Vi troede, at trådløs kommunikation kunne vokse ind i himlen. Vi tog fejl.
Foto: Philip Strong, Unsplash
Den norske myndighed, der administrerer brugen af radiofrekvenser, NKOM, afholdte et Agenda-seminar den 15. oktober 2024. Seminaret omhandlede bl.a., fremtidens teleteknologi og applikationer.
Det fik norske Einar Flydal, der selv har arbejdet hos både Telenor og NTNU, til tasterne.
Einar Flydal kom sidst i sit arbejdsliv til den konklusion, at videns grundlaget for den igangværende teknologiudvikling og dens anvendelse er temmelig forældet. Ved at bygge videre på dette fundament ville man gradvist skabe flere alvorlige miljøskader på både mennesker og dyr – spredt over en bred vifte af diagnoser.
På den baggrund sendte Einar Flydal et brev til nogle af dem, der skulle optræde på NKOM Agenda med et lille resumé af, hvad han havde fundet ud af.
Brevet kan være være en inspiration til dig personligt, men kan også bruges i din formidling af budskabet til både offentlige som private personer. Du får derfor her brevet oversat til dansk. Understregninger er tilføjet.
Brevet fra Einar Flydal:
Oslo, den 12. oktober 2024
Til [navn fjernet]
Vedr. bidrag til NKOM’s dagsorden 15.10.
Jeg skriver til dig i anledning af, at du skal holde en tale ved NKOM’s arrangement den 15.10.
Som samfundsforsker og strategirådgiver arbejdede jeg i en årrække hos Telenor med [fremtidsscenarier], ved NTNU med undervisning om [industri- og industriudvikling] og i Uddannelses- og Forskningsministeriet med den praktiske indførelse af IKT i skolesystemet. Jeg har også stået i spidsen for Norges bidrag til udviklingen af ISO 26000, en standard for virksomheders sociale ansvar.
Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på følgende overordnede aspekter af teknologiudvikling og biologi, som jeg først blev opmærksom på mod slutningen af mit arbejdsliv, og som jeg har udforsket og skrevet om, siden jeg gik på pension i 2011. (*) De vælter fuldstændigt de præmisser, jeg arbejdede ud fra, og som stadig styrer ecom-strategien i Norge (og Danmark) samt Agenda 2030:
- Siden 1950’erne er den naturlige baggrundsstråling i radiospektret i byerne steget med en faktor 18, dvs. til ca. 1.000.000.000.000.000.000.000 gange den energiintensitet, som planetens biologiske systemer er designet til at udnytte og modstå. Udviklingen af trådløs kommunikation vil yderligere øge det. Blandt de forskere, der forsker i de medicinske og biologiske effekter af eksponering for radiofrekvente felter, er der stor bekymring for de skadelige effekter. De er allerede observeret på mennesker, insekter, fugle og andre dyr, og er meget veldokumenterede med forskellige, uafhængige forskningsmetoder. Forskerne er blandt andet bekymrede for, at vi snart når op på et niveau af genetiske skader for mennesker eller andre arter, der gør, at skaderne akkumuleres over generationer i stedet for at blive udvandet.
- Energiens styrke er ikke det relevante problem: Det er grundigt demonstreret i en række uafhængige studier siden 1970’erne, at i forhold til de biologiske effekter er det af lige så stor betydning, at al menneskeskabt (digital) radiokommunikation producerer meget skarpe lavfrekvente, sammenhængende og polariserede impulser. Selv når disse pulseringer er ekstremt svage, påvirkes de grundlæggende funktioner på celleniveau (oxidantbalance, kollagenets tæthed osv.), som igen giver diffuse sundhedsproblemer hos en del af befolkningen (>5-15 %?), samt en øget risiko for en lang række forskellige lidelser i befolkningen som helhed, herunder kræft.
Sådanne effekter er også påvist epidemiologisk og ved elektronmikroskopi efter meget svag eksponering fra mobilmaster over tid og i betydelig afstand. Både forsøg, erfaring og teori peger på, at enhver digital transmitter vil øge risikoen for DNA-skader, selv når den er meget svag, og udgøre en endnu større risiko, når den er tæt på kroppen, og størst i de områder, hvor der sker hurtig celledeling (bryst, testikler, fostre, børn osv.). Til dato er der ingen relevant radioteknologi, der undgår dette.
I naturlige doser udnytter biosystemer en sådan svag pulsering. I tilfælde af ændringer forstyrres de. For eksempel forårsager pulseringer fra vejrfronter vejrsyge og andre sygelighedsmønstre i befolkningen samt ændrer en del organisk materialer, der bruges i industrielle processer. De opstår, før vejrændringer (tryk, temperatur, vind) kan observeres. Forskere betragter derfor sundhedsproblemer fra nutidens trådløse brug som en slags “digital vejrsyge”. Sådanne lidelser ser ud til at stige med 5G og må forventes at stige med kropsnære sendere, small cells og øget volumen selv ved lavere intensiteter. - Digital elektronik replikerer det samme fænomen ved at skabe ekstremt lavfrekvente impulser i ledningernes elektromagnetiske felter. Som et teknisk problem er dette velkendt i branchen (“beskidt strøm”/linjebundet spændingsstøj), men antages – baseret på forældet viden – ikke at være et reelt biologisk/medicinsk problem. Energibesparende foranstaltninger består f.eks. i høj grad ved at indføre en elektronik (Switch Mode Power Supplies/SMPS), der producerer sådanne impulser i ledningsnettet, f.eks. fra LED-lys, energi sparepærer, intelligente målere osv. Det er muligt at beskytte sig mod disse ting, men det skal det gøres i designfasen.
- Stort set hele den markante stigning i sygelighed i befolkningen i de seneste årtier kan spores tilbage til forstyrrelser i en grundlæggende mekanisme på celleniveau (oxidantbalancen), og miljøfaktorer kan have stor indflydelse på denne mekanisme. Blandt miljøfaktorerne er der ingen, der har haft en tilnærmelsesvis så stor stigning i eksponering i løbet af de sidste 70 år som trådløs kommunikation, at påvirkningen selv ved meget svage mikrobølger forstyrrer ionkanalerne i cellemembraner, er veldokumenteret, teoretisk, i modeller og empirisk.
- De nuværende WHO-anbefalinger for eksponering fastsætter grænseværdier, som kun er beregnet til at beskytte mod akutte opvarmningsrisici og beregnes meget groft på grundlag af radiokommunikationens basisfrekvenser – hvilket er irrelevant for de mekanismer, der er diskuteret ovenfor. Grænseværdierne og retningslinjerne (ICNIRP/IEEE) tager slet ikke højde for de biologiske effekter af lavfrekvente impulser og er derfor stærkt misvisende og forældede. Fund af sådanne skader “afvises” af de samme instanser ud fra kriterier baseret på risikoen for akut opvarmning, og er derfor ikke en reel afvisning, men en afledning.
- Der er teorier, der forbinder vores brug af radiokommunikation på jorden og fra satellitter med nedbrydning af ozonlaget, men i modsætning til alle påstande ovenfor er disse ikke blevet verificeret empirisk.
Disse aspekter af teknologisk udvikling og biologi bør føre til, at de nationale og internationale dagsordener korrigeres, så de fremmer bæredygtighed snarere end ødelæggelse af levesteder, svækket biodiversitet og sundhedsskader. At undlade at tage hensyn til ovenstående punkter er desværre almindeligt, men efter min og andre forskeres mening yderst uansvarligt.
Som en illustration af, hvor omfattende forskning der er tilgængelig på dette område, vedhæftes en tabel, der viser fordelingen af fund af biologiske effekter vs ingen fund i publiceret forskning registreret i Medline-databasen 1990-2022. Optællingen blev foretaget af Henry Lai, den første forsker, der opdagede DNA-fragmenter fra almindelig stråling fra en mobiltelefon.
Tabellen viser, at et overvældende flertal af undersøgelserne viser fund. (“Frie radikaler” indikerer oxidativt stress.)
For at du ikke skal blive overvældet med referencer, får du her blot en enkelt reference på dansk. Til gengæld giver det dig omfattende referencer til forskningskilder. Det er en appel, der er underskrevet af forskere, læger og andre fagfolk, i alt over 300.000 mennesker fra 218 lande.
(Til referencens forside: https://www.5gspaceappeal.org/the-appeal/. Appellen med masser af litteraturhenvisninger finder du HER på dansk.)
Med venlig hilsen
[mit navn og kontaktoplysninger]
Note:
*) 2011 var året, hvor trådløs radiofrekvent stråling blev klassificeret som et “muligt humant kræftfremkaldende stof” af WHO’s internationale agentur for kræftforskning (IARC) baseret på forskning, som fandt, at der var forbundet en øget risiko for gliom, en ondartet type kræft i hjernen, ved brug trådløs telefoni.
IARC’s klasse 2B klassificering omfatter trådløs stråling fra enhver transmitterende kilde, herunder mobiltelefoner, babyalarmer, tablets, mobilmaster, radar, anden Wi-Fi osv. Klassificeringen gælder for RF-EMF i området 30 KHz til 300 GHz udsendt fra ethvert udstyr-ikke bare mobiltelefoner. Afgørelsen er detaljeret offentliggjort i The Lancets erklæring og i den tilhørende pressemeddelelse. Efter klassificeringen i 2011 udstedte WHO/IARC en monografi, der dokumenterer al den forskning, der ligger til grund for klassifikationen.
Om børn
Den udgivne monografi fra 2013 refererer også til børns højere eksponering i forhold til voksne: “den gennemsnitlige eksponering ved brug af den samme mobiltelefon er forhøjet med en faktor 2 i forhold til et barns hjerne og forhøjet med en faktor 10 i knoglemarven på kraniet.”
Opfordring til at ændre klassifikationen
Adskillige af de videnskabsmænd, der var deltog i WHO IARC 2011-monografiklassificeringen, har offentligt udtalt, at dokumentationen for de kræftfremkaldende egenskaber af RF er steget, og at klassificeringen som “muligt kræftfremkaldende” er forældet og bør opgraderes baseret på den øgede mængde evidens for negative effekter siden 2011. Kræft er kun et af de spørgsmål, der er blevet undersøgt.
Læs mere her:
Tilføj en kommentar