Sundhedsmæssige, videnskabelige og juridiske spørgsmål om fjernaflæsning af energiforbrug
Foto: Mirko Tobias Schäfer, Wikemedia Commons.
Francesca Orlando fra AMICA i Italien, har udarbejdet et memorandum om intelligente målere (smart meters), der med opbakning fra Europeans for Safe Connections (ESC) er fremsendt til EU-Kommissionen samt relevante parlamentsmedlemmer.
Sundhedsmæssige, videnskabelige og juridiske spørgsmål vedrørende obligatorisk fjernaflæsning af energiforbrug
(Directive (EU) 2023/1791/EU – Italian Legislative Decree No. 73/2020)
Teknisk, videnskabeligt og juridisk memorandum
25/9/2026
Det originale memorandum finder du HER.
AMICA APS (Associazione Malattie da Intossicazione Cronica e Ambientale) er en italiensk miljø- og sundhedsorganisation der støtter patienter, der lider af kroniske og miljøbetingede sygdomme. Organisationen arbejder særligt med oplysning og politisk varetagelse omkring kemisk overfølsomhed (MCS) og elektrohypersensitivitet (EHS). Francesca Romana Orlando er næstformand for og medstifter af AMICA.
Europeans for Safe Connectionser (ESC) er en alliance af organisationer fra hele Europa, der arbejder for at reducere sundheds- og miljøpåvirkningen af elektromagnetiske felter (EMF), trådløse teknologier og moderne elforbrug
Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Kritiske problemstillinger forbundet med obligatorisk fjernaflæsning
2.1 Markedskræfter
2.2 Miljømæssigt perspektiv
2.3 Proportionalitet og hensigtsmæssighed
2.4 Fjernstyring
2.5 Definitionen af ”fjern-“ - Juridiske grundlag for uretmæssighed
3.1 Krænkelse af retten til sundhed
3.2 Krænkelse af forsigtighedsprincippet
3.3 Indirekte forskelsbehandling i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD)
3.4 Krænkelse af proportionalitetsprincippet - Konklusioner
BILAG I Eksponeringens art og karakteristika ved kunstige RF-felter
BILAG II Videnskabelig dokumentation vedrørende sundhedsrisici, Ikke-termiske biologiske effekter, Epidemiologisk dokumentation og kræftfremkaldende egenskaber
BILAG III Elektromagnetisk overfølsomhed (EHS)
1. Indledning
Dette tekniske, videnskabelige og juridiske notat har til formål at undersøge de sundhedsmæssige, videnskabelige og juridiske aspekter, der er forbundet med den obligatoriske installation af systemer til fjernaflæsning af energiforbrug – et krav 1, der er fastsat i direktiv (EU) 2023/1791 og implementeret i italiensk ret ved lovdekret nr. 73/2020, med en frist for overholdelse fastsat til den 1. januar 2027.
I sin praktiske tekniske gennemførelse medfører denne forpligtelse i langt de fleste tilfælde anvendelse af udstyr baseret på radiofrekvente teknologier (RF), hvilket indebærer kontinuerlige eller periodiske elektromagnetiske emissioner i boligmiljøer. Som følge heraf udsættes befolkningen for ufrivillig, kronisk og udbredt eksponering for kunstige elektromagnetiske felter i et særligt følsomt miljø, nemlig hjemmet, hvor den enkelte bør kunne udøve sin ret til sundhed samt fysisk og psykisk integritet fuldt ud og under trygge forhold. (Bilag I)
I lyset af den foreliggende videnskabelige dokumentation vedrørende de biologiske effekter af RF-stråling (Bilag II) samt konsekvenserne for personer, der lider af elektrohypersensitivitet (EHS) (Bilag III), giver denne forpligtelse anledning til alvorlig bekymring med hensyn til beskyttelsen af folkesundheden, princippet om ikke-forskelsbehandling samt overholdelsen af forsigtighedsprincippet.
Selvom EU-lovgivningen ikke formelt foreskriver brug af RF-teknologier, sker den praktiske implementering af fjernaflæsning hovedsageligt ved hjælp af trådløse systemer, uden at der foreligger alternativer uden trådløs teknologi. Det er ikke en demokratisk løsning.
2. Kritiske problemstillinger forbundet med obligatorisk fjernaflæsning
2.1 Markedskræfter
Den obligatoriske installation af systemer til fjernaflæsning af energiforbrug giver anledning til betydelige tekniske, sundhedsmæssige og miljømæssige bekymringer, primært på grund af manglen på reel teknologisk neutralitet i de lovgivningsmæssige rammer. Selvom lovgivningen ikke formelt pålægger en specifik teknologisk løsning, åbner den ikke eksplicit op for anvendelse af alternativer, der ikke genererer elektromagnetiske emissioner, såsom kablede systemer. Som følge heraf styres markedskræfterne i praksis mod trådløse teknologier, der er lettere at installere, men som medfører, at befolkningen løbende udsættes for elektromagnetiske RF-felter, uden at der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger for sårbare personer.
Selvom EU-lovgivningen ikke formelt kræver brug af RF-teknologier, sker den praktiske implementering af kravene om fjernaflæsning hovedsageligt ved hjælp af trådløse kommunikationssystemer, som operatørerne generelt betragter som den enkleste, billigste og lettest implementerbare løsning. Et krav, der formelt er teknologineutralt, fører derfor i praksis til en gradvis og udbredt udrulning af kilder, der udsender radiofrekvensstråling, i boligbyggeri og dagligdags opholdsmiljøer.
Med andre ord ligger problemet ikke i, at Den Europæiske Union eksplicit foreskriver RF-teknologier. Problemet er snarere, at kravet om fjernaflæsning – som følge af markedsdynamikker og tjenesteudbydernes teknologivalg – driver en udbredt implementering af trådløse teknologier, uden at der sikres reel adgang til tilsvarende alternativer, der ikke udsender elektromagnetisk stråling.
2.2 Miljømæssigt perspektiv
En yderligere bekymring opstår som følge af en åbenlys modsætning fra både et energieffektivitets- og et miljømæssigt perspektiv, da trådløse teknologier i sagens natur er mindre effektive end kablede løsninger.
Det er blevet anslået, at trådløs kommunikation forbruger op til ti gange mere energi end kablet kommunikation, såsom fibernetværk. 2 Den omfattende udrulning af systemer til fjernaflæsning forekommer derfor uforenelig med de erklærede mål om energieffektivitet og miljømæssig bæredygtighed, som lovgivningen forfølger.
Dette aspekt af miljømæssig uforenelighed bliver særligt relevant i lyset af, at de analyser af omkostningseffektivitet, der anvendes til at begrunde udrulningen af systemer til fjernaflæsning, ofte primært fokuserer på de økonomiske fordele for netoperatører og energitjenesteudbydere – såsom besparelser på omkostninger til måleraflæsning, administration og vedligeholdelse. Derimod holdes sundhedsmæssige, sociale og miljømæssige omkostninger – samt omkostninger forbundet med beskyttelse af grundlæggende rettigheder og eventuelle forpligtelser, der følger af behovet for at sikre rimelige tilpasninger for sårbare personer – generelt uden for disse analyser.
Som følge heraf risikerer økonomiske cost-benefit-analyser kun at afspejle en del af det samlede billede uden at tage højde for hele spektret af eksterne omkostninger, som samfundet som helhed må bære.
2.3 Proportionalitet og hensigtsmæssighed
En yderligere bekymring vedrører den faktiske effektivitet af systemer til fjernaflæsning med hensyn til at opnå energibesparelser. Fordelene ved sådanne systemer synes i høj grad at afhænge af forbrugeradfærd og understøttes ikke af entydig og universelt gældende dokumentation, der er tilstrækkelig til at retfærdiggøre indførelsen af et obligatorisk tiltag, som medfører en omfattende og ufrivillig eksponering af befolkningen for elektromagnetiske felter. Dermed kan proportionaliteten og hensigtsmæssigheden af dette reguleringsindgreb drages i tvivl i lyset af den nuværende videnskabelige og tekniske dokumentation.
Et yderligere bekymringspunkt udspringer af et bredere spørgsmål om systemisk uoverensstemmelse i EU-retten, navnlig i forhold til bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/944 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og direktiv (EU) 2024/1788 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint. Disse direktiver fastslår, at intelligente målersystemer bør udformes med henblik på at varetage slutkunders interesser ved at sikre adgang til forbrugsdata, mulighed for direkte overvågning samt effektiv kontrol over anvendelsen og videregivelsen af sådanne data i overensstemmelse med principperne om proportionalitet, nødvendighed og beskyttelse af personoplysninger. Inden for disse rammer udgør fjernoverførsel af data ikke en ubetinget forpligtelse, men snarere et redskab, der er underordnet beskyttelsen af brugernes rettigheder. 3
I lyset af disse principper forekommer den udbredte indførelse af systemer til fjernaflæsning baseret på RF-teknologier – uden tilbud om tilsvarende tekniske alternativer, der ikke genererer elektromagnetiske emissioner – at være uforenelig med den brugercentrerede tilgang, der ligger til grund for EU-lovgivningen. Det berøver borgerne reel kontrol over de metoder, der anvendes til indsamling og overførsel af deres data, og påtvinger dem en specifik teknologisk løsning, der ikke er strengt nødvendig for at opnå målene for energieffektivitet. Det medfører en klar uoverensstemmelse mellem forskellige EU-retlige instrumenter, der på den ene side fremmer brugernes kontrol og valgfrihed, men som på den anden side – i den praktiske gennemførelse – fører til indførelse af teknologiske systemer, der påvirker grundlæggende rettigheder uden tilstrækkelige garantier for proportionalitet og tilgængelighed af alternativer.
2.4 Fjernstyring
En yderligere bekymring knytter sig til de muligheder for fjernstyring, der er indbygget i arkitekturen bag intelligente målersystemer. Den nye generation af elektroniske målere er integreret i fjernstyringsinfrastrukturer, der ikke blot muliggør indsamling af forbrugsdata, men også fjernudførelse af operationer såsom strømbegrænsning, afbrydelse af tjenesten og genoprettelse af forsyningen. Selvom sådanne funktioner er underlagt formelle procedurer og sikkerhedsforanstaltninger, indebærer deres eksistens en teknisk mulighed for direkte indgriben i adgangen til en væsentlig tjeneste i hjemmet.
Sådanne muligheder for fjernstyring har væsentlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og kræver derfor et højt beskyttelsesniveau med hensyn til proportionalitet, sikkerhed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Derudover kan tilgængeligheden af højfrekvente forbrugsdata under visse omstændigheder give mulighed for at rekonstruere husstandens beboeres daglige vaner med en høj grad af nøjagtighed, hvilket skaber en potentiel risiko for indgreb i retten til privatlivets fred.
Hertil kommer den ikke blot teoretiske risiko for uautoriseret adgang til systemer til fjernstyring. De digitale infrastrukturer, som intelligente målersystemer hviler på, kan være sårbare over for cybersikkerhedstrusler, hvilket skaber mulighed for ekstern indblanding, datamanipulation eller ulovlig afbrydelse af væsentlige tjenester. I en situation, hvor sådanne teknologier udrulles i stor skala og på obligatorisk basis, kan ethvert svigt i disse systemer antage en systemisk karakter med betydelige konsekvenser, ikke blot for sikkerheden af personoplysninger, men også for opretholdelsen af væsentlige tjenester.
Set i dette lys kræver den udbredte indførelse af systemer til fjernaflæsning, der er baseret på opkoblede og fjernstyrbare teknologier, en særligt grundig vurdering under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder. Sådanne risici kan ikke betragtes som marginale eller ubetydelige.
2.5 Definitionen af ”fjern-“
Der findes ingen definition af, hvad “fjernaflæsning” betyder. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen.
Målere med fjernaflæsningsfunktion (“intelligente” forbrugsmålere, smart-målere) – ud over manuel aflæsning sender de data trådløst eller via kabel:
- data sendes via datakabel til den tilsluttede enhed
- data sendes via elnettet (powerline-kommunikation)
- data sendes trådløst, dvs. via radiofrekvensstråling
- dataoverførsel sker på forespørgsel til en autoriseret medarbejders bærbare registreringsenhed (“Walk-by”-tilstand)
- dataoverførsel sker regelmæssigt, og signalet modtages af en central enhed eller et aflæsningscenter (AMR-tilstand)
- kombinerede tilstande (“Walk-by” + AMR)
- Ud over de ovennævnte metoder kan det også foregå ved, at en person tager et billede af displayet og sender tallene via post eller e-mail (selvaflæsning).
I et demokrati skal borgerne frit kunne vælge mellem disse muligheder uden at blive mødt med sanktioner eller forskelsbehandling.
3 Juridisk grundlag for ulovlighed
3.1 Krænkelse af retten til sundhed
Obligatorisk installation af fjernaflæsningssystemer baseret på RF-teknologi (radiofrekvens) kan – for så vidt den medfører ufrivillig og vedvarende eksponering i hjemmet – være i strid med den grundlæggende ret til sundhed. Denne ret beskyttes af artikel 32 i den italienske forfatning, der anerkender sundhed som både en individuel rettighed og en kollektiv interesse, samt af artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der anerkender enhver persons ret til forebyggende sundhedspleje og sundhedsbeskyttelse. Når der foreligger videnskabelig dokumentation for biologiske effekter, der opstår selv ved eksponeringsniveauer under tærsklen for termisk påvirkning, fremstår pålæg om unødvendig eksponering i et særligt følsomt miljø som hjemmet uforeneligt med offentlige institutioners forpligtelse til at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed.
3.2 Overtrædelse af forsigtighedsprincippet
Forsigtighedsprincippet – der i EU-retten er anerkendt i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og konsekvent afspejles i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis – pålægger offentlige myndigheder at træffe forebyggende foranstaltninger, når der foreligger en potentiel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, selv i situationer præget af videnskabelig usikkerhed. I den foreliggende sag er dette princip særligt relevant, eftersom der foreligger videnskabelig dokumentation for biologiske effekter forbundet med eksponering for radiofrekvente (RF) elektromagnetiske felter; en sådan eksponering kan teknisk set undgås ved at vælge alternative løsninger, der ikke genererer elektromagnetiske emissioner, herunder kablede systemer; og hjemmet udgør et miljø med kontinuerlig og langvarig eksponering, der er kendetegnet ved særlig sårbarhed. På denne baggrund fremstår den udbredte indførelse af RF-baserede teknologier uforenelig med forpligtelsen til at anvende en forsigtighedstilgang, der sigter mod at minimere risiciene for befolkningen.
3.3 Indirekte forskelsbehandling i henhold til konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD)
Obligatorisk anvendelse af RF-teknologier kan udgøre en form for indirekte forskelsbehandling i henhold til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), som Italien har ratificeret ved lov nr. 18 af 3. marts 2009, og som er bindende for både Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Navnlig definerer konventionens artikel 2 forskelsbehandling som enhver forskelsbehandling eller udelukkelse, der har til virkning at begrænse udøvelsen af grundlæggende rettigheder, mens artikel 5 fastslår princippet om lighed og ikke-forskelsbehandling, og artikel 25 garanterer retten til sundhed uden forskelsbehandling på grund af handicap.
For personer, der lider af EHS (elektrohypersensitivitet), kan det medføre konkrete begrænsninger i adgangen til bolig, beskæftigelse og social deltagelse at blive pålagt at opholde sig i boligmiljøer, der er præget af høj RF-stråling; det skaber en miljømæssig barriere, der er uforenelig med konventionens principper. Desuden kan princippet om rimelig tilpasning, der ligeledes er fastlagt i CRPD, blive krænket, hvis der findes teknisk gennemførlige alternativer, som hverken garanteres eller gøres tilgængelige, hvorved beskyttelsesbyrden i praksis overføres til den sårbare person.
3.4 Krænkelse af proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet, der er en hjørnesten i EU-retten og anerkendt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), kræver, at enhver foranstaltning, der vedtages af offentlige myndigheder, skal være egnet, nødvendig og stå i rimeligt forhold til de tilstræbte mål.
I tilfældet med obligatorisk fjernaflæsning forekommer dette princip at være kompromitteret, da foranstaltningen medfører en omfattende eksponering af befolkningen for en potentiel sundhedsrisiko uden klar og utvetydig evidens for væsentlige og strukturelle fordele med hensyn til reduktion af energiforbruget. Desuden viser tilgængeligheden af mindre indgribende teknologiske alternativer – såsom kablede systemer – at de tilstræbte mål kunne nås med midler, der er mindre indgribende og i højere grad respekterer grundlæggende rettigheder, hvilket gør det muligt at anfægte den nuværende udformning af forpligtelsen med henvisning til proportionalitetsprincippet.
Heraf følger, at målet om energieffektivitet, der søges opnået gennem den obligatoriske indførelse af systemer til fjernaflæsning, ikke understøttes af utvetydige videnskabelige beviser for en væsentlig og strukturel reduktion af energiforbruget. Den tilgængelige litteratur tyder på, at eventuelle positive effekter i høj grad afhænger af brugeradfærd snarere end af selve teknologien, hvilket gør fjernaflæsningens bidrag usikkert, varierende og ikke-afgørende.
I denne sammenhæng udgør den udbredte indførelse af RF-baserede teknologier et tiltag, der ikke er nødvendigt for at opnå de erklærede mål, eftersom de samme resultater kan opnås gennem alternative løsninger, der ikke genererer elektromagnetiske emissioner, og som er mindre indgribende set ud fra både et sundheds- og miljømæssigt perspektiv.
Fraværet af en sikker og påviselig fordel gør derfor indførelsen af en forpligtelse, der resulterer i udbredt og kontinuerlig miljøeksponering, hvilket skaber en undgåelig risiko for den brede befolkning og i endnu højere grad for personer, der er berørt af EHS, for hvem en sådan eksponering kan resultere i konkrete begrænsninger i adgangen til bolig, beskæftigelse og social deltagelse.
Følgelig skaber de gældende lovgivningsmæssige rammer en uberettiget ubalance mellem energipolitiske mål og grundlæggende rettigheder, idet de tillader, at retten til sundhed, forsigtighedsprincippet og princippet om ikke-forskelsbehandling tilsidesættes uden en forholdsmæssig, nødvendig og tilstrækkeligt påvist fordel.
4 Konklusioner
På baggrund af det videnskabelige grundlag og de juridiske overvejelser, der er gennemgået i dette notat, udgør den obligatoriske indførelse af systemer til fjernaflæsning af energiforbrug – som fastsat i direktiv (EU) 2023/1791 og gennemført i italiensk ret ved lovdekret nr. 73/2020, og som i sin nuværende form hovedsageligt er baseret på RF-teknologier – et tiltag, der i væsentlig og unødvendig grad påvirker grundlæggende rettigheder.
Den foreliggende videnskabelige dokumentation påviser biologiske effekter ved eksponeringsniveauer, der ikke medfører opvarmning (ikke-termiske niveauer), hvilket sår tvivl om, hvorvidt de nuværende sikkerhedsstandarder – der udelukkende baserer sig på termiske effekter – er tilstrækkelige. I denne sammenhæng forekommer det uforeneligt med retten til sundhed – som er beskyttet i artikel 32 i den italienske forfatning og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – samt med forsigtighedsprincippet i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at pålægge personer vedvarende eksponering i hjemmet.
Set fra et juridisk synspunkt medfører foranstaltningen desuden en uberettiget begrænsning af rettighederne for personer, der lider af EHS (elektrohypersensitivitet), hvilket giver anledning til bekymring med hensyn til overholdelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), navnlig artikel 2, 5 og 25, herunder forpligtelsen til at sikre rimelig tilpasning.
Samlet set vidner disse forhold om en strukturel mangel på proportionalitet, idet indgrebene i de grundlæggende rettigheder hverken er begrundet i dokumenterede fordele eller i manglen på levedygtige teknologiske alternativer.
Med andre ord ligger problemet ikke i, at EU eksplicit foreskriver anvendelse af RF-teknologier (radiofrekvente teknologier). Problemet er, at kravet om fjernaflæsning i praksis driver den udbredte udbredelse af trådløse teknologier gennem markedsdynamik og branchens valg, uden at sikre den effektive tilgængelighed af tilsvarende alternativer, der ikke genererer elektromagnetiske emissioner. Resultatet er, at en politik, der formelt set er teknologineutral, i praksis fører til en stigende udbredelse af kilder, der udsender radiofrekvent stråling, i private hjem og boligområder.
Denne situation giver særlig grund til bekymring i lyset af den kommende frist den 1. januar 2027; der er risiko for, at denne frist vil fremskynde udskiftningen af eksisterende systemer med trådløse teknologier, der primært er valgt ud fra økonomiske hensyn og nem implementering, før der foreligger tilstrækkeligt udviklede, vurderede og tilgængelige alternativer, der ikke baserer sig på radiofrekvenser.
En gennemgang af de nuværende europæiske rammebestemmelser på området fremstår derfor som en presserende nødvendighed. Især bør fristen den 1. januar 2027 suspenderes eller udskydes for at muliggøre en omfattende vurdering af de sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale konsekvenser af fjernaflæsningssystemer og for at fremme udviklingen og implementeringen af alternative teknologier, der fuldt ud respekterer forsigtighedsprincippet, teknologisk neutralitet og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.
Den nuværende økonomiske og energimæssige kontekst kan tilskynde til beslutninger, der primært er drevet af øjeblikkelige omkostningsreduktioner for netoperatører og tjenesteudbydere, samtidig med at potentielle sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale omkostninger overføres til borgere og fremtidige generationer.
Ansvarlig offentlig politik kan ikke udelukkende baseres på kortsigtet økonomisk effektivitet, men skal tage hensyn til den fulde balance mellem omkostninger og fordele for samfundet som helhed.
Energieffektivitet kan ikke tilsidesætte retten for mennesker med EHS til at leve, arbejde og deltage fuldt ud i samfundet. Den økologiske omstilling kan ikke retfærdiggøre indførelsen af en ny form for miljøforurening, hvor der findes teknisk mulige og mindre indgribende alternativer. En ægte bæredygtig politik skal samtidig beskytte klimaet, folkesundheden, de grundlæggende rettigheder og friheden til teknologisk valg.
Energiomstillingen skal tilpasses mennesker i stedet for at tvinge folk til at tilpasse sig teknologier, der kan begrænse deres helbred, autonomi og fulde deltagelse i samfundet.
BILAG I
Eksponeringens art og karakteristika for kunstige RF-felter
Kunstige elektromagnetiske felter, og især RF-felter, er karakteriseret ved fysiske egenskaber og biologiske interaktionsformer, der adskiller sig væsentligt fra naturlige elektromagnetiske felters, som levende organismer har tilpasset sig gennem evolutionen. Hvor naturlige felter overvejende er statiske eller langsomt varierende og forekommer under relativt stabile miljøforhold, består kunstige RF-felter af pulserede signaler, der er karakteriseret ved hurtige og kontinuerlige ændringer i polaritet, og de introduceres i et eksponeringsmiljø, der er hidtil uset både med hensyn til intensitet og udbredelsesmåde.
Pulsation repræsenterer et centralt element i forståelsen af biologiske effekter, da de kontinuerlige ændringer i polaritet genererer fænomener med elektrisk induktion i levende væv med potentiale til at ændre cellefunktion og biologiske reguleringssystemer. Sådanne effekter forekommer uafhængigt af enhver stigning i vævstemperaturen og kan derfor tilskrives ikke-termiske mekanismer, der involverer cellens elektromagnetiske miljø, enzymatiske systemer og metaboliske processer.
Den menneskelige organisme, der har udviklet sig under elektromagnetiske forhold karakteriseret ved stabile signaler med ekstremt lav intensitet, udsættes nu for pulserede kunstige felter med betydeligt større intensitet og kompleksitet, hvilket resulterer i en kvalitativ ændring af det elektromagnetiske miljø, hvori biologiske systemer opererer. I denne sammenhæng forekommer risikovurdering udelukkende baseret på termiske parametre reduktiv og videnskabeligt ufuldstændig, da den ikke tager højde for de biologiske effekter forbundet med kronisk lavintensitetseksponering, som er blevet omfattende dokumenteret i den videnskabelige litteratur.
Nuværende sikkerhedsstandarder, der primært er baseret på forebyggelse af akutte vævsopvarmningseffekter, tager ikke tilstrækkeligt højde for bioelektriske interaktionsmekanismer og ikke-termiske effekter, hvorved de potentielt undervurderer sundhedspåvirkningen af langvarig eksponering for RF-felter. Derfor kræver risikovurdering i forbindelse med sådanne teknologier en bredere tilgang, der er i stand til at overveje hele spektret af biologiske interaktioner, herunder dem, der forekommer på cellulært, enzymatisk og systemisk niveau, og som kan opstå selv i fravær af påviselige termiske effekter.
BILAG II
Videnskabelig dokumentation vedrørende sundhedsrisici
Ikke-termiske biologiske effekter
Den uafhængige videnskabelige litteratur indikerer i stigende grad, at eksponering for RF-elektromagnetiske felter kan producere biologiske effekter på niveauer under de gældende eksponeringsgrænser, som primært er baseret på forebyggelse af akutte termiske effekter. Disse effekter, der er omfattende dokumenteret i både eksperimentelle og observationsstudier, involverer flere biologiske systemer og manifesterer sig gennem neurologiske og adfærdsmæssige ændringer, søvn- og koncentrationsforstyrrelser, endokrine dysfunktioner, effekter på fertiliteten og interferens med enzymatiske systemer.
Især har RF-felter vist sig at øge oxidativ stress og inducere DNA-skade, hvilket tyder på direkte interaktioner med grundlæggende cellulære mekanismer og biologiske reguleringsprocesser. Disse resultater er i overensstemmelse med hypotesen om ikke-termiske effekter medieret af ændringer i det cellulære elektromagnetiske miljø og biokemiske systemer. Sådanne effekter er også blevet observeret under forhold med kronisk lavintensitetseksponering, hvilket yderligere understøtter synspunktet om, at et udelukkende termisk paradigme er utilstrækkeligt til at forklare hele spektret af biologiske effekter forbundet med RF-elektromagnetiske felter.
Epidemiologisk evidens og kræftfremkaldende egenskaber
Fra både et epidemiologisk og et eksperimentelt perspektiv førte evidensen vedrørende kræftfremkaldende egenskaber ved RF-elektromagnetiske felter til, at Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) i 2011 klassificerede sådan eksponering som et muligt humant kræftfremkaldende stof (Gruppe 2B) og anerkendte dermed eksistensen af en sammenhæng mellem eksponering og en øget risiko for kræft.
Efterfølgende undersøgelser har yderligere styrket denne mængde evidens og rapporteret øgede forekomster af gliomer og Schwann-celletumorer i eksperimentelle dyremodeller samt epidemiologiske sammenhænge mellem langvarig eksponering for radiofrekvensudstrålende apparater og en øget risiko for hjernetumorer blandt de mest udsatte individer.
I 2015 konkluderede onkolog Lennart Hardell, at den tilgængelige videnskabelige evidens understøttede klassificeringen af RF-stråling som et humant kræftfremkaldende stof i henhold til de kriterier, der blev anvendt af IARC. Hardell argumenterede for, at de akkumulerede epidemiologiske og eksperimentelle fund berettigede en revurdering af den eksisterende klassificering og berettigede overvejelse af et højere niveau af kræftfremkaldende risiko.
Selvom den videnskabelige debat om den præcise klassificering af RF-stråling fortsætter, er eksistensen af troværdig evidens, der tyder på kræftfremkaldende potentiale, særlig relevant set fra et folkesundhedsperspektiv. Det gælder især i situationer, der indebærer omfattende, ufrivillig og langvarig eksponering, som berører store dele af befolkningen, herunder sårbare grupper og børn.
Under sådanne omstændigheder kræver forsigtighedsprincippet, at de regulerende myndigheder ikke blot tager højde for dokumenterede risici, men også for plausible og videnskabeligt underbyggede indikationer af potentiel alvorlig skade, navnlig hvor eksponeringen kan reduceres eller undgås ved at indføre alternative teknologiske løsninger. 4
Forskere bag det franske CERENAT-studie nåede samme år frem til lignende konklusioner og rapporterede om en positiv sammenhæng mellem både gliom og meningeom og den samlede varighed af mobiltelefonbrug. 5
Allerede i 1990’erne havde epidemiologiske studier af befolkningsgrupper, der var eksponeret for kilder til RF-stråling, påvist tegn på en potentiel sundhedsrisiko. I 1995 fremhævede et indledende studie af dr. Neil Cherry en mulig sundhedsmæssig bekymring i forbindelse med eksponering for RF-sendere; studiet rapporterede om øget forekomst af kræft og andre negative helbredsmæssige følger blandt befolkninger, der boede i nærheden af sendeinstallationer. 6
Efterfølgende dokumenterede studier foretaget af dr. Roger Santini i Frankrig (2001–2002) en markant øget forekomst af symptomer – herunder træthed, søvnforstyrrelser, hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, depression og irritabilitet – blandt befolkninger, der boede tæt på mobilmaster. De rapporterede effekter viste en sammenhæng med afstanden fra sendeantennen til boligen, hvilket tydede på en mulig forbindelse mellem kronisk eksponering for elektromagnetiske RF-felter og negative helbredsmæssige følger. 7,8
Særligt relevante er de epidemiologiske studier, der rapporterer om øget kræftforekomst i forhold til nærheden til kilder for RF-eksponering. I Tyskland viste et studie foretaget af dr. Horst Eger i 2004, der omfattede cirka 1.000 patienter, en kræftforekomst, der var op til tre gange højere blandt personer, der boede inden for en radius af 400 meter fra mobilmaster, sammenlignet med personer, der boede længere væk. Studiet rapporterede også om en kortere latensperiode for udvikling af kræft blandt de befolkningsgrupper, der boede tættest på sendeantennerne. 9
Tilsvarende rapporterede et studie udført af Wolf og Wolf (2004) i Israel en firedobbelt stigning i kræftincidens blandt beboere, der bor inden for 350 meter fra mobiltelefonbasestationer. Forfatterne observerede også en væsentligt højere stigning blandt kvindelige beboere, hvor kræftincidensen blev rapporteret at være op til ti gange højere end den, der blev observeret i sammenligningspopulationen. 10
Disse resultater blev yderligere understøttet af efterfølgende studier, herunder Sadetzki et al. (2010), som rapporterede en kræftincidens, der var cirka fire gange højere blandt personer, der bor inden for en radius af 350 meter fra mobilmaster, 11 og af det brasilianske epidemiologiske studie udført af Dode (2011), som dokumenterede en betydelig stigning i kræftdødelighed blandt befolkninger, der bor i nærheden af mobilmaster, med en sammenhæng mellem installationstætheden og kræftincidens. 12 Disse studier bidrog til en voksende mængde epidemiologiske evidens, der tyder på en sammenhæng mellem langvarig bolignærhed til radiofrekvensudstrålende installationer og øget kræftrisiko.
Det polske studie udført af Gadzicka et al. (2006) identificerede en signifikant korrelation mellem afstand fra mobilmasten og hyppigheden af rapporterede symptomer, især hovedpine (p = 0,013). Forfatterne udelukkede også en nocebo-effekt og bemærkede det lave niveau af risikobevidsthed blandt studiepopulationen. 13
Lignende fund blev rapporteret i undersøgelsen udført af Hutter et al. (2006), som identificerede signifikante sammenhænge mellem effekttæthedsniveauer og neurologiske symptomer, selv ved eksponeringsniveauer under de gældende lovgivningsmæssige grænser. 14
Efterfølgende studier herunder dem udført af Abdel-Rassoul et al. (2007) 15 og Shahbazi-Gahrouei et al. (2013), 16 bekræftede en øget prævalens af neuropsykiatriske, kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser blandt eksponerede populationer, med statistisk signifikante forskelle sammenlignet med kontrolgrupper.
Samtidig har yderligere forskning rapporteret systemiske biologiske effekter og biokemiske ændringer forbundet med RF-eksponering. Studiet udført af Buchner og Eger (2011) dokumenterede dosisafhængige ændringer i neuroendokrine reguleringssystemer ved eksponeringsniveauer væsentligt under de gældende sikkerhedsgrænser, 17 mens studiet udført af Meo et al. (2015) rapporterede en signifikant stigning i niveauet af glykeret hæmoglobin (HbA1c) og i risikoen for type 2-diabetes mellitus blandt personer udsat for højere niveauer af RF-stråling. 18
Eksperimentelle studier med udsatte befolkningsgrupper, såsom den udført af Gandhi et al. (2014), rapporterede også en signifikant stigning i genetisk skade, vurderet ved hjælp af Comet Assay, hvilket tyder på en mulig biologisk mekanisme bag de observerede effekter. 19
Et særligt vigtigt bidrag kommer fra nyere studier, der rapporterer om cytogenetiske effekter og oxidativt stress i forbindelse med eksponering for RF-stråling. Det europæiske studie udført af Belyaev og Mosgöller (2024) påviste en signifikant stigning i DNA-skader og kromosomafvigelser hos personer, der var eksponeret for elektromagnetiske RF-felter i boligmiljøer, med en tydelig dosis-respons-sammenhæng. 20 Disse resultater mindsker yderligere den traditionelle skelnen mellem ioniserende og ikke-ioniserende stråling og tyder på eksistensen af sammenlignelige biologiske effekter, om end disse opstår via forskellige mekanismer og over forskellige tidsforløb.
I denne sammenhæng analyserede et systematisk review af den videnskabelige litteratur, udført af Balmori (2022), 38 epidemiologiske studier af befolkningsgrupper, der var eksponeret for elektromagnetiske RF-felter under virkelige forhold. Gennemgangen viste, at 73,6 % af studierne rapporterede om negative helbredseffekter forbundet med eksponeringen, med tilsvarende andele observeret for forekomsten af symptomer, kræft og biokemiske ændringer. 21 Disse resultater viser en betydelig overensstemmelse i evidensen og indikerer, at den biologiske påvirkning fra elektromagnetiske RF-felter ikke kan betragtes som ubetydelig, selv ved eksponeringsniveauer under de nuværende internationale sikkerhedsstandarder, der – som tidligere nævnt – udelukkende er baseret på forebyggelse af akutte termiske effekter af elektromagnetiske felter.
Samlet set er disse epidemiologiske resultater særligt relevante, fordi de dokumenterer helbredseffekter under forhold med kronisk eksponering i den virkelige verden og peger på eksistensen af biologiske effekter, som ikke i tilstrækkelig grad adresseres af de nuværende sikkerhedsgrænser. De underbygger derfor behovet for en revision af de eksisterende regulatoriske standarder, således at beskyttelsen udvides til at omfatte mere end blot akutte termiske effekter og tager højde for den voksende mængde videnskabelig evidens vedrørende ikke-termiske biologiske effekter forbundet med elektromagnetiske RF-felter.
BILAG III
Elektromagnetisk overfølsomhed (EHS)
Den videnskabelige litteratur beskriver EHS som en tilstand, der er kendetegnet ved en særlig følsomhed over for elektromagnetiske felter, hvor eksponering – selv ved niveauer, der ligger væsentligt under de gældende grænseværdier – kan fremkalde symptomer, der involverer flere organsystemer.
Den videnskabelige konsensus om EHS, der blev offentliggjort i 2021, konkluderede, at EHS er en neurologisk lidelse, der er kendetegnet ved øget oxidativt stress og ændringer i gennemblødningen af hjernen (cerebral perfusion) efter elektromagnetisk eksponering. 22
Et grundlæggende klinisk kendetegn ved denne tilstand er sammenhængen mellem eksponering og symptomernes opståen, hvor der sker en bedring eller remission, når personen fjernes fra den elektromagnetiske kilde. Dette mønster stemmer overens med en specifik biologisk reaktion snarere end med et uspecifikt eller psykogent fænomen. 23,24,25,26
De rapporterede symptomer omfatter adskillige organer og systemer, hvilket understreger tilstandens systemiske karakter. På det dermatologiske område rapporterer berørte personer ofte om paræstesier og prikkende fornemmelser, mens symptomer fra bevægeapparatet omfatter led- og muskelsmerter. Symptomer fra mave-tarm-kanalen, såsom fordøjelsesforstyrrelser, rapporteres også hyppigt, ligesom der ses symptomer fra hjerte-kar-systemet, herunder ændringer i blodtrykket, takykardi samt fornemmelse af tryk i hoved og ører.
Fra et øre-næse-hals-medicinsk perspektiv beskrives tinnitus og svimmelhed ofte, mens påvirkning af nervesystemet viser sig ved søvnforstyrrelser, migræne, neuralgi og et bredt spektrum af neurovegetative symptomer, herunder træthed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvækkelse, angst og humørændringer, der i visse tilfælde udvikler sig til depressive symptomer.
I mange tilfælde er symptomernes sværhedsgrad så udtalt, at livskvaliteten forringes betydeligt; de berørte personer kan endda blive tvunget til at opgive deres arbejde, begrænse deres sociale aktiviteter drastisk og – i mere alvorlige tilfælde – flytte til omgivelser med lavere niveauer af elektromagnetisk eksponering for at opretholde et minimum af trivsel. Dette forhold understreger, hvordan den omfattende udbredelse af RF-teknologier kan udgøre en reel, usynlig miljømæssig barriere med håndgribelige konsekvenser for udøvelsen af grundlæggende rettigheder.
Selvom epidemiologiske skøn varierer mellem forskellige lande, tyder de tilgængelige data på, at forekomsten af tilstanden ikke er ubetydelig, idet tallene når op på betydelige andele af befolkningen i både europæisk og international sammenhæng. Disse resultater tyder på, at fænomenet udgør et folkesundhedsmæssigt og socialt problem af betydelig relevans, hvis omfang ser ud til at vokse over tid. 27,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37,38,39,40,
Fra et patofysiologisk perspektiv har talrige studier påvist objektive biologiske ændringer hos personer, der er ramt af EHS, herunder øget oxidativt stress, ændrede melatoninniveauer, forhøjede koncentrationer af histamin og varmechokproteiner samt tegn på øget permeabilitet i blod-hjerne-barrieren. Disse fund er også blevet bekræftet af uafhængige forskergrupper, der har rapporteret om biokemiske og metaboliske abnormiteter, som stemmer overens med et mønster af systemisk biologisk respons.
Af særlig relevans er bidraget fra biofysiske modeller, der udpeger spændingsstyrede calciumkanaler (VGCC’er) som en mulig nøglemekanisme i udviklingen af symptomer. Eksponering for elektromagnetiske felter kan fremkalde depolarisering af cellemembranen, hvilket resulterer i en stigning i det intracellulære calciumniveau og efterfølgende aktivering af metaboliske signalveje, der fører til dannelse af nitrogenoxid og peroxynitrit – begge kraftige mediatorer af oxidativt stress og celleskade, herunder brud på DNA-strenge.
Disse mekanismer stemmer overens med observationen af biologiske effekter, der opstår ved eksponeringsniveauer, som ikke medfører opvarmning (ikke-termiske niveauer).
Yderligere dokumentation stammer fra dobbeltblinde studier, hvor personer ramt af EHS har udvist objektive fysiologiske reaktioner på eksponering for elektromagnetiske felter, herunder ændringer i hjertefrekvens, opståen af neurologiske symptomer kort efter eksponeringens begyndelse samt ændringer i hjerneaktiviteten dokumenteret ved hjælp af billeddannelsesteknikker. Disse fund er uforenelige med en rent psykogen fortolkning af tilstanden.
Trods eksistensen af sådan evidens er EHS i øjeblikket ikke formelt anerkendt af de store offentlige sundhedsmyndigheder, som har en tendens til at klassificere det inden for ikke-specifikke diagnostiske kategorier eller primært fortolke det gennem psykologiske modeller, i modsætning til de nye resultater, der er rapporteret i den videnskabelige litteratur. Især nogle institutionelle holdninger går ind for terapeutiske interventioner, der udelukkende fokuserer på symptomhåndtering uden at overveje reduktion af elektromagnetisk eksponering, og dermed anvender en tilgang, der synes at være i åbenlys modsætning med det grundlæggende medicinske princip om primum non nocere (“først, gør ingen skade”).
I denne sammenhæng får den udbredte introduktion af trådløse enheder i boligmiljøer, herunder fjernaflæsningssystemer og smarte målere, særlig betydning, da disse teknologier udgør en kontinuerlig og uundgåelig kilde til eksponering i hjemmet. Både den videnskabelige litteratur og klinisk erfaring rapporterer tilfælde, hvor installation af sådanne enheder har været forbundet med debut eller forværring af symptomer, der er forenelige med elektromagnetisk overfølsomhed, hvilket tyder på en mulig sammenhæng mellem miljøeksponering og kliniske manifestationer hos modtagelige individer.
Samlet set skitserer denne mængde evidens et videnskabeligt billede, der ikke kan betragtes som ubetydeligt, og som kræver nøje overvejelse om de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, der er forbundet med den udbredte anvendelse af RF-teknologier, især i boligmiljøer, hvor eksponeringen er kontinuerlig, ufrivillig og vanskelig at undgå.
Noter:
1) Det skal noteres, at denne forpligtelse ikke er ubetinget i henhold til EU-retten, men udtrykkeligt afhænger af, at kravet om omkostningseffektivitet er opfyldt. I dette notat argumenteres der for, at en sådan betingelse ikke kan anses for opfyldt, hvis vurderingen ikke tager højde for samtlige sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale omkostninger. Desuden råder mange medlemsstater slet ikke over en analyse af omkostningseffektiviteten.
2) Baliga Jayant (University of Melbourne og National ICT Australia) samt Robert Ayre, Kerry Hinton og Rodney S. Tucker (University of Melbourne), Energy Consumption in Wired and Wireless Access Network, Energy Efficiency In Communications, IEEE Communications Magazine, juni 2011.
3) Set i et historisk perspektiv gav forgængeren til direktiv (EU) 2023/1791, nemlig direktiv 2012/27/EU, oprindeligt forbrugerne en ubetinget mulighed for at indberette egne aflæsninger af forbruget af varmt vand, koldt vand og varme. Efter ændringerne indført ved direktiv (EU) 2018/2002, der trådte i kraft den 24. december 2018, blev denne mulighed betinget af, at medlemsstaten besluttede at stille den til rådighed. Samme tilgang er fastholdt i direktiv (EU) 2023/1791.
4) Hardell L, Carlberg M. Mobile phone and cordless phone use and the risk for glioma – Analysis of pooled case-control studies in Sweden, 1997-2003 and 2007-2009. Pathophysiology. 2015 Mar;22(1):1-13. doi: 10.1016/j.pathophys.2014.10.001. Epub 2014 Oct 29.
5) Coureau G et al, Mobile phone use and brain tumours in the CERENAT case-control study, Occup Environ Med, doi:10.1136/oemed-2013-101754 Online First 9 May 2014.
6) Cherry N. Swiss shortwave transmitter study sounds warning, Electromagnetic Forum, Vol. 1, No. 2, Article 10. Institut für Sozial- und Präventivmedizin (Bern), 1995.
7) Santini R, et al.. Symptomes exprimès par des riverains de stations relais de telephonie mobile. La Presse Medicale. 2001;30:1594.
8) Santini R, et al. Enquête sur la sante de riverains de stations relais de telephonie mobile : I/Incidences de la distance et du sexe. [Symptoms experienced by people in vicinity of base station: I/Incidences of distance and sex.] Pathol Biol (Paris). 2002 Jul;50(6):369-73.
9) Eger, H., Hagen, K., Lucas, B. Vogel, P. & Voit, H. (2004). The Influence of Being Physically Near to a Cell Phone Transmission Mast on the Incidence of Cancer. Published in Umwelt Medizin Gesellschaft 17,4 2004, as: “Einfluss der räumlichen Nähe von Mobilfunksendeanlagen auf die Krebsinzidenz”.
10) Wolf, R. & Wolf, D. (2004). Increased incidence of cancer near a cell-phone transmitter station. International Journal of Cancer Prevention. Vol. 1, No. 2, April 2004.
11) Sadetzki S, Chetrit A, Jarus-Hakak A, Cardis E, Deutch Y, Duvdevani S, et al. Cellular phone use and risk of benign and malignant parotid gland tumors—a nationwide case-control study Am J Epidemiol 167(4): 457–467, 2008.
12) Dode AC1, Leão MM, Tejo Fde A, Gomes AC, Dode DC, Dode MC, Moreira CW, Condessa VA, Albinatti C, Caiaffa WT. Mortality by neoplasia and cellular telephone base stations in the Belo Horizonte municipality, Minas Gerais state, Brazil. Sci Total Environ. 2011 Sep 1;409(19):3649-65. doi: 10.1016/j.scitotenv.2011.05.051. Epub 2011 Jul 13.
13) Gadzicka, E., Bortkiewicz, A., Zmyslony, M., Szymczak, W. & Szyjkowska, A. (2006). Assessment of subjective complaints reported by people living near mobile phone base stations. Nofer Institute of Occupational Medicine, Lodz, Poland. Workshop PTZE Electromagnetics technics in preventive health, Lodz, Poland 13-15 December 2006 (Biuletyn PTZE, nr 14, Warszawa 2006, pp 23-26).
14) Hutter, H., Moshammer, H., Wallner, P. & Kundi, M. (2006). Subjective symptoms, sleeping problems, and cognitive performance in subjects living near mobile phone base stations, Occupational and environmental medicine, 63(5), 307-13.
15) Abdel-Rassoul G1, El-Fateh OA, Salem MA, Michael A, Farahat F, El-Batanouny M, Salem E. Neurobehavioral effects among inhabitants around mobile phone base stations. Neurotoxicology. 2007 Mar;28(2):434-40. Epub 2006 Aug 1.
16) Shahbazi-Gahrouei, D., Karbalae, M., Moradi, H. & Baradaran-Ghahfarokhi, M. (2013). Health effects of living near mobile phone base transceiver station (BTS) antennae: a report from Isfahan, Iran. Electromagnetic Biology and Medicine.
17) Eger, H., Hagen, K., Lucas, B. Vogel, P. & Voit, H. (2004). The Influence of Being Physically Near to a Cell Phone Transmission Mast on the Incidence of Cancer. Published in Umwelt Medizin Gesellschaft 17,4 2004, as: “Einfluss der räumlichen Nähe von Mobilfunksendeanlagen auf die Krebsinzidenz”.
18) Sultan Ayoub Meo et al, Association of Exposure to Radio-Frequency Electromagnetic Field Radiation (RF-EMFR) Generated by Mobile Phone Base Stations with Glycated Hemoglobin (HbA1c) and Risk of Type 2 Diabetes Mellitus, Int. J. Environ. Res. Public Health 2015, 12, 14519-14528; doi:10.3390/ijerph121114519.
19) Gandhi, G., et al., 2014. DNA and chromosomal damage in residents near a mobile phone base station. Int. J. Hum. Genet. 14, 107–118.
20) Gulati S et al, Evaluation of oxidative stress and genetic instability among residents near mobile phone base stations in Germany, Ecotoxicology and Environmental Safety, Volume 279, 1 July 2024, 116486.
21) Balmori A. Evidence for a health risk by RF on humans living around mobile phone base stations: From radiofrequency sickness to cancer. Environ Res. 2022 Nov;214(Pt 2):113851. doi: 10.1016/j.envres.2022.113851. Epub 2022 Jul 14. PMID: 35843283.
22) Belpomme D et al. The Critical Importance of Molecular Biomarkers and Imaging in the Study of Electrohypersensitivity. A Scientific Consensus International Report. Int J Mol Sci. 2021 Jul 7;22(14):7321. doi: 10.3390/ijms22147321. PMID: 34298941; PMCID: PMC8304862.
23) Havas M. 2006 Electromagnetic hypersensitivity: biological effects of dirty electricity with emphasis on diabetes and multiple sclerosis. Electromagn Biol Med 2006;25(4):259–68.
24) Havas M, et al. 2010 Provocation study using heart rate variability shows microwave radiation from DECT phone affects autonomic nervous system. In: Giuliani L, Soffrio M, editors. “Nonthermal Effects and Mechanisms of Interaction Between
Electromagnetic Fields and Living Mafer”, European J Oncology — Library. National Institute for the Study and Control of Cancer and Environmental Disease Bologna: Maooli; 2010. pp. 273–300. 2010.
25) McCarty DE, et al. 2011 Electromagnetic hypersensitivity: evidence for a novel neurological syndrome. Int J Neurosci.
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21793784. 2011 Sep 5.
26) Rea WJ, et al. Electromagnetic field sensitivity. J Bioelectricity 1991;10:241–56.
27) Schreier N, Huss A, Röösli M. The prevalence of symptoms attributed to electromagnetic field exposure: a cross-sectional representative survey in Switzerland. Soz Praventivmed. 2006;51(4):202-9. doi: 10.1007/s00038-006-5061-2. PMID: 17193782.
28) Röösli, M.; Mohler, E.; Frei, P. Sense and sensibility in the context of radiofrequency electromagnetic field exposure. Comptes Rendus Phys. 2010, 11, 576–584.
29) Palmquist E, Claeson AS, Neely G, Stenberg B, Nordin S. Overlap in prevalence between various types of environmental intolerance. Int J Hyg Environ Health. 2014 Apr-May;217(4-5):427-34. doi: 10.1016/j.ijheh.2013.08.005. Epub 2013 Aug 19. PMID: 24029726.
30) Levallois, P.; Neutra, R.; Lee, G.; Hristova, L. Study of self-reported hypersensitivity to electromagnetic fields in California. Environ. Health Perspect. 2002, 110, 619–623.
31) Eltiti, S.; Wallace, D.; Zougkou, K.; Russo, R.; Joseph, S.; Rasor, P.; Fox, E. Development and evaluation of the electromagnetic hypersensitivity questionnaire. Bioelectromagnetics 2007, 28, 137–151.
32) Korpinen LH, Pääkkönen RJ. Self-report of physical symptoms associated with using mobile phones and other electrical devices. Bioelectromagnetics. 2009 Sep;30(6):431-7. doi: 10.1002/bem.20500. PMID: 19399784.
33) Schröttner J, Leitgeb N. Sensitivity to electricity-temporal changes in Austria. BMC Public Health. 2008 Sep 12;8:310. doi: 10.1186/1471-2458-8-310. PMID: 18789137; PMCID: PMC2562386.
34) Furubayashi T et al. Effects of short-term W-CDMA mobile phone base station exposure on women with or without mobile phone related symptoms. Bioelectromagnetics. 2009 Feb;30(2):100-13. doi: 10.1002/bem.20446. PMID: 18780296.
35) Kowall, B et al. Determinants and stability over time of perception of health risks related to mobile phone base stations. Int. J. Public Health 2012, 57, 735–743.
36) Blettner M et al. Mobile phone base stations and adverse health effects: Phase 1 of a population-based, cross sectional study in Germany. Occup. Environ. Med. 2009;66:118–123. doi: 10.1136/oem.2007.037721.
37) Tseng, M.C.; Lin, Y.P.; Cheng, T.J. Prevalence and psychiatric comorbidity of self-reported electromagnetic field sensitivity in Taiwan: A population-based study. J. Formos. Med. Assoc. 2011, 110, 634–641.
38) Baliatsas, C.; van Kamp, I.; Hooiveld, M.; Yzermans, J.; Lebret, E. Comparing non-specific physical symptoms in environmentally sensitive patients: Prevalence, duration, functional status and illness behavior. J. Psychosom Res. 2014, 76, 405–413.
39) van Dongen D, Smid T, Timmermans DR. Symptom attribution and risk perception in individuals with idiopathic environmental intolerance to electromagnetic fields and in the general population. Perspect Public Health. 2014 May;134(3):160-8. doi: 10.1177/1757913913492931. Epub 2013 Aug 2. PMID: 23912159.
40) Tatoń G, Kacprzyk A, Rok T, Pytlarz M, Pawlak R, Rokita E. A survey on electromagnetic hypersensitivity: the example from Poland. Electromagn Biol Med. 2022 Jan 2;41(1):52-59. doi: 0.1080/15368378.2021.1995873. Epub 2021 Oct 22. PMID: 34686066.
Læs mere her:
