ICNIRP’s retningslinjer for forskningsmetode til brug for anbefalinger til grænseværdierne for elektromagnetisk stråling.

ICNIRP erklæringen fra 2002 udgør de retningslinjer for videnskabelig metode, som ICNIRP (*) har opstillet for vurdering af alle forskningsstudier indenfor området både i al almindelighed samt som en generel metodik til brug for alle, som “følger ICNIRP” – noget bl.a. de danske (1) og øvrige nordiske myndigheder og regeringer erklærer, at de gør.

Et demokratisk problem

ICNIRP’s retningslinjer bliver automatisk gjort til bl.a. både norske og danske regler – uden nogen form for oversættelse. Det er et demokratisk problem, for i det tunge læsestof er der indpakket antagelser, som forbliver usynlige. På den måde bliver både forståelsesrammer samt industri- og magtstrukturer solidt cementeret – uden at vi skal ty til skræmmende “konspirationer” eller lignende for at forklare det.

Derfor fandt Einar Flydal det nødvendigt i sommeren 2022 at oversætte erklæringen fra 2002 til norsk, et dokument som må betragtes som et nøgledokument. Det findes to versioner og Flydal anbefaler for nemheds skyld at man starter med dokumentet med fleste kommentarer. Og det er ingen skam i at stoppe, for det er stof, der er skrevet til folk der er uddannet indenfor området, som han skriver.

De to oversatte versioner:

a) Den første version “uden kommentarer” er kun med de mest nødvendige praktiske kommentarer til oversættelsen og til fagordene.
Link til oversættelsen:
https://einarflydal.com/?smd_process_download=1&download_id=75224

b) Den anden version “med kommentarer” indeholder også Einar Flydals kommentarer både metoden og til teksten, samt hvordan teksten gør forskere, ledere, erhvervsliv og den offentlige mening blinde for de skadelige virkninger af “svag” “ikke-ioniserende” stråling. Gennem brug af farver og fodnoter gør han opmærksom på centrale steder i teksten.
Link til oversættelsen:
https://einarflydal.com/?smd_process_download=1&download_id=75217

Derfor er en oversættelse nødvendig

I dokumentet med sine egne kommentarer uddyber Einar Flydal, hvorfor det var og er nødvendigt at oversætte dokumentet.

Der er forgår i dag en massiv vækst af nye kilder til “svag” “ikke-ioniserende” stråling. (3) Sundheds- og miljøeffekter dokumenteres løbende, både i mindre og store forskningsrapporter, men de bliver ikke hørt. Hvorfor er det sådan? Har myndighederne og herunder den danske Sundhedsstyrelse skyklapper på?

ICNIRP erklæringen fra 2002 udgør, som nævnt, de aktuelle retningslinjer for den videnskabelige metode, som ICNIRP har opstillet for sit arbejde, for sine evalueringer af forskningsstudier, samt for alle forskeres undersøgelser generelt på området, og som en generel metode til brug for alle, der “følger ICNIRP”.

Metodikken fører os ind i en forståelsesverden, der som Einar Flydal skriver: “opbygger en både faglig og metodisk begrundet blindhed over for de mere subtile effekter, som stråling kan have på biologien.”

Einar Flydal fremhæver følgende punkter:

1. ICNIRP tilbyder verden en fælles metodik baseret på et ideal, hvor alle faktorer skal kortlægges, hver faktor skal testes, vægten af ​​faktorerne skal kvantificeres, og det skal beskrives i detaljer, hvor meget af hvilken slags stråling der skal til for at forårsage en reaktion. Altså en “mekanistisk” model, hvor årsager og virkninger bør undersøges mest muligt i et laboratorium, så sikre, kvantitative modeller kan udvikles.
   
2. ICNIRP har – på papiret – en meget åben holdning til, at der er sundhedsskadelige effekter, som ikke kan fanges af ICNIRPs metodik, men ICNIRP overlader det dog til andre at forholde sig til sådanne effekter.
   
3. ICNIRP vil holde sin metodik enkel og er baseret på den antagelse, at jo mere energi der tilføres, jo flere sundhedseffekter opstår der, men først skal en tærskel overskrides. Det er derfor en simpel dosis-respons model, hvor tærsklen og mængden af ​​energi er nøglerne. ICNIRP begrænser sit mandat samt alle dets retningslinjer og litteraturgennemgange til dette og fraskriver sig ansvaret for effekter, som er subjektive, og ikke kan måles eller som ikke samvarierer med mængden af ​​energi.
   
4. Denne grove tankegang kunne fungere f.eks. under den kolde krig, hvor der var få men kraftige sendere. Ambitionen var dengang at forhindre brandskader foran de militære radarer.
   
5. Historien er for længst løbet fra en sådan holdning: “Svag” “ikke-ioniserende” stråling er i dag forbundet med både akutte helbredsproblemer og langvarige skader. Resultaterne er veletablerede, men accepteres ikke af ICNIRP. Selv de mest åbenlyse fund af sundhedsproblemer, som både forskning og erfaring igen og igen forbinder med menneskeskabt stråling, afvises. De afvises af metodiske årsager, uanset hvor mange undersøgelser, der bekræfter dem – fordi resultaterne ikke er ensartede nok, eller målingerne ikke er gode nok til at finde grænseværdier, eller fordi de ikke er i overensstemmelse med den gældende opfattelse, som ICNIRP definerer det.
   
6. De sundhedseffekter, der ikke kan kædes sammen med en grænseværdi for eksponering, overlader ICNIRP til andre – og fraskriver sig ansvar. Samtidig råder ICNIRP dem til, at når de skal vurdere forskning, så skal de bruge ICNIRP’s metodik – som derfor gør dem blinde. (Da medlemmer af ICNIRP har nøglestillinger i de udvalg og råd, der har størst indflydelse på regeringernes politik i vores del af verden, betyder det, at konklusionerne i disse undersøgelser altid forbliver de samme – at resultaterne “ikke er bevist med tilstrækkelig sikkerhed” osv. I ICNIRP’s metodik tæller det ikke med, at det længe er blevet fastslået (4), at “svag” “ikke-ioniserende” stråling er en miljømæssig stressfaktor med mindre eller større sundhedseffekter. Fordi det ikke er etableret med ICNIRP’s metode.
   
7. ICNIRP slår selv fast, at hele metoden har et stort skønsmæssigt element, til trods for at det formodes at være videnskabeligt og objektivt.

Videnskabeliggørelsen

ICNIRPs retningslinjer har i i de nordiske lande (og på Island) status som en automatisk en gældende forskrift – uoversat. Sproget er, typisk for internationale standarder, så kompliceret og tungt at de færreste vil læse det. Det er et demokratisk problem, for på den måde kan hvad som helst blot passere.

Det er baggrunden for oversættelsen af ICNIRP dokumentet her til norsk. Det er fortsat fagligt og er af interesse for dem som vil forsøge at nå ind i tænkningen bag – og hvordan en forståelsesramme bygges op – med skyklapper overfor den den viden og forskning vi har i dag.

Beskyttelse fra stråling er fysikernes domæne. Kvantificering og streng dokumentation er en del af deres professionelle etik. Men det ville være naivt ikke også at fortolke ICNIRP’s metoder i forretningspolitiske termer: “Videnskabeliggørelse” kan bruges som et forsvar for industrien. (5) Netop fordi ICNIRP’s perspektiv er så utilstrækkeligt, bruger mange lande kun ICNIRP’s anbefalede grænseværdier som et første skridt. De indfører herefter yderligere restriktioner, f.eks. forbud mod Wi-Fi i børnehaver og folkeskoler. Det at følge ICNIRP-retningslinjerne. “at følge ICNIRP” og “følge WHO”, som f.eks. det norske stråleværn og de norske sundhedsmyndigheder siger og skriver, at de gør, betyder bl.a. at bruge dette handlingsrum, når det er i tråd med etableret viden.

——-

Sproget i dokumentet er gjort lidt lettere, der hvor det kunne lade sig gøre uden risiko for ændringer i meningen. Fremmedord og fagudtryk er erstattet med norske udtryk, hvor de er veldækkende. Du vil opdage, at en række ord og påstande er kommenteret/forklaret [i parentes, eventuelt i fodnoter]. Og jeg har markeret en række udsagn: GUL markerer udsagn, hvor ICNIRP afgrænser, hvad ICNIRP gør. BLÅ markerer udsagn, hvor ICNIRP angiver, hvad det er for opgaver, som andre (statslige eller private) aktører skal tage ansvar for. Med GRØN er markeret nogle centrale steder, hvor præmisserne for en blind strålebeskyttelse er lagt. Rød tekst angiver udsagn, som synes særligt bemærkelsesværdige. Markeringer er kun eksempler. (6)

Einar Flydal:

Cand. polit og MTS (politolog og telecomstrateg). Har arbejdet indenfor informations- og kommunikationsteknologi området bl.a. som forsker og seniorstegirådgiver i Telenor ASA og som universitetslektor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU). Efterat han blev pensionist i 2011 er han blevet en vigtig kritiker af norsk strålebeskyttelse.
Se mere her: https://einarflydal.com/om/

Noter:

*) ICNIRP (Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse) er en tyskregistreret NGO for teleindustrien. Den er ikke mere international end dens navn og er ikke forpligtet i forhold til internationale konventioner eller andet. Den formåede kort efter starten i 1992 at blive den egentlige standardsætter for grænseværdier for elektromagnetisk stråling. De fleste europæiske regeringer – og WHO – henviser til ICNIRP’s retningslinjer i deres nationale grænseværdier for strålingseksponering. ICNIRP er ikke åbent for interesserede fagfolk. Medlemmer af dens videnskabelige komité udpeges internt. Ingen, der hævder, at der er tilstrækkeligt videnskabeligt materiale til at sænke sikkerhedsstandarderne, er repræsenteret. Ifølge ICNIRP er kun det termiske paradigme (opvarmning) “i overensstemmelse med den nuværende videnskabelige forståelse.”
1) https://www.sst.dk/da/viden/straaling/straaling-i-hverdagen/mobiltelefoni-og-traadloes-teknologi/graensevaerdier
2) https://einarflydal.com/2022/08/05/her-far-du-icnirps-forskningsmetode-pa-norsk/#more-75219
3) Nogle har hævdet, at det måske mest beskrivende udtryk, vi står over for vedr. strålebeskyttelse, er ‘svag’ ikke-ioniserende stråling’: ‘Ikke-ioniserende’ betyder, at stråling inden for det relevante frekvensområde (som strækker sig fra synligt lys via mikrobølger, radiobølger og ned til 0 Hz) ikke har nok energi til at bryde molekylære bindinger eller atomer med det samme. Men det er en sandhed med store modifikationer: “ikke-ioniserende” gør det kun indirekte gennem forskellige kemiske processer. “Svag” bruges til at betegne, at den pågældende stråling, f.eks. fra en AMS-måler eller mobiltelefon, indeholder for lidt energi til at give varmeskader, men at det er hensigten, forstås kun i det faglige miljø.
4) Etableret: betydning i forskning: etableret, alment kendt, veldokumenteret, accepteret i det relevante faglige miljø.
5) Bemærk, at “videnskab” og “videnskabelig” især bruges i de formelle videnskaber såsom matematik og fysik. Og jo stærkere formaliseringen er, jo mindre åbne er fagene for det, de ikke allerede tror, ​​de forstår i faget. Så hvad du vinder på gyngerne, taber du på karrusellen…
6) Både denne version og en version med kun “oversættelseskommentarer” kan findes på https://einarflydal.com/utredninger-boker m-m-a-laste-ned-bestille/, kort link: https://bit.ly/3QiDuQw

Her finder du mere om ICNIRP:

ICNIRP’s trylleri og illusion

Grænseværdierne for EMF og den virkelige verden – et engelsk perspektiv

Den sørgelige historie om eksponering for mobilstråling – hvordan kom vi hertil?

Stråling fra 5G mm. bølgerne er farligere end vi tror, men hvem har ansvaret?

Vil 5G dræbe mig?

Den lyse fremtid

5G tester grænserne for tillid

Internationale grænseværdier for mikrobølgestråling