Hvordan skader elektrosmog?

Hvordan skader elektrosmog?

Radiofysikere har altid antaget, at elektromagnetisk stråling kun kan være skadelig gennem dens evne til at skabe ioner og gennem dens evne til at skabe opvarmning.

Frekvenserne i de mikrobølger, som vi bruger til de fleste trådløse enheder, er “ikke-ioniserende”, dvs. har ikke even til at slå elektroner ud af deres baner og dermed skabe ioner. Desuden er strålingen langt fra stærk nok til at forårsage opvarmning.

Det er det radiofysikerne, teleindustrien og sundhedsmyndighederne har bygget videre på. De mange forskningsresultater, som viser sundhedseffekter, må derfor være forkerte, er deres argument.

Men de tager fejl: Impulserne i mikrobølgerne skaber faktisk højfrekvent, ioniserende stråling, dvs. stråling med tilstrækkelig energi til at forårsage biologiske effekter.

Illustration: Forklaringen som også radiofysikerne forstår på hvordan stråletåka skader | Jeg har noe på hjertet … (einarflydal.com)

Det er banebrydende viden. For det river ikke kun det videnskabelige grundlag væk under den eksisterende strålingsbeskyttelses- og sundhedspolitik på området, men også under alle de undersøgelser, som tager udgangspunkt i de gamle præmisser, når de afviser al forskning, der afslører de biologisk skadelige effekter ved at påpege, at strålingen er meget “svag”, eller at styrken ikke er målt til at være tilstrækkelig høj. For effekten kan alligevel være stærk og arbejde gennem flere mekanismer, hvilket har været velprøvet i årtier, og som enhver professionel på området er vant til at acceptere, så snart de lærer, at der er ioniserende komponenter i mikrobølgestrålingen.

Tyskeren Georg Vor, der driver et konsulentfirma for tiltag inden for elektromagnetiske felter (EMF) og sundhed, har skrevet et lille notat, der forklarer det, så de fleste mennesker kan følge med. Han giver også forklaringer på alle de akademiske termer og har kilder, der er detaljerede og professionelle nok for enhver biolog, fysiker og læge – hvis de vil bruge lidt tid på at sætte sig ind i dem. Mange af kilderne er dog på tysk.

Notatet som her er oversat til dansk på baggrund af den norske oversættelse af Einar Flydal, pensioneret forsker og strategirådgiver i Telenor og adjunkt ved NTNU. Indledningen er lånt fra Einar Flydals blog.

Og alligevel ioniserer den …*

Ny viden viser, at mobilkommunikation skaber ionisering på grund af den pulserende stråling.

De officielle instanser bliver aldrig trætte af at erklære, at mikrobølger, og dermed strålingen fra mobilkommunikation, ligger i den “ikke-ioniserende” del af det elektromagnetiske frekvensspektrum.

På dette grundlag hævdes det konstant, at denne stråling har for lidt energi til at kunne rive elektroner ud af deres oprindelige position [dvs. skabe ionisering], som f.eks. røntgenstråler og UV-stråling kan gøre. Derfor hævder de, at denne stråling er harmløs og allerhøjest kun kan forårsage skade effekter som følge af dens evne til at skabe opvarmning.

Som et resultat af disse påstande overser man alt for let, eller vælger at ignorere, de øvrige mekanismer, hvorigennem elektromagnetiske felter virker på biologiske systemer.

Hvordan kan man så forklare de påviste biologiske effekter, der alligevel opstår langt under opvarmningsgrænsen (“den termiske tærskel”), og de følgeskader, som et stigende antal mennesker lider af?

Fysiske faktorer med biologiske effekter

1. Magnetisk felt

Det, man altid er meget omhyggelig med ikke at tale om, når dette emne bliver bragt op, er, at man kun beskæftiger sig med den “elektriske” del af den elektromagnetiske bølge. Men også den “magnetiske” del kan meget vel inducere strømme i kroppen. Disse strømme bliver ikke taget med i vurderingen – på trods af at enhver strømgenerator fungerer præcis på den måde, altså efter induktionsprincippet [1]!

Derudover trænger magnetfeltet i modsætning til det elektriske felt ind i ethvert materiale, for eksempel menneskekroppen, og kan derfor have effekter. Hudeffekten [2], som der konstant henvises til, gør sig derfor ikke gældende. Den effekt, som magnetfelter har på biologiske processer, har allerede været udforsket længe og bruges da også til terapeutiske formål, f.eks. til behandling af knoglebrud.

Allerede her har vi således en første forklaring på forekomsten af biologiske effekter.

2. Resonans

På grund af deres størrelse og/eller struktur resonerer mange cellulære biologiske molekyler præcist i mikrobølgeområdet [3] og ved visse frekvenser [4], der bruges til grundlæggende funktioner i trådløs kommunikation.

Det kan meget vel føre til reaktioner på strålingen i disse molekyler ved at molekylernes naturlige egen svingninger bliver stærkere eller ændrer sig på anden vis. For resonans forstyrrer den interne cellekommunikation.

Her har vi endnu en grund til, at trådløs kommunikation har biologiske konsekvenser.

3. Polarisering

Naturlige elektromagnetiske felter er IKKE polariserede, mens kunstige derimod er det! I tilfælde af teknisk genereret EMF er det bølgeformede elektriske felt og det tilhørende magnetfelt vinkelret på hinanden. Begge felter svinger i udbredelsesretningen.

Den polariserede EMF-stråling forårsager interferens [5], hvilket resulterer i en stigning i dens intensitet. Det fører til, at cellernes bioelektriske aktivitet får en øget belastning.
Også det afvises af myndighederne.

4. Pulsering

Prof. Karl Hecht demonstrerede, at f.eks. når det kommer til Wi-Fi netværk, er 10 Hz-pulseringen ansvarlig for mange problemer. Jo stejlere hældningen af det pulserende signal er, og jo større forskellen mellem nul og fuld signalstyrke er, jo større påvirkning har pulseringen! Signalet sendes som chokbølger:

Her spiller det ind, at pulseringen har frekvenser, der ofte ligger i samme område som de “biologiske” svingninger. Et eksempel er, at alfabølgerne i hjernen bevæger sig i et frekvensområde på ca. 8 – 12 Hz. Den faste 10 Hz pulsering i Wi-Fi netværk er derfor stærkt “bioaktiv” og påvirker hjernebølgerne. Det har fatale konsekvenser:

Ethvert naturligt oscillationsmønster tilpasser sig situationen i øjeblikket og til biologiens behov. Denne proces kaldes oscillation [6]. Hvis de naturlige vibrationer overlejres af stive, kunstigt pulserende maskinfrekvenser, bliver denne tilpasningsevne massivt forstyrret. Den bedst kendte af disse faktorer er variationer i hjerteslagsfrekvensen.

Derudover forstyrrer især 10 Hz-pulseringen i Wi-Fi netværk biologiens evne til at modtage Schuhmann-resonansen [7], som vi bruger til at “indstille” vores indre ur.

Også denne faktor bliver ofte overset i de “officielle” forklaringer.

Og pulseringen er ansvarlig for endnu mere, som vi kan få øje på ved at se nærmere efter:

Lad os se nærmere på signalet i den trådløse kommunikation:

For at brugerdataene kan transmitteres, “pakkes” de ind i bærebølgen (som f.eks. i Wi-Fi har 2,45 GHz) ved hjælp af modulering [8]. Ved modtageren “udtrækkes” de så igen (demodulation). Det sker på to måder:

1. Frekvensmodulation

Med frekvensmodulation ændres frekvensen af bærebølgen analogt med frekvenserne af brugerdataene.

2. Amplitudemodulation / pulsering

Med amplitudemodulation ændres amplituden af bærebølgen [9] analogt med bølger, der indeholder brugerdataene.

Med denne metode “pulseres” signalet for at “forsyne” modtagere med brugerdata gennem impulserne. Det betyder, at det frekvensmodulerede signal, som vi ser ovenfor, også er amplitudemoduleret og dermed modtager impulser med deres egne impulsfrekvenser:

Signalernes “kurver”

Når man ser nærmere efter, ser man, at den digitale [10] pulsering, som i Wi-Fi er 10 Hz og i GSM er 217 Hz, ikke frembringer “harmoniske” sinusoscillationer, men “disharmoniske” firkantede svingninger, såkaldte firkantimpulser:

Det handler derfor ikke om impulser, der gradvist ændrer retning, som ved sinusformede svingninger, men derimod om digitale, altså pludselige, ON-OFF signaler.

Når man måler et mobilradiosignal med en spektrum analysator, ser man derfor billeder af følgende type [her af en enkelt firkantimpuls o.a.]:

Og alligevel ioniserer det…

Og det er netop i samspillet mellem alle disse frekvenser og modulationer, at problemet ligger:

Forskere underkastede mobiltelefonens strålingssignal en Fourier-analyse [11]. Da de nedbrød signalet rent matematisk, kom de frem til, at det er muligt at detektere både en ikke-ioniserende del, som har frekvenser i mikrobølgefrekvensområdet, og en ioniserende komponent med frekvenser i området for UV-stråling og højere.

Det følger heraf, at jo stejlere pulsernes flanker er, desto større er den ioniserende andel.
Den ioniserende del af de skabte frekvenser kan godt flytte elektroner. Det kan således – på samme måde som røntgen- og UV-stråling – forårsage DNA-skader, tumorer, oxidativt stress mv.

…Et signal med en pulsform kræver teoretisk et uendeligt antal dekomponeringer. Det betyder, at det pulsformede signal kun kan beskrives som en tilnærmelse, selv med et stort antal summeringer (fordi de højeste frekvenser stadig mangler). I det enkleste tilfælde, såsom i den grafiske repræsentation af nedbrydningen…
…Det betyder intet andet end, at der gennem enhver pulsering over en ikke-ioniserende bærebølge er ubemærkede blinde passagerer med meget højere og ioniserende frekvenser [12],…
http://www.elektro-sensibel.de/downl_count.php?ID=170

Du kan selv efterprøve fænomenet helt praktisk i “lille skala”:
Du tager et måleapparat til bredbånd (høj frekvens) og forsøger at måle strålingen fra det normale elnet med det. Der sker normalt ikke noget (medmindre der kommer et radiosignal gennem ledningen). Det er netop fordi dette måleapparat IKKE er designet til at måle strømmen i huset, som har en frekvens på blot 50 Hz.

Men hvis du nu tænder og slukker lyset, genererer det kortvarigt et højfrekvent felt i mikrobølgeområdet ved hver koblingsoperation, som så vises af måleapparatet.

Det er samme princip som ved digital pulsering: Signalet (her vores strømforsyning til lampen) tændes og slukkes, og ved hver skift opstår der et felt med en væsentlig højere frekvens, end man skulle tro ville blive skabt ved 50 Hz strømforsyningen…

Konklusion

For at nedtone risikoen for eksponering for elektromagnetiske felter (EMF) – populært omtalt som “elektrosmog” – henviser officielle organer kun til den elektriske komponent af strålingen og hævder bestemt, at mobilkommunikation er ikke-ioniserende stråling og derfor harmløs, og at du kun skal tage hensyn til varmeeffekten.

De officielle grænseværdier er baseret på dette termiske dogme.

Alt andet, såsom den magnetiske del, polariseringen, den voldsomme og “stive” pulsering i signalet og den resulterende andel af ioniserende stråling er konsekvent undertrykt og bliver benægtet.

Alle højerestående væsener – inklusive mennesker – fungerer ved hjælp af bioelektricitet [13]. Enhver informationsoverførsel via et nervesystem og hver muskelsammentrækning foregår ved hjælp af elektriske impulser. Det er videnskabeligt og medicinsk dokumenteret standardviden, og kan påvises med metoder som EKG & EEG.

Selv et simpelt eksperiment fra fysikpensum viser, at der opstår gensidig interferens, når elektromagnetiske felter bringes sammen, hvor de svagere bliver overlejret af de stærkere.

Derfor er alle levende væsener – inklusive mennesker – elektrofølsomme, uanset om vi kan lide det eller ej!

En sund organisme kan i starten kompensere for belastningen, men med tiden overskrides stressgrænserne, og sygdomme udvikler sig, fordi kroppen ikke længere er i stand til at kompensere for overlejringen fra de stive maskinfremstillede frekvenser. Så mister den sin naturlige evne til at tilpasse sig og regulere sig selv.

Grænseværdierne er derfor alt for høje og skal hurtigst muligt tilpasses den aktuelle viden inden for forskningen, om ikke andet så for at tage hensyn til forsigtighedsprincippet!

Noter:

*) Titlen henviser til den gamle beretning om, at da Galileo Galilei af Vatikanets domstol, inkvisitionen, i 1533 blev tvunget til at afsværge sin påstand om at jordkloden ikke udgør verdens midtpunkt, men bevæger sig rundt om solen, skal han have tilføjet: “Men den bevæger sig alligevel …” (“Eppur si muove …”)

Notatets tyske original er skrevet af Georg Vor: «Und sie ionisiert doch…»: https://www.elektro-sensibel.de/downl_count.php?ID=150, og blev publiceret 1. sept. 2020 og revideret den 2. april 2023. Notatet her er en forenklet gengivelse tilføjet forklaringer og kilder fra en betydelig mere udførlig og faglig fremstilling skrevet under pseudonymet Gilgalad, «Ionisierende Strahlung durch Mobilfunk?», publiceret den 20. august 2020 på et nu nedlagt netsted, men bevaret på http://www.elektrosensibel.de/downl_count.php?ID=170

Ordliste:

[1] Induktion:
En magnet flyttes langs en leder eller en leder flyttes langs en magnet. Resultat: Det går
strøm i lederen! – Det er slik man skaper elektrisitet med generatorer.
https://da.wikipedia.org/wiki/Elektromagnetisk_induktion
https://www.spektrum.de/lexikon/physik/induktion/7190

[2] Hudeffekt:
Det hævdes ofte at strålingen ikke trænger ind i kroppen, fordi de elektriske ladningene ligesom
«strømmer» udenpå huden. Selv om dette skulle vært rigtigt, er kroppen uanset det en leder.
https://de.wikipedia.org/wiki/Skin-Effekt
https://www.spektrum.de/lexikon/physik/skineffekt/13356
http://www.elektronik-kompendium.de/sites/grd/1102141.htm

[3] Resonans:
Hvis to genstande har samme egen frekvens, vibrerer det ene objektet af sig selv når det
andet vibrerer, selv uden yderligere påvirkning: Det går i resonans.
https://de.wikipedia.org/wiki/Resonanz
https://www.spektrum.de/lexikon/physik/resonanz/12359

[4] Frekvens:
Antal svingninger per sekund.
Enheden er 1 Hertz (Hz) = 1 svingning/sekund
https://de.wikipedia.org/wiki/Frequenz
https://www.ingenieurkurse.de/physik/schwingungen/ungedaempfte-harmonischeschwingungen/amplitude-schwingungsdauer-frequenz.html

[5] Interferens:
Ændring af amplituden [9] gennem overlagring af to eller flere bølger
https://de.wikipedia.org/wiki/Interferenz_(Physik)
https://www.leifiphysik.de/mechanik/mechanische-wellen/grundwissen/interferenz

[6] Oscillering:
Svingningerne ændrer frekvens og amplitude (indenfor visse rammer)
https://de.wikipedia.org/wiki/Schwingung
https://www.spektrum.de/lexikon/neurowissenschaft/oszillation/9343

[7] Schuhmann-resonans
Opkaldt efter sin opdager, prof. Winfried Otto Schumann, 1888 – 1974, professor og direktør for det elektrofysiske laboratorium ved det tekniske universitet i München (1924). Han opdagede at vores klode har en stående elektromagnetisk bølge med en frekvens på 7 – 12 Hz.
https://de.wikipedia.org/wiki/Schumann-Resonanz
https://sonnen-sturm.info/schumann-resonanz-phaenomen-der-erdatmosphaere-6494
https://spirit-online.de/die-schumann-resonanz-verstaendlich-erklaert-samt-aktuellenentwicklungen-von-anfang-september-2020.html

[8] Modulering:
For at kunne transmittere brugerdataene “pakkes” de i bærebølgen (som f.eks. i WiFi er på 2,45 GHz [og det dobbelte osv.]) ved hjælp af forskellige modulationsmetoder. Det betyder, at bærebølgen varieres baseret på brugerdataene. Ved modtageren “udtrækkes” brugerdataene igen ved at aflæse ændringen i bæresignalet (demodulation):
https://de.wikipedia.org/wiki/Modulation_(Technik)
https://www.elektronik-kompendium.de/sites/kom/0211195.htm

[9] Amplitude:
Signalstyrke, udslaget på svingningen
https://de.wikipedia.org/wiki/Amplitude

[10] Digital:
0 eller 1, alt eller intet – dette er det digitale princip.
https://praxistipps.chip.de/was-ist-digital-einfach-erklaert_41596

[11] Joseph Fourier:
Fransk matematiker, udviklede en metode til modellering af tilfældige funktioner, såsom summen af sinus- og cosinusfunktioner: “Fourier-analyse”.
https://de.wikipedia.org/wiki/Fourier-Analysis

[12] Ionisering:
En eller flere elektroner fjernes med magt fra eller tilføjes til et atom (eller molekyle). Som følge heraf er atomet (molekylet) ikke længere elektrisk neutralt, men tilsvarende ladet.
https://www.spektrum.de/lexikon/physik/ionisation/7486
Video Stossionisering: https://www.youtube.com/watch?v=vhzQjlOsNDY

[13] Bioelektricitet:
Interaktion mellem de elektriske ladninger i levende organismer. Det er det sikreste tegn på liv. Ophør af bioelektricitet er den anvendte indikation på, at døden er indtruffet. En svækkelse af den er et sikkert tegn på sygdom. Det menneskelige elektriske system fungerer ved 60 – 70 mV (60-70 tusindedele af en volt) & 4 pA (4 billioner af en Ampere).
https://de.wikipedia.org/wiki/Bioelektromagnetismus
https://www.spektrum.de/lexikon/biologie/bioelektrizitaet/8601

Kilder [på tysk]:

https://matrixhacker.de/ionisierender-mobilfunk/ – Siden findes ikke længere, artiklen er reddet her:
http://www.elektro-sensibel.de/downl_count.php?ID=170 [Har et kort sammendrag på engelsk, o.a..]

https://kompetenzinitiative.com/forschungsberichte/ist-die-unterteilung-in-ionisierende-undnichtionisierende-strahlung-noch-aktuell/

Klein-Heubacher Berichte:
http://www.elektro-sensibel.de/downl_count.php?ID=148

Prof. Karl Hecht: Die Wirkung der 10-Hz-Pulsation der elektromagnetischen Strahlungen von WLAN
auf den Menschen
https://www.diagnose-funk.org/download.php?field=filename&id=415&class=DownloadItem

Molekylære svingninger:
https://www.mpg.de/543755/pressemitteilung20071025
https://de.wikipedia.org/wiki/Molek%C3%BClschwingung

Læs mere her:

Hjerteskader og mikrobølgestråling

Mobiltelefoni og forhøjet blodtryk hænger sammen

Påstand: Oxidativ stress fra radiofrekvente felter er usandsynlig og ikke bevist

Påstand: Energien fra mikrobølgefotoner er ikke tilstrækkelig til at ionisere molekyler i celler

Børn er mere sårbare end voksne

Trådløs teknologi – en miljømæssig stressfaktor

Please follow and like us:

Tagged: Biologiske effekter cellestress elektromagnetisk stråling elektrosmog Forsigtighedsprincippet Ioniserende stråling Pulsering Sundhedsrisici ved elektromagnetisk stråling