Mænds fertilitet
Foto: Thomas Breher, Pixabay
Indhold:
- Olle Johansson: Fuck your telephone
- Lægens bord
- Hvornår går sædtallene og mænds fertilitet i nul?
- Foreløbige tendenser i antal sædceller
- Mandlig infertilitet truer ‘menneskehedens fremtid’
- Sædcellerne forsvinder på verdensplan – hvad er årsagen?
- Forskningen
- Ny koreansk forskning
- Joel M. Moskowitz
- De 3 nyeste forskningsartikler
- 12 peer review artikler
- Mobiltelefoni og mænds sædkvalitet: En forskningsrapport fra 2012
- Mitokondriers rolle i den oxidative stress induceret af elektromagnetiske felter
- Sædskader blev fundet i 21 af 27 undersøgelser (2016)
- DNA skader i sædceller
- Læs mere
Olle Johansson: Fuck your telephone
Hvad får en ass. professor Olle Johansson til at sætte en sådan overskrift i Newsvoice den 17. marts 2021? (1)
Såmænd blot denne kendsgerning: “Den nuværende reproduktive situation kan ikke fortsætte meget længere uden at true menneskets overlevelse.“
Her refererer Olle Johansson til en artikel i Guardian fra 26. februar 2021 (2) hvor Shanna Swan, en miljø- og reproduktiv epidemiolog ved Icahn. School of Medicine ved Mount Sinai i New York, citeres for ovenstående. Hun slår nemlig fast, at den forestående fertilitetskrise udgør en global trussel, der kan sammenlignes med klimakrisens.
Det gør hun ud fra en undersøgelse, som hun var medforfatter til i 2017. (3) Man fandt, at sædtallet i vesten var faldet med 59% mellem 1973 og 2011, hvilket skabte overskrifter globalt. Efter nuværende fremskrivninger er sædtallene indstillet til at nå nul i 2045. ”Det er mildt sagt bekymrende”, udtaler Swan, hvilket man jo kun kan give hende ret i.
Hvad er truslen?
Swan peger på livsstils- og kemiske eksponeringer. Hun bebrejder “de allestedsværende kemikalier”, som findes i plast, kosmetik og pesticider, der påvirker endokriner som ftalater og bisphenol-A. Faktorer som tobaksrygning, marihuana samt den voksende fedme spiller en rolle.
Den elektromagnetiske stråling
En synder nævner hun imidlertid slet ikke, påpeger Olle Johansson, de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner, WiFi-routere, trådløse smartmålere og trådløse babyalarmer!
Når sædceller udsættes for mobiltelefon- og Wi-Fi signaler finder man nemlig nedsat sædantal, nedsat bevægelighed, nedsat levedygtighed og andre funktionsfejl samt DNA-beskadigelse og alvorlige virkninger på fertilitet. Herudover kan elektromagnetisk stråling øge oxidativt stress i cellerne og føre til forøgelse af proinflammatoriske cytokiner og lavere kapacitet til at reparere genotoksisk DNA enkelt- og dobbeltstrengsbrud. Der er også vist kognitive svækkelser i læring og hukommelse, hvilket måske ikke gør det lettere at producere babyer.
I artiklen gennemgår Olle Johansson noget af den tilgængelige viden på området:
Agarwal et al (2008)
Nogle af de første observationer af humane sædceller blev udført af Agarwal et al (2008), der viste, at brugen af mobiltelefoner nedsætter sædkvaliteten hos mænd ved at mindske sædtallet, bevægelighed, levedygtighed og normal morfologi. Faldet i sædparametre var afhængig af varigheden af den daglige eksponering for mobiltelefoner og uafhængig af den indledende sædkvalitet.
Nyere forskning
Blandt de nyeste videnskabelige artikler burde flere tiltrække stor opmærksomhed, såsom den af Parsanezhad et al (2017), hvor sundhedseffekterne af mobiltelefon jammere – de forhindrer mobiltelefoner i at modtage signaler fra basestationer ved at blande sig med autoriserede mobiloperatører ‘tjenester – blev undersøgt. På trods af at brugen af mobil jammere oftest er ulovlige, bruges de lejlighedsvis i kontorer, helligdomme, konferencelokaler og biografer. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge de biologiske virkninger af kortvarig eksponering af menneskelig sædceller for radiofrekvensstråling udsendt fra en kommerciel mobiltelefonjammer.
Friske sædprøver blev opnået ved onani fra 50 raske donorer, der med deres hustruer blev henvist til infertilitetsbehandlingscentret på Mother and Child Hospital, Shiraz University of Medical Sciences, i Iran. Kvindelige problemer blev diagnosticeret som årsagen til infertilitet hos disse par. Sædprøven for hver deltager blev opdelt i 4 portioner. Den første portion blev udsat for at skulle svømme og udsat for jammerstråling. Den anden portion blev ikke udsat for svømning, men blev udsat for stråling ved jamming. Den tredje og fjerde del blev ikke udsat for stråling, men den tredje blev udsat for at svømme.
Resultaterne afslørede, at sædprøverne der blev udsat for radiofrekvens stråling viste et signifikant fald i sædmotilitet og stigning i DNA-fragmentering, hvilket førte til forfatternes konklusion om, at elektromagnetisk stråling i radiofrekvensområdet udsendt fra mobiltelefonstopere kan føre til nedsat bevægelighed og øget DNA-fragmentering i human sæd. Det kan således konkluderes, at – ud over tidligere undersøgelser, der kun bruger mobiltelefoner – også jamming af mobiltelefoner kan have skadelige reproduktive sundhedseffekter.
Desuden har Solek et al (2017) undersøgt virkningerne af pulserende og kontinuerlige elektromagnetiske felter (PEMF’er / CEMF’er) på spermatogene muselinjer (GC-1 spg og GC-2 spd) med hensyn til cellulære og biokemiske træk in vitro. Forfatterne evaluerede effekten af EMF’er på mitokondrie metabolisme, morfologi, proliferationshastighed, levedygtighed, cellecyklusprogression, oxidativ stressbalance og regulerende proteiner. Deres resultater antyder kraftigt, at EMF’er inducerer oxidativ og nitrosativ stress-medieret DNA-skade, hvilket resulterer i p53 / p21-afhængig cellecyklusstop og apoptose.
Derfor gennemgår spermatogene celler på grund af manglen på antioxidante enzymer oxidativ og nitrosativ stress-medieret cytotoksisk og genotoksisk hændelse, som bidrager til infertilitet ved reduktion i sunde sædceller. Afslutningsvis nedsætter det elektromagnetiske felt, der er til stede i det omgivende miljø, mandlig fertilitet ved at inducere p53 / p21-medieret cellecyklusstop og apoptose.
Naturligvis skal man ikke glemme andre livsstilsfaktorer, der kan påvirke os og måske i samspil med EMF’er.
For eksempel fandt Radwan et al (2016) beviser for et forhold mellem parametre for sæd-DNA-skader og faktorer i hverdagen. Højt og medium niveau af arbejdsmæssigt stress samt alder øger DNA-fragmenteringsindeks (henholdsvis p = 0,03, p = 0,004 og p = 0,03). Andre livsstilsfaktorer, der var positivt forbundet med procentdel af umodne sædceller (højt DNA-farvningsindeks) inkluderede: fedme og brug af mobiltelefon i mere end 10 år (henholdsvis p = 0,02 og p = 0,04). Data fra den nuværende undersøgelse viste således en signifikant effekt af alder, fedme, mobiltelefonbrug og erhvervsmæssig stress på sæd-DNA-beskadigelse. Da DNA-fragmentering er en yderst vigtig parameter, der indikerer infertilitet og potentielt resultat af assisteret reproduktionsbehandling, og de fleste af livsstilsfaktorerne let kan ændres, er informationen om faktorer, der kan påvirke DNA-skader, vigtig og bør afspejles i forsigtighedsrådgivning fra samfundet til offentligheden.
Tidligere advarsler
“Måske tog jeg ikke fejl”, skriver Olle Johansson, “da jeg opfordrede til sikkerhedsforanstaltninger allerede i begyndelsen af 1980’erne; måske var det moralsk-etisk 100% rigtigt at slå alarm?“
“Jeg ikke lade være med at smile,” skriver han videre, “da jeg i juni 2018 læste i Dagens Nyheter, en af de største daglige aviser i Sverige, at en Karolinska Institute-baseret kollega af mig nu antydede, at reduktion af sædceller fra mennesker kan skyldes flere faktorer , inklusive mobiltelefon- og computerstråling. (4) Den samme professor nægtede at samarbejde omkring dette emne for 20-25 år siden, da jeg henvendte mig til ham med den samme hypotese. Så som normalt ændrer tiden vores perspektiver.”
Olle Johansson afslutter med at konkludere at med den ovenstående viden ved hånden er det ikke svært at lave matematikken: “Det er faktisk skide let.”
Olle Johansson er tidligere leder af The Experimental Dermatology Unit, Department of Neuroscience, Karolinska Institute, Stockholm, Sverige, og tidligere adjungeret professor ved Royal Institute of Technology, også Stockholm, Sverige.
Kilder:
1) https://newsvoice.se/2021/03/olle-johansson-fuck-your-telephone/
2) https://www.theguardian.com/us-news/2021/feb/26/falling-sperm-counts-human-survival
3) https://academic.oup.com/humupd/article/23/6/646/4035689
4) https://www.dn.se/insidan/halvering-av-mannens-spermier-oroar/
Lægens bord
‘Lægens bord’ havde i sin udsendelse den 3. sept. 2020 fokus på graviditet og mænds sædkvalitet. Sædkvaliteten er faldet med 50% de sidste 40 år og stråling fra bla. mobiltelefonen i lommen og laptoppen på skødet spiller en aktiv rolle.
Gæst i studiet var professor Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive. Peter Humaidan kunne bl.a. konkludere at elektromagnetisk stråling fra mobiltelefonen i lommen og laptoppen på skødet er skadelig for mænds sædkvalitet. Anledningen var et seerbrev, der havde udgangspunkt i omgang med radarer. Konsekvensen for piger/kvinder, når de har deres laptop i skødet blev dog ikke omtalt.
Indslaget er er ikke længere tilgængeligt på DR, hvilket følger pænt op på, at DR efter 2016 ikke længere kritiserer teleindustrien.
Kilder:
https://www.dr.dk/drtv/se/laegens-bord_-boost-din-saed_205471 (ikke tilgængelig)
https://www.tvmidtvest.dk/skive/ny-fertilitetsforskning-slaar-fast-maend-er-mere-end-bare-en-saedproeve
https://issuu.com/magasinetsundhed/docs/2019_juni_nr_05_sundhed_small_issuu
Artiklen kan også læses her:
40% AF DE DANSKE MÆND HAR NEDSAT SÆDKVALITET
15% af mændene har det i en sådan grad, at de kun kan blive fædre ved hjælp af fertilitetsbehandling, påpeger overlæge Niels Jørgensen fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.
Resultaterne stammer fra et omfattende forskningsprojekt mellem 1996 og 2010, hvor sædkvaliteten blev undersøgt hos 4.967 unge danske mænd. Rigshospitalet har desuden i et nyt studie fra 2018 fulgt 137 mænd gennem 15 år.
Forskningsstudiet viser, at sædkvaliteten falder over tid hos mænd med i forvejen stærkt nedsat sædkvalitet. Nedsat sædkvalitet er med andre ord et udbredt problem hos danske mænd – og udviklingen ser ud til at fortsætte.
Det kræver meget af en sædcelle at møde ægget for at kunne befrugte det. Sædcellerne skydes ofte afsted med 16 km/t, hvorefter de svømmer ved hjælp af deres hale. De fleste befrugtninger foregår i æggelederen, så sædcellerne skal først svømme fra skeden op gennem livmoderhalsen og videre gennem livmoderen for at komme til æggelederen.
De hurtigste sædceller er 45 minutter om at svømme turen og æggets væg bliver hærdet, når den første sædcelle er trængt ind i ægget. En udløsning indeholder som regel 50 til 150 millioner sædceller, men det er ofte færre end 200 sædceller, som er i stand til at nå frem til ægget. Det er afgørende, at sædcellerne har gode “svømme-egenskaber” for, at en naturlig befrugtning kan lade sig gøre.
Ægget kan befrugtes i 12 til 24 timer pr. cyklus. De bedste sædceller kan overleve 3 til 5 dage i livmoderen og befrugtningen foregår derfor lettest, hvis parret har samleje i dagene eller timerne op til ægløsningen.
PERSONLIG OPLEVELSE
Mange tusinde par har svært ved at få børn. Nogle par har brug for mere hjælp end andre. Således har Sarah H. M. fået børn ved hjælp af to forskellige metoder og hun er ikke i tvivl om, at hun foretrækker befrugtning, graviditet og fødsel på den mest naturlige måde.
Hendes første befrugtning foregik ved en mikroinsemination (ICSI). Det er en behandling, hvor kvinden får ekstra hormoner, som stimulerer æggestokken til at danne flere modne æg på én gang i stedet for blot et æg ad gangen.
En enkelt sædcelle sættes ind i hvert æg og de befrugtede æg bliver dyrket i en inkubator (rugekasse). Efter 2 til 5 dage bliver 1 eller 2 æg lagt op i livmoderen, og kvinden får progesteron (hormon) i cirka 14 dage for at fastholde graviditeten.
Sarahs fødsel blev sat i gang, da den var gået over tid. Det endte med et kejsersnit. Den første befrugtning og fødsel blev nøje styret af sygehuset, og Sarah H. M. ville derfor gerne prøve en anden behandling ved næste befrugtning.
3-DOBLING
Hun ville have en mere naturlig graviditet og fødsel. Parret talte med en gynækolog, der foreslog, at manden skulle tage kosttilskuddet Punalpin.
Produktet er plantebaseret og indeholder en kombination af stoffer med gavnlig effekt på sædkvalitet og kroppens oxidative balance. Sarahs mand tog kosttilskuddet og i løbet af nogle måneder fik han 3-doblet antallet af bevægelige sædceller. Sarah blev behandlet med klomifentabletter til at stimulere dannelsen af flere æg på én gang.
Befrugtningen foregik ved insemination (IUI-H), hvor sæden oprenses og derefter placeres i toppen af livmoderen, så sædcellerne ikke skal svømme så langt. Graviditetschancen er 12% til 15%. Det lykkedes i første forsøg, hvor graviditeten samtidig blev understøttet af progesteron. Forinden havde de forsøgt fem gange uden progesteron.
FORSTYRRENDE STOFFER
Det er svært at pege på, hvorfor nedsat sædkvalitet er blevet så udbredt et problem blandt danske mænd. Overlæge Niels Jørgensen mener, at hormonforstyrrende stoffer har indflydelse på sædkvaliteten. De hormonforstyrrende stoffer kan indgå i gulve, vægmaling, møbeltekstiler, fødevarernes emballage, solcreme, ansigtscreme, parfume, dåsemad, sprøjtemidler, teflonpander, pizzabakker og mikroovnspopcorn m.m.
”Der findes flere end 800 hormonforstyrrende stoffer,” forklarer Hanne Frederiksen, der er seniorforsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion. Det er muligt at undgå nogle hormonforstyrrende stoffer ved at vælge økologiske fødevarer og svanemærkede produkter i hverdagen.
OXIDATIVT STRESS
Overlæge og professor Jens Fedder fra Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital påpeger, at livsstil kan tænkes at påvirke sædkvaliteten. Gennem flere år er der blevet forsket i sammenhængen mellem DNA-kvalitet, fertilitet og sædceller, men resultaterne er endnu ikke entydige.
American Center for Reproductive Medicine er i gang med at kortlægge, hvordan oxidativt stress påvirker sædcellerne og deres bevægelighed.
Oxidativt stress opstår, når niveauet af frie radikaler overstiger niveauet af antioxidanter i kroppen. De frie radikaler bliver dannet under energiomsætningen i kroppens celler, og de er nødvendige i immunsystemet, men de skader også cellemembraner og DNA m.m.
De frie radikaler er ustabile og vil forsøge at indgå i reaktioner med andre stoffer for at blive stabile. Antioxidanterne kan gøre de frie radikaler stabile. Rygning, stråling, forurening og tungmetaller har negativ indflydelse på kroppens oxidative balance.
PLANTEBASERET
Jens Fedder har ledet et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret klinisk studie på Horsens Regionshospital, hvor det blev undersøgt, om plantebaserede antioxidanter har ind- virkning på sædkvaliteten. Det kliniske studie skulle belyse virkningen af kosttilskuddet Punalpin, som blandt andet indeholder garvestoffer, punicalaginer, fra granatæble og acetoxychavicol acetat (ACA) fra galangarod.
Kosttilskuddet og nedbrydningsrodukterne fungerer som antioxidanter ved neutralisering af de frie radikaler og aktivering af enzymer, som fungerer som antioxidanter.
Den direkte antioxidantmekanisme virker med det samme, men den har en begrænset langtidseffekt. Aktiveringen af enzymerne kan ofte først spores efter en uge. De holder til gengæld længere. Begge antioxidantmekanismer er nødvendige for et effektivt antioxidantforsvar.
GRANATÆBLE
Det kliniske studie viser, at mændene med nedsat sædkvalitet gennemsnitligt opnår 62% flere bevægelige sædceller efter tre måneders behandling. De gik gennemsnitligt fra at have 23,4 millioner bevægelige sædceller til at have 37,8 millioner bevægelige sædceller pr. udløsning.
Den daglige dosis aktive plantestoffer svarede til cirka 750 milliliter granatæblesaft af god kvalitet og cirka ét gram frisk galangarod. Jens Fedder mener, at det især er mænd med oxidativt stress, der opnår en positiv virkning af antioxidanterne. Resultatet tyder på, at mændene og deres partnere kan nøjes med en mindre intensiv fertilitetsbehandling, når manden først har gennemgået et forløb med Punalpin.
Det tager cirka 10 uger at danne nye sædceller, så der skal påregnes mindst 3 måneders kosttilskud, før den gavnlige effekt slår igennem.
”Nedsat sædkvalitet på grund af oxidativt stress viser en generel sundhedsrisiko,” påpeger overlæge og professor Peter Humaidan fra Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive.
Der er tidligere blevet fundet en sammenhæng mellem oxidativt stress og åreforkalkning, diabetes og Alzheimers m.m.
ANTIOXIDANTER I HVERDAGEN
Der findes flere kilder til antioxidanter for eksempel grøntsager, frugter, bær, nødder, bælgfrugter, krydderurter og fisk. C-vitamin, E-vitamin, B2-vitamin, B6-vitamin, selen, zink, kobber og mangan er antioxidanter. Et alsidigt indtag af antioxidantkilder sikrer, at flere forskellige antioxidantmekanismer kommer i spil – til gavn for kroppens oxidative status og sædkvaliteten.
Kilde: https://www.facebook.com/magasinetsundhed/posts/2870668909642280/
Hvornår går sædtallene og mænds fertilitet i nul? Effekten af mobiltelefoni på sædkvaliteten
For nylig henviste ass. professor Olle Johansson til Shanna Swan, miljø- og reproduktionsepidemiolog ved Icahn. School of Medicine ved Mount Sinai i New York. Swan havde bl.a. påpeget, at den forestående fertilitetskrise udgør en global trussel, der kan sammenlignes med klimakrisens.
Udgangspunktet var en undersøgelse, som Swan var medforfatter til i 2017. (*) Her fandt man, at sædtallet i vesten var faldet med 59% mellem 1973 og 2011, hvilket skabte overskrifter globalt.
*) https://academic.oup.com/humupd/article/23/6/646/4035689
Efter nuværende fremskrivninger kan sædtallet sættes til at gå nul i 2045. Shanna Swan medregnede ikke den gang eller i dag effekterne af den elektromagnetiske strålings påvirkning af sædkvaliteten. Derved bliver årstallet 2045 optimistisk sat. EMF og sædkvalitet Når sædceller udsættes for mobiltelefon- og Wi-Fi signaler finder forskningen nedsat sædantal, nedsat bevægelighed, nedsat levedygtighed og andre funktionsfejl men også DNA-beskadigelse samt alvorlige virkninger på fertilitet. Herudover kan elektromagnetisk stråling øge oxidativt stress i cellerne og føre til forøgelse af proinflammatoriske cytokiner og lavere kapacitet til at reparere genotoksisk DNA enkelt- og dobbeltstrengsbrud.
Ikke alle undersøgelserne er dog entydige, men generelt hersker der ikke tvivl om at elektromagnetisk stråling påvirker sædkvaliteten negativt.
Foreløbige tendenser i antal sædceller: en systematisk gennemgang og metaregressionsanalyse
Hagai Levine, Niels Jørgensen, Anderson Martino-Andrade, Jaime Mendiola, Dan Weksler-Derri, Irina Mindlis, Rachel Pinotti, Shanna H Swan.
Human Reproduction Update, Volume 23, Issue 6, November-December 2017.
Konklusion:
“I denne omfattende metaanalyse tæller sædceller, uanset om de måles ved SC eller TSC, signifikant blandt mænd fra Nordamerika, Europa og Australien i løbet af 1973–2011 med et fald på 50-60% blandt mænd, der ikke er valgt af fertilitet uden bevis for en ‘ udjævning ‘i de senere år. Disse fund tyder stærkt på et signifikant fald i reproduktiv sundhed hos mænd, hvilket har alvorlige følger ud over fertilitetsproblemer. Der er presserende behov for forskning i årsager og konsekvenser af dette fald.“
KIlder:
https://academic.oup.com/humupd/article/23/6/646/4035689
https://ing.dk/artikel/saedkvaliteten-hos-vestlige-maend-halveret-paa-40-aar-202298
Mandlig infertilitet truer ‘menneskehedens fremtid’ lyder det fra Shanna Swan, Ph.D., forfatter til “Count Down”.
Swan siger, at hormonforstyrrende kemikalier forårsager nedsat sædtal, kaster testosteronniveauer og stigende niveauer af erektil dysfunktion.
Sædtællingen i gennemsnitlige vestlige lande var faldet med 59% mellem 1973 og 2011. Senere er effekten af elektromagnetisk stråling kommet til hvilet ikke indgår i Swans studier.
Den primære synder ifølge Swan er de hormonforstyrrende stoffer kendt som phthalater, som efterligner kroppens hormoner. Phthalater er syntetiske kemikalier, der bruges til at gøre plast mere fleksibel og sværere at bryde. Kemikalierne er overalt: plast, shampoo, kosmetik, møbler, flammehæmmere, produkter til personlig pleje, pesticider, konserves og endda kvitteringer.
https://childrenshealthdefense.org/defender/male-infertility-threatening-future-human-race/
Sædcellerne forsvinder på verdensplan – hvad er årsagen?
En ny undersøgelse af Levine et al. (2022) påviser den accelererende tilbagegang i antallet af sædceller i det 21. århundrede. Undersøgelsen blev offentliggjort den 15. november 2022 i det førende tidsskrift “Humane Reproduction Update”. Det fremgår her, at mellem 1973 og 2018 faldt den gennemsnitlige sædkoncentration med mere end 51 procent, fra 101,2 millioner til 49 millioner sædceller pr. milliliter sædvæske, tallet må formodes at forsætte med at falde.
Læs hele artiklen her:
https://nejtil5g.dk/saedcellerne-forsvinder-paa-verdensplan-hvad-er-aarsagen/
Forskningen
Ny koreansk forskning: Sammenhæng mellem mobiltelefoni og nedsat fertiliteten. Bær aldrig din mobiltelefon i bukselommen!
En ny koreansk undersøgelse bekræfter sammenhængen mellem brugen af mobiltelefoner og nedsat fertiliteten. Forskerne fandt et fald i kvaliteten af sædceller hos mænd:
Smartphones forringer sædkvaliteten ved at reducere deres motilitet, levedygtighed og koncentration. Langvarig brug af mobiltelefon er en faktor, der skal betragtes som en årsag til nedsat sædkvalitet.
Meta-analysen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Research efter en peer-reviewed publikation. (1)
Fra Pressemeddelelsen, der blev offentliggjort i EurekAlert! den 24. januar 2022: (2)
Meta-analysen fra 2011
Ifølge en meta-analyse fra 2011 indikerer data fra tidligere undersøgelser, at RF-EMW’er udsendt af mobiltelefoner forringer sædkvaliteten ved at reducere deres motilitet, levedygtighed og koncentration. Denne metaanalyse havde dog et par begrænsninger, da den havde lave mængder af in vivo-data og betragtede mobiltelefonmodeller, der nu er forældede.
Den nye undersøgelse
I et forsøg på at bringe mere ajourførte resultater frem, gennemførte et team af forskere ledet af adjunkt Yun Hak Kim fra Pusan National University, Korea, en ny metaanalyse af mobiltelefoners potentielle virkninger på sædkvaliteten. De screenede 435 undersøgelser og optegnelser offentliggjort mellem 2012 og 2021 og fandt 18 – der dækkede i alt 4280 prøver – som var egnede til de statistiske analyser. Deres papir blev gjort tilgængeligt online den 30. juli 2021 og blev offentliggjort i bind 202 af Environmental Research i november 2021.
Samlet set indikerer resultaterne, at mobiltelefonbrug faktisk er forbundet med nedsat sædmotilitet, levedygtighed og koncentration.
Resultaterne er mere raffinerede end dem fra den tidligere meta-analyse takket være en bedre undergruppeanalyse af dataene. Et andet vigtigt aspekt, som forskerne undersøgte, var, om højere eksponeringstid for mobiltelefoner var korreleret til lavere sædkvalitet. De fandt dog, at faldet i sædkvalitet ikke var signifikant relateret til eksponeringstiden – blot til eksponeringen for selve mobiltelefonen. I betragtning af, at resultaterne var konsistente på tværs af både in vivo og in vitro (dyrkede sperm) data, advarede Dr. Kim:
“Mandlige mobiltelefonbrugere bør stræbe efter at reducere mobiltelefonbrug for at beskytte deres sædkvalitet.”
Det er på høje tid
Når vi ved, at antallet af brugere af mobiltelefoner højst sandsynligt vil stige i fremtiden, er det på høje tid, vi begynder at overveje eksponeringen for RF-EMW som en af de underliggende faktorer, der forårsager en reduktion i sædkvaliteten blandt den mandlige befolkning. Med den hastighed teknologier udvikler sig, bemærkede Dr. Kim, at “yderligere undersøgelser vil være nødvendige for at bestemme effekten af eksponering for EMW’er udsendt fra nye mobiltelefonmodeller i det nuværende digitale miljø.”
Bundlinjen er, at hvis du er bekymret for din fertilitet (og potentielt andre aspekter af dit helbred), vil det være en god idé at begrænse dit daglige mobiltelefonbrug.
Kilder:
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935121010781?via%3Dihub
2) https://www.eurekalert.org/news-releases/941005
Se mere her:
Læg ikke længere din mobiltelefon i lommen:
https://www.phonegatealert.org/en/dont-put-your-cell-phone-in-your-pocket-anymore
Liste over mobiltelefoner med ikke-kompatible SAR værdier, der er fjernet eller opdateret i Frankrig:
https://www.phonegatealert.org/en/list-of-mobile-phones-with-non-compliant-sars-removed-or-updated-in-france Om grænseværdier og mobiltelefoner:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/graensevaerdier-og-mobiltelefoner/
Joel M. Moskowitz har samlet den nyeste viden vedr. effekten af mobiltelefoni på den mandlige fertilitet offentliggjort den 13. august 2021.
De 3 nyeste forskningsartikler med uddybet resume, 12 review artikler samt 53 nyere undersøgelser kan findes her: https://www.saferemr.com/2015/09/effect-of-mobile-phones-on-sperm.html
De 3 nyeste forskningsartikler
Virkninger af mobiltelefon radiofrekvensstråling på sædkvaliteten.
Romualdo Sciorio, Luca Tramontano, Sandro C Esteves. Zygote. 2021 13.1.-10. august. doi: 10.1017/S096719942100037X
”Fremtidige perspektiver og konklusioner: De hurtige teknologiske fremskridt inden for personlige computere og kommunikationsenheder kan udgøre en risiko for menneskers sundhed. Mobiltelefonenheder udsender radiofrekvente elektromagnetiske bølger, der synes at påvirke mandlig reproduktiv sundhed og andre kropsfunktioner (McClelland 3rd og Jaboin, 2018; Sage og Burgio, 2018; Wall et al., 2019). Selvom de nuværende data ikke er entydige, virker det sikkert at tænke i, at mobiltelefoneksponering kan bidrage til subfertilitet. Imidlertid vedrører de eksisterende beviser primært negative virkninger på sædmotilitet (evnen til at bevæge sig) og morfologi, som er begrænsede endepunkter for evaluering af det mandlige fertilitetspotentiale.
De nøjagtige mekanismer for, hvordan RF-EMR kan påvirke testiklerne, epididymis og sædceller er endnu ikke blevet fuldt ud forstået.
Yderligere undersøgelser er berettigede, især prospektive undersøgelser, der vurderer sædfunktionelle markører, såsom sæd -DNA -integritet og OS, hos fertile og subfertile mænd. Lige så vigtigt vil det være at analysere, om den nedsatte sædkvalitet, der er forbundet med mobiltelefoneksponering, fører til nedsatte graviditetschancer. Virkningerne af korttids- og langvarig eksponering og energiintensitet bør også undersøges mere detaljeret under hensyntagen til relevante andre faktorer. Først da vil videnskabelige samfund og tilsynsorganer kunne give brugerne gennemsigtige oplysninger om risici og vejledning til korrekt brug.”
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34384508/
Virkninger af brugen af mobiltelefoner på sædkvaliteten – Intet tidsafhængigt forhold til brug: En systematisk gennemgang og opdateret metaanalyse.
Sungjoon Kim, Donghyun Han, Jiwoo Ryu, Kihun Kim, Yun Hak Kim. Environ Res. 2021 Jul 29;111784. doi: 10.1016/j.envres.2021.111784.
Resultater:
Vi evaluerede 18 undersøgelser, der omfattede 4280 prøver. Eksponering for mobiltelefoner er forbundet med nedsat sædmotilitet, levedygtighed og koncentration. Faldet i sædkvalitet efter RF-EMW-eksponering var ikke signifikant, selv når mobiltelefonforbruget steg. Dette fund var konsistent på tværs af eksperimentelle in vitro- og observationelle in vivo -undersøgelser. Diskussion: Akkumulerede data fra in vivo -undersøgelser viser, at mobiltelefonforbrug er skadeligt for sædkvaliteten. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme effekten af eksponeringen for EMW’er fra nye mobiltelefonmodeller, der bruges i det nuværende digitale miljø.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34333014/
Mandlig mobiltelefoneksponering, befrugtning og sædkvalitet: resultater fra to kohorteundersøgelser før konception
E E Hatch, S K Willis, A K Wesselink, E M Mikkelsen, M L Eisenberg, G J Sommer, H T Sørensen, K J Rothman, L A Wise. Hum Reprod. 2021 Apr 20;36(5):1395-1404. doi: 10.1093/humrep/deab001.
Resumé:
“Samlet set fandt vi nogen sammenhæng mellem at bære en mobiltelefon i den forreste bukselomme og mandlig frugtbarhed, men blandt slankere mænd (BMI <25 kg/ m2), der transporterer en mobiltelefon i den forreste bukser lomme var forbundet med lavere fecundability (evnen til graviditet).”
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33564831/
De 12 peer review artikler
Aktuelle fremskridt med hensyn til mobiltelefonstrålingens indvirkning på sædkvaliteten: en ajourført systematisk gennemgang og metaanalyse af undersøgelser af mennesker og dyr. Gang Yu, Zhiming Bai, Song Chao, Qing Cheng, Gang Wang, Zeping Tang, Sixing Yang. Environmental Pollution. Published online: 30 March 2021. https://doi.org/10.1016/j.envpol.2021.116952
Sammenhæng mellem reproduktiv sundhed og ikke-ioniserende strålingseksponering. Biology and Medicine. Published online: 20 Jan 2021. DOI: 10.1080/15368378.2021.1874973. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15368378.2021.1874973?src=&journalCode=iebm20
Påvirker brugen af mobiltelefon mandlig fertilitet? Chidiebere Emmanuel Okechukwu. J Hum Reprod Sci. Jul-Sep 2020;13(3):174-183. doi: 10.4103/jhrs.JHRS_126_19.
Open access paper: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7727890/
Negative virkninger af Wi-Fi-stråling på mandlig reproduktive system: En systematisk gennemgang. Jaffar FHF, Osman K, Ismail NH, Chin KY, Ibrahim SF. Tohoku J Exp Med. 2019;248(3): 169-179. doi: 10.1620/tjem.248.169. (Note: Smartphones emit Wi-Fi, Bluetooth and various types of cellular radiation.)
Open access paper: https://www.jstage.jst.go.jp/article/tjem/248/3/248_169/_article
Stråling og mandlig fertilitet. Kesari KK, Agarwal A, Henkel R. Reprod Biol Endocrinol. 2018 Dec 9;16(1):118. doi: 10.1186/s12958-018-0431-1.
Open access paper: https://rbej.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12958-018-0431-1
Mandlige reproduktionstoksiske stoffer: Elektromagnetisk stråling og varme. Ford-Glanton BS, Melendez DA. Reference Module in Biomedical Sciences, 2018. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780128012383645361
De genomiske virkninger af mobiltelefon eksponering på det reproduktive system. Yahyazadeh A, Deniz OG, Kaplan AA, Altun G, Yurt KK, Davis D. Environ Res. 2018 Nov;167:684-693. doi: 10.1016/j.envres.2018.05.017. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29884549
Virkninger af mobiltelefon eksponering på metabolomics i mandlige og kvindelige reproduktive systemer. Altun G, Deniz OG, Yurt KK, Davis D, Kaplan S. Environ Res. 2018 Nov;167:700-707. doi: 10.1016/j.envres.2018.02.031. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29884548
Proteomic virkninger af elektromagnetiske felter på det mandlige reproduktive system. Sepehrimanesh, M. & Davis, D.L. Comp Clin Pathol. 26(2):309-313. 2017. doi:10.1007/s00580-016-2342-x. https://link.springer.com/article/10.1007/s00580-016-2342-x
Virkningerne af radiofrekvens elektromagnetisk stråling på sædfunktionen. Houston B, Nixon B, King BV, De Iuliis G, Aitken RJ. Reproduction. 2016 Dec;152(6):R263-R276.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27601711
Effekten af mobiltelefoner på sædkvalitet: En systematisk gennemgang og meta-analyse. Adams JA, Galloway TS, Mondal D, Esteves SC, Mathews F. Environ Int. 2014 Sep;70:106-12. doi: 10.1016/j.envint.2014.04.015.
Open access paper: http://bit.ly/cellphonespermdamage
Sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og sædkvalitet: en systemisk gennemgang og metaanalyse. Liu K, Li Y, Zhang G, Liu J, Cao J, Ao L, Zhang S. Andrology. 2014 Jul;2(4):491-501. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24700791
Mobiltelefoni og mænds sædkvalitet: En forskningsrapport fra 2012
The use of FDTD in establishing in vitro experimentation conditions representative of lifelike cell phone radiation on the spermatozoa
Rand Mouradi, Nisarg Desai, Ahmet Erdemir, and Ashok Agarwal. Januar 2012, Health physics 102(1):54-62
Abstrakt:
“Nylige undersøgelser har vist, at udsættelse af humane sædprøver for mobiltelefonstråling fører til et signifikant fald i sædparametre. I dagligdagen opbevares en mobiltelefon normalt i nærheden af lysken, f.eks. I en bukselomme, adskilt fra testiklerne ved flere lag væv. Formålet med denne undersøgelse var at beregne afstanden mellem mobiltelefon og sædprøve for at oprette et in vitro-eksperiment, der kan efterligne virkelige livsforhold (mobiltelefon i bukselommen adskilt af flere vævslag). Af denne grund blev en beregningsmodel af skrotvæv designet ved at overveje disse adskillende lag, hvis resultater blev brugt i en række simuleringer ved hjælp af metoden Finite Difference Time Domain (FDTD). For at give en ækvivalent effekt af flere vævslag viste disse resultater, at afstanden mellem en mobiltelefon og sædprøve skulle være 0,8 cm til 1,8 cm større end den forventede afstand mellem en mobiltelefon og testiklerne.”
Uddrag af konklusionen:
“I den nuværende undersøgelse blev forholdet mellem en in vitro eksperimentel opsætning og forholdene i det virkelige liv etableret, hvor mænd fører mobiltelefonsamtaler via et øretelefon med håndsættet båret nær testikelområdet. Samlet set viste undersøgelsen, at de elektromagnetiske signaler, der udsendes af en mobiltelefon, kan trænge igennem testikelvævet og nå sædcellerne indeholdt i de seminære tubuli inde i testiklerne, når mobiltelefonen placeres i nærheden under et opkald.“
http://www.clevelandclinic.org/reproductiveresearchcenter/docs/publications/430_Mouradi_R_et_al_The_use_of_FDTD_in_establishing_in_vitro_experimentation_conditions.pdf
Mitokondriers rolle i den oxidative stress induceret af elektromagnetiske felter: Fokus på reproduktive systemer
Silvano Junior Santini, Valeria Cordone, Stefano Falone, Mahmut Mijit, Carla Tatone, Fernanda Amicarelli and Giovanna Di Emidio. November 2018.
Fra Abstract:
“Selvom vi rapporterede modstridende data på grund af manglende ensartethed i de eksperimentelle design, antyder et voksende bevismateriale, at EMF-eksponering under spermatogenese inducerer øget ROS-produktion i forbindelse med nedsat ROS-rensningsaktivitet (ROS = reaktive iltarter). Talrige undersøgelser afslørede de skadelige virkninger af EMF’er fra mobiltelefoner, bærbare computere og andre elektriske apparater på sædkvaliteten og giver bevis for omfattende elektronlækage fra den mitokondriske elektrontransportkæde som den vigtigste årsag til EMF-skader. I kvindelige reproduktionssystemer rapporteres også bidraget fra oxidativ stress til EMF-inducerede skader og beviset for mitokondrisk oprindelse af ROS-overproduktion. Afslutningsvis ser mitokondrier ud til at spille en vigtig rolle som kilde til ROS i både mandlige og kvindelige reproduktionssystemer under EMF-eksponering. Fremtidige og mere standardiserede studier er nødvendige for en bedre forståelse af molekylære mekanismer, der ligger til grund for EMF’s potentielle udfordring for vores reproduktive system for at forbedre de forebyggende strategier.”
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6250044/
Sædskader blev fundet i 21 af 27 undersøgelser gennemgået i dette studie fra 2016:
The effects of radiofrequency electromagnetic radiation on sperm function
B J Houston, B Nixon, B V King, G N De Iuliis and R J Aitken, september 2016
Abstrakt
Brug af mobiltelefoner er blevet en integreret del af vores liv. Imidlertid er virkningerne af den radiofrekvente elektromagnetiske stråling (RF-EMR), der udsendes af disse enheder, på biologiske systemer og specifikt reproduktionssystemerne i øjeblikket under aktiv debat. En grundlæggende hindring for den aktuelle debat er, at der ikke er nogen klar mekanisme for, hvordan sådan ikke-ioniserende stråling påvirker biologiske systemer. Derfor undersøgte vi de dokumenterede virkninger af RF-EMR på det mandlige reproduktive system og overvejede eventuelle almindelige observationer, der kunne give indsigt i en potentiel mekanisme. Blandt i alt 27 undersøgelser, der undersøgte effekterne af RF-EMR på det mandlige reproduktive system, blev der rapporteret om negative konsekvenser af eksponering i 21. Inden for disse 21 studier rapporterede 11 af de 15, der undersøgte sædmotilitet signifikante fald, 7 af 7, der blev målt produktionen af reaktive iltarter (ROS) dokumenterede forhøjede niveauer og 4 af 5 undersøgelser, der blev undersøgt for DNA-skade, fremhævede øget skade på grund af RF-EMR-eksponering. Associeret med dette reducerede RF-EMR-behandling antioxidantniveauerne i 6 af 6 studier, der diskuterede dette fænomen, mens konsekvenserne af RF-EMR med succes blev forbedret med tilskuddet af antioxidanter i alle 3 undersøgelser, der udførte disse eksperimenter. I lyset af dette overvejer vi en totrinsmekanisme, hvorved RF-EMR er i stand til at inducere mitokondrie dysfunktion, der fører til forhøjet ROS-produktion. Et fortsat fokus på forskning, der sigter mod at kaste lys over de biologiske virkninger af RF-EMR, giver os mulighed for at teste og vurdere denne foreslåede mekanisme i en række forskellige celletyper.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27601711/
DNA skader i sædceller
Sperm -DNA -skader og dens indvirkning på mandlig reproduktiv sundhed: en kritisk gennemgang for klinikere, reproduktive fagfolk og forskere.
1. Maj 2019.
“DNA-beskadigelse af sæd er den vigtigste molekylære årsag til mandlig infertilitet, hvilket har en negativ indvirkning på reproduktive resultater hos par. DNA-beskadigelse af sæd stammer enten fra produktion/modning eller transport af sædceller gennem de mandlige kønsorganer.”
Tilsyneladende normale sædceller med alvorlige DNA skader
En undersøgelse (1), som det danske sædlaboratorium SPZ Lab har lavet blandt 5.576 patienter hos fem fertilitetsklinikker i Irland og Tyskland, viser, at op mod hvert andet ufrivilligt barnløse par har manden sædceller, der ser helt normale ud, men som alligevel har alvorlige dna-skader, der forhindrer graviditet.
Når det lykkes en dna-skadet sædcelle at befrugte et æg, mistænkes den for at være årsagen til, at stadig flere børn fødes med mentale problemer som adhd eller senere udvikler skizofreni. Sammenhængen er dog stadig i høj grad til diskussion blandt forskere. (2)
Kilder:
1) https://www.spzlab.dk/wp-content/uploads/2019/08/VL1-PDF-ESHRE-2013.pdf
2) https://www.bt.dk/sundhed/tema-ny-forklaring-paa-barnloeshed-dna-fejl-i-saed-kan-vaere-aarsagen-hos-hvert
REFLEX-studiet
Frans Adlkofer publicerede, sammen med en stor gruppe europæiske forskere, i 2004 REFLEX-studiet, som for 20 mio. kr. i EU-regi slog fast, at strålingen fra en mobiltelefon skader DNA ved lavere strålingsniveauer, end mobiltelefoner opererer med.
EU REFLEX studiet: Risk evaluation of potential environmental hazards from low energy electromagnetic field (emf) exposure using sensitive in vitro methods( reflex).
Kilder:
https://cordis.europa.eu/project/id/QLK4-CT-1999-01574
https://itis.swiss/assets/Downloads/Papers-Reports/Reports/REFLEXFinal-Report171104.pdf
Læs mere her:
