Foto: Dr. Roger Santini lånt fra atiklen ‘Epidemiologiske studier’ på Cellphone Task Force

Dr. Roger Santini (1941-2006), forsker ved National Institute of Applied Sciences i Lyon, Frankrig, var forfatter til mange forskningsartikler om ikke-ioniserende stråling.

Han gennemførte i 2002/2003 det første epidemiologiske studie om sundheden hos mennesker, der bor tæt ved mobilmaster.

Santini advarede om risiciene ved trådløs teknologi frem til han døde af bugspytkirtelkræft den 14. juni 2006.

Roger Santini (1941-2006) blev professor i naturvidenskab (1974), underviser-forsker ved biokemi-farmakologilaboratoriet ved National Institute of Applied Sciences i Lyon (INSA), siden 1979 forfatter til artikler og bøger om de biologiske effekter af ikke-ioniserende stråling. Santini skrev flere bøger om emnet, herunder “Téléphones cellulaires: Danger?” (Mobiltelefoner: Fare?) (1998) og “Votre GSM, Votre santé: on vous ment” (“Din mobiltelefon, dit helbred: Du bliver løjet for!”) (2004).

Han var emeritusmedlem af Bioelectromagnetics Society (BEMS), en uafhængig organisation for forskere, læger og ingeniører, der forsker i, hvordan elektromagnetiske felter interagerer med biologiske systemer. I 2021 fusionerede BEMS med European Bioelectromagnetics Association (EBEA) for at danne BioEM, der har base i Zürich, Schweiz.

Santini var i 2005 stifter af det franske Centre de Recherche et d’Information Indépendantes sur les Rayonnements ElectroMagnétic (www.criirem.org) (Center for Forskning og Uafhængig Information om Elektromagnetisk Stråling). I maj 2006 færdiggjorde han den endelig tekst om argumenterne for øjeblikkelig anvendelse af forsigtighedsprincippet inden for mobiltelefoni, hvor han på påpegede nødvendigheden af at reducere de eksponeringsniveauer, der påføres befolkningen. Criirem’s “formål er at informere, måle og foreslå løsninger til at begrænse eksponeringen på et tidspunkt, hvor videnskabelige studier viser en ny sundhedsrisiko” Kort før sin død i 2006 var Roger Santini med til at stifte Next-Up Organisation, der arbejdede med trådløs og radiofrekvent stråling. Hjemmesiden, som i dag er lukket ned, fungerede som et stort onlinearkiv.

Santini gennemførte det første epidemiologiske studie af sundheden hos mennesker, der bor tæt ved mobilmaster. Mange andre forskere har siden bekræftet hans resultater.

Reference sidst i oversigten er fra Cellphone Task Force, som blev grundlagt i juli 1996 af bl.a. Arthur Firstenberg (1950-2025) som reaktion på de sundheds- og miljømæssige trusler, som lanceringen af den trådløse revolution i USA medførte.

Santini R. et al. – ‘Undersøgelse af sundheden hos beboere, der bor nær mobiltelefon-relæstationer’ – 2002 og 2003

I) 2002: Indvirkning af afstand og køn
Det første studie af symptomer oplevet af personer, der bor i nærheden af basestationer, viser, at den minimale afstand mellem personer og mobiltelefonbaser ikke bør < 300 m med mht. beskyttelse mod radiofrekvent stråling.

II) 2003: Effekter af forsøgspersonernes alder, eksponeringsvarighed og position i forhold til antenner og andre elektromagnetiske kilder
Resultaterne i det andet studie viser en signifikant stigning i forhold til forsøgspersonernes alder (ældre forsøgspersoner er mere følsomme), og også at den vendte position er den værste for nogle af de undersøgte symptomer, især for afstande op til 100 m fra basestationer.

Del 1 – uddrag

R. Santini et al.: Enquête sur la santé de riverains de stations relais de téléphonie mobile : I/Incidences de la distance et du sexe. Pathologie Biologie 2003.
(Helbredsundersøgelse af beboere, der bor i nærheden af ​​mobiltelefonrelæstationer: I/ Symptomer hos personer i nærheden af ​​en basestation: Forekomst i relation til afstand og køn)
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0369811402003115
En pdf udgave af studiet på engelsk findes HER.
Understregninger er tilføjet.

Resumé
En undersøgelse blev udført ved hjælp af et spørgeskema, der blev udleveret til 530 personer (270 mænd, 260 kvinder), der boede i nærheden af ​​eller uden for mobiltelefonbaser. Atten symptomer, beskrevet i radiofrekvenssyge, blev undersøgt ved hjælp af den ikke-parametriske chi-kvadrat-test med Yates’ korrektion. Resultaterne fremhæver, at nogle klager kun udtrykkes i umiddelbar nærhed (<10 m) af baser (kvalme, appetitløshed, synsforstyrrelser osv.), mens andre forekommer i større afstande: 100 m for irritabilitet, depressive tendenser, nedsat libido osv., og endda 200 m for hovedpine, søvnforstyrrelser osv. I 200-300 m-zonen blev kun træthed rapporteret signifikant oftere sammenlignet med personer, der boede mere end 300 m væk eller ikke blev eksponeret. For syv undersøgte symptomer er hyppigheden af ​​rapporterede klager signifikant højere (p<0,05) hos kvinder sammenlignet med mænd.

Abstrakt
Et spørgeskemaundersøgelse blev udført med 530 personer (270 mænd, 260 kvinder), der bor eller ikke bor i nærheden af ​​mobiltelefonbasestationer, på 18 ikke-specifikke helbredssymptomer. Sammenligninger af hyppigheden af ​​klager (chi-i-anden-test med Yates-korrektion) i forhold til afstand fra basestation og køn viser en signifikant (p<0,05) stigning – sammenlignet med personer, der bor mere end 300 m væk eller ikke er eksponeret for basestationen – inden for en afstand af 300 m for træthed, 200 m for hovedpine, søvnforstyrrelser, ubehag osv., og 100 m for irritabilitet, depression, hukommelsestab, svimmelhed, nedsat libido osv. Kvinder klagede signifikant oftere end mænd (p<0,05) over hovedpine, kvalme, appetitløshed, søvnforstyrrelser, depression, ubehag og synsforstyrrelser. Dette første studie af symptomer hos personer, der bor i nærheden af ​​basestationer, viser, at af hensyn til strålingsbeskyttelse bør afstanden mellem mennesker og basestationer til mobiltelefoni ikke være under 300 m.

1. INDLEDNING

Kronisk eksponering for højfrekvente elektromagnetiske felter eller mikrobølger medfører biologiske effekter hos mennesker, såsom hovedpine, træthed samt forstyrrelser af søvn og hukommelse [1, 2]. Disse biologiske effekter udgør – sammen med andre symptomer (hudproblemer, kvalme, irritabilitet osv.) – det, der på engelsk betegnes som “Non-Specific Health Symptoms” (NSHS), og som kendetegner radiofrekvenssyge [3]. Mobiltelefonteknologi benytter høje frekvenser (900 eller 1800 MHz), der er pulseret med ekstremt lave frekvenser (under 300 Hz) [4]. Selvom de biologiske effekter af brug af mobiltelefon er relativt velkendte og minder om dem, der ses ved radiofrekvenssyge [5, 6], findes der så vidt vides ingen studier af helbredstilstanden hos personer, der bor i nærheden af ​​basestationer til mobiltelefoni.

Her præsenteres resultaterne for 530 personer bosat i Frankrig – enten i nærheden af ​​basestationer eller længere væk – set i forhold til afstanden til disse stationer og deltagernes køn.

—–

3. RESULTATER

3.1 Afstandens betydning:
Forsøgspersonerne er fordelt på følgende måde: 19,6 % befinder sig mindre end 10 m fra basestationsantenner, 26,2 % mellem 10 og 50 m, 13,8 % mellem 50 og 100 m, 9,6 % mellem 100 og 200 m, 10,1 % mellem 200 og 300 m, og 20,7 % befinder sig mere end 300 m væk eller er ikke eksponerede (referencegruppe).

Sammenlignet med referencegruppen, der befinder sig >300 m væk eller ikke er eksponeret for basestationer, opleves generne i signifikant højere grad af de personer, der befinder sig i afstandszonerne fra <10 m op til 300 m fra basestationerne. Visse symptomer opleves signifikant oftere (p < 0,05) udelukkende i umiddelbar nærhed af basestationer (<10 m) og ikke længere væk: kvalme, appetitløshed, synsforstyrrelser og bevægelsesbesvær. Der observeres signifikante forskelle (p < 0,05) op til 100 m fra basestationer for symptomer såsom: irritabilitet, depressive tendenser, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, svimmelhed og nedsat libido. I zonen fra 100 m til 200 m opleves symptomerne hovedpine, søvnforstyrrelser, ubehag og hudproblemer igen signifikant oftere (p < 0,05) sammenlignet med gruppen af ​​personer, der befinder sig >300 m væk eller ikke er eksponerede. Ved afstande over 200 m rapporteres kun symptomet træthed med signifikant høj hyppighed (p < 0,05) (tabel 1). Derimod påvises der ingen signifikant effekt i forhold til afstand for symptomet tidlig overgangsalder. Der rapporteres om signifikant nedsat libido ved afstande på mindre end 10 m, 10 til 50 m og 50 til 100 m fra basestationer. For så vidt angår træthed og hovedpine, viser figur 1 og 2 procentdelen af ​​klager som en funktion af afstanden til basestationerne.

3.2 Kønnets betydning:
To symptomer blev oplevet signifikant hyppigere af kvinder (p < 0,05) afhængigt af afstanden: kvalme ved en afstand på under 10 m samt hovedpine ved afstande på henholdsvis 10-50 m, 50-100 m, 100-200 m og 200-300 m. Mænd klagede signifikant hyppigere (p < 0,05) end kvinder over nedsat libido ved en afstand på 50 til 100 m fra basestationerne.
Ved sammenligning mellem mænd og kvinder blandt personer, der var eksponeret på en afstand af < 300 m, ses syv symptomer (hovedpine, kvalme, appetitløshed, søvnforstyrrelser, depressive tendenser, ubehag og synsforstyrrelser) signifikant hyppigere hos kvinder (p < 0,05) (tabel II). Omvendt ses der ingen signifikant kønsrelateret forskel i hyppigheden af ​​de rapporterede symptomer i den gruppe af personer, der boede mere end 300 m væk eller ikke var eksponeret for basestationer.

4. DISKUSSION

Dette studie viser, at der rapporteres om biologiske effekter blandt personer, der er eksponeret i en afstand på op til 300 m fra basestationer. Den signifikante stigning i hyppigheden af ​​klager i forhold til referencegruppen (personer eksponeret på > 300 m afstand eller ikke-eksponerede personer) understøtter observationen i den australske regeringsrapport, der angiver, at visse personer, der er eksponeret i deres hjem i en afstand af 200 m fra en basestation, klager over kronisk træthed og søvnforstyrrelser [8].

Antallet af rapporterede symptomer er højere tæt på basestationerne og aftager med stigende afstand fra dem. Visse symptomer, såsom kvalme, appetitløshed, synsforstyrrelser og bevægelsesbesvær, opleves ikke længere i signifikant grad ved afstande over 10 m. For symptomer som træthed, hovedpine og søvnforstyrrelser, der opleves i betydelig grad i stor afstand fra basestationer, ses ingen markant nedgang i andelen af ​​klager, selvom afstanden øges. Målinger af elektromagnetiske felter i nærheden af ​​basestationer viser imidlertid, at feltstyrken aftager med afstanden [1, 9]. Man kan forvente, at menneskers følsomhed over for elektromagnetiske bølger er af en sådan karakter, at en øget afstand til basestationer ikke har nogen væsentlig effekt på visse symptomer inden for en afstand på 200 til 300 meter. Det er ligeledes muligt, at de niveauer af elektromagnetiske felter, der måles omkring basestationer, ikke giver et præcist billede af befolkningens eksponeringsniveau. Faktisk vil forskellige faktorer sandsynligvis påvirke og ændre niveauerne – herunder især udsving i sendestyrken som følge af antallet af opkald, der håndteres af basestationerne, refleksion af elektromagnetiske bølger osv. [10].
Resultaterne viser, at kvinder udviser større følsomhed over for 7 af de undersøgte symptomer (NSHS). Et tidligere studie af mobiltelefonbrugere har ligeledes påvist, at kvinder er mere følsomme over for søvnforstyrrelser. Denne kønsbetingede forskel svarer til den særlige følsomhed, kvinder udviser over for elektromagnetiske felter [11, 12].

5. KONKLUSION

På baggrund af disse resultater og under anvendelse af forsigtighedsprincippet anbefales det, at basestationer til mobiltelefoni ikke placeres tættere end 300 meter på beboede områder; det er især vigtigt, da eksponerede personer kan udvise forskellig følsomhed, navnlig afhængigt af køn.

Referencer:

1. Santini R. Les téléphones cellulaires et leurs stations relais: risques pour la santé ? La Presse Médicale 1999 ; 28: 1884-6.
2. Bielski J. Bioelectrical brain activity in workers exposed to electromagnetic fields. Ann NY Acad Sci 1994 ; 724: 435-7.
3. Johnson Liakouris AG. Radiofrequency (RF) sickness in the Lilienfeld study: An effect of modulated microwaves? Arch
   Environm Health 1998 ; 53: 236-8.
4. Linde T, Mild KH. Measurement of low frequency magnetic fields from digital cellular telephones. Bioelectromagnetics 1997; 18: 184-6.
5. Mild KH, Oftedal G, Sandströms M, Wilen J, Tynes T, Haugsdal B et al. Comparison of symptoms experienced by users of
   analogue and digital mobile phones. Arbetslisrapport 1998 ; 23: 1-47.
6. Santini R, Seigne M, Bonhomme-Faivre L, Bouffet S, Defrasme E, Sage M. Symptoms experienced by users of digital cellular phones: A study of a French engineering school. Electro And Magnetobiology 2001 (in publication).
7. Dabis F, Drucker J, Moren A. Epidémiologie d’intervention. Editions Arnette ; 1992. 589 pages.
8. Rapport australien. A local governement and community ressource document : « Mobile phone and their transmitter base
   stations – The evidence for health hazards». EmFacts Informations Service, 1996. 240 pages.
9. Petersen RC, Testagrosa PA. Radiofrequency electromagnetic fields associated with cellular radio cell-site antennas.
   Bioelectromagnetics ; 1992 ; 13: 527-42.
10. Santini R, Seigne M, Bonhomme-Faivre L. Danger des téléphones cellulaires et de leurs stations relais. Pathol Biol 2000 ; 48: 525-8.
11. Loomis DP, Savitz DA, Ananth CV. Breast cancer mortality among femal electrical workers in the United States. J. National
    Cancer Institute. 1994 ; 86: 921-5.
12. Santini R. Breast cancer in women, high voltage power lines and melatonin. Bioloectromagnetics Newsletter 1998 ; 144: 5.

Del 2

R. Santini et al.: Enquête sur la santé de riverains de stations relais de téléphonie mobile: II/ Incidences de l’âge des sujets, de la durée de leur exposition et de leur position par rapport aux antennes et autres sources électromagnétiques. Pathologie Biologie 2003.
(Helbredsundersøgelse af beboere, der bor i nærheden af ​​mobiltelefonrelæstationer: II/ Indvirkning af forsøgspersonernes alder, eksponeringsvarighed og deres position i forhold til antenner og andre elektromagnetiske kilder)
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0369811403000208?via%3Dihub

Studiet præsenterer resten af ​​resultaterne af studiet, der omhandler forekomsten af:

• forsøgspersonernes alder;
• varigheden af ​​deres eksponering;
• Deres position i forhold til antennerne; Andre elektromagnetiske kilder, der findes i deres omgivelser.

Del 1 og 2 samlet

Santini, R., Santini, P., Le Ruz, P., Danze, J. M., & Seigne, M. (2003). Survey Study of People Living in the Vicinity of Cellular Phone Base Stations. (Spørgeskemaundersøgelse blandt personer, der bor i nærheden af ​​basestationer til mobiltelefoni.) Electromagnetic Biology and Medicine, 22(1), 41–49. https://doi.org/10.1081/JBC-120020353
Forskningsartiklen er en engelsk opsamling af del 1 og 2. Hele artiklen findes HER.

ABSTRAKT

Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 530 personer (270 mænd, 260 kvinder), der enten boede i nærheden af ​​basestationer til mobiltelefoni eller ikke gjorde det. Atten forskellige symptomer (uspecifikke helbredssymptomer – NSHS), der betegnes som radiofrekvenssyge, blev undersøgt ved hjælp af en chi-i-anden-test med Yates-korrektion. Resultaterne viser, at visse gener kun opleves i umiddelbar nærhed af basestationerne (op til 10 m for kvalme, appetitløshed og synsforstyrrelser), mens andre opleves i større afstande (op til 100 m for irritabilitet, depressive tendenser og nedsat libido, og op til 200 m for hovedpine, søvnforstyrrelser og ubehag). I zonen mellem 200 og 300 m er det kun træthed, der forekommer signifikant hyppigere sammenlignet med personer, der bor mere end 300 m væk eller ikke er eksponerede (referencegruppen). For syv af de undersøgte symptomer og for afstande op til 300 m er hyppigheden af ​​rapporterede gener signifikant højere (P<0,05) hos kvinder end hos mænd.

——-

Analyse af resultaterne
De opnåede resultater vedrørende hyppigheden af ​​de oplevede gener (hvor 0 = aldrig) blev analyseret ved hjælp af en chi-i-anden-test med Yates-korrektion (Dabts et al., 1992) og et softwareprogram (STATITCF, 1987, Frankrig). Resultaterne blev sammenlignet med hyppigheden af ​​gener i referencegruppen (forsøgspersoner eksponeret i en afstand > 300 m eller bosat i nærheden af ​​ikke-aktive basestationer) i forhold til afstand og alder. Der blev foretaget sammenligninger med hyppigheden af ​​gener hos forsøgspersoner eksponeret inden for en afstand af 300 m med hensyn til eksponeringens varighed (sammenlignet med < 1 år), forsøgspersonernes placering (indbyrdes sammenligning af lokationer) samt køn. En p-værdi på < 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.

Her præsenteres resultaterne i forhold til: (1) indflydelsen af ​​forsøgspersonernes eksponeringsforhold i relation til basestationerne (afstand, eksponeringens varighed, placering i forhold til antennerne samt andre elektromagnetiske faktorer) og (2) indflydelsen af ​​forsøgspersonernes køn og alder.

RESULTATER
Betydningen af ​​eksponeringsforhold

Afstand
De 530 undersøgelsesdeltagere var fordelt således: 19,6 % befandt sig mindre end 10 m fra mobilmastens antenner, 26,2 % mellem 10 og 50 m, 13,8 % mellem 50 og 100 m, 9,6 % mellem 100 og 200 m, 10,1 % mellem 200 og 300 m, og 20,7 % befandt sig mere end 300 m væk eller var ikke eksponerede; sidstnævnte gruppe blev valgt som referencegruppe.

Sammenlignet med referencegruppen opleves generne i signifikant højere grad af de deltagere, der befinder sig i afstandszonerne fra < 10 m til 300 m fra basestationerne. Visse symptomer opleves signifikant hyppigere (P < 0,05) udelukkende i umiddelbar nærhed af basestationerne (op til 10 m) og ikke længere væk: kvalme, appetitløshed, synsforstyrrelser og bevægelsesbesvær. Der observeres signifikante forskelle (P < 0,05) op til 100 m fra basestationerne for symptomer såsom: irritabilitet, depressive tendenser, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, svimmelhed og nedsat libido. I zonen 100 til 200 meter fra basestationer opleves symptomer som hovedpine, søvnforstyrrelser, ubehag og hudproblemer igen signifikant hyppigere (P < 0,05) sammenlignet med gruppen, der bor længere væk end 200 meter. Ud over denne afstand rapporteres kun symptomet træthed med signifikant høj hyppighed (P < 0,05) (tabel 1). Derimod er der ikke påvist nogen signifikant effekt af afstanden i forhold til symptomet tidlig overgangsalder. En signifikant nedsættelse af libido blev rapporteret af personer, der boede i en afstand af henholdsvis under 10 m, 10-50 m og 50-100 m fra basestationer.

Varighed af eksponering
Der er ingen signifikant forskel på hyppigheden af ​​symptomer hos personer, der bor op til 300 m fra en mobilmast, afhængigt af hvor længe (fra under 1 år til over 5 år) de har boet i nærheden af ​​masterne.

Personernes placering
Personernes placering i forhold til antennerne (vendt mod, ved siden af, bagved, under) har i sig selv kun ringe betydning for hyppigheden af ​​de rapporterede symptomer. Ved sammenligning på tværs af forskellige afstandszoner observeres en signifikant stigning i klager (P < 0,05) ved visse afstande og for visse symptomer hos personer, der befinder sig “vendt mod” antennen: Synsforstyrrelser ved afstande under 10 m sammenlignet med placering “under”; træthed ved afstande på 10-50 m sammenlignet med placering “under”; hovedpine ved afstande på 10-50 m sammenlignet med placering “ved siden af”; samt hukommelsestab ved afstande på 50-100 m sammenlignet med placering “ved siden af”. Når der foretages en samlet sammenligning af alle personer, der er eksponeret i en afstand på op til 300 m fra masterne, observeres der kun en signifikant stigning i hovedpine (P < 0,05) hos personer med placering “under” antennen sammenlignet med personer med placering “vendt mod” antennen.

Eksponering for andre elektromagnetiske faktorer
Tilstedeværelsen af ​​faktorer såsom en transformator, højspændingsledninger, radio- og tv-sendere samt brug af computere eller mobiltelefoner har kun ringe indflydelse på hyppigheden af ​​symptomer hos personer, der bor i en afstand på op til 300 m fra masterne. Der observeres dog et signifikant fald i søvnforstyrrelser hos brugere mobiltelefon samt en signifikant stigning i ubehag og svimmelhed ved tilstedeværelse af en transformator og i koncentrationsbesvær ved tilstedeværelse af en radio- eller tv-sender, sammenlignet med personer, der bor inden for 300 m, men ikke er eksponeret for disse faktorer.

Betydning af køn og alder

Køn
Hvad angår de forskellige afstandszoner, blev to typer gener rapporteret signifikant hyppigere af kvinder (P < 0,05): kvalme i zonen under 10 m samt hovedpine i zonerne 10-50 m, 50-100 m, 100-200 m og 200-300 m. Mænd rapporterer signifikant hyppigere (P < 0,05) end kvinder om nedsat libido i zonen 50 til 100 m fra mobilmastestationer. Ved sammenligning mellem mænd og kvinder blandt alle forsøgspersoner, der var eksponeret på en afstand af op til 300 m, ses syv symptomer (dvs. hovedpine, kvalme, appetitløshed, søvnforstyrrelser, depressive tendenser, ubehag og synsforstyrrelser) signifikant hyppigere hos kvinder (P < 0,05) (tabel 2). Omvendt ser der ikke ud til at være nogen signifikant kønsbetinget forskel i hyppigheden af ​​de rapporterede gener for de forskellige symptomer i referencegruppen.

Alder
Der observeres signifikante forskelle i forhold til forsøgspersonernes alder (fra 21 til >60 år) for symptomer såsom træthed, irritabilitet, hovedpine, søvnforstyrrelser, ubehag, svimmelhed og hjerte-kar-problemer, når der sammenlignes mellem personer, der bor inden for en afstand af 300 m, og personer i referencegruppen. For personer under 20 år er der ingen signifikant forskel i symptomhyppigheden mellem dem, der bor inden for en afstand af 300 m, og dem i referencegruppen (tabel 3).

DISKUSSION

Dette studie giver belæg for, at NSHS (ikke-specifikke helbredssymptomer) rapporteres af personer, der befinder sig i en afstand på op til 200-300 m fra basestationer til mobiltelefoni. Den signifikante stigning i hyppigheden af ​​klager i forhold til referencegruppen (personer eksponeret i en afstand >300 m eller ikke-eksponerede personer) stemmer overens med observationer i en australsk regeringsrapport, der indikerede, at personer, der bor i en afstand af 200 m fra en basestation, klager over kronisk træthed og søvnforstyrrelser (Australian Report, 1996). Vores resultater stemmer overens med et foreløbigt spansk studie af personer, der bor i nærheden af ​​basestationer til mobiltelefoni; her opleves symptomer som irritabilitet, hovedpine, kvalme og søvnforstyrrelser i signifikant højere grad hos personer, der befinder sig i en afstand på op til 150 m, sammenlignet med personer i en afstand på >250 m (Gomez-Perretta C., personlig meddelelse, 2001).

Antallet af rapporterede symptomer er højere tæt på basestationerne og falder med stigende afstand fra dem, idet visse symptomer – såsom kvalme, appetitløshed, synsforstyrrelser og bevægelsesbesvær – ikke længere opleves i signifikant grad i afstande over 10 m.

Symptomer som træthed, hovedpine og søvnforstyrrelser, der opleves i signifikant grad i betydelig afstand fra basestationerne, viser ingen nævneværdig reduktion i forekomsten af ​​klager ved øget afstand. Målinger af elektromagnetiske felter i nærheden af ​​basestationer til mobiltelefoni viser imidlertid et fald i feltstyrken med afstanden (Petersen og Testagrosa, 1992; Santini, 1999). Man kunne forestille sig, at menneskets følsomhed over for elektromagnetiske bølger er af en sådan karakter, at øget afstand fra basestationer til mobiltelefoni ikke har nogen signifikant effekt på visse NSHS-symptomer inden for en afstand på 200 til 300 m (mulig forskel i receptorfølsomhed over for mikrobølger?). Det er også muligt, at målinger af elektromagnetiske felter omkring basestationer ikke giver et retvisende billede af befolkningens eksponering. Faktisk er der sandsynligvis forskellige faktorer, der påvirker og ændrer måleresultaterne – herunder især udsving i sendestyrken afhængigt af antallet af opkald, som basestationerne håndterer, samt refleksion af elektromagnetiske bølger (Santini et al., 2000).

Der blev ikke observeret noget signifikant fald i hyppigheden af ​​symptomer i forhold til, hvor længe forsøgspersonerne havde boet i nærheden af ​​basestationer (fra under 1 år til over 5 år). Dette resultat viser, at der ikke sker nogen tilvænning til mikrobølgers biologiske effekter i takt med eksponeringens varighed.

Studiet viser, at placering direkte over for basestationen – især i en afstand på under 100 meter fra mobilmastens basestation – er den mest ugunstige position i forhold til visse symptomer. Dette resultat kan ses i sammenhæng med, at antenner udsender mikrobølger med højere intensitet foran antennen end i andre retninger (Petersen og Testagrosa, 1992).
Resultaterne viser, at kvinder udviser større følsomhed over for 7 af de undersøgte symptomer (NSHS). Et tidligere studie af brugere af mobiltelefon har ligeledes påvist øget følsomhed hos kvinder i forhold til søvnforstyrrelser (Santini et al., 2002). Denne kønsbetingede forskel svarer til den særlige følsomhed over for elektromagnetiske felter, som er observeret hos kvinder (Loomis et al., 1994; Santini, 1998). Resultaterne af dette studie viser også en øget følsomhed over for visse symptomer (NSHS) hos personer over 20 år, afhængigt af alder. Denne følsomhed er særligt udtalt hos personer over 60 år. Dette sidste resultat stemmer overens med den øgede følsomhed over for radiofrekvenser, der er observeret hos ældre (Tell og Harem, 1979).

KONKLUSION

På baggrund af disse resultater og under anvendelse af forsigtighedsprincippet anbefales det, at basestationer til mobiltelefoni ikke placeres tættere end 300 meter på beboede områder – navnlig fordi eksponerede personer kan udvise forskellig følsomhed, især afhængigt af køn og alder. En placering, hvor man vender fronten mod basestationen, ser ud til at være den mest ugunstige ved afstande på under 100 meter.

Referencer:

• Australian Report. (1996). A local government and community resource document: mobile phone and their transmitter base stations-the evidence for health hazards. EmFacrs Inf. Serv. 240 pp.
• Bielski, J. (1994). Bioelectrical brain activity in workers exposed to electromagnetic fields. Ann. N.Y. Acad. Sci.124:435-431.
• Dabis, F., Drucker, J., Moren, A. (1992). Epidémiologie d’intervention. Editions Arnette 589 pp.
• Johson Liakouris, A. G. (1998). Radiofrequency (RF) sickness in the Lilienfeld study: an effect of modulated microwaves? Arch. Environ. Health 53:236-238.
• Linde, T., Mild, K. H. (1997). Measurement of low frequency magnetic fields from digital cellular telephones . Bioelectromagnetics 1 8: 1 84- 186.
• Loomis, D. P., Savitz, D. A., Ananth, C. V. (1994). Breast cancer mortality among female electrical workers in the United States. J. Natl. Cancer Inst. 86:921-925.
• Mild, K. H., Oftedal, G., Sandstrôms, M., Wilen, J., Tynes, T., Haugsdal, B. (1998). Comparison of symptoms experienced by users of analogue and digital mobile phones. Arbetslisrapp. 23:l-4l .
• Petersen, R. C., Testagrosa, P. A.’,1992). Radiofrequency electromagnetic fields associated with cellular radio cell-site antemas. Bioelectromagnetics 13:521 -542.
• Santini, R. (1998). Breast cancer in women, high voltage power lines and melatonin. Bioelectromagn. New sl. 144:5.
• Santini, R. (1999). Celiular telephones and their relay stations: a health risk? Ia Presse Médicale 28: 1 884- 1 886.
• Santini, R., Seigne, M., Bonhomme-Faivre, L. (2000). Danger of cellular phones and their base stations. Pathol. BioI. 48:525-528.
• Santini, R., Seigne, M., Bonhomme-Faivre, L., Bouffet, S., Defrasme, E’, Sage, M. (2002). Symptoms experienced by users of digital cellular phones: a study of a French engineering school. Electromagn. Biol. Med. 21:81-88.
• Tell, R. A., Harem, F. (1979). A review of selected biological effects and dosimetric data useful for development of radiofrequency standards for human exposure. J. Microw. Power 14:.405 -424

Sundhedseffekter af mobiltelefoner og mobilmaster – epidemiologiske studier

Roger Santini. Spørgeskemaundersøgelse af personer, der bor i nærheden af mobiltelefonbasestationer, 2003, Frankrig.
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1081/jbc-120020353
Roger Santini. Symptomer oplevet af brugere af digitale mobiltelefoner: En undersøgelse af en fransk ingeniørskole. 2002, Frankrig.
https://www.buergerwelle.de/assets/files/symptoms_experienced_by_users_of%20_digital_cellular_phones-2.pdf
G. Abdel Rassoul m.fl. Neuroadfærdsmæssige effekter blandt beboere omkring mobiltelefonbaser. 2006, Egypten.
https://www.researchgate.net/publication/6827277_Neurobehavioral_effects_among_inhabitants_around_mobile_phone_base_stations
Thamir Al-Khlaiwi og Sultan A. Meo. Sammenhæng mellem mobiltelefonstråling og træthed, hovedpine, svimmelhed, spændinger og søvnforstyrrelser i den saudiarabiske befolkning. 2004, Saudi-Arabien.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15195201/
Hasan H. Balik m.fl. Nogle øjensymptomer og fornemmelser oplevet af langvarige brugere af mobiltelefoner. 2005 (Tyrkiet)
/wp-content/uploads/2015/09/ocular.pdf
Kemal Balikci m.fl. Et studie af nogle neurologiske symptomer og fornemmelser, som langvarige brugere af mobiltelefoner oplever. 2005 (Tyrkiet)
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0369811403002773
A. Bortkiewicz m.fl. Subjektive symptomer rapporteret af personer, der bor i nærheden af mobiltelefonbaser. 2004 (Polen)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15620045
Z. Cao et al. Effekter af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner på symptomer på neurastheni. 2000 (Kina)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12520956
S.-I. Chia. Forekomst af hovedpine blandt håndholdte mobiltelefonbrugere i Singapore: Et samfundsstudie. 2000 (Singapore)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1240163/pdf/ehp0108-001059.pdf
R.A.F. Cox og Linda M. Luxon. Hjernesymptomer fra mobiltelefoner. 2000 (UK)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1739958/pdf/v057p00431.pdf
Kjell Hansson Mild m.fl. Sammenligning af symptomer oplevet af brugere af analoge og digitale mobiltelefoner: et svensk-norsk epidemiologisk studie. 1998 (Sverige, Norge)
https://docplayer.net/10411007-Comparison-of-symptoms-experienced-by-users-of-analogue-and-digital-mobile-phones-a-swedish-norwegian-epidemiological-study.html
Lena Hillert m.fl. Forekomst af selvrapporteret hypersensitivitet over for elektriske eller magnetiske felter i en populationsbaseret spørgeskemaundersøgelse. 2002 (Sverige)
https://www.jstor.org/stable/40967172
Bruce Hocking. Foreløbig rapport: Symptomer forbundet med brug af mobiltelefon. 1998 (UK)
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10024730/
H.-P. Hutter m.fl. Subjektive symptomer, søvnproblemer og kognitiv præstation hos personer, der bor nær mobiltelefonbaser. 2006 (Østrig)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2092490/pdf/307.pdf
Sultan A. Meo og Abdul M. Al-Dreess. Mobiltelefonrelaterede farer og subjektive høre- og synssymptomer i den saudiarabiske befolkning. 2005 (Saudi-Arabien)
https://europepmc.org/article/med/16052891
A.E. Navarro m.fl. Mikrobølgesyndromet: En foreløbig undersøgelse i Spanien. 2003 (Spanien)
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1081/JBC-120024625
Gerd Oberfeld m.fl. Mikrobølgesyndromet: yderligere aspekter af en spansk undersøgelse. 2004 (Spanien)
https://www.buergerwelle.de/assets/files/proceedings_kos_2004.pdf
G. Oftedal et al. Symptomer oplevet i forbindelse med brug af mobiltelefon. 2000 (Sverige)
https://pdfs.semanticscholar.org/427b/894b0d88bef31e6db8fcce1940329bfd4b62.pdf
A.W. Preece et al. Sundhedsindsatsen for to samfund på militære antenner på Cypern.. 2007 (Cypern)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2078518/pdf/402.pdf
O.E. Salama m.fl. Mobiltelefoner: Er de skadelige? 2004 (Egypten)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16918147
Monica Sandström m.fl. Brug af mobiltelefon og subjektive symptomer. Sammenligning af symptomer oplevet af brugere af analoge og digitale mobiltelefoner. 2001 (Sverige og Norge)
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11235824/
Szyjkowska A m.fl. Subjektive symptomer relateret til mobilbrug – et pilotstudie. 2005 (Polen)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16379318
Cornelia Waldmann-Selsam. Bamberger Appellen. 2005 (Schweiz)
Theodor Abelin m.fl. Søvnforstyrrelser i nærheden af kortbølgesenderen Schwarzenburg. 2005 (Schweiz)
https://www.avaate.org/IMG/pdf/som_11_05.pdf
Horst Eger og Manfred Jahn. Specifikke helbredssymptomer og mobiltelefonstråling i Selbitz (Bayern, Tyskland) – Evidens for et dosis-respons-forhold. 2010 (Tyskland)
Klaus Buchner og Horst Eger. Ændringer af klinisk vigtige neurotransmittere under indflydelse af modulerede RF-felter—et langtidsstudie under virkelige forhold. 2011 (Tyskland)
https://www.avaate.org/IMG/pdf/Rimbach-Study-20112.pdf
Emad F. Eskander m.fl. Hvordan påvirker langvarig eksponering for basestationer og mobiltelefoner menneskelige hormonprofiler? 2011 (Egypten)
https://avaate.org/IMG/pdf/Eskander_et_al_2011.pdf
Horst Eger m.fl. Einfluss der räumlichen Nähe von Mobilfunksendeanlagen auf die Krebsinzidenz. (Indflydelse af nærhed til mobilmaster på kræftforekomst). 2004 Tyskland.
https://pdfs.semanticscholar.org/18a1/8747bc54f7e5926fece67839ef065cc16f4f.pdf?_ga=2.69449744.1277024435.1599181600-326144292.1599181600
Ronny Wolf og Danny Wolf. Øget forekomst af kræft nær en mobiltelefonsenderstation. 2004 (Israel)
https://www.powerwatch.org.uk/news/20050207_israel.pdf
Neil Cherry. Børnekræftforekomst i nærheden af Sutro Tower, San Francisco. 2000 (USA)
https://bemri.org/publications/masts/256-childhood-cancer-incidence-in-the-vicinity-of-the-sutro-tower/file.html
Download en PDF af artiklen HER.
Adilza C. Dode m.fl. Dødelighed ved neoplasi og mobiltelefonbaser i Belo Horizonte kommune, delstaten Minas Gerais, Brasilien. 2011 (Brasilien)
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969711005754

Læs mere her:

Kender du Europarådets anbefalinger om trådløs stråling fra 2011?

Faktablad: Mobilmaster og sundhed

The Widows’ Street: Konsekvenserne af eksponering fra en mobilmast

Det 4. internationale ekspertforum om konsekvenserne af trådløs stråling

Italien: Statsrådet er enig – Stop 5G-antennen i naturparken ved Bergamo.

RFK Jr.: Trådløs stråling er en ‘stor sundhedsrisiko’

Faktablad: Grænseværdier for stråling fra mobilmaster over hele ​​verden

Faktablad: Videnskabelig forskning i trådløs teknologi og sundhed

Påvirker det helbredet at bo i nærheden af en mobilmast?

Da mobilmasterne blev slukket i et lejlighedskompleks i Okinawa

Skræmmende: Stråling fra mobilmaster skader vores træer