Illustration: Fra studiet. Samlet antal dødsfald af kræftsvulster (neoplasi) pr. 100-meters afstand inden for en radius på op til 1000 m fra mobilmasten i Belo Horizonte kommune, Brasilien, fra 1996 til 2006. I alt: 7044 dødsfald

Studiet Dode et al. (2011) undersøgte sammenhængen mellem dødeligheden af svulster (neoplasia) og placeringen af mobilmaster i byen Belo Horizonte i Brasilien i perioden 1996 – 2006.

I perioden var der 7191 dødsfald som følge af svulster, og den registrerede kræft dødelighed var 34,76 pr. 10.000 indbyggere inden for en radius på 500 meter fra en mobilmast. Antallet af døde faldt jo længere væk folk boede fra antennerne.

Et tilgængeligt uddrag af studiet er her oversat til dansk. Understregninger er tilføjet.

Dødelighed ved neoplasi og mobiltelefonbaser i Belo Horizonte kommune, delstaten Minas Gerais, Brasilien

Adilza C. Dode et al.: Mortality by neoplasia and cellular telephone base stations in the Belo Horizonte municipality, Minas Gerais state, Brazil. Science of the Total Environment, Environmental Science. 2011. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2011.05.051

Figurer og tabeller til studiet findes HER. Det fulde studie i pdf findes HER.

Abstrakt

Forurening forårsaget af elektromagnetiske felter (EMF’er) i radiofrekvent stråling (RF), som genereres af telekommunikationssystemet, er et af det tyvende århundredes største miljøproblemer. Formålet med dette studie er at verificere eksistensen af en rumlig korrelation mellem klynger af basestationer (BS) og tilfælde af dødsfald ved neoplasi i Belo Horizonte kommune, delstaten Minas Gerais, Brasilien, fra 1996 til 2006, samt at måle menneskelig eksponering for EMF, hvor der er en stor koncentration af mobiltelefonsenderantenner. Der blev foretaget en beskrivende rumlig analyse af basestationerne og de registrerede dødsfald som følge af neoplasi i kommunen ved hjælp af en økologisk-epidemiologisk tilgang og georeferering. Databasen, der blev anvendt i studiet, bestod af tre databanker: 1. død ved neoplasi registreret af den kommunale sundhedsforvaltning; 2. BS registreret hos ANATEL (Agência Nacional de Telecomunicações – det nationale brasilianske telekommunikationsagentur); og 3. folketællings- og demografiske bybefolkningsdata indhentet fra officielle arkiver leveret af IBGE (“Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística”: ‘Brasiliansk Institut for Geografi og Statistik’). Resultaterne viser, at cirka 856 BS’er blev installeret frem til december 2006. De fleste (39,60 %) af BS’erne lå i “Centro-Sul” (‘Central-Syd’) regionen af kommunen. Mellem 1996 og 2006 var der 7191 dødsfald som følge af neoplasi, og inden for et område på 500 m fra BS var dødeligheden 34,76 pr. 10.000 indbyggere. Uden for dette område skete der et fald i antallet af dødsfald ved neoplasi. Den største akkumulerede forekomst var 5,83 pr. 1000 i den central-sydlige region, og den laveste forekomst var 2,05 pr. 1000 i Barreiro-regionen. Under miljøovervågningen var det største akkumulerede elektriske felt målt 12,4 V/m, og det mindste 0,4 V/m. Den største densitetseffekt var 40,78 μW/cm², og den mindste var 0,04 μW/cm².

Højdepunkter

• Der er identificeret klynger af basestationer (BS) og dødsfald som følge af neoplasi i Belo Horizonte kommune.
• Dødeligheden har været højere for beboere inden for et område på 500 m fra BS.
• Der er observeret superposition af stråling i nærheden af ​​basestationen; jo tættere på, desto kraftigere er strålingen.
• Målte værdier holder sig under grænseværdierne i den brasilianske føderale lov, som er de samme som ICNIRP’s.
• Retningslinjerne for menneskelig eksponering er utilstrækkelige. Der bør hurtigst muligt indføres strengere grænseværdier.

Introduktion

Basisstationer til mobiltelefoni (RBS’er) (Red. på dansk mobilmaster) findes nu i byer og lokalsamfund verden over. De kan findes nær eller endda oven på hjem, skoler, hospitaler, daginstitutioner og kontorer. I Brasilien anslås antallet af brugere af mobiltelefon at være over 200 millioner, og der er mere end 5 milliarder brugere på verdensplan. I kommunen Belo Horizonte, hovedstaden i delstaten Minas Gerais, er der cirka 1000 basestationer (BS’er) med 128,77 adgangspunkter via mobiltelefon pr. 100 indbyggere, og i Brasilien er der 49.979 BS’er licenseret frem til april 2011 (ANATEL, 2011).

Den ikke-ioniserende elektromagnetiske stråling fra BS’erne har lav intensitet sammenlignet med de nuværende retningslinjer for menneskelige eksponeringsgrænser. Dog er dens emission kontinuerlig. Det rejser bekymring om, hvorvidt sundheden og trivslen hos folk, der bor eller arbejder tæt på BS’erne, er i fare. Khurana et al., 2010, Alanko et al., 2008.

En basisstations (BS) emission beskrives normalt ved dens effektivt udstrålede effekt i watt (W), som beskriver den samlede mængde stråling, der udsendes af BS-antennen. Deres intensitet, kaldet effekttæthed, måles almindeligvis i milliwatt pr. kvadratcentimeter (mW/cm)²) eller mikrowatt pr. kvadratcentimeter (μW/cm)²) og den udtrykker effekten pr. arealenhed, der normalt rammer subjektets ydre overflade. Immissionen (absorptionen) af forsøgspersonen måles ved den specifikke absorptionsrate (SAR), som rapporteres i watt pr. kilogram kropsvæv (W/kg). SAR afspejler den effekt, der lokalt absorberes i et bestemt volumen biologisk væv, og er proportional med kvadratet på den lokale størrelse af det elektriske felts intensitet. Af etiske årsager kan SAR kun vurderes på dyremodeller eller udledes fra virtuelle (beregnede) modeller af dyr eller mennesker (Lai, 2000).

Nogle forskningsstudier har vist tegn på øget antal kræfttilfælde hos personer, der bor mindre end 500 m fra BS (Eger et al., 2004, Wolf and Wolf, april 2004, Eger og Jahn, 2010).

I Belo Horizonte kommune og i mange andre urbaniserede byer og samfund i Brasilien er mobilnetværket installeret i områder med høj demografisk tæthed tæt på boliger og på facader og tage af offentlige eller private bygninger. Det er også almindeligt at have flere antenner, der deler samme støttestruktur.

Denne situation motiverede Dodes forskning (Dode, 2003) i Belo Horizonte kommune, hvor en metode designet til at vurdere beboernes niveauer af elektromagnetisk stråling blev anvendt baseret på de tekniske specifikationer fra en prøve af de installerede BS’er. Disse estimerede data blev derefter sammenlignet med målte in situ-data for det samme sæt BS’er. Figur 1 illustrerer stedet for en typisk BS (Base Station BH 20) i et boligområde i Serra-kvarteret i Belo Horizonte kommune, og Figur 2 viser dens geografiske placering. Figur 3 viser de horisontale og vertikale strålingsmønstre pr. sektor af samme BS. Dette diagram er hentet fra de tekniske arkiver, som er dokumenteret af operatørerne i Secretaria Municipal de Meio Ambiente (Kommunal Miljøafdeling), den officielle organisation i kommunen, som er ansvarlig for miljøgodkendelse af BSs.

Nogle studier har vist tegn på generelle sundhedsrisici og specifikke kræftrisici forbundet med den fysiske nærhed til senderantennerne i telekommunikationsnetværket.

Et af de første af disse studier indikerede en sammenhæng mellem væksten af kræft og en bolig nær en sendemast (Cherry, 1999). Senere gennemførte Santini et al. (Santini et al., 2002) et kvalitativt studie af 530 personer, der boede inden for 300 m fra en bestemt BS. På trods af den subjektive metode viste studiet, at der opstod et toppunkt af symptomer på steder i intervallet mellem 50 og 100 m fra BS, hvilket faldt sammen med de typiske afstande, hvor hovedlobben nåede jorden. I et andet studie, også i Frankrig, undersøgte Santini et al. (2003) beboere, der boede 300 m fra BS, og andre, der boede længere væk, og fandt flere klager over irritabilitet, depressiv tendens, hukommelsestab, koncentrationsproblemer, svimmelhed inden for 100 m; hovedpine, søvnforstyrrelser, ubehag, hudproblemer inden for 200 m; og træthed inden for 300 m. Studiet viste desuden større variation i forekomsten af ​​helbredsproblemer afhængig af afstanden. Igen indeholdt dette studie nogle bias, fordi den var subjektiv og derfor ikke resulterede i en konklusion om sammenhængen mellem kræft og mængden af eksponering af stråling.

Navarro et al. (2003) gennemførte et studie af 145 personer i Múrcia, Spanien, men inkluderede kun 101 spørgeskemaer i analysen. To grupper af deltagere blev dannet: én, der boede inden for 150 m fra BS, og en anden over 150 m. Den gennemsnitlige målte effekttæthed var 1,1 μW/cm² på steder inden for 150 m og 0,1 μW/cm² over 150 m. Dette studie viste også, at klager (søvnløshed, hovedpine, koncentrationsbesvær, ubehag) var mere udtalte på steder med højere effekttæthed inden for en radius af 150 meter.

I Polen brugte Gadzicka (Gadzicka et al., 2006) også et spørgeskema til at gennemføre et neurobehavioralt klinisk studie med 500 deltagere. Det vigtigste fund var forekomsten af hyppig hovedpine hos forsøgspersoner, der boede mindre end 150 m fra BS. Studiet var dog begrænset på grund af manglende information om BS’ens tekniske egenskaber og målinger af elektromagnetisk eksponering.

Eger et al. (2004) udførte forskning i byen Naila, Tyskland, for at undersøge, om personer, der bor tæt på BS til telefoni, havde nogen risiko for at blive syge med ondartede tumorer. Deres database bestod af patientjournaler fra 1994 til 2004. Samtidig med at privatlivet om informationen blev bevaret, blev de personlige data fra næsten 1000 personer undersøgt. Analysen viste, at antallet af nyudviklede kræfttilfælde var signifikant højere blandt de patienter, der havde boet inden for 400 m fra BS-stedet, sammenlignet med antallet af forsøgspersoner, der havde boet længere væk end 400 m i samme periode. De førstnævnte forsøgspersoner blev syge otte år tidligere i gennemsnit end de sidstnævnte forsøgspersoner. BS blev taget i brug i 1993. Fra 1999 til 2004, altså efter fem års drift af senderanlægget, var den relative risiko for at få kræft tre gange højere for forsøgspersonerne, der boede inden for 400 m af BS, sammenlignet med beboerne længere væk. Studiet repræsenterer en milepæl på området, fordi resultaterne tydeligt viser, at strålingen fra BS kan bidrage til en stigning i sygdommens kliniske manifestation og den generelle udvikling af kræft, selv ved eksponeringsniveauer, der er flere størrelsesordener lavere end grænseværdierne for de nuværende retningslinjer.

Wolf and Wolf (2004) ledte et studie i byen Netanya, Israel, som viste en stigning på 4,15 gange i kræftforekomsten blandt forsøgspersoner, der boede inden for 350 m fra BS, sammenlignet med dem, der havde boet længere væk. Det samlede antal deltagere (n = 622, gruppe A) var personer, der havde boet i tre til syv år tæt på en mobiltelefon-BS og også var patienter på en sundhedsklinik. Eksponeringen fandt sted et år før studiets begyndelse, da BS trådte i kraft. En anden gruppe individer (n = 1222, gruppe B), som modtog medicinsk behandling på en klinik nær BS og havde miljømæssige, socioøkonomiske og erhvervsmæssige karakteristika lignende den første gruppe, blev brugt som kontrolgruppe. I gruppe A var otte kræfttyper blevet diagnosticeret inden for kun ét år. Denne rate blev sammenlignet både med raten på 31 tilfælde pr. 10.000 personer om året i den generelle befolkning og raten på to tilfælde pr. 1.222 personer registreret i gruppe B. Et 95% konfidensinterval for hver rate blev beregnet, og forekomsten af kræft i gruppe A viste sig at være signifikant højere end forekomsten af gruppe B og hele populationen. Den relative kræftrate var 10,5 blandt de eksponerede kvinder i gruppe A, 0,6 blandt kvinderne i gruppe B og 1,0 for hele byen Netanya. Derfor var kræftforekomsten hos kvinder i gruppe A signifikant højere (p < 0,0001) end kræftforekomsten i gruppe B og byen som helhed. En relativ risikosammenligning viste, at der var cirka 4,15 flere kræfttilfælde i gruppe A end i befolkningen som helhed. Resultaterne, selvom de stadig ikke er endelige, indikerede nødvendigheden af at revidere de nuværende eksponeringsgrænser til fordel for mere beskyttende niveauer. Både de estimerede og målte effekttætheder i hele det eksponerede område i Netanya var langt under 0,53 μW/cm², det vil sige cirka 800 gange lavere end eksponeringsgrænsen på 425 μW/cm² for frekvensen 850 MHz fra ICNIRP-retningslinjerne.

De førnævnte studier, som havde til formål at finde evidens for en stigning i kræftforekomst i nærheden af mobiltelefon-BS, berettiger til yderligere forskning, fordi teknologien for mobiltelefon er relativt ny, og fordi den tilknyttede samlede mængde miljøstråling langt fra er ubetydelig.

Indbyggerne i Belo Horizonte kommune og det videnskabelige samfund generelt er også bekymrede over antallet af allerede installerede BS’er og udbredelsen af nye trådløse b-systemer, ikke kun til telefoni, men også til tv. Antallet af basestationer til mobiltelefoni, der i 2003 var 474, var i 2006 steget til cirka 856.

Derfor blev denne forskning for at studere sundhed udført i en bred miljømæssig kontekst med det formål at verificere, om der er en rumlig korrelation mellem placeringen af celletelesystemet BS og tilfælde af død ved neoplasi i perioden mellem 1996 og 2006.

Uddrag

Studieområde
Belo Horizonte kommune, med et areal på cirka 300 km² Arealet har tropisk klima og ligger i en gennemsnitlig højde på 900 m (minimum 800 m og maksimum 1200 m) over havets overflade. Byens geologi omfatter flere slags mineraler, og dens jord af krystallinske bjergarter består af dolomit, kvartsit, fyllit og forskellige skifre. Byen er bygget over mange bakker og er omgivet af et bjerg kaldet “Serra do Curral”. Kommunen er opdelt i ni regioner…..

Samlede dødsfald ved neoplasi udvalgt i perioden fra 1996 til 2006
Fig. 7 viser den geografiske placering af de tilfælde af dødsfald ved neoplasi, som blev bekræftet i litteraturen og udvalgt i Tabel 1, i alt 7191 dødsfald. Den detaljerede geografiske beskrivelse af dødsfaldets sted kan ses i Tabel 2. Den central-sydlige SD indeholdt det største absolutte antal dødsfald, efterfulgt af de nordvestlige og østlige SD’er…..

Basestation
Alle registrerede BS’er, der blev georefereret frem til 2006, er markeret i Fig. 8. Procentdelen af BS’er installeret frem til december 2003….

Diskussion
Elektriske og EMF’er interagerer med biologiske systemer, fordi de trænger ind i organer og væv, og de biologiske systemer styres af delikate bioelektrokemiske reaktioner, der opretholder de vitale processer og modtager påvirkning fra disse felter. Som demonstreret i litteraturen (Kundi og Hutter HP, 2009, Sage og Carpenter, 2009, Khurana, 2008, BIOINITIATIVE REPORT, 2007; Cherry, 2006; Cherry, 2007, Hardell og Sage, 2007), eksponering for elektromagnetisk stråling af lav intensitet for….

Konklusion
Dette studie viste eksistensen af ​​en rumlig korrelation mellem tilfælde af død forårsaget af neoplasi og placeringen af ​​BS’erne i Belo Horizonte kommune fra 1996 til 2006.

Dødeligheden og den relative risiko var højere for beboere inden for en radius af 500 m fra BS’erne sammenlignet med den
gennemsnitlige dødelighed for hele byen, og en reduceret dosis-responsgradient blev observeret for beboere, der boede længere væk fra BS’erne. Den største antennekoncentration var placeret i den central-sydlige SD af byen, som også havde den største akkumulerede incidens (5,83/1000 indbyggere).

De målte værdier for EMF, bestemt i 2008 og 2003, var væsentligt under de værdier, der er tilladt i den brasilianske føderale lov nr. 11934 af 5. maj 2009. Ikke desto mindre oversteg de værdier, der blev fundet i dette studie, de grænseværdier for menneskelig eksponering, der er vedtaget af mange andre lande og byer i verden, herunder Italien (10 μW/cm2); Kina (6,6 μW/cm2); Schweiz (4,2 μW/cm2); Paris, Frankrig (1 μW/cm2); Salzburg, Østrig (0,1 μW/cm2); og Porto Alegre, Brasilien (4,2 μW/cm2).

Nye epidemiologiske studier skal undersøge dette problem med mere rettidige og passende metoder for at fremlægge evidens, der kan bekræfte forholdet mellem risiko og fare på individuelt niveau. I mellemtiden anbefaler vi kraftigt, at forsigtighedsprincippet vedtages, indtil grænserne for menneskelig eksponering, som fastsat i brasiliansk føderal lov, kan revurderes.

Referencer (43)

• Alanko T, Hietanen M, von Nadelstadh P. Occupational exposure to RF fields from base station antennas on rooftops. Annals of telecommunications. From the issue entitled “Health protection and RF exposure assessment: engineering aspects, 63. ; 2008. p. 125–32. Numbers 1–2, DOI: 01007/s12243-007-0001-6.
• ANATEL. [online] Available from: bwww.anatel.gov.br N 21st April, 2011.
• ANATEL —“Agência Nacional de Telecomunicações”: ‘Telecommunications National Agency’.. Anexo à Resolução no. 303 de 2 de julho de 2002 — Regulamento sobre Limitaçãoda Exposiçãoa Campos Elétricos, Magnéticose Eletromagnéticosna Faixade Radiofreqüências entre 9 kHz e 300 GHz. (Annex to Resolution nº. 303, July 2nd, 2002 -Regulationon Exposureto Electric, Magneticand Electromagnetic Fields in the Radiofrequencies Band from 9 kHz to 300 GHz.); 2000b. [online]. Available from: www.anatel.gov.br.
• Beall C, Delzell E, Cole P, Brill I. Brain tumors among electronics industry workers. Epidemiology 1996;7:125–30.
• Beniashvili D, Avinoach I, Baazov D, Zusman I. Household electromagnetic fields and breast cancer in elderly women. May–Jun; In Vivo 2005;19(3):563–6. 2005. [online]. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15875777. May 2nd, 2008.
• BIOINITIATIVE REPORT: A rationale for a biologically-based public exposure standard for electromagnetic fields (ELF and RF). [online]. 2007. Available from: http://www.bioinitiative.org, in 2010.
• BRAZIL. Ministry of Health. [online]. Available from www.saude.gov.br. 2011.
• Cherry N. Scientific evidence of the risk of adverse health effects from chronic exposure to low-level electromagnetic radiation – EMRAA, Electromagnetic Radiation Alliance of Australia, E-mail: emraa@ssec.org.au, Sept. 1999.
• Cherry N. Health effects associated with mobile base stations in communities: the need for health studies. New Zealand: Lincoln University — Environmental Management and Design Division, 8 June 2000; 2007.. [online]. Available on Dec. 2006. Sep.
• Dode, Adilza Condessa. Poluição ambiental e exposição humana a campos eletromagnéticos: estudo de casos no município de Belo Horizonte com ênfase nas estações radiobase de telefonia celular. (Environmental pollution and human exposure to electromagnetic fields: a case study in Belo Horizonte municipality emphasizing mobile phone base stations). Dissertação: Mestrado em Saneamento, Meio Ambiente e Recursos Hídricos — Escola de Engenharia, Universidade Federal de Minas Gerais,
• Belo Horizonte. (Thesis: Master Degree in Sanitation, Environment and Hydric Resources — Engineering School, Federal University of Minas Gerais, Belo Horizonte City, Brazil). p175. 2003.
• Eger H, Jahn M. Specific health symptoms and cell phone radiation in Selbitz (Bavaria, Germany) – evidence of adose -response relationship.Umwelt-Medizin-Gesellschaft 2010;23:2
• Eger H, Hagen Ku, Lucas B, Vogel P, Voit H. Einfluss der räumlichen Nähe von Mobilfunksendeanlagen auf die Krebsinzidenz. Umwelt-Medizin-Gesellschaft 2004;17:4.
• Feychting M, Forssen U, Floderus B. Occupational and residential magnetic field exposure and leukemia and central nervous system tumors. Epidemiology 1997;8: 384–9.
• Gadzicka E, Bortkiewics A, Zmyslony M, Szymczak W, Szyjkowska A. Assessment of subjective complaints reported by people living near mobile phone base stations [Abstract]. Biuletyn PTZE Warszawa 2006;14:23–6.
• GORDIS L. Epidemiologia. Translation from English: ‘Epidemiology’. 2. ed. Rio de Janeiro: Revinter; 2004.. 302p.
• Guenel P, Nicolau J, Imbernon E, Chevalier A, Goldberg M. Exposure to 50-Hz electric field and incidence of leukemia, brain tumors and other cancers among French electric utility workers. Am J Epidemiol 1996;144:1107–21.
• Hallberg JO. Malignant melanoma of the skin– not a sunshine story! Med Sci Monit Jul 2004;10(7):CR336–40. (Electronic publication ahead of print, 2004 Jun 29).
• Hardell L, Sage C. Biological effects from electromagnetic field exposure and public exposure standards; 2007. doi:10.1016/j.biopha.2007.12.004.. [online]. Available from: www.sciencedirect.com. Dec.
• Hardell L, Carlberg M, Ohlson C-G, Westberg H, Eriksson M, Hansson Mildt K. Use of cellular and cordless telephones and risk of testicular cancer. Int J Androl 2007;30: 115–22.
• IBGE — Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (‘Brazilian Institute of Geography and Statistics’). Censo Demográfico (Demographic Census) 2000.[online]. Available from: www.ibge.gov.br/censo. Apr. 2008.
• IBGE — Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (‘Brazilian Institute of Geography and Statistics’). Censo Demográfico (Demographic Census) 2010. [online]. Available from: www.ibge.gov.br/censo. May 2011.
• ICNIRP — International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. Guidelines for limiting exposure to time varying electric, magnetic and electromagnetic fields (up to 300 GHz). Health Phys 1998;74:494–522. April 1998.
• IEEE — Institute of Electrical Electronics Engineers Inc. IEEE– IEEE recommended practice for the measurement of potentially hazardous electromagnetic fields– RF and microwave. IEEE — C95.3-1991(Revision of ANSI C95.3-1973 and ANSI C 95.5-1981), New York, USA; 1992.
• IEEE — Institute of Electrical Electronics Engineers Inc. IEEE standard for safety levels with respect to human exposure to radio frequency electromagnetic fields, 3 kHz to 300 GHz.IEEE—C95.1.1999 Edition (Incorporating IEEE StdC95.1-1991 and IEEE Std C95.1a-1998), New York, USA; 1999.
• Johansson O. Electrohypersensitivity: state-of-the-art of a functional impairment. Electromagn Biol Med 2006;25:245–58.
• KATHEREIN MOBILCOM BRASIL LTDA. HUEMER E., LENSIG Kl-. Guia prático de antenas (‘Practical guide of antennas’). Dinâmica Gráfica e Editora Ltda. 2ª Edição. São Paulo. 52p. 1999.
• Khurana VG. Mobile phones and brain tumours – ©; 2008.. G. Khurana – All Rights Reserved. [online]. Available from: bwww.brain-surgery.usN. Apr. 2008.
• Khurana VG, Hardell L, Everaert J, Bortkiewicz A, Carlberg M, Ahonen M. Epidemiological evidence for a health risk from mobile phonebase stations. Int J Occup Environ Health 2010;16. no. 3, Jul/Sep.
• Kundi M, Hutter HP. Mobile phone base stations — Effects on wellbeing and health. Pathophysiology (2009) (PATPHY-597). doi10.1016/j.pathophys.2009.01.008. Elsevier Ireland Ltd. 13 pp. Accepted 30 January 2009.
• Lai H. Biological effects of radiofrequency radiation from wireless transmission towers; a presentation at the “Cell Tower Forum: State of the Science/State of the Law” sponsored by the Berkeshire–Lichtfield Environmental Council on December 2, 2000, in Lakeville, CT, USA. [online]. Available from: http://www.indymedia.ie/attachments/jul2007/henrylai_bioeffectsfromtowers1.pdf. Apr. 2011.Apr. 2008.
• Mack W, Preston-Martin S, Peters JM. Astrocytoma risk related to job exposure to electric and magnetic fields. Bioelectromagnetics 1991;12. 57e66.
• NATIONAL COUNCIL ON RADIATION PROTECTION AND MEASUREMENTS NCRP-. Report n.º 119 — A practical guide to the determination of human exposure to radiofrequency fields. Maryland, USA: Bethesda; 1993.. ISBN 0-929600-35-5.
• Navarro EA, Segura J, Portolés M, Gómez-Perretta C. The microwave syndrome: a preliminary study in Spain.Electromagn BiolMed2003;Vol.22(N.º 283):161–9.USA.
• Sage C, Carpenter DO. Public health implications of wireless technologies..(PATPHY-603). Pathophysiology 2009. doi:10.1016/j.pathophys.2009.01.011. Elsevier Ireland Ltd. 14 pp. Accepted 30 January 2009.
• Santini R, Santini P, Danze JM, Le Ruz P, Seigne M. Enquête sur la santé de riverains de stations relais de téléphonie mobile: I/Incidences de la distance et du sexe. Pathol. Biol. (Paris) 2002;50:369–73. Fuld engelsk oversættelse: https://www.iddd.de/umtsno/Santini.pdf
• Santini R, Santini P, Danze JM, Le Ruz P, Seigne M. Enquête sur la santé de riverains de stations relais de téléphonie mobile: II/Incidences de l’âge des sujets, de la durée de leur exposition et de leur position par rapport aux antennes et autres sources électromagnétiques. Pathol.Biol. (Paris) 2003;51:412–5.
• Schoemaker MJ, Swerdlow AJ, Ahlbom A, et al. Mobile phone use and risk of acoustic neuroma: results of the interphone case–control study in five North European countries. Br J Cancer 2005;93:842–8.
• Stang A. Federal Ministry for Education and Research of Germany. The possible role of radiofrequency radiation in the development of uveal melanoma. Epidemiology 2001; vol. 12(n. º 1):7–12.
• UN — Population Crisis Committee of the United Nations. 2007.
• UNDP — United Nations Development Programme. In Amaral E., Thes is of Postgraduate degree in management and assessment of social projects in urban areas, Sociology and Anthropology Department, Human Sciences and Philosophy, Federal University of Minas Gerais — UFMG. 2008.
• Wakeford R. The cancer epidemiology of radiation. Oncogene 2004; 23. 6404e28.

Læs mere her:

Dr. Roger Santini: Det første studie om sundheden hos mennesker, der bor tæt ved mobilmaster

ELF EMF, RF og argumentet for “lavpræcisionsbiologi”

Retningslinjerne for trådløs stråling sidder fast i 1996 (1998)

Kender du Europarådets anbefalinger om trådløs stråling fra 2011?

The Widows’ Street: Konsekvenserne af eksponering fra en mobilmast

USA: Hastig stigende modstand mod opsætning af mobilmaster og 5G installationer

Fuglene forsvinder

Faktablad: Grænseværdier for stråling fra mobilmaster over hele ​​verden

Faktablad: Mobilmaster og sundhed

Påvirker det helbredet at bo i nærheden af en mobilmast?