EU sætter kursen for AI-lederskab og Danmark vil have et AI-datacenter
Med AI-kontinenthandlingsplanen, som blev lanceret den 9. april 2025, er EU’s mål at blive en global leder inden for kunstig intelligens (AI).
“Europas stærke traditionelle industrier og dets enestående talentmasse (skal omdannes) til stærke motorer for innovation og acceleration af kunstig intelligens.” hedder det i pressemeddelelsen.
Europas infrastruktur for kunstig intelligens og supercomputere skal styrkes med et netværk af AI-fabrikker eller datacentre. 13 af disse fabrikker er allerede ved at blive installeret.
“Det vil være fantastisk, hvis Danmark får en af disse. Der kommer en masse positive afledte effekter for andre erhverv ud af at have disse centre,” lyder det bl.a. fra Socialdemokratiets Europa-parlamentariker Christel Schaldemose.
At der kræves enorme mængder vand og energi for at drive datacentrene, forholder man sig ikke til. Klima og miljø er noget befolkningerne må tage på sig.
Hvornår mon klimahykleriet og digitaliseringshypen bliver gennemskuet?
De fem nøglesøjler
I pressemeddelelsen fra EU hedder det at planen skal gennemføres gennem handlinger og politikker omkring fem nøglesøjler:
- Opbygning af en data- og databehandlingsinfrastruktur i stor skala
“Som bebudet i konkurrenceevnekompasset vil EU også hjælpe med at oprette AI-gigafabrikker. Disse vil være store faciliteter udstyret med cirka 100.000 avancerede AI-chips, fire gange flere end de nuværende AI-fabrikker. De vil integrere massiv computerkraft og datacentre for at træne og udvikle komplekse AI-modeller i hidtil uset skala. AI-gigafabrikkerne vil føre an i den næste bølge af frontlinjemodeller for kunstig intelligens og opretholde EU’s strategiske autonomi inden for kritiske industrisektorer og videnskab, hvilket kræver offentlige og private investeringer.“ - Øget adgang til store data af høj kvalitet
“Et vigtigt element i handlingsplanen er oprettelsen af datalaboratorier, der samler og kuraterer store datamængder af høj kvalitet fra forskellige kilder i AI-fabrikker.”
Danmark er gennem digitaliseret, vi har dataene og med PET’s snarlige nye beføjelser, har Danmark i princippet alla data om samtlige danskere. Danmark indtog for fjerde gang førstepladsen inden for offentlig digitalisering i FN’s E-Government Survey 2024 - Udvikling af algoritmer og fremme af indførelse af kunstig intelligens i strategiske EU-sektorer
“På trods af AI’s potentiale har kun 13,5 % af virksomhederne i EU indført AI. For at udvikle skræddersyede AI-løsninger, fremme deres industrielle anvendelse og udbredelse fuldt ud i EU’s strategiske offentlige og private sektorer vil Kommissionen lancere strategien for anvendelse af kunstig intelligens i de kommende måneder. Den europæiske innovationsinfrastruktur for kunstig intelligens, herunder navnlig AI-fabrikkerne og de europæiske digitale innovationsknudepunkter, vil spille en vigtig rolle i denne strategi.” - Styrkelse af AI-færdigheder og -talenter
“For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter AI-talenter vil Kommissionen fremme international rekruttering af højt kvalificerede AI-eksperter og -forskere gennem initiativer såsom talentpuljen, Marie Skłodowska-Curie-aktionen “MSCA Choose Europe” og AI-stipendieordninger, der tilbydes af det kommende AI-færdighedsakademi.” - Forenkling af lovgivningen
“Forordningen om kunstig intelligens øger borgernes tillid til teknologi og giver investorer og iværksættere den retssikkerhed, de har brug for til at opskalere og udbrede kunstig intelligens i hele Europa.”
Faktablad: Factsheet AI Continent Action Plan.pdf
Næste skridt
Med handlingsplanen indleder Kommissionen to offentlige høringer, der løber frem til den 4. juni 2025, for yderligere at udforme disse initiativer i handlingsplanen for AI-kontinentet.
“Kunstig intelligens er kernen i at gøre Europa mere konkurrencedygtigt, sikkert og teknologisk suverænt. Det globale kapløb om AI er langt fra slut. Tiden til at handle er nu. Denne handlingsplan skitserer centrale områder, hvor indsatsen skal intensiveres for at gøre Europa til et førende AI-kontinent. Vi arbejder hen imod en fremtid, hvor teknologisk innovation driver industrien og de offentlige tjenester fremad og giver vores borgere og virksomheder konkrete fordele gennem pålidelig kunstig intelligens. Det betyder en stærkere økonomi, gennembrud inden for sundhedspleje, nye job, øget produktivitet, bedre transport og uddannelse, stærkere beskyttelse mod cybertrusler og støtte til bekæmpelse af klimaændringer. “
Henna Virkkunen, ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati.
Danske politikere sukker efter en AI gigafabrik / AI datacenter
De danske politikere sukker ifølge DR efter at få en af AI gigafabrikkerne til Danmark.
“Det ville være fantastisk, hvis Danmark får en af disse. Der kommer en masse positive afledte effekter for andre erhverv ud af at have disse centre,” lyder det fra Socialdemokratiets Europa-parlamentariker Christel Schaldemose.
Fra Venstres Europa-parlamentariker Morten Løkkegaard hedder det: “Kommissionens plan om at etablere AI-gigafabrikker er et afgørende skridt i den rigtige retning. Danmark bør naturligvis arbejde målrettet for at få en af disse faciliteter til landet.”
Det er store summer, Europa-Kommissionen håber at kunne stable på benene til projektet. 150 milliarder kroner skal findes forskellige steder, blandt andet er håbet, at private investorer vil investere i projektet.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron har længe været en fortaler for, at Europa skal satse meget mere på kunstig intelligens. På et AI-topmøde tidligere i år talte han for, at Europa skal investere endnu flere penge, end EU nu lægger op til at bruge på kunstig intelligens.
Hvad med miljøet og klimaet?
Det er ikke noget vi taler om, når det handler om at tjene penge. Var det virkelig vigtigt var bl.a. krigen i Ukraine stoppet for længst, vores grundvand havde det meget bedre, ingen cigaretskod på gaden og 5G udrulningen var sat på pause.
AI og datacentene betyder forbrug enorme mængder af energi og enorme mængder af vand til at køle processerne ned. Rundt om i verden lider man af mangel på ferskvand bl.a. grundet etablerede datacentre.
Den globale efterspørgsel efter kunstig intelligens vil stå for 4,2 – 6,6 milliarder kubikmeter vandudtag i 2027, hvilket er mere end det samlede årlige vandudtag for 4 – 6 gange Danmarks eller halvdelen af Storbritanniens vandforbrug. Ferskvandsmangel er blevet en af de mest presserende udfordringer, som vi alle deler i kølvandet på en hurtigt voksende befolkning, udtømning af vandressourcer samt forældede vandinfrastrukturer.
Verdens ca. 8.000 datacentre, der driver AI, vil snart forbruge lige så meget energi som Japan. Nogle pessimistiske scenarier tyder på, at AI er på vej til at monopolisere halvdelen af verdens energiproduktion inden 2040.
Hvornår mon klimahykleriet og digitaliseringshypen bliver gennemskuet?
| Vi bliver forblændet ved at skulle se på en lovet lys fremtid, som ingen ved om bliver til virkelighed, mens nutidens udfordringer belejligt bliver glemt: “Når magtfulde tech-figurer binder sine arme bag en opmærksomhedsskabende udtalelse, der postulerer AI’s superkræfter, siger de, som Troldmanden fra Oz gjorde, “vær ikke opmærksom på manden bag gardinet.” De siger “kraften ligger i maskinen.” De distraherer os fra den enorme mængde rigdom og magt, de kan få fra AI’s fremkomst – og fra det faktum, at det ikke behøver at være sådan. De vil gerne springe forbi nutidens virkelige arbejde, det med at tackle udfordringerne og kæmpe med de muligheder, der vil forme den kommende verden. I stedet beder de os om at se på fremtiden – men de glemmer, at fremtiden tilhører os alle.“ Jenna Burrell, Director of Research at Data & Society. |
Læs mere her:
