Illustration: Forsiden af rapporten fra Sapien Labs, 2024.

I dag findes smartphones overalt. En ny undersøgelse afslører en bekymrende sammenhæng mellem tidlig brug af smartphones og stigning i aggression, hallucinationer samt løsrivelse fra virkeligheden blandt teenagere.

Undersøgelsen fra Sapien Labs, der omhandlede 10.475 unge i alderen 13 til 17 år hhv. i USA og Indien, afdækkede et generationsfald i den mentale sundhed, et fald som eksperter advarer om kan få alvorlige konsekvenser for samfundet.

En dansk undersøgelse peger ligeledes på især pigers fald i trivsel samt tegn på afhængighed.

“Når du først har en telefon, bruger du meget mindre tid på personlig interaktion, og jo mindre du har personlig interaktion, jo mindre integreret er du i den virkelige sociale struktur.”

Tara Thiagarajan, chefforsker ved Sapien Labs.

Et overblik:

• En Sapien Labs-undersøgelse forbinder tidlig brug af smartphones hos teenagere med øget aggression, hallucinationer samt løsrivelse fra virkeligheden.
• 37 % af de 13-årige rapporterede om selvmordstanker, og næsten halvdelen følte sig løsrevet fra virkeligheden.
• Den mentale sundhed falder kraftigt med hver yngre generation, især blandt piger, hvor 65 % klassificeres som nødlidende eller kæmpende.
• Eksperter foreslår at udskyde brugen af smartphone til mindst 13 års alderen for at fremme en sund social og hjerneudvikling.
• Elektromagnetisk stråling (EMR) fra enheder kan også bidrage til de adfærdsmæssige og kognitive problemer hos børn.
• Trods forsøg på nedtoning viser en dansk undersøgelse ligeledes et fald i pigers skoletrivsel omtrent samtidig med, at de får en smartphone samt tegn på afhængighed.

Rapid Rapporten fra The Global Mind Project: ‘The Youth Mind: Rising aggression and anger’ blev offentliggjort den 23. januar 2025. Understregninger er tilføjet i gennemgangen.

Rapid rapportens resume

“I denne rapport dykker vi dybt ned i sindet hos internetaktiverede 13-17-årige i USA og i Indien, og spørger, hvad der ligger bag de alarmerende tendenser til stigende selvmord og vold, der rapporteres blandt unge af CDC og National Mental Health-statistikker i Indien. Disse data repræsenterer en udvidelse
af Global Mind Project ^*, der fanger data gennem separate projekter, der kører i USA og Indien.
Dataene inkluderer vurderinger af 47 aspekter af sindets sundhed sammen med adskillige livsstils- og livserfaringsfaktorer. Dataene blev registreret i 2024 fra 10.475 unge.

Vi fremhæver tre hovedtendenser:

• For det første strækker det generationsmæssige fald i sindets sundhed og velvære hos voksne sig ind i teenageårene. Unge i alderen 13-17 har det dårligere end unge voksne i alderen 18-24, som til gengæld klarer sig dårligere end de 25-34 år, og så videre. Dette mønster er endda synligt år for år, hvor 13-årige klarer sig dårligere end 14-årige, som til gengæld klarer sig dårligere end 15-årige og så videre. Tendensen er især udtalt hos piger, hvor 65 % er nødlidende eller kæmper på en måde, der væsentligt forringer deres evne til at fungere effektivt i verdenen og er klinisk bekymrende.
  
• For det andet strækker de dominerende problemer hos 13-17-årige sig ud over tristhed og angst til at omfatte uønskede, mærkelige tanker og en følelse af at være løsrevet fra virkeligheden, mens de problemer, der øges hurtigst med hver yngre aldersgruppe, er følelser af aggression over for andre, vrede & irritabilitet og hallucinationer.
  
• Endelig kan disse hurtigt voksende problemer med aggression og vrede og irritabilitet, især hos kvinder, i høj grad tilskrives den stadig yngre alder, hvor børn i dag får en smartphone. Forskelle med alder elimineres, når man kontrollerer alderen på den første smartphone.

Hvorfor det er vigtigt:

• Resultaterne giver en forklaring på voksende vold og frygt for sikkerheden blandt studerende, som er blevet rapporteret af CDC.
• Rapporten understøtter en politik om “vent til 8.” (eller senere) for smartphones.
• Disse symptomer fanges ikke i typiske mentale sundhedsscreeninger såsom PHQ-9 og GAD-7.
• Overordnet, når flere børn får deres første smartphone i en yngre alder, forudsiger disse resultater en stadig mere voldelig fremtid i samfundet.“

Er eksponering fra trådløs stråling også en del af problemet?

Det problem beskæftiger ingen af rapporterne sig ikke med, men det er et ikke uvæsentlig aspekt, da radiofrekvent stråling (RF) udsendt af mobiler også kan bidrage til problemet.

W. Scott McCollough, der er ledende procesadvokat for Children’s Health Defense’s (CHD) sager vedr. elektromagnetisk stråling, udtalte til The Defender, at han var glad for, at rapporten fremhævede de negative effekter, som brugen af mobiltelefonen har på unge, men at forfatterne overså effekten af radiofrekvent stråling (RF).

“Der er masser af forskning, der indikerer, at EMR-eksponering fører til adfærdsændringer og nedsat kognitiv evne, især hos børn,” sagde McCollough. For eksempel viste et peer-reviewed studie fra 2005, at RF-stråling fra mobiltelefoner kan reducere børns og teenageres hukommelseskapacitet og forårsage hjernecelleændringer. Et peer-reviewed studie fra 2015 viste, at RF-stråling kan forringe indlæring og rumlig hukommelse.

Miriam Eckenfels, der leder CHD’s EMR & Wireless Program, var enig. “RF-strålingen fra selve enhederne er lige så skadelig som det indhold, som brugeren engagerer sig i.”

Dertil kommer alle de øvrige sundhedsrisici børn og unge udsættes for ved EMF eksponering:

Isabel Wilkes studie fra 2018: ‘Review: Biological and pathological effects of 2.45 GHz radiation on cells, fertility, brain, and behavior‘ giver et overblik over de mange skader elektromagnetisk stråling kan påføre individer herunder børn og unge. Se mere HER.

Også forskningsartiklen af Devra Davies et al. (2023): ‘Wireless technologies, non-ionizing electromagnetic fields and children: Identifying and reducing health risks‘ giver et indblik i de mange risici børn udsættes for. Se mere HER.

Rapporten

Indledning
Vi er midt i en psykisk ungdomskrise. For blot et par årtier siden fulgte forholdet mellem psykisk velvære og alder en U-formet kurve. Yngre og ældre generationer havde det højeste velbefindende med et dyk i midt årene (45 til 65). Nylige data fra Global Mind Project ^{1, 2} og andre ³ viser, at denne kurve nu er kollapset, sindets sundhed og velvære er nu dårligere for hver successivt yngre generation. Disse tendenser udspiller sig også i nationale statistikker rundt om i verden. For eksempel rapporterer Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA en alarmerende nedtur i unges mentale sundhed og velvære siden 2009 med:

• Hyppigheden af ​​skadestuebesøg for selvskade blandt piger i 2020 er fordoblet i forhold til 2001 (514,4 pr. 100.000 i 2020 mod 244,3 pr. 100.000 i 2001) ⁴.
• Selvmordsraten stiger støt med 62 % (6,8 til 11,0 dødsfald pr. 100.000) mellem 2001 og 2021 blandt personer i alderen 10-24 ⁵
• Vedvarende følelser af tristhed eller håbløshed steg med 40 % mellem 2009-2019 hos gymnasieelever. ⁶

De udfordringer, som denne generation står over for, fremgår også i andre statistikker, hvor CDC rapporterer, at der mellem 2021 og 2023 var en stigning i procentdelen af:

• Teenagere, der sagde, at de var blevet truet eller såret med et våben i skolen (9 % i 2023 mod 7 % i 2021) ⁷.
• Elever, der stod over for en mobber i skolen (19 % i 2023 mod 15 % i 2021) ⁷.
• Elever, der gik glip af skolen på grund af sikkerhedsproblemer i skolen eller under deres pendling (13 % i 2023 mod 9 % i 2021) ⁷.

Lignende tendenser med stigende selvmord hos børn, unge og unge voksne er også blevet rapporteret for Indien ^{8 -10} med en nylig undersøgelse, der tyder på, at selvmordsraten blandt indiske piger og kvinder er dobbelt så høj som den globale rate (12,1 pr. 100 000 mod 5,7 pr. (26,7–33,1 pr. 100 000)11. Også andre nationer rapporterer om lignende tendenser ^12-14.

Smartphones i barndommen
Selvom adskillige faktorer traditionelt er blevet identificeret som årsager til dårligt mentalt helbred, er en vigtig ændring hos de yngre generationer er ankomsten af ​​smartphonen, som blev introduceret i 2008, og som faldt sammen med starten på de ​​stigende psykiske problemer. Mens de fleste undersøgelser til dato har fokuseret på sociale medier og skærmtid med blandede resultater og meninger ^15-21, har vi tidligere vist, at jo tidligere i sin barndom en person får sin første smartphone eller tablet, des dårligere er deres sindssundhed og velvære i deres tidlige voksenalder ²². Det understøttes af andre fund, der tyder på, at det at erhverve en smartphone i en tidlig alder kan have en negativ indvirkning på både trivsel og skoleresultater ^23-25.

Med en evidens, der tyder på, at indehaverne af smartphones bliver yngre og yngre rundt omkring i verden ^26-28 og med både græsrodskampagner og regeringsregulering rettet mod brugen smartphone i ungdomsårene, er det afgørende, at vi bedre forstår effekten af ​​at eje en smartphone i en ung alder.

Nøglefund

1. Yngre unge har dårligere sindssundhed

56 % af de 13-17-årige havde en MHQ-score (Mind Health Quotient) i det lidende eller kæmpende område, hvilket indikerer en signifikant indvirkning af deres evne til at navigere i livet og fungere produktivt (Figur 1, venstre). Det er i stor kontrast sammenlignet med ældre voksne, hvor mindre end 20 % af dem på 55 år og derover havde MHQ-score i dette interval. Det fortsætter tendensen med en faldende sindssundhed hos hver yngre generation, der tidligere er rapporteret af Global Mind Project ^1,2. Især var tendensen med faldende sindssundhed hos yngre generationer tydelig selv fra 17 til 13-års alderen for kvinder i både Indien og USA (figur 1, til højre). Interessant nok var tendensen anderledes for mænd i Indien mellem 13 og 17 år, selvom den samlede score for sindssundhed for denne aldersgruppe stadig var lavere end dem i alderen 18 til 24.

Selvom faldet var til stede hos både mænd og kvinder, var det mere fremtrædende hos kvinder. Mens mænd i alderen 13-17 havde en gennemsnitlig MHQ-score på 25 med 48 %, der kæmpede eller led, for kvinder var deres gennemsnitlige score -5, med 65 %, der kæmpede eller led. Samlet set var sindssundheds scoren for personer i alderen 13-17 lavere i Indien sammenlignet med USA.

2. Størstedelen af ​​teenagere er plaget af tristhed, frygt, skyld, uønskede tanker og følelse løsrevet fra virkeligheden

Over 50 % af de 13-17-årige angav i både USA og Indien, at følelser af tristhed, skyld og angst gav dem alvorlige problemer i deres hverdag, mens de invaliderende uønskede mærkelige tanker og følelsen af at være løsrevet fra virkeligheden kom på henholdsvis 51 % og 46 % (Figur 2). Selvom selvmordstanker og -intentioner ikke nåede de 12 overordnede (ud af de 47 aspekter af sindssundhed, der blev spurgt til), var procenterne slående høje, især hos kvinder, med næsten 50 % af kvinderne i Indien og 42 % i USA, der rapporterede problemer med selvmordstanker.

3. Aggression, vrede, hallucinationer og selvmordstanker er støt stigende med jo yngre alder

Selvom de ikke var på listen over de 12 mest udbredte problemer, var følelser af aggression over for andre, hallucinationer og vrede og irritabilitet mest øget hos 13-årige sammenlignet med 17-årige generelt (figur 3). Denne tendens var til stede for mænd i både Indien og USA, mens for kvinder i både USA og Indien var disse 3 blandt de top 4 problemer, der var mest øget hos 13-årige sammen med selvmordstanker og intentioner. Det tyder på, at disse problemer stiger hos yngre unge, hvilket repræsenterer nye lidelsesprofiler, som ikke er typiske for tidligere generationer.

4. De stigende problemer er forbundet med at få en smartphone i en ung alder

De samme problemer med aggression og vrede, som er øget mest hos de 13-årige i forhold til 17-årige (se figur 3 ovenfor), er de samme problemer, der steg mest med jo yngre alder af smartphone-indehavere (Figur 4 til venstre), en sammenhæng, som vi også tidligere har vist hos de 18-24-årige. Der var også en retningsbestemt, men mindre, tendens for hallucinationer (se de tilhørende tabeller for data på tværs af alle 47 punkter). Det tyder på, at tidlig smartphone-ejerskab kan være en nøglefaktor bag denne tendens med øget vrede og aggression. Forskellene efter alder hos kvinder (som vist i figur 3) forsvinder, når der kontrolleres for alderen på den første smartphone (figur 4, til højre). For eksempel, for kvinder i alle aldre 13 til 17 år, der fik deres første smartphone før 10 års alderen, var der ingen forskel i aggression og vrede. Vi bemærker, at effekten for mænd er mindre tydelig.

Disse resultater er særligt bekymrende, da alderen, hvor børn får deres smartphone, støt falder ^26-28. I disse data rapporterede 13-årige i USA, at de fik deres telefon i en alder af cirka 10 år, og 24 % fik deres telefoner endnu tidligere. I modsætning hertil rapporterede 17-årige, at de i gennemsnit fik deres telefon i en alder af 12 år, med kun 10 % før de fyldte 10 år. I Indien rapporterede 13-årige, at de i gennemsnit fik deres smartphone i en alder af 11 år, sammenlignet med 17-årige, der i gennemsnit rapporterede at få deres telefoner i en alder af 14 år. Vi bemærker, at 13-17-årige, der endnu ikke har en smartphone, sandsynligvis ikke vil være en del af denne test, hvilket potentielt undervurderer alderen for det første smartphone-ejerskab, især for de 13-årige. Det vil sandsynligvis mere være tilfældet i Indien, hvor 55 % af de 17-årige rapporterede, at de fik en smartphone efter 13 års alderen sammenlignet med kun 27 % i USA.

Indsigt og fortolkninger – et uddrag

De alarmerende konsekvenser af det fortsatte generationsmæssige fald i sindets sundhed

(…) Med et flertal af unge, der nu kæmper på et niveau, der forringer deres evne til at fungere produktivt, og en betydelig del med større aggression, vrede og hallucinationer, rejser det en dystopisk mulighed for samfundets fremtid. Hvor meget vil den samlede voldsrate stige, når en mindre aggressiv, mere mentalt modstandsdygtige generationer ikke længere er i flertal? Hvad vil det betyde for vores evne til at opretholde institutioner, infrastruktur og systemer effektivt og produktivt?

Hvordan er statistikken i disse data sammenlignet med nationale statistikker for USA?

Selvom der er variationer i den måde, spørgsmålene stilles på i Global Mind Project og af CDC-undersøgelserne, som udelukker en direkte sammenligning, er de tendenser, vi rapporterer, af samme størrelsesorden. For eksempel rapporterede CDC i 2023, at 40 % af gymnasieeleverne oplevede vedvarende følelser af tristhed eller håbløshed næsten hver dag i en periode på to uger eller flere i træk. Tilsvarende vurderede 39 % og 52 % effekten af ​​følelser af tristhed eller håbløshed på deres evne til at fungere som henholdsvis >7 og >6 på en 9-trins skala. Tilsvarende rapporterer CDC, at 20 % seriøst overvejede at begå selvmord i USA, mens 27 % og 34 % i Global Mind-data vurderede effekten af ​​selvmordstanker på deres evne til at fungere som >7 og >6 på en 9-punkts skala.

Smartphones i barndommen og fremkomsten af ​​aggression

(…) Selvom vi stadig er ved at afdække, hvordan det at eje en smartphone i en ung alder giver anledning til disse problemer, er det velkendt, at internettet kan udsætte børn for indhold, der er ureguleret eller upassende ²⁹. For eksempel har forskning vist, at eksponering for voldelige medier i 10-15 års alderen er forbundet med voldelig adfærd i ungdomsårene og voksenalderen ³⁰. Derudover ser vi også en sammenhæng i vores data mellem en tidlig alder af smartphone-ejerskab og en tidlig alder for at have en social mediekonto, hvilket betyder, at individer bliver tidligere udsat for presset fra sociale medier og mobning. For eksempel viser forskning, at tidlig initiering af sociale medier (f.eks. Snapchat eller Instagram) før 10-årsalderen er signifikant forbundet med mere usympatisk onlineadfærd og større sandsynlighed for onlinechikane og seksuel chikane ^31,32. Brug af smartphone fortrænger ofte også andre aktiviteter, herunder ansigt-til-ansigt sociale interaktioner og søvn. For eksempel betyder det at få en smartphone i den tidlige barndom, hvor de grundlæggende sociale færdigheder, såsom empati, konfliktløsning og følelsesmæssig regulering skal øves og udvikles i den virkelige verden, at teenagere er dårligere rustet til at håndtere vrede og aggressive følelser. Derudover er teknologivaner som overdreven skærmtid og det at have en smartphone ved siden af ​​sengen forbundet med både dårlig søvnkvalitet og varighed i teenageårene ^33,34, hvor dårlig søvn til gengæld også er forbundet med øget aggression ³⁵.

Afsluttende tanker og anbefalinger til handling

Resultaterne af rapporten tegner et nøgternt billede af tilstanden af ​​teenagers sindssundhed i vores digitale tidsalder. Selvom smartphones ikke kan forklare det fulde omfang af det fald i sindets sundhed, som vi observerer, kræver sammenhængen mellem at få en smartphone i en ung alder og de øgede følelser af aggression og vrede påtrængende samfundsmæssige handlinger for at beskytte nutidens unge og argumenterer stærkt for at forsinke et smartphone ejerskab som en metode til at reducere selvmord og aggression i teenageårene.

Rundt om i verden har forældre, skoler og regeringer alle magten til at reducere den tidlige barndoms eksponering for smartphones. Mens nylige græsrodskampagner, såsom Wait Until 8th i USA og Smartphone Free Childhood i Storbritannien, såvel som regeringshandlinger såsom forbud mod sociale medier for under 16 år i Australien, har til formål at forsinke og modvirke smartphonebrug i den tidlige barndom, viser den hurtigt skiftende tendens med stadig yngre alder for smartphone-ejerskab, at der er behov for mere handling og hurtigt.

Noter:

*) Global Mind Project: Projektet har skabt verdens største database med omfattende mentale sundhedsprofiler sammen med demografi, livsstil og livserfaringsfaktorer for den internetaktiverede befolkning. Disse data bruges til at:
– Levere forebyggende løsninger, der flytter nålen på mental sundhed.
– Kortlægge trivsel og funktionsevne hos mennesker og befolkninger over hele kloden.
– Forstå de grundlæggende årsager bag de seneste tendenser med faldende mental sundhed.
Databasen indeholder nu profiler af over 1 million internetaktiverede mennesker på tværs af 71+ lande og 14 sprog sammen med demografi, livsstil og livserfaringsfaktorer. 2000+ nye profiler tilføjes hver dag. Dens dynamiske og agile design giver mulighed for hurtig sondering af nye tendenser.

Referencerne findes efter den ‘Den danske undersøgelse’.

Den danske undersøgelse

Undersøgelsen ”Young Consumers and Social Media” fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev offentliggjort den 6. februar 2025. Styrelsen forsøger dog at nedtone resultaterne af undersøgelsen i deres pressemeddelelse:

“Afhængighed af sociale medier ledsages af lavere trivsel. Særligt personer med lav selvkontrol og teenagepiger udviser symptomer på afhængighed af sociale medier, og de trives dårligere. De fleste forbinder dog sociale medier med sjov og læring, og et flertal af børn og unge udviser ikke væsentlige tegn på afhængighed.”

Analysen “Young Consumers and Social Media” findes HER.
Det danske resume “Unge forbrugere og sociale medier” (pdf) findes HER.

Fra rapporten

Pigers udfordringer med afhængighed:

• Der findes et fald i pigers skoletrivsel omtrent samtidig med, at de får en smartphone. Det samme fald findes ikke blandt drenge.
• I alle aldersgrupper viser piger flere tegn på afhængighed end drenge.
• 31 procent af piger i alderen 13-17 år viser moderate til svære tegn på afhængighed
• Piger i alderen 13-17 bruger mest tid på sociale medier. I gennemsnit har piger i denne gruppe et dagligt forbrug på 3 timer og 34 minutte.
• Børn og unge bruger i gennemsnit dagligt cirka 2 timer og 40 minutter på sociale medier

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Uddrag:

Børn og unge oplever at blive fastholdt på sociale medier

De fleste unge i undersøgelsen oplever en grad af fastholdelse, når de bruger sociale medier.
Fastholdelse er udtryk for i hvor høj grad de unge fortryder deres forbrug af et bestemt socialt
medie, eller har svært ved at stoppe brugen af et socialt medie, når først de er på det. Oplevelsen
af at blive fastholdt er klart størst på sociale medier, der primært bruges til at se indhold på,
såsom TikTok, YouTube og Instagram, og mindre på sociale medier, der primært bruges til at
chatte med, såsom Snapchat og Messenger.

Unge med en lav grad af selvkontrol oplever mere fastholdelse end deres kammerater med
højere selvkontrol. Det samme gør sig gældende for de unge, som føler sig pressede til at være
på de sociale medier, fx fordi de oplever et forventningspres fra deres venner eller familie.

Der er en stærk sammenhæng mellem børns og unges oplevelse af være fastholdt og tiden, de
bruger på sociale medier. De børn og unge, der føler sig mest fastholdt (øverste kvartil), bruger
i gennemsnit 57 minutter mere på deres yndlingsplatform end dem, der føler sig mindst fastholdt (nederste kvartil).

Teenagepiger – og unge med lav selvkontrol – har den højeste afhængighed af sociale medier

Piger i teenagealderen er den gruppe, som oftest oplever symptomer på afhængighed af sociale
medier. Afhængighed er i analysen udtryk for negative følelser i form af stor trang til eller
forstyrrende længsel efter sociale medier.

Graden af afhængighed varierer mellem køn og på tværs af aldersgrupper, men køn ser ud til
at spille den største rolle. Piger mellem 13 og 17 år rapporterer således flest symptomer (31
procent har moderate til svære tegn på afhængighed), mens dette kun gælder for 12 procent af
drenge i samme alder. (…)

Afhængighed af sociale medier hænger sammen med lavere trivsel – men skærmtid gør ikke

Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem unges trivsel, og hvor meget tid de bruger på sociale medier dagligt.

Til gengæld er der en stærk negativ sammenhæng mellem afhængighed af sociale medier og trivsel. De børn og unge, der er oplever flest symptomer på afhængighed har således 15 pct. lavere trivsel sammenlignet med dem, der har færrest symptomer. Dette gælder uanset køn, men piger har generelt flere tegn på afhængighed end drenge.

Pigers skoletrivsel falder i årene efter, at de får deres første smartphone

Der er en klar tendens til, at de unge får en smartphone i en lavere alder end tidligere. Unge, der i dag er mellem 13-17 år, fik således deres telefon ca. to år tidligere, end de unge, der er mellem 18-25 år i dag. Tendensen til tidligere debut gør sig også gældende for sociale medier. I gennemsnit var de unge i undersøgelsen ca. 10 år, da de fik deres første smartphone.

Pigers skoletrivsel falder i årene efter de får deres første smartphone, mens drenge oplever en mindre stigning. For piger er faldet i trivsel ret betydeligt, både sammenlignet med drenge og når der i øvrigt kontrolleres for, at trivslen generelt har en vis tendens til at falde op til og i teenageårene.

Der er også en tendens til, at pigers skoletrivsel reduceres straks efter, at de begynder at bruge deres foretrukne sociale chatmedie (fx Snapchat og Messenger), men omvendt finder analysen ingen langsigtet effekt på skoletrivslen for piger. Drenge oplever ikke et tilsvarende fald i skoletrivslen, når de begynder at bruge deres foretrukne chatmedie.

Sammenfattende spiller sociale medier en stor rolle i børns og unges liv. For nogle grupper kan brugen af sociale medier (især indholdsmedier) indebære fastholdelse og egentlig afhængighed, som er forbundet med lavere trivsel, og som i sig selv medfører et større tidsforbrug foran skærmen. Sammenhængen er tydeligst for piger i teenagealderen. De har det højeste forbrug, og viser flest tegn på fastholdelse og afhængighed af sociale medier, og har relativt lav trivsel.

Der er også tegn på at pigers trivsel forringes efter de har fået deres første smartphone. Der sondres i undersøgelsen ikke mellem forbrug af sociale medier i og uden for skoletiden. Det skal samtidig nævnes at skolernes praksis for brug af sociale medier i skoletiden vurderes at være strammet op siden undersøgelsen blev foretaget.

Litteraturlisten til den danske undersøgelse:

1. Allcott, H., Gentzkow, M., & Song, L. (2022). Digital addiction. American Economic Review, 112(7), 2424–2463.
2. Andreassen, C. S., Billieux, J., Griffiths, M. D., Kuss, D. J., Demetrovics, Z., Mazzoni, E., & Pallesen, S. (2016). The relationship between addictive use of social media and video games and symptoms of psychiatric disorders: A large-scale cross-sectional study. Psychology of Addictive Behaviors, 30(2), 252–262. https://doi.org/10.1037/adb0000160
3. Aridor, G., Jiménez-Durán, R., Levy, R., & Song, L. (2024). The Economics of Social Media. Available at: https://ssrn.com/abstract=4708840 eller http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.4708840
4. Beknazar-Yuzbashev, G., Jiménez-Durán, R., & Stalinski, M. (2024). A model of harmful yet engaging content on social media. AEA Papers and Proceedings, 114, 678–683.
5. Brand, M., & Potenza, M. N. (2023). Behavioral addictions in the ICD-11: An important debate that is anticipated to continue for some time. Journal of Behavioral Addictions, 12(3), 585–589. http://dx.doi.org/10.1556/2006.2023.00042
6. Büchi, M., Festic, N., & Latzer, M. (2019). Digital overuse and subjective well-being in a digitized society. Social Media + Society, 5(4), 2056305119886031. https://doi.org/10.1177/2056305119886031
7. Cao, F., Su, L., Liu, T., & Gao, X. (2007). The relationship between impulsivity and Internet addiction in a sample of Chinese adolescents. European Psychiatry, 22(7), 466–471. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2007.05.004
8. Cheng, C., Lau, Y. C., Chan, L., & Luk, J. W. (2021). Prevalence of social media addiction across 32 nations: Meta-analysis with subgroup analysis of classification schemes and cultural values. Addictive Behaviors, 117, 106845. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2021.106845
9. Corcos, A., & Hodara, L. (2023). How social media are collecting more of users’ data: A behavioral model of platform retention strategies. SN Business & Economics, 3(7), 117. https://doi.org/10.1007/s43546-023-00501-9
10. Coyne, P., Voth, J., & Woodruff, S. J. (2023). A comparison of self-report and objective measurements of smartphone and social media usage. Telematics and Informatics Reports, 10, https://doi.org/10.1016/j.teler.2023.100061
11. DR Medieforskning. (2022). Medieudviklingen 2022. Available at:
    https://www.dr.dk/static/documents/2023/01/24/medieudviklingen2022_a50af9a5.pdf/
12. Geisen, E., & Bergstrom, J. R. (2017). Usability Testing for Survey Research (1st edition). Morgan
    Kaufmann.
13. Haidt, J. (2024). The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood Is Causing an Epidemic of Mental Illness. Allen Lane.
14. Henshall, W. (2024, March 21). Maybe Our Phones Aren’t the Problem, Argues a New Book. TIME. https://time.com/6958809/smartphones-screen-time-danger-pete-etchells/
15. International Classification of Diseases (ICD). Downloaded 20th. December 2024, fra. Available at: https://www.who.int/standards/classifications/classification-of-diseases
16. Information Commissioner’s Office (ICO) & the Competition and Markets Authority (CMA). (2023). Harmful Design in Digital Markets: How Online Choice Architecture Practices Can Undermine Consumer Choice and Control over Personal Information. A joint position paper. Available at: https://www.drcf.org.uk/siteassets/drcf/pdf-files/harmfuldesign-in-digital-markets-ico-cma-joint-position-paper.pdf?v=380506
17. Johannes, N., Nguyen, T., Weinstein, N., & Przybylski, A. K. (2021). Objective, subjective, and
    accurate reporting of social media use: No evidence that daily social media use correlates with personality traits, motivational states, or well-being. Technology, Mind, and Behavior, 2(2). https://doi.org/10.1037/tmb0000035
18. LaBrie, J. W., Kenney, S. R., Napper, L. E., & Miller, K. (2014). Impulsivity and alcohol-related risk among college students: Examining urgency, sensation seeking and the moderating influence of beliefs about alcohol’s role in the college experience. Addictive Behaviors, 39(1), 159–164. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2013.09.018
19. Liu, M., Wu, L., & Yao, S. (2016). Dose–response association of screen time-based sedentary behaviour in children and adolescents and depression: A meta-analysis of observational studies. British Journal of Sports Medicine, 50(20), 1252–1258. https://doi.org/10.1136/bjsports-2015-095084
20. Lopes, L. S., Valentini, J. P., Monteiro, T. H., Costacurta, M. C. D. F., Soares, L. O. N., Telfar-Barnard, L., & Nunes, P. V. (2022). Problematic social media use and its relationship with depression or anxiety: A systematic review. Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, 25(11), 691–702. https://doi.org/10.1089/cyber.2021.0300
21. Lumby, C. (2017, August 10). Enough with the moral panic over smartphones. The kids are all right. The Guardian. https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/aug/10/enough-with-the-moral-panic-over-smartphones-the-kids-arealright
22. Luo, T., Qin, L., Cheng, L., Zhu, Z., Xu, J., Chen, H., Liu, Q., & Hu, M. (2021). Determination the cutoff point for the Bergen social media addiction (BSMAS): Diagnostic contribution of the six criteria of the components model of addiction for social media disorder. Journal of Behavioral Addictions, 10(2), 281–290. https://doi.org/10.1556/2006.2021.00025
23. Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen, M., & Toftager, M. (2023) Skolebørnsundersøgelsen København. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Available at: https://www.hbsc.dk/
24. Manapat, P. D., Edwards, M. C., MacKinnon, D. P., Poldrack, R. A., & Marsch, L. A. (2021). A psychometric analysis of the Brief Self-Control Scale. Assessment, 28(2), 395–412. https://doi.org/10.1177/1073191119890021
25. McDool, E., Powell, P., Roberts, J., & Taylor, K. (2020). The internet and children’s psychological well-being. Journal of Health Economics, 69, 102274. https://doi.org/10.1016/j.jhealeco.2019.102274
26. Odgers, C. L. (2024). The great rewiring: Is social media really behind an epidemic of teenage mental illness? Nature, 628(8006), 29–30. https://doi.org/10.1038/d41586-024-00902-2
27. Ofcom. (2024, September 17). Understanding Online Choices, Preferences, and Welfare. Available at: https://www.ofcom.org.uk/siteassets/resources/documents/research-anddata/online-research/understanding-online-choices-preferences-and-welfare/understanding-online-choices-preferences-and-welfare.pdf?v=380756
28. Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B., & Tagmose, B. B. (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd.
29. Przybylski, A. K., & Weinstein, N. (2017). A large-scale test of the Goldilocks hypothesis: Quantifying the relations between digital-screen use and the mental well-being of adolescents. Psychological Science, 28(2), 204–215. https://doi.org/10.1177/0956797616678438
30. Ravn, K. (2018, August 17). Evaluering: Den nationale trivselsmåling måler ikke som den skal.
    https://www.folkeskolen.dk/borneliv-forskning-skolen-i-samfundet/evalueringden-nationale-trivselsmaling-maler-ikke-som-den-skal/348552
31. Ravens-Sieberer, U., Erhart, M., Rajmil, L., Herdman, M., Auquier, P., Bruil, J., Power, M., Duer, W., Abel, T., Czemy, L., Mazur, J., Czimbalmos, A., Tountas, Y., Hagquist, C., & Kilroe, J., The European KIDSCREEN Group. (2010). Reliability, construct and criterion validity of the KIDSCREEN-10 score: A short measure for children and adolescents’ well-being and health-related quality of life. Quality of Life Research, 19(10), 1487–1500. https://doi.org/10.1007/s11136-010-9706-5
32. Red Barnet (2021). Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser. Available at:
    https://sletdet.redbarnet.dk/wp-content/uploads/2022/02/sletdet-boern-og-ungesoplevelser-med-digitale-kraenkelser-rapport.pdf
33. Ruel, E., Wagner, W. E., & Gillespie, B. J. (2016). Pretesting and pilot testing. In E. Ruel, W. E. Wagner III, & B. J. Gillespie (Eds.), The Practice of Survey Research: Theory and Applications. Sage Publications, Inc.
34. Santini, Z. I., Thygesen, L. C., Andersen, S., Tolstrup, J. S., Koyanagi, A., Nielsen, L., Meilstrup, C., Koushede, V., & Ekholm O. (2024) Social media addiction predicts compromised mental health as well as perceived and objective social isolation in Denmark: A longitudinal analysis of a nationwide survey linked to register data. International Journal of Mental Health and Addiction. https://doi.org/10.1007/s11469-024-01283-3

Referencerne til Rapid rapporten:

1. Sapien Labs. Mental State of the World 2023. https://mentalstateoftheworld.report/2023_read/ (2024).
2. Sapien Labs. Mental State of the World 2022. https://mentalstateoftheworld.report/ (2023).
3. Blanchflower & Bryson. The Global Loss of the U-Shaped Curve of Happiness.
   https://www.interdependence.org/blog/the-global-loss-of-the-u-shaped-curve-of-happiness/ (2024).
4. CDC. Health Disparities in Suicide. https://www.cdc.gov/suicide/disparities/index.html (2024).
5. CDC. Suicide and Homicide Death Rates Among Youth and Young Adults Aged 10–24: United States, 2001–2021. https://www.cdc.gov/nchs/products/databriefs/db471.htm (2023).
6. CDC. Youth Risk Behavior Survey Data Summary & Trends Report: 2009-2019. (2020).
7. CDC. Youth Risk Behavior Survey: Data Summary & Trends Report.
   https://www.cdc.gov/media/releases/2023/p0213-yrbs.html (2023).
8. Senapati, R. E. et al. The patterns, trends and major risk factors of suicide among Indian adolescents – a scoping review. BMC Psychiatry 24, 35 (2024).
9. Jena, S., Swain, P. K., Senapati, R. E. & Acharya, S. K. Trajectory of suicide among Indian children and adolescents: a pooled analysis of national data from 1995 to 2021. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health 18, 123 (2024).
10. Swain, P. K., Tripathy, M. R., Priyadarshini, S. & Acharya, S. K. Forecasting suicide rates in India: An empirical exposition. PLoS One 16, e0255342 (2021).
11. Vijayakumar, L. et al. The national suicide prevention strategy in India: context and considerations for urgent action. The Lancet Psychiatry 9, 160–168 (2022).
12. Mannekote Thippaiah, S. et al. Non-suicidal self-injury in developing countries: A review. Int J Soc Psychiatry 67, 472–482 (2021).
13. Bould, H., Mars, B., Moran, P., Biddle, L. & Gunnell, D. Rising suicide rates among adolescents in England and Wales. The Lancet 394, 116–117 (2019).
14. Bertuccio, P. et al. Global trends in youth suicide from 1990 to 2020: an analysis of data from the WHO mortality database. eClinicalMedicine 70, (2024).
15. Twenge, J. M. Increases in Depression, Self‐Harm, and Suicide
16. Plackett, R., Sheringham, J. & Dykxhoorn, J. The Longitudinal Impact of Social Media Use on UK Adolescents’ Mental Health: Longitudinal Observational Study. J Med Internet Res 25, e43213 (2023).
17. Twenge, J. M., Haidt, J., Joiner, T. E. & Campbell, W. K. Underestimating digital media harm. Nat Hum Behav 4, 346–348 (2020).
18. Orben, A., Przybylski, A. K., Blakemore, S.-J. & Kievit, R. A. Windows of developmental sensitivity to social media. NatCommun 13, 1649 (2022).
19. Orben, A. & Przybylski, A. K. The association between adolescent well-being and digital technology use. Nat Hum Behav 3, 173–182 (2019).
20. Odgers, C. Smartphones are bad for some teens, not all. Nature 554, 432–434 (2018).
21. Brannigan, R., Cronin, F., McEvoy, O., Stanistreet, D. & Layte, R. Verification of the Goldilocks Hypothesis: the association between screen use, digital media and psychiatric symptoms in the Growing Up in Ireland study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 58, 1259–1264 (2023).
22. Sapien Labs. Age of First Smartphone/Tablet and Mental Wellbeing Outcomes.
    https://sapienlabs.org/age-of-first-smartphone-tablet-and-mental-wellbeing-outcomes/ (2023).
23. Dempsey, S., Lyons, S. & McCoy, S. Early mobile phone ownership: influencing the wellbeing of girls and boys in Ireland? Journal of Children and Media 14, 492–509 (2020).
24. Dempsey, S., Lyons, S. & McCoy, S. Later is better: mobile phone ownership and child academic development, evidence from a longitudinal study. Economics of Innovation and New Technology 28, 798–815 (2019).
25. Adachi, M. et al. Longitudinal association between smartphone ownership and depression among schoolchildren under COVID-19 pandemic. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 57, 239–243 (2022).
26. Ofcom. A window into young children’s online worlds. www.ofcom.org.uk https://www.ofcom.org.uk/media-use-andattitudes/media-habits-children/a-window-into-young-childrens-online-worlds/ (2024).
27. Common Sense Media. The Common Sense Census: Media Use by Tweens and Teens. https://www.
    commonsensemedia.org/sites/default/files/research/report/8-18-census-integrated-report-final-web_0.pdf (2021).
28. Pratham Foundation. Annual Status of Education Report (ASER) 2023: Beyond Basics.
    https://prathamusa.org/press/aser-2023/ (2024).
29. Common Sense Media. 2022 Teens and Pornography. https://www.commonsensemedia.org/sites/default/files/
    research/report/2022-teens-and-pornography-final-web.pdf (2022).
30. Ybarra, M. L., Mitchell, K. J. & Oppenheim, J. K. Violent Media in Childhood and Seriously Violent Behavior in Adolescence and Young Adulthood. J Adolesc Health 71, 285–292 (2022).
31. Charmaraman, L., Lynch, A. D., Richer, A. M. & Grossman, J. M. Associations of early social media initiation on digital behaviors and the moderating role of limiting use. Computers in Human Behavior 127, 107053 (2022).
32. CDC. Frequent Social Media Use and Experiences with Bullying Victimization, Persistent Feelings of Sadness or Hopelessness, and Suicide Risk Among High School Students — Youth Risk Behavior Survey, United States, 2023. https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/73/su/su7304a3.htm?s_cid=su7304a3_w (2024).
33. Sá, S. de et al. The Influence of Smartphones on Adolescent Sleep: A Systematic Literature Review. Nursing Reports 13, 612 (2023).
34. Dibben, G. O. et al. Adolescents’ interactive electronic device use, sleep and mental health: a systematic review of prospective studies. Journal of Sleep Research 32, e13899 (2023).
35. McCaffrey, C., McClure, J., Singh, S. & Melville, C. A. Exploring the relationship between sleep and aggression in adolescents: A cross sectional study using the UK Millennium cohort study. Clin Child Psychol Psychiatry 29, 577–590 (2024).
36. Newson, J., Sukhoi, O. & Thiagarajan, T. MHQ: Constructing an aggregate metric of mental wellbeing. (2023).
37. Newson, J. J., Pastukh, V. & Thiagarajan, T. C. Assessment of Population Well-being With the Mental Health Quotient: Validation Study. JMIR Ment Health 9, e34105 (2022).
38. Newson, J. J. & Thiagarajan, T. C. Assessment of Population Well-Being With the Mental Health Quotient (MHQ): Development and Usability Study. JMIR Ment Health 7, e17935 (2020).
39. Taylor, J., Sukhoi, O., Newson, J. & Thiagarajan, T. Representativeness of the Global Mind Project Data for the United States. (2023).

Læs mere her:

Børn og digitale medier – en pædagogisk udfordring!

Hvorfor er skærme akilleshælen ved digital baseret undervisning?

Vil fokus skifte fra skærmtid til strålingen fra enhederne i 2025?

Jonathan Haidt: I 2012 faldt de unges mentale sundhed ud over en klippe

Overvågningsøkonomi: Enhederne spionerer os, vore omgivelser og former vores bevidsthed

Børn og skærme: På jagt efter den tabte tid

Digital teknologi i uddannelserne: Tid til en tænkepause

“Smartphones og tablets i børnehaver og grundskoler er forsætlig kropslig skade”