Forskning: Mobilmaster og sundhedsrisici
Foto: Mobilmast på taget af boligblok. Træet er placeret i en børnehave. Herlev. Videnscentret.
I løbet af de sidste to årtier har der været en omfattende debat og bekymring omkring de mulige helbredseffekter forbundet med eksponering for radiofrekvent stråling fra mobilmaster.
Studiet Hussain et al. (2026) dokumenterer i deres studie forekomsten af betydelige, helbredsrelaterede symptomer som søvnløshed, svimmelhed, hovedpine og forbigående hukommelsestab blandt voksne, der bor tæt ved mobilmaster sammenlignet med personer, der bor længere væk.
Studiet bekræfter dermed mange andre studier, der gennem årerne ligeledes har påvist helbredseffekter ved at bo tæt ved mobilmaster.
Forskerne anbefaler, at mobilmaster placeres i en afstand på mindst 500 meter fra menneskers boliger.
Studiet
Stråling fra mobilmaster og tilhørende sundhedsrisici i byen Hilla, Babylon, Irak
Hussain ZA, Baiee HA, Abduirasol ZA. Advances in Applied Biological Research. Cell Phone Tower Radiations And Associated Health Hazards In Hilla City, Babylon, Iraq. 3(1):57-63. doi: 10.48165/aabr.2026.3.1.06
Open access:
https://www.acspublisher.com/journals/index.php/aabr/article/download/24477/20960/44644
Abstrakt
Baggrund: Den markante stigning i antallet af mobilmaster i Irak efter 2003 har skabt bekymring for potentielle uspecifikke helbredssymptomer, der kan skyldes den elektromagnetiske stråling, som de udsender. Der findes kun få studier af dette emne i Irak.
Formål: At identificere mulige uspecifikke helbredsproblemer blandt voksne beboere, der har boet i mindst fem år i en afstand på op til 300 meter fra mobilmaster, sammenlignet med personer, der har boet længere væk (500 meter eller mere).
Metode: Der blev gennemført et beskrivende tværsnitsstudie i byen Hilla i provinsen Babylon i perioden fra november 2017 til februar 2018. Der blev udvalgt en gruppe deltagere (ved hjælp af et målrettet udvælgelseskriterium) blandt beboere, der havde boet i mere end fem år i nærheden af fire tilfældigt udvalgte mobilmaster, samt blandt personer, der boede mere end 500 meter fra de samme master. Undersøgelsen omfattede 278 voksne (18 år og derover) af begge køn. Deltagerne blev undersøgt efter at have givet mundtligt samtykke; de udfyldte et forhåndstestet spørgeskema om subjektive symptomer, som de oplevede, og deltog desuden i dybdegående personlige interviews.
Resultater: Studiet viste en statistisk signifikant stigning i helbredsproblemer (forekomst af uspecifikke symptomer, p < 0,05) blandt personer, der boede inden for 300 meter fra mobilmaster, sammenlignet med personer, der boede mere end 500 meter væk. De stærkeste sammenhænge (p < 0,01) blev fundet for træthed, hovedpine, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og svimmelhed. Forholdet mellem mænd og kvinder i dette studie var 1,5:1. De sociale problemer relateret til disse helbredsspørgsmål omfattede blandt andet, at kun én ud af fem deltagere angav at være blevet informeret, før masterne blev opstillet i nærheden af deres boliger. 75 % af beboerne i nærheden af masterne raporterede desuden om konflikter med ejeren af den bygning, hvor mobilmasten var placeret.
Konklusion: Studiet viste en forekomst af betydelige, uspecifikke helbredsrelaterede symptomer (hovedpine, træthed og søvnforstyrrelser) blandt voksne, der bor tæt på mobilmaster, sammenlignet med personer, der bor længere væk. Det er fornuftigt, at mobilmaster placeres mindst 500 meter fra beboernes boliger.
Introduktion
Det elektromagnetiske spektrum omfatter følgende: radiobølger, mikrobølger, infrarød stråling, lys, ultraviolet stråling, røntgenstråling og gammastråling (Verbeek m.fl., 2025). Sundhedsmæssige konsekvenser af elektromagnetiske felter fra mobilmaster vækker stor bekymring (Durusoy m.fl., 2017). I løbet af de sidste to årtier har der været en omfattende debat og bekymring omkring de mulige helbredseffekter forbundet med eksponering for radiofrekvent stråling fra mobilmaster (Ali m.fl., 2017). Et lokalt studie, der blev udført i byen Al Hilla i guvernementet Babylon i 2016, viste, at tætheden af ikke-ioniserende stråling var højere i bymidten af Hilla end i byens udkant, hvilket skyldtes en stigning i antallet af mobilbasestationer og -master (Lin, 2025).
Epidemiologiske studier har undersøgt sammenhængen mellem at bo i nærheden af mobilmaster og neurobehaviorale effekter (effekter på nervesystem og adfærd). Resultaterne af disse studier viste en markant høj forekomst af uspecifikke, uønskede symptomer hos personer, der bor tæt på mobilmaster (Khurana m.fl., 2010). Yderligere evidens har påvist en sammenhæng mellem eksponering for denne type ikke-ioniserende stråling og nedsat kognitiv funktion (Malek m.fl., 2015). Der er belæg for, at beboere, der bor nær mobilmaster, har en øget risiko for at opleve uspecifikke helbredsgener. Desuden er der indikationer på, at radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) fra mobilinstallationer kan påvirke leukocytter (hvide blodlegemer), hvilket tyder på genetisk stress; det kan potentielt påvirke velbefindendet og øge forekomsten af uspecifikke symptomer hos eksponerede personer, der bor tæt på kilden. En mand og en kvinde udviklede symptomer på “mikrobølgesyndrom” (f.eks. neurologiske symptomer, tinnitus, træthed, søvnløshed, følelsesmæssig belastning, hudproblemer og svingende blodtryk), efter at en 5G-mast var blevet installeret på taget over deres lejlighed (Alazawi, 2011).
Eksponering for varmestress som følge af ikke-ioniserende stråling kan øge oxidativt og metabolisk stress (Nilsson & Hardell, 2023). Implementeringen af nye teknologier, såsom basestationer til mobiltelefoni, bør ledsages af en vurdering af de faktiske trusler, der er forbundet med deres anvendelse (Laldinpuii m.fl., 2026). Et nyligt lokalt studie har vist, at mænd, der bor tæt på en basestation til mobiltelefoni, er langt mere tilbøjelige til at opleve angst (Samimi m.fl., 2021), humørsvingninger og søvnforstyrrelser (Khorseva & Grigoriev, 2023).
Der findes kun få studier af det epidemiologiske grundlag for sundhedseffekter af stråling fra basestationer til mobiltelefoni i Irak (Ibrahim m.fl., 2023). Dette studie er udført for at belyse uspecifikke, uønskede helbredsproblemer blandt personer, der bor i nærheden af basestationer til mobiltelefoni, sammenlignet med personer, der bor mere end 500 meter fra basestationerne og deres master.
Metode: Det aktuelle studie blev gennemført i byen Hilla, som er centrum i guvernementet Babylon. Der er tale om et deskriptivt tværsnitsstudie, udført i perioden fra november 2017 til februar 2018. Deltagerne blev udvalgt ved hjælp af et bekvemmelighedsudvalg (ikke-sandsynlighedsudvælgelse) blandt beboere, der havde boet i områder i byen Hilla i mere end fem år – dels tæt på fire tilfældigt udvalgte basestationer, og dels i en ikke-eksponeret gruppe, der boede mere end 500 meter fra base-stationerne. Fire underdistrikter i nærheden af basestationer til mobiltelefoni blev udvalgt ved hjælp af simpel lodtrækning. Det var planen at udvælge 300 voksne fra de fire underdistrikter, men kun 278 personer af begge køn deltog (svarprocent = 92,6 %).
Der blev gennemført interviews, efter at der var indhentet mundtligt samtykke fra de deltagere, der indgik i studiet. Spørgeskemaet er baseret på standardspørgeskemaer fra andre studier (Frank m.fl., 2025; Röösli m.fl., 2021; Nakagawa m.fl., 2017; Frank, 2021; de Vocht & Röösli, 2025; Gómez-Perretta m.fl., 2013; Hassoy m.fl., 2013), som omfattede et afsnit med demografiske oplysninger (generelle spørgsmål om alder, køn, erhverv, civilstand, uddannelsesniveau og anslået afstand til basestationer: under 300 meter eller over 500 meter). Deltagernes eksponeringsforhold blev defineret ud fra, hvor længe de havde boet i området ved basestationerne (under 5 år eller over 5 år).
Spørgeskemaet omfattede desuden symptomer såsom hovedpine, træthed, søvnforstyrrelser, irritabilitet, ubehag, nedsat appetit, kvalme, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, synsforstyrrelser, høreforstyrrelser og svimmelhed samt andre symptomer, som deltagerne oplevede. Spørgeskemaet er udarbejdet på baggrund af et review af den videnskabeligt valide litteratur på området.
Eksklusionskriterier
Studiet inkluderede ikke deltagere med en forhistorie med blodsygdomme, astma, krampeanfald, kræft eller tobaksbrug. Deltagere med kendt angst, synsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, skeletmuskelsygdomme, fysiske handicap, brug af beroligende midler eller en forhistorie med søvnforstyrrelser blev udelukket fra studiet (Benito-León m.fl., 2023; Elatfy m.fl., 2024). Data blev analyseret ved hjælp af SPSS version 23. En p-værdi < 0,05 blev betragtet som statistisk signifikant.
Resultater
Tabel 1 viser forskellene i forekomsten af uspecifikke symptomer blandt de eksponerede og de ikke-eksponerede grupper. Personer, der bor i nærheden af mobilmaster – inden for en afstand på under 300 meter – oplever en højere og statistisk signifikant hyppighed af helbredsmæssige symptomer, såsom søvnløshed, svimmelhed, hovedpine og forbigående hukommelsestab (p < 0,05).
Tabel 1. sammenligning af forskellige helbredsproblemer blandt voksne, der har været eksponeret – eller ikke har været eksponeret – for stråling fra mobilmaster i byen Hilla
| Symptomer | <300 meters N (%) | > 500 meters N (%) | |
| 40 (22.22) | 20(21.73) | ||
| Glemsomhed, forbigående hukommelsestab | 48 (26.66) | 21(22.82) | p<0.01 |
| Hovedpine | 82 (45.55) | 38(41.3) | p<0.05 |
| Søvnløshed | 44 (24.44) | 14 (15.21) | p<0.01 |
| Svimmelhed | 33 (18.33) | 11(11.95) | p<05 |
| Angst | 30 (16.66) | 21 (22.82) | |
| Depression | 33 (18.33) | 22(23.91) | |
| Ensomhed | 53 (29.44) | 19(20.65) | p<05 |
Diskussion
Mobilmaster udsender elektromagnetisk stråling, der kan have sundhedsmæssige konsekvenser, som kan opdeles i termiske (opvarmende) og ikke-termiske effekter (Dhaher, 2025; Frank et al., 2025; Nakagawa et al., 2017; Röösli et al., 2021). Dette studie viser en kønsfordeling på 1,5:1 (mænd i forhold til kvinder), hvilket indikerer en højere deltagelse blandt mænd. Det stemmer overens med resultaterne fra et andet irakisk tværsnitsstudie, der omfattede 168 voksne deltagere – både mænd og kvinder (Frank, 2021). Denne kønsforskel kan skyldes kulturelle og sociale faktorer; i vores samfund er det typisk mændene, der repræsenterer familiens holdninger. Desuden tilbringer mænd mere tid uden for hjemmet eller på steder, hvor mobilmaster er opstillet, hvilket fører til flere diskussioner om placeringen af masterne, ligesom de i højere grad involverer sig i miljøsundhedsmæssige problemstillinger.
Figur 1. Fordeling af undersøgelsesstikprøven efter køn
Figur 2 viser fordelingen af deltagere i forhold til konflikter og stridigheder med ejeren af den bygning eller det hus, hvorpå en mobilmast er blevet placeret.
Figur 3 viser fordelingen af mobilmaster i forhold til deres afstand til skoler og børnehaver.
Figur 4 fordeling af deltagere baseret på deres frygt for sundhedseffekter af stråling.
De har således reageret meget positivt på undersøgelser, der undersøger miljømæssige sundhedsproblemer, såsom de negative sociale og sundhedsmæssige virkninger af mobiltelefonmaster. Ud over fundene vedrørende helbredsproblemer, der tilskrives eksponering for radiofrekvent stråling (RFR) fra mobilmaster, afslørede det aktuelle studie også væsentlige sociale konsekvenser forbundet med placeringen af mobilmaster i boligområder. I dette studie blev kun tyve procent af de personer, der bor i nærheden af mobilmasterne, informeret, før masterne blev opstillet tæt på deres hjem. Det vidner om manglende gennemsigtighed og en utilstrækkelig inddragelse af lokalsamfundet i håndteringen af sociale spændinger og konflikter (de Vocht & Röösli, 2025).
Omkring tre fjerdedele af de beboere, der bor tæt på masterne, rapporterede om konflikter med ejerne af de bygninger, hvor mobilmasterne er placeret (Ashraf et al., 2024). Disse konflikter vedrører uenigheder om mastens placering og dets potentielle sundhedsmæssige effekter. De sociale problemer svarer til fund i andre rapporter fra udviklingslande (Gómez-Perretta et al., 2013). Det er blevet påvist, at RF-EMF (radiofrekvente elektromagnetiske felter) kan forårsage ændringer i nerveceller – herunder i ionkanaler – samt føre til celledød i neuroner og ændringer i myelin og nervecellefunktion (Hassoy m.fl., 2013).
Påvirkningen af den antioxidative status og DNA-skader i cirkulerende blodceller hos personer, der bor i nærheden af mobilmaster, blev undersøgt og sammenlignet med en rask kontrolgruppe (Benito-León m.fl., 2023; Elatfy m.fl., 2024). Den øgede hyppighed af uspecifikke symptomer blandt de deltagere i studiet, der boede mindre end 300 meter fra mobilmasterne, stemmer overens med et iransk studie fra Isfahan. Dette studie viser, at en række symptomer – herunder hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, ubehag, nervøsitet, depression, søvnforstyrrelser og hukommelsestab – forekom statistisk signifikant hyppigere hos beboere, der boede tæt på mobilmaster (inden for en afstand på under 300 meter), sammenlignet med personer, der boede mere end 300 meter fra masterne (Ramirez-Vazquez m.fl., 2024). Resultatet understøttes også af fund fra et mindre, lokalt tværsnitsstudie i Diyala-guvernementet, som konkluderede, at mænd, der boede tæt på mobilmaster, var særligt udsatte for søvnforstyrrelser, angst og humørsvingninger forårsaget af elektromagnetisk stråling (Elatfy m.fl., 2024).
Martin S m.fl. rapporterede i deres beskrivende tværsnitsstudie, at selvrapporteret søvnløshed og søvnforstyrrelser var udbredt blandt beboere, der boede i nærheden af mobilmaster i franske byområder; det stemmer overens med resultaterne i det aktuelle studie. Et andet studie fandt en stærk sammenhæng – med præcisionsrater på henholdsvis 85,3 %, 82 %, 84 %, 82,4 % og 65,1 % for hovedpine, søvnforstyrrelser, svimmelhed, vertigo (roterende svimmelhed) og træthed – blandt personer, der boede i nærheden af mobilmaster. Omvendt viste et studie fra Izmir i Tyrkiet kun en begrænset sammenhæng mellem nærhed til mobilmaster og visse generelle symptomer hos beboerne. Samtidig understreger studier, at evidensgrundlaget fortsat er svagt og begrænset af tværsnitsdesign, selvrapporterede symptomer og en ufuldstændig vurdering af eksponeringen; et studie fra 2023 konkluderede, at de epidemiologiske studier er utilstrækkelige til at fastslå sikre årsagssammenhænge, og efterlyste bedre analytiske epidemiologiske studier, karakterisering af eksponering samt stærkere analytiske designs for at finde den bedste evidensbaserede tilgang (Ilori & Adeleye, 2019; Kim et al., 2019; Lim et al., 2023; Martin et al., 2021; Parsaei et al., 2026; Pradhan et al., 2022; Shahbazi-Gahrouei et al., 2014; Zothansiama et al., 2017).
I et andet lignende studie, der blev udført i Nigeria vedrørende ikke-ioniserende stråling, viste målinger af den absorberede dosis fra mobilmaster, at værdierne varierer afhængigt af afstanden. Det viser, at strålingsfeltets styrke er størst ved og nær kilden (mobilmasterne) og aftager hurtigt med afstanden. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har fastsat sikkerhedsretningslinjer, men der er fortsat debat om, hvorvidt de er tilstrækkelige, samt om fortolkningen af sundhedseffekter såsom oxidativt stress, genetiske ændringer i celler og neurologiske symptomer forbundet med langvarig eksponering for ikke-ioniserende stråling – især hos særligt sårbare individer (Jazyah, 2024; Khalil & Hassan, 2024; Ubhenin m.fl., 2024; Wei m.fl., 2025).
Begrænsninger
Dette studie har visse begrænsninger, herunder en relativt lille stikprøvestørrelse. Det tværsnitsbaserede design gør det ikke muligt at fastslå årsagssammenhænge mellem de afhængige og uafhængige variabler, og potentielle forstyrrende faktorer (confoundere) – såsom varigheden af den daglige eksponering via mobilbrug samt strålingstætheden – blev ikke målt. Ikke desto mindre kan dette beskrivende tværsnitsstudie danne grundlag for en hypotese, der kan undersøges nærmere gennem analytiske studier eller interventionsstudier.
Konklusion
Resultaterne af studiet viser, at voksne mænd og kvinder, der bor tæt på mobilmaster, rapporterer om en høj forekomst af uspecifikke helbredssymptomer, hvilket hænger sammen med betydelige sociale spændinger omkring placeringen af disse master. Studiet påviste markante helbredsmæssige konsekvenser i form af symptomer hos voksne, der bor tæt på mobilmaster (300 meter eller derunder), sammenlignet med personer, der bor længere væk (mere end 500 meter).
Referencer
Alazawi, S. A. (2011). Mobile phone base stations health effects. Diyala Journal of Medicine, 1(1), 43–50.
https://doi.org/10.26505/djm.v25i1.1026
Ali, R., Suliman, A. K., & Rasool, I. H. (2017). Effects of non ionizing radiation and its health hazards on the human body.
DJPS, 13(2), 84–94. https://doi.org/10.24237/djps.1302.169C
Ashraf, M. A., Al-Shammari, F., & Ahmed, A. (2024). Evaluating radiofrequency electromagnetic field exposure in confined
environments: Implications for human health. Radiation Protection Dosimetry, 200(6), 598–607.
https://doi.org/10.1093/rpd/ncad382
Benito-León, J., Ghosh, R., Lapeña-Motilva, J., & Bermejo Pareja, F. (2023). Association between cumulative smoking
exposure and cognitive decline in non-demented older adults: NEDICES study. Scientific Reports, 13, 5754.
https://doi.org/10.1038/s41598-023-32663-9
de Vocht, F., & Röösli, M. (2025). Electrohypersensitivity: What is belief and what is known? Frontiers in Public Health, 13, https://doi.org/10.3389/fpubh.2025.1603692
Dhaher, A. M. (2025). Building on others’ space (comparative study). Misan Journal of Comparative Legal Studies, 1(13),
621–648. https://uomisan.edu.iq/law/mjcls/index.php/mjcls/article/view/467
Durusoy, R., Hassoy, H., Özkurt, A., & Karababa, A. O. (2017). Mobile phone use, school electromagnetic field levels and
related symptoms: A cross-sectional survey among 2150 highschool students in Izmir. Environmental Health, 16(1), 51.
https://doi.org/10.1186/s12940-017-0257-x
Elatfy, A., Hamed, M., Al-Kholy, A., & Mahmoud, S. (2024). Chronic tobacco smoking and neurocognitive impairments
in adolescents and young adults: A systematic review and meta-analysis. Frontiers in Psychiatry, 15, 1384408.
https://doi.org/10.3389/fpsyt.2024.1384408
Frank, J. W. (2021). Electromagnetic fields, 5G, and health: What about the precautionary principle? Journal of Epidemiology
and Community Health. https://doi.org/10.1136/jech-2019213595
Frank, J. W., Melnick, R. L., & Moskowitz, J. M. (2025). A critical appraisal of the WHO 2024 systematic review of the effects of
RF-EMF exposure on tinnitus, migraine/headache, and non specific symptoms. Reviews on Environmental Health, 40(2), 486–493. https://doi.org/10.1515/reveh-2024-0069
Gómez-Perretta, C., Navarro, E. A., Segura, J., et al. (2013). Subjective symptoms related to GSM radiation from mobile
phone base stations: A cross-sectional study. BMJ Open, 3, e003836. https://doi.org/10.1136/bmjopen-2013-003836
Hassoy, H., Durusoy, R., & Karababa, A. O. (2013). Adolescents’ risk perceptions on mobile phones and their base stations,
their trust in authorities, and incivility in using mobile phones: A cross-sectional survey on 2240 high school students
in Izmir, Turkey. Environmental Health, 12, 10. https://doi.org/10.1186/1476-069X-12-10
Ibrahim, I. T., Al-Deen, S. M., Al-Nimer, M. S., & Yahya, A. A. (2023). Assessment of electromagnetic hypersensitivity syndrome in subjects living near mobile phone base station: Gender-based study. Diyala Journal of Medicine, 25(1), 121 https://doi.org/10.26505/djm.v25i1.1026
Ilori, A. O., & Adeleye, B. (2019). Radiation absorbed dose rates from selected mobile phone base stations in Ibadan, Oyo
State, Nigeria. Journal of Scientific Research and Reports, 22(5), 1–10. https://doi.org/10.9734/jsrr/2019/v22i530100
Jazyah, Y. H. (2024). Thermal and non-thermal effects of 5G radio-waves on human tissue. International Journal of
Antennas and Propagation, Article 3801604. https://doi.org/10.1155/2024/3801604
Khalil, S., & Hassan, N. E. (2024). Assessing the impact of radiofrequency radiation from cellular towers on
human health: A comprehensive review. GSC Biological and Pharmaceutical Sciences, 29(2), 77–85.
https://doi.org/10.30574/gscbps.2024.29.2.0413
Khorana, V. G., Hardell, L., Everaert, J., Wicz, A. B., Carlberg, M., & Ahonen, M. (2010). Epidemiological evidence for a health
risk from mobile phone base stations. International Journal of Occupational and Environmental Health, 16(3), 263–267.
https://doi.org/10.1179/107735210799160192
Khorseva, N. I., & Grigoriev, P. E. (2023). Electromagnetic fields of cellular communication as a health risk factor for children
and adolescents (review). Health Risk Analysis, 2, 186–193. https://doi.org/10.21668/health.risk/2023.2.18.eng
Kim, J. H., Lee, J. K., Kim, H. G., Kim, K. B., & Kim, H. R. (2019). Possible effects of radiofrequency electromagnetic
field exposure on the central nervous system. Biomolecules & Therapeutics, 27(3), 265–275.
https://doi.org/10.4062/biomolther.2018.152
Laldinpuii, Sailo, L., Weller, S., Varte, C. L., Tochhawng, L., Bandara, P., McCredden, J. E., & Zothansiama. (2026). Effects
of exposure to nearby mobile phone base stations and mobile phone usage on human blood parameters. Electromagnetic
Biology and Medicine, 1–20. https://doi.org/10.1080/15368378.2026.2623473
Lim, H., Choi, J., Joo, H., & Ha, M. (2023). Exposures to radio frequency electromagnetic fields and their impacts on
children’s health: What the science knows? Current Opinion in Environmental Science & Health, 32.
https://doi.org/10.1016/j.coesh.2023.100456
Lin, J. C. (2025). Health and safety practices and policies concerning human exposure to RF/microwave radiation. Frontiers
in Public Health, 13, 1619781. https://doi.org/10.3389/fpubh.2025.1619781
Malek, F., Rani, K., Rahim, H., et al. (2015). Effect of short term mobile phone base station exposure on cognitive
performance, body temperature, heart rate, and blood pressure of Malaysians. Scientific Reports, 5, 13206.
https://doi.org/10.1038/srep13206
Martin, S., De Giudici, P., Genier, J. C., Cassagne, E., Doré, J. F., Ducimetière, P., Evrard, A. S., Letertre, T., & Ségala, C.
(2021). Health disturbances and exposure to radiofrequency electromagnetic fields from mobile-phone base stations in
French urban areas. Environmental Research, 193, 110583.
https://doi.org/10.1016/j.envres.2020.110583
Nakagawa, S., Noble, D. W., Senior, A. M., & Lagisz, M. (2017). Meta-evaluation of meta-analysis: Ten appraisal questions
for biologists. BMC Biology, 15, 18. https://doi.org/10.1186/s12915-017-0357-7
Nilsson, M., & Hardell, L. (2023). Development of the microwave syndrome in two men shortly after installation of 5G on the
roof above their office. Annals of Clinical Case Reports, 8, 2378.
Parsaei, H., Faraz, M., & Mortazavi, S. M. J. (2026). A decision support system for managing health symptoms of living near
mobile phone base stations. Journal of Biomedical Physics and Engineering, 16(1), 47–56.
https://doi.org/10.31661/jbpe.v0i0.2310-1667
Pradhan, R., Rowley, J., & Sagar, M. (2022). A study of risk perception of radiofrequency electromagnetic field (RF
EMF) exposure from mobile phones and base stations in India. Contemporary South Asia, 30(3), 366–379.
https://doi.org/10.1080/09584935.2022.2072472
Ramirez-Vazquez, R., Escobar, I., Arribas, E., & Vandenbosch, G. A. E. (2024). Systematic review of exposure studies to
radiofrequency electromagnetic fields: Spot measurements and mixed methodologies. Applied Sciences, 14(23), 11161.
https://doi.org/10.3390/app142311161
Röösli, M., Dongus, S., Jalilian, H., Feychting, M., Eyers, J., Esu, E., et al. (2021). The effects of radiofrequency electromagnetic
fields exposure on tinnitus, migraine, and non-specific symptoms in the general and working population: A
protocol for a systematic review on human observational studies. Environment International, 157, 106852.
https://doi.org/10.1016/j.envint.2021.106852
Samimi, A. S., Aghamiri, S. M., Nazifi, S., et al. (2021). Prioritizing health outcomes when assessing the effects of exposure to
radiofrequency electromagnetic fields: A survey among experts. Environment International, 146, 106300.
https://doi.org/10.1016/j.envint.2023.108338
Shahbazi-Gahrouei, D., Karbalae, M., Moradi, H. A., & Baradaran Ghahfarokhi, M. (2014). Health effects of living near mobile
phone base transceiver station (BTS) antennae: A report from Isfahan, Iran. Electromagnetic Biology and Medicine, 33(3), 206–210. https://doi.org/10.3109/15368378.2013.801352
Ubhenin, A., Okeke, C., & Adeyemi, O. (2024). Biological effects of radiofrequency electromagnetic fields and emerging evidence
of non-thermal mechanisms. Environmental Science and Pollution Research, 31, 45612–45626.
https://doi.org/10.1007/s11356-024-XXXXX
Verbeek, J., Zeeb, H., van Deventer, E., Ijaz, S., Doré, J. F., Driessen, S., Roth, N., & Whaley, P. (2025). Systematic reviews and
meta-analyses for the WHO assessment of health effects of exposure to radiofrequency electromagnetic fields: An
introduction. Environment International, 203, 109751. https://doi.org/10.1016/j.envint.2025.109751
Wei, L., Zhang, H., Chen, Y., & Li, X. (2025). Biological and health effects of radiofrequency electromagnetic fields from modern
wireless communication systems. Environmental Research, 242, 117630. https://doi.org/10.1016/j.envres.2024.117630
Zothansiama, Z., Zosangzuali, M., Lalramdinpuii, M., & Jagetia, G. C. (2017). Impact of radiofrequency radiation on DNA
damage and antioxidants in peripheral blood lymphocytes of humans residing in the vicinity of mobile phone base stations.
Electromagnetic Biology and Medicine, 36, 295–305. https://doi.org/10.1080/15368378.2017.1350584
Læs mere her:
