Foto: atNorth PR. Datacenter planlagt i Ballerup.

Med det stigende behov for datacentre fremstår AI ikke længere kun som software og smarte brugerflader. AI er nemlig også datacentre, forbrug af strøm og vand, inddragelse af arealer samt industrielle anlæg tæt på lokalsamfund.

Både den offentlige og folkelige modstand er stigende.

Et casestudie fra USA har stillet spørgsmålet om, hvorvidt datacentre påvirker folkesundheden mere end vi troede.

For datacentrenes enorme vandforbrug kan bl.a. have indirekte effekter på vandkvaliteten, som indholdet af nitrat, hvilket igen kan betyde udvikling af forskellige kræftformer i lokalområdet.

Samtidig har techvirksomhederne i EU fået indført en fortrolighedsklausul, der effektivt skjuler centrale oplysninger om datacentrenes miljøpåvirkning.

Chokerende fund i Oregon

I Morrow County i Oregon har Amazon drevet et stort datacenter siden 2011. Rolling Stone fortæller i en artikel udførligt om hvordan forureningen af vandforsyningen, førte til udviklingen at beboere uden nogen klar risikoprofil udviklede sjældne kræftformer, en usædvanligt høj andel led af muskelsygdomme, og et stort antal kvinder fik også spontane aborter.

Den tidligere kommunalpolitiker og husdyrbonde Jim Doherty, begyndte at undersøge vandet. Han fandt, at 68 ud af de 70 testede brønde overskred de føderale amerikanske grænseværdier for nitrat i drikkevandet. I nogle tilfælde otte gange så meget som tilladt.

Nitrat i drikkevandet

Grænseværdien for nitrat i offentligt drikkevand i USA er 10 mg/l (milligram per liter) nitrat-nitrogen.
Det svarer til 10 ppm (parts per million). Niveauet er bl.a. sat for at beskytte mod “blå baby-syndrom” (methemoglobinæmi), en alvorlig tilstand for spædbørn under 6 måneder.

Oregon har et grundvandsstandardmål på 7 mg/l, som bruges når der skal sættes handling ind ved forringning af vandkvaliteten.

I Danmark er grænseværdien for nitrat i drikkevandet 50 mg/l. En dansk ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet i 2024 anbefalede dog i starten af 2025 at grænseværdien skulle sænkes markant til 6 mg/l.

Anbefalingen skyldes forskning, der peger på en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og en øget risiko for tarmkræft, selv ved niveauer langt under den nuværende grænse. Studier har indikeret en øget risiko for tarmkræft ved niveauer over ca. 4 mg/l. Globale studier har koblet høje niveauer af nitrat til en øget forekomst af medfødte misdannelser.

“I ekspertgruppens rapport vurderes det, at de samlede tilgængelige data indikerer, at nitrat i drikkevand
udgør en potentiel sundhedsrisiko for tyk-/endetarmskræft. Ekspertgruppen vurderer på baggrund af de
tilgængelige data og med en forsigtig tilgang, at en revideret kravværdi for nitrat i drikkevand baseret på
tyk-/endetarmskræft er begrundet.” (fra ekspertgruppens sammendrag)

Kombinationen af landbrug og serverkøling kan være en farlig cocktail

Datacentre medfører en række miljøproblemer bl.a. ved deres indvirkning på vandforsyningen. Mængden af vand, der skal til for at nedkøle serverne i datacentre – der skal holdes på 70 til 80 grader for at fungere effektivt – er blevet et landsdækkende vandressourceproblem i bl.a. USA, især i områder med vandmangel. Tørker har eksempelvis plaget Morrow County, hvor man siden 2020 har udstedt en bekendtgørelse om tørketilstand.

Forklaringen bag forureningen i Oregon er kompleks, men bekymrende. Området har længe kæmpet med store mængder afstrømning – dvs. det samlede vandflow – fra landbruget, som er rigt på nitrater fra gødning. Samtidig forbruger Amazons datacentre millioner af liter vand for at nedkøle deres servere.

De store farme og fødevareforarbejdningsanlæg i Morrow County sender millioner af liter spildevand til havnen i Morrow, hvor vandet renses delvist, idetr vandet der returneres er kvælstofkomprimeret. Når vandet atter ledes ud til farmene omdannes kvælstof til nitrater, der interagerer med jorden, men afgrøderne kun kan aftage en del af nitraten og det overskydende ledes tilbage igen.

En proces som datacentrene, her Amazon, netop forstærker ved deres enorme vandforbrug. Når det forurenede vand bevæger sig gennem datacentrene for at absorbere varme fra serversystemerne, fordamper noget af vandet, men nitraterne forbliver og øger koncentrationen. Det betyder, at når det forurenede vand er løbet gennem datacentrene og tilbage til spildevandsystemet, er det endnu mere forurenet, nogle gange med et gennemsnit på op til 56 ppm, som er otte gange over Oregons sikkerhedsgrænse.

Den samlede belastning kan derved have skubbet et allerede sårbart økosystem ud over grænsen.

Casen fra Oregon bør minde om, hvad der står på spil, når teknologigiganter etablerer sig, der hvor folk bor, arbejder og drikker vand. For når problemerne først opstår i vandhanen i folks hjem, er skaden ofte allerede sket.

Datacentre kan forstyrre lokale økosystemer

Datacentre kan forstyrre de lokale økosystemer gennem flere miljømæssige påvirkninger. De største udfordringer omfatter et massivt elforbrug, et enormt forbrug af vand til nedkøling samt arealinddragelsen:

• Forbrug af ferskvand til afkøling: Datacentre betyder pres på de lokale vandressourcer, reducerer grundvandsstanden samt udtørring af lokale vådområder eller vandløb, hvilket igen skader det lokale dyre- og planteliv.
  
  Et datacenter i normal størrelse, brugte i 2023 cirka 11 – 19 millioner liter vand om dagen. Det er på niveau med en by med 50.000 indbyggere (Se mere HER). I USA brugte datacentrene 284 milliarder liter vand, hvilket ifølge Financial Times svarer til den mængde vand, som hele den britiske hovedstad London forbruger på fire måneder.
  
• Arealinddragelse og tab af levesteder: Opførelsen datacentre betyder inddragelse af betydelige arealer, som kan ødelægge naturlige habitater og dermed reducere biodiversiteten i området.
  
• Termisk forurening (Spildvarme): Selvom noget af varmen kan genanvendes, udledes der varm luft eller opvarmet vand til det omkringliggende miljø, som igen kan påvirke følsomme arter.
  
• Enormt elforbrug: Et enkelt stort datacenter kan alene bruge strøm svarende til 4 % af Danmarks samlede elforbrug eller hvad der svarer til en hel by som Aarhus.
  
  Der er i øjeblikket mere end 11.000 aktive datacentre i verden (marts 2026), hvoraf USA huser den største andel med over 4.000 faciliteter. Hvis datacentre var et land ville datacentrene forbruge mindst lige så meget energi som Japan med sine 124,5 mill. indb. Nogle pessimistiske scenarier antyder, at AI er på vej til at monopolisere halvdelen af verdens energiproduktion inden 2040.
  
• Støj- og lysforurening: Kontinuerlig støj fra kølesystemer, ventilatorer og nødgeneratorer samt kraftig belysning af faciliteterne kan forstyrre det lokale dyreliv, herunder især de nataktive dyr.
  
• Elektronisk affald: Den hurtige omsætning af teknologi i datacentre bidrager til en voksende strøm af elektronisk affald, hvor utilstrækkelig bortskaffelse eller genbrugsforanstaltninger kan frigive farlige materialer, der forurener jord og vand. Produktionen af AI-computere forventes at generere 2,4 millioner ton e-affald globalt inden 2030, ifølge et studie i Nature (2024).

Udbygningen af den digitale infrastruktur kan have en høj pris som ‘Faktor’ skriver om HER.

“Beskidt strøm” – elektromagnetisk støj

1. Elektrisk støj og harmonisk forvrængning
Datacentre bruger enorme mængder jævnstrøm (DC) til serverne, men modtager vekselstrøm (AC) fra nettet, en proces der kan skabe “støj” på elnettet:

• Harmoniske strømme: En harmonisk strøm er en slags “elektrisk ekko” eller forurening, der opstår, når moderne elektronik transformerer strømmen. Det er energi, der løber i nettet, men som ikke udfører noget nyttigt arbejde – det skaber varme og ustabilitet, hvilket kan forstyrre andre følsomme apparater i lokalområdet. Forskning viser, at 75 % af stærkt forvrængede effektaflæsninger optræder inden for 80 kilometer fra større datacenteroperationer. Se mere HER.
  
• Elektromagnetisk interferens (EMI): De kraftige elektriske felter og hurtige omskiftninger i strømmen kan skabe elektromagnetisk stråling, og kan påvirke dyr, der navigerer efter jordens magnetfelt (som visse fugle og insekter herunder bier).

2. Belastning af det lokale distributionnet
Når et datacenter trækker en meget stor og konstant mængde strøm, kan det påvirke stabiliteten i det lokale distributionsnet:

• Spændingsfald: Ved pludselige skift i belastningen kan naboer opleve små dyk i spændingen.
  
• Reaktiv effekt: Hvis centret ikke kompenserer for sin elektriske belastning, kan det gøre elnettet mindre effektivt, hvilket kræver mere energi til at transportere den samme mængde strøm til andre forbrugere.

3. Tekniske gener i hjemmet
Når datacentrets store strømforbrug skaber ubalance eller “støj” på det lokale elnet, vil beboere opleve:

• Fejl på elektronik: Den harmoniske forvrængning kan få følsomt udstyr som computere, vaskemaskiner og LED-pærer til at fejle eller gå hurtigere i stykker.
  
• Blinkende lys (Flicker): Hurtige variationer i spændingen kan få belysningen i hjemmet til at flimre, hvilket er en af de mest almindelige gener ved dårlig strømkvalitet.
  
• Støj i lydudstyr: Elektromagnetisk interferens kan skabe en hørbar “summen” eller “knasen” i højttalere, radioer og andet analogt lydudstyr.
  
• Øget brandrisiko: I ekstreme tilfælde kan kraftige harmoniske strømme føre til overophedning af kabler i el-installationer, hvilket øger risikoen for brand.
  
• Udskiftning af apparater: Hyppigere reparationer eller udskiftning af husholdningsmaskiner pga. elektrisk stress er en skjult omkostning for naboer til store industrianlæg.

4. Indvirkning på helbred og livskvalitet
Selvom elektriciteten ikke umiddelbar er hørbar, kan de fænomener, den skaber, påvirke beboerne:

• Elektromagnetiske felter (EMF): Datacentrene og deres tilhørende infrastruktur genererer lavfrekvente elektromagnetiske felter, hvilket kan give symptomer som hovedpine, svimmelhed og søvnbesvær.
  
• Konstant vibration: Store elektriske anlæg kan skabe svage, men konstante lavfrekvente vibrationer, som beboere kan mærke i fundament eller vægge, hvilket kan føre til stress og irritabilitet.

Stigende international modstand

I bl.a USA er den folkelige modstand stigende, hvor der endda har været skudepisoder. Datacentrene er for mange et symbol på en udemokratisk og ødelæggende teknologisk udvikling, som ikke nødvendigvis kommer lokalsamfundene til gode. Tværtimod. Se også HER.

En nylig undersøgelse udført af Data Center Watch, viser, at statslig og lokal modstand mod nye datacentre tager fart. Det fremgår, at mellem maj 2024 og marts 2025 er 64 milliarder dollars i amerikanske datacenterprojekter blevet blokeret eller forsinket af en voksende bølge af lokal, tværpolitisk modstand.

Man fandt at mindst 142 aktivistgrupper i 24 stater, har organiseret sig for at blokere byggeri og udvidelse af datacentre. Det, der engang var stille infrastruktur, er blevet et nationalt brændepunkt – og lokalsamfundene gør modstand.

“Efterhånden som den politiske modstand vokser, og lokal organisering bliver mere koordineret, er det nu en vedvarende og intensiverende tendens” skriver forfatterne.

Et forsyningsselskab i Michigan har i april 2026 godkendt et forbud mod at levere vand til datacentre i 12 mdr. indtil flere miljø- og vandsystemstudier er afsluttet.

Monterey Park, en mindre by øst for Los Angeles, blev den første i Californien til permanent at forbyde opførelse af datacentre. Forordningerne betegner officielt datacentre som en offentlig gene og “forbyder alle datacentre inden for bygrænsen” (marts 2026).

I Danmark har modstanden i første omgang vist sig på en anden måde, men kernen er den samme kerne. AI er holdt op med at være abstrakt og er begyndt at ramme folk direkte i mødet med velfærdsstaten:

En stor befolkningsundersøgelse fra ADD-projektet (Algoritmer, Data og Demokrati), gennemført af Mandag Morgen og Institut for Menneskerettigheder i 2025 viste et fald på 11 procentpoint i danskernes tillid til, at staten forvalter deres data forsvarligt – fra 62 procent i 2023 til 51 procent i 2025. Undersøgelsens konklusion var klar: ”Vi er gået fra digital begejstring til digital mistro.” Og peger direkte på AI som medvirkende årsag: 46 procent af danskerne ved ikke, hvornår offentlige myndigheder bruger kunstig intelligens i deres sagsbehandling – på trods af EU’s AI-forordning, der netop skal sikre gennemsigtighed.

Manglende gennemsigtighed

En ny undersøgelse (april 2026) fra Investigate Europe tegner et opsigtsvækkende billede af, hvordan store amerikanske techvirksomheder har påvirket EU-lovgivning til egen fordel.

Techvirksomhederne har fået indført en fortrolighedsklausul, der effektivt skjuler centrale oplysninger om datacentrenes miljøpåvirkning. Klausulen blev indført i 2024 og er bemærkelsesværdig, fordi den i vid udstrækning er kopieret direkte fra industrigruppers egne forslag.

Konsekvensen er, at detaljerede data om energiforbrug og udledning fra individuelle datacentre ikke længere er offentligt tilgængelige – hverken for forskere, journalister eller borgere. Dermed er en ellers planlagt database med grønne nøgletal blevet lukket land, og det rejser alvorlige spørgsmål om gennemsigtighed i EU’s miljøpolitik – og om datacentrenes legitimitet i det hele taget.

Problemet er ikke kun principielt og teoretisk. Dokumenter viser, at EU-Kommissionen allerede aktivt har brugt klausulen til at afvise aktindsigtsanmodninger. Nationale myndigheder er blevet instrueret i at holde alle oplysninger om individuelle datacentre hemmelige – også når medier og offentlighed efterspørger dem. Se mere HER.

Studiet ‘Datacenters CO2- og Vandaftryk og hvad dette kan betyde for kunstig intelligens’, Alex de Vries-Gao, (2026)) fandt at mangel på gennemsigtig rapportering fra teknologivirksomheder betyder, at de reelle miljøpåvirkninger sandsynligvis undervurderes betydeligt. En opsamling af studiet finder du HER.

Sverige

Dagens PS fortæller, at Sverige, ligesom flere andre europæiske lande herunder Danmark, står over for en udvikling med hurtig udvidelse eller nyetablering af datacentre fra Amazon, Google, Meta og andre globale aktører.

Sverige har etableret sig som et nordisk knudepunkt for datacentre, med en stærk koncentration af både store cloud-faciliteter og mindre colocation-datacentre, hvor virksomheder lejer sig plads.

Flere svenske kommuner advarer om vandmangel, overbelastede systemer samt kraftigt stigende forbrug af kølevand. Bekymringen er størst i områder, der i forvejen oplever en anstrengt vandforsyning. Sverige står derfor også over for en udfordring om, hvordan man balancerer digital infrastruktur med langsigtet sundheds- og miljøsikkerhed.

Eksempler på svenske kommuner og regioner som er kommet med advarsler:

• Stockholm og omegn: I august 2025 advarede forsyningsselskabet Stockholm Vatten och Avfall om kritisk vandmangel og opfordrede til at spare på vandet. Stockholm Vatten og Avfall har advaret om, at forhøjede temperaturer i Mälaren (som er en drikkevandskilde) kan begrænse produktionen af drikkevand, det sammen med et generelt højt forbrug både til industri/datacentre, har presset systemet. Der findes 40-60 datacentre i området (alt efter definition).
  
• Gävle og Sandviken (nord for Uppsala): Disse kommuner er hotspot for store datacentre (bl.a. Microsoft). I Stackbo (Gävle) har etableringen af datacentre skabt lokale konflikter om grundvandsniveauer, hvor beboere har oplevet faldende vandstand i deres vandbrønde, nogle er endda løbet tørre. I Sandviken har Microsoft i perioder måttet sætte deres byggeplaner på pause.
  
• Staffanstorp (Skåne): Skåne er et knudepunkt for både industri og datacenterudbygninger, samt et område med høj risiko for lavt grundvand. Microsofts datacenter i Staffanstorp har mødt betydelig kritik og bekymring fra lokalpolitikere, naboer og miljøfolk. Kritikken har fokuseret på manglende gennemsigtighed i beslutningsprocessen, pres på elnettet samt miljømæssige risici.
  
• Boden (nord for Luleå): I juli 2025 rapporterede kommunen om kritisk lave grundvandsniveauer, hvilket har øget presset på forsyningen i en kommune, der ellers satser på nordisk køling. Har 3 datacentre.
  
• Gotland: Nævnes ofte som en region med kronisk risiko for vandmangel og strenge restriktioner, hvor øget industrielt forbrug er problematisk. Gotland arbejder med en strategi for digitalisering, hvor øens geografiske afgrænsning og behov for høj sikkerhed gør den attraktiv for særlige it-infrastrukturprojekter. Datacentrene her er mindre, private virksomhedsfaciliteter, der ikke nødvendigvis figurerer i nationale statistikker.

Danmark

Danske kommuner og forsyningsselskaber har ligeledes udtrykt bekymring om og i nogle tilfælde advaret om det store vandforbrug til nedkøling af datacentre. Men også om det enorme strømforbrug, støjgener samt placeringen i lokalsamfundene giver anledning til bekymring.

Der er registreret omkring 55 til over 80 datacentre i Danmark, afhængig af opgørelsesmetoden og definitionen af størrelse. En stor del af disse er koncentreret omkring København, Aarhus samt Esbjerg og Varde. Politisk, både i EU og i Danmark, er der et stort ønske om AI lederskab. Se mere HER.

De væsentligste punkter i den aktuelle debat:

• Massivt strømforbrug: Datacenterindustrien forventes at bruge en væsentlig del af Danmarks elektricitet frem mod 2050. Prognoser viser, at datacentre i 2030 kan bruge 8 TWh, og op mod 36 TWh i 2050, hvilket næsten svarer til Danmarks samlede elforbrug i 2024.
  
• Støj og lokale gener: Modstanden handler ikke kun om energi, men også om støj og visuel forurening fra de enorme bygninger, hvilket beskrives som en kamp mellem lokale borgere og techgiganter. Se f.eks. HER og HER

Datacentrene

JYLLAND
Aalborg: Cibicom driveret mindre datacentre. Aalborg Kommune har afvist et gigantisk datacenterprojekt til 20 milliarder kroner ved Nordjyllandsværket. Beslutningen er truffet af et flertal i teknik- og miljøudvalget, primært på grund af manglende kapacitet i elnettet til at forsyne et projekt af den størrelsesorden.
Sæby ved Frederikshavn: Det amerikanske selskab Prime Data Centers opfører et større datacenterprojekt i Sæby, som består af flere enheder. Projektet er placeret nær Sæby Varmeværk og forventes at udnytte overskudsvarme til fjernvarmeforsyning.
Viborg: Ved Foulum, nordøst for Viborg, har Apple et 66.000 kvm. stort Datacenter med egen solpark og vindmøller. Her drømte politikerne i 2015 om 10.000 arbejdspladser, flere udenlandske teknologivirksomheder i området og en sand guldgrube af billig overskudsvarme til kommunens fjernvarmekunder. Men det blev blot til 80 ansatte på datacenteret.
Skanderborg: En af de markante aktører i området er Fuzion’ Datacenter Skanderborg, som betegnes som et af de største co-location datacentre i Jylland. Den danske tech-gigant team.blue har hovedsæde i Skanderborg og har tidligere investeret i flere egne datacentre i området.
Silkeborg: Det ene af de to datacentre er JN Data, der fungerer som et centralt it-drift- og teknikcenter for den finansielle sektor. Centeret er udvidet betydeligt gennem årene og er kendt for at levere overskudsvarme til lokale husstande.
Randers: Har 5 datacentre og 1 datacenterudbyder
Herning: Har et datacenter
Aarhus: Ifølge Datacentermap.com er der registreret 5 datacentre i Aarhus og ifølge Data Centers.com opererer der 8 datacentre i Aarhus-området. Der er flere aktører bag datacentrene i og omkring Aarhus, da området tiltrækker både mindre specialiserede udbydere og større investeringer.
Ølgod: Midt mellem Herning og Esbjerg er lokalplanen ved at være på plads for byggeriet af et 250.000 kvm datacenter og 400.000 kvm drivhuse. Datacentret koster 25 milliarder kr og drivhusene 2 milliarder kr.
Fredericia: Ved Taulov har Google et datacenter på 42.000 kvm med ca. 150 beskæftigede. Udvidelser er på vej. Fredericia Byråd har tidligere godkendt salg af jord og køberet til store arealer (over 120.000 kvm samt yderligere 375.000 kvm i forlængelse af det eksisterende datacenter, hvilket muliggør udvidelsen. Grundarealet er på 940.000 kvm grund. 2015 købte Google et 730.000 m² stort areal i erhvervsområdet. I 2021 erhvervede Google yderligere 120.000 m². Arealet ligger i direkte forlængelse af det nuværende datacenter i Prinsessens Kvarter i Taulov. En købsret på yderligere ca. 375.000 m² er også godkendt. Google har investeret i 5 solparker rundt om i landet.
Kolding: Der er registreret 2 til 5 datacentre i Kolding-området, afhængigt af opgørelsesmetoden (inklusive mindre colocation-faciliteter). Et markant anlæg er Region Syddanmarks nye datacenter, der blev indviet i 2019 som en samling af it-drift. GlobalConnect har også faciliteter i byen.
Varde: Microsofts har planlagt datacentre ved Tinghøj og Lunde, samt et stort 225.000 kvm datacenterbyggeri i Krageris, der skal være Danmarks størte datacenter. Politikerne i Varde vil give Microsoft og andre udenlandske virksomheder tilladelse til at bygge datacentre for op imod 75 milliarder kroner. Tilhængerne af projekterne taler om et veritabelt erhvervseventyr, mens de mange modstanderne føler sig ført bag lyset. Et af datacentrene skal ligge klods op af den lille landsby Lunde med 201 indbyggere, der kan få udsigt til 20 meter høje datahaller. Skorstene og lynafledere skal være endnu højere og ligge få kilometer fra beskyttede naturområder. Naboer og lodsejere er bekymret for at at blive “stavnsbundne”, da de frygter, at deres ejendomme bliver usælgelige eller falder drastisk i værdi på grund af det kommende byggeri
Esbjerg: 4 datacentre (Metas projekt er på pause, Thylander og Copenhagen Infrastructure Partners er på vej med et projekt). Microsoft har i 2025 meddelt at de vil bygge 3 nye datacentre i Esbjerg kommune
Aabenraa: Google ejer fortsat en 1,3 millioner kvm grund, men projektet er på pause.
Tønder: Der er registreret ét mindre, specifikt datacenter WNB Tønder Data Center, som tilbyder rack-plads. Derudover har Tønder Kommune etableret et internt, energirigtigt datacenter.

FYN
Odense: Har 2 datacentre hvor det ene er Metas på 105.000 kvm, udvidelser er gang. Leverer varme fra computersystemerne til 12.000 husstande.

SJÆLLAND
Roskilde: Microsoft datacenter på 10.000 kvm
Holbæk: Der er planer om et såkaldt hyperskala datacenter med en kapacitet på 350 megawatt, mere end de nuværende datacentre i Danmark tilsammen. Planen har fået en lokal borgerbevægelse til at forsøge at råbe de kommunale politikere op. Datacenteret vil komme til at bruge seks gange så meget strøm som hele kommunen.
Køge: Microsoft med 13.000 kvm.

STORKØBENHAVN
Her findes i alt 34 datacentre (En oversigt finder du HER) bl.a.:
Høje Taastrup: Microsoft Azure med 19.000 kvm. Anslået elforbrug: 200–400 GWh/år. En del af Microsofts globale cloudregion.
Ballerup: Digital Realtys 4 med 3 datacentre på hhv. 7.000 kvm, 7.000 kvm og 8.000 kvm. Datacenter-virksomheden atNorth opfører sit første danske datacenter på 30 MW datacente.
Valby: Digital Realtys 4 på 1.200 kvm

Læs mere her:

Video: Datacentre og miljøkonsekvenserne

OFF’s manifest, en international bevægelse mod digital demens

Århundredets virkelige krig: Kunstig intelligens

Først gav vi AI vores opgaver. Nu giver vi den vores hjerter

Læger bliver ringere med “Kunstig Intelligens”

AI behøver ikke mere energi, men derimod en mindre magtkoncentration

Når AI kommer ud af kontrol