Skal du kunne sagsøges for “falske og vildledende” opslag på SoMe
Illustration: Reclaim the Net.
Den canadiske regering har udarbejdet en plan for at individuelle borgere skal kunne tages i retten ud fra, hvad de lægger op online på Facebook, Twitter, LinkedIn og andre sociale medier, når der er mistanke om spredning af “falske og vildledende oplysninger”.
Det 35-siders notat fra Industriministeriet, hvor det meste var streget over, før offentligheden fik det at se det, forklarer dog ikke, hvilke handlinger de føderale advokater ville tage:
“Denne strategi søger at opretholde integriteten af og offentlighedens tillid til oplysninger fra regeringen.”
Gennemgangen af det canadiske notat er lånt fra en artikel fra Reclaim the Net den 7. juli 2026.
Det lykkedes Blacklock’s Reporter at få adgang til notatet, som er dateret 31. marts 2026 og har titlen “Misinformation And Disinformation Strategy”. Notatet overvejer de mulige “retslige skridt” mod personer, der poster det, regeringen kalder “falsk og vildledende information” på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Notatet er udarbejdet af ‘Innovation, Videnskab og Økonomisk Udvikling Canada’, kendt som ISED, under Mélanie Joly. Hun har været industriminister og minister med ansvar for Canadas økonomiske udvikling i Quebec-regionerne siden maj 2025. Som medlem af Liberal Party har hun været medlem af parlamentet (MP) siden 2015. Mélanie Joly er en del af Young Global Leader under World Economic Forum.
Hvilke slags retssager er der tale om?
Redigeringerne af notatet skjuler hvilke restsager, der konkret er tale om. Det, som har overlevet det sorte blæk, er logikken. “Denne strategi søger at opretholde integriteten af og offentlighedens tillid til informationer fra regeringen,” fremgår det af notatet. Ministeriet udnævner sig selv som vogter af sit eget omdømme, med retssager som et tilgængeligt redskab.
Det er ISED selv, der skal vurdere, om et opslag er “faktuelt forkert, vildledende eller ude af kontekst”. Den samme afdeling, der ikke kan lide et opslag, skal afgøre, om opslaget er sandt. Ingen domstol skal først træffe en afgørelse, og ingen uafhængig reviewer skal kontrollere arbejdet. Regeringen udformer definitionen af misinformation og håndhæver den derefter mod de mennesker, den selv definerer.
Notatet beskriver enhver straf som “proportional og underlagt godkendelse på øverste niveau.” En formulering der ikke beroliger nogen. Proportionen udmåles af de samme embedsmænd, der fremsætter klagen, og godkendelse på højt niveau betyder, at en leder underskriver, ikke en dommer.
Myndighederne ser allerede med
Ledere “overvåger allerede afdelingens officielle sociale mediekanaler samt medier dagligt for kommentarer og gentagne unøjagtigheder”, står der i notatet. Strategien vil flytte overvågningen fra reaktion til “forebyggelse og tidlig opdagelse” og dermed fange uønsket tale tidligt.
Den afskrækkende effekt skriver sig selv. En borger, der kender en føderal afdeling, læser indlæg, vurderer dem for nøjagtighed samt risikerer en retssag, tænker sig om to gange, før vedkommende slår noget op. Truslen gør det arbejde, en retssal aldrig behøver at gøre.
Regeringens egne filer indrømmer problemet. Deres undersøgelser viste, at canadierne føler sig i stand til selv at opdage falske nyheder og ikke ønsker, at Ottawa “erklærer, hvad der er sandt eller ej.” Notatet indrømmer, at det at besvare misinformation kan forstærke den, og at det at gå efter enkeltpersoner risikerer “yderligere modreaktion”. Departementet forstod, at offentligheden ville protestere, og udarbejdede alligevel et forslag til planen.
Man lover et og gør noget andet
Sammenlign melodien fra for fire år siden, hvor den samme liberale regering erklærede, at “de rettigheder og friheder, som individer har offline, også skal beskyttes online.” Det løfte lyder anderledes end et notat om at sagsøge folk for deres opslag.
Ottawa har ikke forklaret, hvordan overvågningen skal foregå, hvor ofte der vil blive ført retssager, eller hvad et opslag skal indeholde for at komme på afdelingens radar. Notatet sætter ingen grænser. Der nævnes ingen ekstern kontrol. Det giver et føderalt ministerium frihed til at bestemme, hvilke borgere der taler falsk, og hvad omkostningen skal være.
En regering, der er sikker på sine fakta, besvarer udsagn med mere udsagn. Denne regering udarbejdede en plan for at besvare udsagn med advokater.
Læs mere her:
