Stråling kan føre til hjerneskader og Alzheimers
Forskning i 5G radiofrekvent (RF) stråling viser, at det kan forårsage hjerneskader og muligvis føre til demens og Alzheimers. Det skriver ni uafhængige eksperter inden for RF-strålingsområdet, i en nylig peer-reviewed artikel.
Artiklen, er offentliggjort i Annals of Clinical and Medical: “Nordic Appeal: More Stringent Regulatory Framework on Microwave Radiation from Wireless Technologies is Needed – Stop Further Rollout of 5G” (Se mere her: Den nordiske appel – nejtil5g.dk)
Interviewet med forfatterne er fra The Defender den 9. marts 2023.
Exposure to EMF Needs a Proper EMF Protection by Blushield (donnafisher.net)
Foto: Gerd Altmann fra Pixabay
På tide at vi får en etisk diskussion
I Case Rapporter opfordrer eksperterne myndighederne til at lytte til stemmerne fra det videnskabelige RF samfund ved at etablere en “strengere lovgivningsmæssig ramme” for RF-stråling og ved at standse udrulningen af 5G-teknologier – herunder Smart Meters (smarte elmålere) og 5G-mobilmaster – indtil et team af “kvalificerede forskere, der er uafhængige af industrien” har gennemgået risiciene ved teknologien.
“Situationen er absurd,” sagde Mona Nilsson, adm. dir. for den svenske Stralskyddsstiftelsen og hovedforfatter til artiklen.
Selvom de første to undersøgelser, der nogensinde er offentliggjort om virkningerne af 5G på mennesker og dyr, rapporterede alvorlige sundhedsskadelige effekter, fortsætter de offentlige myndigheder og teleselskaber med at opsætte 5G-mobilmaster samt Smart Meters på og omkring folks hjem, fortalte Nilsson The Defender.
Dr. Lennart Hardell, som er en førende forsker om kræftrisici fra stråling og medforfatter til artiklen, fortalte Defender: “Jeg synes, det er på tide at vi får en etisk diskussion.”
“Hvilken slags samfund skal vi have?” spurgte Hardell, som er en onkolog og epidemiolog ved Environment and Cancer Research Foundation, og har skrevet mere end 100 papirer om ikke-ioniserende stråling.
“Skal det være muligt for regeringen at udsætte folk for farlig forurening i deres eget hjem, og du kan ikke flygte fra det?” spurgte han.
“Fra et etisk synspunkt er det en meget problematisk samfundssituation,” sagde Hardell.
Så megen forskning og ‘der sker stadig ingenting’
Hardell, Nilsson og deres medforfattere er ledere af uafhængige organisationer i Norge, Sverige, Danmark og Finland, der fokuserer på RF-stråling.
De fortalte, at den første undersøgelse af 5G’s virkninger viste, at folk oplevede en overflod af symptomer – herunder alvorlige søvnforstyrrelser, svimmelhed, hudklager, koncentrationsproblemer, tinnitus, nedsat korttidshukommelse, forvirring, træthed, tendens til depression, hjerte- og lungesymptomer og hjertebanken – dage efter at en 5G-mobilmast blev installeret over deres lejligheder.
Den anden 5G-undersøgelse viste, at rotter udsat for 5G havde en øget forekomst af skader på neuroner og øget oxidativt stress i hjernen.
Virkninger, der ifølge forfatterne i sidste ende kan føre til degenerative hjernesygdomme, såsom demens, Alzheimers og andre neurologiske sygdomme.
Nilsson fortalte, at mange tidligere undersøgelser, viser skadelige virkninger fra RF-stråling på hjernen og nervesystemet.
Ifølge en oversigt udarbejdet af Henry Lai, Ph.D., professor emeritus i bioteknologi ved University of Washington, viste 244 undersøgelser mellem 2007 og 2022 negative neurologiske virkninger fra RF-stråling, fortæller Nilsson.
“Vi har så meget forskning, og vi har så mange forskere, der hæver deres stemmer højere og højere – og der sker stadig intet, fordi de institutioner, der har påvirket myndighederne … er fanget af industrien,” sagde Nilsson.
Hardell og Rainer Nyberg, Ph.D., professor emeritus i uddannelse og velfærdsstudier ved Åbo Akademi Universitet i Finland og medforfatter på artiklen, lancerede i 2017 5G-appellen, som beder politikere om at stoppe 5G-udrulningen på grund af risikoen for alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed, indtil risiciene er blevet undersøgt af forskere uden tilknytning til industrien.
Pr. 10. januar 2023 har 430 læger og forskere fra hele verden underskrevet 5G-appellen.
På trods af de akkumulerende videnskabelige beviser for skadelige virkninger fortsætter myndighederne “med at ignorere de stigende beviser for klare risici”, skriver forfatterne i deres artikel.
Myndighederne læner sig op af eksperter knyttet til teleindustrien
Tilsynsmyndighederne hævder, at de nuværende retningslinjer er tilstrækkelige til at beskytte folk mod skade. Men de er afhængige af en “snæver gruppe eksperter” – som ikke er repræsentative for det videnskabelige samfund som helhed – for at støtte deres holdning, ifølge forfatterne.
Desuden har flertallet af disse eksperter “bånd til teleselskaberne”, siger forfatterne.
Hvad er nødvendigt for at løse problemet?
Ifølge forfatterne er det presserende nødvendigt for en sund videnskabelig evaluering af 5G med et nyt udvalg der består af kvalificerede forskere, som er uafhængige af industrien.
Indtil da skal “5G-udrulningen stoppe,” udtaler de.
5G-udrulningen er en “krænkelse af menneskerettighederne”
I betragtning af at 5G RF-strålingsniveauer er langt over niveauer, der vides at være skadelige for mennesker og dyr, betragter forfatterne det som “en krænkelse af menneskerettighederne at pålægge denne skadelige stråling på mennesker i deres eget hjem uden deres informerede samtykke.”
“Det er en klar krænkelse af menneskerettighederne [det er] en konsekvens af korruptionen af videnskaben samt de eksperter, der har rollen … at evaluere videnskaben,” sagde Nilsson.
Hardell sagde, at han var pessimistisk, i forhold til at tilsynsmyndighederne vil følge de råd, han og hans medforfattere tilbyder i deres seneste artikel.
“Industrien og politikerne … har besluttet, ‘Intet problem, så lad os fortsætte,'” sagde han.
Ikke desto mindre, siger Hardell, at artiklen – og 5G-appellen – er vigtige historiske dokumenter, der viser, at forskere advarede om sundhedsvirkningerne af 5G.
Plus, siger han, det er vigtigt, at forskere fortsætter med at skrive om emnet – for hvordan kan de gøre andet som etiske mennesker?
Caserapporterne offentliggjort af Hardell og Nilsson om 5G’s virkninger viste, at folk måtte forlade deres hjem for at få lindring af deres symptomer, understregede Hardell.
“Har vi virkelig et miljøforurenende stof, der er så stærkt eller farligt, at folk er nødt til at forlade deres eget hjem? Jeg mener, hvordan kan vi tolerere det?” spurgte han.
Hardell fortalte, at han især var bekymret for dem, der er fattige.
Personerne i Case rapporterne havde midlerne til at flytte for deres helbreds skyld, men de fleste mennesker har ikke de økonomiske ressourcer til at gøre det, siger Hardell.
Pingback: For tredje gang viser en undersøgelse, at 5G forårsager mikrobølgesyndrom (EHS) - nejtil5g.dk
Pingback: Nyhedsbreve 2023 - nejtil5g.dk