5G og andre sendere: Hvilke frekvenser bruger de? Og er det vigtigt?

Rundt om i det ganske land er man i fuld gang med at opsætte nye mobilmaster både som nye høje mastetårne, på en eksisterende skorsten eller som sendemaster på bygnings tage, men også ved at opgradere de eksisterende sendemaster, så meget at der ikke synes at kunne sidde flere sendere på dem.

Mange undres og bekymres, der spørges om det nu er 5G master eller sendere, der sættes op. Hvilke frekvenser er taget i brug og hvordan er det nu lige med sundhedsrisici og helbredsproblemer. Nogle fortæller, at de allerede er blevet fysisk påvirkede på forskellige måder. Det er ikke bare Videnscentret, der får sådanne spørgsmål, men f.eks. også norske Einar Flydal. Artiklen her tager udgangspunkt i et indlæg, som Einar Flydal for nylig havde på sin blog. Som det vil fremgå, er det måske ikke hvilke frekvenser, der sendes på, der er det vigtigste at bekymre sig om.

Fig. 1. Forskellige typer af antenner er inkluderet i 5G-konceptet (til venstre) Fig. 2: Illustrationen viser, hvordan strålerne med Beamforming teknologien kan fokusere radiosignalerne i forskellige retninger. Herved opnås højere datahastigheder og en effektivisering i brugen af frekvensbåndet. Med Beamforming kan man benytte 3,5 GHz frekvensbåndet og levere en dækning, som svarer til den samme dækning, der kan leveres på 1800 / 2100 MHz frekvensbåndet. Normalt har 3,5 MHz en meget begrænset rækkevidde, men den ulempe fjerner beamforming. (fra Susan Pockett: Stråletåka – Helse- og miljøforurensningen fra mikrobølgene (2020), 237 s.) Se mere her: https://nejtil5g.dk/5g/teknologier-og-frekvenser-om-5g-og-de-andre-ger/

5G-senderne

5G basestationerne er relativt let genkendelige, da de ofte består af et fladt, firkantet, relativt lille panel og et rektangulært større panel.

Men “5G” er ikke navnet på en samlet teknologi, men er mere en form for nyt koncept, hvor flere teknologier og softwareløsninger er inkluderet. Og det handler ikke kun om frekvenser. 5G-konceptet omfatter også mindre systemer, der placeres på jorden og danner “small cells” (se f.eks. Flydals blog). Det giver mulighed for et flor af forskellige typer antenner, såsom “smart bænke” (se fig. 3).

Fig. 3: SMART bænk i Kroatien. Byens turistkontor og byråd var stolte af disse “smart bænke”, da de blev oprettet som en del af et fremtidsorienteret pilotprojekt. Nu står de der på rad og række. Ingen af dem fungerer. Som Flydal påpeger, vil det også være ret dumt at sætte sig med sin bagdel på et solpanel med en trådløs sender. Derved vil man nemlig udsætte nogle af kroppens mest følsomme organer for DNA-skader, da Smart bænken udsender lavfrekvente, polariserede, koordinerede elektriske impulser – skader hvor stigningen er særdeles veldokumenteret.

Hvilke teknologier og hvilke frekvenser – og hvad med grænseværdien?

5G-basestationer testes og afprøves, inden de tages i brug, men datoen for opsætning og ibrugtagning offentliggøres normalt ikke. Hvilke frekvenser, der bruges af mobilmaster i nærheden af dig, kan du finde på Mastedatabasen – men først når masten er blevet registreret. Det kan godt tage lidt tid. Ofte kan man på Mastedatabasen også finde oplysningerne på planlagte sendemaster. Det fremgår af Mastedatabasen, hvilke teknologier du kan finde på den pågældende mast, hvilke frekvenser der bruges, samt hvilken operatør den enkelte sender betjener.

På den norske finnsenderen.no gives der endvidere en estimeret eksponering (kun på norske adresser), det vil sige, hvor stærk strålingen er på det sted, som du angiver. Formålet er dog kun at berolige os med hvor ekstremt svag (vi taler i millioner) strålingen er i forhold til, hvad der kræves for at forårsage akutte varmeskader, og dermed overskride grænseværdien Men, som Einar Flydal skriver, det er en nonsens-reference, når det gælder vores dagligdag, med mindre du befinder dig ret op ad mobilmasten og har direkte bestråling: Du får ikke varmeskader fra mobilmaster, der er langt væk, heller ikke via Wi-Fi eller mobiler, men det er til gengæld veldokumenteret, at du kan få andre skader alligevel.

Det handler derimod om industriinteresser og politik samt om faglige skyklapper, når vi som borgere ikke bliver oplyst om, at det ikke kun er opvarmning, der kan forårsager skader, og nok så vigtigt, at opvarmning alene på ingen måde kan bruges som grundlag for grænseværdierne for menneskeskabt elektromagnetisk bestråling.

Den beretning kan du bl.a. få i den nye bog “Debatten om mikrobølgene – Fra jakten på svar til bransjeforsvar“. Du kan også finde mere disse artikler: ICNIRP’s trylleri og illusion og Den sørgelige historie om eksponering for mobilstråling – hvordan kom vi hertil?

Hvilke frekvenser er i brug?

Når vi taler om radiofrekvenser, mener vi næsten altid “basisfrekvenser” eller “bærebølge”. En bærebølge er det signal, der bærer modulationen eller informationen (om det er radio eller YouTube film) i et signal. Bærebølgen er kendetegnet ved at den har en fast frekvens. Selve informationen eller modulationen er “kodet” ind som afvigelser fra bærebølgen i form af hurtige, varierende impulser.

I vores omgivelser bruges der mange flere radiofrekvenser, end vi almindeligvis er klar over. De, der bruges til Wi-Fi og for at din smartphone kan oprette forbindelse til teleoperatørernes trådløse netværk, er blot en lille del. SMART elmålerne bruger deres, mobilnetværkene bruger flere og med stadig højere frekvenser, militære radarer har sine, bilradarer, fjernbetjeninger har deres osv. osv.

Frekvensanvendelsen varetages af Energistyrelsen, det er dem skal forberede, træffe og gennemføre beslutninger på radiofrekvensområdet. Rammemandatet indeholder bl.a. de bindende retningslinjer for Energistyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse. Frekvensplan 2022 finder du her. Frekvensanvendelserne fremgår af Bilag J (fra side 47).

Et almindeligt måleapparat til måske et par tusind kroner kan kun måle en mindre del af hele frekvensspektrummet. (For at se en liste over forskellige instrumenter og hvad de kan måle , finder du her, det er primært professionelt udstyr. Safe and Sound Pro II er en måler til omkring 3 tusind kr. den kan måle mellem 0,001 µW/m² til 2.500.000 µW/m² i frekvensområdet 200 MHz – 8 GHz).

Vi er dog nok for meget optaget af frekvensspektret og hvilke frekvenser der bruges. For det ser ud til, at det ikke er de høje grundfrekvenser, men derimod de lave frekvenser, som opstår ved pulseringen, der giver de fleste af de biologiske effekter.

Kombinationer af frekvens, intensitet og pulsering tegner sig for sundhedsvirkningerne

Jo lavere frekvensen er, desto svagere er den intensitet, der er nødvendig for at producere en biologisk effekt. Det er et nøglebudskabet i en forskningsartiklen af Panagopoulos et al. (læs gennemgangen her): Det er de meget lave frekvenser dannet ved pulseringen – regelmæssige eller ujævne hurtige forskydninger i intensitet – der har den største biologiske effekt, mens grundfrekvensen, som er den, vi som regel henviser til, når vi taler om frekvensbrug, og kan være flere GHz., ofte er for svag.

Fig. 4 fra Panagopoulos et al. er derfor værd at se nærmere på:

Fig. 4: Figuren bruger en logaritmisk skala, dvs. at du for hvert heltal skal tilføje et nul. Her er nogle flere forklaringer: Lodret bruger skalaen volt pr. meter (V/m). I den gule ramme til venstre er tilføjet omregninger til mikrowatt pr. kvadratmeter for nogle af værdierne: f.eks. svarer 1 på den lodrette akse til 265.300 μW/m2.
De to diagonaler afgrænser det biologiske følsomhedsområde for frekvenser og styrker – trekanten øverst til venstre – hvilket er veldokumenteret i forskning og følger af den biofysiske model, som Panagopoulos et al. fremlægger.

Figuren viser f.eks. at ved en frekvens på kun 10 Hz, som er frekvensen af ​​en fast pulsering fra Wi-Fi, er det kun nødvendigt med en eksponeringsintensitet på 0,26 µW/m2 for at frembringe biologiske reaktioner (dvs. 1 vandret og -2 vertikalt).

Både konkrete fakta og velbegrundet teori viser således, at biologiske reaktioner forekommer ved ekstremt langt svagere eksponeringer end de 10.000.000 μW/m2 (dvs. 10 watt pr. kvadratmeter), som ICNIRP’s – teleindustriens private NGO – anbefaler som en konservativ grænseværdi. Bl.a. den danske Sundhedsstyrelse har lænet sig op ad ICNIRP siden 1998 (i Danmark er grænseværdien dog sat til 9.000.000 μW/m2. Målt som et gennemsnit over 6 – 30 min. og retningslinjer som kun tager udgangspunkt i akut opvarmning.

Myndighederne bruger som grundlag grundfrekvensen (altså bærebølgen), som for Wi-Fi er på 2,6 og 5,2 GHz, og ikke pulseringen. Pulseringen har langt lavere frekvenser. Der kræves derfor så lille en eksponering som 0,26 µW/m2, for at strålingen er biologisk aktiv. Når den er biologisk aktiv, påvirkes ionkanalerne i cellevæggene, så de åbner og lukker sig på tidspunkter, hvor de ikke burde gøre det. Cellen skal derfor arbejde for at kompensere, hvilket som konsekvens betyder cellestress, der på sigt kan medføre alvorlige skadevirkninger.

Tester man en ren bærebølge – altså uden pulseringer på 2,6 GHz, som er placeret ved 9 på den vandrette akse, skal du bruge en eksponeringsintensitet (lodret akse) på omkring 5. Det svarer til omkring 265.000 Watt pr. m2, her ville man nok brænde op. Bruger man derfor en ren bærebølge uden pulsering til testen, får man bekræftet, at de mikrobølger, der bruges i dagligdagen, kun kan forårsage skade ved opvarmning! Det er derfor ikke overraskende, at test udført med sådan stråling ikke finder skader: De skaber ikke cellestress på anden måde end ved opvarmning, og så kraftige er de ikke i praksis.

Det er derfor nok ikke specielt styrken af ​​5G-signalet, men derimod pulseringens egenskaber, der giver sundhedseffekterne.

Det viser, at det nok er vigtigt at måle intensitet (signalstyrke), men at pulseringen er lige så vigtig. Forskellig pulseringer kan give forskellige kraftige biologiske effekter, og nogle er mere sårbare overfor visse typer end andre. Det er derfor at EUROPAEM-retningslinjerne (2016) lægger vægt på typen af ​​signal og modulering (som bestemmer kodningsmetoden og pulseringsmønsteret) der er tale om, mens ICNIRP’s retningslinjer netop ikke gør det, fordi “strålingen alligevel er så svag“.

Vi befinder os i en tid, hvor forståelsen for dette stadig stiger og dokumentationen herfor bliver stadig bedre, samtidig med at Sundhedsstyrelsens retningslinjer af samme grund bliver mere og mere meningsløse.

Europaem retningslinjerne (2016):

Igor Belyaev, Amy Dean, Horst Eger, Gerhard Hubmann, Reinhold Jandrisovits, Markus Kern, Michael Kundi, Hanns Moshammer, Piero Lercher, Kurt Müller, Gerd Oberfeld, Peter Ohnsorge, Peter Pelzmann, Claus Scheingraber og Roby Thill: EUROPAEM EMF guidelines 2016 for forebyggelse, diagnose og behandling af EMF-relaterede sundhedsproblemer og sygdomme (oprindelig reference: Rev Environ Health. 2016 Sep 1;31(3):363-97. doi: 10.1515/reveh-2016-0011)

Vejledende forsigtighedsværdier: Radiofrekvent stråling (RF)
I områder, hvor folk tilbringer længere tid (>4 timer om dagen), skal eksponering for radiofrekvente felter minimeres til værdier, der er så lave som mulige eller under de vejledende forsigtighedsværdier anført nedenfor. Frekvenser, der skal opmåles, bør tilpasses hvert enkelt tilfælde. De specifikke vejledende værdier tager højde for signalkarakteristika for risetime (ΔT) og periodisk ELF pulsering (258). Bemærk: Rektangulære signaler viser korte rise times og består af et bredt spektrum af frekvenser. Den effekttæthed, der induceres i den menneskelige krop stiger med øget frekvens i et næsten lineært forhold
(266).

Den danske version kan du downloade her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/05/EUROPAEM-EMF-vejledning-dansk-udgave-25012017.pdf

Europarådet

I 2011 vedtog Europarådets overvældende flertal en kritisk resolution, som rådede medlemslandene til at skrotte ICNIRP’s anbefalinger til fordel for et langt mere vidtgående forsigtighedsprincip og en grænseværdi for mastestråling, som er cirka 100 gange lavere end ICNIRP’s. Det blev begrundet med et forsigtighedsprincip ved navn ALARA, der betyder “Så lavt som med rimelighed praktisk muligt”.
Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og foreslog på baggrund af den videnskabelige forskning at indføre et FORSIGTIGHEDSPRINCIP ved brug af trådløst netværk, samt at sænke grænsen til mindre end 1 mW/m2 (0,6 volt/m). Forsigtighedsprincippet forholder sig konkret til børn og unge, da de er særlig udsatte. Den nuværende danske grænseværdi er ca. 10.000 gange højere end forsigtighedsprincippet, nemlig 2W/m2.
Luxembourgeren Jean Huss fra partiet De Grønne skrev i sin motivation til resolutionen, at ICNIRP’s oprindelse og struktur er uklar og at NGO’en er mistænkt for tætte forbindelser til industrien. Den danske regering har blot lakonisk bemærket 8. april i 2019, at Europarådets anbefaling ikke var bindende.
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994

Læs mere her:

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Comments

  1. Pingback: Hvad du bør vide om trådløs teknologi - nejtil5g.dk

Tilføj en kommentar

Solve : *
22 − 14 =