WHO’s EMF-projekt har tætte bånd til ICNIRP – teleindustriens private NGO
For nylig har Verdenssundhedsorganisationens EMF-projekt (WHO-EMF) offentliggjort flere af sine bestilte systematiske reviews om sundhedseffekter ved radiofrekvent stråling (RF). Den stråling, der anvendes af mobiltelefoner samt de trådløse kommunikationssystemer og -enheder.
Et stort antal ICNIRP-kommissærer og udvalgsmedlemmer er opført som forfattere til WHO-EMF’s systematiske reviews; nogle fungerede også som hovedforfatter til studierne.
Review’ene, udgivet som en særlig serie i tidsskriftet Environment International, med Paul Whaley som hovedredaktør, (1) er blevet kraftig problematiseret.
Artiklen “World Health Organization’s EMF Project’s Systemic Reviews on the Association Between RF Exposure and Health Effects Encounter Challenges” er skrevet af James C. Lin (2) og udgivet på IEEE Microwave Magazine januar 2025.
WHO-EMF-projektet blev etableret for at vurdere sundheds- og miljøeffekterne af eksponering for elektromagnetiske felter og stråling i frekvensområdet 0-300 GHz. Selvom det hævder, at dets finansiering kommer fra bidrag fra WHO-medlemsstater, afsløres det ikke, hvilke brøkdele af WHO-EMF-finansieringen, der stammer fra regerings- eller industrikilder [1]. Det er blevet anerkendt, at op til halvdelen af de indsamlede midler til WHO-EMF-projektet kom fra industrikilder, og at andre havde bidraget med personaletid. Fra tid til anden ser personaletiden ud til at have involveret personer med tætte forbindelser til den internationale kommission for ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP). Den største finansieringskilde til ICNIRP kommer fra det tyske forbundskontor for strålebeskyttelse [2].
Protokollen for WHO-EMF systematisk review blev udgivet i 2021 [3]. Den systematiske review-studiemetodologi anvender en protokol til gruppering, opsummering og evaluering af alle relevante publicerede undersøgelser om et forskningsemne. Metoden involverer en definition emnet, opstille inklusions- og eksklusionskriterier, vurdere kvaliteten af undersøgelserne, analysere dataene og rapportere resultaterne. Ukorrekt vurderet kvalitet af undersøgelser eller data i systematiske reviews kan dog føre til fordrejede konklusioner. Derfor anbefales der forskellige retningslinjer for udførelse af systematiske reviews for at hjælpe med at forbedre den videnskabelige kvalitet, resultatet og anvendelighed af systematiske reviews. Målet er at mindske sandsynligheden for ethvert emne, der kan vildlede den uerfarne læser. Derudover kan det være usikkert at acceptere konklusionerne i systematisk review uden en ordentlig vurdering for at fastslå dets begrænsninger, gennemsigtighed og troværdighed.
Eksempler
1) WHO-EMF’s systematiske review af sammenhængen mellem RF-eksponering og sundhedsskadelige effekter vedrørende reproduktiv sundhed (graviditet og fødselsudfald) konkluderede, at in utero RF-eksponering ikke har en skadelig effekt på frugtbarheden, men sandsynligvis påvirker afkommets sundhed ved fødslen [4]. Med hensyn til de mulige forsinkede effekter af in utero eksponering, påvirker RF-stråling sandsynligvis ikke afkommets hjernevægt og reducerer muligvis ikke kvindeligt afkoms fertilitet. RF-eksponering kan også have en skadelig indvirkning på neuroadfærdsfunktioner, men disse resultater er meget usikre.
En detaljeret vurdering af kvaliteten af dette systematiske review og evaluering af relevansen af dens konklusioner for gravide kvinder og deres afkom fulgte kort efter i en peer-reviewed publikation [5]. Kvaliteten og relevansen blev kontrolleret ved hjælp af reviewets udvalg af artikler og valgte statistiske metoder. Mens WHO’s systematiske EMF-review præsenterer sig selv som grundig, videnskabelig og relevant for menneskers sundhed, blev der identificeret adskillige problemer, hvilket tyder på, at WHO-EMF-gennemgangen var alvorligt mangelfuld. De fundne fejl fordrejede resultaterne til støtte for undersøgelsens konklusion om, at der ikke er nogen afgørende dokumentation for andre effekter end RF-induceret vævsopvarmning. Det viste sig, at de underliggende data, når relevante undersøgelser er citeret korrekt, understøtter den modsatte konklusion: “Der er klare indikationer på skadelige ikke-termiske effekter” fra RF-eksponering. Forfatterne identificerede et væld af fejl i metoden. For disse forskere var metodologien og den lave kvalitet af det systematiske review meget bekymrende “da det truer med at underminere troværdigheden og professionalismen af WHO-EMF-projektet inden for sundhedsrisici for mennesker fra menneskeskabt RF-stråling.”
2) WHO-EMF’s systematiske review af menneskelige observationsstudier om forekomsten af migræne, hovedpine, tinnitus, søvnforstyrrelser og uspecifikke symptomer hos den almindelige og erhvervsaktive befolkning [6] erklærede, at den gennemgåede videnskabelige dokumentation understøtter sikkerheden i pt. annonceret ICNIRP retningslinjer for RF-eksponering [7].
En efterfølgende kritisk vurdering af tre dygtige seniorforskere dokumenterede store problemer med det WHO-EMF bestilte review og opfordrede til at trække det tilbage [8]. Metaanalysen for den håndfuld meget heterogene primære undersøgelser identificeret for hver af de analyserede eksponerings- og udfaldskombinationer forekom grundlæggende upassende. Antallet er meget lille, og den metodiske kvalitet af de relevante primærstudier er lav. I modsætning hertil konkluderede denne peer reviewede publikation, at den gennemgåede dokumentation er utilstrækkelig til enten at understøtte eller afkræfte sikkerheden ved de nuværende eksponeringsgrænser.
3) Der er blevet udtrykt en vis skepsis vedrørende et tredje WHO-EMF systematisk gennemgang af RF-induceret oxidativ stress [9]. Undersøgelsen identificerede 11.599 undersøgelser af oxidativ stress i frekvensområdet 800-2.450 MHz og eliminerede derefter 11.543 af dem som ikke opfylder kriterierne for inklusion. Af de resterende 56 artikler var der 45 dyreforsøg og 11 in vitro cellulære studier. Konklusionen var, at et flertal af de inkluderede studier gav høj heterogenitet. De oxidative stress-effekter var inkonsistente på tværs af de undersøgte eksperimentelle præparater. Der kan være eller ikke være en effekt af RF-eksponering, men sikkerheden for dokumentationen er meget lav.
I mange år har Henry Lai, en førende forsker i RF-oxidative reaktioner og professor emeritus ved University of Washington, Seattle, vedligeholdt en bibliografi over RF-oxidative stress-artikler. Fra midten af august inkluderer hans liste 367 undersøgelser, offentliggjort mellem 1997 og 2024. Efter hans optælling viste 89% signifikante effekter. Lai’s vurdering af WHO-EMF-reviewet er, at det udelod en stor del af RF-oxidative effektundersøgelser og ser ud til kun at have overvejet oxidative molekylære reaktioner blandt de mulige oxidative effekter [10]. Som rapporteret har andre konstateret, at “dette systematiske review metodisk udelukkede det meste af den relevante forskning.”
4) Det seneste WHO-EMF systematiske review kommer med en undertitel af “flest undersøgte resultater” [11]. Formålet med dette review var at vurdere kvaliteten og styrken af dokumentationen fra humane epidemiologiske undersøgelser for en årsagssammenhæng mellem RF-eksponering og risiko for de mest undersøgte neoplastiske sygdomme. Undersøgelsen udvalgte 63 artikler, publiceret mellem 1994 og 2022. Den konkluderede, at RF-eksponering fra mobiltelefoner ikke var forbundet med en øget risiko for gliom, meningeom, akustisk neurom, hypofysetumorer eller spytkirteltumorer. Konklusionen antydede, at der ikke var en observerbar stigning i den relative risiko for de mest undersøgte neoplasmer (gliom, meningiom og akustisk neurom) med stigende tid siden starten af brugen af mobiltelefoner, kumulativ opkaldstid eller kumulativt antal opkald . Budskabet er klart: der er meget lidt dokumentation, der retfærdiggør fortsat bekymring over en mulig kræftrisiko.
Dette WHO-EMF-review blev samlet op og rapporteret i mange vestlige medier. Faktisk er der virkelig få data, der er nye i dette review. Helt sikkert har vurderingen af den videnskabelige dokumentation i dette emne været kontroversiel og slet ikke enslydende. Spørgsmålet er: “Er dette review virkelig den endelige konklussion om det langvarige spørgsmål om, hvorvidt mobiltelefonstråling udgør en kræftrisiko?” Mit svar er langt fra!
Microwave News [12] offentliggjorde en omhyggeligt undersøgende forskningsrapport af den historiske kontekst for det seneste WHO-EMF-kræftreview. For fem år siden gjorde hovedforfatteren [13] sammen med nogle medlemmer af det samme team lignende bestræbelser på at afslutte RF-cancer-debatten med stort set det samme ingen-risiko-budskab. Men “det blev ikke godt godtaget” af det videnskabelige samfund, da analysen udelukkede mennesker ældre end 59 år, det største segment af hjernekræftpopulationen.
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), WHO’s specialiserede agentur, klassificerede i 2011 eksponering for RF-stråling som et muligt kræftfremkaldende stof hos mennesker på baggrund af humane epidemiologiske beviser [14]. WHO-IARC vurderede, at epidemiologiske observationer hos mennesker, der udviser højere risiko for gliom-typen af malign hjernekræft og et benignt vestibulært schwannom af den vestibulocochleære nerve blandt tunge eller langtidsbrugere af mobiltelefoner, var tilfredsstillende til at godkende klassificeringen. Det er væsentligt, at efterfølgende resultater fra dyreforsøg leveret af U.S. National Institutes of Health’s National Toxicology Program (NIH-NTP) viste to typer kræftsygdomme hos laboratorierotter, der var livslangt udsat for RF-stråling fra mobiltelefoner
[15], [16]. Forskningsresultatet blev suppleret med et andet veludført, stort RF-dyreksponeringsstudie, der involverede livslang eksponering af den samme stamme af rotter i samme år (2018). Dette konsekvente sæt af kræftfremkaldende resultater blev rapporteret fra Cesare Maltoni Cancer Research Center fra Ramazzini Institute i Bologna, Italien [17].
WHO-IARC-, NIH-NTP- og Ramazzini resultaterne ville under normale omstændigheder sandsynligvis have været begrundelse nok for at hæve WHO-IARC’s nuværende mulige kræftrisikobetegnelse til den sandsynlige kræftfremkaldende klassificering, hvis ikke højere.
Kritikken og udfordringerne i de offentliggjorte WHO-EMF systematiske reviews er brutale, herunder opfordringer til trække dem tilbage. Strenge undersøgelser af disse reviews afslører en stor bekymring. Ud over den videnskabelige kvalitet ser de ud til at have en stærk overbevisning om, at der ved RF-stråling intet andet er at bekymre sig om end opvarmning. Den diskrete besked om, at mobiltelefoner ikke udgør nogen kræftrisiko, er klar. Alle reviews viser en mangel på alvorlige bekymringer for interessekonflikter og viser utvetydig støtte til de nyligt offentliggjorte ICNIRP RF eksponeringsretningslinjer for menneskers sikkerhed.
Fra starten havde WHO-EMF tætte bånd til ICNIRP, en privat organisation, ofte omtalt som WHO-EMF-projektets videnskabelige sekretariat [18]. Hvad der måske ikke er så tydeligt for WHO-EMF’s systematiske reviews, er manglen på mangfoldighed af synspunkter. Et stort antal ICNIRP-kommissærer og udvalgsmedlemmer er opført som forfattere til WHO-EMF’s systematiske reviews; nogle står også nævnt som hovedforfattere. Disse bekymringer fremmer de tidligere spørgsmål om uafhængige reviews samt potentialet for interessekonflikter.
Noter:
1) Det ser ud til at Poul Whaley har præsenteret det foreslåede review som WHO-EMF-teammedlem sammen med Emilie van Deventer, Martin Röösli og Jos Verbeek på et Navigation Guide-arbejdsgruppewebinar, afholdt af University of California i San Francisco den 17. december 2021.
Emilie van Deventer, elektroingeniør, ansat af Michael Repacholi som leder af WHO-EMF Project. Repacholi grundlagde WHO-EMF Project og var formand for ICNIRP fra 1992 til 1996, siden har han været æresformand.
Martin Röösli har siden 2016 været en del af ICNIRP, han forlader dog ICNIRP pr. juli 2024. Han blev udnævnt til professor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Basel med virkning fra 1. februar 2024.
Jos Verbeek. Metodolog, specialiseret i systematiske reviews og retningslinjer for miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål. Seniorforsker ved University Medical Centres Amsterdam.
2) James C. Lin, er professor emeritus ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, University of Illinois Chicago. Han var i 2004 til 2016 medlem af ICNIRP, som anbefalede referenceværdierne (eller grænseværdierne) for radiofrekvent stråling, herunder mikrobølgestråling fra trådløs teknologi, der bl.a. er gældende i Danmark. Grænseværdierne er blevet stærkt kritiseret i mange år for at tillade eksponering, som vides at være skadelig, men samtidig er de af stor betydning for den involverede industri, frem for alt teleindustrien og militærindustrien. ICNIRP anerkender kun termiske effekter og ser bort fra al dokumentation vedr. de langsigtede biologiske effekter.
Se mere her: Tidligere ICNIRP-medlem tager afstand fra ICNIRP og grænseværdier – nejtil5g.dk
Referencer:
[1] WHO-EMF. “The international EMF project,” Accessed: Nov. 1, 2024. [Online].
Available: https://www.who.int/initiatives/the-international-emf-project
[2] Microwave News. “Half WHO-EMF project funding came from industry,” Accessed:
Nov. 1, 2022. [Online].
Available: https://www.microwavenews.com/news-center/repacholihalf-who-emf-project-funding-came-industry
[3] S. Lagorio et al., “The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: A protocol for a systematic review of human observational studies,” Environ. Int., vol. 157, Dec. 2021, Art no. 106828, doi:10.1016/j.envint.2021.106828.
[4] E. Cordelli et al., “Effects of Radiofrequency Electromagnetic Field (RF-EMF) exposure on pregnancy and birth outcomes: A systematic review of experimental studies on non-human mammals,” Environ. Int., vol. 180, Oct. 2023, Art no. 108178. doi:10.1016/j.envint.2023.108178.
[5] E. K. Nordhagen and E. Flydal, “WHO to build neglect of RF-EMF exposure hazards on flawed EHC reviews? Case study demonstrates how “no hazards” conclusion is drawn from data showing hazards,” Rev. Environ. Health, Jul. 2024, doi:10.1515/reveh-2024-0089.
[6] M. Röösli et al., “The effects of radiofrequency electromagnetic fields exposure on tinnitus, migraine and non-specific symptoms in the general and working population: A systematic review and meta-analysis on human observational studies,” Environ. Int., vol. 183, Jan. 2024, Art no. 108338,
doi:10.1016/j.envint.2023.108338.
[7] ICNIRP, “Guidelines for limiting exposure to electromagnetic fields (100 kHz to 300 GHz),” Health Phys., vol. 118, no. 5, pp. 483–524, May 2020, doi:10.1097/HP.0000000000001210
[8] J. W. Frank, R. L. Melnick, and J. M. Moskowitz, “A critical appraisal of the WHO 2024 systematic review of the effects of RF-EMF exposure on tinnitus, migraine/headache, and non-specific symptoms,” Rev. Environ. Health, Jul. 2024, doi:10.1515/reveh-2024-0069.
[9] F. Meyer et al., “The effects of radiofrequency electromagnetic field exposure on biomarkers of oxidative stress in vivo and in vitro: A systematic review of experimental studies,” Environ. Int., Aug. 2024, Art no. 108940, doi:10.1016/j.envint.2024.108940.
[10] Microwave News. “Another WHO RF systematic review challenged.” Accessed: Sep. 16, 2024. [Online]. Available: https://microwavenews.com/short-takes-archive/another-who-rf-systematic-review-challenged
[11] K. Karipidis et al., “The effect of exposure to radiofrequency fields on cancer risk in the general and working population: A systematic review of human observational studies – Part I: Most researched outcomes,” Environ. Int., vol. 191, Sep. 2024, Art no. 108983, doi:10.1016/j.envint.2024.108983.
[12] Microwave News. “Old wine in new bottle: Decoding new WHO–ICNIRP cancer review
game over? likely not,” Accessed: Sep. 16, 2024. [Online].
Available: https://microwavenews.com/news-center/old-wine-new-bottles
[13] K. Karipidis, M. Elwood, G. Benke, M. Sanagou, L. Tjong, and R. J. Croft, “Mobile phone use and incidence of brain tumour histological types, grading or anatomical location: A population-based ecological study,” BMJ Open, vol. 8, no. 12, Dec. 2018, Art no. e024489,
doi: 10.1136/bmjopen-2018-024489.
[14] R. Baan et al., “Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields,” Lancet Oncology, vol. 12, no. 7, pp. 624–626, Jul. 2011, doi:10.1016/S1470-2045(11)70147-4.
[15] M. E. Wyde et al., “Effect of cellphone radiofrequency radiation on body temperature in rodents: Pilot studies of the National Toxicology Program’s reverberation chamber exposure system,” Bioelectromagnetics, vol. 39, no. 3, pp. 190–199, Apr. 2018, doi:10.1002/bem.22116.
[16] NIH-NTP. “Technical report on the toxicology and carcinogenesis studies in HSD: Sprague–Dawley SD rats exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cellphones,” Research Triangle Park, Raleigh, NC, NTP Tech. Rep. 595, Nov. 2018.
[17] L. Falcioni et al., “Report of final results regarding brain and heart tumors in SpragueDawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental emission,” Environ. Res., vol. 165, pp. 496–503, Aug. 2018,
doi:10.1016/j.envres.2018.01.037.
[18] Microwave News. “ICNIRP revamp: Closer ties to WHO EMF project.” Accessed: Sep. 16, 2024. [Online]. Available: http://www.microwavenews.com/news-center/icnirp-revamp-closer-ties-who-emf-project
Læs mere her:
