Demokrati under nedkøling – en analyse af ytringsfrihedens tilstand
Illustration: Forsiden af Amnesty International Denmark’s undersøgelse
Næsten halvdelen af alle adspurgte i en ny undersøgelse fra Amnesty International Danmark siger, at de er bekymrede for, at det kan have personlige konsekvenser, hvis de kritiserer myndighederne offentligt. Blandt de 18-35-årige er bekymringen størst.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Verian for Amnesty’s danske afdeling, og de adspurgte er også blevet bedt om at vurdere om deres adgang til at ytre sig.
Undersøgelsen viser, at folk i relativt høj grad føler sig frie til at debattere myndigheder, politikere og medier i den offentlige debat, men når det kommer til at konsekvensberegne en direkte kritik og i eget navn, så stiger bekymringen. Dermed er den såkaldte chilling effect på det nærmeste dokumenteret.
Undersøgelsen, foretaget af analyseinstituttet Verian for Amnesty International Danmark, blev offentliggjort den 6. februar 2026. Hele analysen kan downloades HER.
Uddrag fra undersøgelsen:
Indledning
Ytringsfriheden er truet. Op mod halvdelen af borgerne i Danmark er bekymret for, at det kan få personlige konsekvenser for dem, hvis de kritiserer myndighederne offentligt. (…)
Hvis borgerne ikke tør bruge deres ytringsfrihed til at udfordre magthaverne af frygt for personlige konsekvenser, er ytringsfriheden reelt krænket, og derfor opfordrer Amnesty International Danmark både magthavere, medier samt civilsamfundet til at sætte fokus på, hvordan vi kan vende udviklingen. Målet skal være, at flere tør bruge deres demokratiske rettigheder og udøve magtkritik uden frygt for repressalier.
Som menneskerettighedsorganisation er vi optaget af, hvordan forskellige mekanismer kan føre til en afkølende effekt på vores rettigheder. Den såkaldte chilling effect.
Vi er særligt optaget af, at man skal kunne kritisere myndigheder, forsamle sig frit, nyde religionsfriheden, ikke blive overvåget bredt og unødigt, og vi kan lige nu se forskellige tendenser, der kan lægge et pres på netop disse rettigheder.
Vi ved ikke præcist, hvad der ligger bag borgernes bekymring for personlige konsekvenser ved magtkritik, men følgende aktuelle forhold kan være medvirkende:
Afsløringer om myndigheders fejl og mangler har fyldt særskilt meget i de seneste år. Både i forhold til sagsbehandling af enkeltsager i kommunerne (1), og når det kommer til afsløringer omkring efterretningstjenesternes arbejde, senest med Højesterets afgørelse i den såkaldte Samsam-sag (2).
Ligeledes har 2025 været præget af debat om den massive overvågning, som alle borgere i Danmark bliver udsat for, og om hvordan regeringen har planer om yderligere at udvide PET’s beføjelser til at kunne bruge kunstig intelligens, der kan ende i en profilering af borgerne uden forudgående, konkret mistanke. (3)
Politiet har tilmed fået adgang til at bruge ansigtsgenkendende teknologi på offentlige steder, hvilket vi i Amnesty International med sikkerhed kan sige har konsekvenser for folks frihed rundt om i verden, hvor denne teknologi anvendes i offentligheden. (4)
Vi har samtidigt set forsøg på indskrænkning af civilsamfundets råderum (5), både ved at myndigheder har villet forhindre borgere i at mødes og diskutere frit om fx udenrigspolitiske emner, og ved magthaveres mistænkeliggørelse af anerkendte NGO’ers motiver i deres arbejde samt udskamning af fredelige protester fra landets øverste politiske ledere.
Sidst men ikke mindst har vi kunnet følge med i, hvordan helt almindelige mennesker, herunder et barn på 16 år, har fået betingede og ubetingede fængselsdomme på grund af kortfattede ytringer på sociale medier. (6)
Med alt det in mente har Amnesty International Danmark spurgt ind til den oplevede ytringsfrihed i forhold til de magthavere, vi omgiver os med til dagligt.
Og det ser ikke godt ud.
Hele 41 procent af de adspurgte svarer, at de er bekymret for, at kritik af myndigheder kan føre til personlige konsekvenser mod dem selv, mens næsten en fjerdedel mener, de ”slet ikke” eller i ”lav grad” er frie til at debattere magthavere offentligt.
Baggrund
De fleste nulevende generationer i Danmark har kun oplevet at leve i frihed. Efter Anden Verdenskrig og tilblivelsen af FN og herunder FN’s menneskerettighedserklæring, har vi fået formaliserede rettigheder, kulminerende med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov 1. juli 1992.
Ytringsfriheden i Danmark er beskyttet under artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder samt i nogen grad gennem Grundloven.
Opbakningen til ytringsfriheden i Danmark er stor, og her er tradition for, at man lader selv meget upopulære ytringer få afløb gennem den offentlige debat uden særlig indskrænkning udover den såkaldte racismeparagraf i straffeloven samt bestemmelserne om injurier og bagvaskelse.
Siden angrebet på World Trade Center i 2001 har Danmark imidlertid fået yderligere indskrænkninger af ytringsfriheden, så det nu også er ulovligt ”udtrykkeligt” at ytre opbakning til konkrete angreb, som anses for at være terror, og det er tilmed blevet forbudt at skænde religiøse skrifter.
Disse indskrænkninger har Amnesty International protesteret over, fordi de er for vidtgående, uproportionale, og fordi de med deres skønsmæssige præg risikerer at skabe usikkerhed om, hvad man må, og hvad man ikke må debattere inden for lovens rammer.
Ytringsfriheden er den menneskerettighed, som borgerne i Danmark er allermest begejstrede for, og som de kender bedst til. En undersøgelse af de skandinaviske befolkningers kendskab (7) til menneskerettighederne foretaget i 2024 viste, at borgere i Danmark er dem, der ved mindst om deres
rettigheder sammenlignet med adspurgte borgere i Norge og Sverige.
Men når det kommer til ytringsfrihed, er hele 93 procent i Danmark bekendt med den, og generelt er opbakningen til menneskerettighederne overvældende stor. Samme undersøgelse viste, at borgere i Danmark er dem, der tænker mindst over deres rettigheder sammenlignet med de to øvrige befolkninger.
Det har en særskilt betydning, da undersøgelsen samtidigt påviser, at kendskabsgrad hænger sammen med opbakning.
Selvcensur
Institut for menneskerettigheder har i 2024 for første gang undersøgt (8) graden af den såkaldte chilling effect i forhold til ytringsfrihed. På trods af, at ytringsfriheden har overvældende opbakning og er beskyttet i både national og international lov, gav en stor del af de adspurgte dengang udtryk for, at de udøver selvcensur for at undgå chikane på især sociale medier. Hver tiende har også ladet være med at gå til demonstrationer af frygt for negative reaktioner.
Selvcensuren er især bundet op på, hvilke emner der bliver debatteret. Diskussioner om religion, flygtninge, udlændinge og ligestilling/diskrimination er de emner, hvor selvcensuren er mest udbredt, viste undersøgelsen.
Amnesty International Danmarks egen undersøgelse om hadtale viste ligeledes sidste år, at 64 procent af danskerne har afholdt sig fra at ytre sig på sociale medier, fordi de frygter hadtale, og i samme undersøgelse angav 80 procent, at hadtale er et alvorligt problem for samfundet. (9)
Den nye undersøgelse – De unge er mest bekymrede
Undersøgelsen er et tegn på at den nationale fortælling om høj tillid i samfundet er ved at erodere.
Ser man på tallene i undersøgelsen, kan man se, at især de 18-35-årige bekymrer sig.
Her svarer 53 procent, at de er bekymrede for personlige konsekvenser ved at kritisere myndighederne. 20 procent siger, at de ”i høj grad” er bekymrede, mens 33 procent svarer ”i nogen grad”. Kun 17 procent af de unge er ”slet ikke” bekymrede.
For alle aldersgrupper samlet svarer 22 procent, at de ”slet ikke” er bekymrede. Samtidig svarer 14 procent, at de ”i høj grad” er bekymrede, mens 27 procent svarer ”i nogen grad”.
De mindst bekymrede er folk over 60 år.
Bekymring for personlige konsekvenser
Spørgsmålet til de adspurgte lød: ”I hvilken grad er du bekymret for, at det kan have personlige konsekvenser for dig, hvis du offentligt og i eget navn kritiserer følgende aktører?”
Her svarer:
- 41 procent, at de er bekymrede for at kritisere myndigheder (14 procent i høj grad, 27 procent i nogen grad). 22 procent er slet ikke bekymrede.
- 38 procent, at de er bekymrede for at kritisere politikere (12 procent i høj grad, 26 procent i nogen grad). 23 procent er slet ikke bekymrede.
- 36 procent, at de er bekymrede for at kritisere kendte personer eller influencere (12 procent i høj grad, 24 procent i nogen grad). 24 procent er slet ikke bekymrede.
- 36 procent, at de er bekymrede for at kritisere store virksomheder (11 procent i høj grad, 25 procent i nogen grad). 23 procent er slet ikke bekymrede.
- 33 procent, at de er bekymrede for at kritisere medier (10 procent i høj grad, 23 procent i nogen grad). 26 procent er slet ikke bekymrede.
- 30 procent, at de er bekymrede for at kritisere sportsklubber- eller udøvere (8 procent i høj grad, 22 procent i nogen grad). 26 procent er slet ikke bekymrede.
De adspurgte er også blevet spurgt ind til, om de føler frihed til at kritisere offentligt.
På spørgsmålet ”I hvilken grad føler du dig fri til at debattere og kritisere følgende typer af offentlige aktører offentligt, hvis du ønsker det?” svarer:
- 72 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere myndigheder (34 procent i høj grad, 38 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 71 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere politikere (37 procent i høj grad, 34 procent i nogen grad). 8 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 65 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere kendte personer eller influencere (34 procent i høj grad, 31 procent i nogen grad). 11 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 68 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere store virksomheder (34 procent i høj grad, 34 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 73 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere medier (38 procent i høj grad, 35 procent i nogen grad). 9 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
- 62 procent, at de føler sig frie til at debattere og kritisere sportsklubber eller -udøvere (32 procent i høj grad, 30 procent i nogen grad). 11 procent svarer, at de slet ikke føler sig frie til at debattere og kritisere.
Listen er fra pressemeddelelsen.
Målingen er foretaget af analyseinstituttet Verian, som har spurgt 1.114 mennesker i perioden 2-8. december 2025.
Kilder:
1 Ankestyrelsens tilsyn på socialområdet er utilfredsstillende / Folketinget
2 Samsam-sagen blev en begmand af dimensioner til PET og FE | Information
3 PET skal have lov til at masseovervåge danskere uden mistanke
4 Ban the Scan
5 Mellem pres og potentiale.pdf
6 For 10 år siden var det tilladt. I dag slæbes folk i retten
7 Exploring human rights awareness, attitudes and perception in scandinavia
8 Ytringsfrihed-og-selvcensur_DK_juni2024.pdf
9 Amnesty_HadskaderRapport2024_Digital_FINAL.pdf
10 Retssikkerheds-analysen 2025 | Advokatsamfundet
11 Democracy Index by Country 2026
12 Ringing the Alarm Bells: Rising Authoritarian Practices and Erosion of Human Rights in the United States | Amnesty International USA
Læs mere her:
