Hvis du mener, at din mobiltelefon er sikker, hvad får dig så til at tro på det?
Er det en kendsgerning, eller er det baseret på omhyggeligt udformede budskaber, som du har hørt eller læst i medierne?
På baggrund af forskellige artikler i medierne tror mange mennesker, at spørgsmålet om sikkerhed ved at blive eksponeret fra elektromagnetiske felter (EMF), der kommer fra mobilmaster, mobiltelefoner og andre trådløse enheder er afgjort til fordel for strålingen.
Der er ingen grund til at bekymre os, hedder det. Men intet kunne være længere fra væk sandheden.
Indlægget, her oversat til dansk, er fra den tyske netmedie Elektrosensibilität og blev udgivet den 14. januar 2026. Siden blev lanceret af Peggy Freiberger i februar 2019 og bliver løbende suppleret og opdateret. Formålet med siden er at oplyse om og støtte personer, der lider af elektromagnetisk hypersensibilitet (EHS). Siden er en rigtig fin og nyttig vidensportal.
Bag overskriften: Kritik af misinformation i medierne
Myndigheder og medierne hævder alt for let, at elektromagnetisk stråling er harmløs. De hævder, at alt stemmer helt overens med ICNIRP’s grænseværdier.1 Grænseværdier som dog kun gælder for termiske effekter.
Hvis du mener, at din mobiltelefon er sikker, hvad får dig så til at tro på det? Er det en kendsgerning, eller er det baseret på omhyggeligt udformede budskaber, som du har hørt eller læst?
På grund af forskellige artikler i medierne tror mange mennesker, at spørgsmålet om sikkerhed ved eksponering fra elektromagnetiske felter (EMF) som mobilmaster, mobiltelefoner og andre trådløse enheder er afgjort til fordel for strålingen. Vi har ikke nogen grund til at bekymre os. Men intet kunne være længere fra sandheden.
Myndighederne fortæller ikke sandheden om forskningens tilstand, og den lille klike af forskere, der er udpeget til at sidde i de rådgivende udvalg, er ikke objektive. Hovedparten har de forbindelser til teleindustrien eller repræsenterer en forudbestemt, ukritisk mening. Der er dog adskillige forskere, der er kritiske og advarer om sundhedsrisiciene ved radiofrekvenmt stråling, men de bliver ikke inviteret til at deltage i disse udvalg.
Note: 1) ICNIRP er teleindustriens private og selvsupplerende NGO, hvis anbefalede grænseværdierne mange lande, herunder Danmark, anerkender helt uden forbehold. En italiensk appeldomstol erklærede i 2020 at medlemmer af ICNIRP og tilknyttede personer samt relaterede studier er for partiske og præget af interessekonflikter og derfor ikke kan vægtes særlig højt i en retssag,
Indholdsoversigt:
Mediernes desinformation 1. Bag overskriften: Kritik af misinformation i medierne 1.1 En bred misinformation 2. Indflydelsen på pressen og medierne 2.1 Propaganda og misinformation 3. Teleindustrien har erhvervet delvise eller majoritetsrettigheder i store medier 4. Radiotavshed om skader ved stråling 5. “Sikkerhed” – Myterne om ICNIRP 6. Førende eksperter udelukker psykosomatisk oprindelse 7. Professionel uredelighed 7.1 Interessekonflikt: Når journalister tager hensyn til annoncører 8. Regeringer og medier fortæller, at mennesker ikke bliver skadet af 5G 8.1 “Faktatjek” under kritiske artikler 8.2 Anke Kern | Myndigheder, medier og lobbyisme – mediernes tilgang 9. Citater 10. Pressen: Fra koffeinsyre til kaffe 10.1 Mobiltelefoner – lige så skadelige som aloe vera, kaffe og grøntsager? 10.1.1 Koffeinsyre bliver til kaffe 10.1.2 Gæringsprocessen er skjult 10.2 Vigtigheden af de særligt kontroversielle grupper 2A og 2B 10.3 Hvordan opstår klassificeringen? 11. Sharyl Attkisson (amerikansk journalist) | Manipulation af mediebudskaber 12. Schweiz 12.1 Ensidige ekspertkommentarer i pressen 13. Rapport om korruption og svindel i telekommunikationsindustrien 13.1 Myndigheder og og offentlige instanser anvender brancheretningslinjer 14. Artikler Læs mere her:
1. Bag overskriften: Kritik af misinformation i medierne
Regeringen og medierne hævder alt for let, at elektromagnetisk stråling ikke er skadelig. Alt er præcis i overensstemmelse med ICNIRP’s retningslinjer. Disse retningslinjer gælder dog kun for termiske effekter.
Hvis du mener, din mobiltelefon er sikker, hvorfor tror du så det? Er det et faktum, eller er det baseret på nøje kuraterede budskaber, som du har hørt eller læst? På grund af forskellige medieomtaler mener mange, at spørgsmålet om sikkerhed i forhold til eksponering for elektromagnetiske felter er blevet afgjort til fordel for EMF’er, og at vi ikke behøver at bekymre os. Men intet kunne være længere fra sandheden.
Myndighederne fortæller ikke sandheden om videnskabens tilstand, og den lille klike af videnskabsfolk, der er udpeget til rådgivende organer, er ikke objektive, men har forbindelser til industrien eller har en forudbestemt ukritisk holdning. Der er et stort antal forskere, som er kritiske og advarer om sundhedsrisiciene ved mobiltelefonstråling, men som aldrig bliver inviteret. Se “Allmänheten förs bakom ljuset i strålningsfrågan” (2005).
“Offentligheden bliver vildledt om stråling”
I løbet af de seneste årtier har mobilindustrien og dens entusiaster fremhævet mobiltelefoner som den største bedrift i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede. Men efterhånden som deres brug øges, er forskere verden over bekymrede for deres farer og har produceret over 2.000 studier, der fortæller en mørkere historie. De advarer om, at de apparater og antenner, der driver dem, udsætter mennesker og dyreliv for ikke-ioniserende lavfrekvente elektromagnetiske felter — også kendt som mobiltelefon-, mikrobølge- eller højfrekvent stråling. Disse studier antyder, at mennesker og dyr kan udvikle hjerne-, skjoldbruskkirtel-, prostata-, hørenerve- og brysttumorer samt andre sygdomme ved eksponering. Se “Wireless Hazards” (2020)
En bred misinformation
En udbredt desinformationskampagne hævder, at det er helt naturligt, at alt er trådløst, og at alt kommer fra en “sky”. Men det er simpelthen ikke tilfældet. Engang … var Jorden flad. Rygning var godt for dig. Thalidomid virkede fremragende mod morgenkvalme. Asbest var fremragende isolering. Atomkraft var vejen frem. GMO-afgrøder var en velsignelse for landmænd verden over. Og hydrogenerede olier var et profitabelt valg. Nu har vi Wi-Fi og mobilnetværk, der forbinder os med alle, overalt, hvert sekund hver dag … hvilket skaber en allestedsnærværende, praktisk talt ustoppelig, hidtil uset, ukontrolleret, uovervåget og hurtigt stigende spredning af stråling i vores miljø.
► Men bare rolig: teleindustrien og vores venlige, sundhedsbevidste myndigheder siger, at det er sikkert. I dansk kontekst se HER.
2. Indflydelsen på pressen og medierne
Udover branchens indflydelse på agenturer sikrer dens indflydelse på presse og medier, at dækningen om mobile enheder næsten altid er positiv. For det første køber branchen helsidesannoncer, der promoverer dens tjenester og produkter, og fremhæver i dag konstant 5G. Så er der de personlige konflikter mellem ejerne. Den største enkeltstående aktionær i The New York Times er for eksempel Carlos Slim (verdens rigeste mand i 2013), der ejer 17% af avisens aktier, og hvis selskab, America Movil, er den største teleudbyder i Latinamerika. Og Verizon samarbejder med The Times om et 5G-projekt. Se “Wireless Hazards” (2020)
Ligesom mange af disse fejlagtige påstande bliver Wi-Finu udråbt som sikkert og endda gavnligt i industrisponsoreret forskning og omtale. Som følge heraf har der været adskillige vildledende, unøjagtige og ufuldstændige medierapporter om stråling fra Wi-Fi, der hævder, at der ikke er nogen åbenlys årsag-virkning-sammenhæng, og at der ikke er evidens, der understøtter oplevelserne hos personer med elektromagnetisk overfølsomhed (EHS). Sådanne påstande afslører kun journalisternes uvidenhed om den seneste forskning – og måske endda deres egen historie med afhængighed af mobiltelefonen.
Nogle har hævdet, at reaktioner på elektromagnetisk stråling er psykosomatiske – en fornærmelse mod de utallige mennesker, der ikke vidste, at elektromagnetiske felter (EMF’er) var årsagen til deres tilstand. De opdagede først den klare årsag-virkning-sammenhæng efter måneder eller endda års forskning, funktionelle nedsættelser, høje omkostninger og adskillige fejldiagnoser.
Propaganda og misinformation
Det er ikke underligt, at de fleste mennesker er forvirrede, ambivalente eller ligeglade med farerne ved EMF’er, givet spredningen af propaganda og misinformation, som teleindustrien og branchevenlige myndigheder fremmer. For ikke at nævne det totale fravær af oplysningskampagner.
Industristøttede regeringer og forskere forsøger at overbevise forbrugerne om, at de ikke behøver at bekymre sig om negative sundhedskonsekvenser, og at de blot kan fortsætte med at nyde deres trådløse enheder – samtidig med at de støtter den milliardindustri og regeringer, der nyder godt af milliarder af dollars i royalties hvert år. Se “En krise af epidemiske proportioner: beviserne” (2018)
Mobilkommunikation og medierne – Mediernes tavshed
Med udrulningen af 5G kommer problemet med elektromagnetiske felter i stigende grad i offentlighedens søgelys. Politik, erhvervsliv og medier forsøger i vid udstrækning at skjule problemerne og ignorere den allerede dokumenterede skade.
3. Teleindustrien har erhvervet delvise eller majoritetsrettigheder i store medier
Siden 1980’erne har teleindustrien erhvervet delvise eller majoritetsrettigheder i store medier
Nogle medier, der tidligere var kendt for deres objektivitet, har påfaldende forholdt sig tavse om skadeeffekterne ved trådløs stråling, selvom regerings- og uafhængige forskere har fundet forbindelser mellem trådløs stråling og kræft, neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers, fødselsdefekter, indlæringsvanskeligheder, hovedpine og søvnforstyrrelser samt autoimmune sygdomme. Som følge heraf har offentligheden i vid udstrækning accepteret den “trådløse verden” som en bekvem og ofte fascinerende livsstil og/eller en uundgåelig fremtid – “Man kan ikke stoppe fremskridt.”
Regeringernes kollektive tavshed har givet en formodning om sikkerhed. I årtier har teleselskaber kæmpet for vedtagelsen af love, der er til fordel for branchen. Herunder nogle områder, hvor borgere endda nægtes retten til at kunne gøre indsigelse mod opsætningen af mobilmaster af helbredsmæssige årsager. Se f.eks. https://actionagainst5g.com/health/
4. Radiotavshed om skader ved stråling
Ignorering af videnskabeligt grundlag
Medier, der påstår at drive kvalitetsjournalistik, offentliggør artikler, der benægter eksistensen af elektromagnetisk hypersensitivitet. De miskrediterer personer, der lider af det, ved at udelade det videnskabelige grundlag, der understøtter det, og gør det vanskeligt at tage de nødvendige forholdsregler for at sikre, at det behandles tilstrækkeligt. Mens mange er klar over, at eksistensen af elektrosensitivitet rejser bekymring om sikkerheden ved mobiltelefoner, en forretning, der genererer 2 milliarder dollars årligt på verdensplan, er den forudindtagede behandling af dette angiveligt videnskabelige emne i nogle medier stadig forbløffende.
Overskrifter som “Elektrosensitivitet, der bruges af en domstol til at fastslå handicap, eksisterer ikke ifølge forskere” eller “Sundhedsvæsenet bebrejder elektromagnetiske bølger for en sygdom, de ikke forårsager” og udsagn som: “Elektrosensitivitet er en psykisk lidelse.” Denne type information er skadelig for en gruppe syge mennesker, der har svært ved at forbedre deres helbred, få anerkendelse samt hjælp til deres overlevelse, og som har brug for at forstå deres omgivelser for at opnå de nødvendige tilpasninger til deres handicap.
Det er bemærkelsesværdigt, at denne type journalistiske artikler systematisk undgår synspunktet hos læger og institutioner, der anerkender dette syndrom og advarer om det sundhedsproblem, som elektrosmogeksponering repræsenterer.
ICNIRP har fastsat retningslinjer (anbefalede grænseværdier) for radiofrekvent stråling. De går tilbage til 1998 og blev udvidet til højere frekvenser i 2020. Grundlaget for disse retningslinjer er antagelsen om, at kun kropsopvarmning kan skade helbredet. Biologiske effekter udelukkes, fordi de ifølge ICNIRP kun forekommer ved ioniserende stråling som røntgenstråling.
Bag SAR-værdierne. Her fyldes et plastikhoved med saltvand og udsættes for stråling fra en mobiltelefon i 6 minutter. Graden af opvarmning måles derefter. Hvis opvarmningen er minimal, betragtes strålingen som “sikker” ifølge ICNIRP. Dette er en kortfattet opsummering af ICNIRPs forskning. elektrosensibel-ehs.de
Hvis politikere, medier eller officielle organer (f.eks. “EMV Knowledge Platform”; “GGD”) hævder, at 5G og stråling er sikkert, baserer de denne udtalelse på ICNIRP’s forskning. Den tager ikke højde for de mere end 30.000 publikationer fra læger, biologer og andre forskere. 5gisnietoke.nl
Det skal præciseres, at de førende eksperter, der behandler og forsker i elektrosensitivitet, udelukker enhver psykosomatisk oprindelse. Der er tilstrækkelig videnskabelig evidens der viser, at EHS er en organisk lidelse, der skyldes en reaktion på elektromagnetiske felter. Læger, der regelmæssigt behandler EHS-patienter systematisk og i henhold til passende protokoller, observerer forbedringer hos patienter, der formår at leve i et miljø med meget lav miljøeksponering.
Det observeres, at nogle læger, der offentligt har udtrykt deres mening om dette emne i medierne, faktisk ikke har behandlet personer med EHS, og nogle praktiserer ikke engang klinisk.
I øjeblikket findes der titusindvis af studier, der finder biologiske effekter på de eksponeringsniveauer, vi i øjeblikket udsættes for. Hundredvis af forskere verden over, som er eksperter inden for bioelektromagnetisme, advarer mod mulige risici. Udeladelsen af denne information samt manglende hensyntagen eller manglende omtale af synspunktet fra hovedkilden (ofrene) er indikatorer på en stor journalistisk bias. electroyquimicosensibles.org
7. Professionel uredelighed
Årsagerne til, at disse journalister handler med denne bias, er ukendt. I bedste fald bruger de måske forudindtagede skrifttyper på grund af uvidenhed. Sandheden er, at disse mangler objektivt set er et tegn på professionel forsømmelse.
Interessekonflikt: Når journalister tager annoncører i betragtning
Den undersøgende journalist graver efter sandheden, skriver historien og får besked fra redaktøren på at stoppe med at skrive artikler, der vil gøre deres største annoncør – teleindustrien – vred. De får at vide: “Hvordan kan vi trykke denne artikel om, at mobiltelefoner kan forårsage kræft, og vise en helsides reklame for iPhone på næste side?” Jeg kender journalister, der har mistet deres job som følge heraf.
Enhver, der ønsker at rapportere om sundhedsskader forårsaget af mobilkommunikation som journalist, oplever mærkelige ting. Om omskrevne artikler, problemer med udsendelsesdatoer og omvæltede afsløringshistorier.
Det står klart, at den såkaldte fjerde statsmagt er hårdt ramt. Den lider under censur, bagvaskelse og korruption, og i øjeblikket ved ingen med sikkerhed, om den nogensinde vil kunne gøre noget for demokratiet igen.
8. Regeringer og medier fortæller, at mennesker ikke bliver skadet af 5G.
Det er forkert. Størstedelen af den videnskabelige evidens viser, at der er skader.
Vi bliver dagligt bombarderet med annoncer i medierne, der fremhæver fordelene ved 5G-mikrobølgestråling, samt artikelkampagner mod videnskabelige og folkelige bekymringer om 5G. Mediehypen omkring den femte generations trådløse telekommunikation lover forbrugerne hurtigere hastigheder og forbindelse til alt – “Internet of Things”. Hvad teleindustrien dog undlader at afsløre, er de ødelæggende sundhedseffekter.
Selvom 5G i markedsføringen blot præsenteres som en opgradering, er det faktisk et helt nyt og udviklende system baseret på militærets selektive stråleteknologi. Tusindvis af fagfællebedømte studier har vist, at disse unaturlige puls- og peakfrekvenser alvorligt forstyrrer vores krops cellulære funktioner. En lang række videnskabelige studier, der dokumenterer skadelige sundhedseffekter, bliver bevidst afvist af industri- og regeringsledere.
Hvis en kritisk artikel rent faktisk optræder i de offentlige medier, er der ofte en sektion til sidst, hvor myndighederne og såkaldte “eksperter” nedtoner risiciene – ofte markeret som en separat boks eller “faktatjek“. Der kan du læse sætninger som: “Der findes ingen studier, der beviser skade”, “Grænseværdierne overholdes” eller “Kontroversielt syndrom”. Denne konklusion relativerer eller stiller spørgsmålstegn ved de tidligere udsagn og sår tvivl blandt læserne. Du har sikkert hørt eksperter forsikre dig om, at der ikke er nogen grund til bekymring. Problemet er, at mange af disse eksperter er direkte eller indirekte økonomisk afhængige af teleindustrien.
Den samme tilgang kan også ses i tv-rapporter, hvor det føderale kontor for strålebeskyttelse (BfS) altid kommenterer beskyldninger eller bekymringer på samme måde. Det bliver særligt problematisk, når folk i teleindustrien, som allerede er blevet skadet, diskuteres. De berørte kan betragte sig selv som heldige, hvis de overhovedet præsenteres neutralt og objektivt. Gentagne gange vises følgende: “Ingen negative studier eller skader er bevist” – en klar vildledning, fordi der findes tusindvis af studier, der dokumenterer helbredsskader. Det nye er formuleringen om, at de henviser til “andre” studier. Disse er tydeligvis industrivenlige studier, der ikke viser nogen skade. Det miskrediterer systematisk kritik og vildleder offentligheden.
Anke Kern | Myndigheder, medier og lobbyisme – mediernes tilgang
Anke Kern, en erhvervsøkonom, der er direkte berørt af 5G, præsenterer sit foredrag på den første 5G-videnskongres. Hun tilbyder et praktisk perspektiv på effekterne af 5G og adresserer lobbyaktiviteter og det tætte samarbejde mellem myndigheder og teleindustrien. Kern rejser spørgsmål om de potentielle sammenfiltringer af magtfulde personer og forklarer, hvorfor 5G bliver presset igennem på trods af kritiske stemmer. En indsigtsfuld præsentation om interesserne hos magtmæglere og fremtrædende personer, der er berørt af 5G.
elektrosensibel-ehs.de | Hvordan telesindustrien og myndighederne forhindrer dig i at danne dig din egen mening om risici
mobilfunk-zukunft.de | Desinformation – Regeringer og medier er i høj grad tæt forbundet med mobilbranchen
n23.tv | Den tyske regering betalte mere end 200 millioner euro til private medieselskaber
9. Citater
Brugen af termer som ‘misinformation’ og ‘desinformation’
Hver gang globale virksomhedsinteresser udfordres, behøver medierne kun at bruge termer som “misinformation” eller “desinformation”, og de er sikre mod offentlig granskning eller ansvarlighed. Det er et dårligt tegn for både demokratiet og borgernes sikkerhed.
Da produktionen af aviser og magasiner kræver stadig større kapital, bliver kredsen af folk, der udgiver presseorganer, mindre og mindre. Som følge heraf bliver vores afhængighed stadig større og farligere.
Mobiltelefoner – lige så skadelige som aloe vera, kaffe og grøntsager?
Som forventet mødte IARC’s klassificering af radiofrekvent elektromagnetisk stråling som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” (kræftfremkaldende klasse 2B) stor modstand. Mange mener nu, at denne klassifikation er uproblematisk – for eksempel påpeger man, at kaffe også har samme klassificering. Sådanne udsagn viser dog tydeligt mangel på viden og/eller misforståelser om betydningen af klassifikationen.
Koffeinsyre bliver til kaffe
Denne kommunikationsstrategi med at sammenligne mobiltelefoner og kaffe kommer fra professor Wiedemann, en tysk risikoforsker. Hans foreslåede strategi er at normalisere kræftrisikoen gennem daglige sammenligninger. På sin hjemmeside, under titlen “Hvordan kan vi bedre kommunikere om ‘muligvis kræftfremkaldende’?”, anbefaler han at bruge kaffesammenligningen. Der skriver han i et argumentationsværktøj til EMF Science Forum (WF-EMF): “Insekticidet DDT og kaffe (koffeinsyre) er også klassificeret som ‘muligvis kræftfremkaldende for mennesker’.” Og: “Klasse 2b – muligvis kræftfremkaldende for mennesker – gælder også for koffeinsyre, som findes i kaffedrikke. Desuden ville det være nyttigt at vide, at alkoholholdige drikkevarer også er klassificeret som ‘kræftfremkaldende’.” Ifølge Wiedemann er problemet effekten af koffeinsyre. I et dyreforsøg førte dens effekt gennem kaffeindtag til blærekræft. I medierne omtales koffeinsyre blot som kaffe.
I 2011 klassificerede IARC (International Agency for Research on Cancer) under WHO højfrekvente elektromagnetiske felter som “muligvis kræftfremkaldende” stoffer i gruppe 2B. Denne kategorisering nedtones gentagne gange i medierne. Radiofrekvent stråling fremstilles som værende lige så farlig som “kaffe og syltede grøntsager” uden at adressere de meget specifikke karakteristika ved disse to potentielle kræftfremkaldende stoffer (koffeinsyre, en fermenteringsproces i asiatiske lande, der kan producere kræftfremkaldende stoffer) og uden at nævne øvrige “2B” kræftfremkaldende stoffer, såsom bly, kloroform og marinediesel.
Tidligere blev radiofrekvent stråling klassificeret af WHO som kategori 2B, “muligvis kræftfremkaldende”. Baseret på NTP-studiet opfordrer forskere nu til, at den klassificeres i gruppe 1, “kræftfremkaldende”. Teleindustrien har siden modarbejdet dette med strategier til at nedtone risiciene, som den iværksatte i 2011: Mobiltelefonstråling er angiveligt lige så skadelig som kaffe, blandede syltede agurker, agurker og aloe vera, fordi disse produkter også er klassificeret som kategori 2B.
Grøntsags- og agurkeargumentet er lige så meget en bagatelisering som kaffeargumentet. Det er ikke en grøntsag i sig selv, men en fermenteringsproces i asiatiske lande, der producerer kræftfremkaldende stoffer:
Vigtigheden af de særligt kontroversielle grupper 2A og 2B
IARC udvælger tre forskellige typer af evidens, når de vurderer de forskellige typer af evidensen for kræft, der måtte være tilgængelige. Det evaluerede bevismateriale kommer primært fra mennesker, dyr og studiet af de biologiske mekanismer for kræftårsag: Sidstnævnte kan give indsigt i, hvordan kræftfremkaldende stoffer forårsager kræft, i modsætning til om de forårsager kræft.
De vigtigste styrker ved de evidensgrupper, som IARC bruger, er: ’tilstrækkelig’, ‘begrænset’ og ‘utilstrækkelig’. Gruppe 1 består for eksempel af stoffer, hvor der er “tilstrækkelig evidens for kræftfremkaldende egenskaber” hos mennesker; Gruppe 2A omfatter stoffer, hvor der er “begrænset evidens for kræft hos mennesker”, men “tilstrækkelig bevis for kræft hos dyr”; og Gruppe 2B, som er kategorien af radiofrekvente-EMF’er, omfatter stoffer, hvor der er “begrænset evidens for kræft hos mennesker og mindre end tilstrækkelig evidens hos dyr” og for hvilke “tilfældighed, bias eller fejlagtig identitet ikke kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed”.
Nogle 2B-stoffer ligger i den nedre ende af sandsynlighedsintervallet, andre ligger tæt på sandsynligheden på næsten én ud af to, og resten ligger et sted midt imellem, afhængigt af deres meget specifikke egenskaber. Ved at samle nogle få tilfældigt udvalgte kræftfremkaldende stoffer fra de 271 i gruppe 2B, såsom dampe fra rensetøj og kaffe, der inviterer til sammenligning med mobiltelefoner, bidrager journalister og andre til den allerede vanskelige diskussion om sandsynligheden for kræftrisici. Hvert patogen skal overvejes ud fra sine egne beviser. folkets-stralevern.no
Hvordan opstår klassificeringen?
I faldende rækkefølge efter evidensværdi er disse:
Gruppe 1 | “Beviselige” humane kræftfremkaldende stoffer som asbest, dieseludstødning, tobak og røntgenstråler (108 stoffer);
Gruppe 2A: Stoffer, hvor der “kun er begrænset evidens for kræft hos mennesker”, men “tilstrækkelig evidens for kræft hos dyr”. Sandsynlige kræftfremkaldende stoffer, såsom perchlorethylen (64 stoffer);
Gruppe 2B | Mulige kræftfremkaldende stoffer, såsom andre trafikudstødningsgasser, bly, DDT og nu også højfrekvente elektromagnetiske felter, herunder mobiltelefoner (272 stoffer);
Gruppe 3: Stoffer, der ikke kan klassificeres, fordi evidensen er utilstrækkelig og ikke tillader yderligere klassificering (508 agenter) og
Gruppe 4: For denne gruppe anvendes “indikationer for lav kræftfremkaldende effekt”. Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende.
► Hvad betyder “mulig” i “muligvis kræftfremkaldende”? Det videnskabelige udtryk “mulig” angiver, at der allerede findes mange, ofte hundredvis, af studier, der konsekvent har vist det samme problem – det er dog ikke tilstrækkeligt som videnskabelig evidens. Det betyder, at virkningsmekanismen også skal undersøges. Så længe det ikke er blevet undersøgt, er der ingen videnskabeligt evidens. 5G Congress måletekniker Wolfgang Jogschies
11. Sharyl Attkisson (amerikansk journalist) | Manipulation af mediebudskaber
Udtrykket astroturfing, der betyder “kunstig græsrodsbevægelse”, refererer til politisk PR og kommercielle reklameprojekter. Formålet er at skabe indtryk af en uafhængig offentlig mening om politikere, politiske grupper, produkter, tjenester, begivenheder og lignende emner. Ligesom de fleste former for propaganda forsøger astroturfing bevidst at påvirke offentlige følelser og foregive en stærk offentlig mening med en specifik orientering. De fleste kendte tilfælde af astroturfing er kommet fra den politiske sfære.
Desværre bliver vigtige udtalelser i pressen i stigende grad annulleret af en ekspert. Et nyligt eksemplet er et studie, som 20 Minuten har gennemført i disse dage. En undersøgelse med 12.847 deltagere blev offentliggjort under titlen “Hver anden person tror, at 5G gør dig syg”. Det viste, at 54 % af befolkningen ikke ønsker en landsdækkende udrulning af 5G-teknologi. Denne klare udtalelse relativiseres derefter i artiklen af et fremtrædende interview med Martin Röösli. Deltagerne beskyldes endda for at tro på noget, der ikke eksisterer. Det er uacceptabelt, at en ensidig kommentar til presseartikler på denne måde bliver offentliggjort som såkaldt kvalitetsjournalistik. Martin Röösli er længe blevet kritiseret for ikke at være uafhængig, ligesom Gregor Dürrenberger fra Forskningsstiftelsen for Elektricitet og Mobilkommunikation. Tilsvarende bliver Jürg Leuthold fra ETH Zürich gentagne gange spurgt om sundhedseffekterne af mobilkommunikation. Er miljøforskere, geografer og fysikere vores nye sundhedseksperter? I betydningen balanceret rapportering skal modparten i hvert tilfælde også konsulteres.
13. Rapport om korruption og svindel i teleindustrien
Den undersøgende journalist Barbara Koeppel* (Washington, D.C.) viser, hvordan teleindustrien, med hjælp fra tilsynsmyndighederne, har vildledt offentligheden om sundhedsrisiciene ved mobilteknologi.
Branchen har en spektakulær succes med at sikre, at dens budskab når ud til alle: Dens dybe lommer køber pladser ved alle de rigtige borde i de globale og nationale vagthundsagenturer, medieorganisationer og videnskabelige foreninger, der håndterer misinformationen. Således bestemmer branchens milliarder, hvilke forskere og studier der finansieres eller ej. De bestemmer også, hvilke der citeres eller miskrediteres, hvilke kommissionsmedlemmer der flyttes rundt af teleselskaber og advokatfirmaer, og hvordan dissidenter – såsom amerikanske stater og byer – sagsøges og typisk bringes til tavshed.
Så succesfuld, at kun 5 % af amerikanske voksne bekymrer sig om deres mobiltelefoner, rapporterer Koeppel.
Myndigheder og og offentlige instanser anvender brancheretningslinjer
Det er måske ikke længere overraskende, at Federal Communications Commission (FCC), som regulerer telekommunikationen, er blevet kapret. Men mange er ikke klar over, at selvmyndigheder, der er oprettet for at beskytte folkesundheden, såsom det amerikanske Food and Drug Administration, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), National Institutes of Health (inklusive Centers for Disease Control and Prevention) og endda National Cancer Institute, har fulgt branchens linje.
Når myndigheder som disse indtager en pro-teleindustriel holdning, er det særligt skadeligt, siger Koeppel, fordi offentligheden antager, at disse agenturer er uafhængige og objektive.
Koeppel fremhæver også de gode: Forskere og aktivister, der bliver ved med at tale, aviser der nøjagtigt rapporterer om industrien og sundhedsbekymringerne forbundet med mobiltelefoner, lande der har taget skridt til at beskytte deres borgere (især børn), og byer, der har stået op imod teleindustrigiganten. washingtonspectator.org
Artikler
diagnose-funk.org | “5G-revolution eller fare?” – Åbent brev til Quarks TV-showet
mobilfunkrisiken.de | Manipulationsstrategier. Mobiltelefonemnet i serien Quarks and Co.
wochenblick.at | Forræderi mod læseren? Kontrolmekanismerne for de første tre søjler i demokratiet har allerede fejlet katastrofalt. Manglen på uafhængighed i den etablerede presse.
