RFK Jr.: Trådløs stråling er en ‘stor sundhedsrisiko’
Illustration: The defender
Den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. talte med USA Today den 16. januar, hvilket var dagen efter at HHS lancerede en ny undersøgelse af sundhedseffekterne ved trådløs stråling – et skridt, som fortalere siger kan afspejle et større skift i den føderale politik.
Det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) der er under Kennedys ledelse slettede samtidig ældre hjemmesider, der udtrykte påstande om, at mobiltelefoner ikke er skadelige.
Artiklen fra The Defender den 20. januar 2026 er skrevet af Suzanne Burdick, Ph.D. Her oversat til dansk. Understregninger er tilføjet samt enkelte tilføjelser og noter.
Robert F. Kennedy Jr.
USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. (1) udtalte til USA Today, at trådløs stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster og anden trådløs infrastruktur er en “stor sundhedsrisiko.”
Kennedy talte med USA Today den 16. januar 2026, dagen efter at det amerikanske sundhedsministerium (HHS) lancerede en ny undersøgelse af sundhedseffekterne af mobiltelefonstråling – et skridt, som fortalere mener kan afspejle et stort skift i den føderale politik.
Samme dag som HHS lancerede den kommende undersøgelse (2), slettede den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) under Kennedys ledelse ældre hjemmesider hvor der var påstande om, at mobiltelefoner ikke er skadelige.
Kennedy udtaler, at han er “meget bekymret” over de negative sundhedsmæssige konsekvenser ved elektromagnetisk stråling (EMR), et begreb der omfatter både radiofrekvente (RF) og elektromagnetiske felter (EMF’er).
Ifølge Kennedy findes der “bogstaveligt talt over 10.000 studier” om EMR, der dokumenterer “skadelige effekter, herunder vækst af kræfttumorer.”
Miriam Eckenfels, direktør for Children’s Health Defense’s (CHD) EMR & Wireless Program, udtaler, at hun er “spændt” på at høre Kennedy offentligt tage fat på EMR’s sundhedsmæssige konsekvenser.
“Tiden er inde,” siger hun. “Selvom videnskabelig evidens bliver ved med at hobe sig op, går Federal Communications Commission aggressivt frem med det foreslåede regelsæt, som skal fratage lokalsamfundene kontrollen over, hvor mobilmaster kan blive placeret.”
Kongressen har foreslået en lovgivning, der vil gøre det samme, fortæller Eckenfels. “Mange lokalsamfund står over for foreslåede mobilmaster, hvor de mindst ønsker det.”
Tusindvis af studier dokumenterer skader fra trådløs stråling
Kennedy, som tidligere er blevet beskyldt for at overdrive, nævnte ikke kilden for sin påstand om, at mere end 10.000 studier viser skadelige effekter af trådløs stråling.
Dog viser online-samlinger, at der findes mindst tusindvis af fagfællebedømte studier, der bekræfter skaderne ved trådløs stråling.
For eksempel viser en nylig samling af Henry Lai, Ph.D., at der siden 1990 er publiceret over 2.500 peer-reviewed studier, som fandt betydelige bivirkninger ved EMF-eksponering.
Henry Lai, professor emeritus i bioingeniørvidenskab ved University of Washington, har forsket og samlet forskning om EMR i over to årtier. I årevis dukkede Lais opdaterede samlinger op på BioInitatives hjemmeside. Nu findes de på SaferEMR.com, der drives af Joel Moskowitz, Ph.D., professor i folkesundhed ved University of California, Berkeley.
EMF-Portalen, drevet af RWTH Aachen Universitet i Tyskland, opregner cirka 48.850 publikationer relateret til EMF’er og opsummerer omkring 7.000 af disse studier.
Nogle handler om de mulige terapeutiske anvendelser af visse former for trådløs stråling. For eksempel diskuterer en artikel, hvordan elektrokonvulsiv terapi kan bruges til at behandle depression.
Men mange viser negative helbredsmæssige effekter, ifølge W. Scott McCollough, hovedadvokat for CHD’s EMR- og trådløs-sager.
“Mere end halvdelen rapporterer betydelige effekter, selvom der – som sædvanlig – er uenigheder om kvaliteten af forskningskonklusionerne.”
Det amerikanske militær har en lang historie med at studere trådløs stråling. I 1971 udgav U.S. Naval Medical Research Institute en rapport, der gennemgik 2.311 videnskabelige studier, der tilsammen forbandt EMF’er med 132 forskellige biologiske effekter, symptomer og sygdomme.
Ved at analysere flådens rapport viste forskerne Richard Lear og Camilla Rees, at 23 af de 36 hurtigst voksende kroniske sygdomme var tilstande, der i rapporten blev identificeret som værende forbundet med EMF’er, men de føderale myndigheder gjorde intet for at beskytte offentligheden. “Jeg er glad for at se, at HHS vil undersøge de biologiske og sundhedsmæssige effekter af trådløs stråling,” udtalte Rees til The Defender
Uafhængige forskere: Der er ‘ingen garanti’ for sikkerhed ved trådløs stråling
I USA Todays rapport om interviewet med Kennedy henviser mediet til et systematisk review fra 2024 bestilt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Reviewet, som analyserede 63 studier om mobiltelefoner og kræft, hævdede at der ikke findes nogen sammenhæng mellem mobilbrug og kræft.
Studiet var et af de 12 WHO-støttede systematiske review om mulige sundhedseffekter af RF-stråling.
USA Today undlod dog at nævne, at uafhængige forskere fra International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF) i oktober 2025 protesterede mod WHO-reviewene.
Forskerne offentliggjorde en fagfællebedømt rapport, hvor de argumenterede for, at WHO’s reviews ikke gav “nogen garanti for sikkerhed.”
ICBE-EMF er et “konsortium af forskere, læger og beslægtede fagfolk”, som studerer trådløs stråling og anbefaler retningslinjer for eksponering for trådløs stråling “baseret på de bedste fagfællebedømte videnskabelige forskningspublikationer.”
“De WHO-bestilte systematiske reviews er simpelthen utilstrækkelige til at konkludere, at trådløs stråling er sikker,“ udtalte ICBE-EMF’s formand John Frank, læge og epidemiolog ved University of Edinburgh og professor emeritus i folkesundhed ved University of Toronto, i en pressemeddelelse.
Det vil “vildlede offentligheden” at præsentere WHO’s studier som evidens for, at de nuværende retningslinjer for eksponering for trådløs stråling er sikre, udtaler Frank.
De fleste af WHO’s reviews havde “betydelige fejl” — herunder metodologiske problemer og bekymrende bias — som underminerede deres konklusioner om sikkerheden ved RF-stråling, ifølge ICBE-EMF.
Gruppen udtalte, at på trods af fejlene viste en af WHO’s review, at RF-stråling reducerede mænds fertilitet, mens en anden forbandt mobiltelefonstråling med to typer kræft hos dyr.
ICBE-EMF offentliggjorde et supplerende dokument sammen med sin rapport, der beskriver eksempler på hvordan forfatterne til WHO’s review er knyttet til teleindustrien.
Vil den nye HHS-undersøgelse føre til regulatoriske ændringer?
Det er stadig uklart, om Kennedys villighed til at tale om trådløs stråling og den nye HHS-undersøgelse om risici ved mobiltelefonstråling vil føre til meningsfulde regulatoriske ændringer.
“Mere forskning er ikke svaret,” skrev Theodora Scarato, direktør for Wireless and EMF Program ved Environmental Health Sciences, i en erklæring. “Den eksisterende videnskabelige evidens og domstolsafgørelser kræver allerede øjeblikkelig politisk handling. Sikkerhedsretningslinjerne skal opdateres for at afspejle nutidens kontinuerlige, reelle eksponeringer, og håndhævelige sikkerhedsforanstaltninger skal indføres nu for at beskytte børn.”
HHS kunne og burde kræve, at mobiltelefoner har mærkater, der tydeligt angiver, hvor meget trådløs stråling brugerne udsættes for, ifølge Theodora Scarato.
Mobiltelefoner bør have “tydelige sorte boksadvarsler” for særligt sårbare befolkningsgrupper, herunder børn, gravide kvinder og personer med medicinske implantater eller elektronisk medicinsk udstyr såsom en pacemaker.
McCollough var enig i, at der skal ske reguleringsændringer. Men han sagde, at regeringens nye undersøgelse kan være et skridt i den retning. “Vi ved, at trådløs eksponering kan føre til skade, men der er stadig videnshuller.”
Det videnskabelige og medicinske samfund har i lang tid skitseret områder, der kræver mere forskning. For eksempel identificerede National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine i en rapport fra 2008 en række emner relateret til trådløs stråling, som skal studeres. Emnerne inkluderer, hvordan trådløs stråling påvirker små børn, fostre og gravide kvinder.
“HHS er fuldt ud klar over, hvad der skal gøres i forhold til forskningen,“ sagde McCollough. “Men ændringen skal starte med FCC, og den skal begynde nu.“
Ifølge McCollough: “FCC skal anerkende, at de nuværende retningslinjer for RF-eksponering ikke er biologisk baserede og forpligte sig til at fastlægge solide, videnskabeligt baserede maksimale eksponeringsniveauer.“
“De skal også endelig erkende, at der er mange mennesker, der allerede er blevet syge og endda døde af eksponeringsrelaterede tilstande, samt give dem nogle måder til at undgå den slags ufrivillig eksponering, der opstår fra mobilmaster og andre kilder i det offentlige rum.”
Mona Nilsson, medstifter og direktør for Svenska Radioskyddsfonden – og som har studeret teleindustriens indflydelse på EMR-forskning – fortalte The Defender, at hun håber, at HHS-undersøgelsen vil prioritere “børns og offentlighedens trivsel og beskyttelse” højere end den trådløse industri.
Lennart Hardell, M.D., Ph.D., var enig. “Industritilknyttede personer, herunder forskere, har i lang tid undermineret og ignoreret videnskabelig evidens om sundhedsfarer ved RF-stråling.“
Blair Levin, politisk analytiker hos New Street Research og tidligere chef for FCC, sagde, at det var usandsynligt, at HHS’ indsats ville føre til føderale politiske ændringer, rapporterede Broadband Breakfast.
Levin skrev i en erklæring: “I betragtning af den hidtil eksisterende videnskabelige evidens ser vi det ikke som sandsynligt, at domstolene vil opretholde en sådan HHS-regulering, hvis HHS forsøger at tvinge den trådløse industri til at implementere dyre ændringer i deres nuværende drift.”
American Academy of Pediatrics har ikke opdateret sine råd om mobiltelefonstråling i næsten et årti — og et link på gruppens forældrerådgivningsside nævner AT&T som en af deres virksomhedssponsorer.
Se Kennedys interview med USA Today her:
Noter:
1) Læs mere om RFK Jr. her: https://nejtil5g.dk/hvem-er-robert-f-kennedy-jr/
2) Som det fremgår af artiklen i The Defender fra den 16. januar, hvor de lancerede den kommende undersøgelse, er der interne stridigheder i det kritiske strålingsmiljø. Det gælder Joel Moskowitz, Ph.D., professor i folkesundhed ved University of California, Berkeley, er kommissær for International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF), et konsortium af forskere og medicinske fagfolk, der studerer de biologiske effekter af RF-stråling. Moskowitz har længe advaret om mobiltelefonrisici.
Moskowitz udtalte dog til The Wall Street Journal, at han afviste en invitation fra en Kennedy-assistent om at deltage i et mulig litteratur review eller ekspertgruppe om trådløs stråling. Han nævnte uenigheder med Kennedy om vacciner og andre folkesundhedsspørgsmål.
Moskowitz kritiserede også administrationens tilgang som utilstrækkelig og udtalte, at den risikerer at forsinke meningsfulde regulatoriske ændringer. “De gør det bare for at forsinke sagen,” sagde han.
Hans tilgang forklarer nogle af de lidt pudsige opslag Moskowitz deler bl.a. på LinkedIn, som forsøger at nedgøre Kennedy og f.eks. Christine Stabell Benn.
The Defender citerer W. Scott McCollough, hovedadvokat for CHD’s EMR- og trådløs-sager, for, at han var “forvirret” over Moskowitz’ position. McCollough sagde, at ICBE-EMF længe har opfordret til “ekspertvidenskabelige anbefalinger” for at beskytte folkesundheden mod EMF’er og, at HHS-indsatsen synes at være i overensstemmelse med disse mål. “Jeg kan kun håbe, at Dr. Moskowitz ikke taler på vegne af den organisation, og at de vil præcisere deres holdning,” udtalte McCollough.
Miriam Eckenfels, direktor for Children’s Health Defense’s (CHD) Electromagnetic Radiation (EMR) & Wireless Program opfordrede også til enhed. “Tribalisme forhindrer os i at gøre reelle fremskridt mod EMR-risici.” På trods af uenigheder om andre emner sagde hun, at fortalerne må erkende, at de “kæmper mod den samme fjende – den store industri.” Eckenfels opfordrede kritikere til at se fælles sag i HHS’ review indsats. “Det, Kennedy prøver at gøre, er det rigtige.“ Hun opfordrede til enhed for at presse de foreslåede ændringer “til at blive en realitet.”
Relaterede artikler i The Defender
- HHS vil undersøge sundhedsrisici for mobiltelefoner, mens FDA fjerner påstande om online sikkerhed
- Forskere siger, at WHO gennemgår nedtoner risici forbundet med mobiltelefonstråling
- ‘Høj sikkerhed’ mobiltelefonstråling forbundet med kræft hos dyr, viser WHO-undersøgelse
- Mobiltelefonstråling forårsager unormal blodklumpning på blot 5 minutter, viser undersøgelse
- AAP har ikke opdateret rådgivningen om mobiltelefonstråling i næsten et årti — AT&T er opført blandt finansieringskilder
Læs mere her:
