Foto: Blythwood, Wikimedia Commons

Et nyt studie, Hardell et al. (2025) viser, at brug af mobiltelefoner er forbundet med en øget risiko for prostatakræft. Risikoen var 2,8 gange højere for mænd, der havde brugt mobiltelefonen i mere end 10 år.

Det er det første studie til dato, der har undersøgt sammenhængen mellem prostatakræft og brug af mobiltelefon.

Andre studier har vist øget risiko for ondartede hjernetumorer og tumorer i hørenerven.

Sammenhængen med kræft i skjoldbruskkirtlen og brystkræft er ligeledes blevet dokumenteret.

Studiet ‘Brug af mobiltelefoner og trådløse telefoner og sammenhængen med prostatakræft’ af onkologen Lennart Hardell i samarbejde med Michael Carlberg, blev offentliggjort den 4. april 2025 i det videnskabelige tidsskrift Fortune Journal of Health Sciences.

Resultaterne

Resultaterne viser, at risikoen for prostatakræft er markant øget for mænd, der bruger mobiltelefon, og at risikoen er højere for dem, der bruger mobiltelefonen mest og længst. Brug over i alt 1000 timer øgede risikoen markant med 2,3 gange, og ved brug mere end ti år rapporteres risikoen at være 2,8 gange forhøjet.

Hardell et al. peger endvidere på, at det største dyreforsøg nogensinde, det såkaldte NTP-studie, også viste en indikation af en øget risiko for prostatakræft som følge af eksponering for stråling fra mobiltelefonen. NTP-studiet viste en øget risiko for ondartede hjernetumorer og den samme tumorform, som forekommer i hørenervetumorer, samt en øget forekomst af DNA-skader. DNA-skaden blev hovedsageligt observeret i frontallappen og i hjernens hippocampus og i blodceller.

Den svenske Stralskyddsstiftelsen har udarbejdet en oversigt over kræftrisiko ved brug af mobiltelefoner. Se HER.

Studiet

Lennart Hardell, Michael Carlberg. Use of Mobile and Cordless Phones and the Association with Prostate Cancer. Fortune Journal of Health Sciences, 8 (2025): 267-273. DOI: 10.26502/fjhs.273

Abstrakt

Eksponering for radiofrekvent (RF) stråling i frekvensområdet 30 kHz-300 GHz blev i 2011 vurderet af International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at være et ‘muligt’ humant kræftfremkaldende stof, gruppe 2B. Det var baseret på epidemiologiske resultater om øget risiko for gliom og akustisk neurom. Resultaterne på andre kræftformer er sparsomme. En øget forekomst hos hanrotter af proliferative læsioner i prostatakirtlen induceret af RF-stråling blev fundet i den amerikanske NTP-undersøgelse. Det var derfor relevant at undersøge en sammenhæng med prostatakræft i menneskelige undersøgelser. Vi analyserede data i to af vores tidligere studier, en om hjernetumorer (kun afdøde forsøgspersoner; de, der døde af prostatakræft blev defineret som tilfælde) og en anden om prostatakræft (levende forsøgspersoner), der inkluderede lignende spørgsmål om brug af mobiltelefoner eller trådløse telefoner. Den samlede analyse gav for brug af mobiltelefon OR (odds ratio) = 1,8, 95 % CI (konfidensinterval) = 1,01-3,1, stigende i gruppen med >10 års latenstid til OR = 2,8, 95 % CI = 1,5-5,3. Brug af den trådløse telefon gav også øget risiko, selvom det ikke var statistisk signifikant. Dosis-respons analyse gav størst risiko for >2.000 timers brug af mobiltelefonen med OR = 2,4, 95 % CI = 1,2-5,1. Den trådløse telefon gav den højeste risiko i gruppen 1001-2000 h med OR = 2,3, 95 % CI = 1,01-5,4. Lavere OR blev set for brug > 2.000 timer, men baseret på lave tal. Højere risiko blev set i tilfælde med mere aggressiv kræft baseret på Gleason-score, PSA og høj risikoprofil og blandt forsøgspersoner med arvelighed for prostatakræft.

Diskussion

Dette studie er baseret på vores to tidligere case-control studier af risikofaktorer for kræft. Det første studie blev offentliggjort i 2010 om brug af mobiltelefoner eller trådløse telefoner og risikoen for hjernetumorer (11). Det omfattede kun afdøde forsøgspersoner diagnosticeret i 1997-2003 i alderen 20-80 år. I tidligere publikationer om godartede hjernetumorer (15) og ondartede hjernetumorer (16) har vi publiceret en øget risiko for gliom og akustisk neurom forbundet med brug af mobiltelefoner. Studiet med kun afdøde tilfælde med hjernetumor blev indledt med en antydning af, at udelukkelse af denne casegruppe ville have påvirket resultaterne (17). Der blev dog også fundet en øget risiko for ondartede hjernetumorer forbundet med brug af trådløse telefoner i dette studie med kun afdøde tilfælde og kontroller, der bekræfter vores tidligere resultater. Forsøgspersonerne i kontrolgruppen, der var døde med prostatakræft, blev inkluderet som cases i dette studie. Sammenligningsgruppen bestod af forsøgspersoner, der var døde af andre sygdomme end kræft. Det andet studie var en case-kontrolundersøgelse af perfluorerede alkylsyrer (PFAAS) og risikoen for prostatakræft (12). Kun levende tilfælde og kontroller i alderen 49-79 år blev inkluderet. Resultaterne er baseret på kemiske analyser af blodprøver indsamlet i 2007-2011. Der blev taget blod på tidspunktet for det første besøg i sagen til behandling af kræften og et lignende tidspunkt for kontrolpersonen. Andre faktorer såsom Gleason-score, PSA, lav, median eller høj risiko og arvelighed blev vurderet. Med hensyn til brug af mobiltelefoner eller trådløse telefoner blev lignende spørgsmål brugt i begge studier.

Hovedresultatet af dette studie var en øget risiko for prostatakræft forbundet med brug af mobiltelefoner. Risikoen steg med latenstiden og var højest i den >10-årige latensperiode, hvilket gav OR = 2,8, 95 % CI = 1,5-2,3. Også brug af den trådløse telefon (DECT) gav størst risiko i samme latensgruppe, dog ikke statistisk signifikant (OR = 1,6, 95 % CI = 0,8-3,2). Disse resultater var baseret på et ret højt antal eller udsatte tilfælde og kontroller. Kumulativ brug i timer gav også højest OR i de mest eksponerede grupper ved hjælp af median antal timer blandt kontrollerne som afskæring. Kumulativ brug blev også opdelt i tre grupper, der gav den højeste risiko > 2.000 timer for brug af mobiltelefoner, OR = 2,4, 95 % CI = 1,2-5,1. Med hensyn til DECT-telefonen blev der opnået statistisk signifikant øget risiko for 1.001-2.000 timers kumulativ brug med OR = 2,3, 95 % CI = 1,01-5,4. Der blev set lavere risiko for > 2.000 timers kumulativ brug, selvom det var baseret på lave tal.

Materialet i studie II blev også analyseret i henhold til sværhedsgraden af prostatakræft. Både brug af mobil og trådløs telefon gav OR = 2,1 for den mest ondartede type prostatakræft med Gleason score 7-10, dog ikke statistisk signifikant. Lignende resultater blev set for PSA > 10, men ikke statistisk signifikante. Materialet blev yderligere opdelt i lav risikoprofil for prostatakræft: PSA£10 og Gleason = 2-6, intermedium risiko: PSA<20 og Gleason = 7; PSA=11-19 og Gleason=2-6, og høj risiko: PSA³20 (uafhængig af Gleason-score); Gleason=8-10 (uafhængig af PSA-niveau). Gleason-score var ikke tilgængelig for otte personer, der blev ekskluderet. Der blev ikke set nogen sammenhæng i lavrisikogruppen, hvorimod der blev fundet højere OR i både mellem- og højrisikogruppen, selvom den ikke var statistisk signifikant. Størst risiko blev fundet i gruppen med arvelighed for prostatakræft og brug af den trådløse telefon. Mobiltelefonbrug gav således OR = 2,8, 95 % CI = 0,98-7,8 og trådløs telefon OR = 2,7, 95 % CI = 0,9-7,9, selv om der ikke blev fundet nogen statistisk signifikant interaktion.

Litteraturen om RF-stråling og prostatakræft er sparsom. Resultaterne i dette studie understøttes af data fra UK Biobank Study (18). Der blev fundet en statistisk signifikant øget risiko for prostatakræft med hazard ratio (HR) = 1,19, 95 % CI = 1,13-1,25. Varighed af brug af mobiltelefon gav størst risiko i >8 år, HR = 1,33, 95 % CI = 1,17-1,52 med en statistisk signifikant tendens (p<0,001). NTP-studiet (7,8) gav understøttelse af en øget risiko for prostataneoplasi. Afslutningsvis viste dette studie en øget risiko for prostatakræft forbundet med brug af mobiltelefoner eller trådløse telefoner. Risikoen steg med latenstid og kumulativ brug i timer. Desuden var risikoen højest i tilfælde med mere aggressiv kræft baseret på Gleason-score, PSA og høj risikoprofil. Højeste OR blev fundet blandt forsøgspersoner med arvelighed for prostatakræft.

Referencer:

1. Hardell L. World Health Organization, radiofrequency radiation and health – a hard nut to crack (Review). Int J Oncol 51 (2017): 405–413.
2. Belpomme D, Hardell L, Belyaev I, Burgio E, Carpenter DO. Thermal and non-thermal health effects of low intensity non-ionizing radiation: An international perspective. Environ Pollut 242 (2018): 643–658.
3. International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF). Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health 92 (2022).
4. Baan R, Grosse Y, Lauby-Secretan B, El Ghissassi F, Bouvard V, et al. Carcinogenicity of radiofrequency electromagnetic fields. Lancet Oncol 12 (2011): 624–626.
5. IARC Working Group on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. Non-ionizing radiation, Part 2: Radiofrequency electromagnetic fields. IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum 102 (2013): 1–460.
6. Falcioni L, Bua L, Tibaldi E, Lauriola M, De Angelis L, et al. Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8GHz GSM base station environmental emission. Environ Res 165 (2018): 496–503.
7. National Toxicology Program. NTP technical report on the toxicology and carcinogenesis studies in B6C3F1/N mice exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (1,900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones. NTP TR 596 (2018): 26-28, 2018.
8. National Toxicology Program. NTP technical report on the toxicology and carcinogenesis studies in Hsd:Sprague Dawley sd rats exposed to whole-body radio frequency radiation at a frequency (900 MHz) and modulations (GSM and CDMA) used by cell phones. NTP TR 595 (2018): 26-28, 2018.
9. Hardell L, Carlberg M. Comments on the US National Toxicology Program technical reports on toxicology and carcinogenesis study in rats exposed to whole-body radiofrequency radiation at 900 MHz and in mice exposed to whole-body radiofrequency radiation at 1,900 MHz. Int J Oncol 54 (2019): 111–127.
10. Melnick RL. Commentary on the utility of the National Toxicology Program study on cell phone radiofrequency radiation data for assessing human health risks despite unfounded criticisms aimed at minimizing the findings of adverse health effects. Environ Res 168 (2019): 1–6.
11. Hardell L, Carlberg M, Hansson Mild K. Mobile phone use and the risk for malignant brain tumors – a case-control study on deceased cases and controls. Neuroepidemiology 35 (2010): 109-114.
12. Hardell E, Kärrman A, van Bavel B, Bao J, Carlberg M, Hardell L. Case-control study on perfluorinated alkyl acids (PFAAs) and the risk of prostate cancer. Environ Int 63 (2014): 35-39.
13. Statistical Database, Cancer. https://www.socialstyrelsen.se
14. Patel AR, Klein EA. Risk factors for prostate cancer. Nature Clinical Practice Urology 6 (2009): 87-95.
15. Hardell L, Carlberg M, Hansson Mild K. Pooled analysis of two case-control studies on the use of cellular and cordless telephones and the risk for benign brain tumours diagnosed during 1997-2003. Int J Oncol (2006): 509-518.
16. Hardell L, Carlberg M, Hansson Mild K. Case-control study of the association between use of cellular and cordless telephones and malignant brain tumors diagnosed during 2000-2003. Environ Res 100 (2006): 232-241.
17. Boice JD, McLaughlin JK. Epidemiologic studies of cellular telephones and cancer risk: a review. SSI Publication 16 (2002): 16.
18. Zhang Y, Zhang Y, Ye Z, Yang S, Liu M, et al. Mobile phone use and risks of overall and 25 site-specific cancers: A prospective study from the UK biobank study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 33 (2024): 88-95.

Læs mere her:

Er mobilkommunikation kræftfremkaldende?

Glioblastom hos 15-39-årige: Stigning på 230% over 20 år!

Status for undersøgelser af risici med mobiltelefoner: 7 – 1 for kræftrisiko

Mobiltelefoner og hjernetumor

Bluetooth headsets er forbundet med knuder i skjoldbruskkirtlen

Nyt studie forbinder brug af mobiltelefonen til prostatakræft og hudkræft

Det komplekse forhold mellem radiofrekvent eksponering og kræftceller

Stigende risiko for tyktarmskræft, når mobilen bæres under taljen

Sådan håndteres ubelejlige fund om stråling fra mobiltelefoner og kræft

Tilbageblik: De tidlige advarsler om kræft