6 måder, vi er blevet løjet for om sikkerhed ved mobiltelefonen
Illustration: Fra Roman S. Shapoval’s artiklel fra LinkedIn.
Roman S. Shapoval, som er medvært på The Power Couple, ville undersøge WHO’s seneste holdning til mobiltelefoner og kræft.
I den forbindelse stødte han på en nyhedsudsendelse på YouTube, der vil forsikre os alle om, at der ikke er noget at bekymre sig om, når det kommer til mobiltelefoner: Alt, hvad vi skal gøre, er at stole på forskningen.
Lægen i udsendelsen citerer et review og metaanalyse fra 2024, der er bestilt af WHO og udført af Ken Karipidis og hans kolleger. Da studiet er stærkt kritiseret og fyldt med fejl og bias graver Roman S. Shapoval i denne artikel lidt mere ned i studiet og uddrager 6 måder, vi er blevet løjet for om sikkerhed ved mobiltelefonen.
“6 måder, vi er blevet løjet for om sikkerhed ved mobiltelefonen” er ligeledes titlen på Roman S. Shapoval’s indlæg på LinkedIn fra den 29. juni 2026. Artiklen er her oversat til dansk og tilpasset med supplerende links og noter. Understregninger er tilføjet.
Roman S. Shapoval er en amerikansk sundhedskonsulent, forfatter og podcaster, der primært beskæftiger sig med sundhedsmæssige emner relateret til elektromagnetiske felter (EMF), lys og cirkadian rytme (døgnrytme). Han er medvært på The Power Couple Podcast
Indledning
“Det, der ønskes, er blindhed og beruselse og en evig sang over bølgerne, hvor fornuften er druknet.”
~ Friedrich Nietzsche
Ordet influenza fik sin betydning, da vores forfædre tilskrev influenzaudbrud stjernernes “indflydelse”, også kendt som elektromagnetiske impulser fra kosmisk energi. Forskere og læger var vidne til, hvordan hurtige ændringer i solpletter forårsagede influenza hurtigere, end transport kunne bære nogen påstået smitte. Sygdom opstod på kvanteniveau i et øjeblik.
De ubestridelig uafhængige forskere i dag anerkender de samme energimæssige påvirkninger i vores omgivende cellearkitektur, enheder og smarte net, der får menneskeheden til at bryde sin skal af fornuft. Influencere på sociale medier råber om den næste pandemi, mens de ikke taler ondt om den elektronik, der gør os syge.
Mens Amerika nu lover at blive verdens AI-hovedstad, gennemsyrer teknofanatisme (en blind og urokkelig tro på, at ny teknologi kan løse alle problemer) både venstre og højre side af det politiske spektrum. Med hovedet nedad marcherer vi ind i tidens kviksand, tabt i tomrummet af endeløs distraktion. Hvordan genvinder vi vores fremtid og bryder ud af fortiden?
Nietzsche mente, at hvis vi stirrer længe nok ned i afgrunden, kan afgrunden stirre tilbage på os. At generobre vores magt kan begynde med at vende vores opmærksomhed væk fra det sted, hvor vi retter den, ved at ændre mediet, og medierne, i vores sind.
Stol på forskningen?
Mens Roman Shapoval undersøgte Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) seneste holdning til mobiltelefoner og kræft, stødte han på en nyhedsudsendelse på YouTube, der vil forsikre os alle om, at der ikke er noget at bekymre sig om, når det kommer til mobiltelefoner. Alt, hvad vi skal gøre, er at stole på forskningen.
Hvor fik lægen i ovenstående klip sine oplysninger fra? Han citerer et research review og metaanalyse fra 2024 bestilt af (WHO).
Studiet blev offentliggjort af Ken Karipidis et al. Den omfatter treogtres studier mellem 1994 og 2022, hvor de siger, at mobiltelefoner “sandsynligvis ikke forårsager hjernekræft.” Der er mange fejl ved studiet, som blandt andet:
1. Kumulativ opkaldstid er ekskluderet
Studiets forfattere ignorerede de største studier med statistisk signifikante odds (OR) i de højest eksponerede grupper. Kumulativ opkaldstid (CCT) er en af de vigtigste variabler der skal vurderes, når man undersøger virkningerne af sundhedseffekter. WHO’s gennemgang fra 2024 offentliggjorde dog kun brugere, der havde en lav CCT, nogle så lidt som et minut om ugen i 10 år (2001-2011). Sat i perspektiv svarer det til ca. 8,7 timers samlet brug over ti år. Studiet offentliggjorde heller ikke CCT-resultaterne for storbrugere og udelukkede dataene på graferne, der var inkluderet i studiet. Dr. Joel Moskowitz og kolleger modsagde WHO-reviewet med deres eget studie. Deres omfattende analyse af studier fandt signifikant evidens, der forbinder brug mobiltelefonen med øget tumorrisiko, især blandt mobilbrugere med kumulativ mobilbrug på 1000 timer eller mere i deres levetid (hvilket svarer til cirka 17 minutter om dagen over 10 år).
2. Virkelige scenarier blev udelukket
Karipidis-studiet tog ikke højde for lateralitet, dvs. den side af hovedet, der blev brugt under opkald med mobiltelefonen, relateret til placeringen af hjernetumorer. Studier af lateralitet viser klar evidens for øget risiko for hjernetumorer ved ipsilateral (samme side som hjernetumoren) brug af mobiltelefonen, herunder også trådløs telefon. Dermed blev resultaterne på den mest eksponerede del af hjernen udelukket.
WHO-reviewet af Karipidis omfattede også kun fem studier, der modellerede (simulerede) eksponering fra sendere eller basestationer og kun studier af børnekræft, hvilket udelukkede flere studier, der viste øget risiko for kræft hos børn og voksne nær sendere og basestationer. Et af de to inkluderede basestationsstudier rapporterede øget risiko “for alle neoplasmer hos børn med højere end median RF-eksponering for [mobiltelefonbasestationer] MPBS”. Alligevel hævdede forfatterne, at der ville være “moderat sikkerhed for evidens” for ingen risiko for leukæmi hos børn.
Al brug af trådløse (DECT) telefoner blev ignoreret, selvom de også udsætter brugerne for samme type RF-stråling som ved brug af mobiltelefoner. Lennart Hardell og kolleger har vist, at brugen af trådløse telefoner også er forbundet med øget risiko for gliom og akustiske neuromtumorer. (1)
3. Kraftig vildledning
Karipidis et al. angiver i deres review, at “den gennemsnitlige udgangseffekt for en trådløs telefon er 1–2 størrelsesordener mindre end den fra 1G til 2G mobiltelefoner,” og de skriver også, at “de fleste deltagere i de gennemsøgte studier havde brugt mobiltelefoner, der kørte på 1G-2G-netværk, og mobiltelefoner med nyere teknologi (3G-4G) har væsentligt lavere gennemsnitlig udgangseffekt.” Her henviser forfatterne til SAR (specifik absorptionshastighed), altså mængden af radiofrekvent energi, som kroppen absorberer.
SAR-målingen er misvisende, da den ikke tager højde for frekvensen eller de elektriske felter, der genereres af mobilbasestationer eller mobiltelefoner. Selvom du måske har en mikrobølgeovn, der er mindre kraftfuld, og som måske ikke varmer din mad så hurtigt, er frekvensen på 2,45 GHz stadig den samme og har biologiske effekter på DNA.
Ældre mobiltelefoner bruger lavere frekvenser, mens nyere mobiltelefoner bruger højere frekvenser. Når frekvensen stiger, mindskes bølgelængden (eller rummet mellem hver elektromagnetisk puls), hvilket resulterer i mere information, der transmitteres over en kortere afstand. Det omvendte gælder også – lavere frekvenser har længere bølgelængder, hvilket betyder, at de kan bevæge sig længere og trænger lettere igennem vægge og objekter. Nyere 5G-cellesystemer bruger laser beamforming (kortere bølgelængde) teknologi, som har en betydelig stigning i effektniveau og effekttæthed sammenlignet med ældre (1G-4G) generationer.
4. Biasede resultater
Flere af forfatterne i Karipidis-gruppen har interessekonflikter med forbindelser til ICNIRP, en privat organisation, der har anbefalet de eksponeringsgrænser, som de fleste lande i verden har indført. Teleindustrien har tilpasset deres teknologi til ICNIRP’s grænseværdier. Flere studier har konkluderet, (2) at der er forbindelser mellem teleindustrien, ICNIRP og WHO, hvor sidstnævnte bestilte Karipidis-rapporten. Ifølge en udtalelse fra det etiske råd ved Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige, udgjorde Anders Ahlbom’s medlemskab af ICNIRP en potentiel interessekonflikt. (3)
Ifølge en af de største udbydere af teleinfrastruktur som Ericsson vil lavere grænseværdier end ICNIRP’s “blive et stort problem” for 5G-udrulningen. (4) .
Nedenfor er en liste over forfattere med interessekonflikter:
- Ken Karipidis, førsteforfatter, er medlem af ICNIRP (i dag næstformand) siden 2015
- Dan Baaken, andenforfatter, er videnskabelig sekretær for ICNIRP siden juli 2024.
- Tom Loney har udført forskning og ydet rådgivning til forsvars-, industri- og sundhedssektorerne. Forsvarsindustrien har interesser i udfaldet af en kræftrisikovurdering af RF-stråling, hvilket dermed udgør en potentiel interessekonflikt.
- Martin Röösli er medlem af ICNIRP siden 2016. Derudover har han modtaget forskningsmidler fra en schweizisk fond finansieret af teleindustrien, som fungerer som mellemled mellem teleindustrien og forskere. Han forlod ICNIRP pr. juli 2024, idet han blev udnævnt til professor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Basel.
- Susanna Lagorio har samarbejdet med forskere med kendte interessekonflikter i forhold til finansiering fra industrien og medlemskab i ICNIRP. Hun har vidnet på vegne af Radio Vatikanet om kræftrisici forårsaget af RF-stråling.
5. Tunge mobilbrugere undtaget
Ifølge det meget omtalte Interphone-studie (5) udført i 2010 af WHO er resultaterne vedr. mobiltelefoner og hjernekræft uklare. Studiet omfattede 2.708 tilfælde af gliom og 2.409 af meningeom, en anden type hjernetumor, med i alt over 5.634 kontrolpersoner — fra 13 lande. Det er det største studie af mobiltelefoner og tumorer, der nogensinde er udført. Det samlede budget for studiet, som blev igangsat i 2000, var 19,2 millioner euro (~25 millioner amerikanske dollars). Finansieringen kom fra Europa-Kommissionen (€3,74 millioner) og telefonindustrien (€5,5 millioner) samt andre kilder.
Roman Shapoval læste studiet, og fandt at den offentliggjorte artikel ikke omfattede af mobiltelefoner.
“Det er som at lave et studie af fedme og undersøge folk, der er let overvægtige.”
~ Jack Kruse
De dele af studiet, der undersøgte storforbrugere af mobiltelefonen, fandt:
- En fordobling og op til en firedobling af tumorer.
- Sandsynligheden (odds ratio, OR) for at have hjernekræft fordobledes, når man var en storforbruger af mobiltelefonen
6. Lette brugere blev også ekskluderet
Jack Siemiatycki fra University of Montreal, medlem af den canadiske Interphone-gruppe, kaldte studiet “ægte forvirrende, gådefuld og paradoksal”, fordi, som han udtrykte det, “dataene var beskidte.”
Måden dataene blev indsamlet på skabte det, der i forskning kaldes selektionsbias, som opstår, når visse individer eller grupper er mere tilbøjelige til at blive inkluderet eller udelukket, hvilket fører til unøjagtige eller vildledende konklusioner. Interphone er et case-control-studie, hvor personer med hjernetumorer sammenlignes med en referencegruppe.
I den offentliggjorte artikel er medlemmerne af referencegruppen dem, der aldrig brugte mobiltelefoner. I appendikset, som kun er tilgængeligt ved en internetsøgning og ikke er knyttet til hovedstudiet, er der en genberegning, der inkluderer de letteste brugere af mobiltelefoner (dvs. dem, der har brugt mobiltelefoner i mindre end to år). Årsagen til udskiftningen er, at ikke-brugerne ikke blev korrekt matchet med brugerne, hvilket forvred resultaterne.
“Da Interphone-teamet analyserede dataene på en måde for at kompensere for udvælgelsesbias, så de et langt mere provokerende billede af risiciene forbundet med langvarig brug af mobiltelefoner. Dem, der brugte mobiltelefon i ti år eller mere, viste sig at have dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle en hjernetumor.
Den øgede risiko er statistisk signifikant. Faktisk er risikoen højere for alle tre eksponeringsindeks — brugsår, samlet taletid og samlet antal opkald. Der ser endda ud til at være et dosis-respons-forhold, med den højeste risiko blandt de mest tunge brugere.”
~ Kilde: Microwave News
I en række interviews med Microwave News, udtalte medlemmer af Interphone-projektet, at de nu ser risikoen blandt langvarige brugere som større end da studiet begyndte. Nogle mener, at risikoen fortjener seriøs opmærksomhed:
“For mig er der bestemt røg der… Overordnet set mener jeg, at resultaterne viser en reel effekt.”
~ Elisabeth Cardis, leder af The Interphone Project
Som rapporteret af Microwave News:
“Siegal Sadetzki, det israelske medlem af Interphone, går endnu længere. Hun påpegede, at selvom risiciene er uafklarede, viser flere af resultaterne en vis konsistens. Disse inkluderer øgede risici blandt de mest tunge brugere, det faktum at risikoen var højest på den side af hovedet, hvor telefonen normalt blev brugt, og at tumorerne var i hjernens temporallap, som er tættest på øret.”
Hvor går vi hen herfra?
Hvor der er røg, er der som oftest ild. Problemet er, at vi har levet i en kollektiv hjernetåge af krig så længe, at vi ikke har været i stand til at se røgen gennem den dis, der er blevet vores usynlige labyrint af stråling.
Den eneste vej ud er igennem. Vores krig vindes med fredsøvelser hver dag, hvor vi marcherer til naturens frontlinje, bomber distraktioner i flytilstand og kalder på vores familie og venner for at få forstærkninger.
Lad os i dagens teknologiske krig gribe til våben ved at overgive vores fjendes våben til arsenalet i farligt affaldsbeholderen.
Noter:
1) Hardell L, Carlberg M, Söderqvist F, et al. Pooled analysis of case-control studies on acoustic neuroma diagnosed 1997-2003 and 2007-2009 and use of mobile and cordless phones. Int J Oncol 43 (2013): 1036-1044.
2) Se mere her:
ICNIRP’s tætte bånd til WHO’s EMF-projekt
WHO’s EMF-projekt har tætte bånd til ICNIRP – teleindustriens private NGO
3) Den 9. september 2008 (Dnr 3753-2008-609) konkluderede Karolinska Institutets etiske råd, at Anders Ahlboms medlemskab af ICNIRP kunne betragtes som en interessekonflikt og derfor skulle erklæres, hver gang han fremsatte udtalelser vedrørende sundhedseffekter fra elektromagnetiske felter. I 2011 blev Anders Ahlbom ikke accepteret som ekspert til evaluering af kræftrisici ved radiofrekvent stråling ved IARC, på grund af hans tilknytning til hans brors konsulentfirma Gunnar Ahlbom AB, der i lang tid var lobbyist for den svenske telegigant Telia (tidligere TeliaSonera) i Bruxelles. Se mere HER.
4) I en ITU-T anbefaling fremgår det at: Hvor RF-EMF-grænserne er strengere end ICNIRP- eller IEEE-retningslinjerne, kan netværkskapacitetsudbygningen (både 4G og 5G) være stærkt begrænset og muligvis ikke tillade at imødekomme den stigende datatrafikefterspørgsel og lancere nye tjenester på eksisterende mobilnetværk. Der nævnes f.eks. lande som Kina, Indien, Polen, Rusland, Italien, Schweiz, regioner som Bruxelles eller byer som Paris.
5) IARC afsluttede Interphone-projektet, da man den 16. marts 2012 udsendte en endelig rapport (dateret den 3. oktober 2011!), hvor det står, at deres arbejde “nu formelt er afsluttet.” Kort efter at Interphone-rapporten var færdig, men måneder før den blev offentliggjort, forsøgte IARC at omformulere IARC-arbejdsgruppens beslutning og udtalte, at Interphone “overordnet” ikke havde fundet nogen sammenhæng mellem mobiltelefoner og tumorrisici. (Se “IARC forsøger at nedtone risikoen for mobiltelefontumorer.”) En stor mængde Interphone-data forbliver uanalyseret. Bemærkelsesværdigt ville IARC ikke forsøge at udføre en fælles undersøgelse af risikoen for tumor i parotidkirtlen. Den endelige rapport nævner ikke, at det israelske Interphone-team fandt en sammenhæng mellem denne type tumor i spytkirtlerne og brugen af mobiltelefoner. Som Microwave News skriver: “Interphone efterlader en uudslettelig plet på IARC’s omdømme — en plet, som den ikke lige foreløbig vil komme sig over.”
Læs mere her:
