Lysforurening og dyrelivet
Foto: T. R. Shankar Raman, Wikimedia Commons
Alle typer landdyr, såsom insekter, fugle, pattedyr og padder, men også planter, påvirkes af lysforurening i eller nær byområder. Det påvirker deres daglige biologiske rytme og kan ændre deres adfærd.
Lysforurening påvirker dyrs overlevelse, reproduktionstid, migration og spredning. Trækfugle, der bruger måneskin til at orientere sig, bliver forvirrede af lysforurening. De mister deres retningssans og ender ofte med at dø. Dette fænomen kaldes ‘dødelig lystiltrækning’.
I løbet af de sidste 15 år har der været en betydelig mængde forskning i de økologiske effekter af menneskeskabt belysning over hele kloden. Vi kender dog stadig ikke alle de effekter, lysforurening har på dyrelivet.
Menneskeskabt lys og dyrelivet
Ved lysforurening forstår vi som regel alt lys, som er spildlys. Med spildlys menes overskydende lys, som ikke tjener et nødvendigt formål for mennesker i mørket. Eksempler herpå er julebelysning, belysning fra reklameskilte og facade belysning på bygninger.
Men når vi taler om dyr, er der effekter ved al menneskeskabt belysning herunder vejbelysning og anden belysning, som vi opfatter som nødvendig.
De skadelige effekter af menneskeskabt lys er blevet gennemgået for flere artsgrupper, herunder flagermus, insekter, havfugle, fisk, hvirveldyr og hav-, kyst– og flodmundingsarter herunder tidvandsområder. Hyppigheden af effekter for adskillige arter er også blevet gennemgået. Disse reviews kommer med adskillige undersøgelser, der har ført til væsentligt mere viden om effekterne på forskellige artsgrupper, den forskelligartede karakter af disse effekter, og hvordan de manifesterer sig på tværs af trofiske niveauer, dvs. på deres position i fødekæden, og derved en øget bevidsthed om dette miljøproblem.
Indlægget her tager udgangspunkt i forskningsartiklen ‘Effects of anthropogenic light on species and ecosystems‘ af Annika K. Jägerbrand et al. 2023.
Effekten af menneskeskabt lys på forskellige artsgrupper
Fugle
En af de mest etablerede effekter af menneskeskabt lys på fugle er deres reaktion på lyset under træk. Mange fugle, herunder ellers dagaktive arter, trækker om natten. De tiltrækkes af lys og desorienteres af det, især stærke lyskilder og lyse pletter i mørke områder. Denne tiltrækning til lys kan ikke kun få dem til at kollidere med bygninger, fyrtårne, olieplatforme og skibe, men kan også aflede dem fra egnede mellemlandingssteder. Trækruter ligger ofte tæt på oplyste byområder. I områder med mørke omgivelser, såsom øer, tiltrækker lyskilder havfugleunger, hvilket direkte kan resultere i høj dødelighed og udmattelse. Mange andre effekter er mindre gennemgribende, men stadig problematiske; lys kan f.eks. fremkalde stress og forstyrre søvn. Mange fuglearter i tempererede zoner er afhængige af den nøjagtige sæsonbestemte timing i forhold til yngling samt den nøjagtige daglige timing af sangaktivitet og fouragering, hvorfor selv en let forstyrrelse i den tidsmæssige organisation kan være problematisk.
Pattedyr
De fleste flagermus er meget nataktive og reagerer stærkt på lys, en reaktion der er drevet af frygt for rovdyr eller fourageringsøkologien. For eksempel er hurtigt flyvende, adrætte flagermus mindre skræmt af lys og fouragerer ved ophobede insekter omkring lyskilder, hvorimod langsomt flyvende flagermus opholder sig på beskyttede steder. Flagermus er særligt sårbare, fordi de bruger lineære landskabselementer som skovkanter, levende hegn og vandløb til at guide sig i fouragering og pendling. Lys langs pendlings- og fourageringsruter kan fungere som en barriere og derved forstærke dets negative virkninger ved at fragmentere habitatnetværk. Menneskeskabt lys i eller nær flagermusens hvilesteder kan føre til forsinket fremkomst eller ved at den opgiver sine hvilesteder, hvilket har negative konsekvenser for populationers overlevelse.
Andre nataktive pattedyrs reaktioner på lys er, ligesom flagermus, drevet af frygt for rovdyr. Et fald i aktiviteten af nataktive arter ved lys om natten er blevet rapporteret i talrige laboratorieforsøg. Mange pattedyr arter reducerer også deres aktivitet som en reaktion på måneskin og viser en sammenlignelig respons på menneskeskabt lys. Menneskeskabt lys kan ligeledes ændre gnaveres rumlige adfærd og reducere deres levetid og reproduktion. Større pattedyrarter som hjorte og rovdyr kan også ændre deres rumlige aktivitet. I større skala kan lysets afskrækkende virkninger på infrastrukturen have vidtrækkende effekter, fordi pattedyr kan holde op med at bruge passagestrukturer. Som det er tilfældet med mange andre arter, kan menneskeskabt lys have dybtgående effekter på pattedyrs daglige og sæsonbestemte rytmer af aktivitet, fysiologi og reproduktion.
Hvirvelløse dyr – insekter
Insekters tiltrækning af lys er et velkendt fænomen. I naturlig mørke omgivelser kan insekter tiltrækkes af lave lysintensiteter, og omfanget af tiltrækning til en lyskilde afhænger af tilstedeværelsen af omgivende lys. Insektets flyvning mod lys kan være en tillært reaktion, på den oprindelige orientering mod måneskin og er relateret til farvesammensætning. Blåt lys (<500 nm) tiltrækker flere insekter end de gule og røde dele af spektret. Insekters tiltrækning af menneskeskabt lys kan forårsage dødelighed og udmattelse, hvilket kan spille en rolle i den globale insekttilbagegang. Det er blevet bekræftet af det faktum, at lysfølsomme nataktive arter, der flyver mod lys, har vist kraftigt fald i bestanden. Faktisk har lysmaster vist sig at påvirke den lokale forekomst af møllarver. De såkaldte “miljøvenlige” LED-gadelygter forårsager en endnu mere alvorlig lysforurening for insekter end de traditionelle natriumpærer. Tilbagegangen af insekter kan endvidere være forårsaget af lysets negative indvirkning på reproduktion og udvikling.
Møl som eksemplet
Douglas Boyes, UK Centre for Ecology and Hydrology, der ledede forskningsprojekt om gadebelysning fortalte: ”Vi fandt tal, som du ikke rigtig er vant til som økolog. Normalt finder du måske ændringer på 5-10% rundt omkring, men her fandt vi et mere end 50% stort fald i antallet af larver i de områder, der var oplyst af gadelygter.” Undersøgelsen fandt at antallet af møllarver i hegnshække ved vejene i landdistrikterne i England var 52% lavere under LED -lamper og 41% lavere under natriumlamper sammenlignet med nærliggende uoplyste områder. I græskanterne var antallet af møllarver nær lysdioder en tredjedel lavere end i uoplyste områder, hvorimod natriumlys havde ringe effekt på antallet. De hvide LED-lys er mere energieffektive, men producerer mere blåt lys, hvilket er den farve, der hovedsageligt ses af insekter.
Møl er vigtige bestøver og leverer essentiel mad til fugle og andre dyr, men det samlede antal af møl i eksempelvis Storbritannien er faldet med en tredjedel i løbet af de sidste 50 år. Ifølge Boyes findes der 2.500 mølarter i Storbritannien: “De er meget vigtige som bytte for fugle, flagermus, pindsvin og andre hvirvelløse dyr. Men de er også meget vigtige bestøvere. De har nattevagten, når dagbestøverne er gået i seng.”
Insekter, der er afhængige af bioluminescerende signalering, såsom ildfluer, er særligt sårbare over for menneskeskabt lys og er direkte svækket i deres reproduktion. En undersøgelse fra Belgien har vist, at gadelygter skadede hun glødeormes evne til at tiltrække en mage. Studiet fandt, at biller i mørke områder normalt fandt en mage efter en nat med glød, men i de oplyste områder tog det op til 15 nætter. I England er antallet af glødeorm faldet med tre fjerdedele siden 2001. (8)
Menneskeskabt lys fratager insekter som vandinsekter og gødningsbiller deres evne til at bruge lyssignaler til orientering. For flere andre hvirvelløse grupper er effekterne af lys veldokumenterede, herunder opportunistisk fouragering omkring lyskilder af edderkopper og snegle. Endelig kan menneskeskabt lys ændre artssammensætningen i hvirvelløse dyresamfund.
Insektapokalypsen
Rapporter om de faldende insektpopulationer har forskrækket forskerne, ødelæggelsen af naturlige vilde områder, pesticider og klimakrisen angives som de væsentligste årsager. Et tysk studie har vist, at den samlede mængde af flyvende insekter er gået tilbage med 74 % hen over 27 år. Vi ved nu også at elektrosmog har betydning for deres overlevelse. Hertil kommer, at lysforureningen stiger globalt med knap 10 % hvert år hvilket ligeledes er en “vigtig, men ofte overset faktor i insektapokalypsen”, da det som nævnt gør bl.a. insekter mere synlige for rovdyr samt forstyrrer deres fødeindtagelse og reproduktion.
Padder
Tidlige feltobservationer har givet dokumentation for, at menneskeskabt lys påvirker paddernes reproduktion, visuelle ydeevne og aktivitetsmønstre. Hos tudser har eksponering for menneskeskabt lys vist sig at forårsage reducerede aktivitetsniveauer, ændret energiallokering og nedsat juvenil vækst og metamorf varighed. Menneskeskabt lys kan også ændre avlsadfærd og reducere tudsernes befrugtningssucces. Hos frøer, selvom partnervalgsadfærd ser ud til at være upåvirket af menneskeskabt lys, har det vist sig at forkorte kaldesæsonen og ændre den daglige kaldeperiode.
Krybdyr
Viden om effekten af menneskeskabt lys på krybdyr er generelt begrænset, men dets effekt på havskildpaddepopulationer er almindeligt kendt. Nyudklækkede unger er meget modtagelige for desorientering forårsaget af lys, når de krydser stranden for at nå havet, hvilket fører til høj dødelighed. Desuden kan menneskeskabt lys selv ved lave niveauer forstyrre skildpaddernes orientering på stranden, hvilket resulterer i suboptimal udvælgelse af redesteder. Skildpaddereder er gået tilbage i oplyste områder på tværs af flere arter, hvor skildpadder bruger oplyste strande sjældnere eller helt undgår dem. Nogle dagaktive krybdyr, såsom gekkoer, er i stand til at fouragere om natten i nærvær af menneskeskabt lys. På samme måde foretager grønne anoleøgler (Anolis carolinensis) en del af deres normale fouragering i dagtimerne men udviser også aktivitet i løbet af natten.
Fisk
Sammenlignet med landlevende organismer har fisk fået mindre opmærksomhed i undersøgelser, der undersøger effekterne af menneskeskabt lys. Menneskeskabt lys kan påvirke fiskebestande gennem ændringer i overlevelsesrater, gydning, klækningssucces og fysiologi samt kan ændre fiskenes tidsmæssige og rumlige aktivitet og øge deres energiforbrug. Det kan igen stimulere forskellige adfærdsmønstre såsom rede bevogtningsaktivitet, større natlig aktivitet, overordnet aktivitet både dag og nat, øget tid brugt i åbne områder samt opretholdelse af tilstedeværelsen i et område. Fiskearter kan tiltrækkes eller frastødes af lys. For eksempel kan positive fototaxa føre til samling af mindre fisk omkring belysning, hvilket gør dem til et let bytte for rovfisk. Nogle arter kan have gavn af fouragering under lysere forhold, men om fordelene opvejer omkostningerne over tid, er stadig uvist. Meget lave lysniveauer kan have indvirkning på fiskenes adfærd. For eksempel tiltrækkes regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) af lave niveauer af brobelysning, som yderligere afhænger af forskellige miljøfaktorer, hvilket gør det til et komplekst problem.
Planter
Selvom effekterne af menneskeskabt belysning på kommercielt dyrkede planter er veldokumenterede, er der mangel på viden om lysets effekt på planter og plantemedierede reaktioner i det naturlige miljø. Belysning tæt på træer kan føre til øget fotosyntese og morfologiske ændringer gennem flytning af biomasse fra rødder til blade. Hos løvfældende træer fremmer eksponering for menneskeskabt lys fremkomsten af bladknopper og forsinker sammen med temperaturen farvningen af blade. Artsspecifikke variationer i respons på menneskeskabt lys er også blevet påvist i urter og græsser.
Effekten af menneskeskabt lys på dyrs døgnrytme
Kontrasten mellem høje lysniveauer om dagen og lave niveauer om natten gør det muligt for arter at dele det samme levested inden for en 24-timers cyklus. For de fleste arter er fototilstande afgørende for deres evne til at overleve. Organismer har brug for optimalt at planlægge aktivitet, hvile og søvn under (artsspecifikke) naturlige lysforhold.
Forstyrrelsen af rytmen i naturlige systemer med lys om natten har tiltrukket sig stigende interesse, især i laboratorieundersøgelser. For eksempel har det vist sig, at musvitter (Parus major), der blev udsat for lave lysniveauer i den mørke fase af lyscyklussen, fremskyndede påbegyndelsen af deres daglige aktiviteter. Rytmen hos laboratoriemus viste sig at blive svækket af svagt lys om natten, og deres hormonelle rytme blev påvirket. Lys om natten har også vist sig at forstyrre døgnrytme genekspressionen hos musvitter. I felten er der observeret en fremskreden start for daggrysang hos flere fuglearter, og individuelle solsorte (Turdus merula), der udsættes for højere niveauer af menneskeskabt lys, begynder deres aktivitet tidligere på dagen. I modsætning hertil reagerer nataktive arter på lys ved at forsinke deres aktivitet. For eksempel dukker de mindste hesteskoflagermus (Rhinolophus pusillus) op senere, når deres hvilested er oplyst. Fuglearter, der normalt starter deres daggrysang relativt tidligt under stadig lave lysniveauer, såsom rødhalsen (Erithacus rubecula), reagerer stærkere på tilstedeværelsen af kunstigt lys sammenlignet med andre fugle (f.eks. blåmejsen, Cyanistes caeruleus), der starter sin daggrysang senere på morgenen.
I tempererede zoner forstyrrer menneskeskabt lys arternes årlige cyklus. Træer forsinkes i deres bladfald fra grene tæt på gadelygter. Menneskeskabt lys kan fremme reproduktion hos fugle, forsinke reproduktion hos pattedyr og forlænge den årlige reproduktion hos insekter.
Den globale overgang til hvid LED-belysning vil sandsynligvis forværre lysforureningen i havet og dens indvirkning på tværs af arter, populationer og marine økosystemer. Atlasset udarbejdet af T. J. Smyth et. al om global lysforurening i havet kan være et effektivt værktøj til at guide forskning samt bevarelse for at afbøde de økologiske virkninger af kunstigt lys om natten (ALAN).
Vejen frem
Forskningsrapporten slutter af med nogle bud på mulige foranstaltninger for at holde naturområder mørke, begrænse lysemissioner fra nære og fjerne lyskilder og derved reducere himlens lysstyrke. Rapporten foreslår, at der hurtigst muligt gennemføres strategier til forebyggelse af lysemissioner til naturbeskyttelsesområder for at sikre beskyttede arters overlevelse på lang sigt, helst ved kombinationer af forskellige lysbegrænsende foranstaltninger.
Der er blevet dannet internationale initiativer for at etablere politiske rammer, der sigter mod at reducere lysforurening, såsom konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS). Der arbejdes i Den Internationale Kommission for Belysning (Commission Internationale de l’Eclairage, CIE) på at udvikle retningslinjer for minimering af virkningerne af menneskeskabt belysning på det naturlige miljø. Desuden har nogle lande implementeret nationale retningslinjer, der sigter mod at reducere økologisk lysforurening. På nuværende tidspunkt er udendørsbelysning ikke inkluderet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som er blevet vedtaget af alle FN’s medlemmer. Dette er meget uheldigt, fordi mange verdensmål er markant påvirket af udendørs belysning og lysforurening. For en økologisk bæredygtig udvikling bør det være en presserende prioritet at holde naturligt mørke miljøer mørke og beskytte arter mod de negative virkninger af menneskeskabt lys. Det bør være en stærk motivationsfaktor for nationale og lokale myndigheder til at inkludere effekter af menneskeskabt belysning i planlægning og beslutningstagning mod en bæredygtig fremtid.
Fremtidige anbefalinger om økologisk beskyttelse bør sigte mod at fastsætte numeriske tærskelværdier på grundlag af belysningsstyrken eller luminansen for nuværende lyskilder og teknologier. Det vil gøre det lettere at omsætte nye forskningsresultater til praktiske retningslinjer for belysningsdesign samt opgradering af eksisterende belysningssystemer. I betragtning af variationen i arters respons på både spektrale forskelle og intensiteter, kan en simpel løsning til at afbøde virkningerne af menneskeskabt lys på alle arter være udfordrende. Derfor er det en vigtig mission for fremtidig forskning at undersøge forskellige typer af afbødningsforanstaltninger og deres effektivitet i forskellige arter og miljøer.
Noter:
1) Virkningerne af kunstigt lys om natten (ALAN) på marine økosystemer er dukket op som et fokus for økologisk lysforureningsforskning i de seneste år, men den globale udbredelse af ALAN i undersøiske marine økosystemer er ukendt. Vi har udledt et globalt atlas over ALAN i hele havvandssøjlen, der vil fremskynde vores forståelse af dets kilder og miljøpåvirkninger. I en dybde på 1 m er 1,9 millioner km2 af verdens kystnære have udsat for væsentligt biologisk ALAN, hvilket svarer til omkring 3,1 % af de globale eksklusive økonomiske zoner. Dette areal falder til 1,6 millioner km2 (2,7%) i en dybde på 10 m og til 840.000 km2 (1,4%) ved 20 m. De mest udsatte regioner er dem, der oplever intensiv offshore-udvikling ud over kysturbanisering. Atlasset fremhæver, at ALAN som et globalt forandringsproblem ikke er eksklusivt for land, men også er udbredt i verdens undervandshabitater ved indstrålinger, der fremkalder biologiske reaktioner i marine organismer.
Et systematisk overblik over effekter af lys fra lysdioder om natten på terrestrisk dyreliv
Effects of LED Lighting on Terrestrial Wildlife. ph.d. Travis Longgore, University of California Los Angeles, Institute of the Environment and Sustainability, Principal Investigator, Prepared under Contract #65A0766 between California Department of Transportation and Regents of the University of California, 31. marts 2023
Forskningsartiklen er meget grundig, men ikke let tilgængelig i sit sprogbrug. Du får her blot et resume samt indledningen fra kapitel 1.
Kapitel 1. Systematisk oversigt over effekter af lys fra lysdioder om natten på terrestrisk dyreliv, Travis Longcore, University of California Los Angeles, Institut for Miljø og Bæredygtighed
Resume
På grund af deres øgede effektivitet og lysstyrke er lysemitterende dioder (LED’er) nu det første valg til udendørs belysningsprojekter. I modsætning til højtryksnatriumlamper, som producerer længere bølgelængder og gul-til-orange lys, og lavtryksnatriumlamper, som producerer næsten monokromatisk gult lys, er LED’er normalt fuldspektret hvidt lys. På grund af forskellen i farve og intensitet samt særlige egenskaber som flimmer og ikke-Lambertiansk emission, har LED’er en anden effekt på dyrelivet end tidligere belysningsmodeller.
Der er i øjeblikket ingen væsentlig organiseret information om LED’ers effekter på dyrelivet. Denne litteraturgennemgang syntetiserer kendte eller sandsynlige effekter af lysdioder på vilde dyr for at give myndighederne et fælles sæt oplysninger til at vurdere miljøpåvirkninger samt metoder til afbødning.
Reviewet følger ROSES-protokollen til udvikling af et litteratur-“kort”. I stedet for en systematisk syntese blev der udarbejdet en beskrivelse af forskningsresultater og deres kvalitet med et resumé af resultaterne efter emneområde. Specifikke søgetermer blev brugt på tværs af forskellige databaser til at samle den relevante forskning, som derefter blev sorteret ved hjælp af CADIMA-programmet og specifikke screeningskriterier. Diskrete undersøgelser blev udtrukket fra de endelige støtteberettigede kilder. Et studie er defineret som en unik kombination af en population, intervention, komparator og resultat i en publikation.
Det største antal undersøgelser vedrørte dyrs bevægelser, efterfulgt af udvikling, reproduktion, stress og frygt, søvn og daglige rytmer, immunrespons og endelig synet.
Næsten alle undersøgte organismer var enten chordater (rygstrengsdyr) eller leddyr. De mest almindelige chordate undersøgelser omfattede udvikling efterfulgt af bevægelse med en betydelig mængde udført forskning relateret til dyrehold, især fjerkræ. De fleste leddyr undersøgelser handlede om bevægelse efterfulgt af udvikling med et betydeligt antal undersøgelser relateret til myg.
Forskning i lysforurening kan generelt bruges til at informere om vurderingen af effekterne af LED’er med undtagelse af specifikke LED-karakteristika for flimmer og ikke-Lambertiansk emission. Nuværende forskning understøtter afbødning af LED-påvirkninger ved at reducere intensiteten, kontrollere spild, reducere varighed og kontrollere spektrum for at undgå spidsfølsomhed for de fleste grupper over for kortere bølgelængder.
Betydelig variation i fotoreceptorfølsomhed og fleksibilitet af spektrale output fra LED’er argumenterer for vurderinger om specifikke berørte arter i bestræbelserne på at afbøde de negative påvirkninger fra LED’er.
Indledning
Lysemitterende dioder (LED’er) bruges til at producere belysning i næsten alle udendørs belysningsapplikationer, der installeres i øjeblikket. Deres konfigurerbarhed, energieffektivitet og tilhørende reducerede driftsomkostninger har ført til en engrostransformation af markedet for udendørsbelysning (Hecht 2012). Fordi LED’er udviklet til gade- og områdebelysning typisk er fuldt spektrum (hvid), samt deres energieffektivitet har det ført til brug af endnu mere lys, mens økologer har udtrykt bekymring over deres introduktion og brug, især i miljøfølsomme områder. En forskergruppe med speciale i flagermus og deres insekter satte spørgsmålstegn ved, om LED’er “sparer energi på bekostning af biodiversitet” (Stone et al. 2012). En anden gruppe hævdede, at “LED-belysning øger den økologiske påvirkning med lysforurening” (Pawson og Bader 2014). En horisontscanning af trusler mod bevaring i byøkosystemer anførte LED’er og hvidt lys som en ny trussel (Stanley et al. 2015). Selvom forskning i LED’er, deres egenskaber og deres effekter på arter er blevet udvidet efter en større LED-adoption på tværs af landskabet, er der endnu ikke nogen systematiske reviews, der syntetiserer dette arbejde for at vejlede landforvaltere, regulatorer og miljøplanlæggere. Væsentlige fremskridt kan opstå via en sådan syntese, som et middel til at målrette forskningen til områder, hvor evidensen er ringe, og til at vejlede modvirkningstilgange, hvor konsistente forskningsresultater i veldesignede undersøgelser er blevet fundet.
Selvom forskningen i lysdioder er stigende, har vi endnu ikke en bred syntese af deres potentielle og faktiske påvirkninger af det terrestriske dyreliv. Mange reviews er dog undervejs eller er offentliggjort for nylig for at adressere effekterne af lys om natten og aspekter af LED-konverteringen. For eksempel har nyere reviews omhandlet lyseffekter på bløddyr (Hussein et al. 2020), insekter (Owens og Lewis 2018, Desouhant et al. 2019), natlige bestøvere (Macgregor et al. 2015), havfugle (Rodrguez et al. 2017c. 2017c. ), flagermus (Stone et al. 2015), human fysiologi (Vetter et al. 2021) og alle biologiske processer (Sanders et al. 2021). Selvom disse bestræbelser omfatter effekterne af lysdioder og effekter på terrestrisk dyreliv, med undtagelse af den nylige meta-analyse af Sanders et al. (2021) og igangværende reviews (Adams et al. 2019, McLay et al. 2019), har disse reviews ikke været kvantitative til at beskrive forskningens karakteristika.
Selvom reviews omhandler problemer, der antages at adskille LED’er fra andre belysningskilder, f.eks. spektral output, er der kun få ressourcer, der indtil videre samler forskning om LED’er specifikt, der måske også kan opdage andre vigtige forskelle, såsom de potentielle effekter af flimmer (Inger et al. 2014) . En syntese på tværs af felt- og laboratorieundersøgelser er også nødvendig, da betydelig indsigt i hvirveldyrs fysiologi udspringer af undersøgelser af husdyr- og fjerkræproduktion.
Der er derfor behov for en syntese af de kendte og sandsynlige effekter af lysdioder på det terrestriske dyreliv. LED’er er forbundet med større miljøpåvirkninger i miljøvurderinger, fordi de har tendens til at være bredspektrede kilder. Da belysningsstandarderne, der følges af ingeniører for vejbelysning, er opnået ved hjælp af orangefarvet højtryksnatriumlys i næsten 60 år, vil et skift til fuldt spektret lys med de samme fotometriske ydeevnestandarder være langt lysere for mennesker og mange dyrearter. Kombineret med dette fænomen er der en tendens til at bruge mere af ethvert produkt, når det er billigere, hvilket er kendt som “rebound-effekten” (Greening et al. 2000, Kyba et al. 2014).
I betragtning af disse tendenser, og væksten i transportsystemer samt ønsket om, at lokaliteter i områder med høj dyrelivsværdi skal belyses med lysdioder for trafiksikkerhed, er en grundig forståelse af forskningens tilstand på lysdioder meget vigtig.
En gennemgang relateret til lysdioder og dyreliv er vigtig for en praksis med miljøvurdering og -forvaltning på flere måder. LED’er behandles i øjeblikket som en monolitisk kategori i mange diskussioner om påvirkninger. For selvom de LED’er, der først blev introduceret til udendørs belysning, var ret ens, er denne lighed faldet i løbet af det sidste årti. Tidlige lysdioder, der var omkostningseffektive, bestod af en blå diode, der var belagt med en fosfor, der genudstrålede lys over de lange bølgelængder. Disse produkter havde en høj korreleret farvetemperatur (CCT) og et “koldt” udseende. Efterfølgende er teknologierne avanceret, så fuldspektrum LED’er kan have meget lavere farvetemperaturer, gennem kombinationer af fosfor og filtre, og fremstå gule og “varm” hvide gennem den kolde hvide, der oprindeligt var forbundet med teknologien. Selvom spektrum, og nu spektrets fleksibilitet, har været et karakteristisk kendetegn for LED’er, vides det ikke, om deres øvrige egenskaber, især flimmer, har andre effekter på dyrelivet end ældre belysningskilder.
Dette emne er knyttet til regulatorisk politik og praksis gennem miljøvurderingsprocessen for nybyggeri og reparationer samt overholdelse af lovgivning om beskyttede arter. Ny belysning af enhver art og konvertering af ældre teknologi til LED’er har begge potentiale til at påvirke følsomme naturressourcer og individuelle arter beskyttet ved lov. For transportbureauer omfatter det regulatoriske landskab overholdelse af statslige og føderale regler og konsultation med de erkendte dyrelivsagenturer, der besidder naturressourcer. En litteraturgennemgang kan give et fælles sæt fakta og forståelse om forskningstilstanden for agenturer i denne position for at sikre nøjagtig vurdering af miljøpåvirkninger og formulering af gennemførlige og effektive afværgeforanstaltninger.
For at udvikle dette review har vi konsulteret praktikere, der arbejder ved California Department of Transportation, California Department of Fish and Wildlife og US Fish and Wildlife Service, som har til opgave at evaluere påvirkninger fra LED-konverteringer og -installationer og afbøde disse påvirkninger. Vi tog samtaler om konsekvensanalyse i betragtning ved udviklingen af protokollen, så alle relevante oplysninger ville blive lokaliseret.
Protokollen definerer fremstillingen af et systematisk review over litteraturen og den kritiske vurdering af kvaliteten for hver undersøgelse. Det giver en kvantificeret beskrivelse af den nuværende viden om LED’ers effekter på dyrelivet om natten, hvilket letter en kvalitativ beskrivelse af de vigtigste fund.
Læs mere her:
