Tysk studie: Meget høje magnetfelter i el- og hybridbiler
Foto: CHUTTERSNAP, Unsplash
Meget høje magnetfelter, langt over dem, der tidligere har vist sig at forårsage øget risiko for kræft eller demens, er blevet målt i det hidtil største studie af magnetfelter i el- og hybridbiler.
Studiet blev udført på vegne af det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse (BfS) og offentliggjort i april 2025.
Studiet er baseret på knap en million målinger af magnetfelter, foretaget i 13 forskellige bilmodeller (11 elbiler, 2 hybridbiler).
Magnetfelter i tog, sporvogne og metroer, samt ved kørsel med elektriske knallerter og elektriske motorcykler, blev også undersøgt.
Studiet
Studierapporten ‘Bestemmelse af eksponering for elektromagnetiske felter fra elektrisk mobilitet’ er på 461 sider og er blandt de mest detaljerede analyser, der nogensinde er udført om eksponering for magnetfelter i elektriske- og plug-in hybridkøretøjer. Forskere indsamlede mere end 975.000 datapunkter under nøje kontrollerede forhold. Testene blev kørt på chassisdynamometre, på private kørebaner og på almindelige veje (hver beregnet til at afspejle brug i den virkelige verden), fra jævn cruising til intens acceleration og opbremsning. Den brede vifte af opsætninger gjorde det muligt for studiet at kortlægge, hvordan magnetfelter opfører sig under forskellige belastninger og hastigheder.
For at sætte tallene i perspektiv: magnetfeltniveauer måles i mikrotesla (μT) eller milligauss (mG), hvor 1 μT er lig med 10 mG. Når biler blev kørt med en konstant hastighed, varierede magnetfelterne indeni fra 2 til 10,5 μT (eller 20 til 105 mG). Selv om disse kan virke moderate, ligger de allerede langt over de forsigtighedsniveauer, der er fastsat for langvarig eksponering i nogle europæiske lande, hvor de anbefalede grænser for kronisk eksponering er så lave som 0,4 μT( 4 mG).
Hvad fandt studiet?
- Normale kørselsforhold: Ved rolig kørsel (“blid kørestil”) var magnetfelterne normalt mellem 2 og 10,5 μT, hvilket allerede er betydeligt over de niveauer, som forskningen har vist øger risikoen for f.eks. kræft eller demens ved langvarig eksponering.
- Kraftig acceleration eller hård opbremsning (såkaldt “sporty” kørsel): Her kunne forskerne se betydeligt højere værdier – nogle gange endda over de meget høje grænseværdier, anbefalet af ICNIRP, værdier som kun beskytter mod akutte nervestimulerende effekter og mangler beskyttelse mod effekter som følge af kronisk eksponering. De kraftigste felter var ved fødderne og underbenene, hvor kabler og motorer ofte er placeret. Ifølge forskerne er årsagen som regel forbigående processer i forbindelse med opbremsning og/eller accelerationsmanøvrer.
- Starttidspunkt: Når bilen startes, kan der opstå korte, stærke magnetfelter.
- Andre elektriske systemer i bilen: Det er ikke kun selve fremdrift systemet, der giver anledning til magnetiske felter. Andre elektriske komponenter (f.eks. varme eller ventilatorer) kan også bidrage med lige så stærke eller stærkere magnetfelter – endda betydeligt højere end fra selve fremdrift systemet. Desuden kan andre elektriske enheder, som ikke er direkte relateret til fremdrift systemet, give anledning til magnetfelter, der er betydeligt højere end dem fra selve fremdrift systemet.
- Tohjulede elektriske køretøjer: Elektriske motorcykler og knallerter viste lignende mønstre – stærke felter lokalt ved acceleration.
- Offentlig transport: I tog, sporvogne og metroer blev der også målt relativt høje magnetfelter, nogle gange på niveauer, der kan sammenlignes med – eller højere end – personbiler.
Målinger i forhold til sundhedsrisici og grænseværdier
Studiet sammenlignede de målte magnetfelter med to forskellige reference standarder fra ICNIRP (ICNIRP, International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection, er teleindustriens private og selvsupplerende NGO): en fra 1998 og en opdateret fra 2010. Da forskerne brugte matematiske modeller til at beregne de inducerede elektriske felter i kroppen, viste det sig, at køretøjerne overholdt de akutte grænseværdier ifølge ICNIRP 2010. Til gengæld blev flere køretøjers direkte målte værdier overskredet i forhold til de nedre grænser i ICNIRP 1998, især i belastningssituationer.
Studiet vurderede ikke langvarig (kronisk) eksponering, men sammenligner man de målte niveauer med de forsigtighedsniveauer, der bruges i studier af folkesundheden, bliver det bekymrende. Især var magnetfelter ofte betydeligt over 0,4 μT(4 mG)-niveauet, som flere epidemiologiske studier har forbundet med en højere risiko for børneleukæmi (kilde: WHO’s miljøsundhedskriterier 238).
Herunder en oversigt over ICNIRP’s grænseværdier (kun akutte nervestimuleringseffekter) sammenlignet med observerede risici ved forskellige magnetfeltniveauer og resultater fra BfS-studiet samt forsigtighedsanbefalinger i Holland, for eksempel:
| ICNIRP og sundhedsrisici | Magnetfelt (μT) |
| ICNIRP 1998 – Offentligheden | 100 μT |
| ICNIRP 2010 – Offentligheden | 200 μT |
| Sundhedsrådet Holland 2022 forsigtighedsprincip | 0,4 μT |
| Leukæmi hos børn | ≥ 0,3-0,4 μT |
| Demens / Alzheimers | ≥ 0,5 μT |
| ALS | ≥ 0,4 μT |
| Abort | ≥ 0,25 μT |
| Målinger BfS (maks.) | lidt over 100 μT |
| Målinger BfS (normal kørsel) | 2 – 10,5 μT |
Ikke kun fra fremdrift systemet
Selvom elektriske motorer og elkabler ofte ses som de vigtigste kilder til magnetfelter i elbiler, afslører BfS-studiet, at andre dele af bilen også spiller en stor rolle. Systemer som sædeopvarmning, elektronik i instrumentbrættet og medieenheder viste sig at skabe mærkbare magnetfelter inde i kabinen. I nogle tilfælde producerede disse sekundære kilder indeksniveauer for eksponerings svarende til dem fra de vigtigste fremdrifts komponenter.
Målinger foretaget, når køretøjet ikke bevægede sig (kun med tilbehør tændt) viste stadig lokale magnetfeltniveauer over 100 μT (1000 mG). Det viser, at magnetisk eksponering ikke er begrænset til kørsel alene. Det kan også forekomme på tidspunkter, hvor bilen holder stille, som når den varmer op, eller elektronikken kører, mens den er parkeret.
Kollektiv trafik
For at give et bredere perspektiv inkluderede studiet også målinger fra sporvogne, metro og tog (inklusive køretøjer drevet af 800 V DC eller 15 kV/16.7 Hz AC). Ved nogle sæder i disse systemer blev der målt magnetfelter, der var lig med eller overskred ICNIRP værdierne.
Selvom offentlige transportmidler kan producere høje magnetfelter, kan el- og hybridbiler, især når de accelererer og bremser, genererer skarpere og hyppigere toppe af magnetfelter, ofte lokaliseret til ben og fødder.
Begrænsninger i forhold til vurdering af kronisk eksponering
BfS-studiet giver ikke nogen direkte konklusion vedrørende sundhedseffekter ved langvarig eksponering. De peger imidlertid på et klart misforhold mellem arten af den typiske eksponering i køretøjer og de scenarier, der er omfattet af de eksisterende sikkerhedsgrænser. Efterhånden som der bruges mere tid i el- og hybridkøretøjer, vil den akkumulerede eksponering blive stadig mere relevant og må ikke ignoreres i fremtidige sundhedsvurderinger.
Studiets konklusion
BfS-tudiet viser, at magnetfeltniveauerne i el- og hybridbiler er høje og overstiger de niveauer, som forskning har vist kan øge risikoen for børneleukæmi, ALS og demens og i nogle situationer overskrider de allerede ekstremt høje vejledende værdier fra ICNIRP 1998. Selvom køretøjerne opfylder kravene i ICNIRP 2010, der beskytter mod akutte effekter, tager de nuværende testmetoder ikke højde for de korte, hurtige spidsbelastninger eller den langvarig eksponering.
Magnetfelterne i el- og hybridbiler kan således midlertidigt være meget høje. Da køretøjerne anvendes i stigende grad, er det vigtigt at offentligheden bliver informeret om de opnåede resultater samt om de kendte sundhedsrisici. Sikkerheden skal også forbedres med hensyn til eksponering for de elektromagnetiske felter i biler.
Studiets abstrakt samt resumé og samlet diskussion findes sidst her i artiklen.
Grundlæggende om elektromagnetisk stråling i biler
Den hurtige udvikling af transportteknologier, især i forhold til brug af batterier med høj kapacitet, kompleks elektronik og kommunikationssystemer i køretøjerne, har betydet nye risikofaktorer.
Elektromagnetisk stråling, der genereres i køretøjets miljø er ofte en overset risikofaktor. Forskning har dog dokumenteret, at elektromagnetisk stråling, selv når den opererer inden for de regulerede grænseværdier, kan udgøre en vedvarende biologisk risiko, navnlig under kroniske eksponeringsforhold.
Er du ikke bekendt med området, er det er vigtigt at skelne mellem de naturlige geomagnetiske felter, som er statiske og ikke-induktive, og så den køretøjsinduceret elektromagnetiske stråling, som er syntetisk, designafhængig og karakteriseret ved vekslende felter, som er i stand til at inducere energi i biologisk væv.
Ikke-ioniserende stråling
Lavfrekvente elektromagnetiske felter (EMF’er), herunder radiofrekvens (RF), mikrobølge og ekstremt lavfrekvente (ELF) komponenter udgør den dominerende strålingsprofil, der observeres i el- og hybridkøretøjer.
Studier har vist, at langvarig eksponering for ELF-magnetfelter (især i området fra ti til hundred hertz, hvilket er karakteristisk for elektriske fremdriftssystemer i biler) kan inducere målbare biologiske reaktioner. Disse omfatter interferens med neuroelektrisk signalering, oxidativ stressgenerering og potentielle forbindelser til langsigtede sundhedseffekter under vedvarende eksponeringsscenarier.
Type af stråling i biler
Elektromagnetiske felter (EMF’er) i moderne køretøjer, især dem, der drives af elektricitet eller hybridsystemer, stammer fra flere kilder. De omfatter både tilsigtede emissioner relateret til køretøjets funktionalitet samt tilfældige felter, der genereres som et biprodukt fra strømfordeling og komponentdrift.
EMF-spektret, der findes i køretøjer, spænder fra statiske magnetfelter til højfrekvente RF-signaler.
EMF’er fra fremdrifts komponenter
Elektriske og hybride fremdriftssystemer bruger batteripakker med høj kapacitet, DC/AC-invertere og switching-effektelektronik til at aktivere og styre fremdriftsmotoren. Hvert af disse delsystemer introducerer karakteristiske elektromagnetiske signaturer i kabinemiljøet:
- Statiske magnetfelter (SMF): Produceret af jævnstrømskredsløb (DC), herunder batteripakker og DC-ledningsføringer. Disse felter er ensrettede og foregår uden svingninger (oscillation).
- Ekstremt lavfrekvente (ELF) felter: Som følge af vekselstrømsdrift (AC) af invertere, opladere og hjælpemotorsystemer. Disse felter opererer typisk inden for 20-300 Hz-området, med dominerende spektrale komponenter omkring 50-100 Hz. Disse områder udgør det største sundhedsproblem i køretøjer. De tilhører den “ikke-termiske” type effekt på kroppen og er kategoriseret som “muligvis kræftfremkaldende” af WHO på grund af fund relateret til risici for børneleukæmi.
- Radiofrekvente (RF) emissioner: Udsendes fra indlejrede kommunikationsmoduler såsom Bluetooth, Wi-Fi, LTE-modemer og nøglefri adgangssystemer. De opererer i MHz-GHz-området og er underlagt standarder for udstrålede emissioner.
Magnetfeltstyrker målt i kabineområder, især ved områder til fødder, sæder og gulvmonterede batterikabinetter, er blevet rapporteret at nå værdier op til 30 μT. Selvom disse niveauer ofte er i overensstemmelse med retningslinjerne for akut, engangs, kortvarig eksponering (f.eks. ICNIRP eller IEEE C95.1), overstiger de betydeligt niveauer, der anses for sikker i forbindelse med kumulativ (kronisk) eksponeringsprofil (som er omkring 0,3-0,4 μT).
Sekundære EMF-bidragsydere
Ud over fremdriftsrelaterede kilder bidrager yderligere delsystemer til det samlede EMF-miljø i køretøjet:
- Trådløse opladningsmoduler: Systemer designet til induktiv opladning (køretøj-til-net eller enhedsopladning) genererer tidsvarierende magnetfelter under strømoverførsel. Feltstyrke og frekvensindhold er en funktion af spolens design, koblingseffektivitet og driftsstrøm.
- Køretøjets elektronik og komfortfunktioner: Informationssystemer, navigationsmoduler, opvarmede sædeelementer og førerassistentsensorer fungerer på tværs af forskellige frekvenser og udsender både tilsigtede og tilfældige EMF’er. Indlejrede antenner og integrerede transceivere øger yderligere den lokale feltintensitet.
Anbefalede adfærdsmæssige forholdsregler
Opmærksomhed på sædepositionering: Passagerer bør undgå at sidde i længere tid direkte over højemissionskomponenter. For eksempel kan bagsæder placeret over batteripakker udvise øgede feltniveauer.
Forholdsregler ved opladning: Især under DC-hurtigopladningshændelser kan forbigående magnetfeltintensiteter overstige driftsniveauer i kabinen. For at undgå unødvendig eksponering bør du undgå at være i nærheden af køretøjet under sådanne sessioner.
Overvejelser i forhold til særlige grupper: Sårbare grupper som gravide kvinder og børn er mere modtagelige for biologiske effekter fra lavfrekvente felter. Det anbefales at forkorte turens varighed eller vælge køretøjskonfigurationer med lavere EMF i disse tilfælde.
Undgå brug af mobilen: Undgå at bruge din mobiltelefon i rum, der er omgivet af metal som f.eks. i en bil. Metallet reflekterer strålerne inde i køretøjet, hvilket øger din eksponering for stråling. Du udsætter dermed også andre personer i i bilen for mobilens elektromagnetiske strålingsfelter. Er sendeforholdene ydermere dårlige vil eksponeringen stige yderlige.
Referencer
- Federal Office for Radiation Protection (BfS) (2025): Determination of exposure to electromagnetic fields from electromobility (Project 3620S82473)
- International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) (2010): Guidelines for limiting exposure to time-varying electric and magnetic fields (1 Hz to 100 kHz)
- International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) (1998): Guidelines for limiting exposure to time-varying magnetic fields (up to 100 kHz)
- International Electrotechnical Commission (IEC) (2022): Measurement procedures of magnetic field levels generated by electronic and electrical equipment in the automotive environment with respect to human exposure – Part 1: Low frequency magnetic fields.
- World Health Organization. (2007): Environmental Health Criteria 238: Extremely Low Frequency Fields
- CarsRadiation: Spotlight on BfS 2025 Study: A Focus on Absolute Levels
- Strålskyddsstiftelsen 2025: Mycket höga magnetfält i el- och hybridbilar
- Feychting et al. 2003: Occupational Magnetic Field Exposure and Neurodegenerative Disease
- Hollands Sundhedsråd 2022: Power lines and health: cancer in adults
- Strålskyddsstiftelsen 2016: Elektromagnetiska fält ökar risken för Alzheimers, ALS och cancer
- Strålskyddsstiftelsen 2018: Magnetfält ökar risken för missfall, Alzheimers och ALS
Forskningsrapport for Strålingsbeskyttelse
Bestemmelse af eksponering for elektromagnetisk filt i forbindelse med elektromobilitet
Resultatrapport – Del 1: Elektromagnetiske felter under kørsel
Forskningscenter for Elektromagnetisk Miljøkompatibilitet – femu.
Gernot Schmid et al. April 2025.
https://doris.bfs.de/jspui/bitstream/urn:nbn:de:0221-2025031250843/1/BfS_2025_3620S82473_T1.pdf
“Dette bind indeholder en rapport om resultaterne af et forskningsprojekt bestilt af Forbundskontoret for strålingsbeskyttelse som en del af den afdelingsforskningsplan, der er udarbejdet af Forbundsministeriet for Miljø, Naturbeskyttelse, Nuklear Sikkerhed og Nuklear Sikkerhed (BMUV). Forfatterne alene er ansvarlige for indholdet. BfS påtager sig intet ansvar for oplysningernes rigtighed, nøjagtighed eller fuldstændighed eller for overholdelse af tredjepartsrettigheder. Kunden forbeholder sig alle rettigheder. Denne rapport må kun gengives helt eller delvist med dennes samtykke.
Rapporten afspejler forfatternes synspunkter og meninger og stemmer ikke nødvendigvis overens med BfS’s.”
Abstrakt
Denne rapport opsummerer resultaterne af omfattende systematiske målinger og numeriske beregninger vedrørende personers eksponering for magnetfelter i køretøjer med elektriske drivsystemer under kørsel.
Efter en omfattende litteraturgennemgang og optimering og udvikling af egnede målemetoder blev der udført systematiske målinger på et udvalg af elleve fuldelektriske (EV) og to plug-in hybrid elbiler (PHEV). Køretøjerne blev udvalgt både på baggrund af tekniske specifikationer og på baggrund af registrering i Tyskland med det formål at opnå den størst mulige repræsentativitet af den undersøgte køretøjsprøve. Til sammenligning blev et konventionelt køretøj med forbrændingsmotor også overvejet. Derudover blev der foretaget målinger på fire tohjulede køretøjer med elektrisk drev (en knallert, to lette motorcykler og en motorcykel). Målingerne blev udført under definerede kørselsforhold på køretøjsteststande og på en testbane samt under en 90-minutters kørsel i reel trafik med udelukkende tosporede elbiler og PHEV’er.
Derudover blev der også udført målinger af magnetisk emission i offentlige langdistance- og lokaltransportkøretøjer (ICE-, IC- og regionaltog, forstadstog, metrotog, sporvogne) med elektriske drivsystemer for at sammenligne de magnetiske emissioner, der forekommer i køretøjer til privat transport, med dem i offentlig transport.
De i alt over 975.000 individuelle målinger af den magnetiske fluxtæthed i tosporede køretøjer, der er udført som en del af dette projekt, bekræfter kun data, der tidligere er rapporteret i litteraturen, for så vidt som spidsværdierne for den magnetiske fluxtæthed, der kan måles lokalt i elbiler og plug-in-køretøjer under “blid” kørsel, kan være op til lidt over 100 µT, og udtømningen af referenceværdierne i EU-rådets henstilling 1999/519/EG kan ligge indenfor det tocifrede procentinterval, det skal dog bemærkes, at en direkte sammenligning med dataene fra litteraturen i det mindste er vanskelig, hvis ikke umulig, i mange tilfælde på grund af metodologisk heterogenitet. Derudover kan det dog tydeligt påvises, at magnetfeltudstrålingen i mange køretøjer kan være betydeligt højere ved “sportslig” kørsel, og at referenceværdierne lokalt kan overskrides betydeligt (typisk i fod- og underbensområdet). Årsagen til det er normalt en forbigående proces i forbindelse med opbremsning og/eller acceleration. At dette fund ikke findes i denne form i tidligere offentliggjorte data, skyldes sandsynligvis den målemetode, der er anvendt i dette forskningsprojekt, som må betragtes som hidtil uset med hensyn til omfattendehed og systematik. Numeriske beregninger af de inducerede elektriske feltstyrker i fødder eller underben i anatomiske kropsmodeller forårsaget af disse lokale magnetfeltudstrålinger viser dog ingen konflikter med de grundlæggende begrænsninger for de elektriske feltstyrker, der induceres i kroppen, i henhold til ICNIRP-anbefalingerne fra 2010 for de undersøgte køretøjer. Ud over resultaterne vedrørende eksponering under kørsel blev det påvist, at referenceværdierne for den brede offentlighed i de fleste køretøjer (inklusive køretøjer med forbrændingsmotor) blev overskredet betydeligt lokalt, når køretøjet blev tændt, og at andre elektriske enheder, der ikke var direkte relateret til det elektriske drivsystem, også kan være årsag til magnetfeltimmissioner, der var betydeligt højere end dem, der er forårsaget af det elektriske drivsystem.
Det faktum, at de største eksponeringsindekser var forårsaget af transiente processer, kaster et særligt kritisk lys over standarden EN IEC 62764-1, der i øjeblikket anvendes til magnetfeltmålinger i køretøjer, da denne standard ikke tager højde for registrering af transiente processer, der er kortere end 200 ms. I denne henseende kan denne standard ikke anses for tilstrækkelig til en omfattende vurdering af strålingsbeskyttelse af de magnetfelter, der forekommer i køretøjer, baseret på ICNIRP’s nuværende vurderingsparadigme, som ikke giver mulighed for nogen tidsmæssig gennemsnitsberegning af magnetfeltimmissionerne vedrørende effekter medieret af påvirkning af cellemembranpotentialet.
12 Resumé og samlet diskussion af resultatdatabasen
Resultaterne af målingerne udført i de tosporede køretøjer repræsenterer en solid vurdering af magnetfeltemissionerne i de testede køretøjer. En sammenligning med data fra litteraturen er vanskelig alene på grund af metodologisk heterogenitet (se kapitel 4). Den brede konklusion, der stammer fra den samlede litteraturgennemgang, nemlig at maksimale magnetfeltstyrker på lidt over 100 µT kan forekomme i elbiler og plug-in-elbiler, og at ICNIRP 1998-referenceværdierne for den generelle befolkning kan overskrides i det tocifrede procentinterval, bekræftes af resultaterne præsenteret i denne rapport for de fleste køretøjer med “blid” kørsel. Det er dog også blevet vist, at i mange køretøjer med “sportslig” kørsel er magnetfeltemissionerne betydeligt højere, og at referenceværdierne kan overskrides betydeligt lokalt i nogle køretøjer. Årsagen til det er normalt forbigående hændelser forbundet med opbremsning og/eller accelerationsmanøvrer. Grunden til, at det ikke er fundet i den tidligere litteratur, er sandsynligvis, at den stringente målemetode, der anvendes i dette forskningsprojekt, må betragtes som hidtil uset. I alt blev der systematisk udført og evalueret mere end 975.000 individuelle målinger for de fjorten undersøgte tosporede køretøjer, hvilket minimerede sandsynligheden for oversete transiente hændelser. Numeriske beregninger af de inducerede elektriske feltstyrker i førerens og forsædepassagerens fødder og underben forårsaget af disse lokale magnetfelteksponeringer viser dog ingen konflikter med de grundlæggende restriktioner for den generelle befolkning i henhold til ICNIRP 2010 for de undersøgte køretøjer. Ligeledes giver måleresultaterne ingen indikation af konflikter med grundlæggende restriktioner for børn, der sidder på passagersædet foran eller på bagsædet.
En analyse udført på den undersøgte stikprøve af køretøjer for at bestemme, om en tendens mod større magnetfelteksponering med højere maksimal elektrisk drivkraft kunne udledes af de målte data, viste, at med hensyn til en vurdering af eksponering baseret på ICNIRP-anbefalingerne er køretøjernes maksimale drivkraft ikke en meningsfuld indikator for eksponering. Der blev dog observeret en moderat til stærk korrelation mellem maksimal drivkraft og de maksimalt målte topværdier for den magnetiske fluxtæthed. Disse udsagn bør dog fortolkes med forsigtighed på grund af den lille stikprøve af køretøjer.
Med hensyn til frekvensspektret for de målte emissioner, der stammer fra drivsystemet, blev det konstateret, at de spektrale komponenter, der er relevante for eksponering, var under 20 kHz i alle køretøjer.
En anden interessant opdagelse er, at i de fleste køretøjer (inklusive det undersøgte køretøj med en forbrændingsmotor) overskrides ICNIRP 1998-referenceværdierne for den generelle befolkning betydeligt lokalt, når de er tændt, og at andre elektriske forbrugere, der ikke er direkte relateret til det elektriske drivsystem, også kan forårsage magnetfeltemissioner, der kan være betydeligt højere end dem, der stammer fra det elektriske drivsystem. Dette rejser det legitime spørgsmål om, hvorvidt den resulterende eksponering kan stige betydeligt på grund af overlejring af emissionsbidrag fra forskellige kilder (f.eks. fra drivsystemet, sædevarme, ventilatorer, blinklys eller vinduesregulatorer).
Da dette spørgsmål grundlæggende ikke kan besvares benægtende, anbefales det for en omfattende og konservativ vurdering af den samlede eksponering inde i køretøjer at sammenlægge relevante emissionsbidrag fra forskellige kilder, der kan forekomme samtidigt, under hensyntagen til deres rumlige fordeling.
Det faktum, at de største eksponeringsindekser var forårsaget af transiente hændelser, kaster et særligt kritisk lys over EN IEC 62764-1-standarden, der i øjeblikket anvendes til køretøjsemissionsmålinger, da denne standard ikke giver mulighed for registrering af transiente hændelser, der er mindre end 200 ms. Derfor kan denne standard ikke betragtes som tilstrækkelig til en omfattende vurdering af strålingsbeskyttelse af magnetfelter, der opstår i køretøjer, baseret på vurderingsparadigmet fra ICNIRP 1998 og ICNIRP 2010, som kræver, at kortsigtede spidsværdier for magnetfeltemissioner også skal tages i betragtning ved vurderingen med hensyn til effekter medieret af påvirkning af cellemembranpotentialet.
Desuden tyder de begrænsede analyser, der er udført vedrørende årsagen til de til tider overraskende høje lokale emissioner, på, at nogle køretøjsproducenter stadig er meget lidt opmærksomme på at minimere magnetfeltemissioner i køretøjernes interiør under udviklingsprocessen.
For eksempel synes føringsmetoderne for relevante strømførende kabler, som angivet på redningskort over køretøjer, til tider at være suboptimale til at minimere magnetfeltemissioner.
Målingerne udført på enkeltsporede køretøjer repræsenterer i øjeblikket de eneste systematisk indsamlede måledata, der er tilgængelige, og demonstrerer også muligheden for lokalt begrænsede (i fod- eller underbensområdet) referenceværdioverskridelser under “sportslig” kørsel. Det er dog konsekvent vist, at årsagen ikke ligger i transiente processer, men snarere i de forventede magnetfelter fra motorstrømmene under acceleration, som påvirkes betydeligt af harmoniske, når belastningen øges, og de kortere afstande mellem karrosseridele og kilderne sammenlignet med dobbeltsporede køretøjer. Som i tilfældet med de tosporede køretøjer viste de numeriske beregninger, at de inducerede elektriske feltstyrker i fødder og underben på de enkeltsporede køretøjer forårsaget af lokal magnetfeltpåvirkning heller ikke var i konflikt med de grundlæggende restriktioner for den generelle befolkning ifølge ICNIRP 2010.
Målingerne udført på enkeltsporede køretøjer repræsenterer i øjeblikket de eneste systematisk indsamlede måledata, der er tilgængelige og viser også muligheden for lokalt begrænsede (i fod- eller underbensområdet) overskridelser af referenceværdierne under “sporty” kørsel. I de undersøgte sporvogne og metroer (forsynet via 800 V DC-køreledninger) forekom overskridelser af ICNIRP 1998-referenceværdierne for den generelle befolkning ved individuelle passagersæder. Baseret på de tilgængelige måledata, må langsigtede RMS-værdier beregnet i gennemsnit på tværs af karosseridimensioner forventes at være højere i de elektrisk drevne køretøjer, der er betragtet her, end i de undersøgte elbiler og PHEV’er.
Læs mere her:
