Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
Foto: Jan Huber, unsplash.
Datacentre fremstilles som nødvendige for vækst og digitalisering, men beslaglægger energi, vand og infrastruktur til fordel for de globale techvirksomheder frem for lokale fællesskaber, klima og miljø.
Caroline Anna Salling, Postdoc, Københavns Universitet, og Brit Ross Winthereik, Professor, DTU, ambassadør, Danmarks Tekniske Museum, tager fat på emnet i en artikel i Altinget den 21. maj 2026. Indlægget her tager udgangspunkt i deres artikel Herunder et tilpasset uddrag fra artiklen suppleret med enkelte tilføjelser.
Som fotoet antyder, er der i tilgangen til datacentrene i den grad tale om, hvad det er for en vej, vi skal vælge at fortsætte af. Der er meget på spil.
Eksemplet med datacentret i Holbæk.
I Holbæk har en lokal entreprenør ansøgt kommunen om at bygge Nordens største datacenter. Det skal være et hyperskala datacenter med en kapacitet på 350 megawatt, mere end de nuværende datacentre i Danmark tilsammen. Datacenteret vil skulle bruge seks gange så meget strøm som hele kommunen.
Hvis datacenteret i Holbæk bliver bygget, er det entreprenørens plan at sælge faciliteterne videre. Måske til en enkelt tech-virksomhed. Det kan også blive et såkaldt ‘co-location’ datacenter, hvor virksomheder kan leje sig ind i serverhallerne, for eksempel fra USA.
Planen har fået en lokal borgerbevægelse til at forsøge at råbe de kommunale politikere op. Ved et borgermøde i Holbæk den 23. april 2026 blev de mulige naboer til datacenteret omtalt som nogle, der bremser den nødvendige udvikling.
Lokalpolitikerne, der støtter projektet, siger, at de håber på arbejdspladser og overskudsvarme fra serverne.
De lovede fordele ved de lokale datacentre overholdes sjældent
“Vi ved”, skriver de to forskere i Altinget, “at løfter om arbejdspladser på datacentre sjældent bliver opfyldt. Det kræver ikke meget arbejdskraft at drive et datacenter.”
“Byggearbejdet foretages af udenlandske entreprenører, mens driften uddelegeres til fuldautomatiserede systemer og enkelte specialister.”
Ved Foulum, nordøst for Viborg, har Apple et 66.000 kvm. stort Datacenter med egen solpark og vindmøller. Her drømte politikerne i 2015 om 10.000 arbejdspladser, flere udenlandske teknologivirksomheder i området og en sand guldgrube af billig overskudsvarme til kommunens fjernvarmekunder. Men det blev blot til 80 ansatte på datacenteret.
Massivt strømforbrug: Datacenterindustrien forventes at bruge en væsentlig del af Danmarks elektricitet frem mod 2050. Prognoser viser, at datacentre i 2030 kan bruge 8 TWh, og op mod 36 TWh i 2050, hvilket næsten svarer til Danmarks samlede elforbrug i 2024.
En rapport fra Ingeniørforeningen peger på, at datacentrene i 2035 vil udgøre 20 procent af det samlede elforbrug i Danmark. Strømmen købes med hidtil uset hastighed, og elnettet kan ikke følge med.
Aalborg Kommune har afvist et gigantisk datacenterprojekt til 20 milliarder kroner ved Nordjyllandsværket. Beslutningen blev truffet af et flertal i teknik- og miljøudvalget, primært på grund af manglende kapacitet i elnettet til at forsyne et projekt af den størrelsesorden.
Danske kommuner og forsyningsselskaber har ligeledes udtrykt bekymring om og i nogle tilfælde advaret om det store vandforbrug til nedkøling af datacentre.
I artiklen i Altinget skrive de to forskere:
“Hvis vi ikke begynder at interessere os for datacentrenes konsekvenser for vandforsyningen, kan vi ende i en lige så kritisk situation med drikkevandet, som vi står i med elnettet.
Desuden bruges kun ti procent af servervarmen fra datacentrene i dag til fjernvarme. Den kan udnyttes bedre, og elektriciteten kan forbruges mere fleksibelt, men grøn ressource eller en bidragsyder til grøn omstilling, bliver datacentrene aldrig.”
Magtudøvelse for fællesskabet
“Datacenter Industrien og Udenrigsministeriets industrikontor, Invest in Denmark, markedsfører Danmark som en datacenter-basisstation og har gjort det siden 2010’erne.
Arbejdet for digital suverænitet handler om at skærme EU mod særligt de amerikanskejede tech-virksomheder.“
Men, hedder det i artiklen i Altinget, de infrastrukturelle bånd til USA bliver ikke kappet ved at bygge flere datacentre i Europa. For størstedelen af datacentrene, der bygges, er med enten ejere eller lejere fra de forenede stater. Data sendes frem og tilbage. Digitaliseringen har stadig USA som primær afsender.
“Når datacentre iklædes nødvendighed, er det en magtudøvelse, der påkalder noget som godt for fællesskabet og påtvinger andre dette “gode.”“
Virksomhederne kommer først
Store dele af internettet bruges i dag til at optimere algoritmer, behandle spørgsmål og svar, der svarer på egne spørgsmål, reklamer, opmærksomhedsoptimerende underholdning og videobaseret indhold af mere eller mindre lødig slags.
Direktøren for Datacenter Industrien, fortæller til DR, at datacentre er nødvendige, fordi de “sikrer konkurrenceevnen for erhvervslivet og en effektiv offentlig sektor.” Men sammenkædningen til konkurrenceevne og offentlig data fremstår satirisk, skriver de to forskere: “Under klassifikationen “kritisk infrastruktur” får hverken borgere og myndigheder lov at vide, hvad der produceres bag hegnene og hemmeligholdelsesaftalerne.”
De skriver videre, at “nødvendighedsargumentets indbyggede tvang underminerer friheden til andre udviklingsscenarier. De fleste steder i verden har man ikke udrullet eller accepteret digitalisering i samme grad” som i Danmark.
De nævner eksempelvis de udsatte, der aldrig blev indtænkt i systemerne, dem der forsøger at af-digitalisere sig selv, og dem, der forsøger at om-digitalisere sig ved at gå over til mere lokale, lavenergibaserede produkter eller bruge betragteligt mindre dataopbevaring.
“I disse fællesskaber forsøger man at opbygge et andet slags “vi” end det “vi,” som stadfæster Danmark som en nødvendig basisstation for store datacentre.“
Det er først og fremmest tech-virksomhederne og investorerne, der har brug for datacentrene. Alle vi andre har langt mindre brug for dem, end vi endnu kan forestille os.
Læs mere her:
