ANSES åbner første ansøgningsrunde for biokemisk forskning i EHS
Illustration: Lånt fra emfsignal.com
Det tog 21 år, før forskning i EHS-biokemi blev taget alvorligt, skriver Dariusz Leszczynski, der er PhD, DSc og adjungerende professor ved Helsingfors Universitet. Leszczynski har i 30 år forsket i trådløs stråling og sundhed.
For 21 år siden ville Leszczynski undersøge om hudbiopsier fra frivillige, der blev udsat for trådløs stråling, kunne vise forskelle i reaktionerne hos dem, der hævdede at være følsomme, og dem, der hævdede ikke at være følsomme over for trådløs stråling.
Da Leszczynski på det tidspunkt var ansat ved STUK i Finland, blev han eksplicit nægtet at studere følsomhed over for trådløs stråling (EHS). Den forskning som det franske agentur ANSES nu efterlyser forskningsforslag til.
Den norske side ‘EMF Signal’ har opsummeret 21 års indsats for EHS-videnskab i en enkelt tegneserie.
Dariusz Leszczynski (1) skriver på sin blog, BRHP (Between Rock and Hard Place) den 20. aufgust 2026, at det franske nationale agentur for sundhed og sikkerhed, ANSES, er den første store nationale instans, der efterspørger forskningsansøgninger til at undersøge den biokemi, der ligger til grund for elektrohypersensitivitet (EHS).
I forbindelse med APREST-RF-opslaget for 2026 opfordres forskere til at undersøge de fysiologiske, biologiske og specifikke genetiske markører for at karakterisere personer, der angiver sig selv for at være elektrohypersensitive.
Leszczynski fortæller, at han i 2005, mens han var ansat ved STUK, Finlands officielle stråle- og atomsikkerhedsmyndighed, fik direkte forbud mod at undersøge EHS ved hjælp af hudbiopsier, og at den daværende formand for ICNIRP, Rodney Croft, i 2018 afviste et forslag fra ham om, at ICNIRP (2) skulle anbefale proteomisk forskning i EHS.
STUK følger ligesom den danske Sundhedsstyrelse ICNIRP’s anbefalinger uden forbehold. Dog har STUK betydelige forbehold, når det gælder lavfrekvente magnetfelter (f.eks. fra højspændingsledninger) (3)
Leszczynski ser ANSES-opslaget som en oprejsning og stiller sig selv spørgsmålet om hvad mon ICNIRP og WHO tænker nu.
Det skriver EMF Signal (4) den 22. oktober 2026.
21 års forskning illustreret
Citater
“I de sidste 30 år har jeg forsket i trådløs stråling og sundhed. For enogtyve år siden, i 2005, ønskede jeg at udføre et forskningsprojekt, hvor hudbiopsier af menneskelige frivillige udsat for trådløs stråling skulle undersøges for at afgøre, om der er forskelle i reaktioner mellem personer, der hævder at være følsomme, og personer, der hævder ikke at være følsomme over for trådløs stråling.”
– Dariusz Leszczynski, BRHP-blog
“Desværre fik jeg hos STUK i Finland, hvor jeg arbejdede på det tidspunkt, udtrykkeligt forbud mod at undersøge følsomhed over for trådløs stråling (EHS).”
– Dariusz Leszczynski, BRHP-blog
“I 2018, under konferencen ‘Science and Wireless’ i Wollongong, Australien, mødtes jeg med Rodney Croft, der dengang var formand for ICNIRP. I løbet af en længere samtale på tomandshånd i lobbyen på mit hotel foreslog jeg, at ICNIRP burde anbefale undersøgelser af EHS ved hjælp af biokemiske metoder – specifikt proteomik og transkriptomik. Dr. Croft var uenig og udtalte, at der ikke findes videnskabeligt belæg for, at en sådan forskning er nødvendig eller gavnlig.”
– Dariusz Leszczynski, BRHP-blog
“Det er første gang, at en stor national instans efterspørger forskningsansøgninger med henblik på at undersøge den biokemiske baggrund for EHS.”
– Dariusz Leszczynski, BRHP-blog
“RFES 3.1. Undersøgelse af metoder til karakterisering af personer, der angiver at være elektrohypersensitive (EHS), herunder fysiologiske markører, biologiske markører og specifikke genetiske markører.”
– ANSES, APREST RF 2026 opslag (citeret af Leszczynski, BRHP blog)
Noter:
1) Dariusz Leszczynski er en polsk-født forsker og adjungeret professor i biokemi ved Helsinki Universitet. Han har i mange år forsket i biologiske og sundhedsæssige effekter af radiofrekvent trådløs stråling (mobiltelefoner, 5G osv.). Fra 1992 til 2013 var han forskningsprofessor og leder for strålingsbiologisk laboratorium ved STUK (Det finske strålevernsekretariatet).
2) ICNIRP er teleindustriens private og selvsupplerende NGO, der anbefaler grænseværdier for elektromagnetisk stråling, som mange lande, herunder Danmark helt uden forbehold, implementerer.
Se mere her: ICNIRP – Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling
3) Magnetfelter: I Finland må der ikke opføres permanente boliger, skoler eller dagsinstitutioner i områder, hvor den magnetiske fluxtæthed kontinuerligt overstiger 0,4 mikrotesla (μT). Danmark har ingen egentlige grænseværdier for magnetfelter, men hælder også her ubetinget til ICNIRP og deres grænseværdier nu forhøjet fra 100 til 200 mikrotesla (μT).
4) EMF-Signal er en norsk nyhedsblog udgivet af Mads Rohde med hjælp fra Larry, en AI-agent, der kuraterer og forbinder til EMF-forskningsnyheder fra hele verden. Mads Rohde er MSc i folkesundhedsvidenskab, sundhedsregistre, observationsstudier, epidemiologi.emiology.
Læs mere her:
