med EEG. Både EKG- og EEG-instrumenter opfanger pulser af elektromagnetisk stråling, udsendt af hjerte og hjerne. Hvis der er noget galt med hjertet eller hjernen, vil det kunne ses ved, at de sender forkerte signaler. Erfarne læger kan se på pulsmønsteret og stille en diagnose baseret på, hvordan de elektromagnetiske pulser adskiller sig fra normale pulser.

Nervesignaler er elektriske pulser, der løber langs nervefibre og opfanges for eksempel af muskelceller, så de kan trække sig sammen eller slappe af, afhængigt af hvilke signaler der modtages. Sådanne pulser sendes fra hjernen, når du ønsker at bevæge en del af din krop. Pulserne går tilbage, når du f.eks. mærker noget med fingrene, træder på noget, trykker på noget, eller lysstråler trænger ind i dit øje. Der er mange forskellige processer i kroppen, som kontrolleres og koordineres præcist ved hjælp af elektriske pulser.

Gennem epidemiologisk forskning, dvs. forskning der undersøger forekomst, fordeling og årsager til sygdomme og helbredsforhold, har forskningen fundet en sammenhæng mellem elektromagnetisk stråling fra trådløs kommunikation og ændringer i planter og dyrs sundhed, herunder menneskers sundhed. For eksempel er det blevet konstateret, at mennesker, der bor tæt ved en mobiltelefonmast, har flere helbredsproblemer end dem, der ikke bor nær en mobilmast. Og jo tættere du bor ved mobilmasten, jo større er sandsynligheden for, at du får helbredsproblemer.

Når planter og dyr påvirkes af elektromagnetiske stråler fra trådløs kommunikation, skyldes det, at strålerne kommer i pulser. Målinger viser, at sådanne pulser påvirker de pulser, som planter og dyr selv producerer. Dermed ændres de signaler, der skulle styre processerne i kroppen, sig og derfor kan der opstå helbredsproblemer.

F.eks, har både dyr og planter interne biologiske ure (cirkadiske rytmer), der styrer processer som søvn, vækst og stofskifte. Menneskeskabte elektromagnetiske felter (EMF) kan forstyrre disse rytmer ved at påvirke produktionen af signalstoffer som melatonin og cortisol.

Hvis du er sund og rask, kan kroppens egne pulser være så fine, at de ikke umiddelbart påvirkes negativt af trådløs kommunikation. Har du derimod en eller flere svagheder, kan det svække dit helbred. Jo længere du opholder dig i pulserende områder fra trådløs kommunikation, desto mere sandsynligt er det, at kroppens elektrisk styrede processer bliver påvirket.

En sammenligning

Indtil for 150 år siden havde ingen levende organismer oplevet menneskeskabt elektromagnetisk stråling. Der var stort set ingen radiobølger nogen steder på Jorden. Solen var og er den største kilde til elektromagnetisk stråling, UV, lys og varmestråler, men Solen udsender ikke radiobølger. Ikke desto mindre var og er der en meget svag radiobølgestråling fra rummet, som er signaler fra “Big Bang”, hvor vores univers blev skabt.

Hvis vi sammenligner mængden af radiobølger for dengang med den mængde, vi omgiver os med i dag, med forskellen i lydlandskabet, kan vi få en forståelse af, hvor utroligt meget mere stråling der er i dag. Hvis vi siger, at der var en hvisken for 130 år siden, så er vi i dag placeret under et jetfly, der letter. En sådan energiforskel er, som nævnt ovenfor, på omkring en milliard milliarder gange, altså 1.000.000.000.000.000.000 gange.

Så uanset om du sidder med en computer på skødet med WiFi eller har en mobiltelefon i hånden, som du læser med, vil din krop opleve det som lyden fra et jetfly der letter.

Helbredsproblemer

Den type helbredsproblemer, som forskere har fundet relateret til den pulserende og modulerede radiofrekvente stråling, har vi set en stor stigning af siden at Wi-Fi og mobiltelefoner blev introduceret: Det gælder f.eks. stigningen i hovedpine, demens/alzheimers, tinnitus og hjernetåge i befolkningen. Børn og unge kæmper med søvn, angst og depression samt har koncentrationsvanskeligheder i skolen.

Kræft blandt unge mennesker er ligeledes steget dramatisk siden 90’erne. Sædkvaliteten forringes og fødselstallet falder, da flere og flere par ikke kan få børn. Selv vores hunde bliver deprimerede og deres sædkvalitet er faldet markant ligesom hos mennesker.

Forskerne har fundet, at alle disse symptomer kan være relateret til stråling, selvom andre faktorer end stråling (f.eks. miljøgifte) også kan være bidragsydere. Det ene udelukker på ingen måde det andet, det kan snarere forstærke hinanden.

Læs mere her:

Hvordan skader elektrosmog?

Ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling og dens bioreaktivitet

Hvilken skade kan 5G påføre folks helbred

En mekanistisk forståelse af menneskelig magnetoreception bekræfter EHS

5G: Er der overhovedet biologiske effekter?