Status for undersøgelser af risici med mobiltelefoner: 7 – 1 for kræftrisiko
Billede: Tim Parkinson, Wikimedia Commons.
Systematiske reviews konkluderer: Hyppige brugere af mobiltelefoner har øget kræftpotentiale. Kun industrirelaterede forskere ser det anderledes!
Det skriver diagnose:funk i en pressemeddelelse fra den 9. december 2024.
Med offentliggørelsen af en ny peer-reviewed systematisk review og metaanalyse om mobilkommunikation og kræft hos mennesker er der nu 7 internationalt anerkendte undersøgelser, der viser risiko for kræft som statistisk dokumenteret.
Den nye undersøgelse af den koreanske forskningsgruppe Moon et al. (2024) blev udført på Seoul National University og Inha University Hospital. De fandt, at den side af hovedet, som mobiltelefonen holdes mod, statistisk signifikant svarer til den side af hovedet, hvor hjernetumorer udvikler sig (40% stigning i den generelle risiko for hjernetumorer). Ifølge undersøgelsen fører langvarig brug af mobilkommunikation gennem mere end 10 år til en statistisk signifikant stigning i risikoen for hjernetumorer på 27%. Resultaterne er baseret på evaluering af epidemiologiske undersøgelser.
Den oprindelig undersøgelse: doi.org/10.1186/s12940-024-01117-8
En gennemgang af undersøgelsen: https://nejtil5g.dk/mobiltelefoner-og-hjernetumor/
De øvrige 6 oversigtsundersøgelser (siden 2016), som kommer frem til lignende – bekymrende – resultater:
- Wang & Guo (2016). Meta-analysis of association between mobile phone use and glioma risk. J Cancer Research Therapy
- Bortkiewicz et al. (2017). Mobile phone use and risk of intracranial tumors and salivary gland tumors – A meta-analysis. Int J Occ Med Envir Health. Besprechung: emfdata.org/de/studien/detail?id=503
- Carlberg & Hardell (2017). Evaluation of mobile phone and cordless phone use and glioma risk using the Bradford Hill viewpoints from 1965 on association or causation. Biomed Res Int. Besprechung: emfdata.org/de/studien/detail?id=584
- Prasad et al. (2017). Mobile phone use and risk of brain tumours: a systematic review of association between study quality, source of funding, and research outcomes. Neurol Sci.
- Yang et al. (2017). Mobile phone use and glioma risk: A systematic review and meta-analysis. PLOS One.
- Choi et al. (2020). Cellular phone use and risk of tumors: Systematic review and meta-analysis. Int J Envir Res Public Health.
Denne falanks af syv peer-reviewed og dermed videnskabeligt anerkendte systematiske review undersøgelser står kun i kontrast til undersøgelsen af Karipidis et al. (2024), som fejlagtigt blev rost over hele verden i september 2024 som en helt klar undersøgelse af WHO. Karipidis-undersøgelsen betragtes som tendentiøs og ensidig i ekspertkredse (se også HER): Flere af forfatterne tilhører den industrirelaterede sammenslutning ICNIRP e.V. Undersøgelsen har adskillige metodologiske mangler og tvivler allerede i indledningen på sammenhængen mellem stråling fra mobiltelefoner og kræft: “Der er i øjeblikket ingen etableret mekanisme, der understøtter den potentielle kræftfremkaldende effekt af RF-EMF ved eksponeringsniveauer under internationale standarder”. Denne undersøgelse er delvist baseret på videnskabeligt dårligt udførte og kritiserede undersøgelser (Interphone, UK Million Women, MOBI Kids). Derudover blev Karipidis-undersøgelsen misrepræsenteret af ICNIRP-forfatterne i pressemeddelelser.
“Hvis stillingen er 7-1, er udfaldet af kampen klar: kræftrisikoen vinder, og forbrugerne taber,” advarer Jörn Gutbier, formand for diagnose:funk. “Ifølge epidemiologiske undersøgelser har intensive langtidsbrugere af mobiltelefoner en højere risiko for kræft i hovedområdet – hvad enten det er på hørenerven, spytkirtlen eller i hjernen. Det viser også den seneste undersøgelse fra Sydkorea. Derudover er der hundredvis af medicinske in vitro-undersøgelser på celler og in vivo-undersøgelser på forsøgsdyr, som også på imponerende vis demonstrerer kræftpotentialet ved stråling fra mobiltelefoner. Det må have konsekvenser: Efter det nye valg til Forbundsdagen skal de relevante udvalg og den nye forbundsregering hurtigt tage fat på problemet og for eksempel iværksætte en oplysningskampagne for forbrugerne med klare udtalelser om risici og hvordan man undgår dem i hverdagen.”
Brugbare anbefalinger til adfærd:
- Afstanden (til stråleapparatet) er din ven, derfor: mobiltelefonen skal holdes væk fra kroppen, ikke til øret (på grund af hjernen og hørenerven) og ikke i bukselommen (på grund af fertilitet).
- Brug et kablet headset til at foretage opkald og lytte til musik. Hvor praktiske Airpods end ser ud til at være, så er de sundhedsskadelige.
- På din smartphone og tablet skal du slukke for baggrundstjenester eller mobildata og Bluetooth (så ofte som muligt) for at reducere stråling.
- WLAN på routeren og på alle online-aktiverede enheder (bærbar computer, tv, printer, emhætte, vakuumrobot osv.) i hvert fald om natten.
- Tilslut online-aktiverede enheder til internettet via kabel og dermed strålingsfrit (fungerer også med smartphones og tablets via LAN-adapter).
Baggrundsinformation om ICNIRP-undersøgelsen af Karipidis et al.:
Karipidis’ undersøgelse giver udtryk for, at intet er kendt med sikkerhed, fordi undersøgelsessituationen endnu ikke giver data til evidens, men kun for svage indikationer og sandsynligheder. Fra abstraktet hedder det:
- For mobiltelefonen til øret: “For nærfelts RF-EMF-eksponering af hovedet ved brug af mobiltelefoner var der moderat dokumentation for, at det er usandsynligt, at det vil øge risikoen for gliomer, meningeomer, akustiske neuromer, hypofysetumorer og spytkirteltumorer hos voksne, eller spytkirteltumorer hos voksne eller pædiatriske hjernetumorer.”
- Til brug af trådløse telefoner: “For RF-EMF-eksponering nær hovedet ved brug af trådløse telefoner var der ringe sikkerhed for, at det ikke øger risikoen for gliomer, meningeom eller akustiske neuromer.”
- Erhvervsmæssig eksponering: “For erhvervsmæssig RF-EMF-eksponering var der ringe sikkerhed for , at det ikke øger risikoen for hjernetumorer/gliomer.”
- Børn og mobile radiosendere: “For RF-EMF-eksponering for hele kroppen fra faste sendere (udsendelsesantenner eller basestationer) var der med moderat sikkerhed dokumentation for, at det var usandsynligt, at det ville øge risikoen for leukæmi hos børn, og med ringe sikkerhed for, at det ikke øgede risikoen for pædiatriske hjernetumorer.”
I almindeligt sprog: Nulrisikoen for børn sættes i perspektiv: Om transmittere virkelig ikke har nogen negative effekter, kan kun gættes. Selv denne antagelse sættes i perspektiv igen: “Vurderingen af dokumentationen vedrørende pædiatriske hjernetumorer i forhold til miljøeksponering fra stationære transmittere bør fortolkes med forsigtighed på grund af det lille antal undersøgelser.”
Baggrundsmateriale til videre forskning:
- Magasinet “Brennpunkt”: Debat om de seneste års helt klare undersøgelser; diagnose-funk.org/1934
- Oversigten over stråling fra mobiltelefoner og kræft præsenterer den videnskabelige undersøgelsessituation: https://nejtil5g.dk/er-mobilkommunikation-kraeftfremkaldende/
Læs mere her:
