5G-forskning: En enlig svale gør ingen sommer
Illustration: Genereret af AI ved hjælp af OpenAI’s DALL· E — konceptuelt design af EMFSA, 2025.
Et nyligt 5G-studie (Jyoti et al. 2025) om effekterne af fremtidige signaler på menneskelige hudceller er blevet annonceret med stor fanfare.
Studiet blev hurtigt efterfulgt af opsigtsvækkende overskrifter, der hævdede, at studiet dokumenterer – én gang for alle – at “5G er absolut sikkert.”
Men en enlig svale, der flyver hen over abstrakte bølger og digitale signaler, skal her symbolisere, at der skal tages yderst forsigtigt på fortolkningen af et enkelt 5G-forskningsresultat.
Ikke mindst i betragtning af, at studiets designer Alexander Lerch i 2020 blev idømt en erstatning på 250.000 Euro, alternativt 6 måneders fængsel, for falske beskyldninger om bedrageri mod personer, der fandt klar dokumentation for skader ved elektromagnetisk stråling i det omfattende REFLEX-projekt, hvor elleve forskningsinstitutter var involveret.
Miskreditér modstanderen uden at adressere substansen
“Dette arbejde er en grundig gendrivelse af myterne, misforståelserne og konspirationsteorierne omkring 5G-netværk.”
Sådan hedder det i en omtale af studiet, men en sådan form for indramning risikerer at delegitimere selv velbegrundede eller videnskabeligt funderede bekymringer ved at kategorisere dem sammen med perifere synspunkter.
Forstærket sprog og overdreven overbevisning
Eksempler:
“Vores resultater viser med stor klarhed…”
“Absolut ingenting”
“Vi håber at kunne afslutte denne debat…”
Som www.emfsa.co skriver, går sådanne udsagn langt ud over et forsigtigt videnskabeligt sprogbrug. I forskningsrapportering af høj kvalitet, især inden for områder med folkesundhedsmæssige konsekvenser, er sætninger som “med stor klarhed” eller “afslut denne debat” røde flag. Forskning “afslutter sjældent debatter” baseret på ét studie – især inden for komplekse, nye forskningsområder.
Det sidste udsagn er baglæns logik: “Vi udtænkte et omfattende eksperimentelt setup… for at afslutte denne debat.”
Udsagnet afspejler et cirkulært ræsonnement: nulresultatet bruges til at retfærdiggøre metoden med tilbagevirkende kraft, snarere end at metoden står uafhængigt af resultatet.
Forskning som falsk dokumentation
“Hvis du vil bruge forskning som falsk dokumentation, så start et projekt, der er så dybt professionelt inden for nogle hjælpevidenskaber, at ingen andre end de som er specialister på området kan forstå detaljerne. Derefter får du nogle eksperter på disse områder, som ikke ved noget om forudsætningerne og konteksten, og sammen med alt dette tilføjer du nogle forudsætninger, som gør, at du får det resultat, som du ønsker…
Forskningen kan virke så imponerende og avanceret, at medierne sluger konklusionen “med lokkemad og snøre”, når det formidles af myndigheder og i pressemeddelelser fra teleselskabernes PR-folk.
Et nyt studie, denne gang om 5G og højere frekvenser finansieret af det tyske strålebeskyttelsesagentur (Bundesamt für Strahlenschutz), ser ud til at være bygget på denne opskrift. Det bliver nævnt i de store medier rundt om i verden, og massemedierne skriver, at nu har forskningen endelig fastslået, at 5G ikke er det mindste skadeligt, på trods af at studiet helt mangler dækning for sin konklusion…”
Sådan lyder Einar Flydals indledning til sin gennemgang af studiet (Jyoti et al. 2025).
Hvad har studiet undersøgt?
Det, forskerne har gjort, har været at undersøge, om de finder skadelige effekter på genetisk styrede processer i celler i det yderste lag af huden efter udsættelse for højere radiofrekvenser end dem, der bruges i dag af befolkningen. De har varieret mellem to frekvenser (27 GHz og 40,5 GHz), to forskellige intensiteter (10.000.000 μW/m2 og 100 000 000 μW/m2) samt ladet eksponeringen varer i henholdsvis 48 timer og 2 timer. Hele projektet er præsenteret i figuren nedenfor.
Forskerne fandt ikke nogen udpræget skadeeffekt, og det er her, det hele begynder at blive interessant, ikke kun som forskning, men som psykologi og politik. For som Einar Flydal spørger:
Er resultatet gyldigt? Hvorfor fandt de ingen effekter? Hvad er motiverne bag studiet? Hvilken betydning har det, at de ikke fandt skader?
Hvem står bag studiet ?
Artiklens førsteforfattere er nogle genetikere, der aldrig tidligere har forsket i elektromagnetisk stråling, og dernæst et par, der i deres forskning stort set aldrig har fundet nogen effekter fra elektromagnetiske felter. Det er sandsynligvis de sidste, der har gjort arbejdet.
Gruppens nestor, Alexander Lerchl har længe været i tæt kontakt med det tyske Bundesamt für Strahlenschutz (BfS) og har modtaget meget generøse midler derfra samt i en årrække været formand for den tyske statslige strålebeskyttelseskomité. I 2019 modtog Alexander Lerchl en bevilling på cirka 8 millioner kroner fra den tyske forbundsstats strålingsagentur. BfS havde valgt at fortsætte sit tætte samarbejde med Lerchl – på trods af en injuriedom i 2015. I 2020 blev injuriedommen endelig stadfæstet (dvs. uden ankemuligheder) og Lerchl blev idømt en erstatning på op til 250.000 Euro, alternativt 6 måneders fængsel, for falske beskyldninger om bedrageri mod personer, der dokumenterede sundhedsrisici i det omfattende REFLEX-projekt. Elleve forskningsinstitutter var involveret i projektet og alle elleve forskningsinstitutter opdagede genetiske skader i laboratorieforsøg med celleprøver, der blev udsat for stråling fra mobiltelefoner. Lerchl’s omfattende og gentagende beskyldninger, ødelagde flere menneskers liv, hvilket er beskrevet i detaljer i Devra Davis bog: “Disconnect A scientist’s Solution for Safer Technology”, der ligeledes i 2024 udkom i en norsk udgave (s. 127-164).
I løbet af de sidste 20 år (2002-2022) har det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse BfS – givet Lerchl 5 millioner dollars i kontrakter. Lerchl har været den bedst finansierede RF-laboratorieforsker i Tyskland, Europa og højst sandsynligt i verden.
Alle studiets forfatterne arbejder på Constructor University, som tidligere hed Jacobs University. Det ligger i Bremen og er et privat universitet, der i høj grad støttes af erhvervslivet. Lerchl har været ansat her siden 2001.
Ved en fejl fandt Lerchl skader ved stråling
For nogle år siden fandt Lerchl faktisk – helt uventet og i et studie finansieret af den tyske strålebeskyttelsesmyndighed – at radiofrekvent stråling ved eksponeringer LANGT svagere end de eksisterende grænseværdier stimulerede tumordannelse hos mus (Lerchl et al. 2015). (Forskningartiklen findes stadig, men universitetet har fjernet pressemeddelelsen.) Det var undtagelsen i hans forskning for ellers finder han konsekvent ingen effekter – hvilket han tydeligvis bliver betalt for..
Forskningsemnet for det nye studie var at undersøge, om de højere frekvenser, der i sidste ende er beregnet til at blive brugt til 5G og 6G, kan have nogen skadelige effekter. Traditionel “fysikertænkning”, skriver Flydal, bygger på ideen om, at sådanne korte bølgelængder, millimeterbølger, ikke trænger ind i kropsvævet, men stopper ved huden eller blot bevæger sig en millimeter ind – og at de derfor må være ufarlige. Det er, hvad studiet argumenterer for er korrekt.
Flere studier har advaret om, at det slet ikke er så enkelt: Millimeterbølger trænger meget længere ind, end fysikerne oprindeligt har antaget, hvilket både fysikere og biologer vidst længe, og endda baseret moderne radarteknologi på – som virker i praksis. (Se for eksempel Susan Pocketts bog “The Radiation Nebula“, kapitel 14, for en forklaring.) Derudover er der betydelig mistanke om, hvordan kroppens nervesystem kan blive påvirket selv inde i hudlaget, da nervesystemet slutter lige der, hvor millimeterbølgerne trænger ind (For en uddybning se Einar Flydals blogindlæg 18.01.2019 se også oversigten til sidst i artiklen her).
Finansieringen afgør resultatet
Der er mange studier, der giver grund til at overveje forsigtighed, men i de mentale siloer, som det tyske BfS (og de nordiske myndigheder) samt teleindustrien befinder sig i, tænker man i praksis omvendt:
Du ved, hvor du skal hen – nemlig mere trådløs kommunikation, for “det er udviklingen”, og det gavner industrien, militæret og samfundet. Desuden “må det være uproblematisk”, da retningslinjerne fra ICNIRP og IEEE og WHO konkluderer, at det forholder sig sådan. Retningslinjer der er baseret på forskning af den slags, som Lerchl & co leverer, og som myndigheder og teleindustrien ikke har kompetence til eller interesse i at gennemgå. Forskningsmidlerne – styret af overvejelser om, hvad der skal være den rigtige og hensigtsmæssige anvendelse – går således til dem, der tilbyder viden, der viser, at brugen af nye og højere frekvenser er uproblematisk.
En artikel af Joel M. Moskowitz, Ph.D., direktør for Center for Family and Community Health ved Berkeley University, giver et eksempel på, hvordan både nuværende og tidligere medlemmer af ICNIRP, teleindustriens private NGO, har været involveret i udformningen og udførelsen af WHO bestilte systematiske reviews. Reviews, der skal bruges til en ny Monografi om, hvorvidt klassifikation for kræft ved elektromagnetisk stråling skal hæves eller sænkes.
Forskningsstudierne, hvoraf de fleste forsætligt er tilføjet bias og tricks, har ret tydelig det formål at retfærdiggøre ICNIRP’s RF-EMF-eksponeringsstandarder, grænseværdier, som kun beskytter mod opvarmningsrisici fra RF-EMF-eksponering.
På denne selvforstærkende måde er det denne praksis, der afgør, hvilken konklusion man får: fund af risiko for skade eller manglende fund. Det fremgår tydeligt af flere analyser: Jo mere uafhængig finansieringen er, jo større er andelen af de skader, der opdages. Grafen her viser en optælling af studier fra OORSA-databasen, som er den eneste større database over forskning på området, der indeholder data om finansieringskilderne.
Lerchl & co’s forskningstrick
Studiet (Jyoti et al. 2025) bruger et velkendt trick i branchen: Forsøgsdyrene udsættes for to forskellige rene grundfrekvenser (27 GHz og 40,5 GHz). Begrundelsen for det er, at disse frekvenser vil blive brugt, og at der er forskning, der finder skadelige effekter af en sådan brug, “selvom det modsiger teorien”. Det er denne forsknings resultater, der skal “modbevises” ved ikke at finde nogen skade.
Som Einar Flydal skriver, betyder brugen af rene basisfrekvenser, at studiet fejler helt i første omgang, og næppe fordi en forsker, som Alexander Lerchl ikke ved bedre:
Studiet giver indtryk af, at 27 GHz eller 40,5 GHz alene er det, du vil blive udsat for, når denne frekvens bruges i større grad. Det er dog slet ikke tilfældet: 27 GHz og 40,5 GHz og lignende høje frekvenser er kun den grundlæggende frekvens (også kaldet “bærebølgen”). Hertil kommer en lang række andre, langt lavere frekvenser, der skabes, når information skal transmitteres. Informationen er nemlig kodet ind på de bærebølger ved såkaldt “modulation”, hvilket skaber de skarpe, lavfrekvente impulser og “pulsbyger”, mens bærebølgen ofte er ret svag, som det fremgår af grafen.
De langt lavere frekvenser, som findes i al brug af radiokommunikation – ofte så lave som 300 kHz – er velkendte for at kunne påvirke biologien og kan forårsage betydelig skade. Effekten af disse skarpe, lavfrekvente impulser og “pulsbyger” er ikke inkluderet i dette studie. Du kan finde en uddybet forklaring af Kim Horsevad i artiklen HER.
Som en test til vurdering af risici er Lerchl & co’s studie temmelig værdiløs. Det er et laboratoriestudie, der, måske knap nok, kun fanger en lille del af virkeligheden.
I empirisk forskning, i studier af “virkeligheden derude” i modsætning til “lukkede” teoretiske studier, er det helt grundlæggende, at man ikke kan bevise/dokumentere, at noget ikke eksisterer ved ikke at finde det: At man ikke fandt noget, vil altid have mange grunde – alt fra de forkerte briller til det faktum, at man ikke ledte der, hvor dette noget kunne findes. Højst kan studier – hvis de ikke indeholder påviselige svagheder – vise, at noget, som andre har fundet, skyldes en fejl i deres studie, eller at det har en anden forklaring, der er bedre og bedre tilpasset det, der ellers er kendt.
Det gør studiet fra Lerchl & co. heller ikke, studiet er snarere et marketingstunt, der har til formål at imponere journalister, der kun læser resuméet og er imponerede over, at studiet har set på nogle avancerede detaljer og gjort et resultat, der stemmer overens med den generelle opfattelse og det, de ønsker at høre nemlig: “Ingen risiko!”
Studiet lægger i sin retorik op til at ville være sidste ord i dette spørgsmål:
“… Vi håber hermed at sætte en stopper for denne debat og så grundlæggende tvivl om eksistensen af eventuelle ikke-termiske biologiske eksponeringseffekter.”
Som nævnt i indledningen, er det et cirkulært ræsonnement: nulresultatet bruges til at retfærdiggøre metoden med tilbagevirkende kraft, snarere end at metoden står uafhængigt af resultatet.
Her resuméet af forskningsartiklen [med et par forklaringer, tilføjet af Einar Flydal]:
Jyoti Jyoti, Isabel Gronau, Eda Cakir, Marc-Thorsten Hütt, Alexander Lerchl, Vivian Meyer: 5G-eksponerede humane hudceller reagerer ikke med ændret genekspression og methyleringsprofiler, PNAS Nexus, bind 4, udgave 5, maj 2025, pgaf127, https://doi.org/10.1093/pnasnexus/pgaf127
“På grund af den konstante stigning i trådløst transmitterede data er det nødvendigt at udvikle nye transmissionsstandarder og højere frekvenser i 5G-båndet. På trods af at basale biofysiske forhold taler imod sundhedseffekter, er der bekymring i befolkningen over denne teknologi. Da dybden af indtrængning i huden ved disse frekvenser kun er 1 mm eller mindre, udsatte vi fibroblaster og keratinocytter [celler fundet i det yderste lag af huden] for elektromagnetiske felter op til ti gange de tilladte grænser i 2 og 48 timer i et fuldstændigt blændet designet eksperiment. Foregivelseseksponerede celler fungerede som negative og UV-eksponerede celler som positive kontroller [som forskerne sammenlignede resultaterne med]. Forskelle i genekspression og methylering på grund af eksponering var små og ikke højere end forventet ved ren tilfældighed. Disse data understøtter stærkt vurderingen af, at der ikke er tegn på skader på menneskelige hudceller forårsaget af eksponering.”
En oversigt over de kendte sundhedsmæssige effekter ved 5G findes her:
Læs mere her:
