Tre forskere har november 2023 offentliggjort en gennemgang af forskningen om, hvorfor insekter forsvinder over hele kloden. At pesticider og monokultur spiller en rolle er der ingen tvivl om, men de tre forskere, Alain Thill, Marie-Claire Cammaerts og Alfonso Balmori har alle i mange år forsket i effekterne fra menneskeskabt elektromagnetisk stråling på insekter, myrer, fugle og andet dyreliv.

Så hvad ved vi om effekterne af den menneskeskabte elektromagnetiske felter?

De tre forskere gør status og rapporterer, at selvom der mangler tilstrækkeligt med gode feltstudier, ved vi mere end nok fra undersøgelser i laboratoriet og om de generelle skadesmekanismer til, at advarselslamperne bør blinke og forsigtighedsprincippet bør tages i brug.

Forskningsartiklen har titlen: ‘Biologiske effekter af elektromagnetiske felter på insekter: en systematisk gennemgang og meta-analyse’ og er udarbejdet af Alain Thill, uafhængig forsker, Brouch, Luxembourg; Marie-Claire Cammaerts, uafhængig forsker, pensioneret fra University of Brussels, Belgien og Alfonso Balmori, uafhængig forsker, Valladolid, Spanien. Forskningsartiklen er udgivet på Reviews on Environmental Health den 23. nov. 2023.

Foto: Anil Sharma, Pexels.

Abstrakt

På verdensplan falder antallet af insekter med en alarmerende hastighed. Blandt andre årsager spiller brugen af pesticider og moderne landbrugspraksis en stor rolle. Kumulative effekter af flere lavdosis toksiner samt distribution af giftstoffer i naturen er først begyndt at blive undersøgt på en metodisk måde. Eksisterende forskning peger på en anden faktor af menneskeskabt oprindelse, som kan have subtile skadelige virkninger: den stadig hyppigere brug af elektromagnetiske felter (EMF) fra menneskeskabte teknologier. Den systematiske gennemgang opsummerer resultaterne af forskningsrapporter, der undersøger toksiciteten af elektromagnetiske felter hos insekter. Hovedformålet med gennemgangen er at afveje evidensen vedrørende skadelige virkninger på insekter fra den stigende teknologiske infrastruktur, med særligt fokus på el-ledninger og det cellulære netværk. Den næste generation af mobilkommunikationsteknologier, 5G, er ved at blive implementeret – uden at være blevet testet med hensyn til de potentielle toksiske effekter. Med menneskehedens søgen efter en allestedsværende teknologi, kan selv beskedne virkninger af elektromagnetiske felter på organismer i sidste ende nå et mætningsniveau, som ikke længere kan ignoreres. En oversigt over de rapporterede effekter og biologiske mekanismer ved eksponering for elektromagnetiske felter, som adresserer nye fund inden for cellebiologi, er inkluderet. De biologiske virkninger af ikke-termisk EMF på insekter er klart bevist i laboratoriet, men kun delvist i felten, så de bredere økologiske implikationer er stadig ukendte. Der er behov for flere feltstudier, men ekstrapolering fra laboratoriet, som det er almindelig praksis inden for økotoksikologi, berettiger allerede til at øge trusselsniveauet når det gælder miljøpåvirkningen på insekter fra de elektromagnetiske felter.

Introduktion

Insekter er en integreret del af alle økosystemer. Det anslås, at over 80% af blomstrende planter kræver bestøvere [1]. I fravær af bestøvende insekter vil omkring en tredjedel af alle vilde plantearter overhovedet ikke kunne producere frø, og halvdelen ville opleve en 80% reduktion i frugtbarhed [2]. Bestøvere bidrager til produktiviteten af de fleste landbrugsafgrøder, og fraværet af dem kan kun kompenseres ved dyre erstatninger [3]. Derudover bidrager insekter til frøspredning, næringsstofkredsløb, nedbrydning af organisk materiale og udgør et væsentligt stadie i fødekæderne [4]. Mange padder, krybdyr og fuglearter er afhængige af insekter til deres kost, i det mindste i kritiske vækstperioder [5, 6]. Tabet af bestøvere kan øge menneskets globale dødsfald årligt med omkring 1,4 millioner, hvilket svarer til en stigning på 2,7 % [7, 8].

Nedgangen af insekter begyndte for flere årtier siden og er forårsaget af en lang række faktorer med kumulative virkninger [9], [10], [11]. De vigtigste årsager er brugen af pesticider samt ødelæggelse, nedbrydning eller fragmentering af naturlige levesteder og i mindre grad invasive arter, klimaændringer og overudnyttelse [12]. Forurenende stoffer, hvis forekomst i naturen er steget drastisk i de seneste årtier, er sandsynligvis også impliceret: hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller og elektromagnetiske felter [13], [14], [15]. Agrokemikalier har synergistiske toksiske virkninger: to pesticider, hver administreret i en dosis, der dræber 10 % af forsøgsdyrene, kan dræbe op til 90 %, når de administreres samtidigt [16].

Denne systematiske gennemgang efter PRISMA retningslinjerne [17] omhandler virkningerne af lav- og højfrekvente elektromagnetiske felter på insekter. Elektromagnetiske felter (EMF) er ikke-kvantefelter produceret af bevægelige elektriske ladninger, som udøver kræfter på enhver ladet genstand i deres nærhed. De består af to distinkte, men uadskillelige feltkomponenter (elektriske og magnetiske) vinkelret på hinanden, som beskrevet i Maxwells ligninger [18]. Naturlig EM-stråling (EMR), f.eks. sollys og resonanser i atmosfæren forårsaget af lynudladning (Schumann-resonanser), adskiller sig fra menneskeskabte EMF’er. Menneskeskabte elektromagnetiske felter er sammenhængende, polariserede og stærkere end naturlige felter [19]. Der skelnes mellem ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter (LF-EMF’er), hovedsageligt højspændingsledninger og netstrøm med 50- eller 60-Hz frekvens, samt “radiofrekvens”, det vil sige højfrekvente EMF’er (HF-EMF’er), f.eks. Wi-Fi og mobiltelefoni, men også Radar, for det meste i området nogle få GHz [20]. Teknisk set falder de i øjeblikket almindelige HF-EMF’er af menneskeskabt oprindelse i kategorierne ultra- eller superhøje frekvenser, dvs. mikrobølger (300MHz-300GHz), men vil her blive betegnet som HF [20]. HF-EMF’er forplanter sig på en bølgelignende måde som stråling (dvs. fjernfeltsadfærd), men LF-EMF’er fra kraftledninger beskrives bedre som bundet til disse kraftledninger (dvs. nærfeltsadfærd). Teknologiske HF-EMF’er er generelt pulserede eller pulsmodulerede, hvilket betyder, at bærefrekvensen (en sinusbølge) udsendes, afskæres og genudsendes mange gange i sekundet. Typiske værdier er 10Hz (WiFi), 100Hz (DECT), 217Hz (GSM) op til 1.000 Hz og derover (4G og 5G). Den udbredte brug af nyere teknologier, der bruger HF-EMF’er, dvs. Wi-Fi og mobiltelefoner, startede fra ca. 1990 og frem. Generelt skelnes der mellem termiske og ikke-termiske effekter af HF-EMF’er. Den termiske effekt er baseret på direkte opvarmning af væv (som i en mikrobølgeovn), og er biologisk relevant ved en stigning på mere end 1°C. Under de intensiteter, hvor vævsopvarmning er væsentlig, er flere ikke-termiske effekter blevet beskrevet, f.eks. parametrisk resonans og mikrobølgehøring hos mennesker (Frey-effekt) [21, 22]. Nylige fund fra cellebiologi peger på implikationen af flere mekanismer eller veje til at forklare de eksperimentelt observerede biologiske effekter af EMF, som diskuteret nedenfor.

Ephaptisk kobling og perception af EMF gennem ionkanaler til synkronisering af neuronal aktivitet

Dyr har stabile rytmer i deres hjerner, som f.eks. kan måles med elektroencefalogram (EEG) eller elektroder. For honningbier og græshopper blev der observeret en hovedfrekvens på 18Hz eller 20Hz, og 20-30Hz i Drosophila frugtfluer [23], [24], [25]. Parametrisk resonans beskriver ændringen af det menneskelige eller i dyrs EEG observeret ved eksponering for pulserende EMF’er [26, 27]. EMF’er pulseret ved hjernefrekvenser forårsager betydeligt stærkere effekter end kontinuerlig, ikke-pulseret EMF. Det er sandsynligvis et biprodukt af funktionsmåden af spændingsstyrede ionkanaler (VGIC’er), som er ansvarlige for at videregive nerveimpulser, og kan derfor påvirke alle dyr og planter [22, 28]. VGIC’er, f.eks. Na+, K+, Ca2+ kanaler såvel som N-methyl-d-aspartat (NMDA) receptoren er følsomme over for ikke-termiske (dvs. meget lave) endogene EMF styrker. Opfattelsen af omgivende EMF som følge af neuronal aktivitet kan føre til kobling af nervefibre som et resultat af lokale elektriske felter [29], [30], [31]. Denne såkaldte “ephaptic kobling” påvirker synkroniseringen og timingen af aktionspotentiale udløses i neuroner og ser ud til at spille en aktiv rolle i hjertet, hippocampus, cerebellum og lugtesansen eller antenne nerver [30, 32, 33, 34, 35] . VGIC’er har vist sig at reagere på LF-EMF [36], [37], [38], [39].

Aktiveringen af spændingsstyrede natrium- eller kaliumkanaler eller NMDA-receptorer fører indirekte til øget aktivering af synaptiske spændingsstyrede calciumkanaler (VGCC) samt frigivelse af calcium [40]. Calcium er en vigtig sekundær budbringer i alle organismer, og forhøjede niveauer af calcium har en stimulerende effekt, fx på åndedrætskæden og muskler [41, 42]. En overaktivering af calciumafhængig neurotransmission fører til produktion af reaktive oxygenarter (ROS) såsom peroxynitrit, dvs. til oxidativ stress. Kronisk oxidativ stress har en toksisk effekt på organismer, fx ved at blokere åndedrætskæden eller elektrontransportkæden, beskadige mitokondrier, fejlaktivere immunsystemet samt øge mutationshastigheden [43, 44].

Geomagnetiske storme forårsaget af soludbrud har vist sig at forårsage stress hos dyr, en kendsgerning der er veldokumenteret hos fisk og dafnier, trækfugle og honningbier [45], [46], [47]. Under soludbrud, der rammer Jorden, ændres afstanden fra ionosfæren til jorden, hvilket igen ændrer Schumann-resonanserne [48]. Det kan være, at opfattelsen af de stabile frekvenser af Schumann-resonanserne (7,83Hz, 14Hz, 20Hz) var et nøgletrin i den evolutionære historie, der muliggjorde stabile biorytmer [49, 50]. Rottehjertet reagerer på meget svage magnetfelter i området for den første Schumann-resonans (7,6-8Hz) [51]. Dette kan medieres af VGCC’er og sarco/endoplasmatisk reticulum Ca2+-pumper (SERCA’er), da specifikke blokkere ophæver effekten [52]. Dette er i overensstemmelse med teoretiske beregninger af Panagopoulos og Balmori, og kan være den måde, dyr opfatter kommende jordskælv på, da der før jordskælv kan registreres forudgående geomagnetiske felter og ionosfæriske forstyrrelser [53, 54]. Hypotesen om, at VGCC’er er hovedkanalen, hvorved biologiske virkninger af EMF’er produceres, er baseret på observationer om, at EMF’er forårsager calciumfrigivelse (som fører til oxidativt stress), at calciumkanalblokkere beskytter mod negative virkninger såvel som på teoretiske grunde [55, 56].

Magnetisk sans

En magnetisk sans er blevet beskrevet hos de fleste insektordener, f.eks. hos sommerfugle, biller, fluer, myrer og bier, termitter og kakerlakker [57], [58], [59], [60], [61]. Det er endnu ikke endeligt belyst, og der er mindst to mekanismer til at opfatte det geomagnetiske felt: kryptokrom og magnetit, begge fundet hos hvirveldyr og insekter [62, 63]. Også nogle fisk og insekter (f.eks. den elektriske ål og gedehamsen) har specialiserede organer eller celler til at opfatte elektriske felter [64].

Kryptokrom

Kryptokrom (CRY), et molekyle fra receptorfamilien for blåt lys, regulerer døgnrytmen hos insekter. Derudover er kryptokrom magnetfølsom, når den først er blevet aktiveret af højenergilys via radikalparmekanismen [65]. CRY findes i øjne og hjerner hos de fleste insekter og hvirveldyr, hvor det fungerer som et molekylært ur (se [66]). Ved anvendelse af kryptokrom-mutant Drosophila, viste Fedele et al., at kryptokrom er nødvendig for lys- og EMF-induceret forsinkelse af døgnrytme [67]. Fogle et al. viste, at CRY ved mellemleddet af frie radikaler (ROS) åbner den spændingsstyrede kaliumkanal Kvβ i pacemakerneuronerne i Drosophila, hvilket fører til en øget aktionspotentiale affyringshastighed [36].

Sherrard et al. undersøgte frie radikaler i Drosophila [68]. PEMF (“pulsed electromagnetic field”) enheder er spoler med medicinske anvendelser, f.eks. hurtigere heling af sår eller knoglebrud [40]. Vildtype Drosophila viste et aversionsrespons og ROS-dannelse efter bestråling med en 10Hz PEMF. Dette var ikke tilfældet i mutant CRY-deficient Drosophila. En effekt i vildtypen blev kun fundet, når blåt eller hvidt lys var til stede, da insektkryptokrom kræver højenergi blå fotoner for dets aktivering. I modsætning hertil synes Pyrrhocoris-ildlus at besidde en mekanisme til at holde Cryptochrome i den aktiverede tilstand i mere end en dag efter eksponering for lys, og det mangler at blive påvist, hvor sammenlignelige forskellige insektordener er i denne henseende [69]. Ved hjælp af cellekulturer af uglesommerfuglen blev det vist, at CRY er nødvendig for dannelse af frie radikaler, når det behandles med PEMF-spiraler, og dette kan gælde for alle LF-EMF-kilder [68]. Aktivering af kryptokrom af EMF, er dokumenteret og stort set belyst hos fugle og insekter, fører til åbning af VGCC’er i urneuronerne i Drosophila (figur S1). Da disse neuroner regulerer celledeling i hele kroppen, indebærer dette en kræftfremmende effekt, som er blevet vist in vitro [70], [71], [72].

Magnetit

Alle insekter har kryptokromer i deres øjne og hjerne. Okulære kryptokromer fungerer kun som magnetosensorer under blåt lys (rødt lys i tilfælde af fugle). Insekter, der er aktive i mørke, ser ud til at bruge en magnetitbaseret magnetisk sans i stedet; dette er blevet eksperimentelt bekræftet hos bier, myrer og termitter [60, 73, 74]. Hos honningbier forårsager ændringer i mængden af magnetitkrystaller en frigivelse af calcium [75]. Termitter og kakerlakker bruger en kombination af CRY og magnetit til deres orientering – CRY om dagen, magnetit om natten eller i mørke [76], [77], [78], [79].

Tidligere gennemgange, hvis referencer er inkluderet i denne gennemgang

Cucurachis review: “Insekter er et nyttigt målsystem til undersøgelse af HF-EMF på grund af deres begrænsede størrelse, korte livscyklus og muligheden for nemt at opdage udviklingsfejl [80].”

Balmoris review: Balmori nævner, at det længe er blevet påvist at insekter reagerer på (ikke-termisk) elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet, siden det først blev beskrevet for 50 år siden af Carpenter og Livstone [81, 82]. Pulserende mikrobølgestråling fra mobiltelefoner eller Wi-Fi forstyrrer udviklingen af Drosophila frugtfluer og fører til reduceret frugtbarhed og øget mutationshastighed; disse effekter er blevet dokumenteret af flere forskningsgrupper [83], [84], [85].

Levitt et al.s review: Levitt et al. er en tredelt gennemgang af EMF-effekter på flora og fauna [86]. Anden del diskuterer virkningerne af elektromagnetiske felter på dyr og oplister 140 referencer, der omhandler insekter. Citat: “Mange adfærdsaspekter i biologien menes at være synkroniseret med både Jordens naturlige felter og Schumann-resonanser. Men nu har vi for første gang i evolutionens historie dækket jordens overflade med et tæppe af kunstige energifelter uden at vide, hvad konsekvenserne kan være.”

EKLIPSE Report og Vanbergen et al. review: En detaljeret rapport blev skrevet efter anmodning fra den engelske NGO “Bug-Life” [87, 88]. 39 undersøgelser blev evalueret i henhold til økologiske aspekter, hvoraf 26 blev yderligere evalueret i henhold til tekniske aspekter. Vanbergen et al., bidragydere til EKLIPSE-rapporten, vurderede kun risikoen for bestøvende insekter, og udelukkede dermed de fleste EMF-undersøgelser i insekter [89]. Forfatterne understreger den påviste skadelighed af “kunstigt lys om natten”, og hævder, at den eneste klart beviste effekt af menneskeskabt elektromagnetisk stråling til dato er forstyrrelse af orienteringen [90], [91], [92]. Dette er blot et synspunkt fra forfatternes side, der ikke understøttes af videnskaben, som diskuteret nedenfor.

Metoder

Litteratursøgning

En litteratursøgning blev udført på EMF-Portal-databasen [93] ved hjælp af følgende søgetermer: “insect drosophila bee apis pollinator ant termite locust cockroach” (adskilt af “Or”). Referencerne til ovenstående rewiev blev udtrukket og integreret i en fælles bibliografi. En Google Scholar og Pubmed Central-søgning fra årene 2012-2022 blev foretaget separat ved at bruge følgende søgeord: en af hver: “insect; drosophila; bee; apis; pollinator; ant; termite; locust; cockroach” og alt det følgende (adskilt af “Eller”): “EMR; EMF; electromagnetic field; electromagnetic radiation; electromagnetic; high frequency; HF; low frequency; LF; WiFi”.

Metode til udvælgelse af undersøgelser

Titlerne og abstracts af alle indlæg blev læst, og indlæg, der ikke var på engelsk eller tysk, eller som ikke var relateret til emnet, blev udelukket. Derefter blev artikler i fuld tekst set, og kun dem, der beskrev eksperimenter med EMF på insekter, ikke ældre end 1980, og som tog hensyn til ikke-termiske effekter, blev gemt. Undersøgelser blev kategoriseret som ikke-termiske baseret på leverede vævstemperaturmålinger eller på de deklarerede effekttætheder, der blev brugt i eksperimenter, hvis de var under ICNIRP-grænseværdierne [94]. Nogle af de magnetiske sanse studier blev brugt til introduktionen, men blev ikke brugt til yderligere analyse.

Kvalitetsvurdering

Studier gennemgik kvalitetsvurdering, før de blev inkluderet i reviewet. Tjeklisten for gennemgangskriterier udgivet af Task Force of Academic Medicine og GEA-RIME-komiteen blev brugt til dette formål, som tilpasset af Bertagna et al. [55, 95]. Alle undersøgelser, der er relevante for emnet, blev gennemgået af hovedforfatteren for kvalitet ved hjælp af 13 forudspecificerede kriterier, og dem, der opfyldte mindst 11 af de 13 kriterier, blev bibeholdt [55].

Dataudtræk og behandling

Alle undersøgelser inkluderet i reviewet blev evalueret, og data blev registreret (af hovedforfatteren) i et regneark hver for HF- og LF-EMF. Dataformatet for Oceania Radiofrequency Scientific Advisory Association (ORSAA) databasen blev brugt til at registrere både de anvendte EMF-kilder, feltstyrker og varighed af eksperimenter, såvel som biologiske fund [96]. Supplerende kolonner for effektstørrelse (som procentvis ændring sammenlignet med kontrol) og effektretning (skadelig, gavnlig, usikker, ingen) blev tilføjet. Effektretningen blev bestemt ud fra de respektive undersøgelsesforfatteres vurdering eller på sund fornuftsforståelse af biologi (såsom øget dødelighed eller forekomst af mutationer, der var skadelige), eller på følgevariable, som undersøgelsesforfatterne havde målt. For eksempel blev øget oxidativt stress sædvanligvis klassificeret som “usikkert”, medmindre der også samtidig blev observeret nedsat reproduktionsevne eller DNA-skade, i hvilket tilfælde det blev klassificeret som “skadeligt”. Når det var muligt, blev udvundne data sammenlignet med værdier, der allerede var registreret i ORSAA-databasen. Eksponeringstider blev, når det var muligt, konverteret til timer og feltstyrker eller effekttætheder til V/m ved hjælp af formlerne anført i appendiks. Estimater af effektstørrelse blev opnået og normaliseret ved at konvertere procentvise ændringer til forhold mellem middel (ROM) og invertere forholdet mellem middel i tilfælde af en formindskelse. Et fald på 50 % blev således talt som en ROM på 0,5, og det omvendte af dette, 2, blev noteret som effektstørrelsesestimatet. På denne måde kan positive toksicitetsmål, såsom øget DNA-skade i æggestokkene, sammenlignes med negative ændringer, såsom nedsat reproduktionsevne [97]. Effektstørrelser af eksperimenter, der fandt gavnlige resultater, blev inverteret, således at alle skadelige resultater ville have en ROM>1, og alle gavnlige resultater en ROM <1. Observerede bioeffekter blev klassificeret i følgende kategorier: nedsat reproduktionsevne (skade på æg eller sædceller, reduceret antal æglagte eller afkom), udviklingsmæssige effekter (forsinket eller accelereret larveudvikling, forekomst af mutationer), DNA-skade, ændret DNA eller DNA transkription, ændret enzymaktivitet eller metabolisme, oxidativ stress, ændret adfærd (bevægelseshastighed, reaktionshastighed, orientering, respons på feromoner), nedsat hukommelse, andet. Forstyrrelse af retningssans eller orientering var inkluderet i “ændret adfærd” [89]. Data blev plottet i RStudio.

Datasyntese og statistisk analyse

Et mindretal af undersøgelser havde fuldstændig statistisk information, der er nødvendig for meta-analyse, og det var muligt at udlede standardfejl fra p-værdier for et bredere antal undersøgelser (R-pakke “dmetar”). Eksperimenter, der gav en effektstørrelse, men blev erklæret som “ikke statistisk signifikant” eller “ingen effekt”, blev tildelt en p-værdi på 0,5. En meta-analyse blev udført for alle HF-EMF undersøgelser, der fandt reproduktive effekter i Drosophila, det er den undergruppe med det højeste antal undersøgelser. For de enheder, der oftest anvendes i undersøgelser, var det også muligt at udlede estimater af poolede effektstørrelser ved meta-analyse ved at bruge R-pakkerne “meta” og “bayesmeta” [98, 99]. RStudio blev brugt til datasyntese, analyse og plots.

Resultater

Litteratursøgningen i EMF-Portal gav 413 resultater. Bibliografierne over tidligere reviews og litteratursøgningen i Pubmed og Google Scholar gav tilsammen 291 undersøgelser. Efter fjernelse af dubletter resulterede det i alt 587 poster, som blev behandlet som følger og som beskrevet i PRISMA-flowdiagrammet (figur 1).

Udvælgelse af studier

Et hundrede og tredive undersøgelser vedrørende eksperimenter med EMF hos insekter, offentliggjort efter 1980, gennemgik kvalitetsvurdering. Tre HF-studier, der er computersimuleringer, blev behandlet separat [100], [101], [102]. Disse undersøgelser er af prospektive karakter og gav ikke datapunkter til graferne, men gav information om påvirkninger, der kunne forventes i fremtiden. 11 undersøgelser blev udelukket på grund af kvalitative mangler (manglende EMF-målinger, dårlig eksperimentel procedure, utilstrækkelig design af eksperimenter, dårlig datahåndtering eller manglende rapportering af statistiske analyser) (jf. Supplerende tabel 1 og 2). 119 studier (64 LF-studier, 55 HF-studier), der involverede eksperimenter med EMF i insekter, blev udsat for dataekstraktion og inkluderet i oversigtstabeller (jf. Supplerende Tabel 3-6).

Trends

Et hundrede og femogfirs artikler (inklusive reviews) om virkningerne af EMF på insekter og 145 undersøgelser om insektmagnetisk sansning er blevet offentliggjort siden 1980 (figur 2). Tendenser indikerer en lille stigning i interessen for emnet, men der er formentlig en mangel på bevidsthed om biologiske effekter af EMF generelt, da det ikke er en del af de fleste universiteters læseplaner og kræver viden på flere områder. Derudover er området for bioelektromagnetik underfinansieret og anses for kontroversielt.

Størstedelen af undersøgelserne blev udført med Drosophila frugtfluer eller honningbier (figur 3A). Generelt blev mobiltelefoner, spolesystemer eller signalgeneratorer brugt (figur 3B). Helmholtz-spoler er trådspoler drevet af linjestrøm og udsender 50Hz lavfrekvent EMF. I 70 % af undersøgelserne, der brugte et spolesystem, blev der brugt Helmholtz-spoler. Ikke desto mindre brugte et mindretal af undersøgelserne Merritt-spoler, solenoider eller enkelte elektromagnetiske spoler: alle disse undersøgelser blev grupperet under kategorien “spolesystem”. Signalgeneratorer er i det enkleste tilfælde oscilloskoper konfigureret til at producere højfrekvente signaler med lignende signalkarakteristika som trådløse kommunikationssystemer (WiFi, cellulær 1G til 5G osv.). Signalet føres normalt til en hornantenne for at udsende HF-EMF.

I HF-EMF-undersøgelserne varierede strålingsintensiteter (eller elektriske feltstyrker) fra 0,00005 til 38.200mW/m2, henholdsvis 0,0043-120V/m (Figur 4). Varigheden af eksponeringen af insekterne varierede fra 30 til 8,5 måneder. 64 % af forsøgene indikerede en effektstørrelse, 51 % af forsøgene indikerede også en p-værdi, mens 23 % desuden indikerede standardafvigelser eller standardfejl (SE’er). Ved at udlede SE’er fra p-værdier kunne 53% af eksperimenterne eller 39% af undersøgelserne inkluderes i metaanalysen. Næsten ingen af de inkluderede studier er randomiserede kontrollerede forsøg (RCT). En metaanalyse fra 2014, der sammenligner RCT’er med kun observationelle undersøgelser, konkluderer, at sådanne undersøgelser er lige så gode som RCT’er til at finde og måle virkninger fra den virkelige verden [103].

Estimater af effektstørrelse af toksicitet

Med hensyn til toksiciteten af forskellige EMF-kilder (Figur 5), ser HF-enhederne trådløs telefon (DECT), mobiltelefon og signalgenerator ud til at være tilsvarende giftige. Basestationer så ud til at være mindre skadelige end mobiltelefoner, selvom begge bruger den samme teknologi. Denne uoverensstemmelse skyldes sandsynligvis, at undersøgelser på mobiltelefoner normalt er laboratorieundersøgelser i et kontrolleret miljø ved relativt høje feltstyrker, hvorimod undersøgelserne på basestationer er felteksperimenter, normalt ved meget lavere feltstyrker eller med for kort eksponeringsvarighed til at finde langtidseffekter. Feltstyrken af signalet fra mobiltårnene var i intervallet 0,56V/m i gennemsnit (medianværdi 0,32V/m), hvorimod feltstyrken fra mobiltelefoner var 18,7V/m i gennemsnit (medianværdi 16,2V/ m) (Figur 4). Omregnet til effekttætheder (medianværdier) er den kvantitative forskel lettere at forstå. Mobiltårn: 0,27mW/m2; mobiltelefon: 695mW/m2. De nuværende typiske feltstyrker for cellulære tårne (brugt i eksperimenter) er mindre skadelige end dem for mobiltelefoner, DECT og Wi-Fi. Den nuværende eksperimentelle evidens fra basestationsundersøgelser skal ikke tolkes på den måde, at effekter er svage i sig selv, men at den eksperimentelle opsætning generelt var sådan, at kun relativt svage effekttætheder blev testet (typisk ved 100-500 m fra emitter). mens insekter kan blive udsat for meget højere effekttætheder, hvis de kommer tættere på antennerne. Eksperimenter med mobiltelefoner fandt ofte skadelige effekter inden for 10 minutter efter bestråling, hvorimod felteksperimenter på basestationer fandt skadelige effekter normalt efter flere uger eller måneder (jf. afsnittet “Diskussion”). Men nogle nyere humane epidemiologiske undersøgelser og feltstudier i insekter, fugle og fyrretræer omkring cellulære tårne peger på kroniske skadelige virkninger selv ved nuværende effektniveauer [104], [105], [106], [107], [108], [109].

Toksicitetsestimater udledt af meta-analysetal ved et middelforhold på ca. 1,5 for HF-EMF-enhederne (Supplerende figurer S8, S9, S10, Supplerende Tabel 1). Dette estimat inkluderer alle typer af observerede bioeffekter, der utvetydigt kan klassificeres som skadelige eller gavnlige (figur 6), og kan fortolkes som en 50 % stigning i DNA-skader eller en 33 % reduceret reproduktionsevne i værste fald. Toksicitetsestimatet for basestationer er omkring 1,49 (Supplerende figur S6). Dette estimat inkluderer også resultater, der observerede undgåelse af eller reduceret forekomst af insekter omkring basestationer, og yderligere forskning er nødvendig for at klarlægge den faktiske virkning af insekter, der undgår basestationer, men adfærdsmæssige effekter bør ikke undervurderes [110]. Et estimat udelukkende baseret på direkte toksicitetsmarkører (som reduceret yngel, æglægning osv.) gav en meget lavere toksicitet på 1,09, svarende til en 8 % reduktion i reproduktionskapaciteten (Supplerende figur S7). Toksicitetsestimaterne er statistisk meget signifikante for DECT, mobiltelefoner og RF-signalgeneratorer, knap signifikante for spolesystemer og ikke-signifikante for basestationer. Skovplotter viser betydelig heterogenitet blandt undersøgelser (I2 typisk >90%) og brede forudsigelsesintervaller, der beskriver intervallet af observerede effektstørrelser. Dette kan skyldes store forskelle i målte parametre samt EMF eksponeringsstyrke, type og varighed. Heterogenitet kunne også indikere en manglende forståelse af underliggende virkningsmekanismer, hvilket fører til utilstrækkelige eksperimentelle designs (med bemærkelsesværdige undtagelser), hvilket fører til stærk variation blandt eksperimentelle resultater.

Resultaterne af meta-analysen for alle eksperimenter, der fandt reproduktionstoksicitet i Drosophila ved over 7V/m E-feltstyrke (Supplerende Figur S3) er tæt på resultaterne for kohorten af eksperimenter ved mellem 2 og 7V/m (Supplerende Figur) S4): Estimat for tilfældige effekter: 1,40 eller 1,44, svarende til 29-31 % reduceret reproduktionsevne (p=0,01). Metaanalysen for alle eksperimenter, der fandt reproduktionstoksicitet ved mindre end 2V/m (Supplerende figur S5) indikerer en mindre toksicitet, med et effektestimat på 1,22, svarende til en reduktion på 18% i reproduktionskapacitet (p=0,03). Supplerende tabel 1 og 2 viser alle estimater udledt af henholdsvis grupperet, tre-niveau meta-analyse og Bayesiansk meta-analyse.

Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne

En række undersøgelser af effekten af elledninger på honningbier blev udført i 1970’erne og 1980’erne [111], [112], [113], [114], [115]. De fleste senere undersøgelser brugte Helmholtz-spoler eller andre spolesystemer i laboratoriet, hvilket gør det lettere at kontrollere de eksperimentelle parametre. Spoler producerer meget stærkere magnetiske felter, men svagere (inducerede) elektriske felter sammenlignet med HF-EMF-kilder [116], [117], [118].

De anvendte frekvenser i HF-forsøg fordelte sig som følger: 55 % af HF-forsøgene brugte frekvenser nær 900MHz, svarende til GSM (2G) og LTE (4G) mobiltelefonstandard. 8 % brugte 1900MHz (DECT), 7,6 % brugte 1800MHz, hvilket svarer til DCS (2G), og 3,6 % brugte 3.500MHz, som lavbånds 5G.

De biologiske effekter af LF- og HF EMF observeret i eksperimenter var tydeligt forskellige (figur 5, 6 og 7), hvilket kunne indikere forskellige biologiske mål for LF-EMF spolesystemer sammenlignet med HF-EMF’er, og kan skyldes, at spoler normalt blev drevet med vekselstrøm sinusbølge, hvorimod HF-EMF-enheder brugte pulserende bæresignaler; RF-signalgeneratorer brugte et pulseret signal i 21 % af eksperimenterne, et 50 kHz frekvensmoduleret signal i 17 % og et kontinuerligt sinusbølgesignal i 61 % af eksperimenterne. For HF-EMF var observerede effekter for det meste skadelige med hensyn til deres indvirkning (57%). Omkring en fjerdedel blev klassificeret som usikker effekt (såsom øget eller reduceret bevægelse). For LF-EMF’erne (133 forsøg) blev der observeret en adfærdsmæssig effekt i 29 % af forsøgene, i 12 % af forsøgene vedrørte effekten stofskifte, og i 11 % var reproduktionsevnen nedsat. For HF-EMF’er (238 eksperimenter) blev følgende tendenser observeret: nedsat reproduktionskapacitet i 37% af eksperimenterne, ændret adfærd (18%), oxidativt stress (10%), DNA-skader (7%) og nedsat udvikling (5% ). I 10 % af forsøgene kunne der ikke findes nogen effekt; dette højere tal end for LF-EMF (6%) skyldes sandsynligvis, at flere HF-studier var feltstudier med basestationer, ved lave feltstyrker, og at det er lettere at finde signifikante resultater i laboratorieundersøgelser.

Diskussion

Langt de fleste undersøgelser fandt generelt skadelige effekter. Disse fund er ikke et resultat af tilfældigheder. Skeptikere kan indvende, at de fleste undersøgelser ikke var randomiserede kontrollerede forsøg (men se her [103]). På trods af disse mangler giver eksistensen af konsistente resultater fra talrige undersøgelser udført af forskellige forskergrupper ved hjælp af forskellige protokoller et uigendriveligt argument for negative virkninger af laveffekt LF- og HF-EMF på insekter [86, 119]. Dette bekræftes yderligere af en nylig rapport bestilt af det schweiziske føderale miljøkontor (BAFU) [120]. HF-EMF synes at give stærkere og mere skadelige virkninger hos insekter sammenlignet med LF-EMF. Det er højst sandsynligt, at virkningerne vist i laboratoriet også forekommer under virkelige forhold [110]. Et resumé og en redegørelse af individuelle undersøgelser af insekter er tilgængelig i de supplerende materialer og i andre reviews [86, 105, 121]. EMF-bioeffekter er også blevet påvist i planter samt i alle undersøgte dyr, såvel som i mennesker [86, 122, 123, 124]. Insekter forventes dog at blive mest påvirket, da de allerede er under pres af flere trusler, og er mindre modstandsdygtige over for stressfaktorer samt forurenende stoffer end større dyr, og på grund af deres lille størrelse er de mere sårbare over for de stadig højere frekvenser, der bruges af mobiltelefonens infrastruktur (5G og 6G i fremtiden) [12, 100, 125].

Sammenligning mellem problemet med kunstigt lys om natten (ALAN) og andre elektromagnetiske felter

Nogle miljø- og biodiversitetstrusler har for nylig vundet interesse blandt forskere og politiske beslutningstagere, f.eks. menneskeskabt støj og kunstigt lys om natten [126, 127]. Det samme er endnu ikke sket med hensyn til elektromagnetisk forurening, selvom dens stigning i de senere år har været eksponentiel [15, 86, 128]. Her sammenligner vi virkningerne af kunstigt lys om natten (ALAN) med virkningerne af højfrekvente elektromagnetiske felter for trådløs kommunikation (HF-EMF). Lys har drevet udviklingen og organiseringen af biologiske systemer fra molekylært niveau til økosystemcyklusser [127]. Også livet udviklede sig i en matrix af relativt svage, naturlige elektromagnetiske og geomagnetiske felter. ALAN er helt uden fortilfælde og er blevet introduceret på steder, tidspunkter og ved intensiteter, hvor det ikke forekommer naturligt og med et andet spektrum end sollys [127]. Ligeledes er menneskeskabt HF-EMF også blevet hurtigt introduceret over hele verden, med intensiteter langt over dem, der forekommer naturligt. Menneskeskabt EMF er polariseret, pulseret, moduleret og inkluderer ekstremt lave frekvenser i dets pulshastighed, mens naturlig EMF mangler disse egenskaber [128]. Lysforurening har været stigende gennem de sidste 100 år, hvorimod udviklingen af mobilkommunikation startede for blot et par årtier siden. HF-EMF er blevet introduceret meget hurtigt på verdensplan, og eksponeringsniveauer er steget med en faktor på omkring 1018 sammenlignet med naturlige omgivende niveauer [15]. De fysiologiske og adfærdsmæssige virkninger af ALAN og HF-EMF er bredt dokumenteret, men i hvilket omfang dette omsættes til påvirkninger på populationer og økosystemer er stadig dårligt forstået [86, 127, 129].

Generelle betragtninger

Mængden af dokumentation tyder på, at mange medicinske anvendelser af EMF venter på at blive udviklet [130], [131], [132], [133]. Selvom en tidligere review advarede mod medicinsk PEMF (“pulserende elektromagnetisk felt”), bliver PEMF-enheder nu brugt med succes, selvom deres virkningsmekanisme kun delvist er blevet belyst [134], [135], [136]. Ikke desto mindre bør dette være sekundært i en medicinsk sammenhæng: hvis et middel eller en anordning er effektiv til en eller anden medicinsk tilstand, f.eks. kræft eller virusinfektion, og hvis der ikke opstår alvorlige bivirkninger, bør midlet anvendes. Omvendt bør midler eller teknologier, der giver alvorlige bivirkninger, ikke anvendes. Selvom nuværende trådløse teknologier generelt er giftige på en dosisafhængig måde, burde det være muligt at forbedre deres biokompatibilitet væsentligt, i lighed med hvad der allerede er opnået for f.eks. computer- og tv-skærme, for eksempel ved at eliminere “biomimetisk” lavfrekvent pulsering [132, 137, 138, 139]. Et eksperiment på kakerlakker tyder på, at den samtidige tilstedeværelse af statiske magnetfelter eller LF-EMF sammen med HF-EMF er mere skadelig end hver for sig, som det tidligere er blevet vist for fugle og teoretisk postuleret [140], [141], [142] . Det er indtil videre uklart, om EMF er synergistisk toksiske med pesticider, hvor nogle undersøgelser indikerer synergistisk toksicitet, men andre ikke [143, 144].

De fleste undersøgelser inkluderet i denne gennemgang, der var modtagelige for meta-analyse, kommer fra en meget produktiv gruppe af videnskabsmænd fra Athens Universitet. En nylig undersøgelse fra Italien bekræfter imidlertid de grundlæggende mekanismer for toksicitet beskrevet og anført af Panagopoulos et al., som er, at HF-EMF forårsager første oxidativ stress, hvilket fører til defekt transposon-dæmpning, hvilket forårsager kromosomafvigelser og DNA-skader, som til sidst forårsager reduceret reproduktionsevne [139, 145].

Ved hvilke feltstyrker forventes toksiske effekter at forekomme hos insekter?

Når man ser tilbage på forskningens historie, ser det ud til, at bivirkninger ofte er blevet rapporteret tidligt, men for det meste er blevet ignoreret – f.eks. i tilfælde af asbest, bly og cigaretter. Det har typisk taget årtier at forstå toksicitetsmekanismerne og for den officielle holdning at ændre sig. Det Europæiske Miljøagentur EEA har udarbejdet adskillige rapporter om dette emne under titlen “Sene erfaringer fra tidlige advarsler” [146, 147].

36 af de 55 HF-EMF-undersøgelser rapporteret i denne gennemgang brugte feltstyrker lavere end 6V/m (~100mW/m2), og 31 af disse 36 undersøgelser (86%) fandt ikke desto mindre statistisk signifikante bivirkninger, startende ved omkring 2V/m og topper omkring 6V/m. Det er under de regulatoriske tærskler fastsat af Den Internationale Kommission for Ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP) (41V/m eller 61V/m over 2GHz), og endda under de særligt strenge installationsgrænser, der kun findes i en håndfuld lande [94]. (Installationsgrænsen er målt, hvor folk kan opholde sig i længere perioder, dvs. boliger, skoler, arbejdspladser og legepladser for børn.)

Panagopoulos et al. opdagede et bioaktivt vindue i en afstand på 20-30 cm fra GSM-mobiltelefoner, hvor effekttætheden svarede til 100mW/m2 (~6V/m), og hvor toksiske effekter i Drosophila allerede observeres efter eksponering på 1 minut. Disse resultater er blevet gentaget flere gange [148], [149], [150]. Hvis dette generelt er tilfældet for insekter, vil grænsen for toksiske effekter være 100 gange under den nuværende ICNIRP-grænse (10W/m2 eller 61V/m), som kun beskytter mod termiske effekter (hos mennesker), og muligvis 1.000 gange lavere end de nuværende grænser for kronisk eksponering, dvs. 10 mW/m2 eller 2V/m (alle sammenligninger baseret på effekttætheder, dvs. energi pr. overfladearealenheder) [94]. En nylig undersøgelse fandt signifikante effekter på gentranskription og kromosomafvigelser ved hjælp af et WiFi-signal på 4,8mW/m2 eller 1,35V/m i Drosophila eksponeret i 9 dage [145]. Disse resultater af biologiske virkninger hos insekter, der starter ved omkring 2V/m, indebærer, at eksisterende standarder skal revideres og gøres mere stringente, for at inkludere naturbeskyttelse/vildelivsproblemer.

Aktuelle omgivende effekttætheder er generelt stadig under 10 eller 100mW/m2 (dvs. 2 eller 6V/m). En nylig undersøgelse målte værdier på 0,17-0,53V/m i felten (0,1-0,8mW/m2) [101]. Værdier hovedsageligt i området 0,5-1V/m blev fundet omkring skoler på Kreta [151]. Landsdækkende målinger af det nationale observatorium for elektromagnetiske felter (NOEF) i Grækenland fandt gennemsnitsværdier højere end 1V/m i 55 % af lokaliteterne og værdier større end 2V/m i 20 % af målesteder [152]. En nylig gennemgang viser strømtætheder, der spænder fra 0,23 V/m i schweiziske boligområder til 1,85 V/m i et australsk universitetskvarter [86]. I byområder (UK) blev der målt et maksimum på 150mW/m2 (7,5V/m) og et gennemsnit på 25mW/m2 (3,3V/m) (inklusive WiFi) [153]. Den franske “Agence nationale des fréquences” (ANFR) fandt et gennemsnit på 1,17V/m ved 1.300 5G-basisstationer, og forfatterne forventer en stigning på 20 % i de næste år [154]. I Belgien, Italien, Schweiz, Rusland og Kina er installationsgrænsen 6V/m (100mW/m2) for mobiltelefonibasestationer, hvorimod Tyskland, Storbritannien, USA og mange andre lande overholder de meget højere ICNIRP-grænseværdier [94, 155]. Der er fornylig blevet sat spørgsmålstegn ved ICNIRP-grænseværdierne, da de er baseret på resultater for mere end 20 år siden, og deres antagelser er blevet dokumenteret at være falske [156]. Ydermere er ICNIRP-grænseværdierne designet til at beskytte mennesker og er ikke blevet testet med hensyn til deres tilstrækkelighed til at beskytte dyreliv og insekter [157].

I fremtiden

Mekanismerne for biologiske effekter, bortset fra de magnetosensitive kryptokrom- og HF-effekter på reproduktion, er endnu ikke godt forstået [65, 139, 145]. Følgende spørgsmål skal afklares:

• i hvilket omfang er biologiske processer udløst af HF- og LF-EMF sammenlignelige;
• i hvilket omfang finder interferenseffekter eller synergier sted mellem Jordens statiske magnetfelt, menneskeskabte LF-EMF og HF-EMF;
• i hvilket omfang kan fund med HF-EMF i laboratoriet overføres til cellulære tårne og nye EMF-kilder som højbånds 5G;
• hvad er effekttætheder i det naturlige miljø (detaljerede EMF-kort).

Sammenlignet med de fleste dyr er mennesker ret robuste med hensyn til, hvor meget stress eller toksiner de kan modstå, før de udvikler kliniske symptomer [158]. På den anden side har mange pesticider, der oprindeligt blev betragtet som ufarlige for mennesker, efterfølgende vist sig at være skadelige, såsom DDT, organofosfater og pyrethroider [159]. Insekter er mere følsomme over for forurenende stoffer, herunder elektromagnetiske felter, end mennesker [86, 120]. Sunde økosystemer og bæredygtigt landbrug kræver insekter. Selvom økologiske praksisser og økologisk landbrug er i fremmarch i Europa, implementeres vigtige foranstaltninger til beskyttelse af insektpopulationer, såsom forbud mod neonikotinoider og reduktion af monokulturer, for langsomt [125, 160].

Ifølge Thielens, De Borre et al., øges EMF-effekten absorberet af insektlegemer (for den samme udsendte effekt på 1V/m) med op til hundrede gange for en ændring i frekvensen fra ~1GHz (f.eks. 4G og lav- bånd 5G) til 10GHz og højere, f.eks. højbånds 5G ved 26GHz, hvorfor en stigning i negative effekter på insekter kan forventes, da lavniveau (ikke-termiske) effekter stadig er afhængige af absorberet strøm [100], [101], [102]. Efterhånden som strømtabet bliver større på grund af spredning, refleksion og den lavere gennemtrængningskraft af højere frekvenser, vil den udstrålede effekt fra basestationer også skulle øges for at sikre komfortable trådløse forbindelser i hjem samt køretøjer. 5G-udrulningen fører til en betydelig stigning i EMF-emissioner, som angivet af nylige målinger [152, 154, 161]. Baseret på en vurdering af den overordnede undersøgelsessituation for insekter må vi advare mod en skødesløs udbredelse af yderligere mobilinfrastruktur, da skadelige virkninger på insektpopulationer vil være sandsynlige, især hvis interaktioner med andre skadelige stoffer tages i betragtning (herunder højspændingsledninger og kunstig belysning). Det kan føre til yderligere fald i allerede svindende bestande af bestøvere og vil derved medføre omkostninger for menneskeheden. Det er også muligt og vil kræve yderligere afklaring (som kunne nås ved et par veltilrettelagte feltstudier), at nogle insektpopulationer allerede er negativt påvirket af den nuværende infrastruktur.

Den igangværende 5G-udrulning bør overvåges nøje, og toksikologiske tests til evaluering af negative virkninger bør sættes i gang med det samme, så beskyttende retningslinjer kan vedtages. Eksperimentelle resultater bør rapporteres gennemsigtigt og gives den nødvendige politiske tilstedeværelse for at føre til rettidig reaktion, da der er en tendens til, at videnskabelig diskussion bliver polariseret til ekstreme positioner, som sjældent afspejler sandheden og forårsager væsentligt spild af ressourcer [160]. Toksiske virkninger på insekter kan forekomme ved strålingsniveauer, der anses for sikre for mennesker, især i de højere frekvensbånd. Vi henviser til det såkaldte forsigtighedsprincip, som er beskrevet i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Bevarelsen af bestøvere kræver en stærkere og bredere anvendelse af forsigtighedsprincippet, end det praktiseres i øjeblikket [125]. EU’s forsigtighedsprincip indebærer også, at der allerede bør træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis der er en begrundet mistanke om negative virkninger.

Appendix

Beregninger

SI-enheden til at udtrykke styrken af et elektromagnetisk felt er volt pr. meter [V/m], og dette er også den almindelige måleenhed for elektriske felter. Den kan bruges til at beregne den gennemsnitlige (RMS) effekttæthed eller strålingsintensitet i watt pr. kvadratmeter [W/m2] i tilfælde af elektromagnetiske felter, hvilket også bruges i solcelleteknologi. For alle radiofrekvensundersøgelser her inkluderet, blev alle givne værdier af feltstyrke konverteret til V/m, hvis de blev beskrevet i en anden enhed. Følgende formler blev brugt [18, 162]:

S = E 2 Z 0  eller også:  E = S * Z 0
hvor E er den elektriske feltstyrke [V/m], S effekttætheden [W/m2], Z0 bølgeimpedansen [377 Ω].

For elektromagnetiske bølger er elektrisk feltstyrke knyttet til magnetfeltstyrke, ifølge: B=E/c med B magnetfeltet i Tesla, E det elektriske felt i volt pr. meter og c lysets hastighed (3 × 108m/ s) (afledt af Ampère-Faraday-loven eller direkte fra Poynting-vektoren [162]).

I nærfeltet, dvs. under en bølgelængde (f.eks. <30 cm for GSM900), er de elektriske og magnetiske felter til stede som et hvirvelfelt. I gennemsnit over mange målinger opretholdes proportionaliteten af elektrisk og magnetisk feltstyrke også her.

SAR-værdien (forkortelse for “Specific Absorption Rate”) udtrykker, hvor meget energi der faktisk absorberes af bestrålet væv, og afhænger derfor af vævstypen (eller generelt af materialet), og blev her estimeret ifølge [100], [101 ], [102].

Læs mere her:

Mennesker, bier og dyrelivet i 2023

Et bestrålet klima

Stråling og konsekvenserne på dyr og planter

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige

Elektromagnetisk stråling: Skadeligt for alt liv

Referencer

1. Ollerton, J, Winfree, R, Tarrant, S. How many flowering plants are pollinated by animals? Oikos 2011;120:321–6. 
https://doi.org/10.1111/j.1600-0706.2010.18644.x. Search in Google Scholar

2. Rodger, JG, Bennett, JM, Razanajatovo, M, Knight, TM, van Kleunen, M, Ashman, TL, et al.. Widespread vulnerability of flowering plant seed production to pollinator declines. Sci Adv 2021;7:eabd3524. 
https://doi.org/10.1126/sciadv.abd3524. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

3. Klein, AM, Vaissière, BE, Cane, JH, Steffan-Dewenter, I, Cunningham, SA, Kremen, C, et al.. Importance of pollinators in changing landscapes for world crops. Proc Biol Sci 2006;274:303–13. 
https://doi.org/10.1098/rspb.2006.3721. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

4. Schowalter, TD, Noriega, JA, Tscharntke, T. Insect effects on ecosystem services – introduction. Basic Appl Ecol 2018;26:1–7. 
https://doi.org/10.1016/j.baae.2017.09.011. Search in Google Scholar

5. van der Sluijs, JP. Insect decline, an emerging global environmental risk. Curr Opin Sust 2020;46:39–42. 
https://doi.org/10.1016/j.cosust.2020.08.012. Search in Google Scholar

6. Kehoe, R, Frago, E, Sanders, D. Cascading extinctions as a hidden driver of insect decline. Ecol Entomol 2020;46:743–56. 
https://doi.org/10.1111/een.12985. Search in Google Scholar

7. Smith, MR, Singh, GM, Mozaffarian, D, Myers, SS. Effects of decreases of animal pollinators on human nutrition and global health: a modelling analysis. Lancet 2015;386:1964–72. 
https://doi.org/10.1016/S0140-6736(15)61085-6. Search in Google Scholar PubMed

8. Smith, MR, Mueller, ND, Springmann, M, Sulser, TB, Garibaldi, LA, Gerber, J, et al.. Pollinator deficits, food consumption, and consequences for human health: a modeling study. Environ Health Perspect 2022;130:127003. 
https://doi.org/10.1289/ehp10947. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

9. Hallmann, CA, Sorg, M, Jongejans, E, Siepel, H, Hofland, N, Schwan, H, et al.. More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas. PLoS One 2017;12:0185809. 
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0185809. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

10. Sánchez-Bayo, F, Wyckhuys, KAG. Worldwide decline of the entomofauna: a review of its drivers. Biol Conserv 2019;232:8–27. 
https://doi.org/10.1016/j.biocon.2019.01.020. Search in Google Scholar

11. Sánchez-Bayo, F. Indirect effect of pesticides on insects and other arthropods. Toxics 2021;9:177. https://doi.org/10.3390/toxics9080177.Search in Google Scholar

12. Cardoso, P, Barton, PS, Birkhofer, K, Chichorro, F, Deacon, C, Fartmann, T, et al.. Scientists’ warning to humanity on insect extinctions. Biol Conserv 2020;242:108426. 
https://doi.org/10.1016/j.biocon.2020.108426. Search in Google Scholar

13. Sharma, A, Kaur, M, Katnoria, JK, Nagpal, AK. Heavy metal pollution: a global pollutant of rising concern. In: Toxicity and waste management using bioremediation. Hershey, Pennsylvania, USA: IGI Global; 2016:1–26 pp. 
https://doi.org/10.4018/978-1-4666-9734-8.ch001. Search in Google Scholar

14. Rhind, SM. Anthropogenic pollutants: a threat to ecosystem sustainability? Philos Trans Biol Sci 2009;364:3391–401. 
https://doi.org/10.1098/rstb.2009.0122. Search in Google Scholar

15. Bandara, P, Carpenter, DO. Planetary electromagnetic pollution: it is time to assess its impact. Lancet Planet Health 2018;2:e512–14. 
https://doi.org/10.1016/S2542-5196(18)30221-3. Search in Google Scholar

16. Siviter, H, Bailes, EJ, Martin, CD, Oliver, TR, Koricheva, J, Leadbeater, E, et al.. Agrochemicals interact synergistically to increase bee mortality. Nature 2021;596:389–92. 
https://doi.org/10.1038/s41586-021-03787-7. Search in Google Scholar

17. Page, MJ, Moher, D, Bossuyt, PM, Boutron, I, Hoffmann, TC, Mulrow, CD, et al.. PRISMA 2020 explanation and elaboration: updated guidance and exemplars for reporting systematic reviews. BMJ 2021;372. 
https://doi.org/10.1136/bmj.n160. Search in Google Scholar

18. Feynman, C, Leighton, RB, Sands, M, Gottlieb, MA, Pfeiffer, R. The Feynman lectures on physics; 1965, vol. II. Available from: 
https://www.feynmanlectures.caltech.edu/II_toc.html.10.1119/1.1972241 Search in Google Scholar

19. Panagopoulos, DJ, Johansson, O, Carlo, GL. Polarization: a key difference between man-made and natural electromagnetic fields, in regard to biological activity. Sci Rep 2015;5:14914. 
https://doi.org/10.1038/srep14914. Search in Google Scholar

20. International Telecommunication Union. Nomenclature of the frequency and wavelength bands used in telecommunications. Recommendation ITU/RV 2015:431–8.
Search in Google Scholar

21. Chou, CK, Guy, AW, Galambos, R. Auditory perception of radio-frequency electromagnetic fields. J Acoust Soc Am 1982;71:1321–34. 
https://doi.org/10.1121/1.387852. Search in Google Scholar

22. Belyaev, I. Biophysical mechanisms for nonthermal microwave effects. In: Markov, MS, editor. Electromagnetic fields in biology and medicine. Boca Raton: CRC Press; 2015.
Search in Google Scholar

23. Popov, T, Szyszka, P. Alpha oscillations govern interhemispheric spike timing coordination in the honey bee brain. Proc Biol Sci 2020;287:20200115. 
https://doi.org/10.1098/rspb.2020.0115. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

24. Gupta, N, Singh, SS, Stopfer, M. Oscillatory integration windows in neurons. Nat Commun 2016;7:13808. 
https://doi.org/10.1038/ncomms13808. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

25. van Swinderen, B, Greenspan, RJ. Salience modulates 20–30 Hz brain activity in Drosophila. Nat Neurosci 2003;6:579–86. 
https://doi.org/10.1038/nn1054. Search in Google Scholar PubMed

26. Hinrikus, H, Bachmann, M, Lass, J, Tomson, R, Tuulik, V. Effect of 7, 14 and 21 Hz modulated 450 MHz microwave radiation on human electroencephalographic rhythms. Int J Radiat Biol 2008;84:69–79. 
https://doi.org/10.1080/09553000701691679. Search in Google Scholar PubMed

27. Mohammed, HS, Fahmy, HM, Radwan, NM, Elsayed, AA. Non-thermal continuous and modulated electromagnetic radiation fields effects on sleep EEG of rats. J Adv Res 2013;4:181–7. 
https://doi.org/10.1016/j.jare.2012.05.005. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

28. Agnati, LF, Marcoli, M, Maura, G, Woods, A, Guidolin, D. The brain as a “hypernetwork”: the key role of neural networks as main producers of the integrated brain actions especially via the “broadcasted” neuroconnectomics. J Neural Transm 2018;125:883–97. 
https://doi.org/10.1007/s00702-018-1855-7. Search in Google Scholar PubMed

29. Martinez-Banaclocha, M. Astroglial isopotentiality and calcium-associated biomagnetic field effects on cortical neuronal coupling. Cells 2020;9:439. 
https://doi.org/10.3390/cells9020439. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

30. Chiang, CC, Shivacharan, RS, Wei, X, Gonzalez-Reyes, LE, Durand, DM. Slow periodic activity in the longitudinal hippocampal slice can self-propagate non-synaptically by a mechanism consistent with ephaptic coupling. J Physiol 2018;597:249–69. 
https://doi.org/10.1113/jp276904. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

31. Hales, CG, Pockett, S. The relationship between local field potentials (LFPs) and the electromagnetic fields that give rise to them. Front Syst Neurosci 2014;8:233. 
https://doi.org/10.3389/fnsys.2014.00233. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

32. Weinberg, SH. Ephaptic coupling rescues conduction failure in weakly coupled cardiac tissue with voltage-gated gap junctions. Chaos Interdiscipl J Nonlinear Sci 2017;27:093908. 
https://doi.org/10.1063/1.4999602. Search in Google Scholar PubMed

33. Han, KS, Guo, C, Chen, CH, Witter, L, Osorno, T, Regehr, WG. Ephaptic coupling promotes synchronous firing of cerebellar Purkinje cells. Neuron 2018;100:564–78. 
https://doi.org/10.1016/j.neuron.2018.09.018. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

34. Zhang, Y, Tsang, TK, Bushong, EA, Chu, LA, Chiang, AS, Ellisman, MH, et al.. Asymmetric ephaptic inhibition between compartmentalized olfactory receptor neurons. Nat Commun 2019;10:1–16. 
https://doi.org/10.1038/s41467-019-09346-z. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

35. Bokil, H, Laaris, N, Blinder, K, Ennis, M, Keller, A. Ephaptic interactions in the mammalian olfactory system. J Neurosci 2001;21:173–3. 
https://doi.org/10.1523/jneurosci.21-20-j0004.2001. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

36. Fogle, KJ, Baik, LS, Houl, JH, Tran, TT, Roberts, L, Dahm, NA, et al.. Cryptochrome-mediated phototransduction by modulation of the potassium ion channel beta subunit redox sensor. Proc Natl Acad Sci USA 2015;112:2245–50. 
https://doi.org/10.1073/pnas.1416586112. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

37. Zheng, Y, Xia, P, Dong, L, Tian, L, Xiong, C. Effects of modulation on sodium and potassium channel currents by extremely low frequency electromagnetic fields stimulation on hippocampal CA1 pyramidal cells. Electromagn Biol Med 2021;40:274–85. 
https://doi.org/10.1080/15368378.2021.1885433. Search in Google Scholar PubMed

38. Cecchetto, C, Maschietto, M, Boccaccio, P, Vassanelli, S. Electromagnetic field affects the voltage-dependent potassium channel kv1.3. Electromagn Biol Med 2020;39:316–22. 
https://doi.org/10.1080/15368378.2020.1799386. Search in Google Scholar PubMed

39. Sun, Z, Ge, J, Guo, B, Guo, J, Hao, M, Wu, Y, et al.. Extremely low frequency electromagnetic fields facilitate vesicle endocytosis by increasing presynaptic calcium channel expression at a central synapse. Sci Rep 2016;6:21774. 
https://doi.org/10.1038/srep21774. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

40. Pilla, AA. Electromagnetic fields instantaneously modulate nitric oxide signaling in challenged biological systems. Biochem Biophys Res Commun 2012;426:330–3. 
https://doi.org/10.1016/j.bbrc.2012.08.078. Search in Google Scholar PubMed

41. Kim, JH, Lee, JK, Kim, HG, Kim, KB, Kim, HR. Possible effects of radiofrequency electromagnetic field exposure on central nerve system. Biomol Therapeut 2019;27:265. 
https://doi.org/10.4062/biomolther.2018.152. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

42. Atlas, D. The voltage-gated calcium channel functions as the molecular switch of synaptic transmission. Annu Rev Biochem 2013;82:607–35. 
https://doi.org/10.1146/annurevbiochem-080411-121438. Search in Google Scholar

43. Valko, M, Leibfritz, D, Moncol, J, Cronin, MTD, Mazur, M, Telser, J. Free radicals and antioxidants in normal physiological functions and human disease. Int J Biochem Cell Biol 2007;39:44–84. 
https://doi.org/10.1016/j.biocel.2006.07.001. Search in Google Scholar

44. Saliev, T, Begimbetova, D, Masoud, AR, Matkarimov, B. Biological effects of nonionizing electromagnetic fields: two sides of a coin. Prog Biophys Mol Biol 2019;141:25–36. 
https://doi.org/10.1016/j.pbiomolbio.2018.07.009. Search in Google Scholar

45. Krylov, VV. Biological effects related to geomagnetic activity and possible mechanisms. Bioelectromagnetics 2017;38:497–510. 
https://doi.org/10.1002/bem.22062. Search in Google Scholar

46. Tonelli, BA, Youngflesh, C, Tingley, MW. Geomagnetic disturbance associated with increased vagrancy in migratory landbirds. Sci Rep 2023;13:414. 
https://doi.org/10.1038/s41598-022-26586-0. Search in Google Scholar

47. Ferrari, TE, Tautz, J. Severe honey bee (Apis mellifera) losses correlate with geomagnetic and proton disturbances in Earth’s atmosphere. J Astrobiol Outreach 2015;03:1–6. 
https://doi.org/10.4172/2332-2519.1000134. Search in Google Scholar

48. Price, C. ELF electromagnetic waves from lightning: the Schumann resonances. Atmosphere 2016;7:116. 
https://doi.org/10.3390/atmos7090116. Search in Google Scholar

49. Price, C, Williams, E, Elhalel, G, Sentman, D. Natural ELF fields in the atmosphere and in living organisms. Int J Biometeorol 2020;65:85–92. 
https://doi.org/10.1007/s00484-020-01864-6. Search in Google Scholar

50. Cifra, M, Apollonio, F, Liberti, M, García-Sánchez, T, Mir, LM. Possible molecular and cellular mechanisms at the basis of atmospheric electromagnetic field bioeffects. Int J Biometeorol 2020;65:59–67. 
https://doi.org/10.1007/s00484-020-01885-1. Search in Google Scholar

51. Elhalel, G, Price, C, Fixler, D, Shainberg, A. Cardioprotection from stress conditions by weak magnetic fields in the Schumann resonance band. Sci Rep 2019;9:1645.
10.1038/s41598-018-36341-z Search in Google Scholar

52. Bertagna, F, Lewis, R, Silva, SRP, McFadden, J, Jeevaratnam, K. Thapsigargin blocks electromagnetic field-elicited intracellular Ca2+ increase in HEK 293 cells. Physiol Rep 2022;10:e15189. 
https://doi.org/10.14814/phy2.15189. Search in Google Scholar

53. Panagopoulos, DJ, Balmori, A. On the biophysical mechanism of sensing atmospheric discharges by living organisms. Sci Total Environ 2017;599–600:2026–34. 
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2017.05.089. Search in Google Scholar PubMed

54. Panagopoulos, DJ, Balmori, A, Chrousos, GP. On the biophysical mechanism of sensing upcoming earthquakes by animals. Sci Total Environ 2020;717:136989. 
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.136989. Search in Google Scholar PubMed

55. Bertagna, F, Lewis, R, Silva, SRP, McFadden, J, Jeevaratnam, K. Effects of electromagnetic fields on neuronal ion channels: a systematic review. Ann N Y Acad Sci 2021;1499:82–103. 
https://doi.org/10.1111/nyas.14597. Search in Google Scholar PubMed

56. Panagopoulos, DJ, Messini, N, Karabarbounis, A, Philippetis, AL, Margaritis, LH. A mechanism for action of oscillating electric fields on cells. Biochem Biophys Res Commun 2000;272:634–40. 
https://doi.org/10.1006/bbrc.2000.2746. Search in Google Scholar PubMed

57. Guerra, PA, Gegear, RJ, Reppert, SM. A magnetic compass aids monarch butterfly migration. Nat Commun 2014;5:1–8. 
https://doi.org/10.1038/ncomms5164. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

58. Gegear, RJ, Casselman, A, Waddell, S, Reppert, SM. Cryptochrome mediates lightdependent magnetosensitivity in Drosophila. Nature 2008;454:1014–8. 
https://doi.org/10.1038/nature07183. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

59. de Oliveira, JF, Wajnberg, E, de Souza Esquivel, DM, Weinkauf, S, Winklhofer, M, Hanzlik, M. Ant antennae: are they sites for magnetoreception? J R Soc Interface 2010;7:143–52. 
https://doi.org/10.1098/rsif.2009.0102. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

60. Lambinet, V, Hayden, ME, Reid, C, Gries, G. Honey bees possess a polarity-sensitive magnetoreceptor. J Comp Physiol A Neuroethol Sens Neural Behav Physiol 2017;203:1029–36. 
https://doi.org/10.1007/s00359-017-1214-4. Search in Google Scholar PubMed

61. Vácha, M, Půzová, T, Kvíčalová, M. Radio frequency magnetic fields disrupt magnetoreception in American cockroach. J Exp Biol 2009;212:3473–7. 
https://doi.org/10.1242/jeb.028670. Search in Google Scholar PubMed

62. Clites, BL, Pierce, JT. Identifying cellular and molecular mechanisms for magnetosensation. Annu Rev Neurosci 2017;40:231–50. 
https://doi.org/10.1146/annurev-neuro-072116-031312. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

63. Nordmann, GC, Hochstoeger, T, Keays, DA. Unsolved mysteries: magnetoreception – a sense without a receptor. PLoS Biol 2017;15:e2003234. 
https://doi.org/10.1371/journal.pbio.2003234. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

64. Ishay, JS, Pertsis, V, Skutelsky, E, Kalicharan, D, van der Want, H. Ontogenesis of peripheral electromagnetic receptors in hornets. J Electron Microsc 2004;53:281–91. 
https://doi.org/10.1093/jmicro/53.3.281. Search in Google Scholar PubMed

65. Kyriacou, CP, Rosato, E. Genetic analysis of cryptochrome in insect magnetosensitivity. Front Physiol 2022;13:928416. 
https://doi.org/10.3389/fphys.2022.928416. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

66. Solov’yov, I, Schulten, K. Cryptochrome and magnetic sensing; 2014. Available from: 
http://www.ks.uiuc.edu/Research/cryptochrome/. Search in Google Scholar

67. Fedele, G, Edwards, MD, Bhutani, S, Hares, JM, Murbach, M, Green, EW, et al.. Genetic analysis of circadian responses to low frequency electromagnetic fields in Drosophila melanogaster. PLoS Genet 2014;10:e1004804. 
https://doi.org/10.1371/journal.pgen.1004804. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

68. Sherrard, RM, Morellini, N, Jourdan, N, El-Esawi, M, Arthaut, LD, Niessner, C, et al.. Low-intensity electromagnetic fields induce human cryptochrome to modulate intracellular reactive oxygen species. PLoS Biol 2018;16:e2006229. 
https://doi.org/10.1371/journal.pbio.2006229. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

69. Netušil, R, Tomanová, K, Chodáková, L, Chvalová, D, Doležel, D, Ritz, T, et al.. Cryptochrome-dependent magnetoreception in a heteropteran insect continues even after 24 h in darkness. J Exp Biol 2021;224:jeb243000. 
https://doi.org/10.1242/jeb.243000. Search in Google Scholar PubMed

70. Kelleher, FC, Rao, A, Maguire, A. Circadian molecular clocks and cancer. Cancer Lett 2014;342:9–18. 
https://doi.org/10.1016/j.canlet.2013.09.040. Search in Google Scholar PubMed

71. Chun, SK, Chung, S, Kim, HD, Lee, JH, Jang, J, Kim, J, et al.. A synthetic cryptochrome inhibitor induces anti-proliferative effects and increases chemosensitivity in human breast cancer cells. Biochem Biophys Res Commun 2015;467:441–6. 
https://doi.org/10.1016/j.bbrc.2015.09.103. Search in Google Scholar PubMed

72. Olejárová, S, Moravčík, R, Herichová, I. 2.4 GHz electromagnetic field influences the response of the circadian oscillator in the colorectal cancer cell line DLD1 to miR-34a- mediated regulation. Int J Mol Sci 2022;23:13210. 
https://doi.org/10.3390/ijms232113210. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

73. Liang, CH, Chuang, CL, Jiang, JA, Yang, EC. Magnetic sensing through the abdomen of the honey bee. Sci Rep 2016;6:23657. 
https://doi.org/10.1038/srep23657. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

74. Shaw, J, Boyd, A, House, M, Woodward, R, Mathes, F, Cowin, G, et al.. Magnetic particle-mediated magnetoreception. J R Soc Interface 2015;12:20150499. 
https://doi.org/10.1098/rsif.2015.0499. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

75. Hsu, CY, Ko, FY, Li, CW, Fann, K, Lue, JT. Magnetoreception system in honeybees (Apis mellifera). PLoS One 2007;2:e395. 
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0000395. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

76. Gao, Y, Wen, P, Cardé, RT, Xu, H, Huang, Q. In addition to cryptochrome 2, magnetic particles with olfactory co-receptor are important for magnetic orientation in termites. Commun Biol 2021;4:1121. 
https://doi.org/10.1038/s42003-021-02661-6. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

77. Kong, LJ, Crepaz, H, Górecka, A, Urbanek, A, Dumke, R, Paterek, T. In-vivo biomagnetic characterisation of the American cockroach. Sci Rep 2018;8:5140. 
https://doi.org/10.1038/s41598-018-23005-1. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

78. Bazalova, O, Kvicalova, M, Valkova, T, Slaby, P, Bartos, P, Netusil, R, et al.. Cryptochrome 2 mediates directional magnetoreception in cockroaches. PNAS 2016;113:1660–5. 
https://doi.org/10.1073/pnas.1518622113. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

79. Vacha, M, Puzova, T, Drstkova, D. Ablation of antennae does not disrupt magnetoreceptive behavioural reaction of the American cockroach to periodically rotated geomagnetic field. Neurosci Lett 2008;435:103–7. 
https://doi.org/10.1016/j.neulet.2008.02.024. Search in Google Scholar PubMed

80. Cucurachi, S, Tamis, WL, Vijver, MG, Peijnenburg, WJ, Bolte, JF, de Snoo, GR. A review of the ecological effects of radiofrequency electromagnetic fields (RF-EMF). Environ Int 2013;51:116–40. 
https://doi.org/10.1016/j.envint.2012.10.009. Search in Google Scholar PubMed

81. Balmori, A. Electromagnetic radiation as an emerging driver factor for the decline of insects. Sci Total Environ 2021;767:144913. 
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.144913. Search in Google ScholarPubMed

82. Carpenter, R, Livstone, E. Evidence for nonthermal effects of microwave radiation: abnormal development of irradiated insect Pupae. IEEE Trans Microw Theor Tech 1971;19:173–8. 
https://doi.org/10.1109/tmtt.1968.1127480. Search in Google Scholar

83. Weisbrot, D, Lin, H, Ye, L, Blank, M, Goodman, R. Effects of mobile phone radiation on reproduction and development in Drosophila melanogaster. J Cell Biochem 2003;89:48–55. 
https://doi.org/10.1002/jcb.10480. Search in Google ScholarPubMed

84. Panagopoulos, DJ, Karabarbounis, A, Margaritis, LH. Effect of GSM 900 MHz mobile phone radiation on the reproductive capacity of Drosophila melanogaster. Electromagn Biol Med 2004;23:29–43. 
https://doi.org/10.1081/jbc-120039350. Search in Google Scholar

85. Atli, E, Unlü, H. The effects of microwave frequency electromagnetic fields on the development of Drosophila melanogaster. Int J Radiat Biol 2006;82:435–41. 
https://doi.org/10.1080/09553000600798849. Search in Google Scholar PubMed

86. Levitt, BB, Lai, HC, Manville, AM. Effects of non-ionizing electromagnetic fields on flora and fauna, Part 2 impacts: how species interact with natural and man-made EMF. Rev Environ Health 2022;37:327–406. 
https://doi.org/10.1515/reveh-2021-0050. Search in Google Scholar PubMed

87. Malkemper, EP, Tscheulin, T, Vanbergen, AJ, Vian, A, Balian, E, Goudeseune, L. The impacts of artificial electromagnetic radiation on wildlife (flora and fauna). Current knowledge overview: a background document to the web conference. A report of the EKLIPSE project. Eklipse.eu; 2018. 
https://eklipse.eu/wp-content/uploads/2020/10/EMR-KnowledgeOverviewReport_FINAL_27042018-1.pdf. Search in Google Scholar

88. Goudeseune, L, Balian, E, Ventocilla, J. The impacts of artificial electromagnetic radiation on wildlife (flora and fauna). Report of the web conference. A report of the EKLIPSE project. Eklipse.eu; 2018. 
https://eklipse.eu/wp-content/uploads/2020/10/EMR-WebConferenceReport_FINAL_27042018-1.pdf. Search in Google Scholar

89. Vanbergen, AJ, Potts, SG, Vian, A, Malkemper, EP, Young, J, Tscheulin, T. Risk to pollinators from anthropogenic electro-magnetic radiation (EMR): evidence and knowledge gaps. Sci Total Environ 2019;695:133833. 
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2019.133833. Search in Google Scholar PubMed

90. Wan, GJ, Jiang, SL, Zhao, ZC, Xu, JJ, Tao, XR, Sword, GA, et al.. Bio-effects of near-zero magnetic fields on the growth, development and reproduction of small brown planthopper, Laodelphax striatellus and brown planthopper, Nilaparvata lugens. J Insect Physiol 2014;68:7–15. 
https://doi.org/10.1016/j.jinsphys.2014.06.016. Search in Google Scholar PubMed

91. Sutton, GP, Clarke, D, Morley, EL, Robert, D. Mechanosensory hairs in bumblebees (Bombus terrestris) detect weak electric fields. PNAS 2016;113:7261–5. 
https://doi.org/10.1073/pnas.1601624113. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

92. Bae, JE, Bang, S, Min, S, Lee, SH, Kwon, SH, Lee, Y, et al.. Positive geotactic behaviors induced by geomagnetic field in Drosophila. Mol Brain 2016;9:55. 
https://doi.org/10.1186/s13041-016-0235-1. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

93. Driessen, S. Information platform EMF-Portal of the RWTH Aachen University; 2022. Available from: 
https://www.emf-portal.org/en. Search in Google Scholar

94. International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. Guidelines for limiting exposure to electromagnetic fields (100 kHz to 300 GHz). Health Phys 2020;118:483–524. 
https://doi.org/10.1097/hp.0000000000001210. Search in Google Scholar PubMed

95. Bordage, G, Caelleigh, AS, Steinecke, A, Bland, CJ, Crandall, SJ, McGaghie, WC, et al.. Review criteria for research manuscripts. Acad Med J Assoc Am Med Coll 2001;76:897–978.
10.1097/00001888-200109000-00014 Search in Google Scholar

96. ORSAA. ORSAA database on electromagnetic bioeffects; 2022. Available from: 
https://www.orsaa.org/orsaa-database.html. Search in Google Scholar

97. Friedrich, JO, Adhikari, NK, Beyene, J. The ratio of means method as an alternative to mean differences for analyzing continuous outcome variables in meta-analysis: a simulation study. BMC Med Res Methodol 2008;8:1–15. 
https://doi.org/10.1186/1471-2288-8-32. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

98. Schwarzer, G, Carpenter, JR, Rücker, G. Meta-analysis with R. Cham: Springer International Publishing; 2015.
10.1007/978-3-319-21416-0 Search in Google Scholar

99. Röver, C, Friede, T. Using the bayesmeta R package for Bayesian random-effects metaregression. Comput Methods Progr Biomed 2023;229:107303. 
https://doi.org/10.1016/j.cmpb.2022.107303. Search in Google Scholar

100. Thielens, A, Bell, D, Mortimore, DB, Greco, MK, Martens, L, Joseph, W. Exposure of insects to radio-frequency electromagnetic fields from 2 to 120 ghz. Sci Rep 2018;8:3924. 
https://doi.org/10.1038/s41598-018-22271-3. Search in Google Scholar

101. Thielens, A, Greco, MK, Verloock, L, Martens, L, Joseph, W. Radio-frequency electromagnetic field exposure of western honey bees. Sci Rep 2020;10:461. 
https://doi.org/10.1038/s41598-019-56948-0. Search in Google Scholar

102. De Borre, E, Joseph, W, Aminzadeh, R, Müller, P, Boone, MN, Josipovic, I, et al.. Radio-frequency exposure of the yellow fever mosquito (A. aegypti) from 2 to 240 GHz. PLoS Comput Biol 2021;17:e1009460. 
https://doi.org/10.1371/journal.pcbi.1009460. Search in Google Scholar

103. Anglemyer, A, Horvath, HT, Bero, L. Healthcare outcomes assessed with observational study designs compared with those assessed in randomized trials. Cochrane Db Syst Rev 2014;2014. 
https://doi.org/10.1002/14651858.mr000034.pub2. Search in Google Scholar

104. Balmori, A. Evidence for a health risk by RF on humans living around mobile phone base stations: from radiofrequency sickness to cancer. Environ Res 2022;214:113851. 
https://doi.org/10.1016/j.envres.2022.113851. Search in Google Scholar

105. Balmori, A. Effects of man-made and especially wireless communication electromagnetic fields on wildlife. In: Panagopoulos DJ, editor. Electromagnetic fields of wireless communications: biological and health effects. Boca Raton: CRC Press; 2022:393–446 pp.
10.1201/9781003201052-14 Search in Google Scholar

106. Lazaro, A, Chroni, A, Tscheulin, T, Devalez, J, Matsoukas, C, Petanidou, T. Electromagnetic radiation of mobile telecommunication antennas affects the abundance and composition of wild pollinators. J Insect Conserv 2016;20:315–24. 
https://doi.org/10.1007/s10841-016-9868-8. Search in Google Scholar

107. Adelaja, OJ, Ande, AT, Abdulraheem, GD, Oluwakorode, IA, Oladipo, OA, Oluwajobi, AO. Distribution, diversity and abundance of some insects around a telecommunication mast in Ilorin, Kwara State, Nigeria. Bull Natl Res Cent 2021;45:1–7.
10.1186/s42269-021-00683-y Search in Google Scholar

108. Nyirenda, VR, Namukonde, N, Lungu, EB, Mulwanda, S, Kalezu, K, Simwanda, M, et al.. Effects of phone mast-generated electromagnetic radiation gradient on the distribution of terrestrial birds and insects in a savanna protected area. Biologia (Bratisl) 2022;77:2237–49. 
https://doi.org/10.1007/s11756-022-01113-8. Search in Google Scholar

109. Ozel, HB, Cetin, M, Sevik, H, Varol, T, Isik, B, Yaman, B. The effects of base station as an electromagnetic radiation source on flower and cone yield and germination percentage in Pinus brutia ten. Biologia Futura 2021;72:359–65. 
https://doi.org/10.1007/s42977-021-00085-1. Search in Google Scholar PubMed

110. Ford, AT, Ågerstrand, M, Brooks, BW, Allen, J, Bertram, MG, Brodin, T, et al.. The role of behavioral ecotoxicology in environmental protection. Environ Sci Technol 2021;55:5620–8. 
https://doi.org/10.1021/acs.est.0c06493. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

111. Wellenstein, G. [The influence of high-voltage power lines on honey bees] Der Einfluss von Hochspannungsleitungen auf Bienenvölker (Apis mellifica l.). J Appl Entomol 1973;74:86–94. 
https://doi.org/10.1111/j.1439-0418.1973.tb01783.x. Search in Google Scholar

112. Greenberg, B, Bindokas, VP, Frazier, MJ, Gauger, JR. Response of honey bees, Apis mellifera L., to high-voltage transmission lines. Environ Entomol 1981;10:600–10. 
https://doi.org/10.1093/ee/10.5.600. Search in Google Scholar

113. Horn, H. Bienen im elektrischen Feld. Apidologie 1982;13:79–82. 
https://doi.org/10.1051/apido:19820106.10.1051/apido:19820106 Search in Google Scholar

114. Bindokas, V, Greenberg, B. Biological effects of a 765-kV, 60-Hz transmission line on honey bees (Apis mellifera L.): hemolymph as a possible stress indicator. Bioelectromagnetics 1984;5:305–14. 
https://doi.org/10.1002/bem.2250050303. Search in Google Scholar PubMed

115. Korall, H, Leucht, T, Martin, H. Bursts of magnetic fields induce jumps of misdirection in bees by a mechanism of magnetic resonance. J Comp Physiol 1988;162:279–84. 
https://doi.org/10.1007/bf00606116. Search in Google Scholar

116. Dufor, T, Grehl, S, Tang, AD, Doulazmi, M, Traoré, M, Debray, N, et al.. Neural circuit repair by low-intensity magnetic stimulation requires cellular magnetoreceptors and specific stimulation patterns. Sci Adv 2019;5:eaav9847. 
https://doi.org/10.1126/sciadv.aav9847. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

117. Lohof, AM, Dufor, T, Sherrard, RM. Neural circuit repair by low-intensity rTMS. The Cerebellum 2022;21:750–4. 
https://doi.org/10.1007/s12311-021-01354-4. Search in Google Scholar PubMed

118. Panagopoulos, DJ, Johansson, O, Carlo, GL. Evaluation of specific absorption rate as a dosimetric quantity for electromagnetic fields bioeffects. PLoS One 2013;8:e62663. 
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0062663. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

119. Barnes, F, Greenebaum, B. Setting guidelines for electromagnetic exposures and research needs. Bioelectromagnetics 2020;41:392–7. 
https://doi.org/10.1002/bem.22267. Search in Google Scholar PubMed

120. Mulot, M, Kroeber, T, Gossner, M, Fröhlich, J. Wirkung von nichtionisierender Strahlung (NIS) auf Arthropoden. Bericht im Auftrag des Bundesamts für Umwelt (BAFU); 2022. Available from: 
https://www.bafu.admin.ch/bafu/en/home/topics/electrosmog/publications-studies/studies.html. Search in Google Scholar

121. Thielens, A, European Parliament, Directorate-General for Parliamentary Research Services. Environmental impact of 5G: a literature review of effects of radio-frequency electromagnetic field exposure of non-human vertebrates, invertebrates and plants. Brussels: European Parliament; 2021. 
https://data.europa.eu/doi/10.2861/318352. Search in Google Scholar

122. Halgamuge, MN. Review: weak radiofrequency radiation exposure from mobile phone radiation on plants. Electromagn Biol Med 2016;36:213–35. 
https://doi.org/10.1080/15368378.2016.1220389. Search in Google Scholar PubMed

123. Waldmann-Selsam, C, Balmori-de, Puente A, Breunig, H, Balmori, A. Radiofrequency radiation injures trees around mobile phone base stations. Sci Total Environ 2016;572:554–69. 
https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2016.08.045. Search in Google Scholar PubMed

124. Miller, AB, Sears, ME, Morgan, LL, Davis, DL, Hardell, L, Oremus, M, et al.. Risks to health and well-being from radio-frequency radiation emitted by cell phones and other wireless devices. Front Public Health 2019;7:223. 
https://doi.org/10.3389/fpubh.2019.00223. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

125. Drivdal, L, van der Sluijs, JP. Pollinator conservation requires a stronger and broader application of the precautionary principle. Curr Opin Insect Sci 2021;46:95–105. 
https://doi.org/10.1016/j.cois.2021.04.005. Search in Google Scholar PubMed

126. Francis, CD, Barber, JR. A framework for understanding noise impacts on wildlife: an urgent conservation priority. Front Ecol Environ 2013;11:305–13. 
https://doi.org/10.1890/120183. Search in Google Scholar

127. Gaston, KJ, Visser, ME, Hölker, F. The biological impacts of artificial light at night: the research challenge. Philos Trans Biol Sci 2015;370:20140133. 
https://doi.org/10.1098/rstb.2014.0133. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

128. Kostoff, RN, Heroux, P, Aschner, M, Tsatsakis, A. Adverse health effects of 5G mobile networking technology under real-life conditions. Toxicol Lett 2020;323:35–40. 
https://doi.org/10.1016/j.toxlet.2020.01.020. Search in Google Scholar PubMed

129. Sutherland, WJ, Butchart, SHM, Connor, B, Culshaw, C, Dicks, LV, Dinsdale, J, et al.. 2018 A horizon scan of emerging issues for global conservation and biological diversity. Trends Ecol Evol 2018;33:47–58. 
https://doi.org/10.1016/j.tree.2017.11.006. Search in Google Scholar PubMed

130. Coronado, LM, Stoute, JA, Nadovich, CT, Cheng, J, Correa, R, Chaw, K, et al.. Microwaves can kill malaria parasites non-thermally. Front Cell Infect Microbiol 2023;13:67. 
https://doi.org/10.3389/fcimb.2023.955134. Search in Google Scholar

131. Markov, MS. Expanding use of pulsed electromagnetic field therapies. Electromagn Biol Med 2007;26:257–74. 
https://doi.org/10.1080/15368370701580806. Search in Google Scholar

132. Pilla, AA. Nonthermal electromagnetic fields: from first messenger to therapeutic applications. Electromagn Biol Med 2013;32:123–36. 
https://doi.org/10.3109/15368378.2013.776335. Search in Google Scholar

133. Costantini, E, Aielli, L, Serra, F, Dominicis, LD, Falasca, K, Giovanni, PD, et al.. Evaluation of cell migration and cytokines expression changes under the radiofrequency electromagnetic field on wound healing in vitro model. Int J Mol Sci 2022;23:2205. 
https://doi.org/10.3390/ijms23042205. Search in Google Scholar

134. Hug, K, Röösli, M. Therapeutic effects of whole-body devices applying pulsed electromagnetic fields (PEMF): a systematic literature review. Bioelectromagnetics 2011;33:95–105. 
https://doi.org/10.1002/bem.20703. Search in Google Scholar

135. Gaynor, JS, Hagberg, S, Gurfein, BT. Veterinary applications of pulsed electromagnetic field therapy. Res Vet Sci 2018;119:1–8. 
https://doi.org/10.1016/j.rvsc.2018.05.005. Search in Google Scholar

136. Mattsson, MO, Simkó, M. Emerging medical applications based on non-ionizing electromagnetic fields from 0 hz to 10 thz. Med Dev Evid Res 2019;12:347–68. 
https://doi.org/10.2147/mder.s214152. Search in Google Scholar

137. Mert, T, Yaman, S. Pro-inflammatory or anti-inflammatory effects of pulsed magnetic field treatments in rats with experimental acute inflammation. Environ Sci Pollut Res 2020;27:31543–54. 
https://doi.org/10.1007/s11356-020-09401-z. Search in Google Scholar

138. Lai, H. Interaction of microwaves and a temporally incoherent magnetic field on spatial learning in the rat. Physiol Behav 2004;82:785–9. 
https://doi.org/10.1016/s0031-9384(04)00287-2. Search in Google Scholar

139. Panagopoulos, D, Karabarbounis, A, Yakymenko, I, Chrousos, G. Human-made electromagnetic fields: ion forced-oscillation and voltage-gated ion channel dysfunction, oxidative stress and DNA damage (Review). Int J Oncol 2021;59:1–16. 
https://doi.org/10.3892/ijo.2021.5272. Search in Google Scholar

140. Bartos, P, Netusil, R, Slaby, P, Dolezel, D, Ritz, T, Vacha, M. Weak radiofrequency fields affect the insect circadian clock. J R Soc Interface 2019;16:20190285. 
https://doi.org/10.1098/rsif.2019.0285. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

141. Ritz, T, Thalau, P, Phillips, JB, Wiltschko, R, Wiltschko, W. Resonance effects indicate a radical-pair mechanism for avian magnetic compass. Nature 2004;429:177. 
https://doi.org/10.1038/nature02534. Search in Google Scholar PubMed

142. Warnke, U. Die Auswirkungen elektromagnetischer Wellen auf Tiere. Saarbrücken: Internetpublikation der Kompetenzinitiative e V; 2009. 
https://kompetenzinitiative.com/die-auswirkungen-elektromagnetischer-felder-auf-tiere/. Search in Google Scholar

143. Lupi, D, Mesiano, MP, Adani, A, Benocci, R, Giacchini, R, Parenti, P, et al.. Combined effects of pesticides and electromagnetic-fields on honeybees: multi-stress exposure. Insects 2021;12:716. 
https://doi.org/10.3390/insects12080716.Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

144. Shepherd, S, Jackson, CW, Sharkh, SM, Aonuma, H, Oliveira, EE, Newland, PL. Extremely low-frequency electromagnetic fields entrain locust wing beats. Bioelectromagnetics 2021;42:296–308. 
https://doi.org/10.1002/bem.22336. Search in Google Scholar PubMed

145. Cappucci, U, Casale, AM, Proietti, M, Marinelli, F, Giuliani, L, Piacentini, L. WiFi related radiofrequency electromagnetic fields promote transposable element dysregulation and genomic instability in Drosophila melanogaster. Cells 2022;11:4036. 
https://doi.org/10.3390/cells11244036. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

146. Gee, D. Late lessons from early warnings: towards realism and precaution with EMF? Pathophysiology 2009;16:217–31. 
https://doi.org/10.1016/j.pathophys.2009.01.004. Search in Google Scholar PubMed

147. European Environment Agency. Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation – summary. Luxembourg: Publications Office of the European Union; 2016. 
https://data.europa.eu/doi/10.2800/70069. Search in Google Scholar

148. Panagopoulos, DJ, Margaritis, LH. The identification of an intensity ‘window’ on the bioeffects of mobile telephony radiation. Int J Radiat Biol 2010;86:358–66. 
https://doi.org/10.3109/09553000903567979. Search in Google Scholar PubMed

149. Margaritis, LH, Manta, AK, Kokkaliaris, KD, Schiza, D, Alimisis, K, Barkas, G, et al.. Drosophila oogenesis as a bio-marker responding to EMF sources. Electromagn Biol Med 2013;33:165–89. https://doi.org/10.3109/15368378.2013.800102. Search in Google Scholar PubMed

150. Geronikolou, S, Zimeras, S, Davos, CH, Michalopoulos, I, Tsitomeneas, S. Diverse radiofrequency sensitivity and radiofrequency effects of mobile or cordless phone near fields exposure in Drosophila melanogaster. PLoS One 2014;9:e112139. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0112139.Search in Google ScholarPubMed PubMed Central

151. Kapetanakis, TN, Ioannidou, MP, Baklezos, AT, Nikolopoulos, CD, Sergaki, ES, Konstantaras, AJ, et al.. Assessment of radiofrequency exposure in the vicinity of school environments in Crete Island, South Greece. Appl Sci 2022;12:4701. 
https://doi.org/10.3390/app12094701.Search in Google Scholar

152. Karastergios, I, Gialofas, A, Karabetsos, E. National observatory of electromagnetic fields: national telemetric network for the measurement of high-frequency electromagnetic fields in Greece. Radiat Protect Dosim 2020;188:413–23. 
https://doi.org/10.1093/rpd/ncz301. Search in Google Scholar PubMed

153. Ofcom. 5G exposure measurements; 2020. Available from: 
https://www.ofcom.org.uk/__data/assets/pdf_file/0015/190005/emf-test-summary.pdf. Search in Google Scholar

154. ANFR. 5G exposure measurements; 2021. Available from: 
https://www.anfr.fr/fileadmin/mediatheque/documents/expace/20211214-exposition-5G.pdf. Search in Google Scholar

155. funkstrahlung.ch. Grenzwerte; 2017. Available from: 
https://www.funkstrahlung.ch/index.php/politik/grenzwerte. Search in Google Scholar

156. Belyaev, I, Blackman, C, Chamberlin, K, DeSalles, A, Dasdag, S, Fernández, C, et al., International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF). Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health 2022;21:92. 
https://doi.org/10.1186/s12940-022-00900-9. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

157. Levitt, BB, Lai, HC, Manville, AM. Low-level EMF effects on wildlife and plants: what research tells us about an ecosystem approach. Front Public Health 2022;10:4654. 
https://doi.org/10.3389/fpubh.2022.1000840. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

158. Scheffer, M, Bolhuis, JE, Borsboom, D, Buchman, TG, Gijzel, SMW, Goulson, D, et al.. Quantifying resilience of humans and other animals. Proc Natl Acad Sci USA 2018;115:11883–90. 
https://doi.org/10.1073/pnas.1810630115. Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

159. Mostafalou, S, Abdollahi, M. Pesticides: an update of human exposure and toxicity. Arch Toxicol 2016;91:549–99. 
https://doi.org/10.1007/s00204-016-1849-x. Search in Google Scholar PubMed

160. Chartres, N, Sass, JB, Gee, D, Bălan, SA, Birnbaum, L, Cogliano, VJ, et al.. Conducting evaluations of evidence that are transparent, timely and can lead to health-protective actions. Environ Health 2022;21:123.
10.1186/s12940-022-00926-z Search in Google Scholar PubMed PubMed Central

161. Chiaraviglio, L, Cacciapuoti, AS, Di Martino, G, Fiore, M, Montesano, M, Trucchi, D, et al.. Planning 5G networks under emf constraints: state of the art and vision. IEEE Access 2018;6:51021–37. 
https://doi.org/10.1109/access.2018.2868347. Search in Google Scholar

162. tutorialspoint.com. Poynting-vector; 2021. Available from: 
https://www.tutorialspoint.com/antenna_theory/antenna_theory_poynting_vector.htm. Search in Google Scholar