WHO: Bestilt undersøgelse hævder, at brug af mobiltelefoner ikke øger kræftrisikoen
Foto: Resume Genius, Pexels
“Brug af mobiltelefoner øger ikke risikoen for kræft”, det var nyheden, der gik verden rundt i begyndelsen af september måned 2024.
Den 30. august var et detaljeret systematisk review (Karipidis et al., 2024) af epidemiologiske undersøgelser om radiofrekvent stråling og mobiltelefoner nemlig blevet offentliggjort. Reviewet konkluderede, at der kun er ringe dokumentation, der berettiger til fortsat bekymring for en mulig forbindelse til kræft.
Reviewet var bestilt af EMF-projektet under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og offentliggjort i tidsskriftet Environment International.
Fremtrædende eksperter har siden skarpt kritiseret reviewet for at være uvidenskabelig samt forfalsker hele undersøgelsessituationen.
Hertil kommer, at der er tale om et aftalt produkt mellem WHO og den industritilknyttede ICNIRP-lobby.
Reviewet blev udført af forskere med stærke forbindelser til teleindustrien (ICNIRP), og inddrager tvivlsom forskning, herunder den stærk kritiserede danske kohorteundersøgelse, der blev afvist af IARC tilbage i 2011.
Artiklen giver et uddybende indblik i, hvordan dette og tilsvarende reviews kom i stand og med hvilket formål.
Indholdsfortegnelsen giver et overblik.
Indhold
- Pressemeddelelsen, der blev spist råt
- Men hvem skrev det systematiske review?
- Det hele er sket før
- ICNIRP kartellet
- Det nye systematiske review
- Tvivlsomme undersøgelserne inddrages i det systematiske review
- Den danske kohorteundersøgelse
- ICNIRP og WHO
- Baggrunden for denne og de øvrige undersøgelser
- Joel Moskowitz: Usikkerheden ved humane undersøgelser
- Kun et overblik kan kvantificere risikoen
- Noter
- Læs mere
Pressemeddelelsen, der blev spist råt
Et par dage efter udgivelsen offentliggjorde Ken Karipidis, hovedforfatteren, et kort resumé, der fungerede som pressemeddelelse for manuskriptet, der fylder 52 sider i tidsskriftet. Resuméet giver et mere direkte og tilgængeligt budskab under overskriften “Mobiltelefoner er ikke forbundet med hjernetumorer, ifølge en omfattende gennemgang af 28 års forskning”
Resumeet dukkede også op på den velbesøgte online nyhedsportal, The Conversation.
“Vi kan nu være mere sikre på, at eksponering for radiobølger fra mobiltelefoner eller trådløse teknologier ikke er forbundet med en øget risiko for hjernetumorer,” forklarer Karipidis i pressemeddelelsen.
Ken Karipidis er vicedirektør for Australian Radiation Protection and Nuclear Safety Authority (ARPANSA) og næstformand for ICNIRP, Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling. ICNIRP er teleindustriens private og selvsupplerende NGO.
Abstraktet blev skrevet sammen med hans kollega Sarah Loughran, ARPANSA’s direktør for strålingsforskning. Hun arbejder ligeledes for ICNIRP – som videnskabelig rådgiver. Hun er i tæt kontakt med sin landsmand Rodney Croft, der for ganske nylig trådte tilbage som formand for ICNIRP.
“Samlet set er [vores] resultater meget betryggende. Det betyder, at vores nationale og internationale sikkerhedsgrænser er beskyttende.”
Som en del af ICNIRP støtter Karipidis og Loughran selvklart de af ICNIRP anbefalede eksponeringsstandarder eller grænseværdier, som af mange lande, herunder Danmark, helt uden forbehold bruges som deres egne. Grænseværdier som kun forholder sig til akut opvarmning, og ikke tager hensyn til de langsigtede biologiske effekter af elektromagnetisk stråling.
Rapportens resultater blev helt uden nogen spørgsmål rapporteret over hele verden og offentliggjort i en række meget læste nyhedsmedier, herunder The Guardian, Washington Post og Reuters, samt utallige platforme. Mange offentliggjorde blot den version, der blev bragt i The Conversation.
Men hvem skrev det systematiske review?
Da WHO udpegede Karipidis-teamet, vidste de, hvad de kunne forvente – og de fik, hvad de ønskede.
Ken Karipidis har ti medforfattere til det publicerede review. Fire af dem er seniormedlemmer indenfor “ingen risiko” fællesskabet:
– Maria Blettner, Tyskland,
– Mark Elwood, New Zealand
– Susanna Lagorio, Italien og
– Martin Röösli, fra Schweiz.
En af de øvrige 10 medforfattere er ICNIRP’s videnskabelige sekretær, Dan Baaken. Baaken er ansat i det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse (BfS), ICNIRP’s hovedsponsor. ICNIRP er som nævnt teleindustriens private og selvsupplerende NGO. ICNIRP har altid afvist kræftrisikoen og ingen ICNIRP medlemmer, på nær et enkelt, har nogensinde brudt den selvforståelse. (1)
Som Louis Slesin skriver i sin gennemgang i et indlæg på Microwave News: Alle har uden undtagelse gentagne gange afvist risikoen for kræft.
Maria Blettner og Susanna Lagorio er veteraner fra den 13 lande store Interphone-undersøgelse (Brain tumour risk in relation to mobile telephone use: results of the INTERPHONE international case–control study, 2010), en af de vigtigste epidemiologiske undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem mobiltelefoner og hjernetumorer. Undersøgelsen blev forsinket i årevis, på grund af uenigheder inden for undersøgelsesholdet om, hvad dataene viste. Både Blettner og Lagorio så ingen kræftrisiko og gjorde en stor indsats for at få det med i de endelige konklusioner. Det lykkedes ikke, selvom de var i stand til at begrave nogle af de mest provokerende resultater i et upubliceret appendiks.
Da undersøgelsen endelig blev udgivet i 2010, viste Interphone en kræftrisiko hos langtidsbrugere. Mange i “ingen risiko”-fraktionen har aldrig affundet sig med det og har siden arbejdet på at ændre resultatet. Stridighederne fortsatte og blev så alvorlige, at projektet blev stoppet, før alle analyserne var afsluttet.
I 2011, var Blettner medlem af det panel, der blev nedsat af International Agency for Research on Cancer (IARC), der klassificerede RF-stråling som et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker. Beslutningen var i høj grad baseret på Interphone-undersøgelsen – salt i såret til “ingen risiko” fraktionen, som Louis Slesin skriver. Efter den endelige afstemning på IARC-mødet meddelte Blettner, at hun ville fremlægge en mindretalsrapport. Igen hævdede hun, at panelet havde begået en fejl (såfremt hun har skrevet en afvigende udtalelse, er den ikke blevet offentliggjort).
Martin Röösli var ligeledes medlem af IARC-panelet. Han opførte sig mere forsigtigt end Blettner, men hans “ingen-risiko” holdning er veldokumenteret. Han blev ICNIRP-kommissær i 2016 og frem til 2024.
Maria Feychting fra Sveriges Karolinska Institute, som var leder af ‘ingen-kræft’ Interphone-fraktion, er en anden nøglespiller. Hun var ikke med i det endelige review, men hun var med til at designe undersøgelsesprotokollen, som blev udgivet i 2021. Feychting var en del af ICNIRP i 20 år: 12 som fuldgyldigt medlem — det maksimalt tilladte. Hun var næstformand, som Karipidis er nu, fra 2012 til 2020.
Da den nye rapport blev offentliggjort, lykønskede Feychting da også straks gruppen på Twitter (X): “Congratulations, great work!”
Det hele er sket før
Louis Slesin påpeger i sit indlæg at nogle af de samme forfatterne for få år siden forsøgte at lukke debatten om radiofrekvent stråling og kræft.
Kort før jul 2018 blev en undersøgelse offentliggjort med Karipidis som hovedforfatter. Undersøgelsen omhandlede tendenser for hjernetumorer i Australien. Undersøgelsen blev sønderlemmet. Karipidis havde udelukket alle australiere over 59 år fra sin analyse. Derved ignorerede han det største segment af landets hjernetumorbefolkning, hvilket praktisk talt garanterede hans “ingen risiko” resultat. Inden for få måneder herefter forfremmede ICNIRP Karipidis til kommissær.
I januar 2019, i Annual Review of Public Health, kom en artikel, hvor Martin Röösli var hovedforfatter sammen med Lagorio og Feychting. IARC’s Joachim Schüz var ligeledes medforfatter. I mere end et årti har Schüz argumenteret for, at IARC’s beslutning om den radio frekvente strålings mulige kraftrisici i 2011 var en fejltagelse. Reviewet konkluderede forventeligt, at mobiltelefoner er kræftsikre.
Redaktøren af Annual Review, Michael Jerrett, var dog bekymret for om forfatterne havde overdrevet “ingen-risiko” argumentet og bad Joel Moskowitz ved UC Berkeley om at lave et uformelt peer review. “Artiklen er den mest partiske gennemgang af dette emne, som jeg [nogensinde] har læst,” svarede Moskowitz og opfordrede Jerrett til ikke at offentliggøre artiklen. Der blev dog foretaget nogle ændringer, og dokumentet blev behørigt accepteret. Joel Moskowitz var dog langt fra tilfreds og udtalte at artiklen “er forudindtaget for at minimere dokumentation for øget risiko.”
ICNIRP kartellet
ICNIRP’s rolle som et legitimerende organ for industrien blev dokumenteret i 2019 da undersøgende journalister fra otte europæiske lande offentliggjorde 22 artikler i store nyhedsmedier, hvor de afslørede interessekonflikterne i “ICNIRP-kartel” eller ‘ingen risiko’ fraktionen. Journalisterne rapporterer, at kartellet fremmer ICNIRP-retningslinjerne ved at foretage partiske reviews af den videnskabelige litteratur, der minimerer sundhedsrisici fra eksponering for elektromagnetiske felter (EMF). Disse reviews er udført for WHO og andre offentlige myndigheder. Ved at bevare ICNIRP-retningslinjerne for eksponering, som industrien foretrækker, sikrer kartellet, at mobilindustrien fortsætter med at finansiere deres forskning. Siden da har det tidligere ICNIRP-medlem, James Lin, der fungerede som chefredaktør for tidsskriftet Bioelectromagnetics Society, anklaget ICNIRP for “gruppetænkning”.
For nylig offentliggjorde ICBE-EMF flere peer-reviewed artikler, der tilbageviser “kun termisk paradigme”, som ICNIRP’s eksponeringsgrænser er baseret på, fordi overvægten af peer-reviewed forskning finder ikke-termiske effekter.
Det nye systematiske review
Det ny forskningsdokument er langt, fordi det egentlig er to dokumenter i én. Indlejret i det systematiske review er en ny metaanalyse – dvs. hvor data fra tidligere undersøgelser kombineres for at forbedre statistisk tillid. Det er ofte svært at adskille reviewet fra metaanalysen. Som Louis Slesin skriver, bliver forvirringen ikke mindre af at “meta-analyse” ikke indgår i titlen.
Karipidis beskrev i The Conversation, hvad de havde gjort:
“[Vi] overvejede mere end 5.000 undersøgelser, hvoraf 63, offentliggjort mellem 1994 og 2022, blev inkluderet i den endelige analyse.”
Den “endelige analyse” er metaanalysen, ikke reviewet. Det er metaanalysen, der integrerer de 63 undersøgelser (de er anført i tabel 4 i artiklen). Det systematiske review omfatter mange andre undersøgelser ud over disse 63 (f.eks. tabel S4 i bilag 4).
Karipidis og co. burde have udarbejdet to separate dokumenter. Metaanalysen er ny forskning og bør bedømmes på sine egne præmisser, ligesom reviewet.
I 2020 lavede et hold koreanske og amerikanske forskere – heriblandt Berkeleys Joel Moskowitz – deres egen metaanalyse. Ved at bruge stort set det samme datasæt som Karipidis “fandt de dokumentation” for øget risiko for tumor i hjernen og spytkirtlerne.
Hvem bestemmer, hvilken metaanalyse der er den mest pålidelige, spørger Louis Slesin?
Reviewet laver cherry-picking og dermed videnskabsbenægtelse. Gennemgangen foregiver at afspejle undersøgelsessituationen på en afbalanceret og komplet måde. Vigtige undersøgelser bliver dog udelukket som Balmoris (2022) review, der dokumenterer mobilmasters skadelighed, citerer epidemiologiske undersøgelser, som bliver udelukket af Karipidis et al.
Tvivlsomme undersøgelserne inddrages i det systematiske review
Blandt de yderligere undersøgelser, der er inkluderet i det systematiske review, er Karipidis’ egen australske hjernetumorundersøgelse, som blev kraftigt kritiseret for bevidst bias i 2018, hvilket Karipidis ignorerer.
Den danske kohorteundersøgelse
Endnu mere kontroversielt bliver det, at Karipidis og co. inkluderede den danske kohorteundersøgelse i deres metaanalyse. Kohorteundersøgelsen blev ikke designet til at undersøge mobiltelefoner, og dens resultater blev bredt anset for at være upålidelige. Den blev helt fra begyndelsen kritiseret for at eliminere mere end 200.000 erhvervsabonnenter, formentlig de tungeste brugere, en tredjedel af det faktiske antal danske mobiltelefonbrugere. Medlemmerne af IARC’s RF-panel i 2011 overvejede ikke engang undersøgelsen (2006 opdateringen). Den var uinformativ, udtalte IARC. Mere salt i sårene til ‘ingen- risiko’ fraktionen. Agenturets Robert Baan, der ledede mødet i 2011, kaldte undersøgelsens design “bemærkelsesværdigt” – i ordets negative betydning.
Undersøgelsen konkluderede, at efter 10 års mobilabonnement var risikoen for hjernekræft formindsket med 34 %. Dvs. mobiltelefoni skulle tilsyneladende beskytte mod hjernekræft!!
Den danske professor og overlæge Christoffer Johansen var en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, som bla. var finansieret af teleindustrien og Kræftens Bekæmpelse samt designet med hjælp fra EIE (International Epidemiology Institute), kendt for at hvidvaske industriers tvivlsomme aktiviteter.
Kræftens Bekæmpelse fastholder den dag i dag fortsat sin støtte til ingen ‘sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræft’ konceptet. Christoffer Johansen var helt frem til 2020 tilknyttet Sundhedsstyrelsen som den eneste sundhedsfaglig konsulent med speciale inden for spørgsmål om ikke-ioniserende bestråling.
Der har været forsøg på at rehabilitere kohorteundersøgelsen. De stærkeste fortalere har været Feychting, Lagorio og Röösli, sammen med Anders Ahlbom, Feychtings mentor på Karolinska.
Anders Ahlbom, et andet medlem af ‘ingen-risoko’ klubben, var ligeledes en del af ICNIRP, hvor han sad i de maksimale 12 år (1996-2008). Feychting overtog hans plads, da han trådte ud. Både Ahlbom og Feychting udtrykte i første omgang bekymring over kohorteundersøgelsen, men ændrede senere mening.
Da en ny udgave af kohorteundersøgelsen udkom i 2011 – efter IARC-mødet – blev den udråbt som den største og bedste nogensinde. Der var “ingen sammenhæng mellem mobiltelefonbrug og [hjerne]tumorer,” hed ifølge pressemeddelelsen.
ICNIRP og WHO
ICNIRP fungerer nu nærmest som WHO’s videnskabelige EMF-sekretariat. ICNIRP kan også snart diktere politikken hos IARC, især da Joachim Schüz, chartermedlem i “ingen-risiko” klubben, er afdelingsleder i agenturet og har efter alt at dømme direktørens, Dr Elisabete Weiderpass, opmærksomhed.
Baggrunden for denne og de øvrige undersøgelser
I 2019 satte IARC panellet (om end at panellet nu havde en anden sammensætning) RF på listen over højt prioriterede kandidater til at blive reevalueret i løbet af 2020-2024. Panelet bad om, at en ny gennemgang blev gennemført i anden halvdel af perioden.
Som Microwave News skriver har Elisabete Weiderpass, der blev IARC’s direktør i 2019, været under pres for at give grønt lys for en ny gennemgang af RF, efter at det langsigtede dyreforsøg udført af US National Toxicology Program (NTP) viste klar dokumentation for, at RF forårsager kræft. Betegnelsen “mulig” kræftrisiko i 2011 var baseret på epidemiologiske undersøgelser. De nye dyredata fik nogle til at argumentere for, at IARC nu skulle hæve RF-risikoniveauet til “sandsynligt” eller højere.
I oktober 2019 opfordrede WHO under tvivlsomme omstændigheder (ikke offentligt, kun via en mailingliste samt udeladelse af kendte forskere, der er kritiske over for mobilkommunikation), til, at der blev indsendt undersøgelser i form af såkaldte systematiske reviews om ti typer RF-sundhedspåvirkninger fra kræft til fertilitet til elektrooverfølsomhed for at revurdere risiciene ved mobiltelefonstråling. Siden slutningen af 2023 er disse undersøgelser nu gradvist blevet offentliggjort.
I slutningen af 2022 luftede Weiderpass ideen om at en ny RF-monografi skulle udarbejdes inden udgangen af 2024. Hun sparkede dog bolden til hjørnespark, da hun udtalte, at hun ville afvente resultaterne af en delvis replikation af NTP-undersøgelsen, som var sat i gang i Korea og Japan. Den er nu udskudt til tidligst udgangen af 2027.
Selvom det er WHO selv, der har udpeget de forskellige forskningsteams afspejler undersøgelserne i princippet ikke WHO’s holdning, de er nemlig i princippet et bidrag til yderligere diskussion, som samme WHO har anmodet om. Om WHO accepterer eller afviser resultaterne af de indsendte reviews skal afgøres tidligst på en konference i slutningen af 2027. Sandsynligvis endnu senere, hvilket helt klart er i teleindustriens interesse.
Joel Moskowitz: Usikkerheden ved humane undersøgelser
Joel M. Moskowitz, Ph.D. og Direktor for Center for Family and Community Health, Berkeley har en lang række bekymringspunkter vedrørende Karipidis et al (2024). Han giver også nogle bud på, hvorfor der er der er grænser for generaliserbarheden af de fleste humane undersøgelser om mobiltelefonbrug og tumorrisiko:
- De fleste case-control-data er blevet indsamlet i begyndelsen af 2000’erne, og da der er en lang latenstid for påvisning af solide tumorer, vurderede de fleste undersøgelser primært effekterne af GSM (2G) mobiltelefonstråling, den mest almindeligt anvendte cellulære teknologi i Europa, hvor det meste af forskningen er blevet udført. Så lidt er kendt om de langsigtede effekter af eksponering for efterfølgende generationer af cellulær teknologi.
- Med introduktionen af smartphonen i midten af 2000’erne har mobiltelefonteknologien ændret sig væsentligt. Telefonens cellulære transmissionsantenne blev flyttet fra toppen til bunden af telefonen, hvilket udsatte det nederste af hoved og nakke for den største stråling i stedet for hjernens tindingelapper og frontallapper. Det kan øge risikoen for tumorer i skjoldbruskkirtlen og spytkirtlerne.
- Hvordan mobiltelefoner bruges har ændret sig over tid. Mere sms, større brug af kablede og trådløse headset kan have sænket RFR-eksponeringen for hovedet. Forskning tyder dog på, at eksponering for lavintensiv RFR kan åbne blod-hjerne-barrieren og udsætte hjernen for giftige kemikalier i kroppens kredsløbssystem. Effekterne af mobiltelefonstråling på et specifikt organ kan afhænge af signalets bærefrekvens, pulsering og modulering og er sandsynligvis ikke-lineære med hensyn til eksponeringens intensitet.
- Mobilmasttætheden er steget over tid, hvilket sænker RFR-eksponeringen fra mobiltelefoner. Men med introduktionen af “small cells” steg basestationernes nærhed til brugerne, hvilket forårsagede øget 24/7 RFR-eksponering for hele kroppen fra mobilmasterne.
- 5G anvender forskellige bærefrekvenser (herunder, men ikke begrænset til, millimeterbølger) og nye funktioner, herunder massiv MIMO og beamforming, der forårsager korte, intense maksimale RFR-eksponeringer, der overskrider eksponeringsgrænserne (som er baseret på tidsgennemsnitlige eksponeringer). Nogle undersøgelser tyder på, at spidsbelastninger er bedre forudsigelser for skade end gennemsnitlige eksponeringer. 5G kan således udgøre en større sundhedsrisici end sine forgængere. Et omfattende forskningsprogram er afgørende, men finansieringen til at studere RFR-effekter har været ret begrænset. Faktisk har USA været groft uagtsomt ved at undlade at støtte den forskning, der er nødvendig for at udvikle sikre RFR-eksponeringsgrænser i næsten tre årtier.
Kun et overblik kan kvantificere risikoen
Først efter en samlet evaluering af epidemiologiske undersøgelser, dyreforsøg og celleforsøg samt undersøgelser af meget omdiskuterede skadesmekanismer som oxidativ cellestress, DNA-strengbrud og kromosomafvigelser kan det vurderes, hvor høj tumorrisikoen er.
Som diagnose:funk skriver, forelægger der dog allerede reviews om dette som STOA-undersøgelsen. Ligesom omkring 20 andre reviews kommer den til den konklusion, at der faktisk er en risiko for hjernetumorer. (Se Diagnose:Funk’s oversigt) Der er international konsensus om, at de to mest betydningsfulde undersøgelser af kræftrisiko er den amerikanske-NTP og den italienske Ramazzini-undersøgelse. De viser begge et kræftfremkaldende potentiale. Den schweiziske ekspertgruppe BERENIS, som rådgiver regeringen, er også nået frem til denne konklusion. (2) Der er også enighed om, at mobiltelefonstråling har en kræftfremmende virkning. Det er blevet bekræftet af Bundesamt für Strahlenschutz (BfS) i to af dets egne gentagne undersøgelser. (3) Desuden skal de mange undersøgelser, der påviser brud på DNA-strenge (4) og dermed en forløber for kræft, samt det helt nye ATHEM-3-studie, der påviser kromosomafvigelser, indgå i risikovurderingen.
Noter:
1) James Lin, der sad i ICNIRP fra 2004 til 2016, er en undtagelse – i hvert fald efter at han trådte tilbage. Han bevarede troen, da han var kommissær, men i løbet af de sidste par år har han udtrykt stigende bekymringer over ICNIRP’s eksponeringsgrænser og dogmatiske tilgang i sin faste klumme i IEEE Microwave Magazine.
2) Den schweiziske regerings rådgivende gruppe BERENIS understreger de “avancerede procedurer” i begge undersøgelser og deres betydning: “Resultaterne af disse to dyreforsøg er af stor videnskabelig relevans og sundhedspolitisk betydning […] Begge nye dyreforsøg viste relativt konsistente resultater i schwannomer og gliomer, på trods af metodologiske forskelle, og viste også en dosisafhængig tendens med hensyn til en stigning i kræftfremkaldende egenskaber af disse tumorer.” BERENIS opfordrer til umiddelbare politiske konsekvenser: “Sammenfattende kan det siges, at BERENIS støtter forsigtighedsprincippet for regulering af RF-EMF på grundlag af resultaterne og deres evaluering.”
BERENIS – Advisory Expert Group on Non-Ionising Radiation Newsletter Special Issue November 2018, https://tinyurl.com/y33m3fxn; se også: https://www.diagnose-funk.org/1359
3) Lerchl, A. (2018): Synergistische Wirkungen hochfrequenter elektromagnetischer Felder in Kombination mit kanzerogenen Substanzen – Kokanzerogenität oder Tumorpromotion? Vorhaben 3615S82431. Ressortforschungsberichte zum Strahlenschutz. Bundesamt für Strahlenschutz (Hg.), Salzgitter (BfS-RESFOR, 130/18). http://nbn-resolving.de/urn:nbn:de:0221-2018011014465, 28.2.2020
Lerchl, A.; Klose, M.; Grote, K.; Wilhelm, A.; Spathmann, O.; Fiedler, T. et al. (2015): Tumor promotion by exposure to radiofrequency electromagnetic fields below exposure limits for humans. In: Biochemical and biophysical research communications 459(4), S. 585–590. DOI: 10.1016/j.bbrc.2015.02.151
4) Undersøgelser, der bekræfter DNA-strengbrud:
Zhijian, C., et al (2009) Influence of 1.8-GHz (GSM) radiofrequency radiation (RFR) on DNA damage and repair induced by X-rays in human leukocytes in vitro. Mutat Res 677: 100-4
Campisi, A., et al. (2010) Reactive oxygen species levels and DNA fragmentation on astrocytes in primary culture after acute exposure to low intensity microwave electromagnetic field. Neurosci Lett 473: 52-5
Chavdoula, E. D., et al. (2010) Comparison of biological effects between continuous and intermittent exposure to GSM-900-MHz mobile phone radiation: Detection of apoptotic cell-death features. Mutat Res 700: 51-61
Franzellitti, S., et al. (2010) Transient DNA damage induced by high-frequency electromagnetic fields (GSM 1.8GHz) in the human trophoblast HTR- 8/SVneo cell line evaluated with the alkaline comet assay. Mutat Res 683: 35-42
Guler, G., et al. (2010) The effect of radiofrequency radiation on DNA and lipid damage in non-pregnant and pregnant rabbits and their newborns. Gen Physiol Biophys 29: 59-66
Kesari, K. K., et al. (2010) Mutagenic response of 2.45 GHz radiation exposure on rat brain. Int J Radiat Biol 86: 334-43
Tomruk, A., et al. (2010) The influence of 1800 MHz GSM-like signals on hepatic oxidative DNA and lipid damage in nonpregnant, pregnant, and newly born rabbits. Cell Biochem Biophys 56: 39-47
Zhijian, C., et al. (2010) Impact of 1.8-GHz radiofrequency radiation (RFR) on DNA damage and repair induced by doxorubicin in human B-cell lymphoblastoid cells. Mutat Res 695: 16-21
Cam, S. T. and N. Seyhan (2012) Single-strand DNA breaks in human hair root cells exposed to mobile phone radiation. Int J Radiat Biol 88: 420-4
Alkis, M. E., et al. (2019) Effect of 900-, 1800-, and 2100-MHz radiofrequency radiation on DNA and oxidative stress in brain. Electromagn Biol Med 38: 32-47
Læs mere her:
