Kan Sundhedsstyrelsen garantere for vores sundhed i en digitaliseret hverdag?
Illustration: Læs ikke dette, hvis du foretrækker ikke at vide noget. Rosalito.art.
Sundhedsstyrelsen har den 20. oktober 2026 under deres nyheder introduceret deres nye brochure i en artikel med titlen: “Ny information beskriver strålings betydning for vores sundhed”.
Ud fra overskriften forestiller man sig – lidt naivt – at Sundhedsstyrelsen endelig har fulgt med i den nyere forskning om sundhedseffekterne ved elektromagnetisk trådløs stråling. Men det har de – selvfølgelig – ikke.
Enhedschef Kresten Breddam slår i artiklen fast, at trådløs teknologi “er en helt almindelig del af den verden vi befinder os i” og der er “ikke fare for helbredet, når vi bruger trådløs teknologi eller elektriske apparater i hverdagen”.
For som han udtaler: “De seneste 15 års undersøgelser kan (…) ikke vise en sammenhæng, der entydigt peger på en skadelig påvirkning af helbredet.”
Solen er derimod farlig, lyder det.
Det er baggrunden for styrelsens nye brochure: ‘Ikke-ioniserende stråling – en del af din hverdag.’
Brochuren slår hurtigt fast, at: “Strålingen er ikke energirig nok til at kunne løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Derfor kalder vi det ikke-ioniserende stråling.”
Det er korrekt, men når det står alene, bliver det derimod til desinformation.
For det er veldokumenteret at strålingen, der i dag er en kombination af polarisering, pulsering og modulation samt af flere frekvenskomponenter, igangsætter biologiske processer i vores celler, som igen danner oxidativt stress, hvilket markant øger sandsynligheden for biologiske og sundhedsmæssige effekter.
Det er sørgeligt og trist, at de myndigheder som burde tage sig af vores sundhed igen og igen svigter og følger industriens narrativ.
Du får her hele Sundhedsstyrelsens nyhedsopslag fra den 20. oktober – understregningerne er tilføjet:
Ny information beskriver strålings betydning for vores sundhed
Sollys, trådløs teknologi, solarier og højspændingsanlæg er en naturlig del af vores hverdag og er eksempler på kilder til ikke-ioniserende stråling. En ny udgivelse giver et overblik over den aktuelle viden om ikke-ioniserende stråling, de forskellige kilder til det og deres betydning for vores sundhed.
Udgivet d. 20. oktober 2026
Udgivelsen Ikke-ioniserende stråling – en del af din hverdag beskriver den stråling, vi møder i dagligdagen, i form af magnetfelter, radiobølger, mikrobølger og uv-stråling. Strålingen kan enten være naturlig eller menneskeskabt. Den industrielle og teknologiske udvikling betyder, at vi er udsat for lave niveauer af ikke-ioniserende stråling, når vi i vores hverdags- og arbejdsliv i stigende grad bruger elektricitet, elektriske køretøjer eller trådløs kommunikation.
”Nogle kan blive bekymrede, når de hører om stråling, og hvis man ikke arbejder med det til daglig og kender til begrebet, kan det være svært at vurdere, om ikke-ioniserende stråling har risiko for sundheden. Det er vigtigt at understrege, at mange kilder til ikke-ioniserende stråling er ufarlige og er en helt almindelig del af den verden, vi befinder os i. Derfor har vi udgivet information om emnet, der beskriver, hvad det handler om”, siger enhedschef Kresten Breddam. (1)
Der bliver løbende foretaget undersøgelser og lavet international forskning om stråling, for eksempel om lavfrekvente magnetfelter og radiofrekvente elektromagnetiske felter, der ifølge WHO vurderes som ”muligvis kræftfremkaldende”. De seneste 15 års undersøgelser kan dog ikke vise en sammenhæng, der entydigt peger på en skadelig påvirkning af helbredet undtagen for uv-stråling. I forhold til uv-stråling fra sol og solarier er konklusionen nemlig, at denne påvirkning er skyld i cirka 9 ud af 10 tilfælde af hud- og modermærkekræft.
”Man kan ikke vurdere risikoen ved ikke-ioniserende stråling samlet set. Der er for eksempel ikke fare for helbredet, når vi bruger trådløs teknologi eller elektriske apparater i hverdagen, mens uv-stråling fra solen har både fordele og ulemper. Udeliv er en naturlig og god del af hverdagen og lidt sol er godt, fordi det danner D-vitamin i huden, mens for meget sol kan give hud- og modermærkekræft”, siger Kresten Breddam.
Note:
1) Kresten Breddam har været enhedschef i enheden Strålebeskyttelse (SIS) fra den 1. juli 2023. Han er født i 1966 og er uddannet cand.scient. i geologi fra Københavns Universitet, hvorfra han også tog en ph.d. grad i 2000. Kresten Breddam blev ansat i Sundhedsstyrelsen i 2004, hvor han fik ansvaret for etableringen af Sundhedsstyrelsens tilsyn med afviklingen af de nukleare anlæg på Risø samt tilsyn på transportområdet. Han har siden 2007 haft forskellige lederposter, herunder leder af sektionen ”Industri, Forskning og Miljø” (2007-2015), ”Projektsekretariatet” (2015-2021), sektionen ”Dosimetri, Måling og Beredskab” (2021-2024) og har sideløbende været leder af Sundhedsstyrelsens radiologiske døgnvagt.
Brochuren: ‘Ikke-ioniserende stråling – en del af din hverdag.’

På baggrund af disse betragtninger har Sundhedsstyrelsen den 20 oktober 2026 udgivet en minde brochure på samlet 36 sider: ‘Ikke-ioniserende stråling – en del af din hverdag.’ Den finder du HER.
I styrelsens introduktion hedder det: “Denne udgivelse giver et overblik over den aktuelle viden om ikke-ioniserende stråling, de forskellige kilder til det og deres betydning for vores sundhed.”
Men det er ikke korrekt, for brochuren forholder sig ikke til den aktuelle viden og slet ikke til betydningen for vores helbred. Styrelsen fortsætter blot sin disinformation om ikke-ioniserende stråling og nedtoner eller afviser de mange veldokumenterede studier, der gennem mindst 30 år har påvist biologiske effekter ved både den højfrekvente og lavfrekvente ikke-ioniserende menneskeskabte stråling. Også under grænseværdierne. Se f.eks. interviewet med Dr. Ulrich Warnke eller Dr. Henry Lai’s forskningssamling: Effekter fra elektromagnetiske felter: Tredive års forskning – nejtil5g.dk .
Om Ikke-ioniserende stråling skriver styrelsen på side 8:
“Strålingen er ikke energirig nok til at kunne løsrive elektroner fra atomer og molekyler og dermed ændre de kemiske egenskaber. Derfor kalder vi det ikke-ioniserende stråling.”
Det er korrekt, at strålingen ikke har nok energi, men brochuren desinformere når den undlader at fortælle, at den ikke-ioniserende strålingen til gengæld igangsætter komplekse biologiske processer, der fører til en ubalance mellem frie radikaler og kroppens eget antioxidantforsvar. Processer der har mange forskelligartede sundhedseffekter.

Kort fortalt:
Når kroppen udsættes for elektromagnetisk stråling (EMF), sker der en række biokemiske processer og dermed ændringer på cellulært niveau:
Overproduktion af ROS (Frie radikaler): EMF-eksponering trigger dannelsen af reaktive iltarter, også kendt som ROS (Reactive Oxygen Species). Det er ustabile molekyler (frie radikaler), som i for store mængder angriber cellens strukturer.
Svækkelse af antioxidantforsvaret: Samtidig med at produktionen af frie radikaler stiger, hæmmer EMF kroppens naturlige enzymatiske forsvar. Forskning viser, at vigtige antioxidanter og enzymer som glutathion (GSH), superoxid-dismutase (SOD) og katalase (CAT) reduceres markant i aktivitet.
Ubalance (Oxidativt stress): Når produktionen af ROS overstiger cellernes evne til at neutralisere dem, opstår der oxidativt stress. Det fører til en biologisk kædereaktion, der skader cellemembraner (lipidperoxidation), proteiner og cellens arvemateriale.
Se f.eks. studiet Schuermann og Meike Mevissen (2021): Menneskeskabte elektromagnetiske felter og oxidativt stress—biologiske effekter og konsekvenser for sundhed. Meike Mevissen står bag et af de af WHO bestilte reviews. Hendes studie (2025) påviste kræftrisiko hos dyr, der blev udsat for elektromagnetisk stråling, en konklusion som WHO undervejs forsøgte at påvirke.
Der er ingen kendt tærskel for de biologiske effekter af radiofrekvent stråling hos mennesker. Med andre ord vil al radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner og mobilmaster forårsage biologiske effekter i menneskelige celler uanset niveauet af eksponering.
Når oxidativt stress bliver kronisk eller rammer specifikke organer, kan det kædes sammen med flere potentielle sundhedseffekter. Vigtigt: Sårbarheden over for eksponering af EMF er ikke ens for alle:
| Organ/System | Biologisk påvirkning | Relaterede symptomer og tilstande |
|---|---|---|
| Centralnervesystemet (Hjernen) | Hjernen er særligt sårbar pga. sit høje iltforbrug og lave antioxidantkapacitet. ROS forstyrrer den synaptiske integritet og skader neuroner. Se bl.a. denne oversigtsartikel: Har mobiltelefoner indflydelse på hjernen? – nejtil5g.dk | Hovedpine, søvnbesvær, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Langvarigt oxidativt stress i hjernen mistænkes for at bidrage til neurodegenerative sygdomme (f.eks. Alzheimers). |
| Reproduktionssystemet | Oxidativt stress forstyrrer dannelsen af kønsceller (spermatogenesen og oogenesen). Det fører til DNA-skader i kønscellerne. Se bl.a. denne oversigtsartikel: Forskningen er tydelig, men ingen lytter: Mobilen påvirker fertiliteten – nejtil5g.dk | Reduceret sædkvalitet, nedsat fertilitet samt negative effekter på fosterudviklingen. |
| Celler & DNA (Generelt) | De frie radikaler kan forårsage enkelt- og dobbeltstrengede brud på cellernes DNA samt fejlfoldning af proteiner. Se bl.a. disse oversigtsartikler: Kræft er ikke noget mysterium – nejtil5g.dk og Review og evidenskort over radiofrekvent felteksponering og DNA skader – nejtil5g.dk | DNA-skader øger risikoen for mutationer. Kronisk oxidativt stress og inflammation er tæt forbundet med accelereret aldring og udviklingen af kræftsygdomme. |
Dr. Henry Lai har samlet mere end 2.500 forsknings resuméer om de biologiske effekter af EMF-eksponering. Blandt hundredvis af studier af radiofrekvent stråling (RFR) rapporterede 72% til 89% signifikante effekter. Blandt hundredvis af studier af ekstremt lavfrekvent stråling (ELF) og statiske felter rapporterede 78% til 90% signifikante effekter (maj 2026).

Grænseværdierne og trådløs kommunikation
Grænseværdierne, som er anbefalet af ICNIRP – teleindustriens private og selvsupplerende NGO – og som uden forbehold er fuldt implementeret i Danmark efter anbefaling fra EU, forholder sig på ingen måde til de langsigtede biologiske effekter, som er nævnt ovenfor.
Som sundhedsstyrelsens brochure konstatere at “radio- og mikrobølger (kan) opvarme kroppens væv” og at det er varmeeffekten, der “danner baggrund for de nuværende grænseværdier for radio- og mikrobølger.” Der står videre at “Grænseværdierne forholder sig ikke til eventuelle (og dermed ukendte) helbredseffekter opstået efter lang tids påvirkning.”
Men når enhedschef Kresten Breddam netop påpeger, at strålingen er en del af vores hverdag, og at vi derfor bliver eksponeret 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, går det fuldstændig i mod sund fornuft, og i særdeleshed mod forsigtighedsprincippet at noget, vi udsættes for konstant kan erklæres for risikofrit, uden at man har fuldstændig overblik over de langsigtede konsekvenser.
Grænseværdierne tager kun højde for akut varmepåvirkning (de termiske effekter) der måles ud fra et gennemsnit på 6 minutter for arbejdsmiljøer og 30 minutter for offentligheden. De tager dermed ikke hensyn til de langsigtede biologiske effekter, og der tages slet ikke hensyn til, at den komplekse stråling, som vi i dag bliver eksponeret for, som både er polariseret, pulseret og moduleret samt sammensat af flere frekvenskomponenter.
Et mere forståeligt eksempel: Man kan sammenligne det med, at børn som voksne skal passerer en stor rivende flod alene ud fra en gennemsnitsdybde og uden viden om de aktuelle strømforhold herunder mulige skjulte hvirvelstrømme. Og helt uden diverse sikkerhedsforanstaltninger som svømmevest, redningsreb m.m. Men det er sådan vi bevæger os rundt i hverdagen mens vi eksponeres fra mobilmaster og diverse trådløse enheder.
Kræftrisikoen
Brochuren medgiver at WHOs kræftforskningscenter (IARC) i 2011 vurderede, “at radio- og mikrobølger muligvis er kræftfremkaldende”, og også at “man ikke kan udelukke, at der kan være en sammenhæng mellem udsættelse for radio- og mikrobølger og udvikling af kræft, selvom strålingsniveauerne er lavere end grænseværdierne.”
Brochuren anerkender også, at “Nogle undersøgelser har vist, at radio- og mikrobølger kan give biologiske effekter på celleniveau, også ved intensiteter, der ligger under de nuværende grænseværdier.”
Men studierne bliver nedtonet eller afvist med udsagn som, at der endnu ikke er fremlagt “forskning, som entydigt kan pege på en risiko for helbredet.” Eller at “Senere studier har dog ikke kunnet bekræfte dette.” samt at “Man kan dog ikke konkludere, at disse effekter på celleniveau kan påvirke kroppen som helhed.”
Afvisningen bygger b.la. på de forsknings principper som ICNIRP opstiller og som er markant anderledes end bl.a. BioInitiative-panelets. (1)
De forskellige forskingsprincipper
Sammenligningen mellem her BioInitiative og ICNIRP m.fl.:
| Evidens-parameter | ICNIRP / WHO / Sundhedsstyrelsen | BioInitiative-panelet |
|---|---|---|
| Krav til bevis | Kausalt (årsag skal være 100% biologisk bevist og replikeret) | Forsigtighedsprincippet (stærk mistanke/indikation er nok til handling) |
| Hvad beskyttes der imod? | Opvarmning af væv (Termiske effekter) | Biologiske forstyrrelser ved lave niveauer (Non-termiske effekter) |
| Syn på modstridende data | Hvis studier modsiger hinanden, afvises risikoen som ubevist | Modstridende data skyldes biologisk kompleksitet; de positive fund skal tages alvorligt |
Uddybning af principperne som BioInitiative-panelet argumenterer med:
1. Forsigtighedsprincippet som videnskabeligt fundament
- Handling før 100% sikkerhed: BioInitiative argumenterer for, at man inden for folkesundhed ikke skal vente på den endegyldige, uafviselige evidens, hvis der er en rimelig videnskabelig mistanke om skader.
- Asymmetrisk risiko: Hvis myndighederne skulle tage fejl i deres antagelse om, at EMF er sikkert, vil det koste millioner af menneskeliv og kroniske sygdomme. Hvis BioInitiative tager fejl i deres advarsler, vil det “kun” medføre økonomiske omkostninger til sikrere teknologi. Derfor skal tvivlen altid komme folkesundheden til gode.
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Danmark adskiller sig markant, alt efter om der er tale om klassiske miljøspørgsmål (som kemikalier og grundvand) eller elektromagnetiske felter. Sundhedsstyrelsen taler i dag om en forsigtighedstilgang og ikke mere et forsigtighedsprincip. Hvor princippet på miljøområdet er juridisk bindende og kan føre til direkte forbud, fungerer det på EMF-området snarere som en blød hensigtserklæring og en praktisk adfærdsguide.
2. Akkumulering af indikationer frem for “perfekt konsistens”
Hvor ICNIRP afviser studier, hvis de ikke kan replikeres fuldstændig ens i alle laboratorier, ser BioInitiative-panelet på det som et puslespil.
- Mønstergenkendelse: Hvis hundredvis af uafhængige studier på tværs af cellebiologi, dyreforsøg og epidemiologi (befolkningsstudier) rapporterer om biologiske effekter, så udgør det et samlet, bekymrende mønster – også selvom studierne har brugt forskellige metoder, frekvenser eller doser. De mener, det er urealistisk at kræve fuldstændig ensartede resultater i et komplekst biologisk system.
Når vi taler om de langsigtede biologiske effekter er det væsentligt at forstå at sårbarheden over for eksponering af EMF ikke er ens for alle, da forskellige disponeringer kan spille ind (arvelighed, hvilke miljøpåvirkninger man tidligere er blevet udsat for og forskellige synergieffekter kan spille ind osv.)
3. Vægtning af “ikke-termiske” (biologiske) effekter
- ICNIRP’s grænseværdier beskytter udelukkende mod termiske effekter – altså at strålingen ikke må opvarme det biologiske væv.
- BioInitiative-panelet dokumenterer, at biologiske skader sker ved strålingsniveauer, der er tusindvis af gange lavere end dem, der skaber opvarmning. De definerer “god evidens” som studier, der viser, at svage, kroniske magnetfelter forstyrrer cellernes fintfølende processer (f.eks. spændingsstyrede calciumkanaler eller cellulær signalering), hvilket efterfølgende leder til oxidativt stress og DNA-skader.
4. Fokus på sårbare grupper frem for “gennemsnitlige voksne”
BioInitiative argumenterer for, at evidens fra studier på børn, gravide eller personer med svækket immunforsvar skal vægte ekstremt tungt. De påpeger, at ICNIRP’s standarder oprindeligt blev baseret på, hvad en voksen, sund militærmand kan tåle i en kortere periode, hvilket er helt utilstrækkeligt til at beskytte et foster eller et barn, der udsættes for trådløse netværk 24 timer i døgnet i skolen og hjemmet. For slet ikke at tale om vores dyreliv.
5. Afvisning af industri-finansierede studier
BioInitiative-panelet har i deres rapporter påvist, at der er en statistisk overvældende sandsynlighed for, at studier finansieret af teleindustrien konkluderer, at der “ingen effekt” er, mens uafhængigt finansierede studier langt oftere finder biologiske skader. Et studies finansieringskilde er en afgørende faktor for dets troværdighed, hvorimod officielle myndigheder ofte inkluderer industri-studier, så længe de overholder de formelle laboratorie-retningslinjer.
De studier som sundhedsstyrelsen ofte har haft henvist til og som har støttet tesen om at radiofrekvent stråling fra f.eks. mobiltelefoner ikke udløser kræft, som de af WHO bestilte forsknings reviews, det danske kohorte studie som bl.a. Christoffer Johansen der i mange år var Sundhedsstyrelsens eneste rådgiver på området og Cosmos studiet. Alle studier som på nær et enkelt WHO studie, har været bias befængte og direkte eller indirekte været påvirket af teleindustrien. Kræftens Bekæmpelse som har været medfinasierende til begge studie henviser nu kun til Cosmos studiet.
Noter:
1) BioInitiative-panelet (også kendt som BioInitiative Working Group) er en international gruppe af forskere, læger og folkesundhedseksperter herunder den svenske onkolog Lennart Hardell og den amerikanske forsker David Carpenter. Det er bedst kendt for at have udgivet BioInitiative-rapporten. Rapporten udkom første gang i 2007 og blev omfattende opdateret i 2012, med løbende forskningsresuméer frem til 2022.
Højspænding og elektriske apparater
Brochuren har også et afsnit om højspænding og elektriske apparater. Her fremgår det, at WHO’s kræftforskningscenter IARC i 2001 vurderede, “at lavfrekvente magnetfelter fra højspændingskabler muligvis er kræftfremkaldende. Det betyder, at man ikke med sikkerhed kan udelukke, at der kan være en sammenhæng mellem udsættelse for lavfrekvente magnetfelter og udvikling af kræft, selvom strålingsniveauerne er lavere end grænseværdierne.”
Men igen nedtones risiciene: “Videnskabelige studier lavet efter 2001 har hidtil ikke kunnet bekræfte mistanken”, men ifølge den eksisterende forskning kan eksponering for magnetfelter ved forhøjede niveauer forårsage en række skadelige helbredseffekter, herunder en øget risiko for kræft eller Alzheimers. Risikoen stiger ved niveauer fra cirka 0,2-0,4 µT (mikroTesla).
Danmark har ingen lovbestemte grænseværdier for offentligheden, men henviser både til ICNIRP’s anbefalinger for offentligheden fra 1998 på 100 µT og fra 2010 på 200 µT i forhold til de umiddelbare effekter!
Danmark følger således også her den mest lempelige udgave af ICNIRP’s anbefalinger om den såkaldte sikkerhed for både radiofrekvente (RFR) samt ekstremt lavfrekvente (ELF) og statiske elektromagnetiske felter (EMF).
En uddybning om effekter og risici samt et udvalg af forskningsstudier finder du her:
En opsamlende artikel fra 2026 fra RF Safe slår dog fast at bevisbyrden nu er blevet flyttet:
“Det er ikke længere offentlighedens ansvar at dokumentere, at en klart forældet standard, der kun er baseret på termisk forskning, er mangelfuld.
Det er op til tilsynsmyndighederne at forklare, hvorfor evidens for kræft med høj sikkerhed, evidens for reproduktionsskader med høj sikkerhed og et risikodokument fra 2026, der viser, at de nuværende grænseværdier er 15 til 900 gange for høje for kræftrisiko og 8 til 24 gange for høje for beskyttelse af mandlig reproduktiv, stadig ikke berettiger til en øjeblikkelig reform.”
