Vil fokus skifte fra skærmtid til strålingen fra enhederne i 2025?
Foto: Boris Hamer, Pexels.
I 2024 kom der rundt om i verden, herunder i Danmark, et gennembrud ikke bare i viden om de sundhedsmæssige, sociale og psykologiske konsekvenser ved den megen tid foran skærmene, især når det gælder børn og unge, men der blev også sat handling bag.
Skoler verden over er i dag i færd med at blive mobilfrie eller sætter skærpede begrænsninger op for brug af mobilen samt skærme i skolen.
“Smartphones og tablets i børnehaver og grundskoler er forsætlig kropslig skade”, lød det fra prof. Manfred Spitzer på en konference i januar 2024.
Begrundelsen handler særlig om det sociale: mobbing og manglende social interaktion og selvfølgelig pædagogikken: Man kan ikke undervise, når mobilen bruges i det skjulte bag skolebordet.
Mange forældre vil dertil gerne have børnenes tablets ud af klasseværelserne – helt eller delvis – fordi undervisningen forringes ved deres tilstedeværelse.
Men der ligger mere bag, og det skulle gerne komme frem i her 2025.
Vi har i hvert fald en pligt som et demokratisk og kundskabsbaseret samfund, til at lægge vores viden frem og ikke lade meningsudvekslingerne kvæles i partsinteresser, som Einar Flydal skriver i sit blogindlæg den 8. januar 2025.
Også på Videnscentrets site har vi lagt artikler op om konsekvenserne af den megen tid, der bruges foran skærmen, om det så er mobilen eller tabletten.
Betragtningerne herunder tager udgangspunkt i Einar Flydals blogindlæg, tilpasset og tilført links m.m.
Mobilforbud i skoler og minimumsalder for de sociale medier
En række lande og stater har nu mobilfrie skoler som sin politik, og mange steder arbejdes der for at indføre en kontrollerbar minimumsalder for brug af mobilen samt adgang til de sociale medier. (Hvordan det skal gøres vides ikke helt præcist og mange advarer om, at det kan blive vanskeligt.)
Den enkleste begrundelse for forbud og restriktioner mod mobiler og anden skærmbrug er pædagogikken og det sociale: Pædagoger, psykologer og sociologer har via forskning konkluderet, at skærme har en lang række konsekvenser og risici, når brugen bliver så omfattende, som det er sket – og særlig blandt børn og unge. Desuden oversvømmes nettet og de sociale medier med indhold, som slet ikke er for børn og unge.
Det som der – endnu – ikke tales om
Ser vi nærmere på de begrundelser, der har ført til de restriktioner, der nu indføres, ser vi, at hvad der ikke nævnes, er de biologiske skadelige effekter fra det trådløse netværk – nemlig eksponeringen for den elektromagnetiske stråling fra de samme enheder (mobile, tablets, men også Wi-Fi m.m.). Netop strålingen var dog en af hovedårsagerne til, at Frankrig i 2015 vedtog en lov for at redusere eksponeringen for trådløse elektromagnetiske felter i børnehaver og i skoler. På Cypern vedtog man i 2017 lignende restriktioner .
Det er lettere at argumentere med de sociale og uddannelsesmæssige aspekter. Effekter på læring og leg er forståelige og umiddelbare legitime argumenter for bl.a. de journalister, der ikke selv har nogen biomedicinsk eller teknisk baggrund, og som arbejder for medier, der helst ikke vil tro, at den trådløse teknologi kan have skadelige sundhedseffekter – de kunne jo også risikere at miste deres statslige mediestøtte.
Ved at skrue op for de sociale og uddannelsesmæssige effekter undgår man de vanskelige tekniske og biologiske/medicinske diskussioner om stråling og sundhed. Fysikerne, der praler med, at de har forsket i stråling i generationer, har ikke meget at sige mod de pædagogiske argumenter. Du behøver heller ikke at sætte dig ind i biologi og medicin eller fysik for at kunne argumentere imod påstande som “Det er dokumenteret, at stråling er harmløs! WHO fortæller, det samme!” eller at “strålingen fra en WiFi-router er yderst svag i forhold til grænseværdierne!” Det er nemlig nok at henvise til, at samspillet mellem børnene i skolegården ikke har det for godt, eller at der bruges for megen tid foran skærmene osv.
Men strålingens skadevirkninger og dens effekter på sundhed og miljø trumfer dog de sociale og pædagogiske effekter: Øger du risikoen for f.eks. hjernekræft eller sædskader, er det trods alt mere alvorligt end om mobilen kan bruges til mobbing, om TikTok forstyrrer matematiktimen, eller om tablets er dårligere at skrive med end papir og blyant.
Nedenfor et forsøg på at opsummere, hvad der bør have forrang i 2025, når det kommer til, hvad problematikken med de trådløse skærme i virkeligheden handler om:
Den aktuelle beskyttelse mod menneskeskabt elektromagnetisk stråling producerer sygelighed og miljøskader, noget der lige så stille forsvinder i statistikkerne, som følge af, hvad der har karakter af et komediespil, som skal føre os bag lyset. Det skyldes dels uvidenhed, dels taktik og dels politisk magtesløshed. De journalister, der graver sig ned i emnet, kommer altid frem til det samme svar: “Det stinker!”
1. Forskningen viser skadelige effekter
Langt størstedelen af forskningen på området viser skadelige biologiske effekter ved eksponering fra trådløse enheder på niveauer, der ligger under, langt under og meget langt under nutidens grænseværdier. Fig. 1 viser forholdet mellem (peer-reviewed, publicerede) forskningsartikler siden 1990, som viser effekter, og dem, der ikke gør. Tallene viser, at andelen af de forskningsrapporter, der finder skadelige effekter for forskellige undersøgte områder, varierer fra et klart flertal til over 90 %.
Ser man på den finansieringsmæssige baggrund for de forskellige forskningsresultater er det tydeligt, som det fremgår af fig. 2, at det er den industrifinansierede forskning der primært ikke finder nogen effekt hvorimod den helt offentlige og uafhængige finansierede forskning finder effekter.
2. Symptomerne er mangeartede
De skadelige effekter findes i de grundlæggende biologiske mekanismer (f.eks. metaboliske ændringer, produktion af “cellestress”, DNA-skader, immundefekt). Det er blevet grundigt dokumenteret, og det har det været i meget lang tid. Disse skader kan give meget forskellige symptomer, så de er spredt vidt og bredt på tværs af mange diagnoser (fra kræft til eksem, til søvnløshed og grå stær), og i naturen f.eks. som forstyrrelse af fuglenes orienteringssans, deres evne til at finde føde osv. Som med de fleste “miljømæssige stressorer” foregår der en interaktion mellem mange faktorer, og derfor er “mekanistisk” videnskabelig evidens, hvor vigtigheden af hver enkelt faktor testes og kvantificeres, vanskelig og/eller umulig at gennemføre. Der foregår også en del “tobaksforskning”, dvs. forskning, der produceres for at skabe usikkerhed og nogle gange er baseret på bevidst snyd eller bias. Se mere HER og HER.
3. Sundhedsmyndighedernes påstande om, at bestrålingen ikke indebærer nogen sundhedsfare/sundhedsrisiko, skyldes manglende viden samt politik:
3.1 Fejlagtige termiske grænseværdier
De nuværende grænseværdier tager udgangspunkt i det amerikanske forsvars-, radio- og radarindustris behov i 1950’erne, for at yde beskyttelse mod akutte effekter ved kortvarig eksponering. Forskere og bureaukrater valgte som et kompromis, at den eneste relevante skadesmekanisme man skulle forholde sig til, var (termisk) opvarmning af væv (som i en mikrobølgeovn). Efter nogle simple forsøg med rotter og hunde blev der sat grænseværdier for, hvor kraftig eksponering vævet kan modstå, før opvarmningen bliver skadelig. Det er stadig “god latin” blandt fysikere, der ikke ved meget om biologi, men som tænker teoretisk ud fra simpel fysik eller forsvarer gammel viden af andre grunde, f.eks. industriinteresser. Om hele baggrunden for de eksisterende grænseværdier se mere HER.
3.2 Teleindustriens “ingen risiko” fællesskab
Den opvarmningsbaserede (termiske) tankegang fastholdes af den magtfulde IEEE – Institute of Electrical and Electronics Engineers (gennem underafdelingen International Committee on Electromagnetic Safety ICES) og af ICNIRP – International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. IEEE er en verdensomspændende interesseorganisation, mens ICNIRP er teleindustriens private og selvsupplerende NGO, der ikke er mere international end dens navn. De gør det begge klart, i sidebemærkninger i deres dokumenter, at de ikke tager ansvar for påvirkninger, der kan være forårsaget af andet end opvarmning (termiske effekter), og at andre derfor skal undersøge, om der kan være skader fra andre egenskaber ved strålingen (biologiske effekter). Sådanne studier er dermed overladt til andre (stater, EU, arbejdsgivere osv.), men disse andre udfører ikke deres arbejde: De har valgt at stole fuldt ud på IEEE og de af ICNIRP varmebaserede anbefalinger, eller de udpeger et midlertidigt udvalg – med medlemmer fra IEEE og ICNIRP (“ingen risiko” fællesskabet) for bordenden – som derefter bruger den samme opvarmningstankegang til at vurdere forskningen. De finder selvfølgelig ingen dokumentation for, at der findes effekter baseret på andre – dvs. biologiske – mekanismer.
ICNIRP og IEEE, er de to private standardiseringsorganer på området, der har direkte adgang til FCC (den amerikanske tilsynsmyndighed) og WHO’s to-personers kontor, The International EMF Project (der har til opgave at forsyne verden med en fælles standard for strålebeskyttelse). WHO får sin kapacitet og ekspertise ved at hente hjælp fra ICNIRP og IEEE, der begge er helt domineret af den “termiske tankegang” og ikke levner plads til anden viden. ICHNIRP stiller endvidere helt særlige krav for evidens før man kan acceptere andre skade effekter end opvarmning, krav som den færreste forskning kan realisere. Find mere om ICNIRP HER og HER samt om den tætte tilknytning til WHO HER.
3.3 Myndighedernes tavshed og disinformation
Dansk (og flere andre lande bl.a. Norge og Sverige) strålebeskyttelse er baseret på ICNIRP’s retningslinjer uden tilpasninger. Sundhedsstyrelsen skriver, at man “i henhold til Sundhedsloven, (skal) følge forskningen på området, og informere borgerne, hvis særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.” Forskning bliver dog fortolket på den ICNIRP’ske måde.
Om forskningen skriver Sundhedsstyrelsen: “Mistanken om en kræftrisiko (er) ikke blevet styrket videnskabeligt siden 2011” og videre hedder det: “På baggrund af det nuværende videnskabelige grundlag kan man hverken be- eller afkræfte en sammenhæng mellem mobiltelefoner og kræft.” Og så alligevel:
“Nogle videnskabelige undersøgelser har vist, at radio- og mikrobølger kan forårsage biologiske effekter på celleniveau, uden at cellerne opvarmes – altså også ved intensiteter, der ligger langt under de nuværende grænseværdier. Man kan dog ikke konkludere, at disse effekter på celleniveau kan påvirke organismen som helhed. Skønt mange velunderbyggede studier er foretaget, er der fortsat ikke videnskabelig enighed om, hvorvidt de påviste effekter kan medføre skader i organismen. Internationalt vurderes det derfor, at der fortsat er behov for kvalitetsstudier med klare og reproducerbare resultater, før der kan dannes grundlag for eventuelt at ændre de internationale anbefalinger og grænseværdier.” (opdateret oktober. 2024)
Normalt ville indrømmelsen af, at der findes “velunderbyggede studier” betyde at forsigtighedsprincippet blev taget i brug, i stedet læner styrelsen sig op ad ICNIRP’s “mekanistiske” model, hvor studier afvises af metodiske årsager, uanset hvor mange undersøgelser, der bekræfter dem.
Om interessekonflikter hedder det: “Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være skjulte interessekonflikter i ICNIRP eller WHO. Vi er heller ikke bekendt med, at disse organisationers arbejde med sundhedsmæssige aspekter af elektromagnetisk stråling skulle være finansieret af teleselskaberne eller deres respektive branche-organisationer.” (opdateret august 2024) Men det er ikke fordi, der mangler viden om interessekonflikterne.
Jens Kristian Gøtrik, daværende direktør for Sundhedsstyrelsen (2001-06), udtalte til Sianette Kwee om den daværende viden om sundhedseffekter ved elektromagnetisk stråling: ”Ja, vi ved godt, at der findes alt det her, men det har vi valgt at se bort fra, for vi vil ikke gøre befolkningen bange!” En tilgang Sundhedsstyrelsen har fulgt lige siden. Sianette Kwee, lektor, cand. scient, arbejdede indtil 2005 på Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet, hun deltog i 2004 i en høring for Teknologirådet i Folketinget.
4. Ingen grænseværdier for dyr og planter – eller vores børn
Der er ingen grænseværdier for eksponering af dyr. Observationer af dyr viser tydelige tegn på skadelige påvirkninger og indikerer, at vilde dyr uddør med omtrent samme hastighed, hvormed deres levevilkår forstyrres af ændringer i de elektromagnetiske forhold som følge af mikrobølger og anden elektromagnetisk stråling. Effekterne på træer kan tydeligt konstateres, når der udføres systematiske undersøgelser omkring mobilmaster. Et tyrkisk studie på fyrretræer er ret sigende for mobilmasters indflydelse.
Grænseværdierne for mobiltelefoni SAR (Specific Absorption Rate) er kun baseret på termiske effekter, og siger intet om absorption og effekten af mobilstrålingen hos børn. Testmodellen, benævnt ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin), er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model, med en hovedvægt på 5,5 kg. Den gennemsnitlige voksnes hovedvægt er mellem 4,5 og 5 kg.
Børn har en unik fysiologi, der resulterer i forholdsmæssigt større radiofrekvent-absorption sammenlignet med voksne. Børn har mindre hoveder, dvs. kortere afstand for mobilstrålingen til at nå de kritiske hjerneområder. Deres hjerner indeholder mere væske, der absorbere relativt mere energi fra de radiofrekvente kilder.
Fig. 3 viser, at simuleringer af eksponering fra mobiltelefonbrug har fastslået, at børn absorberer op til 10 gange mere radiofrekvent stråling i den pædiatriske lillehjerne, 10 gange mere i knoglemarven i kraniet og op til 30 gange mere i hippocampus. Børns øjne kan absorbere 2 og op til næsten 5 gange højere doser.
5. Det elektriske og magnetiske økosystem
Alt liv er elektrisk. Al kemi er elektrisk. Det betyder, at både vores gener og det biofysiske materialer, vi er bygget af (f.eks. collagen, et protein, som er helt fundamentalt for vores krop), kan påvirkes. Grundlæggende livsprocesser er tæt forbundet med det elektriske og magnetiske økosystem, vi lever i. Sygeligheder varierer for eksempel med solstormenes cyklusser. Med hver større ændring i det elektromagnetiske livsmiljø ser vi ændringer i sygelighed/dødelighed. Læger og meteorologer har observeret og fastslået det i hundreder af år.
For eksempel er influenzaepidemier tydeligvis forbundet med det elektriske og magnetiske økosystem (solstorme), og deres omfang påvirkes af det menneskeskabte elektromagnetiske miljø. Vejrsyge kan i detaljer knyttes til vejrfronter – og kommer før vejret skifter, og til specifikke frekvenser, der påvirker collagen og dermed påvirker stofskiftet. Se bl.a. studiet HER. Det er gammel viden. De samme frekvenser findes i f.eks. mobilkommunikation og skaber “digital vejrsyge” hos dem, der er mest følsomme (reumatikere og elektrooverfølsomme samt nogle epileptikere).
Dramaet i dette store økosystem illustreres af det faktum, at dødeligheden steg i USA i alle byer i den første periode efter de første mobilnetværk blev tændt. Tilsyneladende blev de svageste “væltet ud over kanten”. Læs mere i Arthur Firstenberg: Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet, 2018.
På samme måde afspejler dødeligheden under Cov-19 i detaljer udfasningen af 3G (som resulterede i lavere dødelighed) og udviklingen af 5G, hvilket resulterede i øget dødelighed. Igen blev de svageste “væltet ud over kanten”. Der præsenteres nu mere tydelige analyser af det.
6. Interessekonflikterne
Viden om den store påvirkning, som naturlige og menneskeskabte elektromagnetiske felter har på vores liv, modarbejdes meget aktivt af dem, der har interesse i, at vi har rummelige grænseværdier – dels af uvidenhed, dels af manglende vilje til at tro, at det kan være tilfældet, dels af faglige skyklapper, men ikke mindst grundet branche og industriinteresser.
7. Satellitternes hærværk på jorden
Vores brug af radiosignaler har formentlig også en negativ indvirkning på ozonbæltet, og den massive brug af kommunikationssatellitter spreder nu også bekymring blandt forskere for, at når de “nedbrydes” efter 4-5 års drift, vil rumskrot skabe et metalskjold rundt om på jorden, der vil forstyrre planetens elektriske økosystem.
8. Myndighedernes selvrefererende forsvarstale
Vores sundhedsmyndigheder svar på spørgsmålene er blot at “vi følger WHO” og “vi følger ICNIRP”. Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier: “Vi følger derfor resultaterne af international forskning samt anbefalinger sat af WHO og EU. Sundhedsstyrelsen har desuden et tæt samarbejde med relevante myndigheder i de øvrige nordiske lande.” I øvrigt gælder det, ifølge Sundhedsstyrelsen, at “For ikke-ioniserende stråling er frekvensen og dermed energien for lav til at kunne ødelægge genetisk materiale i bestrålede celler ved en direkte påvirkning” og derfor underforstået er det uskadeligt for mennesker.
Mulighed for indsigt eller afsporing
Som det fremgår er det store kræfter, der er på spil. Den opmærksomhed, som skærme og skærmtid har fået og får, er positiv og kan åbne op for, at folk begynder at kan graver lidt dybere ned i de underliggende og mere dramatiske emner.
Men opmærksomheden på skærme og skærmtid kan lige vel opfattes som en afsporing i forhold til alle de forhold, som er italesat ovenfor. Det er også karakteristisk, at når man på de sociale medier kommenterer opslag om skærme og skærmtid ved at gøre opmærksom på de strålingsmæssige risici, er der som regel dyb tavshed og som oftest ingen likes.
Tavsheden kan selvfølgelig skyldes flere ting: at man ikke ønsker at vide mere; at man er bekymret for at få et mærkat sat på sig (sølvpapirshat eller lign.), hvis man billiger synspunktet om risici ved stråling, at man er totalt ligeglad eller måske, hvad er konsekvensen i bredere forstand, hvis jeg acceptere præmissen….
Vil du vide om om emnet?
Einar Flydal kommer i sit blogindlæg med nogle norske bogforslag som Videnscentret kun kan bakke op om:
Hvordan forskningen som finder sundhedsskader, modarbejdes – specielt når det gælder hjernekræft – dokumenteres indgående, men i en levende og letlæselig form, i den nye bog ‘Trådløse skjermer – stråleskadene og tilsløringene av dem‘ (2024) (588 sider og et omfattende litteraturregister), skrevet af epidemiologen Devra Davis. Hun voksede op i USA’s rustbælte (tidl. stålbælte) og specialiserede sig siden i miljøskabt kræft. Et område var hun rådgiver for hos både Reagan, Clinton og Obama. Først og fremmest dokumenterer bogen, hvordan industrien fører krig både mod de forskere, der påviser skadeeffekterne, men også mod deres forskning.
Arthur Firstenberg: Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet (2018). (665 sider incl. noter, referencer og stikordsregister). Bogen er blevet en international klassiker og er i dag oversat til 8 sprog. Den tager læseren med på en rejse fra 1780 og frem til i dag, en rejse, der er spændende, sjov og ikke mindst særdeles lærerig. Bogen guider os gennem forskningen i, hvordan elektricitet og stråling påvirker vores helbred og hele vores livsmiljø fra celleniveau til ionosfæren.
Den korteste, mest enkle og mest polemiske bog over for ICNIRP og WHO er cellebiofysiker Susan Pockett’s: Strålingstågen – Sundheds- og miljøforureningen fra mikrobølgerne (2020). (237 sider). Bogen fortæller, hvordan telebranchen forurener livsmiljøet med impulser, der påvirker biologien helt ned på celleniveau – både hos mennesker og dyr. Pockett viser forskningen, politikken, dokumentationen og bedraget.
Bog, der går dybt ned i detaljer om historien bag nutidens grænseværdier, er historikeren Nicolas Steneck og IKT-ingeniøren Tom Butler: Debatten om mikrobølgerne – fra jagten på svar til industriens forsvar. (544 sider) Den er pt. udsolgt, men kommer i en ny udgave. Bogen fortæller historien om, hvordan USA’s beskyttelse mod elektromagnetiske stråler opstod – og hvordan vi fik et strålebeskyttelsessystem, der absolut ikke beskytter, men i stedet forårsager sundheds- og miljøskader. Stenecks historie slutter i 1984, og Butler giver et overblik over den viden, der er på området frem til 2022. Bogen er en slags “akademisk triller” for folk med fornemmelse for, at “djævelen er i detaljerne”.
En bog på dansk, der kan downloades. Kim Horsevad: Kortlægning af bioreaktivitet ved mikrobølgestråling i non-termiske intensiteter (2015). Horsevad er naturformidler og var den, der lod sine elever udføre ”karseforsøget”, der demonstrerede mikrobølgers biologiske skadevirkninger. Bogen beskriver det manglende bindeled mellem den kendte elektrofysiologi og cellepatologien på den ene side og de synlige biofysiologiske konsekvenser den anden side. Han formidler vanskelig viden og henvender sig både til en faglig personkreds, men også til læsere, der ønsker en forståelig forklaring på noget næsten uforståeligt.
Hele bogen kan downloades gratis her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/10/Kortlaegning_af_Bioreaktivitet_ved_Mikroboelger_i_non-termiske_Intensiteter-PreprintA4-2015.pdf
Einar Flydals side, hvor du kan bestille de nævnte bøger, men også downloade andre helt gratis, finder du HER.
På siden HER finder du ligeledes en litteraturoversigt samt dokumenter (under opbygning), også med gratis download muligheder.
En oversigt over forskere og lægers mange Appeller finder du HER. Nogle kan stadig underskrives af almindelig borgere.
Videnscentrets intro oversigt finder du HER. (Opdatering er påbegyndt)
Læs mere her:
