Mennesker, bier og dyrelivet i 2023

Kan hospitaler slå vores spædbørn ihjel? Hvad er grunden til den hastige stigning af kræft hos vores unge? At multipel sklerose (MS) er stigende? Samt at både fedme og hjertesygdomme ligeledes er stigende hos unge mennesker? Er det relateret til at bier og andre insekter forsvinder?

Foto: Pixabay

I sit nyhedsbrev fra den 20. september 2023 gør Arthur Firstenberg opmærksom dels på sammenfaldet med indfølesen af mobiltelefonen og ovenstående lidelser samt på det væld af tilgængelig forskning, der fortæller om årsagssammengænge. Et sammenfald som vores myndigheder og den etablerede lægeverden ikke kan forklare og heller ikke ønsker at forholde sig til.

1. Hospitaler dræber babyer

En penneven fra North Carolina sendte mig for et par dage siden denne beretning om en sund nyfødt, der næsten blev dræbt af på grund af bestråling fra hospitalsmiljøet:

“Jeg vil gerne fortælle, hvad der skete med min guddatters nyfødte lillebror på Duke Medical Center tidligere på foråret. Emiliano blev født med et fremragende helbred, men da jeg vendte tilbage 12 timer senere, var han blevet flyttet til et andet rum, og jeg blev bekymret, fordi jeg selv udviklede svimmelhed, rysten og hovedpine inden for ca. 5 minutter efter at have besøgt hans værelse.

Jeg vidste, at jeg skulle tjekke min RF-måler, fordi det er de symptomer mikrobølgesyge, som jeg får, når RF-niveauerne er høje. Cornet-målingerne svingede mellem 11 og 15 milliwatt pr. Kvadratmeter! Personligt har jeg brug for at RF-niveauerne er under ca. 0,006 milliwatt pr. Kvadratmeter, så jeg kan ikke forestille mig, hvad det gjorde ved et spædbarn, der kun var 12 timer gammelt

Da jeg åbnede gardinerne, bemærkede jeg, at der var en rund 5G-mast udenfor på gaden, endvidere kunne man lige uden for hans hospitalsvindue se en masteopstilling på taget. Det lignede flere store hvide paneler oven på en anden hospitalsbygning overfor et lille grønt område. Du kunne se dem tydeligt, fordi den anden bygning var kortere, hvilket betød, at tagpanelerne stod horisontalt næsten på niveau med vinduet, hvor babyen lå.

På dag 3 havde Emiliano udviklet gulsot og blev hurtigt anbragt på neonatal intensivafdeling, som også havde meget høje strålingsniveauer. Mens han lå på denne enhed, fortsatte hans gulsot tal med at stige, og han udviklede udslæt. Jeg fandt det interessant, fordi jeg også fik udslæt. Jeg udviklede et sommerfugleudslæt hen over mit ansigt, og babyen havde et udslæt på hele den ene side af kroppen. Jeg fortalte sygeplejersken, at jeg havde et 5G-udslæt, ligesom babyen. Hun havde ingen anelse om, hvad jeg talte om. Hun forklarede, at mange babyer fik dette udslæt, men de vidste ikke, hvad der forårsager det.

Efter flere dage i Duke Main NICU fortsatte hans tilstand med at blive forværret. Jeg tvang mig selv til at besøge ham på hospitalet, på trods af at jeg selv blev forfærdelig syg af at være der, da jeg er meget knyttet til familien. Mit eget udslæt vendte tilbage sammen med svimmelhed, rysten og hovedpine hver gang jeg var på besøg. Udslættene forsvandt inden for 12-24 timer efter at jeg havde forladt hospitalet og var vendt hjem. Barnet måtte dog blive i strålingen.

Efter mange flere dage på NICU, der blev bestrålet 24/7, udviklede babyen en stafylokok infektion nær hans lillefinger negl. Infektionen begyndte at sprede sig ned ad hans finger, og de talte om at amputere hans finger. På det tidspunkt havde jeg i dagevis arbejdet for at overtale hans mor til at få ham overflyttet til Duke Regional, et mindre hospital i den nordlige del af byen, og til sidst bad hun om at få ham overført. Min baggrund for det var, at jeg vidste, at Regional havde meget lavere RF-niveauer baseret på hendes tidligere besøg der under de tidlige ve sammentrækninger, hvor hun havde overnattet der. Niveauerne for baggrundsstrålingen i rummet var mellem 0,003 og 0,01. (Durham Regional ligger i en mindre velhavende del af byen, med med generelt mindre teknologi.) De overførte babyen med helikopter, og babyens helbred blev straks forbedret. Inden for 48 timer efter at være blevet flyttet væk fra den høje stråling ved Duke Medical, forbedrede udslættet sig dramatisk, gulsot scoren faldt, og stafylokok infektionen begyndte at blive bedre.

Strålingsniveauerne på Regional var omkring tusind gange lavere end på Duke Main. Og på Duke Regional var der ingen synlige 5G-master eller basestationer på tag uden for babyens vinduer. Babyen kom sig helt og er hjemme nu.”

2. Kræft hos unge skyder i vejret

En gennemgang af kræftstatistikker hos unge i 44 lande er blevet offentliggjort af et internationalt forskerhold. De fandt at kræftfrekvensen hos mennesker under 50 år er steget dramatisk i hvert eneste af disse lande. Undersøgelsen, offentliggjort i Nature Reviews Clinical Oncology, har titlen “Er tidligt opstået kræft en ny global epidemi?”. Forfatterne spekulerer i forskellige mulige årsager til denne epidemi, herunder kost, livsstil, fedme, mikrobiomet og genetisk modtagelighed, men de er tvunget til at konkludere, at der ikke er tegn på, at nogen af disse faktorer har forårsaget den globale stigning. Ioniserende stråling bliver omtalt i en enkelt sætning, men overhovedet ingen omtale af RF-stråling.

Den dybdeborende journalist Felice Freyer interviewede to af undersøgelsens forfattere samt seks andre kræftspecialister fra Harvard, Brigham and Women’s Hospital, Dana-Farber Cancer Institute og Tufts University om resultaterne af undersøgelsen. Jeg sendte hende et eksemplar af min bog sammen med følgende brev:

“Jeg har med interesse læst din artikel af 22. juli 2023 i Boston Globe med titlen “Stigning i kræft blandt yngre mennesker bekymrer og forvirrer læger.” Jeg læste også Nature Reviews-dokumentet, der henvises til i din artikel (‘Er tidlig begyndende kræft en ny global epidemi?’).

Jeg har ligeledes fulgt stigningen i visse kræftformer hos unge mennesker, men i forhold til en meget specifik miljøfaktor: radiofrekvent stråling (RF) fra de mobiltelefoner som yngre mennesker har båret det meste af deres liv. Der er en omfattende litteratur om denne forbindelse, herunder en plausibel årsagsmekanisme. Jeg tror, at eksponering for trådløs teknologi, især mobiltelefoner, er årsagen til meget, hvis ikke det meste af den nylige stigning i kræft hos unge.

En supplerende tabel 1 i Nature Reviews-undersøgelsen viser tendenser for 13 kræfttyper i 44 lande. De kræftformer, der er stigende i mindst 75% af disse lande, er kræft i netop de organer, der hyppigst bestråles af mobiltelefoner:

  • bryst
  • kolorektal
  • skjoldbruskkirtel
  • prostata
  • Endometrie
  • nyre

Kræft i skjoldbruskkirtlen
Under brug holdes mobiltelefoner enten lige ved siden af skjoldbruskkirtlen eller foran på kroppen nær brystet. Når de ikke er i brug, men stadig tændt og udsender stråling, opbevares mobiltelefonerne som regel i en bag- eller hoftelomme ved siden af nyrerne eller i nærheden af tyktarmen og prostata eller livmoderen. Det mest eksponerede organ blandt dem, der indgår i undersøgelsen, er skjoldbruskkirtlen, som er den eneste kræftform, der er gennemgået med en generel opadgående tendens i hvert eneste af de 44 lande (undtagen Thailand, hvor tallene ikke havde en udslående betydning).

Testikelkræft
Jeg vil også henlede opmærksomheden på testikelkræft, som teamet ikke har gennemgået. Testiklerne bliver ligeledes stærkt bestrålet af mobiltelefoner i lommer. Og testikelkræft er ikke kun stigende hos unge mennesker over hele verden, men var i 2020 den mest almindelige kræftform hos mænd i alderen 15 til 44 år i 62 lande verden over. (Ariana Znaor et al., Globale mønstre i testikelkræftforekomst og dødelighed i 2020, International Journal of Cancer 151 (5): 692-698 (2022),  https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/ijc.33999.

Hjernekræft
Og så er der selvfølgelig hjernekræft, som teamet heller ikke har gennemgået. Hjernen er endnu mere bestrålet af mobiltelefonen end skjoldbruskkirtlen. Hjerne- og centralnervesystemtumorer er i dag den næsthyppigste kræftform og den hyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald hos børn og unge. (J.S. Bell et al., Global forekomst af hjerne- og rygmarvstumorer efter geografisk region og indkomstniveau baseret på kræftregisterdata, Journal of Clinical Neuroscience 66: 121-127 (2019), https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0967586818322252).

Der findes en plausibel mekanisme. Elektromagnetiske felter forstyrrer bevægelsen af elektroner, herunder elektronerne i elektrontransportkæden i mitokondrierne i hver celle. Det sænker stofskiftet og forårsager iltmangel, hvilket resulterer i den spektakulære stigning i adskillige sygdomme og lidelser, som det medicinske samfund stort set har opgivet at finde en årsag til. Jeg tænker på fedme, diabetes, hjertesygdomme og kræft. Den nedsatte effektivitet i fordøjelsen af sukker og fedt vil resultere i fedme, diabetes og hjertesygdomme, mens kræftceller trives under anaerobe forhold. Og Warburg-hypotesen foreslår, at oxygen udsultning ikke kun øger risikoen for kræft, men forårsager den.

Måske vi du være interesseret i nogle af nedenstående undersøgelser:

Kræftens historie og årsagssammenhænge i forhold til elektromagnetiske felter gennemgås i kapitel 13 i min bog, Den usynlige regnbue: Historien om elektrisiteten og livet (2018, [kan købes i norsk oversættelse på bloggen http://einarflydal.com],), hvoraf en kopi ledsager dette brev. Bogen har en bibliografi 137 sider.

Jeg mener, at den universelle brug af mobiltelefoner, der pludseligt startede inden for de sidste 25 år, er ansvarlig for den samtidige, ekstraordinære stigning i visse kræftformer hos unge mennesker i den samme periode og bør være en faktor, der analyseres i enhver undersøgelse af kræftforekomst, prævalens og årsagssammenhæng i dag.

Jeg vil se frem til enhver opfølgende artikel, du måtte skrive om dette emne.”

Jeg sendte ligeledes et lignende brev til hver af de syv forskere, hun havde interviewet. Her er alle deres navne og e-mail-adresser til dem af jer, der måtte ønske at skrive til dem:

3. Multipel sklerose stiger hos børn

Et team af forskere fra Storbritannien, Frankrig, Holland, Australien, Canada og USA sammenlignede antallet af multipel sklerose (MS) i 115 lande i 2013 med antallet i 2020. De fandt, at forekomsten af MS var steget dramatisk i alle regioner i verden på blot syv år. Den steg med 59% i Afrika, 87% i Amerika, 38% i det østlige Middelhavsområde, 32% i Europa, 58% i Sydøstasien og 32% i det vestlige Stillehav. Globalt havde 44 ud af hver 100.000 mennesker MS i år 2020. Multipel sklerose begynder også at blive sporet hos børn: i 2013 blev 7.000 tilfælde af multipel sklerose hos mennesker under 18 år rapporteret i 34 lande; I 2020 blev mere end 30.000 tilfælde hos personer under 18 år rapporteret i 47 lande.

Ingen bør blive overrasket. I 2015 udsatte et team af tyrkiske forskere rotter for mobiltelefonlignende stråling i en time om dagen i deres tidlige og midterste ungdomsår, hvilket for en rotte er når den er 21 til 46 dage gammel. De eksponerede rotters rygmarv havde betydelige tab af myelin, svarende til, hvad der forekommer ved multipel sklerose.

4. Utrolig stigning i fedme og hjertesygdomme

I april 2023 offentliggjorde British Heart Foundation statistikker, der afslørede en chokerende forekomst af fedme og hjertesygdomme. 64% af alle voksne fra 16 år og ældre i Storbritannien er i dag overvægtige eller fede. Endvidere er 30% af alle børn i alderen 2-15 år overvægtige eller fede.

Antallet af recepter, der anvendes til forebyggelse og behandling af hjertesygdomme i England, steg fra 46,252 i 1981 til 332,575 i 2020. Den kraftigste stigning fandt sted mellem 1996 (91.037 recepter) og 2006 (234.793 recepter), de år, hvor størstedelen af befolkningen erhvervede mobiltelefoner.

Antallet af mennesker, der lider af atrieflimren, en funktionsforstyrrelse i hjertets elektriske system, steg i Storbritannien fra 1,30% af befolkningen i 2006/07 til 2,12% af befolkningen i 2021/22. Det er en stigning på 63 % på 15 år.

5. Næsten halvdelen af alle amerikanske honningbikolonier gik tabt sidste år

Den årlige undersøgelse, fra Bee Informed Partnership offentliggjort den 22. juni 2023, afslørede, at 48,2% af alle honningbikolonier i USA gik tabt i perioden fra 1. april 2022 til 1. april 2023. “Lost” betyder, at alle bier i kolonien døde.

6. Smarte byer dræber alt liv

En penneven i Gold Coast, den “smarteste by i Australien”, rapporterede i april, at hans by er blottet for næsten alt ikke-menneskeligt liv. “Hvor jeg bor i Australien,” skrev George, “plejede vi at have mange regnskovsfrøer, mest berømt er den grønne løvfrø. Sidste gang det regnede, hørte jeg ikke et eneste bip. Selv Queensland-rørtudsen er forsvundet. Efter hvert regnskyl plejede græsset at være dækket af regnorme – der er ikke en regnorm på græsset længere. Vi plejede at høre cikaderne kvidre om aftenen – jeg har ikke hørt deres kvidren i over seks år. Ingen af mine frugttræer bærer ingen frugt. Der er ingen insekter, bier, edderkopper eller endog bladlus på mine roser. Mit område er kendt som den smarteste by i Australien, og vores nærliggende bush er død for alt levende (bier, sommerfugle, møl, fugle, flyvende flagermus, frøer og indfødte dyr)”.

Arthur Firstenberg
Præsident, Mobiltelefon Task Force
Forfatter, Den usynlige regnbue: Historien om elektrisiteten og livet
Postboks 6216
Santa Fe, NM 87502
USA
Telefon: +1 505-471-0129
arthur@cellphonetaskforce.org 20. september 2023

(Det originale nyhedsbrev og mulighed for at støtte Arthur Firstenbergs organisation samt abonnere på hans nyhedsbrev, finder du her : https://cellphonetaskforce.org/humans-bees-and-wildlife-in-2023/

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.