WHO-undersøgelse bekræfter skader på sæd og fertilitet grundet mobiltelefonstråling

Illustration: Mohamed HassanPixabay

Et review bestilt af Verdenssundhedsorganisationen WHO; “Effekter af radiofrekvent stråling på mandlig fertilitet: En systematisk gennemgang af eksperimentelle undersøgelser på ikke-menneskelige pattedyr og menneskelig sæd in vitro” (Cordelli et al. 2024) bekræfter, at stråling fra mobiltelefoner skader mandlig fertilitet.

Myndighederne ignorerer undersøgelsens resultater.

WHO og reproduktionssystemets sundhed

WHO koordinerer et internationalt projekt, der har til formål at verificere dokumentation for mulige skadelige sundhedseffekter af radiofrekvent stråling. En ekspertgruppe indkaldt af WHO identificerede 6 prioriterede emner, som reviews skulle fokusere på (Verbeek et al., 2021). 300 RF EMF-eksperter blev spurgt, hvoraf 164 svarede.

Bemærk, at halvdelen af de 8 medlemmer af teamet bag udvælgelsen har direkte interessekonflikter i form af medlemskab af ICNIRP, International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. I rapporten angives det, at ICNIRP er uafhængigt. Det er dog ikke sandt. ICNIRP er teleindustriens private NGO, som er selvsupplerende og ikke mere international end navnet. ICNIRP anerkender kun termiske (opvarmning) effekter og ikke de langsigtede biologiske effekter.

Effekterne på reproduktionssystemets sundhed blev kategoriseret som en prioritet, og en international arbejdsgruppe blev bestilt til at udarbejde en review undersøgelse. Den mandlige fertilitet blev behandlet af 2 projekter, et vedrørende humane observationsstudier (Kenny et al., 2022) og et vedrørende eksperimentelle undersøgelser. Det er resultaterne af det sidstnævnte der gennemgås her.

Undersøgelsen af Cordelli et al. (2024) analyserede 117 undersøgelser om fertilitet. På aspektet om effekterne på sædkvaliteten blev der foretaget en evaluering af 1) sædtal, 2) sædmorfologi, 3) sædvitalitet og 4) ændringer i sæd-DNA / kromatin. Alle fire kriterier indikerede en statistisk signifikant skadelig effekt af radiofrekvent stråling på sædkvaliteten.

Fig. 1. De mange endepunkter valgt som mål for mulige RF-EMF-effekter. Ud over direkte markører for den mandlige fertilitetspræstation, reproduktive organtoksicitetsmarkører, fra testikel eller epididymis vægt til en række histopatologiske fund, sædkvalitetsmarkører vurderet i sædsuspensioner og testosteronniveau er blevet overvejet. Alle disse er indbyrdes forbundne: testosteron regulerer spermatogenese, og dets homeostase kan påvirkes af skader på reproduktive organer, toksiske virkninger i testiklerne og epididymis forårsager potentielt ændringer i sædkvaliteten, hvilket igen kan kompromittere mandlig fertilitet.

Ved undersøgelsen af den toksiske effekt på de reproduktive organer blev flg. punkter analyseret: 1) vægten af testiklerne og epididymis 2) histomorfometri af testiklerne 3) histologi af testiklerne og epididymis 4) celledød i testikelvævet 5) sædproduktionen i testiklerne. Den statistiske evaluering viste igen en signifikant skadelig effekt af radiofrekvensen i alle fem evaluerede punkter.

Undersøgelsen, der er bestilt og medfinansieret af WHO, viser, at radiofrekvent bestråling har negative effekter på fertiliteten hos mænd. I betragtning af at den mandlige fertilitet er faldende i vestlige lande, bør resultaterne af denne metaanalyse tages i betragtning af politikere, ifølge forfatterne.

Bemærk, at to af forskerne bag reviewed har været direkte tilknyttet ICNIRP. Blot for for igen at pointere at WHO ikke er den uafhængige institution, som de gerne vil give indtryk af.

WHO-undersøgelsen bekræfter resultaterne samt advarslerne fra EU’s Panel for Fremtidens Videnskab og Teknologi (STOA)

WHO-undersøgelse bekræfter resultaterne af de to største fertilitetsvurderinger til dato af Kim et al. (2022) samt STOA-undersøgelsen (2021). 

STOA-undersøgelsen fra Europa-Parlamentets teknologivurderingsudvalg konkluderede på grundlag af evalueringen af alle undersøgelser, at risikoen for fertilitet er blevet dokumenteret:

  • “6.3.: FR1 (450 til 6.000 MHz): Der er tilstrækkelig dokumentation for skadelige effekter på fertiliteten hos mænd. Der er begrænset dokumentation for bivirkninger på kvinders fertilitet. Der er begrænset evidens for effekter på udviklingen hos børn af mødre, der har brugt mobiltelefoner flittigt under graviditeten.”

Kim et al. (2021) konkluderede, at mobiltelefonbrug faktisk er forbundet med nedsat sædmobilitet, levedygtighed og koncentration, se mere om rapporten HER.

I betragtning af at resultaterne var konsistente både in vivo og in vitro (dyrket sæd), advarer hovedforfatteren Dr. Kim:

“Mandlige brugere af mobiltelefoner bør stræbe efter at reducere brugen af mobiltelefoner for at beskytte deres sædkvalitet.”

WHO-undersøgelsen bekræfter ligeledes resultaterne af den schweiziske epidemiologiske undersøgelse Rahban et al. (2023). Soldater, der brugte mobiltelefonen mere end 20 gange om dagen, havde i gennemsnit en signifikant lavere sædkoncentration end soldater, der ikke brugte deres mobiltelefon mere end en gang om ugen. Se mere HER.

Diagnose:funk og ElektrosmogReport dokumenterer løbende undersøgelsessituationen for fertilitet og sædceller i www.EMFData.org databasen. Undersøgelserne, nogle med vurderinger, kan tilgås via filterfunktionen, f.eks. giver filteret “Wirkung auf Hoden/Spermien, Fertilität” over 70 resultater.

I lyset af de pålidelige undersøgelsesresultater er det uacceptabelt, at vores myndigheder ignorerer disse undersøgelsesresultater. Diagnose:Funk skriver i deres artikel at de med en skriftlig henvendelse vil bede myndighederne om at informere befolkningen om disse risici.

Plakat / infografik med de vigtigste resultater af metaanalysen af Kim et al. (2022). Efter at have gennemgået en række undersøgelser fra 2012 til 2021 gennemførte forskerne en opdateret metaanalyse, der tydeligt peger på en sammenhæng mellem mobiltelefoner og nedsat sædkvalitet.

Studiet:

Virkninger af eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) på mandlig fertilitet: En systematisk gennemgang af eksperimentelle undersøgelser af ikke-menneskelige pattedyr og in vitro eksponeret menneskelig sæd.

Cordelli E, Ardoino L, Benassi B, Consales C, Eleuteri P, Marino C, Sciortino M, Villani P, Brinkworth MH, Chen G, McNamee JP, Wood AW, Belackova L, Verbeek J, Pacchierotti F (2024): Effects of radiofrequency electromagnetic field (RF-EMF) exposure on male fertility: A systematic review of experimental studies on non-human mammals and human sperm in vitro. Environment International, 185, 108509. 
https://doi.org/10.1016/J.ENVINT.2024.108509

Abstrakt

Baggrund: Verdenssundhedsorganisationen koordinerer et internationalt projekt, der har til formål systematisk at gennemgå dokumentationen vedrørende sammenhængen mellem eksponering for radiofrekvenselektromagnetiske felter (RF-EMF) og sundhedsskadelige virkninger. Resultaterne af reproduktiv sundhed er blevet identificeret blandt de prioriterede emner, der skal behandles.

Formål: At evaluere effekten af RF-EMF eksponering på mandlig fertilitet hos forsøgspattedyr og på human sæd eksponeret in vitro.

Metoder: Tre elektroniske databaser (PubMed, Scopus og EMF Portal) blev sidst søgt den 17. september 2022. To uafhængige reviewere screenede undersøgelserne, de blev anset for berettigede, hvis de opfyldte følgende kriterier: 1) Peer-reviewed publikationer af falske eksperimentelle undersøgelser, 2) Ikke-menneskelige mandlige pattedyr eksponeret på ethvert udviklingsstadium eller human sæd eksponeret in vitro, 3) RF-EMF-eksponering inden for frekvensområdet 100 kHz-300 GHz, herunder elektromagnetiske impulser (EMP), 4) en af følgende indikatorer for forringelse af reproduktionssystemet:

  • fald i fertiliteten: sats for infertile mænd, sats for ikke-gravide kvinder, kuldstørrelse og in vitro-befrugtningshastighed;
  • virkninger på sædkvaliteten: i dyreforsøg sædtal, i både dyre- og in vitro-undersøgelser sædvitalitet, morfologi og DNA/kromatinændringer;
  • reproduktionsorgantoksicitet: testis-epididymis vægt, testis eller epididymis histologi, testis histomorfometri, testikelcelledød, estimeret testikelcelleproduktion;
  • Hormonelle virkninger: testosteronniveau.

To korrekturlæsere udtrak undersøgelseskarakteristika og resultatdata. Vi vurderede risikoen for bias (RoB) ved hjælp af retningslinjerne fra Office of Health Assessment and Translation (OHAT). Vi kategoriserede undersøgelser i 3 niveauer af samlet RoB: lav, nogle eller høj bekymring. Vi samlede undersøgelsesresultaterne i en metaanalyse med tilfældige effekter, der sammenlignede gennemsnitlig eksponering for ikke-eksponering og i en dosis-respons-metaanalyse ved hjælp af alle eksponeringsdoser. Til eksperimentelle dyreforsøg udførte vi undergruppeanalyser for arter, specifik absorptionshastighed (SAR) og temperaturstigning. Vi grupperede undersøgelser af menneskelig sæd eksponeret in vitro efter fertilitetsstatus for prøvedonorer og SAR. Vi vurderede sikkerheden af evidensen ved hjælp af GRADE-metoden efter at have ekskluderet undersøgelser, der blev vurderet som “stærkt problematiske” for RoB.

Resultater: Et hundrede og sytten dokumenter om dyreforsøg og 10 dokumenter om menneskelig sæd udsat in vitro blev inkluderet i denne gennemgang. Kun få undersøgelser blev vurderet som “lavt bekymrende”, fordi de fleste undersøgelser var på RoB til eksponering og / eller resultatvurdering. Undergruppering af de eksperimentelle dyreforsøg efter art, SAR og temperaturstigning tegnede sig delvist for heterogeniteten af individuelle undersøgelser i omkring en tredjedel af metaanalyserne. I intet tilfælde var det muligt at foretage en undergruppeanalyse af de få humane sædceller in vitro-undersøgelser, fordi der altid var 1 eller flere grupper, herunder mindre end 3 undersøgelser. Blandt alle de overvejede slutresultater gav metaanalyserne af dyreforsøg dokumentation for negative effekter af RF-EMF-eksponering i alle tilfælde undtagen antallet af infertile hanner og størrelsen af de fødte kuld. Vurderingen af vished i henhold til GRADE-metoden gav en moderat vished for reduktionen af graviditetsraten og til dokumentation for ingen effekt på kuldstørrelsen, en lav vished for reduktion af sædtal og en meget lav vished for alle de andre metaanalyseresultater. Undersøgelser af human sæd eksponeret in vitro indikerede en lille skadelig effekt af RF-EMF-eksponering på vitalitet og ingen effekt på DNA / kromatinændringer. Ifølge GRADE blev en meget lav sikkerhed tilskrevet disse resultater. De få undersøgelser, der brugte EMP-eksponering, viste ikke effekter på resultaterne. En lav til meget lav sikkerhed blev tilskrevet disse resultater.

Diskussion: Mange af de undersøgte undersøgelser led af alvorlige begrænsninger, som førte til tilskrivning af usikkerhed til resultaterne af metaanalyserne og ikke tillod at drage faste konklusioner om de fleste slutresultater. Ikke desto mindre er sammenhængen mellem RF-EMF-eksponering og fald i graviditetsraten og sædceller, hvortil moderat og lav sikkerhed blev tilskrevet, ikke ubetydelig, også i lyset af indikationerne på, at det menneskelige mandlige fertilitetspotentiale i vestlige lande ser ud til at være gradvist faldende. Det lå uden for rammerne af vores systematiske gennemgang at bestemme formen af dosis-responsforholdet eller at identificere et minimalt effektivt eksponerings niveau. Undergruppen og dosis-respons-tilpasningsanalyserne viste ikke et konsistent forhold mellem eksponeringsniveauerne og de observerede virkninger. Især evaluerede de fleste undersøgelser RF-EMF-eksponeringsniveauer, der var højere end de niveauer, som menneskelige befolkninger typisk udsættes for, og de grænser, der er fastsat i internationale retningslinjer. Af disse grunde kan vi ikke komme med forslag til at bekræfte eller genoverveje de nuværende grænser for menneskelig eksponering. I betragtning af resultaterne af denne systematiske gennemgang og under hensyntagen til de begrænsninger, der findes i flere af undersøgelserne, foreslår vi, at der bliver udført yderligere undersøgelser med bedre karakterisering af eksponering og dosimetri, herunder flere eksponeringsniveauer og blindet vurdering af resultaterne.

4.4. Konsekvenser for politik og forskning

Afslutningsvis indikerer vores systematiske gennemgang og metaanalyser en mulig skadelig effekt af RF-EMF-eksponering på graviditetsrate og sædtal hos forsøgspattedyr, mens metaanalysen af data om kuldstørrelse var i overensstemmelse med ingen udslag.

Selvom sædtal ikke er en funktionel indikator for mandlig fertilitet, er det en velstandardiseret analyse, der rutinemæssigt anvendes i klinisk andrologi. RF-EMF-emitterende enheder anvendes bredt, og epidemiologiske undersøgelser synes at indikere, at mandligt fertilitetspotentiale i vestlige lande er faldende (Auger et al., 2022Boulicault et al., 2022Levine et al., 2017). Af disse grunde bør resultaterne af vores metaanalyser ikke overses på politisk niveau.

Det lå uden for rammerne af vores systematiske gennemgang at bestemme formen af dosis-responsforholdet eller at identificere et minimalt effektivt eksponeringsniveau. Af disse grunde kan vi ikke komme med forslag til at bekræfte eller genoverveje de nuværende grænser for menneskelig eksponering. Ikke desto mindre skal det bemærkes, at de fleste undersøgelser af fertilitet hos mænd, sædkvalitet og toksicitet for forplantningsorganer undersøgte eksponeringsniveauer, som var ret høje i forhold til dem, der var relevante for befolkningsgrupper: 75–80 % testede eksponeringsniveauer over 0,4 W/kg (ICNIRP’s grundlæggende begrænsning for arbejdstagere) og 46–53 % testede eksponeringsniveauer over 4 W/kg (ICNIRP’s sundhedseffektniveau) (ICNIRP, 2020). Det vides således ikke, i hvilket omfang konklusionerne af SR-metaanalysen kan anvendes på humane eksponeringsniveauer. Tilsvarende er det uvist, hvor meget vores konklusion kan ekstrapoleres til frekvenser under 100 MHz og over 10000 MHz, for hvilke der kun blev hentet meget få undersøgelser.

Under det systematiske review identificerede vi flere metodiske begrænsninger i studierne, som skulle overvindes for at forbedre kvaliteten af fremtidig forskning. Navnlig bør der altid anvendes blinding under forsøgets ydeevne og resultatvurdering for at minimere skævheder, et tilstrækkeligt antal cytologiske eller histologiske præparater bør analyseres, automatiserede analysemetoder bør anvendes, når det er muligt, og der bør vedtages en mere standardiseret og fuldstændig rapportering af tekniske metoder og resultater. Mange undersøgelser måtte udelukkes fra den systematiske gennemgang på grund af utilstrækkelig eksponeringskarakterisering, og en stor del af de inkluderede undersøgelser blev vurderet til enten ‘nogle’ eller ‘høj bekymring’ for RoB af lignende årsager. Vi anbefaler, at fremtidige undersøgelser tager hensyn til årsagerne til udelukkelse eller RoB-bekymringer i udformningen og gennemførelsen af undersøgelser. Der er flere artikler i forskningslitteraturen med anbefalinger om, hvordan bekymringer om karakterisering af eksponering kan afbødes, for eksempel Kuster og Schonborn (2000). Endelig bør der udføres undersøgelser, der ikke blot undersøger et enkelt niveau, men flere eksponeringsniveauer, der spænder fra lave niveauer, der kan sammenlignes med menneskelig eksponering, til højere niveauer, hvor der kan forventes milde hypertermiske virkninger, under de samme forsøgsbetingelser, og målvævstemperaturovervågning bør anvendes.

Som et sidste forslag til fremtidig forskning anser vi det for en prioritet at få en videnskabeligt solid database over mulige RF-EMF-effekter på de bedste prædiktive surrogatmarkører for mandlig infertilitet hos eksperimentelle gnavere. Baseret på resultaterne af denne forskning kunne muligheden for direkte at teste RF-EMF-virkningen på mandlig reproduktionsevne overvejes. I betragtning af begrænsningerne i den tilgang, der anvendes in vitro-eksponering af menneskelig sæd, anbefaler vi ikke yderligere undersøgelser af denne art. Omvendt foreslår vi at udnytte sædkvalitetsanalyse i humane bioovervågningsundersøgelser af RF-EMF-eksponerede populationer.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.