Mobiltelefoner og hjernetumor
Illustration: Brain Tumour, Wikimedia Commons.
En undersøgelse af den koreanske forskningsgruppe Moon et al. (2024) fandt, at den side af hovedet, som mobiltelefonen holdes mod, statistisk signifikant svarer til den side af hovedet, hvor hjernetumorer udvikler sig (40% stigning i den generelle risiko for hjernetumorer).
Ifølge undersøgelsen fører langvarig brug af mobilkommunikation gennem mere end 10 år til en statistisk signifikant stigning i risikoen for hjernetumorer på 27%.
Resultaterne er baseret på evaluering af epidemiologiske undersøgelser.
Undersøgelsen
Forholdet mellem radiofrekvent elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner og hjernetumor: metaanalyser ved hjælp af forskellige proxyer til bestemmelse af RF-EMF-eksponeringsresultat.
Moon J, Kwon J, Mun Y. Relationship between radiofrequency-electromagnetic radiation from cellular phones and brain tumor: meta-analyses using various proxies for RF-EMR exposure-outcome assessment. Environ Health 23, 82. Offentliggjort den 10. Oktober 2024.
Open Access: https://doi.org/10.1186/s12940-024-01117-8.
Abstrakt
Introduktion: Forfatterne udførte metaanalyser vedrørende sammenhængen mellem mobil- og mobiltelefonbrug og udvikling af hjernetumorer ved at anvende forskellige underkategorier af radiofrekvens-elektromagnetisk stråling (RF-EMR). Med skiftende mønstre for mobiltelefonbrug og hurtigt udviklende trådløs personlig netværksteknologi (WPAN) (såsom Bluetooth), vil denne undersøgelse give indsigt i vigtigheden af mere præcise eksponeringsunderkategorier for RF-EMR.
Metoder: Den medicinske bibliotekar søgte i MEDLINE (PubMed), EMBASE og Cochrane Library indtil den 16. december 2020.
Resultater: I disse metaanalyser blev 19 case-control studier og fem kohortestudier inkluderet. Ipsilaterale brugere rapporterede et samlet oddsforhold (OR) på 1,40 (95 % CI 1,21-1,62) sammenlignet med ikke-regelmæssige brugere. Brugere med flere års brug over 10 år rapporterede en samlet OR på 1,27 (95 % CI 1,08-1,48). Når de blev stratificeret efter hver type hjernetumor, viste kun meningeom (OR 1,20 (95 % CI 1,04-1,39)), gliom (OR 1,45 (95 % CI 1,16-1,82)) og ondartede hjernetumorer (OR 1,93 (95 % CI 1,55-2,39)) en øget OR med statistisk signifikans for ipsilaterale brugere. For brugere med mange års brug over 10 år viste kun gliom (OR 1,32 (95 % CI 1,01-1,71)) en øget OR med statistisk signifikans. Når 11 studier med en operationssal med kumulative brugstimer over 896 timer blev syntetiseret, var den samlede operationssal 1,59 (95 % CI 1,25-2,02). Når de blev stratificeret efter hver type hjernetumor, rapporterede gliom, meningiom og akustisk neurom den samlede OR på henholdsvis 1,66 (95 % CI 1,13-2,44), 1,29 (95 % CI 1,08-1,54) og 1,84 (95 % CI 0,78-4,37). For hver enkelt undersøgelse, der tog hensyn til kumulative timers brug, var den højeste OR for gliom, meningiom og akustisk neurom henholdsvis 2,89 (1,41-5,93) (begge sideanvendelser, > 896 timer), 2,57 (1,02-6,44) (begge sideanvendelser, > 896 timer) og 3,53 (1,59-7,82) (ipsilateral brug, > 1640 timer). For fem kohortestudier var de samlede risikoforhold (RR’er) for alle CNS-tumorer, gliom, meningiom og akustisk neurom henholdsvis statistisk tvetydige. Punktestimaterne for akustisk neurom viste dog en ret øget samlet RR for henholdsvis nogensinde brug (1,26) og over 10 års brug (1,61) sammenlignet med aldrig-brug.
Diskussion: I denne metaanalyse, efterhånden som den anvendte eksponeringsunderkategori blev mere konkret, viste de samlede operationsstuer højere værdier med statistisk signifikans. Selvom metaanalysen af kohortestudier gav statistisk inkonklusive samlede effektestimater, (i) efterhånden som antallet af inkluderede undersøgelser vokser, og (ii) efterhånden som de anvendte eksponeringsunderkategorier bliver mere konkrete, kan de samlede RR’er vise et andet aspekt i fremtidig forskning. Derudover bør fremtidige undersøgelser grundigt redegøre for ændrede mønstre i mobiltelefonbrug og den voksende brug af høretelefoner eller hovedtelefoner med WPAN-teknologi.
EMF:data Evaluering *)
Introduktion
Debatten om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) fra mobiltelefoner og forekomsten af hjernetumorer, har stået på siden begyndelsen af 2000’erne. Mange forskere har udført metagruppe- og undergruppeanalyser for at besvare dette spørgsmål. Der blev dog ikke fundet en klart positiv sammenhæng i disse undersøgelser. I den seneste tid, med introduktionen af 3G-telefoner, har mobiltelefonbrugernes adfærd ændret sig drastisk. Fokus er ikke længere på telefonopkald, men på multimediebrug som YouTube, TikTok eller andre sociale medier. Derudover spreder brugen af WPAN-teknologier, såsom Bluetooth-enheder, sig. Disse ændringer øger varigheden af eksponeringen for mobilkommunikation. Afhængigt af en bestemt persons brugskarakteristika vanskeliggøres det desuden at sammenligne eksponeringen. I lyset af denne udvikling er de nuværende standarder for vurdering af mobiltelefoneksponering for upræcise og er ikke tilstrækkelige til en gyldig vurdering af tumorforekomster. I teorien bør en nøjagtig vurdering af eksponering fra mobiltelefoner baseres på i) stedspecifik, ii) tidsintegraler af iii) specifikke absorptionshastigheder (SAR). De sædvanlige mål, såsom mange års brug af mobiltelefoner, kumulativ varighed af telefonopkald og antal telefonopkald pr. uge, er i bedste fald grove indikatorer. Parameteren iii) SAR er omtrent sammensat af to komponenter, nemlig varigheden af brugen og udgangseffekten af mobiltelefonen. Udgangseffekten varierer dog massivt, afhængigt af blandt andet telefonmodellen, det anvendte netværk og brugsstedet. Med hensyn til (ii) tidsintegralparameteren vil en rimelig tilnærmelse være et vægtet gennemsnit af den kumulative brugstid, vægtet i henhold til effekten på hvert tidspunkt, differentieret mellem den respektive side af hovedet og under hensyntagen til Bluetooth-håndfri enheder eller hovedtelefoner. Dette review omhandler en mulig sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og forekomsten af hjernetumorer. Specifikt gennemførte forfatterne en række meta- og undergruppeanalyser ved hjælp af forskellige kategorier til stressvurdering, fra grove til mere præcise kategoriseringer.
Undersøgelsens design og gennemførelse
Forfatterne analyserede originale forskningsartikler om mobilkommunikation (1G, 2G og 3G) og risiko for hjernetumor fra PubMed-, EMBASE- og Cochrane Library-databaserne, som blev offentliggjort frem til juli 2024. Reviews, resuméer fra konference og lignende blev ikke medtaget. Kohortestudier blev inkluderet, men analyseret separat. I alt blev relevante data udtrukket fra 19 case-control studier og 5 kohortestudier og inkluderet i metaanalysen. I stedet for den sædvanlige vurdering for risiko for bias (RoB) for hver enkelt undersøgelse, undersøgte forfatterne selektion og hukommelsesbias for den samlede mobiltelefonbrug samt fejlklassificering og hukommelsesbias for ipsilateral/kontralateral brug. (Ipsilateral betyder placeret på samme side af kroppen, kontralateralt placeret på den modsatte side. Ved ipsilateral brug holdes mobiltelefonen på den side af hovedet, hvor tumoren stammer fra, i kontralateral brug på den modsatte side, red.anm.). De vigtigste meta- og undergruppeanalyser af case-kontrolstudierne blev opdelt i fire kategorier: 1) regelmæssig vs. uregelmæssig brug af mobiltelefoner; 2) Lateralitet (ipsilateral og kontralateral brug vs. uregelmæssig brug); 3) Levetid > 10 eller < 10 år; 4) analyserne af de tre første kategorier differentieret efter typen af hjernetumor (gliom, meningiom, akustisk neurom, hypofysetumor, ondartet tumor). En separat metaanalyse blev udført for forsøgspersoner, hvis kumulative brugstid var mere end 896 timer. I kohorteundersøgelserne kunne kategorierne a) “altid bruge” vs. “aldrig bruge” og b) “over 10 års brug” vs. “aldrig bruge” samles; c) Inden for disse to kategorier blev der skelnet mellem meningeomer, akustiske neuromer og gliomer. For alle metaanalyser blev der udført en statistisk evaluering med en bundtet oddsratio (OR) og et 95 % konfidensinterval (CI).
Resultater
Først opsummeres resultaterne af case-kontrolundersøgelserne. I sammenligningen mellem regelmæssige og uregelmæssige brugere (kategori 1) af mobiltelefoner var der ingen statistisk signifikante forskelle i tumorforekomst. Når lateralitet (kategori 2) blev inkluderet, blev der fundet en statistisk signifikant stigning på 40 % i den generelle risiko for hjernetumorer i ipsilateral mobiltelefoni. I modsætning hertil blev risikoen ikke øget ved kontralateral brug. Med en brugstid på mere end 10 år (kategori 3) blev der dokumenteret en statistisk signifikant risikoforøgelse på 27 %. En kortere levetid på mindre end 10 år var ikke forbundet med en øget forekomst af hjernetumorer. Ved differentiering efter tumortype blev en signifikant risiko for at udvikle meningeomer fundet i kategori 1 reduceret med 16%. Ved ipsilateral brug blev risikoen for meningeomer øget med 20%, gliomer med 45% og ondartede tumorer med 93%. Forsøgspersoner med mere end 10 års brug havde 32 % øget risiko for at udvikle gliomer. Alle andre kombinationer af underkategori og tumortype gav ikke statistisk signifikante data. Med en kumulativ brugstid på mere end 896 timer blev der fundet en 59% øget sandsynlighed for, at hjernetumorer opstod, uanset tumortype. Metaanalysen af kohortestudierne gav ingen statistisk signifikant evidens for en øget tumorrisiko på grund af mobiltelefoni.
Konklusioner
I denne metaanalyse viser de bundtede punktestimater (OR) øgede og statistisk signifikante værdier, efterhånden som undergrupperne bliver mere præcise. (Den tocifrede procentvise stigning i risiko skal klassificeres som åbenlys, red.’s note). Ifølge forfatterne var antallet af inkluderede publikationer i forbindelse med kohorteundersøgelserne for lille til at kunne drage gyldige konklusioner. Desuden var indsamlingen af eksponeringsbetingelserne for upræcis med hensyn til i) stedspecifikke, ii) tidsintegraler af iii) specifikke absorptionshastigheder (SAR) nævnt ovenfor. De opfordrer til en konkretisering af stressunderkategorierne til fremtidige kohortestudier. Derudover er det af stor betydning at tage højde for den skiftende brug, herunder WPAN-teknologier. Derudover vil der være tegn på mulige undervurderinger af risikovurderingen af tidligere undersøgelser. Det har resulteret i en justering af risikoen for forvrængning af disse undersøgelser. De relativt korte observationsperioder i betragtning af latensperioden i tumorudvikling og alderen ved eksponeringens begyndelse var også faktorer, der kunne føre til en undervurdering af risikoen, hvis der ikke blev taget ordentligt hensyn til dem. Fremtidige undersøgelser bør ifølge forfatterne forsøge at kompensere for disse skævheder i deres undersøgelsesdesign (RH).
Noter:
*) EMF:data: Forskningsdatabase til undersøgelser og dokumentation af effekter af elektromagnetiske felter fra trådløse kommunikationsteknologier Databasen ‘diagnose:funk’ ‘EMF:data’ giver et overblik over forskningsstatus inden for ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoner, smartphones, tablet-pc’er, trådløse netværksroutere, trådløse DECT-telefoner og andre enheder.
Læs mere her:
