Mobilmaster og sundhed: Tre nye studier bekræfter behovet for en forsigtighedspolitik
Foto: Stuttgart Vest. Diagnose:funk.
Tre nye studier om mobilmaster og sundhed argumenterer for forsigtighedsforanstaltninger og en politik for minimering af eksponeringen for stråling under udbygningen af infrastrukturen til mobilnetværket.
Studierne, der er udført på skolebørn og lokale beboere, giver evidens for sundhedsrisici og bekræfter tidligere forskning.
Forskerne opfordrer til forebyggende foranstaltninger til beskyttelse, større afstande til følsomme faciliteter samt flere studier om de langsigtede effekter.
Forskningen rejser spørgsmål om, hvorvidt politikken for beskyttelse mod stråling i tilstrækkelig grad tager højde for de langsigtede sundhedsrisici.
Indlægget er en tilpasset oversættelse af en artikel fra diagnose:funk den 20. oktober 2026. Understregninger og noter er tilføjet.
Modstanden mod opførelsen af mobilmaster i Tyskland fortsætter. Diagnose:funk’s pressegennemgang rapporterer næsten ugentligt om tvister i kommuner. Ligesom vi kender det i Danmark bliver de protesterende beboere beroliget af borgmestrene og i Tyskland det føderale kontor for strålingsbeskyttelse (BfS) (i Danmark Sundhedsstyrelsen), der er ingen grund til bekymring. Man er beskyttet af grænseværdierne.
Dog er der siden 2004 ikke blevet udført studier i Tyskland (1) om mobilmasters effekt på befolkningen i de omkringliggende områder. Der er åbenlyst ingen interesse fra statens side, især da mobilkommunikation er blevet erklæret som en “overordnet offentlig interesse”. Årsagen: Infrastrukturen for mobilkommunikation er grundlaget for digitaliseringen af alle politiske processer, kommunikation, industri og militæret. Det bør der derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved. Ved at opkræve høje licensafgifter (i Tyskland 50 milliarder euro i 2001) har staten forpligtet sig til at fremme denne teknologi. (2) Derfor er sundhedseffekterne ved den kontinuerlige bestråling fra mobilbasestationer og master stadig utilstrækkeligt undersøgt.
Noter:
1) Den danske sundhedsstyrelse udfører ikke selvstændig forskning vedrørende ikke ioniserende stråling, men støtter sig til internationale komiteer, strålebeskyttelsesmyndigheder og såkaldte ekspertgrupper som ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) teleindustriens private og selvsupplerende NGO, og som anbefaler de grænseværdier for eksponering, som især Danmark og de øvrige nordiske lande følger, WHO (Verdenssundhedsorganisationen) under WHO spiller særligt IARC (International Agency for Research on Cancer) der løbende klassificerer, hvorvidt forskellige typer ikke-ioniserende stråling potentielt kan være kræftfremkaldende. SCHEER (EU-Kommissionens videnskabelige komite og SSM (Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige) som har et videnskabeligt ekspertpanel for elektromagnetiske felter. Alle de nævnte instituioner har dog en betydelig og problematisk overlapning med ICNIRP. Om SCHEER se HER.
2) Et overblik over de samlede beløb, som de danske mobilselskaber (TDC, Hi3G/3 og TT-Netværket/Telia-Telenor) har betalt til den danske statskasse ved de seneste store licensauktioner:
| År & Auktion | Samlet provenu til staten | Vigtige detaljer |
|---|---|---|
| 2021 (5G-auktion) | Ca. 2,08 milliarder kr. | Sikrede frekvenser til udrulningen af 5G-netværk (bl.a. 3,5 GHz). |
| 2018 (700, 900 og 2300 MHz) | Ca. 2,21 milliarder kr. | Fordelt med størst betaling fra TDC (1,6 milliarder kr.). |
| 2016 (1800 MHz) | Ca. 1,03 milliarder kr. | Genauktionering af bånd til kapacitet i mobilnettene. |
| 2010 (4G / LTE) | Over 1,00 milliard kr. | Banede vejen for det landsdækkende 4G-mobilnetværk. |
| 2001 (3G-licenser) | Ca. 3,80 milliarder kr. | Den historiske “UMTS-auktion”, hvor fire selskaber købte rettigheder til 3G. |
To nøglestudier
I de sidste 10 år har der været to højkvalitets mobilmaststudier, studiet af Falcioni et al. (2018) fra Ramazzini Institutet (Italien), som påviste sammenhæng med kræft, og ATHEM-3-studiet (se mere HER og HER) af Gulati et al. (2024, se mere HER), som opdagede kromosomaberrationer. Sidstnævnte blev udført af forskere fra det Medicinske Universitet i Wien og Bratislava. Der er omkring 35 studier i diagnose:funk’s EMF:data-database, der viser negative effekter. Resultaterne fra tidligere studier tages stadig ikke i betragtning ved opførelse af mobilmaster. Ifølge forsigtighedsprincippet (1) ville de kræve strenge regler for at minimere stråling.
Note:
1) Om forsigtighedsprincippet: Påstand: Vi følger forsigtighedsprincippet – nejtil5g.dk
I stedet for en klar bekræftelse af risiciene
Tre nye studier er nu blevet offentliggjort. Studiet af Chokeli et al. (2026) finder evidens for genetiske ændringer hos skolebørn nær mobilmaster – langt under de gældende grænseværdier. Studiet af Hussain et al. (2026) viser, at mange uspecifikke sygdomssymptomer stiger i nærheden af mobilmaster. Et review af Dogra et al. (2026) dokumenterer mulige biologiske virkningsmekanismer og forskningshuller, især hos børn og gravide kvinder. Dogra et al. undersøger ikke kun mobilmaster, men også mobiltelefoner.
Studiet Chokeli et al. 2026
Studiet af Chokeli et al., offentliggjort i Scientific Reports i 2026, undersøgte 200 børn i grundskolen fra otte skoler i Malaysia. Resultatet: Jo højere den målte eksponering for radiofrekvent stråling var i skolemiljøet, desto hyppigere forekom mikrokerner i mundslimhindeceller. Disse betragtes som biomarkører for kromosomskader og genomisk ustabilitet. Sammenhængen var statistisk signifikant. De lave eksponeringsniveauer er særligt bemærkelsesværdige. Den målte effektfluxtæthed lå mellem omkring 83 og 1.888 μW/m². Selv den højeste værdi var omkring 5.000 gange under ICNIRP’s referenceværdi på 10 W/m², hvilket gælder for visse mobile radiofrekvenser. Alle målte eksponeringsniveauer var derfor under de gældende grænseværdier. Forfatterne ser det som en grund til forsigtighedsforanstaltninger. De anbefaler, at sikkerhedsafstande overholdes fra skoler ved planlægning af placering af mobilbasestationer og mobilmaster, at eksponering fra radiofrekvent stråling tages i betragtning i konsekvensvurderinger af miljøet, og at der anvendes kabelbaserede forbindelser i uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt.
Chokeli R. et al. (2026): Miljømæssig radiofrekvent eksponering og genotoksiske biomarkører hos skolebørn: en tværsnitsanalyse.
Open Access: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0147651324005621?via%3Dihub
Gennemgang i EMF:Data
Studiet Hussain et al. (2026)
Et andet studie af Hussain et al. (2026) undersøgte 278 voksne i den irakiske by Hilla. Beboere, der boede mindre end 300 meter fra mobilmaster, var mere tilbøjelige til at rapportere søvnløshed, svimmelhed og andre klager end folk mere end 500 meter væk. Forskerne anbefaler en afstand på mindst 500 meter fra beboelses bygninger. De opfordrer også til en reduktion i eksponering og bedre information til befolkningen. Forfatterne giver et forskningsoverblik over andre studier vedr. mobilmaster, som tidligere var ukendte for os.
Hussain et al. (2026): Stråling fra mobilmaster og tilknyttede sundhedsfarer i Hilla City, Babylon, Irak. Fremskridt inden for anvendt biologisk forskning,
Open access:
https://www.acspublisher.com/journals/index.php/aabr/article/download/24477/20960/44644
Studiet Dogra et al. (2026)
En tredje studie, offentliggjort af Dogra et al. (2026) i Frontiers in Public Health, evaluerer forskningsresultater om brug af smartphone og mobilmaster fra 2015 til 2025. Studiet beskriver indikationer på oxidativt stress, mulig DNA-skade og udviklingsrisici, især fra eksperimentelle studier ved brug af mobiltelefoner. Resultaterne om graviditet, hjerne og reproduktion stammer hovedsageligt fra studier af kropsrelateret eksponering og ikke fra mobilmaster. Resultaterne vedrørende brug af mobiltelefonen kan ikke let ekstrapoleres til langvarig fjernfeltseksponering fra basestationer eller mobilmaster. Forskning i mobilbasestationer og mobilmaster er betydeligt mere begrænset end forskning ved brug af smartphones på kort afstand. Studier af nærhed til mobilmaster rapporterer korrelationer mellem øget eksponering og ændrede markører for oxidativt stress. Forfatterne understreger den særlige sårbarhed hos børn og gravide kvinder. De opfordrer til regelmæssig revurdering af de nuværende beskyttelsesstandarder og proaktiv undgåelse af unødvendig radiofrekvent stråling.
Dogra S. et al. (2026): Et review af potentielle sundhedsrisici ved eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner og mobilmaster hos børn og gravide kvinder.
Open Access: https://www.frontiersin.org/journals/public-health/articles/10.3389/fpubh.2026.1915745/full
Gennemgang i EMF:Data
Resultater: Overordnet afslørede studiet 3 typer sundhedseffekter: 1. mikrobølgesygdom (f.eks. hovedpine, søvnforstyrrelser osv.), 2. kræft og 3. ændringer i biokemiske parametre. Af de 38 artikler – de fleste havde undersøgt 900 og 1800 MHz – fandt 28 (73,6%) effekter: mikrobølgesygdom 73,9% (17 ud af 23), kræft 76,9% (10 ud af 13) og ændringer i biokemiske parametre 75,0% (6 ud af 8). Opdelt efter studietype har mikrobølgesygdom en effekt fra “ingen effekt” til “effekt”: 6/17; kræft 3/10 og biokemiske parametre 2/6. Det vil sige, at de fleste forskergrupper fra 20 forskellige lande drager de samme konklusioner
Videnskabelig usikkerhed er ikke et argument mod forholdsregler
Diagnose:funk fik Chokeli og Dogras studier gennemgået og evalueret af redaktørerne af ElectrosmogReport. Ifølge dem bør resultaterne tages alvorligt, men de udgør ikke et endegyldigt bevis for årsagssammenhæng, især på grund af svagheder. De to befolkningsstudier (Chokeli, Hussain) er tværsnitsstudier, hvis betydning er begrænset af den begrænsede måling af eksponering og potentielle forstyrrende faktorer. Dogras review bemærker, at den samlede forskningsstatus er modstridende, og at der mangler langtidsstudier af høj kvalitet. Disse svagheder giver dog ingen grund til at se bort fra resultaterne vedrørende risici. Tværtimod bør de undersøges yderligere. Alle tre studier forstærker tendensen til, at sundhedsrisici stammer fra mobilmaster.
Den tilsyneladende usikkerhed er dog netop et argument for at anvende forsigtighedsprincippet. En beskyttelsespolitik for radiofrekvent stråling, der tager højde for potentielle langsigtede risici under planlægningen af infrastruktur til mobilkommunikation i stedet for at vente på en endelig årsagssammenhængende evidens for sundhedsskader, er længe ventet. Forsigtighed betyder ikke, at en risiko allerede skal være bevist. Det betyder, at politikere skal tage evidens for videnskabeligt underbyggede risici alvorligt og implementere foranstaltninger til at minimere stråling og reducere undgåelige byrder. Den samlede gennemgang af studier af mobilmasters påvirkning bekræfter risiciene og nødvendiggør foranstaltninger for at afværge fare.
Læs mere her:
