Er vores mobiltelefoner virkelig dårlige for os?
Illustration: Fra videoen med Dr. Beverly Rubik.
I dette foredrag fra Better Way-konferencen i Rhode Island, USA, udforsker Dr. Beverly Rubik enkle, praktiske måder at minimere vores eksponering fra den trådløse stråling.
Dr. Beverly Rubik er biofysiker og grundlægger af Institute for Frontier Science. Hendes arbejde undersøger påvirkningen af miljøfaktorer, herunder elektromagnetiske felter, på menneskers sundhed.
Hun tilbyder også praktiske strategier til at reducere eksponeringen og støtte til vores generelle velbefindende i en stadig mere teknologisk verden.
The Better Way-konferencen, arrangeret af World Council for Health fandt sted den 30. -31. maj 2026 i Warwick, Rhode Island, USA.
World Council for Health (WCH) blev grundlagt i 2021, og er et græsrodsdrevet, non-profit initiativ med base i Bath, Storbritannien, som søger at udvide indsigt i folkesundheden gennem forskning og delt visdom. World Council for Health indledte en decentraliseringskampagne i 2023 og der er nu oprettet 27 autonome landeråd rundt om i verden. Deres side om stråling finder du HER.
Udskrift af foredraget
Velkomst
Vores næste taler er Beverly Y. Rubik. (1) Dr. Beverly Rubik er biofysiker og grundlægger af Institute for Frontier Science. (2) Hendes arbejde undersøger, hvordan miljøfaktorer – herunder elektromagnetiske felter – påvirker menneskers sundhed. Hun tilbyder praktiske strategier til at mindske eksponeringen og fremme af den generelle velvære i en verden, der bliver stadig mere teknologisk. Tag godt imod dr. Beverly Rubik.
Beverly Y. Rubik
Det er en stor fornøjelse at være her sammen med jer alle. Jeg vil gerne takke Tess, alle arrangørerne og bidragyderne for at samle os til denne særlige konference.
Jeg er uafhængig biofysiker. I mere end 30 år har jeg studeret samspillet mellem energi og levende organismer – både i forhold til terapeutisk energimedicin og potentielt skadelige effekter. Som I kan se på min første slide, er der et symbol for faren ved ikke-ioniserende stråling. Det er et specifikt symbol for mikrobølger, radiobølger osv. Og det viser på skræmmende vis, hvad der sker, når man holder en mobiltelefon op til hovedet. Lad være med det!
Jeg har været meget bekymret i takt med udviklingen fra 2G til 3G, 4G og nu 5G – med det stigende antal frekvenser og forskellige modulationsformer. Mange af disse er proprietære, så vi ved ikke engang, hvad de består af. Og med 5G – samt “tingenes internet” (Internet of Things), hvor stort set alt digitalt og elektronisk snart vil være forbundet til nettet. Vi står over for en situation, hvor vi reelt ikke ved, hvordan det vil påvirke vores liv.
Den trådløse stråling fra routere benytter for eksempel en bærefrekvens på 2,45 gigahertz. Det er den samme frekvens, som mikrobølgeovne bruger til at opvarme mad. Vidste I det?
Vi ved nu, at vand i levende organismer ikke blot fungerer som et passivt opløsningsmiddel. Ny forskning viser, at vand spiller en aktiv rolle i levende systemer; det er faktisk med til at styre biomolekylernes aktivitet. Så hvis vi forstyrrer vandets struktur – hvilket netop sker ved 2,45 gigahertz, den udbredte Wi-Fi-frekvens – hvad gør vi så ved livet?
Vi er analoge væsener
Vi udsætter også omgivelserne for digitale, pulserende signaler. Vi er analoge væsener, og vi foretrækker bløde, sinusformede svingninger – som sollys, jordens egne frekvenser eller hjernebølger. Digitale pulssignaler har derimod intet til fælles med livet; de er stærkt stressende for kroppen, og vi er ude af stand til at tilpasse os dem – det gælder alt levende.
Inden for militærforskningen har man i over 70 år vidst, at disse frekvenser kan forårsage “radiosygdom” – også kendt som “mikrobølgesyndrom”. I nyere tid ser vi også tilfælde af elektrofølsomhed (eller elektro-hypersensitivitet).
Symptomerne er mangeartede: Hovedpine, øresusen (tinnitus), hjertebanken og hjerterytmeforstyrrelser, “hjernetåge” samt problemer med hukommelse og koncentration. Læger forsøger ofte at behandle det med medicin – en lang række forskellige præparater tages i brug – men ingen finder frem til den egentlige årsag. En del af forklaringen er, at man ikke ved, i hvor høj grad trådløs teknologi bidrager til problemerne.
Faktisk findes der ingen studier af 4G og 5G, som man kan henvise til. Myndighederne hævder, at så længe der ikke sker en opvarmning af vævet, er der intet problem. Men der findes tusindvis af videnskabelige artikler, der dokumenterer de såkaldte “ikke-termiske” effekter – man kan finde mere information om dette på forskellige hjemmesider, som jeg vil henvise til senere.
Lige nu tillader USA og Canada de højeste eksponeringsniveauer i verden. Det er niveauer, der ligger billioner af gange over jordens naturlige baggrundsniveau. Billioner! Og det er lovligt. Så længe producenterne af trådløst udstyr holder sig inden for disse grænser, har de intet at bekymre sig om.
5G
Vi mangler studier af 5G, men vi har disse fastsatte retningslinjer – som næppe kan kaldes egentlige standarder. Dr. Barrie Trower, der har arbejdet for den britiske efterretningstjeneste med mikrobølgevåben, udtaler, at 5G i virkeligheden er et våben. Han er meget bekymret.
Der er tale om en kendt miljøgift, og man skal huske, at sådanne giftstoffer sjældent optræder isoleret. Trådløs teknologi åbner blod-hjerne-barrieren, hvilket giver kemiske giftstoffer – såsom glyphosat, aluminium osv. – mulighed for at trænge dybere ind i hjernen. Det kan endda forværre skader fra vacciner, og børn er de mest sårbare. De har de tyndeste kranier, så strålingen kan virkelig trænge igennem. Derfor bør de under ingen omstændigheder holde en mobiltelefon op til hovedet.
Vi ser altså, at trådløs teknologi forårsager det, som en person i går kaldte en multisystem-sygdom.
Jeg mener, at det er en af de væsentlige faktorer bag vor tids helbredsproblemer: Man behøver ikke at udvise alle de typiske symptomer for at være elektrofølsom. Faktisk burde vi alle være elektrofølsomme, da vores kroppe er elektrokemiske, og ethvert organ vil reagere.
Lad mig begynde med at vise mine slides.
Kroppen er elektrokemisk, og ethvert organ vil reagere
Når det gælder radiofrekvent stråling ved lave niveauer og dens indvirkning på vores helbred, ser vi mange forandringer.
Selv Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anerkendt en øget kræftrisiko.
Tilbage i 2011 stod der på deres hjemmeside, at trådløs teknologi medførte en øget risiko for glioblastom (en type hjernesvulst). Jeg tror ikke, den information ligger der længere, men rent sundhedsmæssigt ser vi DNA-skader, infertilitet, neurologiske lidelser og forstyrelse af immunsystemmet. Det kan være enten hyperimmunitet – som vi så under COVID-pandemien med en overaktivering af immunsystemet, cytokinstorme osv. – eller et underaktivt immunforsvar samt øget oxidativt stress. Et godt sted at læse mere om dette – baseret på forskning udført af uafhængige forskere, der ikke er finansieret af industrien – er hjemmesiden bioinitiative.org.
De røder blodlegemer og stråling
I 2014 undersøgte jeg, hvad der sker, når man bærer en tændt mobiltelefon i en rygsæk i 45 minutter. Jeg opdagede, at blodet ændrede sig i forhold til udgangspunktet, som ses til venstre. Her er de røde blodlegemer pæne og runde, og de ligger hver for sig, fordi de er elektrisk ladede. Efter blot at have været udsat for en mobiltelefon i et stykke tid – uden at den aktivt blev brugt – mister de deres ladning. Som man kan se til højre, klæber de røde blodlegemer sig nu sammen i såkaldte “rouleaux” (et fransk ord, der betyder “ruller”). Det minder om at se på siden af en rulle mønter. Man kan også se visse koagulationsfaktorer – de hvide tråde i det mørke område – hvilket tyder på tidlig koagulation. Dermed øges risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Hjerte-kar-relaterede lidelser – såsom slagtilfælde, hjerteanfald og blodpropper (tromboser) – er jo blandt de hyppigste dødsårsager i den vestlige verden. Jeg offentliggjorde denne undersøgelse i tidsskriftet fra Weston A. Price Foundation. Den kan findes på deres hjemmeside, “Wise Traditions in Food, Farming, and the Healing Arts“.
Strategien med at reducere eksponeringen for trådløs stråling
1. Vanerne
Det første skridt, som alle kan tage – og vi har jo alle opbygget vaner omkring vores brug af trådløs teknologi – er at hjælpe folk med forsigtigt at ændre disse vaner, da de efterhånden sidder ret dybt i os.
Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan reducere de kraftigste og tætteste kilder til stråling i vores hverdag. Mobiltelefoner er en af dem; det virker næsten, som om folk har telefonen groet fast til hånden. Sådan ser man folk bevæge sig gennem livet, eller også har de den i lommen eller i sports-bh’en.
Lad være med at bære mobiltelefoner direkte mod kroppen.
Hvis man læser brugsanvisningen til sin mobiltelefon, står der, at den skal holdes mindst en tomme (ca. 2,5 cm) væk fra kroppen – hvilket betyder, at man faktisk slet ikke bør holde den i hånden. Man bør bruge den, mens den ligger på et bord eller lignende. Så lad være med at have den i lommen eller i sports-bh’en. Det er bedre at lægge den i et etui, der fungerer som et Faraday-bur; det blokerer radiofrekvenser, så telefonen hverken ringer eller giver lyd fra sig, men til gengæld er man beskyttet. Når du så skal bruge den, tager du den frem og slår f.eks. flytilstand til.
Der findes forskellige typer af disse Faraday-etuier – nogle er lavet til lommen, andre er som små tasker, man kan have om livet eller over skulderen; det er den bedste måde at bære den på.
Brug aldrig trådløse øretelefoner (earbuds).
Du udsætter faktisk din hjerne for stråling på en ret alvorlig måde. Der findes headsets med luftslanger (air tube-headsets) eller headsets med ledning, som er nemme at finde, og alt dette tilbehør er ikke særlig dyrt.
Der findes bedre måder at håndtere din mobiltelefon.
Lad være med at holde den så ofte. Læg den fra dig. Der findes holdere, som f.eks. denne anordning i træ. Hvis du f.eks. skal finde vej, mens du kører bil, kan du downloade rutevejledningen og derefter slå flytilstand til; telefonen vil stadig kunne guide dig og fortælle, hvornår du skal dreje osv. Det er der ikke mange, der ved – at man kan slå flytilstand til, efter man har hentet rutevejledningen eller andre data ned på telefonen.
Det er også vigtigt at nævne, at man bør slå Wi-Fi, Bluetooth og hotspot fra, når man ikke bruger dem, da man ellers bliver udsat for unødvendig stråling.
Man bør bestemt heller ikke foretage telefonopkald i køretøjer, da den ydre metalkonstruktion vil reflektere strålingen tilbage mod ens krop.
Afstand bør være vores bedste ven.
Bemærk, at jeg holder en mikrofon i hånden. Det er et bedre valg – en bedre løsning – end at have den hængende ud for hjertet. Tænk derfor altid over, hvad der er den bedste løsning, når vi har brug for trådløs teknologi, og benyt dig af den.
En god løsning, hvis du vælger at beholde din Wi-Fi-router, er at tilslutte den til en tænd/sluk-timer. Den kan indstilles til at tænde om morgenen, når du vågner eller får brug for trådløst netværk, og slukke om aftenen, når du sover – så du ikke udsætter hele husstanden for stråling om natten. Det samme gælder for Bluetooth, trådløse printere og mobildata.
Sov aldrig i nærheden af trådløse enheder.
Jeg ser ofte, at især teenagere har en dårlig vane med at have dem liggende helt tæt på hjernen – nogle gange endda under hovedpuden. Men selv bare at have dem i rummet er en dårlig idé, da man i dag ikke rigtig kan slukke helt for en mobiltelefon. For at gøre det ville man skulle tage batteriet ud, hvilket ikke længere er muligt med den måde, telefonerne er konstrueret på. Derfor bør vi fjerne dem fra soveværelset, sætte dem i flytilstand eller placere dem i et Faraday-bur.
Undgå også at sove tæt på intelligente elmålere (smart meters), hvis de sidder på ydersiden af dit hus. Tænk over, hvor du opholder dig mest, og hold afstand til de største kilder. Fjern også trådløse fastnettelefoner fra både hjemmet og arbejdspladsen, og sørg under alle omstændigheder for, at der ingen Bluetooth-enheder er i soveværelset.
Husk, at tilbringer du et sted mellem seks og ti timer i soveværelset. Det er lang tid, og du har brug for en så rolig og uforstyrret søvn som muligt, så kroppen kan restituere. Det er afgørende for at mindske inflammation og sikre en god nattesøvn. At øge afstanden til enheder, der udsender radiofrekvent stråling, er helt centralt.
Som det ses med en router: Bølgerne er kraftige på kort afstand, men bliver svagere, jo længere væk du bevæger dig – indtil der til sidst ikke er nogen målbar påvirkning. Hvis du vælger at beholde trådløst netværk, bør du placere routeren et sted i huset, hvor den er på afstand af dig, men stadig fungerer der, hvor du har brug for signalet.
2. Reducer din samlede eksponering for trådløs stråling
Som et næste skridt vil jeg foreslå, at du begynder at reducere din samlede eksponering for trådløs stråling – for dit helbreds skyld.
Jeg har beskæftiget mig med dette helt fra begyndelsen, så jeg ved, hvordan det føles at komme et sted hen – for eksempel et hotel – hvor der er Wi-Fi på alle værelser og endda oppe på taget. Der er faktisk utroligt mange antenner her. Så dem, der bor på de øverste etager, kan måske få det svært ved at sove.
Vi bør udskifte Wi-Fi med Ethernet.
Jeg taler om det gode, gamle Ethernet – ligesom det, vi brugte for år tilbage. Det kan kræve, at man anskaffer sit eget modem og sin egen router. Vi har nemlig erfaret, at selvom man kan slå det lokale trådløse netværk fra på det udstyr, man får fra sin internetudbyder, så kan man ofte ikke slå selve “hotspottet” fra.
Det er et problem, for det betyder, at dit udstyr fungerer som et hotspot, hvor andre kan koble sig på dit netværk. Hvorfor skulle man dog ønske det? At lade fremmede bruge ens egen router? Det virker helt vanvittigt, men sådan er udstyret nu engang bygget. Derfor bør man bruge adaptere – for eksempel USB-til-Ethernet-adaptere – til telefoner og tablets. Til computere bør man bruge Ethernet-kabler.
Det betyder, at der vil ligge ledninger rundt omkring i huset; man kan føre dem hen over loftet eller ind under gulvtæpperne. Man vænner sig hurtigt til det. Desuden er kablet Ethernet både hurtigere, mere sikkert og langt sværere at hacke. Vi er blevet bildt en løgn ind om, at trådløse forbindelser skulle være hurtigere. De er bestemt heller ikke mere sikre – tværtimod er de ekstremt sårbare over for hacking.
Denne slide springer jeg over. Det bedste er altså at anskaffe sit eget modem og sin egen router. Hvis du har brug for hjælp til det, kan jeg fungere som konsulent og hjælpe dig med opsætningen. Det er ikke nødvendigvis ligetil at forbinde det hele korrekt, men jeg har hjulpet andre med det før.
I øvrigt har jeg oplevet, at flere personer, der led af hjerterytmeforstyrrelser – såsom atrieflimren – har sluppet af med symptomerne ved at fjerne trådløse netværk fra deres omgivelser. De beholdt en mobiltelefon. De brugte den ikke ret meget, men de skaffede sig af med alt andet trådløst udstyr i deres hjem og på deres arbejdsplads – og sørgede i stedet for, at alt var forbundet med kabler. Og vupti, så forsvandt symptomerne. Det har altså en praktisk betydning, for atrieflimren ville ellers kræve vedvarende medicinsk behandling og/eller kirurgiske indgreb for at blive afhjulpet.
De trådløse DECT-telefoner – DECT står for Digital Enhanced Cordless Telecommunications – udsender faktisk mere stråling end smartphones. Det er ret chokerende. Og selve basen – den lille holder, de står i – udsender konstant stråling, og den kan man ikke slukke for.
Det er altså ikke kun telefonen, der udsender stråling. Du har måske sådan en enhed stående på dit skrivebord, og strålingen rammer hele din krop. Jeg vil derfor foreslå, at du skiller dig af med den og vender tilbage til rigtige, solide fastnettelefoner.
En anden ting er – hvor jeg bor, er AT&T allerede i gang med stort set at udfase de gamle kobberlinjer i Californien. Vi var derfor nødt til at skifte til VoIP (telefoni via internettet), men vi sørgede for at bruge udstyr med ledning, så vi helt undgår trådløse forbindelser.
Internet of Things (IoT) og alt det der kaldes ‘Smart’
Du kan reducere eller helt fjerne smarte enheder – og der kommer flere og flere af dem, nu hvor vi bevæger os ind i udrulningen af 5G. Stort set alle husholdningsapparater – i køkkenet og andre steder – bliver forbundet til internettet. De kan udsende stråling, lidt ligesom en router, der sender impulser 10 gange i sekundet. Det gælder smart-tv’er, stemmestyrede AI-assistenter som Alexa, trådløse termostater, babyalarmer, smarte pærer, andre smarte apparater, smartwatches, Bluetooth-højttalere, sikkerhedssystemer og meget mere.
Vær på vagt over for alt, der kaldes “smart”. Det udsender stråling, er forbundet til internettet og indgår i det, man kalder IoT – tingenes internet. Det er i virkeligheden det, 5G handler om. Det handler om at skabe et såkaldte “Smart Homes”, men det er bestemt ikke smart for dit helbred.
Her er en tegneseriestribe, jeg er ret glad for, fordi den viser, hvor udviklingen af vores husholdningsapparater bevæger sig hen i dag. Vi har helt almindelige brødristere, der gør det, de skal. Jeg forstår ikke, hvorfor vi har brug for “smarte” udgaver, men de er på vej. Sådan her foregår det: Wi-Fi forbindes til brødristeren, aktiverer den, og pludselig “ved” den, hvordan du foretrækker dit ristede brød. Det hele bliver datadrevet. Snart skal du betale et abonnementsgebyr for din brødrister.
Ja, så er vi i 2030 – du ejer intet, og du er lykkelig. Som World Economic Forum siger: “Alt kommer til at foregå via abonnement.” Og producenterne elsker det naturligvis. Det er en løbende indtægtskilde for dem. De vil ikke nøjes med at sælge dig en brødrister hvert 20. år. Nu betaler du et abonnement hver måned. Og – tja – du får også reklamer. Den giver dig besked, når der er tilbud på marmelade. Til sidst bliver brødristeren til kunstig intelligens (AI).
Du kan måske huske den fantastiske film fra 1969 af Stanley Kubrick: 2001 – A Space Odyssey. En af de sidste replikker i filmen kommer fra computeren HAL: “Jeg beklager, Dave, det kan jeg ikke gøre, for denne mission er alt for vigtig.” Så brødristeren siger: “Jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre det, Dave.” Det er altså den vej, det går.
Og det er ingen spøg. Det sker allerede med Teslas elbiler, hvor man skal abonnere på forskellige funktioner – funktioner, man ellers burde have fået med, når man har betalt 50.000 dollars for bilen.
Hvad er så det sidste stadie?
Næsten total eliminering af trådløs teknologi.
Jeg siger “næsten”, fordi de fleste nok stadig vil have brug for en mobiltelefon. Det har jeg i hvert fald – og selvom det ikke gælder alle, så er det i dag, med tofaktorautentificering på vores konti og lignende, meget vanskeligt at leve i denne verden.
Så hvad angår de langsigtede mål: Det er en god idé at anskaffe sig en måler til radiofrekvenser (RF-måler) eller en såkaldt “tri-field”-måler.
På den måde kan du måle forholdene i dine omgivelser, identificere de kraftigste kilder og enten fjerne dem eller bruge afskærmning. Men vær forsigtig med afskærmning; hvis det gøres forkert, kan det skabe flere problemer – for eksempel øget eksponering på grund af refleksioner.
- Den sikreste strategi er faktisk at bruge afstand – at holde sig på afstand af kilderne.
- Sluk for enhederne, så vidt det er muligt. Når det gælder mobiltelefoner, er “flytilstand” det bedste, vi kan gøre, og ellers bør man vælge kablede alternativer.
- Forbind alt, hvad der kan forbindes, med kabel. Og hvis du anskaffer dig et apparat, der beder om at blive forbundet til internettet, vil jeg råde dig til at lade være og se, om det kan fungere uden.
- Et smartere hjem er et hjem med kabelforbindelser. Vi kan gå fra alle disse trådløse enheder over til kablede alternativer.
Den eneste grund til, at vi har brug for trådløs teknologi, er egentlig, når der er behov for mobilitet.
Men folk har vænnet sig så meget til det, at det er blevet en dille.
Det minder lidt om rygning i 1950’erne, da jeg var pige. Trådløs teknologi er lidt ligesom det. Det anses for smart at have mere og mere trådløs teknologi – sådan tænker folk. Men desværre er vi nødt til at bevæge os væk fra det.
Fiberforbindelser direkte ind i boligen – som også muliggør 5G – er 100 % sikre, da signalerne i fiberkablerne består af lys – synligt lys – som naturligvis ikke har nogen som helst bivirkninger. Desuden er lyset indkapslet i selve fiberen, så det er helt afskærmet. Mange af disse ting er billige adaptere eller datakabler til mobiltelefoner, som kan sluttes til computere. De gør det muligt at udføre næsten alt på telefonen – undtagen at sende sms’er eller foretage opkald, hvilket kræver trådløs forbindelse (hvilket også gælder for adaptere til tablets).
Der findes også løsninger til personlig afskærmning; der er mange hjemmesider, der sælger den slags. Et eksempel er et billigt materiale bestående af plast belagt med aluminium, som kan blokere en del af strålingen. Der findes også tekstiler, der indeholder grafit- eller sølvtråde; de blokerer mere effektivt, men kan stadig ikke stoppe alt. Nogle produkter er bedre end andre, så læs vejledningerne, før du vælger.
Og endelig: “earthing” – eller jordforbindelse. Moder Jord er rig på elektroner. Hvis vi går barfodet på jorden eller bruger produkter, der skaber en indirekte jordforbindelse, kan vi mindske kroppens stressrespons over for trådløs teknologi samt dæmpe inflammation – hvilket er meget vigtigt.
Som du sikkert ved, er inflammation en af de grundlæggende årsager til kroniske sygdomme. Så hver gang vi kan reducere inflammation, er det en fordel. Der findes desuden studier, der viser, at jordforbindelse kan føre til bedre søvn og færre smerter.
Kort sagt stammer størstedelen af vores personlige eksponering typisk fra trådløse enheder i vores egne, nære omgivelser. Det er noget, vi har erfaret ved at besøge mange menneskers hjem og arbejdspladser. Mange var oprindeligt mest bekymrede for den eksterne infrastruktur, såsom antenner eller mobilmaster i nærheden. Men da vi slukkede for de trådløse enheder i deres umiddelbare omgivelser, så vi, at strålingsniveauet faldt drastisk.
Vi har altså mulighed for at tage kontrol, træffe valg og handle aktivt for at mindske vores egen eksponering for trådløs stråling i vores bygninger. Hvis noget kan forbindes med kabel, så gør det! Og insister endelig på kablede løsninger, hvor det overhovedet er muligt – både på skoler og arbejdspladser.
Mange tak.
Noter:
1) Beverly Rubik opnåede sin ph.d. i biofysik ved University of California, Berkeley. Hun er internationalt anerkendt for sin banebrydende forskning inden for biofeltet og energimedicin. Hun er professor ved Energy Medicine University i Sausalito, CA; og fakultetsmedlem ved College of Integrative Medicine and Health Sciences ved Saybrook University i Oakland, CA. Rubik sidder i redaktionsudvalgene for 4 fagfællebedømte videnskabelige og medicinske tidsskrifter. Hun rådgiver også om utraditionelle wellnessprodukter og betjener individuelle sundhedskunder.
2) Institute for Frontier Science (IFS) er en nonprofitorganisation grundlagt i 1996 for at fremme forskning og uddannelse på grænserne inden for videnskab, teknologi, velvære og sundhedspleje, bevidsthedsstudier og integration af sind, krop og ånd. Som et selvstændigt laboratorium blev IFS etableret for at udforske nye videnskabelige og sundhedsrelaterede opdagelser og koncepter, der anses for ukonventionelle, men som alligevel rummer lovende muligheder for fremtidig viden og anvendelser. IFS udfører banebrydende forskning inden for disse grænseområder, udgiver rapporter og formidler sine resultater til fagfolk og offentligheden.
Læs mere her:
