World Economic Forums “Unge globale ledere”
Foto: Danske medlemmer af Young Global Leaders: Ida Auken, Lars Jannick Johansen, James R. Lee, Henrik Lind, Mette Lykke, Marion Poetz, Jens Martin Skibsted og Lea Wermelin. (Se mere HER)
Gennem sit Young Global Leaders-program har World Economic Forum (WEF) spillet en afgørende rolle i at forme en verdensorden, der underminerer de demokratiske principper.
I flere årtier har programmet fostret samarbejdsvillige ledere, der fungerer som WEF-agenter i regeringer verden over. Konsekvenserne er vidtrækkende og kan vise sig at være ødelæggende for menneskeheden.
I 1992 lancerede Klaus Schwab og World Economic Forum et program, der oprindeligt hed Global Leaders of Tomorrow. I 2004 blev programmet omdannet til Forum for Young Global Leaders, et 5-årigt program med indoktrinering i WEFs principper og mål, ledet af Klaus Schwab’s datter Nicole Schwab. Målet var – og er – at finde egnede fremtidige ledere til det fremvoksende globale samfund.
Læs mere om oprindelsen til WEF’s Young Global Leaders Program HER.
Programmet har siden starten omfattet mere end 3.800 personer herunder politikere og offentlige embedsmænd, kongelige, erhvervsledere, bankfolk, teknologiske innovatører, sociale iværksættere, filantroper, tænketanke, journalister, forfattere, kunstnere og andre kulturelle influencere fra hele verden, som har udmærket sig inden for deres felter, men endnu ikke er fyldt 40 år (oprindeligt 43 for at inkludere Angela Merkel og Vladimir Putin). Siden da er det vokset til et omfattende globalt netværk af dedikerede ledere med enorme ressourcer og indflydelse, hvoraf mange stadig er aktive i World Economic Forums mange fællesskaber, projekter og arbejdsgrupper, hvor de hjælper med at gennemføre dets teknokratiske planer i deres respektive nationer og felter. Pr. 2025 er der over 4.260 officielt opførte eller bekræftede deltagere siden 1993.
Netværket skaber en kraft for verdensomspændende indflydelse gennem kombinationen af individuelle færdigheder og ressourcer. Personer fra erhvervssektoren, domineres finansverdenen (banker, investeringsfirmaer, forsikring, ejendomme, fintech, børser), efterfulgt af Tech & Telecom (se under statistik).
Partnere for Global Leaders of Tomorrow i 2000 var store globale virksomheder som The Coca Cola Company, Ernst & Young, Volkswagen og BP Amoco. Disse kunne bidrage til dagsordenen ved “at spille en aktiv rolle i udviklingen og implementeringen af konceptet for GLT-projektet. Partnerne kan derfor aktivt deltage i udviklingen af GLT-programmer; repræsentanter fra partnervirksomhederne samt deres gæster inviteres til GLT-møder … “
Siden Global Leaders of Tomorrow blev omdannet til Young Global Leaders i 2004, har partnere som Bill & Melinda Gates Foundation, Google og JPMorganChase (med alumner fra programmet) også deltaget som sponsorer.
Lobbyisterne befinder sig ikke længere i lobbyen
Den ultimative konsekvens af bl.a. de offentligt-private partnerskaber er skabelsen af en samfundskontrakt, hvor individet er blevet underordnet de magtfulde interesser. Ædle mål om at skabe en bedre verden er blevet kidnappet. Det er især tydeligt i forbindelse med partnerskabet mellem WEF og FN samt implementeringen af de globale mål (Agenda 2030) gennem anvendelsen af teknologierne fra den fjerde industrielle revolution.
Det betyder, at de demokratiske principper og magtdelingen fra det 20. århundrede stort set er blevet undermineret og erstattet af en ny global klasse, der former vores fælles fremtid ud fra deres egne interesser. Det har ført til en de facto privatisering af både nationale regeringer og internationale organisationer, hvor lobbyister ikke længere befinder sig i lobbyen, men er rykket ind i magtens sæde og former politikker, der direkte påvirker vores liv. Som Klaus Schwab har udtalt: “Vi er trængt ind i alle verdens regeringer, og vi er meget stolte.” Hvad det betyder, er blevet særligt tydeligt, siden pandemien blev erklæret i marts 2020. Derudover har førende multinationale investeringsselskaber som BlackRock, ledet af World Economic Forums egen Larry Fink, konstant rykket deres positioner fremad. Larry Fink er midlertidig medformand for WEF udnævnt i august 2025.
Du kan finde mere om WEF på Jacob Nordangards blog samt Videnscenterets site HER.
Indflydelsesrige kandidater
Allerede i Global Leaders of Tomorrow‘s første år, 1992, blev en række meget indflydelsesrige kandidater valgt. Blandt 200 udvalgte var der globale profiler som Angela Merkel, Tony Blair, Nicolas Sarkozy, Bill Gates, Bono, Richard Branson (Virgin), Jorma Ollila (Shell Oil) og José Manuel Barroso (præsident for Europa-Kommissionen 2004–2014). Se listen HER.
I 2000 var en “Global Leader of Tomorrow” Chrystia Freeland, vicepremierminister 2019 til 2024 og finansminister (2020 – 2024) i Canada, journalist og forfatter, tidligere adm. dir. for Thomson Reuters og viceredaktør for Financial Times. Hun blev bestyrelsesmedlem i World Economic Forum i 2019. Som udenrigsminister (2017-2019) ledede og afsluttede hun med succes genforhandlingen af den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) mellem Canada, Mexico og USA.
I sin egenskab som Canadas vicepremierminister og minister for mellemstatslige anliggender stod hun for Canadas samlede indsats mod COVID-19-pandemien. og truede demonstranter i Ottowa: “Betragt jer selv som advaret,” sagde hun, og frøs senere bankkonti for de personer, der støttede Truckers for Freedom. Den canadiske føderale appelret har dog i januar 2026 fastslået, at erklæringen af en national nødsituation i 2022 for at demontere lastbilchaufførkonvojen var ulovlig og uberettiget.
Andre programmer og fællesskaber
Udover disse Young Global Leaders har WEF separate programmer og fællesskaber for Global Shapers (med omkring 11.500 medlemmer i over 500 bycentre i 150+ lande), Family Business Community (for ejere og arvinger af verdens førende familievirksomheder), Young Scientists, Technology Pioneers og Social Entrepreneurs.
WEF Young Global Leaders (YGL) en oversigt
Listen indeholder en sorteret og gennemgået samling af World Economic Forums “Global Leaders of Tomorrow” (et etårigt program, der kørte fra 1993 til 2003) og “Young Global Leaders” (et femårigt program der startede i 2004/2005 og som stadig er kørende).
Oversigten blev oprindeligt udarbejdet i februar–juni 2022 af Inger Nordangard (for Stiftelsen Pharos & Pharos Media Productions) og Anita Hasbury-Snogles (for Dr. Malones Malone Institute), med input fra andre. Den seneste opdatering (med rettelser af mindre fejl, fjernelse af dubletter og mere info) er lavet af Inger Nordangard, oktober–december 2025. Listen tilbydes under Creative Commons-licens.
WEF GLT & YGL liste 1993–2025 (offentliggjort online, sorteret efter år)
GLT & YGL 1993–2025 Numbers (Mac)
GLT & YGL 1993–2025 Odt (Open Office)
GLT & YGL 1993–2025 Excel (Windows) Her kan søges mere specifik på f.eks. navne og lande.
Kilder
For at verificere hver GLT og YGL og for at identificere dem med minimal information i WEF’s lister er der lavet en del manuel research. Nogle fremtrædende verdensledere ser ud til at være blevet fjernet fra WEF’s hjemmeside eller blev aldrig officielt opført, men er blevet navngivet af Klaus Schwab selv. Listen er primært baseret på World Economic Forums egne offentliggjorte lister, pressemeddelelser og søgemaskiner. Fra 2024 er WEF YGL-søgemaskinen ikke længere offentlig, og mange ældre profiler er blevet fjernet. Nogle kan stadig findes via Internet Archives (Wayback Machine). De officielle lister er samlet HER.
Eksempler på indflydelsesrige Global Leaders of Tomorrow og Young Global Leaders (efter år):
Listen over politikere, kongelige og kendisser er udarbejdet i 2022. Enkelte data er opdateret af Videnscentret jan. 2026. Bemærk at både kong Frederik og dronning Mary er en del af Young Global Leader. Listen over teknologipionerer er fra jan. 2026, fra Jacob Nordangård’s Substack, har også et afsnit om Trumps teknokrater som også er medtaget her.
Politikere
1993: Tony Blair, Storbritanniens premierminister (1997–2007)
1993: Angela Merkel, Tysklands kansler (2005–2021)
1993: Vladimir Putin, Ruslands præsident (2012–)
1993: Viktor Orbán, Ungarns premierminister (2010–)
1993: Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident (2007–2012)
1993: José Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen (2004–2014)
2000: Chrystia Freeland, vicepremierminister og finansminister, Canada (2019–2024)
2002: Ilir Meta, præsident for Albanien (2017–2022)
2003: Greg Hunt, sundheds- og ældreminister, Australien (2017–2022), ledte Australiens Covid-18-indsats
2005: Gavin Newsom, guvernør i Californien (2019–)
2005: Justin Trudeau, Canadas premierminister (2015–2025), brugte undtagelsestilstandsloven mod fredelige demonstranter
2006: Thani bin Ahmed Al Zeyoudi, statsminister for udenrigshandel, De Forenede Arabiske Emirater (2020–)
2006: Sanna Marin, Finlands statsminister (2019–2023)
2008: Karien van Gennip, minister for sociale anliggender og beskæftigelse, Holland (2022–2024); CEO for VGZ sundhedsforsikring (nov. 2020)
2008: Ed Miliband, skyggeminister for klimaændringer og nettonul, Storbritannien (2021–2024). Minister for energisikkerhed og nettonul (2024-)
2009: Anies Baswedan, guvernør i Jakarta, Indonesien (2017–2022)
2009: Sebastian Kurtz, Østrigs kansler (2017–2021), pro-vacciner men imod obligatoriske vaccinationer (29. juli 2021), måtte træde tilbage i oktober 2021 på grund af påstået korruption og blev erstattet af Schallenberg (som var mindre tøvende)
2010: Alexander De Croo, Belgiens premierminister (2017–2025). Administrator for FN’s udviklingsprogram (2025-)
2010: Vincent van Quickenborne, vicepremierminister og justitsminister samt Nordsøminister, Belgien (2020–)
2011: Jagdeo Bharrat, vicepræsident i Guyana (2020–)
2013: Ida Auken, miljøminister, Danmark (2011–2014), nuværende folketingsmedlem, forfatter til den berygtede WEF-artikel Welcome To 2030: I Own Nothing, Have No Privacy And Life Has Never Been Better,
2014: Jacinda Arden, New Zealands premierminister (2017–2023), ledte hårde nedlukninger
2016: Emmanuel Macron, Frankrigs præsident (2017–), indførte vaccinepas og ønskede at “irritere de uvaccinerede“
2016: Jens Spahn, sundhedsminister, Tyskland (2019-2021). Siden 2025 har han ledet den parlamentariske gruppe CDU/CSU.
2019: Carlos Alvarado Quesada, Costa Ricas præsident (2018-2022)
2019: Mamuka Bakhtadze, Georgiens premierminister (2018–2019)
2019: Kamissa Camara, minister for digital økonomi og prognoser, Mali (2019–2020)
2019: Juan Guaidó, Venezuelas præsident (2019–2023)
2019: Annika Saarikko, Finlands vicepremierminister (2020–2023)
2020: Faisal Al-Ibrahim, minister for økonomi og planlægning, Saudi-Arabien (2021–)
2020: Shauna Aminath, Minister for Miljø, Klimaforandringer og Teknologi, Maldiverne (2021–2023). Blomberg udnævnte hende til en ‘New Economy Catalyst’ 2023.
2020: Hammad Azhar, Energiminister, Pakistan (2021–2022)
2020: Annalena Baerbock, Minisudenrigsminister, Tyskland (2021–)
2020: Ugyen Dorji, indenrigsminister, Bhutan (2018–2023)
2020: Karina Gould, minister for familier, børn og social udvikling, Canada (2021–2023). Regeringsleder i Canadas Underhus (2023–2025)
2020: Paula Ingabire, minister for informations-, kommunikationsteknologi og innovation, Rwanda (2008–)
2021: Vera Daves de Sousa, finansminister, Angola (2019–)
2021; Martín Guzmán, økonomiminister, Argentina (2019–2022)
2021: Ronald Lamola, justits- og kriminalforsorgsminister, Sydafrika (2019–2024)
Kongelige
2001: Kronprinsesse Victoria af Sverige
2003: Kong Frederik af Danmark
2004: Prins Willem-Alexander af Nederlandene
2005: Kronprins Haakon af Norge
2007: Dronning Mathilde af Belgien
2008: Prinsesse Lalla Salma af Marokko
2010: Prins Bandar Bin Khalid Al Faisal af Saudi-Arabien
2012: Dronning Mary af Danmark
2015: Prinsesse Reema Bint Bandar Al-Saud, Saudi-Arabiens ambassadør i USA
Erhvervs- og teknologiiværksættere
1995: Paul Allen, medstifter af Microsoft
1993: Richard Branson, grundlægger af Virgin Records og Virgin Air
1993: Jorma Ollila, formand for Shell Oil
1993: Jacob Wallenberg, formand for Investor
1995: Michael O’Brien, VP, Goldman Sachs International
1997: David Filo, medstifter af Yahoo
1998: Jeff Bezos, counder of Amazon
1999: Pierre Omidyar, grundlægger af eBay
2001: Jack Ma, grundlægger af Alibaba og Alipay
2002: Larry Page, grundlægger af Google
2005: Niklas Zennström, grundlægger af Skype
2005: Ali Y. Koç, præsident, Koç Holsings, Tyrkiet
2005: Marc Benioff, CEO for Salesforce
2007: Jimmy Wale, grundlægger af Wikipedia
2008: Elon Musk, grundlægger af Tesla Motors
2009: Chad Hurley, medstifter af Youtube
2010: Evan Williams, medstifter af Twitter
2010: Ricken Patel, grundlægger af Avaaz
2010: Mark Zuckerberg, grundlægger af Facebook/Meta
2014: Leah Busque, grundlægger af TaskRabbit
2014: David Karp, grundlægger af Tumblr
2016: Joe Gebbia, grundlægger af Airbnb
2019: Anjali Sud, CEO for Vimeo
2021: Zhengyu He, leder af systemteknik, Ant Financial (spinoff af Alipay og grundlag for Social Credit-systemet i Kina)
Medier og kendisser
1993: Bono, sanger og medstifter af ONE-kampagnen
1993: David Roy Thomson, formand for Thomson Reuters
2002: Carlos Lozada, chefredaktør for udenrigspolitik (CFR)
2003: Carina L. Dennis, seniorredaktør for Nature Magazine
2006: Debo Adesina, redaktør for The Guardian Newspapers
2008: Anderson Cooper, vært på CNN
2008: Kristine Stewart, CBC og Twitter Canada
2008: Shakira, sangerinde
2008: Leonardo Di Caprio, skuespiller og FN’s fredsbudbringer om klimaforandringer
2010: Wyclef Jean, rapper
2013: Chelsea Clinton
2015: Ivanka Trump, seniorrådgiver for præsident Trump
2019: Gary Liu, administrerende direktør for South China Morning Post
Nogle bemærkelsesværdige YGL-teknologipionerer
- Paul Allen (GLT 1995), medstifter af Microsoft. Afdød i 2018.
- Sam Altman (YGL 2016), CEO for OpenAI (ChatGPT), en af de førende skikkelser i AI-boomet. Tidligere præsident for Y Combinator. Inviteret til Bilderberg-møderne i 2016, 2022 og 2023.
- Marc Benioff (YGL 2005), grundlægger af cloud computing-virksomheden Salesforce og ejer af Time Magazine. Leder af Agentic AI-revolutionen og medlem af WEF’s bestyrelse samt Council on Foreign Relations.
- Jeff Bezos (GLT 1998), grundlægger af Amazon og rumfartsfirmaet Blue Origin. Verdens rigeste person 2017–2021.
- Len Bosack (GLT 1993), grundlægger af XKL, medstifter af Cisco.
- Sergey Brin (YGL 2005), medstifter af Google.
- Steve Chen, (YGL 2010), medstifter af Youtube og MixBit, en del af “PayPal Mafia”.
- Peter L. Corsell (YGL 2010), grundlægger af GridPoint (Smart Grid) i 2003 i en alder af 25 år, efter at være blevet rekrutteret som CIA-efterretningsofficer i Cuba.
- Eleonore Crespo (YGL 2025), medstifter og medadministrerende direktør for Pigment.com (en forretningsplanlægningsplatform drevet af Agentic AI).
- Michael Dell (1993 GLT), grundlægger af Dell Technologies.
- Kieran Donovan (2025), medstifter og CEO for k-ID, for at gøre den digitale verden “sikrere” for børn og unge.
- Daniel Ek (YGL 2013), grundlægger af Spotify. Deltog i Bilderberg-møderne i Madrid i 2024 og i Stockholm i 2025.
- David Filo (GLT 1997), medstifter af Yahoo.
- Bill Gates (GLT 1993), Medstifter af Microsoft, GAVI og Gates Foundation (tidligere Bill og Melinda Gates Foundation, omdøbt efter deres skilsmisse på grund af Bills tilknytning til Epstein), med fokus på vacciner, GMO’er og global politik. Fremtrædende aktør i den teknokratiske dagsorden, inspireret af Carnegie og Rockefeller. Pr. maj 2025 var hans nettoformue 115,1 milliarder dollars, hvilket gjorde ham til den trettende rigeste person i verden.
- Yair Goldfinger (YGL 2009), medstifter af AppCard og Mirabilis (udvikler af ICQ).
- Halsey Minor (GLT 1999), grundlægger af CNET, medstifter af Salesforce, Google Voice, OpenDNS og andre teknologivirksomheder.
- He Jin (YGL 2020), grundlægger af Maimai (kinesisk socialt netværk).
- He Zhengyu (YGL2021), leder af systemteknik hos Ant Financial, en spin-off af Alipay, der dannede grundlaget for det sociale kreditsystem i Kina.
- Chad Hurley (YGL 2009), medstifter af Youtube og MixBit, en del af “PayPal Mafia”.
- David Karp (YGL2014), grundlægger af Tumblr og medlem af Planned Parenthood. I marts 2017 lancerede Tumblr og Planned Parenthood et initiativ, der opfordrer tech-industrien til at støtte Planned Parenthood. (Ikke i familie med Alex Karp.)
- Jaroslaw Krolewski (YGL 2025), medstifter og CEO for Synerise, “en af Europas mest avancerede og hurtigst voksende teknologivirksomheder med speciale i kunstig intelligens og big data.”
- Max Levchin (YGL 2011), medstifter af PayPal og grundlægger af HVF, en del af “PayPal Mafiaen”.
- Vinny Lingham (YGL 2009), iværksætter og teknologiinvestor med fokus på kryptovalutaer (kendt i medierne som “Bitcoin-orakelet”), medstifter af Civic (en blockchain-baseret identitetsverifikationsplatform).
- Liu Qiangdong (YGL 2014), grundlægger af e-handelsplatformen JD.com. Omtalt som “Kinas Jeff Bezos”.
- Jack Ma (GLT 2001), grundlægger af Alibaba og Alipay. Tidligere medlem af WEF’s bestyrelse.
- Matt Mullenweg (YGL 2015), grundlægger af WordPress.
- Pierre Omidyar (GLT 1999), grundlægger af eBay.
- Larry Page (GLT 2002), medstifter af Google.
- Eric Schmidt (GLT 1997), tidligere CEO for Google, medstifter af Schmidt Futures og CEO for Relativity Space. Medlem af Bilderberg-styregruppen og Council on Foreign Relations.
- Jon Stephenson von Tetzchner (YGL 2005), medstifter af webbrowserne Vivaldi og Opera.
- Jimmy Wale (YGL 2007), grundlægger af Wikipedia.
- Evan Williams (YGL 2010), medstifter af Twitter (købt af Elon Musk i 2022 og omdøbt til X).
- Michelle Zatlyn (YGL 2014), medstifter, præsident og COO for Cloudflare.
- Niklas Zennström (YGL 2005), medstifter af Skype, Joost og KaZaa. Grundlægger af Zennström Philanthropies, en organisation med fokus på klimaforandringer og menneskerettighedsinitiativer.
- Mark Zuckerberg (YGL2010), grundlægger af Facebook/Meta.
Mærkeligt nok er ingen af Apples grundlæggere (Steve Jobs, Steve Wozniak, Ronald Wayne) repræsenteret på listen, selvom produkter som Mac, Apple Music, iPod, iPhone og iPad er så vigtige for digitaliseringen. Apples bestyrelsesmedlem Al Gore er dog medlem af WEF’s bestyrelse.
Trumps teknokrater
Ved Omniwar Symposium i oktober 2024 nævnte Patrick Wood fra Technocracy News otte teknokrater, som nu står præsident Trump nær. Interessant nok var fem af disse Young Global Leaders eller Global Leaders of Tomorrow.
- Marc Andreessen (GLT 1996), “kongemager” og siden 2024 rådgiver for præsidenten. Medstifter af Opsware Inc., Mosaic, Netscape og venturekapitalfirmaet Andreessen Horowitz i Silicon Valley.
- Michael Kratsios (YGL 2020), direktør for det amerikanske kontor for videnskabs- og teknologipolitik (pr. 2025). Tidligere Principal hos Thiel Capital og stabschef for Peter Thiel, Chief Technology Adviser for præsident Trump (2019-2021) og undersecretary for Research and Technology i Forsvarsministeriet (2020-2021).
- Howard Lutnick (GLT 1998), udnævnt til USA’s handelsminister i 2025. Arbejdede for kantor Fitzgerald på dagen for angrebene den 11. september, men gik glip af det, fordi han fulgte sin søn på hans første dag i børnehave. Mistede to tredjedele af sine ansatte.
- Elon Musk (YGL 2008), CEO og produktarkitekt hos Tesla. Grundlægger, CEO og chefingeniør for SpaceX. Grundlægger og administrerende direktør for xAI. Grundlægger af The Boring Company og X Corp. Medstifter af Neuralink, OpenAI, Zip2 og X.com (en del af PayPal). Præsident for Musk Foundation. Den rigeste person i verden siden 2021. Investerede 290 millioner dollars i Trump-kampagnen. Blev udnævnt til (uofficiel) leder af det nyoprettede Department of Government Efficiency (DOGE) i januar 2025 (indtil han faldt ud med Trump om “Big Beautiful Bill” i juni 2025).
- Peter Thiel (YGL 2007), grundlægger af Thiel Capital, medstifter af PayPal (“PayPal Mafia“), medstifter af Palantir Technologies (sammen med Alex Karp) i 2003 og en af medstifterne af Founders Fund i 2005. Beskrevet som “den intellektuelle arkitekt bag Silicon Valleys nutidige ethos.” Medlem af Bilderberg Steering Committee og American Friends of Bilderberg Inc. Ifølge den uafhængige journalist Whitney Webb, som også er tilknyttet CIA, Mossad og Epstein.
Til denne liste kan også tilføjes:
- Ken Howery (YGL 2012), medstifter af PayPal og Founders Fund. En del af “PayPal Mafiaen”. I 2025 blev han udnævnt til USA’s ambassadør i Danmark af præsident Trump (hvilket virker meget strategisk i betragtning af Trumps interesse for Grønland). Fra 2019 til 2021 blev han udnævnt til USA’s ambassadør i Sverige af præsident Biden (hvilket også virker strategisk i betragtning af USA’s interesse i at overtale Sverige og Finland til at blive medlem af NATO). I februar 2022 skrev Howery i et gæsteindlæg, at invasionen af Ukraine dramatisk havde ændret den offentlige mening i Sverige om NATO, og at landet ville være “en fremragende ressource” for alliancen – hvilket præcis var det, der skete (meget hurtigt og uden folkeafstemning eller offentlig debat).
Det er tydeligt, at disse tech-milliardærer ikke har noget problem med at vakle politisk. Vi må ikke glemme, at Silicon Valley og førende teknologiplatforme har været afgørende for at drive “woke”-emner, uanset hvor ulogiske eller ekstreme de måtte være. De fleste førende platforme har mere eller mindre villigt samlet sig på afgørende tidspunkter i de senere år for at beskytte den officielle fortælling og bringe dissidentens stemmer til tavshed, uanset hvordan fortællingen så ud, eller hvilken side der havde magten.
Statistik
Inger Nordangård har sat tallene ind i grafer, for som hun skriver: På den måde dukker der nogle interessante mønstre og tendenser op. Nedenfor et uddrag fra Inger Nordangård indlæg:
Regioner
De regioner, hvorfra de unge deltagere udvælges, domineres af Nordamerika (25%), Europa (23%) og Asien (25%)—man kunne sige en tydeligt trilateral fordeling. Men der er tydeligvis gjort en indsats for at sikre, at “ingen bliver efterladt” for at realisere den globale teknokratiske dagsorden med hjælp fra disse forandringsagenter i nøglepositioner i så mange lande som muligt.
Over 78 % af GLT/YGL-deltagerne kommer fra G20-medlemslande (som også omfatter Den Europæiske Union og (pr. 2023) Den Afrikanske Union (med undtagelse af nogle AU-stater, der er suspenderet på grund af kup eller konflikter).
Næsten 20% af deltagerne kommer fra BRICS-medlemslande (hvoraf seks lande også er medlemmer af G20; Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika samt Saudi-Arabien).
Sektorer
Sektorerne domineres fuldstændigt af erhvervssektoren (51%), og den næststørste er den offentlige sektor (17%).
Medier kategoriseres separat af WEF, men er selvfølgelig også en forretning, ligesom socialt iværksætteri og dele af kultursektoren (kunst, underholdning, musik, fotografi, religion og sport – inklusive nogle kendte kendisser).
Tænketanksektoren betragtes nu som en underkategori af akademia, men vises separat i dette diagram for tydelighedens skyld.
Sociale iværksættere og civilsamfundet (fonde, velgørenhedsorganisationer og NGO’er) gør i mange tilfælde rigtig godt i verden, mens nogle synes primært at være grundlagt som astroturf-værktøjer til dagsordenen.
Ser man nærmere på erhvervssektoren, domineres underkategorierne af finans (banker, investeringsfirmaer, forsikring, ejendomme, fintech, børser), efterfulgt af Tech & Telecom, Services (primært konsulentfirmaer, men også advokatfirmaer, marketing, analyse og rekruttering), konglomerater (koncerner eller holdingselskaber), industri, Sundhed & Pharma og Energi.
Den offentlige sektor domineres af politikere (herunder regeringschefer, ministre, repræsentanter, guvernører, borgmestre, partiledere og andre politikere). Den næststørste underkategori er offentligt ansatte. Der er også mellemstatslige poster (i FN-organer eller Den Europæiske Union), diplomater og kongelige.
Forbløffende nok har mange haft eller haft deres magtpositioner under GLT- eller YGL-programmerne, og en betydelig del er i øjeblikket siddende eller har haft nøglepositioner i det afgørende sidste årti.
Kønsfordeling
Med et flertal af mandlige deltagere er andelen af kvindelige deltagere steget støt siden 1993, og nåede 50–50 i 2015, hvor det jar ligget siden da eller lidt over. Det afspejler den globale tendens til at bruge flere kvindelige ledere i toppositioner inden for erhvervsliv, politik, akademia og medier for at fremme den teknokratiske dagsorden på en “blødere” måde.
Den bevidste feminisering af typisk mandlige sektorer eller positioner kan skabe problemer, ifølge Helen Andrews’ artikel, The Great Feminization, og efterfølgende interviews.
Læs mere her:
Tilføj en kommentar