Tendenser i forekomsten af hjernetumor

Meningeom er en ‘godartet’ langsomt voksende hjernetumor. Meningeomet sidder uden på hjernen og vil derfor langsomt øge trykket på hjernen, da kraniet ikke kan give sig.

Tumoren kan blive stor, før patienten oplever symptomer fra den. Et symptom kan være nyopstået epilepsi, andre symptomer er afhængige af, hvad tumoren ‘trykker på’ i centralnervesystemet, for eksempel ændret psykisk adfærd, synstab, mistet lugtesans eller svækkelse af arme eller ben.

Den ses langt hyppigere hos kvinder end hos mænd og optræder pt. oftest i 50-70 års alderen.

Foto: kalhh, Pixabay

Vanskelighederne ved statistikker

Joel M. Moskowitz skriver i sin oversigt over den stigende forekomst af meningeom, at det er vanskeligt at fortolke resultaterne af økologiske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bruges til at forstå forholdet mellem resultat og eksponering på befolknings niveau, hvor ‘befolkning’ repræsenterer en gruppe individer med en fælles egenskab. Årsagerne hertil er flere:

  1. det er svært at kontrollere for sammenblandinger,
  2. sammenhængen kan skyldes tilfældigheder, og
  3. sammenhænge på befolknings niveau svarer muligvis ikke til de processer, der forekommer på individ niveau (dvs. økologisk fejlslutning).

De risikofaktorer, der ligger til grund for ændringer over tid i tumorforekomster i befolkningen, kan derudover være svære at identificere, hvis der har været ændringer i screening og diagnostiske procedurer eller ændringer i rapporteringspraksis.

Eksponering og ændringer i de eksterne / interne forhold

Eksponeringen for RF-EMR svinger i forhold til en række eksterne / interne forhold, herunder mobiltelefonmodeller, brugte netværk, anvendelsessted og anvendte netværksteknologier til mobiltelefoner. Den udbredte Bluetooth-teknologi gør afstanden mellem hjernen og mobiltelefoner mere uregelmæssig. Derudover bruger næsten alle mennesker i dag ikke kun deres mobiltelefoner til opkald, men også til mange daglige gøremål, såsom at søge efter information (websurfing), se videoer (YouTube), oprette forbindelse til de sociale netværkstjenester (Facebook eller Tweeter), optagelsesplaner osv. Hvad værre er, mobiltelefoner bruges også som alarm om morgenen og mobiltelefoner bliver efterladt ved siden af hovedet hele natten. Den eksponerede mængde RF-EMR under sådanne aktiviteter, når opkald udelades, kan være forskellig fra størrelsen af RF-EMR under opkald. En faktor, der også bør overvejes, når forskere beregner RF-EMR-eksponeringen for en person (Wall et al., 2019). Den korrekte vurdering af eksponering bør baseres på den stedspecifikke, tidsintegrale specifikke absorptionshastighed (SAR), hvis de skiftende mønstre for mobiltelefonbrug og den udviklende Bluetooth-teknologi skal tages i betragtning (Auvinen et al., 2006).

Sydkorea: Ikke-malign meningeom steg fra 2,08 pr. 100.000 pers. i 2004 til 7,07 i 2018

En undersøgelse fra Sydkorea Moon (2023) viste, at ti år efter, at antallet af brugere af mobiltelefoner steg, steg også forekomsten af hjernetumorer flere anatomiske steder (især ondartede tumorer i frontallapperne og tindingelapperne og ikke-maligne tumorer i hjernehinden), men faldt andre steder. Det kunne være relateret til det faktum at ti år tidligere, var transmissionsantenner på mobiltelefoner placeret øverst på telefonerne.

I dag har mange smartphones transmissionsantennerne i bunden af telefonen, så det nu er halsen, der modtager den største eksponering under telefonopkald, hvilket igen betyder at skjoldbruskkirtlen er i farezonen. Da det kan tage et årti eller mere før en alvorlig tumor bliver diagnosticeret, er det er vigtigt at modellere latenstiden, når man undersøger data for tumorforekomster.

Formålet med studiet var at undersøge forholdet mellem antallet af mobiltelefon abonnenter og forekomsten af hjernetumorer i hele Sydkorea. Den landsdækkende abonnementsrate på mobiltelefoner blev brugt som proxy for vurderingen af eksponeringen af RF-EMR [radiofrekvens elektromagnetisk stråling].

Data for mobiltelefonabonnementer pr. 100 personer fra 1985 til 2019 blev fundet i Statistikken, International Telecom Union (ITU). Data for tumorincidens fra 1999 til 2018 kom fra South Korea Central Cancer Registry, der drives af National Cancer Center.

I Sydkorea steg antallet af abonnementer fra 0 pr. 100 personer i 1991 til 57 pr. 100 personer i 2000. Antallet steget til 97 pr. 100 personer i 2009 og 135 pr. 100 personer i 2019. For korrelationskoefficienten mellem mobiltelefonabonnementer før 10 år og ASIR (adaptiv statistisk iterativ rekonstruktion) pr. 100.000 blev der rapporteret en positiv korrelationskoefficient med statistisk signifikans ved 3 godartede hjernetumorer (International Classification of Diseases, ICD-10 kode, D32, D33 og D32.0) og ved 3 maligne hjernetumorer ( ICD-10-kode, C71.0, C71.1 og C71.2).

Den aldersstandardiserede forekomst af ikke-malign meningiom (D32) steg fra 1999 til 2018 [Gennemsnitlig årlig procentvis ændring =36,69% (95% CI = 33,53–39,85)] i Sydkorea. Satsen steg fra 2,08 pr. 100.000 i 2004 til 7,07 pr. 100.000 i 2018.

USA: Ikke-malign meningeom steg fra 6,4 pr. 100.000 i 2004 til 10,1 i 2018

I USA, baseret på SEER 22 Areas tumorregisterdata, er den aldersstandardiserede incidensrate for Ikke-malignt meningiom steget fra 6,4 pr. 100.000 i 2004 (det første år hvor tumoren blev rapporteret af SEER) til 10,1 pr. 100.000 i 2018 (se figur).

Se mere her: http://bit.ly/3Tjzxxx

Selvom USA ikke forsker i trådløs telefonbrug og tumorrisiko hos mennesker og ikke deltager i de internationale undersøgelser, er der næppe grund til at tro, at amerikanerne er immune over for disse potentielle virkninger af trådløs telefonbrug, som Moskowitz påpeger.

Danmark

I Danmark blev der i 2019 rapporteret 863 (mænd: 232; kvinder: 631) nye tilfælde af meningeom i Cancerregisteret, hvilket udgjorde ca 30 % af samtlige hjernetumorer. Ser vi på opgørelsen ovenfor fra Nordcan er det ikke til at vide, hvad den præcise baggrund er for de relative store udsving i opgørelsen, men ser vi på udsvinget i 2002 hos kvinderne, er det eksempelvis ca. 10 år efter at 2G mobiltelefonen kom til Danmark. For mændenes vedkommende er kurven mere udstrakt og topper i 2007. I 2016 er udsvinget tydeligt hos begge køn, det er 10 året for at 3G kom til Danmark og hvor mobilen blev en del af dagligdagen for de fleste.

Oversigt over situationen i Norden. Danmark i top.

Det er tankevækkende, at ifølge IARC’s Cancer Today er Danmark det land i verden, der har allerflest registrerede tilfælde af cancer (hudcancer er ikke medtaget). Seneste tælling er fra 2020.

Den øvrige forskning

Alt i alt tyder den peer-reviewed forskning om risikoen for hjernetumorer og trådløs telefonbrug på, at vi absolut bør udvise forsigtighed og holde mobiltelefoner og trådløse telefoner væk fra vores hoveder. Desuden sætter forskningen spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden af de nationale og internationale retningslinjer, der begrænser mængden af mikrobølgestråling, som udsendes af mobiltelefoner samt trådløse telefoner.

Case-control undersøgelser giver stærk dokumentation for denne risikofaktor. Selvom Ikke alle case-control undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem tung brug af trådløse telefoner og meningeom, har mindst tre undersøgelser rapporteret signifikante sammenhænge:

I Sverige fandt Carlberg og Hardell (2015), at kraftig brug af trådløse telefoner (dvs. mobiltelefoner og trådløse telefoner) var forbundet med en større risiko for meningeom. Tunge brugere af trådløse telefoner (defineret som mere end 1.436 timers levetidsbrug) havde en 1,7 gange større risiko for meningeom (OR = 1,7; 95% CI = 1,3-2,2). De tungeste brugere af trådløse telefoner (defineret som mere end 3.358 timers levetid) havde en dobbelt så stor risiko for meningeom (OR = 2,0; 95% CI = 1,4 – 2.8). De tungeste brugere mobiltelefoner havde en 1,5 gange større risiko for meningeom (OR = 1,5, 95% CI = 0,99 – 2,1).

I Frankrig, Coureau et al. (2014) fandt man en to og en halv gange større risiko for meningeom for de tunge brugere af mobiltelefoner (defineret som 896 eller flere timers levetidsbrug) (OR = 2,57; 95% CI = 1,02 til 6,44).

Ud fra data fra Australien, Canada, Frankrig, Israel og New Zealand, Cardis et al. (2011), blev der fundet en dobbelt så stor risiko for meningeom for tunge brugere af mobiltelefoner (defineret som 3.124 timers levetid eller mere) (OR = 2,01; 95 % CI = 1,03 til 2.93).

Alt i alt kan brug af trådløse telefoner over en tiårig periode, herunder brug af mobiltelefoner og trådløse telefoner, bidrage til udviklingen af ikke-malignt meningiom i USA såvel som andre lande.

En vildledende undersøgelse fra WHO’s internationale kræftforskningscenter (IARC)

RapportenBrug af mobiltelefoner og progression af gliomforekomst i fire nordiske lande siden 1979‘ er sammenfattet af Dr. I. Deltour og Dr. Joachim Schüz (*) (2022). De deltagende forskere fra de nordiske lande var: Finland: Professor Anssi Auvinen, University of Tampere and Finnish Radiation Protection
Institute (STUK) (medlem af ICNIRP), Sverige: Professor Maria Feychting, the Institute of Environmental Medicine, Karolinska (Næstformand i ICNIRP 2008 – 2020)) Institute, Danmark: Professor Christoffer Johansen (*) og Dr Aslak Harbo Poulsen (*), Danish Cancer Society Research Center, Norge: Dr Tom Børge Johannesen, Norwegian Cancer Registry.

Af rapportens resumé fremgår det, at der er “ingen indikationer på en påviselig effekt af mobiltelefoner,” Joel M. Moskowitz noterer sig at det forekommer vildledende, da det er uforeneligt med rapportens endelige konklusion, nemlig “En øget risiko hos de 10% tungeste mobiltelefonbrugere var en undtagelse fra denne generelle situation, da den forblev plausibel.”

[De 10% “tungeste mobilbrugere” i Interphone-undersøgelsen havde 1.640 eller flere timers levetidsopkaldstid. Det ville svare til ca. 30 minutter om dagen over en 10-årig periode.]

Rapportens slutlinje:

Disse økologiske data er ikke tilstrækkelige til at afvise alle potentielle mobiltelefonrelaterede risikoscenarier, men antyder, at risikoen – hvis den eksisterer – vil være meget lille, og kun forekomme efter meget lange latensperioder på flere årtier eller kun påvirke små undergrupper i gliompatienter.

Hvis kun en del af befolkningen har en genetisk modtagelighed for hjernekræft i nærvær af mikrobølgestråling, hvilket ser ud til at være tilfældet med kræft i skjoldbruskkirtlen (Luo et al., 2020), kan det forklare, hvorfor oddsforholdene opnået for risikoen for hjernekræft fra case-control-undersøgelser af tunge, langvarige brugere af mobiltelefoner overforudsiger gliomforekomst i den samlede befolkning baseret på tumor registerdata (se også Kræft i skjoldbruskkirtlen og brug af mobiltelefon).

Forskerne bag rapporten står også bag ICNIRP
At undersøgelsen synes vildledende er ikke helt overraskende, når det fremgår at hovedparten af forskergruppen bag rapporten er nuværende eller tidligere medlemmer af eller sympatisere med ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection). ICNIRP er teleindustriens private lobby NGO, og er ikke mere international end dens navn og er ikke forpligtet i forhold til internationale konventioner eller andet. Den er selvsupplerende og medlemmerne af dens videnskabelige komité udpeges internt. Alle medlemmer følger det termiske paradigme: Kun opvarmning har sundhedseffekter.

Noter:

*) Aslak Harbo Poulsen var en del af forskergruppen bag Joachim Schüz’ og Christoffer Johansen’s danske kohortestudie, der skulle undersøge sammenhængen mellem hjernekræft og mobiltelefoni. Studiet, skulle have været en frifindelse af mobiltelefoni, men blev bl.a. stærkt kritiseret af det internationale forskningsmiljø samt af WHO’s ekspertpanel i 2011, der valgte at lægge vægt på forskning, der viste en kræftsammenhæng. Hertil var studiet finansieret med tilskud fra to teleselskaber (TeleDanmarkMobil og Sonofon); International Epidemiology Institute (IEI) (et amerikansk hvidvaskningsinstitut), Rockville, MD; og af Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Comments

  1. Pingback: Hjerteskader og mikrobølgestråling - nejtil5g.dk

Comments are closed.