Foto: Mostafameraji; Wikimedia Commons

Ifølge forskningen kan eksponering for magnetfelter ved forhøjede niveauer forårsage en række skadelige helbredseffekter, herunder en øget risiko for kræft eller Alzheimers.

Risikoen stiger ved niveauer fra cirka 0,2-0,4 µT (mikroTesla).

Danmark har ingen lovbestemte grænseværdier for offentligheden, men henviser både til ICNIRP’s anbefalinger for offentligheden fra 1998 på 100 µT og fra 2010 på 200 µT i forhold til de umiddelbare effekter!

Danmark følger således også her den mest lempelige udgave af ICNIRP’s anbefalinger om den såkaldte sikkerhed for både radiofrekvente (RFR) samt ekstremt lavfrekvente (ELF) og statiske elektromagnetiske felter (EMF).

Hvem ønsker den danske sundhedsstyrelse (eller de siddende regeringer) mon egentlig at beskytte uanset fakta?

Hvor finder du magnetfelter

Der er magnetfelter overalt, hvor der løber en elektrisk strøm. Felterne kan stamme fra en lang række forskellige kilder.

Forhøjede vekslende magnetfelter findes eksempelvis i nærheden af ​​​​kraftledninger, jernbanespor, transformerstationer, elledninger og elektriske apparater. Forhøjede magnetfelter forekommer også i elbiler og i nyere biler, på tog og udsendes af mobiltelefoner, trådløse hovedtelefoner, computere osv. Vagabonderende strøm eller beskidt strøm i boliger og etageejendomme i byområder og byer er også en almindelig årsag til forhøjede magnetfelter.

I hjemmet
Her kan magnetfelterne stamme fra:

• elektriske maskiner og apparater, (hus holdningsapparater, håndværktøj, opladere, ladestation m.v.).
• husets egne elinstallationer, (ledninger, målere m.v.).
• elforsyningsanlæg udenfor, men nær ved huset, (høj- og lavpændingsledninger)

På jobbet
Her er der magnetfelter ved:

• maskiner og apparater, som bruger el: (motorer, svejseanlæg, værktøj, større kontormaskiner m.v.).
• anlæg, som producerer el, dvs. generatorer.
• elektriske installationer: (eltavler, målere m.v.).
• elforsyningsanlæg på eller nær ved arbejdspladsen, (ledninger, kabler, transformere).

Mellem job og hjem
Her er der bl.a. magnetfelter ved:

• elforsyningsanlæg i omgivelserne,
• elektriske transportmidler, f.eks. tog, elbilen (men også i en hybrid og i nyere biler)
• sikkerhedsanlæg, tyverialarmer/metaldetektorer, f.eks. i butikker og lufthavne.

Hvor kraftige er magnetfelterne

Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm (måles i ampère (A)), der går gennem ledningen eller apparatet, og de aftager med afstanden. Jo større strømstyrke, des større er magnetfelterne – og jo større afstand fra ledningen eller apparatet, des mindre er felterne. Magnetfelter måles i mikroTesla (µT).

Magnetfelternes størrelse afhænger af:

• hvor meget strøm, der går gennem ledningen/apparatet/kablet.
• hvor tæt man er på kilden til felterne. Jo større afstand fra ledningen eller apparatet, des mindre er felterne.
• hvordan ledningen/kablet eller apparatet er konstrueret.

Almindeligt anvendte materialer skærmer ikke for magnetfelter. Derfor er der også felter over kabler, som ligger nedgravet i jorden.

Magnetfelterne mindskes med afstanden

Magnetfelter måles i enheden mikroTesla (µT). Fælles for magnetfelterne er, at de hurtigt bliver mindre, når man fjerner sig fra den kilde, som de kommer fra.

Når beskidt strøm løber i jorden

Beskidt strøm kan være til stede i jorden, vi færdes på, da elnettet bruger jorden som en elektrisk returvej under fejlforhold. Man kan derfor uforvarende komme til at bo oven på en linje med beskidt strøm, der f.eks. løber fra en transformer til en anden. Det kan have en direkte indvirkning på både menneskers, dyrs og planters sundhed f.eks. i landdistrikter.

Moderne landbrugsdrift bruger en del automatisering til at opretholde den daglige drift, som alt sammen kører uden for elnettet. Ofte er der ikke nok kapacitet til, at returstrømmen går tilbage til transformeren. I stedet for at bruge en ledning bruger forsyningsselskaber ofte jordspyd til at lede strøm fra boliger tilbage til den elektriske transformerstation selvom elektrisk strøm ikke bør sættes i jorden for at blive brugt som leder.

Jorden er et medium, hvorfra elektricitet kan overføres, hvilket får elektriske ladninger til at blive overført til bygninger, herunder boliger, lader, værksteder og drivhuse. Det kan skade både husdyr og mennesker, der befinder sig på disse områder.

Omstrejfende spændinger eller elektromagnetisk interferens kan derfor skabe kaos i et drivhusmiljø, hvor metalgenstande i anlægget kan optage strømmen. Det kan beskadige planter i de tidlige stadier og betyde latente effekter senere i vækstcyklussen.

Køer, som befinder sig i nærheden af højspændingsledninger, bliver forstyrret i deres magnetisme fornemmelse og påvirker celler og molekyler. Køerne vil f.eks. ikke vende mulen mod nord, når de hviler, hvilket er det normale Beskidt strøm i stalde kan også give stressede køer og mindre mælk, samt få dem til at nægte at drikke vandet i en bestemt stald.

En rapport fra SEGES, 2021 om beskidt strøm i svine- og malkekvægsbesætninger, giver råd om hvordan beskidt strøm i stalde til grise og køer, der skyldes fejl i de fysiske el-installationer (gælder 85-90 %) kan fjernes. Rapporten nævner også eksempler på sundhedskonsekvenser ved beskidt strøm:

• drikkeværing, fx ”leger” dyrene med vandet længe inden de drikker, hvilket ofte resulterer i et meget lille vandoptag
• kramper i lemmer/ben, hos både svin og malkekvæg
• halebid eller øresutten hos svin
• atypisk adfærd, fx uro eller pludselige skrig
• områder af stalden hvor dyrene ikke vil opholde sig
• sygdom og i nogle tilfælde dødsfald.

Vindmølle- og solecelleparker kan også producere beskidt strøm eller elektrisk interferens, der stråler ud fra møllerne og elnettet og kan gøre folk og dyr syge.

Mere om beskidt strøm her:

Beskidt strøm, diabetes og multipel sklerose

Elbiler

Meget høje magnetfelter, langt over dem, der tidligere har vist sig at forårsage øget risiko for kræft eller demens, er blevet målt i det hidtil største studie af magnetfelter i el- og hybridbiler.

Når biler blev kørt med en konstant hastighed, varierede magnetfelterne indeni fra 2 til 10,5 μT. Disse værdier ligger allerede langt over de forsigtighedsniveauer, der er fastsat for langvarig eksponering i nogle europæiske lande, hvor de anbefalede grænser for kronisk eksponering er så lave som 0,4 μT.

Studiet blev udført på vegne af det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse (BfS) og offentliggjort i april 2025. Studiet er baseret på knap en million målinger af magnetfelter, foretaget i 13 forskellige bilmodeller (11 elbiler, 2 hybridbiler). Magnetfelter i tog, sporvogne og metroer, samt ved kørsel med elektriske knallerter og elektriske motorcykler, blev også undersøgt.

Hvad fandt studiet?

• Normale kørselsforhold: Ved rolig kørsel (“blid kørestil”) var magnetfelterne normalt mellem 2 og 10,5 μT, hvilket allerede er betydeligt over de niveauer, som forskningen har vist øger risikoen for f.eks. kræft eller demens ved langvarig eksponering.
  
• Kraftig acceleration eller hård opbremsning (såkaldt “sporty” kørsel): Her kunne forskerne se betydeligt højere værdier – nogle gange endda over de meget høje grænseværdier, anbefalet af ICNIRP, værdier som kun beskytter mod akutte nervestimulerende effekter og mangler beskyttelse mod effekter som følge af kronisk eksponering. De kraftigste felter var ved fødderne og underbenene, hvor kabler og motorer ofte er placeret. Ifølge forskerne er årsagen som regel forbigående processer i forbindelse med opbremsning og/eller accelerationsmanøvrer.
  
• Starttidspunkt: Når bilen startes, kan der opstå korte, stærke magnetfelter.
  
• Andre elektriske systemer i bilen: Det er ikke kun selve fremdrift systemet, der giver anledning til magnetiske felter. Andre elektriske komponenter (f.eks. varme eller ventilatorer) kan også bidrage med lige så stærke eller stærkere magnetfelter – endda betydeligt højere end fra selve fremdrift systemet. Desuden kan andre elektriske enheder, som ikke er direkte relateret til fremdrift systemet, give anledning til magnetfelter, der er betydeligt højere end dem fra selve fremdrift systemet.
  
• Tohjulede elektriske køretøjer: Elektriske motorcykler og knallerter viste lignende mønstre – stærke felter lokalt ved acceleration.
  
• Offentlig transport: I tog, sporvogne og metroer blev der også målt relativt høje magnetfelter, nogle gange på niveauer, der kan sammenlignes med – eller højere end – personbiler.

Se mere her:

Tysk studie: Meget høje magnetfelter i el- og hybridbiler

Hvad viser forskningen om magnetfelter og sundhedsrisici?

I 2002 klassificerede WHO’s kræftforskningsagentur IARC de lavfrekvente magnetfelter som “muligvis kræftfremkaldende” gruppe 2B. Den primære årsag var de gentagne studier, der viste en øget risiko for børneleukæmi som følge af forhøjede magnetfelter i nærheden af elledninger.

Dr. Henry Lai, der er professor emeritus ved University of Washington samt emeritus medlem af International Commission on the Biological Effects of EMF, har samlet resuméer af forskningen om de biologiske effekter af eksponering for radiofrekvente (RFR) samt ekstremt lavfrekvente (ELF) og statiske elektromagnetiske felter (EMF) fra 1990 til december 2025. Forskningen i effekterne af ekstremt lavfrekvente (ELF) og statiske elektromagnetiske felter siden 1990 viste følgende effekter:

Oxidativ stress: 91% (n=313) af 345 studier offentliggjort siden 1990 rapporterede signifikante effekter.
Genetiske effekter: 83% (n=342) af 411 studier offentliggjort siden 1990 rapporterede signifikante effekter, herunder 92% (n=219) ud af 239 af genekspression (Effekter der direkte påvirker en organismens funktion, sundhed og udvikling).
Neurologiske effekter: 91% (n=352) af 385 studier offentliggjort siden 2007 rapporterede signifikante effekter.
Reproduktion (fertilitet) og udvikling: 78% (n=81) af 104 studier offentliggjort siden 1990, rapporterede om signifikante effekter.

Konkret om magnetfelter og sundhedsrisici

I flere årtier har forskningen vist, at eksponering for forhøjede magnetfelter øger risikoen for bl.a. børneleukæmi, voksenkræft, Alzheimers, demens, spontan abort og hjernetumorer blandt voksne og børn.

Kræft

Børneleukemi

En øget risiko for børneleukæmi er rapporteret ved eksponering fra 0,3 µT. Det var en væsentlig grund til, at lavfrekvente elektromagnetiske felter blev klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende”, Gruppe 2B af WHO’s kræftforskningsinstitut IARC tilbage i 2002. Samme klassifikation har trådløs stråling (radiofrekvent stråling) haft siden 2011. Værdien på 0,3 µT er flere hundrede gange højere, end de 100 µT som ICNIRP anbefalede tilbage i 1998 og som f.eks. Sverige har sat som grænseværdien for den svenske befolkning. Danmark har ikke fastsat en grænseværdi, men læner sig generelt op ad ICNIRP’s reviderede værdi fra 2010 på 200 µT, ligesom Norge. (se mere nedenfor)

2012: I et review af børneleukæmi og ELF MF konkluderede Prof. Michael Kundi, at der er tilstrækkelig evidens fra epidemiologiske studier for en forhøjet risiko for børneleukæmi ved eksponering for magnetfelter ved strømstyrkefrekvenser MF, som ikke kan tilskrives tilfældigheder, bias eller en sammen blanding. Disse eksponeringer bør, ifølge IARC’s regler, klassificeres som en gruppe 1 (klart) kræft fremkaldende for mennesker.

Øvrige studier:
1993: Et svensk studie viste øget risiko for børneleukæmi ved niveauer over 0,2 μT. Feychting et al. (1993)

2014: Analyse af alle studier (9 studier mellem 1997 og 2013) viser øget risiko for børneleukæmi på grund af magnetfelter fra elledninger. Zhao L et al. (2014).

2021: Analyse af 30 studier viser øget risiko for børneleukæmi på grund af magnetfelter fra elledninger. Seomun G et al. (2021)

2022: Analyse af alle studier viser øget risiko for børneleukæmi på grund af magnetfelter fra elledninger. Brabant C et al. (2022)

Et relativt klart flertal af forskningen viser ligeledes en øget risiko for voksen leukæmi ved forhøjede niveauer af elektromagnetiske felter, og de seneste års forskning har ikke ændret dette billede. Det blev bl.a. rapporteret på de svenske Sikkerhedsmyndigheders (SSM) seminar i 2016.

Øget risiko for hjernetumorer

1998: Et svensk studie rapporterede om en øget risiko (ikke statistisk signifikant) for ondartede hjernetumorer (gliom) ved erhvervsmæssig eksponering for mere end 0,4 μT. Rodwall et el. (1998)

2011: Et studie fra Frankrig viste en øget risiko for meningioma (hjernesvulst, der udgår fra hjernehinderne) ved øget eksponering ved at arbejde eller at bo tæt på elledninger (indenfor 100 meter). Baldi I et al. (2011).

2020: Et fransk studie rapporterede, at det at bo inden for 50 meter fra højspændingsledninger betød en 2,94 gange øget risiko for hjernetumor (alle typer) og en 4,96 gange øget risiko for ondartet hjernetumor (gliom). Carles C et al. (2020)

2025: Et mexicansk studie viste en risiko for hjernetumor blandt børn udsat for magnetfelter 0,4 μT og derover. Correa-Correa V et al. (2025) (Se også her: Øget risiko for tumorer i centralnervesystemet ved ekstremt lavfrekvente magnetfelter – nejtil5g.dk)

ALS

ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) er en alvorlig, fremadskridende (progressiv) nervesygdom, der ødelægger de motoriske nerveceller i hjerne og rygmarv. Der findes p.t. ingen helbredende behandling, men kun lindrende tiltag for at forbedre livskvaliteten.

2015: Et studie fra Schweiz viste at risikoen for at dø af ALS var øget med 50% for personer, der blev udsat for forhøjede niveauer af elektromagnetiske felter på arbejdet. Anke Huss et al. (2015).

2015 : Et svensk studie viste en sammenhæng mellem eksponering for forhøjede magnetfelter i arbejdslivet og ALS for personer under 65 år. Fischer et al. (2015).

2016; Et andet svensk studie viste at arbejdere i værktøjsfremstilling (lig med høj eksponering) havde en øget risiko for ALS. Peters et. al (2016).

2018: Et meta-studie blev offentliggjort om al epidemiologisk forskning (20 studier) om risikoen for ALS på grund af forhøjede lavfrekvente magnetfelter på arbejdspladsen. Anke Huss et al. (2018).

Risikoen for ALS på grund af forhøjede magnetfelter på arbejdspladsen var +14%. Den højeste risiko blev set i studier, der tog højde for den samlede totale eksponering for lavfrekvente magnetfelter (+89%).

Udviklingen af ALS: Et studie (2025) om udviklingen i forekomst og dødelighed af ALS i Danmark har vist, at incidensen (antal nye tilfælde) og dødeligheden (mortality rate) af ALS er steget markant, omtrent tredoblet, i perioden fra 1980 til 2021.

Alzheimers

Alzheimers stiger i hele den vestlige verden. Ifølge en forskningsrapport fra 2015 steg antallet af mennesker, der døde af sygdomme i centralnervesystemet, meget markant i hele den vestlige verden mellem 1989 og 2010. Antallet af dødsfald som følge af demenssygdomme, herunder Alzheimers, er steget markant i bl.a. Danmark. Fra 2008 til 2018/2019 steg antallet af danskere, der dør af demenssygdomme, med over 100 procent. Demens er i dag (2025) den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

En forhøjet risiko ses konsekvent ved eksponeringsniveauer på 0,5 μT eller højere (Garcia (2008)).

2003: Et svensk kohortestudie, der rapporterede en øget risiko for Alzheimers ved en eksponering 200 gange lavere end de af ICNIRP anbefalede grænseværdier (1998). Note: Feychting der stod bag studiet var medlem af ICNIRP 2008-2020 og bl.a. næstformand. Maria Feychting et al. (2003)

2018: Et meta-studie om al epidemiologisk forskning (20 studier) om risikoen for Alzheimers ved eksponering for magnetfelter viste at eksponering for forhøjede lavfrekvente magnetfelter på arbejdet øger risikoen for Alzheimers med 63%. Hamed Jalilian et al. (2018)

2026: Et studie af mere end 3.500.000 personer i Schweiz viser en øget risiko for Alzheimers og andre demenssygdomme som følge af magnetfelter fra elledninger. Nekane Sandoval-Diez et al. (2026).(Se mere HER)

Spontan abort

2017: Amerikanske forskere offentliggjorde resultaterne af et studie om risikoen for spontan abort på grund af eksponering for forhøjede niveauer af lavfrekvente magnetfelter. 913 gravide kvinder blev inkluderet. Eksponeringen blev kortlagt for hver kvinde, der bar personlige målere. Resultaterne viste, at kvinder med forhøjet eksponering (mere end 0,25 μT) havde en 2,7 gange øget risiko for spontan abort sammenlignet med kvinder med lavere eksponering (mindre end 0,25 μT). De-Kun Li et al. (2017)

Sammenhængen blev observeret konsekvent uanset kilden, der forårsagede den forhøjede eksponering for magnetfelter. Forskerne bemærkede, at resultaterne også blev understøttet af fire andre studier offentliggjort inden for de sidste 15 år, som ligeledes rapporterede om en øget risiko for spontan abort på grund af øget eksponering for magnetfelter. De angav også, at styrken af ​​deres studie var de faktiske målinger. Studier baseret på afstand eller estimater af eksponering producerer generelt resultater, der undervurderer risikoen.

2023: Metaanalyse, der inkluderer over 900 studier og eksponering fra mobilmaster, såsom mobiltelefoner, viste en øget risiko for abort. Morvarid Irani et al. (2023).

Risiko for spontan abort er mindst 800 gange under ICNIRP’s grænseværdier

Det faktum, at eksponering over 0,25 μT fører til en øget risiko for spontan abort, er endnu en dokumentation for sammen en lang række andre, at grænseværdien eller “referenceværdien”, som anbefales af hhv. de svenske (100 μT) og de norske myndigheder (200 μT) for befolkningen generelt og indirekte af de danske myndigheder, er utilstrækkelig. De er baseret på anbefalinger fra ICNIRP, teleindustriens private NGO, fra hhv. 1998 og 2010. “Referenceværdien” er minimum 800 gange højere, og beskytter kun mod umiddelbare effekter i form af nervestimuli eller elektriske strømme i kroppen. Den beskytter ikke mod effekterne ved langvarig eksponering, såsom kræftrisiko eller risiko for ALS, Alzheimers og spontan abort.

I Danmark har vi ikke vedtagne grænseværdier, der henvises til et ‘forsigtighedsprincip’

Vi har i Danmark ikke vedtaget grænseværdier, som vedrører eventuelle langtidseffekter af magnetfelter. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, der siger, at man bør holde ‘en passende afstand’, når man skal opsætte nye ledninger nær boliger og omvendt. Dvs. at nye boliger og nye institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg samt at nye højspændingsanlæg ikke bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet ”tæt på” er ikke defineret, men skal afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering.

Hvis magnetfelterne er større end 0,4 µT, skal man yderligere udrede mulighederne for at mindske felterne. 0,4 µT bruges ikke som en eksakt grænseværdi, men som et pejlemærke for, hvornår man skal gå ind i en mere detaljeret og konkret vurdering. Som ved de øvrige grænseværdier, er værdien et udtryk for et gennemsnit som er målt/udregnet over tid.

ICNIRP og vores myndigheder antager, at de grænseværdier som mennesker, inklusive børn, udsættes for, er uden sundhedsrisici. Beskyttelsen gælder dog kun mod øjeblikkelig nerveirritation.

Interessant er det, at vi slet ikke har antydningen af forbehold, når det gælder radiofrekvent stråling fra mobilmaster, her henviser vi – helt uden forbehold – til de af ICNIRP anbefalede grænseværdier samt til WHO og det svenske forskningsråd. Danmark har heller ikke her selvstændigt sundhedsgodkendt grænseværdierne. Andre lande som f.eks. Italien, Schweiz og dele af Østeuropa har valgt at indføre betydeligt lavere nationale grænseværdier ud fra et forsigtighedsprincip grundet mulige sundhedsrisici.

	MAGNETISKE FELTER MikroTesla (µT)		ELEKTRISKE FELTER Kilovolt pr. m(kV/m)
	ICNIRP 1998	ICNIRP 2010	ICNIRP 1998/2010
Arbejdspladser	500	1000	10
Befolkning	100	200	5

ICNIRP’s nye retningslinjer i 2010 blev begrundet med forbedrede computermodeller af menneskekroppen, der gjorde det muligt mere præcist at beregne, hvordan eksterne magnetfelter inducerer elektriske felter inde i kroppen.

Selvom epidemiologiske studier har vist en sammenhæng mellem langvarig eksponering for 50-60 Hz magnetfelter og børneleukæmi, vurderede ICNIRP i 2010, at disse data var utilstrækkelige og ikke udgjorde et kausalt (årsagsmæssigt) grundlag for at sætte grænseværdier! 

De svenske myndigheder (ligesom de engelske myndigheder) angiver referenceværdierne fra 1998 på 100 µT for offentligheden og 500 µT for de fleste arbejdstagere. Norge bruger de nyeste 2010 anbefalinger fra ICNIRP. Om de danske referencer kommer Magnetudvalget i deres brochure med dette temmelig tågede udsagn:

“Det danske forsigtighedsprincip er næsten magen til det, man har i Norge, og minder meget om det, som man har i Sverige.”

Når det gælder radiofrekvent stråling læner vi os fuldstændig op ad ICNIRP og det svenske Videnskabelige råd, når det gælder elektromagnetiske felter (i det svenske råd står flertallet af de 8 medlemmer bag ICNIRP konceptet og to (den ene er formanden Anke Huss) er nuværende medlem af ICNIRP kommissionen). Sverige har så ‘svigtet’ når det gælder magnetfelterne.

Om ICNIRP
Den tidligere forskningsprofessor Dariusz Leszczynski ved STUK-Radiation and Nuclear Safety Authority, Helsinki, Finland (2000-2013), konstaterede tilbage i 2016:

“ICNIRP kan og bør betragtes som en “privat klub”, hvor nye medlemmer vælges af tidligere medlemmer. Det er en tysk organisation, der ikke er ansvarlig for sine handlinger. Ingen kontrollerer den. Ingen overvåger den. Ingen tjekker dens interessekonflikter. Ingen tjekker, om konklusionerne er videnskabelige. Vi skal bare stole på, at alt er, som det skal være.”

Han bemærkede ligeledes, at ICNIRP-medlemmer også dominerer sundhedsstudierne hos WHO (såvel som hos det svenske Videnskabelige råd), og at de fuldstændig mangler repræsentation fra den det videnskabelige samfund, der påpeger, at der er sundhedsrisici. Intet har ændret sig siden da.

Hvilke niveauer anbefales af uafhængige forskere?

EuropaEM EMF Guidelines fra 2016 anbefaler som udgangspunkt, at eksponeringen i opholdsområder (som soveværelser og dagligstuer) bør minimeres til værdier under 0,1 µT som middelværdi eller max. 1,0 µT:

I områder, hvor folk opholder sig i længere tid (>4 timer om dagen), skal eksponering for VLF (meget lav frekvens) magnetfelter minimeres til værdier, der er så lave som mulige eller under de vejledende forsigtighedsværdier som anført nedenfor.

VLF (meget lav frekvens) magnetfelt	Eksponering om dagen	Eksponering om natten	Sensitive populationer
Middelværdi (AVG)	0,1 µT	0,1 µT	0,03 µT
Maksimum (MAX)	1,0 µT (1)	1,0 µT (1)	0,3 µT (2)

Bioinitiativ rapporten fra 2012 erklærede at: ”Børn, som har leukæmi og som er i bedring har dårligere overlevelsesprocenter, hvis deres ELF-eksponering i hjemmet (eller hvor de nu befinder sig i deres rekonvalescensperiode) er mellem 0,1 µT og 0,2 µT ifølge et studie og over 0,3 µT ifølge et andet studie.”

Kritikken af ICNIRP’s grænseværdier: Uvidenskabelige og forældede

En opsamlende artikel fra 2026 fra RF Safe slår fast at bevisbyrden nu er blevet flyttet:

“Det er ikke længere offentlighedens ansvar at dokumentere, at en klart forældet standard, der kun er baseret på termisk forskning, er mangelfuld. Det er op til tilsynsmyndighederne at forklare, hvorfor evidens for kræft med høj sikkerhed, evidens for reproduktionsskader med høj sikkerhed og et risikodokument fra 2026, der viser, at de nuværende grænseværdier er 15 til 900 gange for høje for kræftrisiko og 8 til 24 gange for høje for beskyttelse af mandlig reproduktiv, stadig ikke berettiger til en øjeblikkelig reform.”

Læs mere her:

Dokumenteret med stor sikkerhed: Stråling fra mobiltelefonen, kræft og fertilitet – grænseværdierne kan ikke forsvares

Hvorfor bekymre sig, når myndighederne fortæller, at der “ingen risiko” er?

En mekanistisk forståelse af menneskelig magnetoreception bekræfter EHS

ICBE-EMF: FCC- og ICNIRP-grænseværdierne mangler videnskabeligt grundlag

Paradigmeskifte: De nuværende grænseværdier beskytter ikke mod stråling

ICNIRP’s forskningsmetode

Anvendelse af forsigtighedsprincippet på trådløs teknologi: Politiske dilemmaer og systemiske risici

Videnskabelige appeller om sundhedseffekterne ved trådløs stråling (EMF)

Vi troede, at trådløs kommunikation kunne vokse ind i himlen. Vi tog fejl.