Boomet i AI-datacentre driver en “flodbølge” af ny PFAS produktion
Illustration: The Defender
PFAS-kemikalier driver stille og roligt boomet i AI datacentrene. Kemikalierne bruges i kølesystemer, som skal forhindre serverne i at overophede.
En ny rapport viser, at store producenter udvider produktionen af ”evighedskemikalier” for at imødekomme kravene fra den hurtige udvidelse af kunstig intelligens (AI) og de datacentre, der er nødvendige for at drive den.
Også den eksploderende efterspørgsel efter lithium-ion-batterier får efterspørgslen til at stige.
Det på trods af at kemikalierne er forbundet med store sundhedsrisici og at forureningsansvaret for PFAS løber op i milliarder af dollars.
Artiklen er skrevet af Brenda Baletti, Ph.D. og udgivet på The Defender den 15. september 2026.
Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), også kendt som “evighedskemikalier”, fordi de aldrig nedbrydes, er blevet forbundet med sygdomme som kræft, sygdom i skjoldbruskkirlen og inflammatorisk tarmsygdom. De er også blevet forbundet med udviklingsproblemer hos børn.
I løbet af de seneste to år har nye regler indført restriktioner på visse PFAS-kemikalier i drikkevand og fødevareemballage i USA og Europa. Samtidig har vundne retssager tvunget nogle PFAS-producenter til at betale hundredvis af millioner af dollars i forlig vedrørende sundhedsmæssige erstatningskrav rettet mod DuPont og andre virksomheder.
Alligevel viste ChemSecs undersøgelse af de 10 største PFAS-producenter, at de fleste producenter ikke lader sig afskrække af de nye regler og den voksende mængde evidens for PFAS-relaterede sundhedsproblemer, men forventes at udvide produktionen i de kommende år.
“PFAS-producenter verden over begrunder eksplicit deres investeringer med ‘AI-revolutionen’ og produktionen af mikrochips,” rapporterede ChemSec.
PFAS bruges flere steder i infrastrukturen bag AI. De spiller en nøglerolle i halvlederproduktion, og de er en væsentlig komponent i kølesystemer, der fjerner de enorme mængder varme, som datacentrene genererer.
Denne efterspørgsel driver nye investeringer i PFAS-produktion, samtidig med at myndighederne kæmper med omfattende forurening fra årtiers tidligere brug, og producenterne står over for erstatningskrav i milliardklassen.
ChemSec advarer om, at den øgede efterspørgsel, der driver udvidelsen af produktionen, signalerer, at “den eneste effektive metode til at sætte en stopper for denne krise med giftig forurening er at indføre generelle forbud med strengt tidsbegrænsede undtagelser, så visse sektorer kan nå at omstille sig.”
Producenterne øger produktionen trods sundheds- og miljømæssige risici
ChemSec har undersøgt planerne hos 10 af verdens førende PFAS-producenter og konstateret, at næsten alle planlægger at øge produktionen i USA, Europa og Asien for at imødekomme den stigende efterspørgsel fra AI-sektoren.
Computere og servere i datacentre udvikler varme. For at køle dem ned anvender anlæggene typisk en kompressor med gasser, der køler luft eller vand – svarende til et køleskab, men i langt større skala, ifølge Sierra Club. Nogle af disse gasser indeholder PFAS.
Alternativt nedsænkes computere i en kemisk væske, som også indeholder PFAS, og som absorberer varmen. I begge tilfælde kan kemikalier sive ud i jorden eller luften.
AI-boomet driver også en kraftig stigning i produktionen af halvledere, der behandler data ved høje hastigheder. Traditionelle computerchips er for langsomme til at opfylde kravene fra store sprogmodeller; disse kræver halvlederchips, hvis produktion afhænger af PFAS.
Chemours, det amerikanske kemikaliefirma, der blev udskilt fra DuPont i 2015, producerer eller bruger, ifølge rapporten, flere PFAS-stoffer end noget andet firma på ChemSecs liste. ChemSec vurderer, at mellem halvdelen og to tredjedele af virksomhedens omsætning er knyttet til PFAS.
Chemours er ved at udvikle en fluoreret væske, Opteon 2P50, specifikt til køling af severe i datacentre. Kemikaliet afventer stadig på føderal godkendelse, men Chemours hævder, at det vil “revolutionere“ køling af datacentre ved dramatisk at reducere kølesystemets energiforbrug med op til 90 % og datacentrets samlede energiforbrug med op til 40 %.
Et andet eksempel er den japanske producent Daikin, der planlægger at mere end tredoble sin produktionskapacitet for fluorpolymerer inden 2027; ifølge ChemSec er efterspørgslen på halvledere en af de faktorer, der driver denne udvidelse.
Elbiler og anden batteridrevet teknologi udgør en yderligere kilde til efterspørgslen. Fluorpolymerer anvendes som bindemidler og separatorbelægninger i litium-ion-batterier.
Blandt de øvrige virksomheder, der planlægger at udvide deres PFAS-produktion, er Bayer, AGC, Arkema, Orbia Fluor & Energy Materials, Solstice samt 3M og Syensqo – hvor sidstnævnte i øjeblikket opfører Nordamerikas største produktionsanlæg for PVDF i batterikvalitet.
Kun to virksomheder på ChemSecs liste, BASF og Archroma, skærer ned på deres PFAS-produktion.
Store kemivirksomheder idømmes massive bøder
PFAS-markedet er relativt lille sammenlignet med andre kemikalier – det har en værdi på omkring 25-30 milliarder dollars om året ifølge rapporten. Ikke desto mindre anslås omkostningerne for menneskers sundhed og miljøet som følge af industriens aktiviteter at løbe op i omkring 440 milliarder euro (510 milliarder dollars) alene i Europa frem mod 2050.
Ifølge Reuters indgik DuPont og Chemours i 2017 forlig om at betale 670,7 millioner dollars for at afslutte omkring 3.550 erstatningssager vedrørende personskade. Sagerne udsprang af forurening med PFOA – perfluoroktansyre, en type PFAS – fra DuPonts fabrik Washington Works nær Parkersburg i West Virginia. Som en del af forliget afviste virksomhederne at have handlet uretmæssigt.
I en separat afgørelse i juni 2026 indgik Trump-administrationen en aftale med Chemours vedrørende langvarige, ulovlige udledninger af de såkaldte “evighedskemikalier” til vandmiljøet i West Virginia, North Carolina og New Jersey. Bøderne og omkostningerne til afhjælpende foranstaltninger anslås til omkring 450 millioner dollars.
I alt har Chemours betalt 2,4 milliarder dollars i erstatning for PFAS-overtrædelser i USA, ifølge ChemSec-rapporten.
Når omkostningerne til behandling af drikkevandsforurening medregnes, stiger omkostningerne betydeligt. I 2024 godkendte en føderal domstol et forlig, hvor 3M forpligtede sig til op til 10,3 milliarder dollars i betalinger til offentlige vandsystemer, der opdagede PFAS eller måske vil gøre det i fremtiden.
I årevis baserede det amerikanske miljøagentur (EPA) sin indsats mod PFAS primært på frivillige industriprogrammer, krav om indberetning af kemikalieoplysninger og ikke-bindende sundhedsanbefalinger for drikkevand.
Det var først i april 2024, at EPA fastsatte landets første juridisk bindende nationale grænseværdier for PFAS-stoffer i drikkevand, herunder en maksimal grænseværdi på 4 dele pr. billion (ppt) for PFOA og PFOS.
Det regulatoriske landskab har siden ændret sig. Trump-administrationen meddelte i 2025, at den ville fastholde grænseværdierne PFOA- og PFOS, samtidig genoverveje standarderne for en række andre PFAS-stoffer, hvilket i praksis indledte en tilbagerulning af de allerførste grænseværdier for PFAS i drikkevand.
I 2026 foreslog EPA at forlænge tidsfristen for overholdelse af kravene vedrørende PFOA og PFOS samt at ophæve grænseværdierne i drikkevand for andre “evighedskemikalier”, herunder PFHxS, PFNA, GenX og andre blandinger, der indeholder flere PFAS-stoffer.
Relaterede artikler i The Defender
- PFAS er overalt, selv hos nyfødte — og det efterlader fingeraftryk i vores blod
- PFAS-pesticidrester fundet på 96% af ‘dirty dusin’ frugter og grøntsager
- PFAS-kemikalier kan svække børns immunsystem
- PFAS ‘evighedskemikalier’ forbundet med kræft, fødselsdefekter – og de findes overalt
- PFAS-eksponering forbundet med 56% højere risiko for skjoldbruskkirtelkræft
Læs mere her:
