Seriøst, det kan da ikke passe, at EU-kommissionens videnskabelige rådgivende gruppe, SCHEER, ja netop videnskabelig, kan komme frem til den konklusion. Det er jo nærmest væltet frem med forskningsrapporter i de seneste år, der burde få alle alarmlamper til at blinke faretruende.

Desværre er det absolut ingen overraskelse, at netop SCHEER når frem til denne konklusion – selv efter en høringsproces.

I august 2022 kom SCHEER med et udkast til en opinion rapport om de mulige risici ved eksponering for trådløs teknologi som 5G, 4G, mobiltelefoner, Wi-Fi osv. Rapporten anbefalede positivt en vedtagelsen af ICNIRP 2020-grænseværdierne, hvilket er i skarp kontrast til udtalelser fra flertallet af eksperter på området, der konkluderer, at ICNIRP-grænseværdierne er alt for høje, samt tillader eksponering af stråling, der vides at have skadelige effekter.

Proceduren efter udkastet var en høringsproces, som løb fra den 22. august til den 25. september 2022. Om denne proces skriver SCHEER:

“SCHEER overvejede omhyggeligt hver kommentar og reference, der blev indsendt i høringsperioden, og redigerede, hvor det var relevant, teksten eller gav yderligere forklaringer på grund af dette input. Litteraturen blev opdateret med relevante publikationer, der blev sendt via den offentlige høring, og den videnskabelige begrundelse og udtalelsesafsnittene blev præciseret og styrket.“

SCHEER – Offentlig høring om den foreløbige udtalelse om videnskabelig dokumentation for radiofrekvenser.

Det lyder jo på papiret seriøst, om resultatet kan der dog ikke siges det samme.

Når vi ser på, hvem der er placeret i den såkaldt videnskabelige rådgivende gruppe, bliver det mere forståeligt, hvorfor teleindustrien får dette rygklap.

Begrundelsen

I pressemeddelelsen udsendt den 14. juni 2023 offentliggjorde SCHEER sin endelige udtalelse om behovet for en revision af bilagene til Rådets henstilling 1999/519/EF og direktiv 2013/35/EU i lyset af den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation vedrørende radiofrekvens (100 kHz – 300 GHz):

I udtalelsen opfordres der til en revision baseret på de nye tekniske data og nye applikationer, der er blevet tilgængelige. Ingen moderat eller stærk dokumentation kan identificere potentielle sundhedsskadelige virkninger ved eksponeringsniveauer, der ligger under den nuværende anbefaling, som anført nedenfor:

Baseret på den tilgængelige videnskabelige dokumentation, har SCHEER:

• overvejet forskellige videnskabsbaserede ressourcer efter offentliggørelsen af SCENIHR-udtalelsen om potentielle sundhedseffekter af eksponering for radiofrekvente (RF) elektromagnetiske felter (EMF) i 2015;
• bemærket, at der er usikker vægt af evidens for interaktionsmekanismer i in vitro-undersøgelser, der involverer oxidativ balance, genetiske og epigenetiske virkninger og calciumsignalering, som kan resultere i biologiske virkninger;
• ikke kunnet identificere moderat eller stærkt niveau af evidens for sundhedsskadelige effekter som følge af kronisk eller akut RF EMF-eksponering fra eksisterende teknologi på niveauer under grænserne fastsat i bilagene til Rådets henstilling 1999/519/EF og direktiv 2013/35/EU;
• bemærket de tekniske fremskridt, der er opnået siden eksponeringsretningslinjerne ICNIRP (1998) inden for områderne beregningsmæssig og eksperimentel eksponeringsvurdering og dosimetri, hvilket muliggør en mere nøjagtig evaluering af menneskelig eksponering;
• også bemærket, at nye trådløse applikationer, der bruger RF EMF, har en tendens til at bruge højere frekvenser og lavere udsendt effekt tættere på den menneskelige krop. Der er dog situationer, hvor strålefokusering eller intens pulserende stråling kan øge eksponeringen i korte perioder.

SCHEER anerkender, at de seneste (2020) ICNIRP eksponeringsretningslinjer introducerer nye dosimetriske mængder for at beskytte mennesker mere effektivt mod nye teknologiske anvendelser af RF EMF. Derfor rådgiver SCHEER positivt om behovet for en teknisk revision af bilagene i Rådets henstilling 1999/519/EF og direktiv 2013/35/EU med hensyn til radiofrekvente elektromagnetiske felter (100 kHz til 300 GHz).

I anbefalingerne fra den nu godkendte endelige rapport (den 18. april 2023) hedder det:

SCHEER glæder sig over udviklingen af en række WHO-protokoller til systematiske gennemgange, der vil styrke niveauet af evidens om sundhedseffekter fra RF EMF-eksponering. SCHEER foreslår, at eventuelle fremtidige politiske ændringer i spørgsmålet om EMF-sundhedseffekter bør tage hensyn til konklusionerne af de systematiske gennemgange, der vil resultere af disse protokoller.
Der er behov for mere forskning i de højere frekvensbånd af RF-spektret (dvs. millimeterbølger) og deres negative, gunstige eller mangel på helbredseffekter.
Yderligere hypotesedrevne eksperimenter om interaktionsmekanismerne for RF EMF (bortset fra vævsopvarmning) er nødvendige, men under strenge metodologiske kvalitetskriterier om eksperimentelt design, eksponeringskontrol og vurdering, statistik og resultatanalyse. SCHEER bemærker, at adskillige eksperimentelle undersøgelser er blevet overvejet i metaanalyser og anmeldelser, selvom de ikke havde opfyldt disse kriterier.
De metodiske begrænsninger af den forskning, der udføres inden for symptomer, kræver, at der medtages objektive mål (fysiske/biokemiske/biologiske markører) for responsen på EMF-eksponering sammen med andre typer psykologiske mål eller subjektive rapporter.
Desuden bemærker SCHEER, at det er sandsynligt, at den fremtidige forskningsdagsorden i vid udstrækning vil blive bestemt af resultaterne af WHO bestilte anmeldelser.

Kritikken

I den kritiske gennemgang af SCHEER opinion rapporten hedder det bl.a. om de partiske metoder:

“Blandt de klare partiske metoder, der er identificeret i denne kritiske gennemgang, er udvælgelsen af inkluderede rapporter med et flertal, der refererer til den lukkede kreds af ICNIRP-kartellet. En anden er evalueringen af de inkluderede studier med en klar tendens til at drage konklusioner såsom “stærk evidens for ingen effekter”, selvom der er evidens for effekter; eller “effekter er usikre”, selvom der er stærke beviser for sundhedseffekter.“

“Ydermere, hvad angår undersøgelser, der ikke finder effekter, undlader SCHEER at analysere, om det er fejlet på grund af dårligt undersøgelsesdesign, f.eks. irrelevant eksponering. I modsætning hertil bruges irrelevante kriterier til at kassere en stor mængde undersøgelser, der finder effekter, fx de strenge krav til dosimetri, hvor det ikke er relevant eller relevant.
Derudover undlader SCHEER at specificere, om dets konklusion om “ingen virkning” er baseret på undersøgelser af korttidseksponering eller langtidseksponering.“

Videre om sammenblanding af risikovurdering og risikostyring:

“Opinion rapporten præsenteret af SCHEER indeholder både en udtalelse og en “vurdering” af videnskaben, og blander således risikovurdering og risikostyring. Desuden lever denne “vurdering” ikke op til de grundlæggende kriterier for fareidentifikation og risikovurdering (som beskrevet af f.eks. EEA37):

• Medlemmerne repræsenterer slet ikke ekspertise, da mange af de udpegede medlemmer ikke er eksperter på området.
• Førende videnskabsmænd på området er udeladt.
• Andre medlemmer, der skriver opinions rapporten, har interessekonflikter (bånd til branchen), hvilket overtræder kriterierne for uafhængighed.

Den ‘videnskabelige’ rådgivende gruppe og interessekonflikter

Der er pt. to såkaldt uafhængige videnskabelige ikke-fødevarekomitéer, der giver EU Kommissionen videnskabelige rådgivning, når den udarbejder politikker og forslag vedrørende forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø. De to kommitterer er: Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) og Den Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici (SCHEER).

I rapporten hedder det om de videnskabelige kommitterer:
“Hver komité har top uafhængige videnskabsmænd fra hele verden, som er forpligtet til at arbejde i offentlighedens interesse.”

Når det gælder SCHEER’s rådgivende gruppe har denne udtalelse ingen gang på jord: SCHEER Opinion 2022 samt den endelige rapport er skrevet af en arbejdsgruppe på otte personer. Fem af disse er også SCHEER-medlemmer og tre er eksterne konsulenter.

Af de otte medlemmer er kun fire eksperter i RF stråling, men disse fire medlemmer har samtidig tilknytning til industrien i form af forskningsfinansiering, medlemskab af brancheorganisation eller ejerandele i virksomheder med forretning relateret til dette spørgsmål. Det gælder: Theodoros Samaras, Clemens Dasenbrock, Heidi Danker-Hopfe og Olga Zeni. De har alle gennem de sidste år udtrykt holdninger, der gavner en fortsat overholdelse af ICNIRP-grænserne, i modstrid med flertallet af eksperter på området. Herudover var tre af dem også med i SCENIHR 2015-arbejdsgruppen (Samaras, Danker-Hopfe, Zeni). SCENIHR blev i 2016 afløst af SCHEER på baggrund af at 39 NGO’ere i 2015 sendte et protestbrev til EU’s Ombudsmand om SCENHIR eksperternes partiskhed og bad ham om at sikre en mere objektiv og redelig sammensætning af udvalget.

De fire øvrige medlemmer er ikke eksperter på området, det gælder Teresa Borges, Demosthenes Panagiotakos, Ana I. Proykova og E. Marian Scott.

På den baggrund er det ingen overraskelse, at SCHEER-udtalelsen indtager den samme holdning som SCENIHR-udtalelsen 2015. (En uddybning af medlemmernes baggrund finder du i denne gennemgang af SCHEER opinion rapporten 2022.

Tidligere kritiske EU rapporter

Inden for et år blev der offentliggjort to vigtige EU-dokumenter, der opfordrede til en kursændring i mobiltelefonpolitikken.

STOA – Europa-Parlamentets panel for fremtiden for videnskab og teknologi

STOA-undersøgelsen “Health Impact of 5G” danner grundlag for omfattende videnskabelig dokumentation: stråling fra mobiltelefoner er sundhedsskadelig. STOA havde bestilt to undersøgelser dels om 5G’s sundhedseffekter og dels om Miljøpåvirkninger af 5G. De to rapporter er udarbejdet af henholdsvis Dr. Fiorella Belpoggi fra Ramazzini Institute i Italien og Dr. Arno Thielens fra Gent University i Belgien. Et resume af begge rapporter finder du her.

Undersøgelsen vedr. 5G’s sundhedseffekter
Konklusioner:
1) kræft: FR1 (450 til 6000 MHz): EMF er sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker, især relateret til gliomer og akustiske neuromer; FR2 (24 til 100 GHz): der er ikke blevet udført tilstrækkelige undersøgelser af de højere frekvenser;
2) reproduktive effekter: FR1 (450 til 6000 MHz): disse frekvenser påvirker klart mandlig fertilitet og muligvis også fertilitet hos kvinder. De kan have mulige bivirkninger på udviklingen af embryoner, fostre og nyfødte; FR2 (24 til 100 GHz): der er ikke blevet udført tilstrækkelige undersøgelser af de højere frekvenser.

Undersøgelsen vedr. 5G’s miljøpåvirkninger
Konklusioner:
 ICNIRP-retningslinjerne er begrænset til mennesker og fokuserer ikke på forebyggelse af uønskede biologiske effekter af RF-EMF-eksponering af dyr, svampe eller planter.

Undersøgelsen peger på fire politiske løsningsmodeller:

1. at finansiere forskning i RF-EMF-eksponering af planter, svampe og hvirvelløse dyr med frekvenser under 6 GHz og at finansiere forskning i hvirveldyr (ikke human), planter, svampe og hvirvelløse dyr med frekvenser på mellem 6 og 300 GHz. Undersøgelserne kan danne grundlag for evidensbaserede politikker vedrørende RF-EMF-eksponering af ikke-menneskelige organismer.
2. at opfordre til systematisk overvågning af RF-EMF’er i miljøet, da disse er den vigtigste kilde til eksponering for ikke-menneskelige organismer, og det forventes, at denne eksponering vil ændre sig med tiden.
3. en anmodning om at offentliggøre oplysninger om RF-EMF’s operationelle aspekter af telekommunikationsnettene. Det vil igen tage sigte på at kvantificere miljømæssig RF-EMF eksponering over tid.
4. at kræve overensstemmelsesundersøgelser for andre organismer end mennesker, når basestationsantenner installeres i telekommunikationsnetværket. Det vil forhindre overdreven RF-EMF-eksponering af ikke-menneskelige organismer i nærheden af sådanne antenner.

EØSU – EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg

Med udtalelsen “De sociale og miljømæssige virkninger af 5G-økosystemet” vedtaget den 20. oktober 2021 opfordrede EØSU til en kursændring i mobilpolitikken og opfordrede til et paradigmeskift med henvisning til Europarådets resolution 1815 fra 2011, der anbefalede en omfattende beskyttelsespolitik, herunder beskyttelseszoner for elektrooverfølsomme personer. EØSU skriver, at den tekniske udvikling er accelereret over de “sidste 20 år … (har) ført til en intensivering af elektromagnetiske felter og dermed til stigende miljøforurening gennem elektrosmog. Effekterne af elektrosmog skal analyseres på et evidensbaseret grundlag for at komme frem til en vurdering af den faktiske risiko.”

EØSU kritiserer, at udvidelsen af ​​mobilkommunikation hidtil er blevet gennemført uden nogen egentlig kontrol. Man peger på resultaterne af risici, og kræver, at de tages alvorligt og stiller dem i kontrast til den tidligere politik om at nedtone dem. EØSU opfordrer til en åben debat om denne inkonsekvens, anvendelsen af ​​forsigtighedsprincippet og frem for alt fuld gennemsigtighed for borgere, der bor tæt på sendemaster, deres ret til beskyttelse mod fysisk ukrænkelighed og deres ret til give “samtykke” til opstilling af sendemaster.

EØSU opfordrer til:

• beskyttelse mod elektromagnetisk forurening (!), især gennem 5G,
• anerkendelse af kritikken fra borgerinitiativer
• anerkendelse af resultaterne af uafhængig forskning
• anerkendelse af elektro-overfølsomhed som en sygdom,
• gennemgå og erstatte ICNIRP’s utilstrækkelige retningslinjer for grænseværdier med nye retningslinjer udarbejdet af et uafhængigt organ
• overholdelse af forsigtighedsprincippet
• anerkendelse af miljø- og datasikkerhedsrisici.

EEA – Det Europæiske Miljøagentur

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udpegede allerede i 2013 stråling fra den trådløse teknologi som et stigende miljøproblem. I rapporten ”Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation”, påpeges det, at forsigtighedsprincippet bør implementeres i forhold til udbredelsen af den trådløse teknologi.
Rapport fra det Europæiske miljøargentur, 2013: Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation:
https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2/late-lessons-2-full-report/late-lessons-from-early-warnings/view

EU prioriterer teleindustrien fremfor dens befolkning og miljøet

Ovenstående rapporter er bl.a. blivet neglegeret af SCHEER, som til gengæld lever op til en anden undersøgelse om EU. Rapporten, der blev udgivet den 22. sept. 2022 konkluderer, at EU negligerer sundhedsrisici og i stedet prioriterer økonomiske overvejelser, når de ruller en trådløs teknologi ud, der giver en massiv stigning i mikrobølgebestråling. Forskerne advarer om, at EU’s nuværende politik – der er til fordel for de store teleselskabers interesser – udsætter befolkningen og miljøet for en stor risiko.

ICNIRP 2020-retningslinjerne indfører referenceniveauer for “lokal eksponering”, der tillader meget højere eksponering. Endvidere hæves gennemsnitstiden fra 6 minutter til 30 minutter. ICNIRP hævder, at denne stigning i tilladt eksponering er blevet foretaget for bedre at matche den tid, det tager for kropskernetemperaturen at stige. Dette argument illustrerer yderligere den uvidenskabelige og forældede tilgang fra ICNIRP, da lokale temperaturstigninger kan forårsage lokal vævsskade uden en stigning i kernetemperaturen. Sådanne akutte skader ville forårsage ødelæggende virkninger, f.eks. i øjet og i kvindelige kønsceller. I lyset af den betydelige mængde forskning, der viser skadelige virkninger fra strålingsniveauer, der ikke forårsager temperaturstigning, forekommer disse justeringer desuden vilkårlige og meningsløse.

Som det fremgår af tabellen hæves den tilladte energitæthed med op til det firedobbelte fra 10 W/m2 til 40 W/m2. Det kan næppe kaldes at forbedre beskyttelsen når grænseværdien firedobles.

Herudover er SCHERR’s anerkendelse af ICNIRPS nye anbefalinger en direkte undsigelse af WHO’s (IARC) klassificering af mobilstråling som muligvis kræftfremkaldende (kategori 2B), som stort set blev bakket op af samtlige deltagende forskere.

Læs mere her:

ICNIRP og de nye 2020 grænseværdier

Kritik af SCHEER-opinion rapporten om sundhedsrisici fra trådløs stråling

Den Europæiske Union prioriterer økonomi frem for sundhed i udrulningen af ​​radiofrekvensteknologier

For tredje gang viser en undersøgelse, at 5G forårsager mikrobølgesyndrom (EHS)

Trådløs teknologi – en miljømæssig stressfaktor