Hvad du bør vide om trådløs teknologi

I et notat, der blev udsendt i august, 2022, ser Arthur Firstenberg på de strålingsniveauer, der har vist sig at påvirke en række livsformer, fra bakterier til dyr og mennesker. 

Notatet viser, at den viden vi i dag har om, at selv meget svag stråling kan påvirke på måder, der kan afstedkomme betydelig skader, er både gammel og etableret. Påvirkningen sker endda ved eksponeringer, der er meget svagere end de grænseværdier, der anbefales af vores myndigheder.

Firstenberg dokumenterer det med henvisning til forskningsartikler både i en tabel og gennem en række eksempler.

Men endnu vigtigere er den forklaring, som Firstenberg giver på, hvorfor selv så svag stråling kan skade:

Firstenbergs budskab er, at strålingens styrke i bund og grund er irrelevant for potentialet for skader, når vi kommer under de niveauer, hvor opvarmningsskader kan opstå, fordi det er informationsindholdet, der tæller: Biologien “misinformeres”, når den flyder videre med signaler, der mere eller mindre tilfældigt har indhold, der i øvrigt bruges i de yderst komplekse signaler, der konstant sendes og fortolkes internt i cellerne, af nervesystemet i naturlige omgivelser.

Illustration: Wireless in classroom. For more graphics visit:
https://ehtrust.org/wp-content/uploads/Wi-Fi-in-School-Worldwide-US-Final-92021-BlackWhite-2.pdf

Forskerne har megen ringe forståelse for denne kommunikation.

Kun mindre dele af denne elektriske signal kommunikation er blevet kortlagt, f.eks. hvilke frekvenser hjernen bruger i forskellige søvnfaser, eller hvilke uregelmæssigheder i hjertets elektriske impulser, der indikerer, at der for nylig har været et hjerteanfald. Det er blot små åndedrag af de “livets hvisken”, der kontinuerligt finder sted i og omkring alle levende ting, og som vi er tilpasset.

Det er med andre ord ikke nok blot at vurdere energiintensiteten – dvs. “styrken” – uden at tillægge afgørende betydning for, hvilken form for signalering der finder sted, og hvor biologisk “invasiv” den ser ud til at være. Da vi ikke ved, hvad der kan skade, skal det undersøges “i marken” og ikke kun baseres på intensitetsmålinger.

Firstenberg har forskningsmæssig opbakning for sine synspunkter.

Og det har selvfølgelig konsekvenser. For det betyder, at jo mere vi indfører mikrobølger i vores omgivelser, jo større er forstyrrelserne i selve livet. Så må vi forvente, at statistikken for en række forskellige sygdomme vil vise en lille stigning her og en lidt større stigning der … som om der var et tyndt slør af øgede skadelige virkninger, som ingen kan finde årsagen til – indtil du ser på dem som en helhed og ser på, hvad der har ændret sig i miljøet.

I et sådant scenarie kan forbindelserne til kraftige stigninger i nogle diagnoser være store og klare, som Firstenberg viser i sin bog The Invisible Rainbow – The Story of Electricity and Life, der udkom på norsk i 2018, og som stadig er tilgængelig HER. Men da forståelsen for området er så lille blandt læger og traditionerne så stærke, anerkendes de ikke.

For andre diagnoser har stigningerne en tendens til at være så små, at korrelationerne ikke er statistisk sikre nok til at blive accepteret. Disse resultater vil derfor blive afskrevet som for usikre til at danne grundlag for foranstaltninger. Derfor bliver budskabet let, at der ikke er gjort nogen opdagelser, og at der ikke er nogen grund til at ændre politikken. Det er derfor altid vigtigt at vende tilbage til det samlede billede.

Indledningen ovenfor er bearbejdet efter Einar Flydals introduktion til Arthur Firstenberg’s notat.

Radiobølger:
Hvad du bør vide om trådløs teknologi

af Arthur Firstenberg, President, Cellular Phone Task Force (a)
Udgivet første gang september 2001. Revideret august 2022

Indhold

  • Nogle biologiske virkninger af radiobølger
  • Sygelighed og dødelighed grundet mobiltelefoner og trådløs teknologi
    • I: Effekter på flora og fauna
    • II: Virkninger på mennesker
    • Radiobølge sygdom (EHS)
  • Strålingens styrke er irrelevant
  • Referencer

NOGLE BIOLOGISKE VIRKNINGER AF RADIOBØLGER

Nedenstående tabel blev offentliggjort i 2001. Tabellen her er opdateret, så den passer til nutidens teknologi.

Effekttæthed (*)
(µW/m2)
Rapporterede biologiske virkningerReferencer
0,000 000 001Ændret genetisk struktur i E. ColiBelyaev 1996
0,000 001Grænse for menneskelig følsomhedKositsky 2001
0,000 01Ændret EEG hos forsøgspersonerBise 1978
0,000 027Stimulering af vækst i Vicius fabus (bønner)Brauer 1950
0,000 1Virkninger på immunsystemet hos musBundyuk 1994
0,000 2Stimuleret æg dannelse hos kyllingerKondra 1970
0,05Effekt på cellevækst i gærGrundler 1992
0,1Undgåelse som en betinget refleks hos rotterKositsky 2001
0,24For tidlig aldring af nåle på fyrretræerSelga 1996
0,24Mindre årringe i træerBalodis 1996
4100 yards (91,44 m) fra en husstands Wi-Fi-router
17Reduceret frødannelse på nåletræerSelga 1996
20Søvnforstyrrelser, unormalt blodtryk, nervøsitet, svaghed, træthed, smerter i lemmer, ledsmerter, fordøjelsesproblemer, dårligere resultater i skolen – kontrolleret undersøgelse nær en kortbølgesenderAltpeter 1995, 1997
27Dårligere vækst i Vicius fabus (bønner)Brauer 1950
40100 yards (91,44 m) fra en 2G-, 3G- eller 4G-basestation ved spidsbelastning
100100 yards (91,44 m) fra en kommerciel udendørs WiFi-router
600Ændret EEG, forstyrret kulhydratmetabolisme, forstørrede binyrerne, ændrede binyrehormonniveauer, strukturelle ændringer i lever, milt, testikler og hjerne – hos hvide rotter og kaninerDumansky 1974
600Langsommere hjerteslag, ændring i EEG hos kaninerSerkyuk, rapporteret i McRee 1980
1.000Forhøjede melatoninniveauer hos køerStark 1997
1.000 – 18.000Nedsat forventet levetid, nedsat reproduktion, strukturelle og udviklingsmæssige forstyrrelser i andeplanter (Lemnoideae)Magone 1996
1.300Reduceret cellevækst (human epitel fostervand [placenta stamceller])Kwee 1997
1.680Irreversibel sterilitet anvendt på musMagras 1997
2.000Børneleukæmi op til 12 km fra tv-senderHocking 1996
3.000Nedsat motorisk funktion, reaktionstid, hukommelse og opmærksomhed hos skolebørn og ændrede forhold for børns køn (færre drenge)Kolodynski 1996
4.000Nedbrydning af blod-hjerne-barriere via mobiltelefonerEberhardt 2008
6.000Ændring i calciumionudstrømning fra hjernevævDutta 1986
6.000Hjertearytmier og undertiden hjertestop (frøer)Frej 1968
0 – 40.000Ændret aktivitet af hvide blodlegemer hos skolebørnChiang 1989
10.000Hovedpine, svimmelhed, irritabilitet, træthed, svaghed, søvnløshed, brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, fordøjelsesbesvær (mennesker – erhvervsmæssig eksponering)Simonenko 1998
10.000Stimulering af hvide celler hos marsvinShandala 1978
20.000 (nedre tærskel ikke kendt)Auditive effekter – klik, summende, kvidrende, hvæsende eller høje tonerFrej 1963, 1969, 1971, 1973, 1988, Justeson 1979, Olsen 1980, Wieske 1963, Lin 1978
20.000Hukommelsessvigt hos rotter udsat for mobiltelefonerNittby 2002
50.000Leukæmi, modermærkekræft og blærekræft nær tv- og FM-senderDolk 1997
50.000Biokemiske og histologiske ændringer i lever, hjerte, nyre og hjernevævBelokrinitskiy 1982
80.000Eksponering for hoved og bryst fra trådløs bærbar computer placeret på bordet
100.000Skader på mitokondrier og cellekerner i hjernens hippocampusBelokrinitskiy 1982a
100.000Nedsat hukommelse og reaktionstid på visuelle indtryk hos mennesker, der bor i nærheden af sendere.Chiang 1989
100.000Reduceret kuldstørrelse, øget antal dødfødsler hos musIl’Chevich (rapporteret i McRee 1980)
100.000Omfordeling af metaller i lunger, hjerne, hjerte, lever, nyre, muskler, milt, knogler, hud, blodShutenko 1981
1.500.000Eksponering af hoved og bryst fra mobiltelefon placeret på bordet
10.000.000FCC helkrops eksponeringsgrænse
170.000.000Eksponering af kønsorganer fra trådløs bærbar computer placeret på skødetFCC 2018, Racini 2015
200.000.000Eksponering af hjernen fra mobiltelefon holdt tæt på hovedet
*) Effekttæthed: betegnelse for styrken/energien af det elektromagnetiske felt her som μW/m2.

SYGELIGHED OG DØDELIGHED GRUNDET MOBILTELEFONER OG TRÅDLØS TEKNOLOGI

 I. VIRKNINGER PÅ FLORA OG FAUNA

Asp

I et baggårdslaboratorium ved foden af ​​Rocky Mountains, hvor bævre aspe var ved at falde og nægtede at vise deres farver om efteråret, besluttede Katie Haggerty at finde ud af, hvad der ville ske, hvis hun skærmede nogle af dem mod radiobølger. Efter blot to måneder var hendes afskærmede frøplanter 74 procent længere, og deres blade 60 procent større end både hendes uafskærmede frøplanter eller hendes falske afskærmede frøplanter. Og i efteråret var det kun hendes afskærmede frøplanter, der viste de klare farver, som aspen er berømt for. (Haggerty 2010)

Sangfugle

På det tyske universitet i Oldenburg blev forskerne chokerede over at opdage, at de migrerende sangfugle, de studerede, ikke længere var i stand til at orientere sig mod nord om foråret og mod sydvest om efteråret. De besluttede at finde ud af, hvad der ville ske, hvis de beskyttede et stort fuglebur mod radiobølger. Pludselig kunne fuglene vende mod nord om foråret for at trække. (Engels et al. 2014)

Padder

På en terrasse i en lejlighed på femte sal i Barcelona, en blok væk fra en mobilmast, besluttede Alfonso Balmori at teste sin antagelse om, at radiobølger kan være ansvarlige for den verdensomspændende tilbagegang og udryddelse af så mange arter af padder. I to måneder passede han derfor to identiske beholdere med haletudser, hvoraf den ene var afskærmet fra radiobølger med et tyndt lag afskærmningstekstil. Dødeligheden i den ikke skærmede beholder var 90%, og i den beskyttede beholder kun 4%. (Balmori 2006)

Honningbier

En professor ved Punjab University i Indien besluttede at teste sin formodning om, at trådløs teknologi kan være ansvarlig for de forstyrrelser hos honningbier, der fører til kolonikollaps. Hun satte mobiltelefoner i to ud af fire bistader og tændte dem to gange om dagen i 15 minutter af gangen. Efter tre måneder var der ingen honning, pollen, yngel eller bier i de to kolonier med mobiltelefoner (Sharma og Kumar 2010).

Hun besluttede derefter at finde ud af, hvad der skete i biernes hæmolymfe, som deres blod kaldes. Hun fandt ud af, at den cellulære respiration næsten blev bragt i stå. Efter kun ti minutters eksponering fra en mobiltelefon kunne bierne praktisk talt ikke omdanne sukker, fedt eller proteiner (Kumar et al. 2011).

Mus

I den græske landsby Chortiatis, på tredje sal i den offentlige grundskole, blev seks par mus parret og observeret gennem fem graviditeter. De første tre graviditeter gav i gennemsnit fem afkom pr. hun. Derefter var alle musene sterile og fødte ikke flere afkom. En mobilmast på toppen af ​​Chortiatis-bjerget var synlig fra skolestuens vindue, cirka en kilometer væk, som sendte med en samlet effekt på ca. 300 kW.

Yderligere seks par mus blev opdrættet i et naturreservat, Refuge of Hypaithrios Life, der ligger på bjerget. Disse mus havde i gennemsnit kun én nyfødt pr. graviditet fra begyndelsen og var sterile efter den tredje graviditet. Steriliteten viste sig at være permanent og irreversibel. (Magras og Xenos 1997)

Myrer

Marie-Claire Cammaerts fra Det Frie Universitet i Belgien bragte tusindvis af myrer ind i sit laboratorium, placerede en ældre model sammenklappelig mobiltelefon under deres kolonier og så dem bevæge sig rundt. Da telefonen ikke indeholdt noget batteri, påvirkede det dem slet ikke. Det gjorde batteriet heller ikke alene. Men så snart batteriet var placeret i telefonen – selvom telefonen stadig var slukket – pilede myrerne frem og tilbage med stor energi, som om de forsøgte at undslippe en fjende, de ikke kunne se. Da hun satte telefonen i standby tilstand, steg myrernes vanvid endnu mere. Da hun endelig tændte for telefonen, satte alle farten ned.

Cammaerts udsatte derefter en frisk myrekoloni for en smartphone og derefter en trådløs fastnettelefon. I hvert tilfælde fordoblede eller tredoblede myrerne den hastighed, hvormed de skiftede retning på et eller to sekunder, mens de hastighed hvormed de faktisk bevægede sig fremad blev drastisk reduceret. Efter at have været udsat i tre minutter krævede det to til fire timer, før de fungerede normalt igen. Andre myrer tog det seks til otte timer at komme sig efter at have været udsat for en Wi-Fi-router i tredive minutter, og nogle blev fundet døde et par dage senere. Da hun placerede en sammenklappelig mobiltelefon i standby tilstand under myretuen i stedet for deres fourageringsområde, forlod myrerne alle straks deres rede og tog deres æg, larver og nymfer med sig. (Cammaerts og Johansson 2014).

Rotter

Neurokirurg Leif Salfords team ved Lunds Universitet i Sverige udsatte rotter for en almindelig mobiltelefon, kun en gang i to timer, og dræbte dem 50 dage senere. De udsatte rotter havde permanent hjerneskade fra den ene eksponering – selv når telefonens effektniveau blev reduceret til en hundrededel. (Salford et al. 2003)

Køer

Da mobilmaster blev oprettet over hele USA i 1996, var der rapporter fra landmænd om husdyr, der pludselig var syge og døende, og deres afkom blev født med ekstra hudfolder i nakken [pterygium colli] og bagben (Hawk 1996). Wolfgang Löscher og Günter Käs, der modtog lignende rapporter i Tyskland, besøgte sådanne gårde og undersøgte køerne. Køerne døde af akut hjerte- og kredsløbssvigt med blødning fra flere organer. Da de syge køer blev flyttet længere væk, kom de sig. (Löscher og Käs 1998)

Bananfluer

Som et videnskabseksperiment i skolen udsatte femtenårige Alexander Chan fra Benjamin Cardozo High School i Queens, New York, dagligt bananfluelarver for en højttaler, en computerskærm eller en mobiltelefon og observerede deres udvikling. Fluerne, der blev udsat for mobiltelefonen, udviklede ikke vinger. (Serant 2004)

Karse

Ved et andet naturfagseksperiment fyldte et hold på fem piger i niende klasse i Hjallerup, Danmark, tolv bakker med hver 400 karsefrø. De placerede seks bakker i et vindue ved siden af tre bærbare computere og to Wi-Fi-routere og seks bakker i et lignende vindue, men uden computere eller routere i nærheden. Efter 6 dage var ingen af de bestrålede frø spiret, og mange af dem gjorde det aldrig. Efter 12 dage var kontrolspirene dobbelt så store som dem, der stod ved siden af bærbare computere og routere (Nielsen et al. 2013).

Peberplanter

Forskere ved Universitetet i Gaza dyrkede 100 peberplanter under identiske forhold, bortset fra at halvdelen af dem blev vandet dagligt med postevand, der havde været i en glaskolbe i en time ved siden af en Wi-Fi router, og den anden halvdel med postevand, der havde stået i en identisk glaskolbe, men ikke ved siden af en router. Planterne der blev dyrket med bestrålet vand blev bleget og forkrøblede. Efter 200 dage var kontrol planterne 25% længere, deres stilke 5% tykkere og deres rødder 40% længere end dem, der blev dyrket med bestrålet vand. De vejede også 90% mere, havde 74% flere blade, var 12% mere fugtige, blomstrede og havde frugt tidligere og gav 38% mere frugt (Alattar og Radwan 2020).

Dyr med radiohalsbånd

Radiohalsbåndspattedyr, herunder kaniner, musmus, lemminger, grævlinger, ræve, hjorte, elge, bæltedyr, flododdere og havoddere har lidt øget dødelighed, nedsat graveevne, vægttab, nedsat aktivitetsniveau, øget selvpleje, ændret social interaktioner og reproduktionssvigt. (Mech og Barber 2002)

Pattedyr med radiohalsbånd, herunder kaniner, klatremus, lemminger, grævlinger, ræve, hjorte, elg, bæltedyr, flododdere og havoddere, viste sig at lide af øget dødelighed, reduceret gravekapacitet, vægttab, nedsat aktivitetsniveau, øget egenomsorg, ændrede sociale interaktioner og reproduktionssvigt (Mech og Barber 2002).

I en undersøgelse af elge havde kalve uden øremærker og kalve med et almindeligt øremærke 10 % dødelighed, mens kalve med øremærker indeholdende sendere havde 68 % dødelighed. Den eneste forskel var radiobølgerne. (Swenson et al. 1999)

I en anden undersøgelse fødte mosegris kolonier, der havde radioaktivt mærkede hunner fire gange så mange hanner som kvinder. Forskerne konkluderede, at sandsynligvis ingen af de radioaktivt mærkede kvindelige msegrise fødte nogen kvindelige afkom (Moorhouse og Macdonald 2005).

II. VIRKNINGER PÅ MENNESKER

Radiobølgesyge

I løbet af 1950’erne blev der etableret klinikker i Moskva, Leningrad og andre byer i Sovjetunionen og Østeuropa for at studere og behandle tusindvis af arbejdere, der led af en ny erhvervssygdom – en sygdom, der også blev rapporteret i USA, men som ikke blev undersøgt eller behandlet der. Den nye sygdom blev kaldt radiobølgesyge. Disse patienter fremstillede, inspicerede, reparerede eller betjente mikrobølgeudstyr. Nogle arbejdede for radarfaciliteter, andre for radio- eller tv-stationer eller for telefonselskaber. Atter andre drev udstyr, der opvarmede materialer med radiofrekvenser og tætningsmaskiner, der blev brugt i et voksende antal industrier ved hjælp af teknologi udviklet under Anden Verdenskrig.

Disse arbejdere blev kun udsat for mikrobølgestråling i arbejdstiden, og de blev udsat for strålingsniveauer, der var mindre end hvad offentligheden udsættes for i dag i timevis hver dag eller endda hele tiden fra mobiltelefoner og andre trådløse enheder.

Patienterne på disse klinikker led af hovedpine, træthed, svaghed, søvnforstyrrelser, irritabilitet, svimmelhed, hukommelsesvanskeligheder, seksuel dysfunktion, hududslæt, hårtab, nedsat appetit, fordøjelsesbesvær og undertiden følsomhed over for sollys. Nogle havde hjertebanken, stikkende smerter i hjerteregionen og åndenød efter anstrengelse. Mange udviklede følelsesmæssig ustabilitet, angst eller depression, og nogle få havde mani eller paranoia.

Fysiske undersøgelser afslørede, at de havde acrocyanose (blå fingre og tæer), nedsat lugtesans, svedtendens, rysten, ændrede reflekser, forskellig pupilstørrelse, hjertearytmier og ustabil puls samt blodtryk. De havde unormalt EEG og EKG og i fremskredne stadier tegn på iltmangel til hjerte og hjerne. Nogle udviklede grå stær. Blodprøver afslørede en hyperaktiv skjoldbruskkirtel, forhøjede histaminniveauer, forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol og triglycerider, en stigning i blodproteiner, et fald i albumin til globulinforholdet, nedsat antal blodplader og røde blodlegemer og unormalt høje eller lave hvide blodlegemer.

Selvom kun ca. 15% af mikrobølgearbejderne klagede over deres sygdom, og kun 2% stoppede med at arbejde (Sadchikova 1960, Klimková-Deutschová 1974), afslørede laboratorieanalyser abnormiteter hos de fleste arbejdere. Kolesterol i blodet var forhøjet hos 40 % af mikrobølgearbejderne (Klimkova-Deutschova 1974), triglycerider var forhøjet hos 63 % (Sadchikova et al. 1980), fastende blodsukker blev forhøjet hos 74 % (Klimkova-Deutschova 1974), og 70 % havde unormal skjoldbruskkirtelaktivitet. (Smirnova og Sadchikova 1960; Drogichina 1960). Objektive hjerteforandringer blev fundet hos 18% til 35% af mikrobølgearbejderne, afhængigt af hvor længe de havde været på jobbet.

På grund af det store antal publikationer om radiobølgesyge, der strømmede ud fra Sovjetunionen og Østeuropa, blev der indledt en videnskabelig udveksling mellem USA og Sovjetunionen om forskning i mikrobølgestråling fra midten af 1970’erne. Og den amerikanske regering bestilte Dr. Zorach Glaser til at katalogisere verdens videnskabelige litteratur – tidsskriftartikler, bøger, konferencepapirer – om de rapporterede biologiske og sundhedsmæssige virkninger af radiofrekvens og mikrobølgestråling. I slutningen af 1970’erne omfattede Glasers bibliografi 5083 dokumenter (Glaser 1984). (b)

I løbet af 1960’erne og 1970’erne undersøgte øjenlægen Milton Zaret gennem en kontrakt med den amerikanske hær og det amerikanske luftvåben øjnene på tusinder af militært og civilt personale, der arbejdede på radarinstallationer i USA og Grønland. Et stort antal af dem, fandt han, udviklede grå stær. De fleste af disse grå stær tilfælde var forårsaget af kronisk eksponering af øjet for stråling ved effekttætheder på omkring 10.000.000 mikrowatt pr. Kvadratmeter – et niveau, der regelmæssigt overskrides af hver af de 15 milliarder mobiltelefoner, der er i brug i dag (Birenbaum et al. 1969; Zaret 1973).

I løbet af disse år opdagede den amerikanske biolog Allan Frey, at mikrobølgestråling beskadiger blod-hjerne-barrieren (Frey et al. 1975), og han beviste, at mennesker og dyr kan høre mikrobølger (Frey 1961). Frey var en af de mest aktive amerikanske forskere i 1960’erne og 1970’erne. Han fik rotter til at blive føjelige ved at bestråle dem med en effekttæthed på 500.000 mikrowatt pr. Kvadratmeter (Frey og Spector 1976). De ændrede specifik adfærd med 80.000 mikrowatt pr. Kvadratmeter (Frey og Wesler 1979). Han ændrede pulsen for levende frøer med 30.000 mikrowatt pr. Kvadratmeter (Frey og Eichert 1986). Med kun 6.000 mikrowatt pr. kvadratmeter, 15 gange mindre end de niveauer, man typisk støder på i dag ved normale driftsafstande fra en trådløs bærbar computer, fik han frøhjerter til at udvikle arytmier, og nogle gange fik han hjerter til at holde op med at slå ved at indstille frekvensen af mikrobølgeimpulser til et præcist punkt under hjertets rytme (Frey og Seifert 1968). Freys arbejde blev finansieret af den amerikanske flåde.

I 1977 advarede Paul Brodeur i sin bog, The Zapping of America, om, at spredning af master med mikrobølgeantenner og radarfaciliteter sætter folkesundheden i fare. Men sammenlignet med i dag var mikrobølge- og radiosystemer stadig meget sjældne.

Da Apple i 1977 solgte sine første (kablede) personlige computere, spredte eksponering for høje niveauer af elektromagnetisk stråling sig til den brede befolkning [gennem “beskidt elektricitet” fra den nye elektroniske strømforsyning], og elektromagnetisk sygdom ophørte med at være kun en erhvervssygdom. I det år begyndte dødsfald som følge af astma i USA, som havde været støt faldende i årtier, at stige for første gang.

I 1981 ledede kongresmedlem Al Gore den første af en række amerikanske kongreshøringer om sundhedsvirkningerne af (kablede) computerskærme (VDT’er). Disse høringer blev afholdt, fordi to redaktører på The New York Times, unge mænd i 20’erne og 30’erne, havde udviklet grå stær. Halvdelen af alle adspurgte medarbejdere hos UPI og AP klagede over synsproblemer eller hovedpine. Et usædvanligt antal babyer med fødselsdefekter var blevet født af ansatte ved avisen The Toronto Star, og der var klynger af aborter blandt kvindelige VDT-skærmoperatører over hele USA og Canada.

Avisindustrien var den første industri, der blev omformet af computerteknologi. Ved høringerne i 1981 afholdt af House Committee on Science and Technology vidnede Charles A. Perlik, Jr., formand for Newspaper Guild-fagforeningen, at hvis hans medlemmer havde vidst, at VDT’er var i stand til at udvikle farlige emissioner, “ville vi ikke stille have tilladt omdannelsen af en i det væsentlige godartet arbejdsplads til en farlig.” I 1985 udgav den canadiske forfatter Bob DeMatteo en populær bog med titlen ‘Terminal Shock: The Health Hazards of Video Display Terminals’.

I midten af 1980’erne opdagede Olle Johansson, hjerneforsker ved Karolinska Institutet i Stockholm, en ny hudsygdom. Da kun folk, der arbejdede foran computerskærme, fik det, kaldte han det skærmeksem, skærmdermatitis. Disse patienter klagede ofte også over neurologiske symptomer som hukommelsestab, træthed, søvnløshed, svimmelhed, kvalme, hovedpine og hjertebanken – de samme neurologiske symptomer beskrevet omkring tre årtier tidligere af sovjetiske læger – men da Johanssons speciale var hudsygdomme, studerede han computeroperatørernes hud. Hans patienter spændte fra dem med kun rødme og kløe til dem med alvorlige, skæmmende hudlæsioner.

I midten af ​​1990’erne gik teleindustrien i gang med et projekt, der skulle resultere i, at hele verden blev udsat for mikrobølgestråling i et hidtil ukendt omfang. De planlagde at placere en mobiltelefon og en trådløs computer i hænderne på enhver mand, kvinde og barn på Jorden – og at fylde vores verden med så mange sendemaster, at disse telefoner og computere ville fungere i ethvert hjem og kontor, på alle gader, i hvert land, på det højeste bjerg og i den dybeste dal, på hver sø og i enhver nationalpark, vildmarksområde og dyrereservat uden undtagelse. Og i løbet af de næste årtier er hvert eneste menneske blevet en kilde til mikrobølgestråling, uanset hvor han eller hun går. Og de omgivende niveauer af stråling er steget tusind gange eller mere, overalt på Jorden.

Forskere begyndte at se, at der var en sammenhæng mellem symptomer som søvnforstyrrelser, træthed, hukommelsestab, hovedpine, depression, svimmelhed og rysten – de samme symptomer, der var blevet rapporteret til sovjetiske såvel som amerikanske læger et halvt århundrede tidligere – med både mobiltelefonbrug og nærhed til kommunikationsmaster. I 2007 konkluderede hold af videnskabsmænd i 14 lande, at helbredet for så meget som tre fjerdedele af jordens befolkning var betydeligt påvirket af trådløs teknologi (Haugsdal 1998, Hocking 1998, Cao 2000, Oftedahl 2000, Chia 2000, Sandström 2001, Santini 2002, Navarro 2003, Santini 2003, Zwamborn 2003, Wilén 2003, Oberfeld 2004, Bortkiewicz 2004, Al-Khlaiwi 2004, Salama 2004, Meo 2005, Preece 2005, Waldmann-Selsam 2005, Szykjowska 2005, Balikci 2005, Balik 2005, Hutter 2006, Abdel-Rassoul 2007).

Andre forskere har rapporteret, at mobiltelefoner forårsager eksem (Kimata 2002), blindhed (Ye et al. 2001), astma hos børn (Li et al. 2001), Alzheimers sygdom (Salford et al. 2003, Şahin et al. 2015), døvhed (Oktay og Dasdag 2006, Panda et al. 2011, Velayutham et al. 2014, Mishra 2010, Mishra 2011) og multipel sklerose (MS) (İkinci et al. 2015).

Udtrykket “elektromagnetisk overfølsomhed” (EHS) (c) blev opfundet, fordi ingen sundhedsmyndighed i noget vestligt land indrømmer, at elektromagnetisk stråling har nogen indvirkning på en normal persons helbred [så længe strålingens energiintensitet er for lav til at forårsage varmeskader]. EHS henviser derfor til de mennesker, der ved et uheld har fundet ud af, hvad der gør dem syge, og som har ladet sig føre ind i forestillingen om, at de er unormale og forskellige fra alle andre. (d)

Tegn og symptomer

Neurologisk: hovedpine, svimmelhed, kvalme, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, irritabilitet, depression, angst, søvnløshed, træthed, svaghed, rysten, muskelspasmer, følelsesløshed, prikken, ændrede reflekser, muskel- og ledsmerter, knogle-/fodsmerter, “influenzalignende” symptomer, feber. Mere alvorlige virkninger omfatter anfald, lammelse, psykose og slagtilfælde.

Hjerte: hjertebanken, arytmier, smerter eller tryk i brystet, lavt eller højt blodtryk, langsom eller hurtig puls, åndenød og hjerteanfald.

Luftveje: bihulebetændelse, bronkitis, astma og lungebetændelse.

Dermatologisk: hududslæt, ekstrem følsomhed over for berøring, kløe, brænding, rødmen i ansigtet.

Oftalmologisk: smerte eller brændende i øjnene, tryk i eller bag øjnene, forværret syn, flydende mørke pletter, grå stær

Auditiv: Kvidren, summen, ringen for ørerne og høretab.

Reproduktiv: Nedsat sædtal og bevægelighed; unormal menstruation, infertilitet, spontan abort og fødselsdefekter.

Hæmatologisk: anæmi, forhøjet blodsukker, lave blodplader, lave eller høje hvide blodlegemer, forhøjet kolesterol.

Andre symptomer: fordøjelsesbesvær, mavesmerter, svedtendens, forstørret skjoldbruskkirtel, binyretræthed, testikel/ovariesmerter, seksuel dysfunktion, tørhed i læber, tunge, mund og/eller øjne, hævede læber, hævet hals, overdreven tørst, dehydrering, hyppig vandladning, næseblod, indre blødninger, unormalt immunsystem, omfordeling af metaller i kroppen, hårtab, skøre negle, smerter i tænderne, ødelagte amalgamfyldninger [udsender kviksølv på grund af EMF], nedsat lugtesans, lysfølsomhed.

Nedsat stofskifte med deraf følgende fedme, diabetes, hjertesygdomme og kræft

Radiobølger interfererer med elektrontransport i mitokondrierne i hver celle. Dette udsulter cellerne for ilt og forringer deres evne til at omsætte sukker, fedt og proteiner, ligesom Kumar et al. (2011) påviste i honningbier (se ovenfor). Resultatet er de moderne pandemier med fedme, diabetes, hjertesygdomme og kræft. Disse sygdomme er også aspekter af radiobølgesyge. Se Arthur Firstenberg: Den usynlige regnbuen – Elektrisiteten og live, kapitel 11, 12 og 13. (e)

STRÅLINGENS STYRKE ER IRRELEVANT

Som det fremgår af tabellen i begyndelsen af dokumentet, er eksponeringsniveauerne irrelevante for radiobølger. Biologiske virkninger blev fundet ved 100.000 μW/m2, 100 μW/m2, 0,1 μW/m2, 0,0001 μW/m2 og 0,000000001 μW/m2.

Som Allan Frey skrev, bruger levende organismer elektromagnetiske felter (EMF) til alt fra kommunikation i og mellem celler til signalering i nervesystemet. “Elektromagnetiske felter er ikke et fremmedlegeme for levende væsener som bly eller blåsyre. For fremmede stoffer gælder det, at jo større dosis er, desto større er effekten – et dosis-respons-forhold.” I stedet sagde han, at et levende væsen er som en radiomodtager. “EMF-signalet, som radioen registrerer og sender til lyden af musik, er så svagt, at det næppe kan måles.” På samme måde kan selv et radiosignal, der er så svagt, at det næppe kan måles, forstyrre biologiske funktioner (Frey 1990, 1993).

Dr. Ross Adey fra Loma Linda University School of Medicine skrev, at vores celler “hvisker” til hinanden med elektromagnetiske signaler. Han sagde, at EMF’er virker på atomniveau, og at “en tærskel måske ikke eksisterer” for virkningerne af radiobølger. (Adey 1993).

Biofysiker Neil Cherry fra Lincoln University i New Zealand skrev, at radiosignaler “kan forstyrre hjerter, hjerner og celler ved ekstremt lave intensiteter, så lave, at det nærmer sig nul eksponering” (Cherry 2000). Han præsenterede senere “afgørende beviser” for, at “det sikre eksponeringsniveau er nul” (Cherry 2001).

For nogle effekter vendes det endda med dosis-respons-forholdet, dvs. jo lavere eksponeringsniveauet er, desto større er den skadelige virkning. Med andre ord, jo mere det eksterne signal nærmer sig den uendeligt svage styrke af kroppens egne indre signaler, jo mere genkendes det af kroppen, og jo mere forstyrrer det livet.

I tråd med dette fandt Leif Salfords team ved Lunds Universitet, at den største skade på blod-hjerne-barrieren opstod ved den laveste strålingsdosis (reduceret til en ti tusindedel), ikke den højeste dosis. (Persson 1997). (f)

Talrige forskere, herunder Carl Blackman fra U.S. Environmental Protection Agency, har fundet ud af, at mikrobølgestråling får calcium til at strømme ud af hjernecellerne. Til denne effekt har disse forskere fundet intensitetsvinduer med maksimal effekt, det vil sige, at virkningen bliver mindre både på lavere og højere niveauer (Blackman 1980, 1986; Bawin 1977; Dutta 1986; Kunjilwar og Behari 1993). Og det er vinduerne med lavest intensitet, ikke de højeste, der har den største effekt: virkningen ved en SAR på 0,0007 W/kg var fire gange stærkere end virkningen ved en SAR på 2,0 W/kg (Dutta 1986). (g)

Maria Sadchikova og hendes sovjetiske kolleger rapporterede igen og igen i 1960’erne og 1970’erne, at blandt mennesker der blev udsat for mikrobølgestråling gennem deres arbejde var de sygeste dem, der blev udsat for de laveste, ikke de højeste niveauer (Sadchikova 1960, 1974).

Igor Belyaev, [dengang] ved Stockholms Universitet, fandt en genetisk effekt, der opstod ved bestemte frekvenser. Styrken af virkningen ændrede sig ikke med effektniveauet over 14 størrelsesordener, selv når det nåede så lavt som 0,0000001 mikrowatt pr. Kvadratmeter (Belyaev 1996).

Nikolai Kositsky og hans kolleger i Kiev, Ukraine, undersøgte og konkluderede igen, at eksterne radiosignaler forstyrrer kroppens egen interne signalering, og at det er informationsindholdet i radiobølger og ikke deres effektniveau, der forårsager skade. De gennemgik 40 års forskning i Sovjetunionen og konkluderede: “Biologiske virkninger forbundet med disse interaktioner [mellem eksponering og biologi] afhænger ikke af styrken af den energi, der leveres til et [biologisk] system, men af de oplysninger, der leveres til det.” (Kositsky 2001)

De fleste af virkningerne af radiobølger på vores kroppe er således ikke forårsaget af deres effektniveauer, men af deres frekvenser, båndbredder, pulseringer, bølgeformer og alle de andre egenskaber, der gør dem i stand til at bære information og gøre dem nyttige til mobiltelefoner og computere. Det er strålingens kohærente natur og den information, den bærer, der dræber. (h) Og derfor er lys (LiFi) og enhver anden bærer af samme information lige så skadelig, som lasere er. En laser er sammenhængende lys.

Vi udviklede os uden mikrobølger og uden koordineret stråling. Mikrobølgestrålingen fra Solen er ikke sammenhængende, den er ikke centreret om nogen bestemt frekvens, og den varierer i intensitet fra 0,001 μW/mtil 1 μW/mnår solen er mest aktiv og vi udsættes kun for den i løbet af dagen; om natten når kun de langt svagere mikrobølger fra stjernerne Jorden.

Levende væsener bør aldrig komme i kontakt med eller være i nærheden af nogen kilde til kohærent stråling eller nogen kilde til mikrobølgestråling. Ikke Wi-Fi, ikke Bluetooth, ikke babyalarmer, ikke mikrobølgeovne og ikke mobiltelefoner. Ikke engang i et par sekunder. Fordi de er til stede overalt, og fordi de er så tæt på kroppen, er det så afgjort mobiltelefoner, der forårsager mest skade på sundhed, samfund og vores planet.

Antal af mennesker i verden der skønsmæssigt er plaget af …

Hovedpine: 4 milliarder (Stovner 2022)
Kroniske smerter: 2 milliarder (Antunes 2021)
Hjernesygdomme/ lidelser: 1,3 milliarder (American Brain Foundation 2022)

Noter

a) Cellular Phone Task Force er en nonprofit medlemsorganisation. Det blev grundlagt i juli 1996 som reaktion på de sundheds- og miljøtrusler, som lanceringen af ​​den trådløse revolution i USA udgør. Siden 1996 har Task Forcen leveret et globalt clearinghus for information om trådløs teknologis skadelige virkninger og et nationalt støttenetværk for mennesker, der er såret eller handicappet af elektromagnetiske felter.
I 1997 var Task Force den ledende sagsøger i en udfordring anlagt af over 50 borgergrupper mod FCC’s grænseværdier for menneskelig eksponering for radiofrekvensstråling – en udfordring, der gik hele vejen op til den amerikanske højesteret, som nægtede at behandle sagen i 2001. I øjeblikket er Task Force ved en føderal domstol, hvor de udfordrer forfatningen af ​​en Santa Fe City-bekendtgørelse, og New Mexico State-lovgivningen og Section 704 i Telecommunications Act of 1996. (se 5G Litigation)
For at abonnere på Cellular Phone Task Force gå til http://www.cellphonetaskforce.org/subscribe

Arthur Firstenberg (f. 1950) fra USA er forsker og journalist. Han studerede matematik og derefter medicin, men afbrød medicinstudiet efter en overdosis af røntgen. Firstenberg har arbejdet i 36 år som forsker, konsulent og foredragsholder om helse- og miljøvirkninger af elektromagnetisk stråling samt praktiseret som terapeut. Firstenberg er blevet en meget besværlig person for teleindustrien – fordi han bringer forskningen op og gør den tilgængelig for de mange mennesker. Desuden er han skarp og så principfast og konsekvent at han nogle gange provokerer — måske mere end det er taktisk klogt.

b) Dr. Zorach (“Zory”) R. Glaser donerede sine RF / mikrobølge-forskningsarkiver (1) om virkningerne af elektromagnetisk og radiofrekvent stråling til Associate Professor Magda Havas fra Trent University. (2)
Dr. Glaser samlede mere end 6.000 dokumenter, der omfatter forskning fra Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, fra det amerikanske militær, og fra den amerikanske regering, dokumenter, der har haft begrænset distribution.
Den amerikanske regering og militæret var klar over de skadelige virkninger for mere end 50 år siden. Interne forsøg på at advare centrale militære og statslige udvalg, om at denne stråling var skadelig, og at retningslinjerne skulle reduceres, gik dog upåagtet hen.
Glaser (3) udarbejdede sit første bibliotek med radiofrekvens (RF) / mikrobølge bioeffekter i 1971 (PDF, 12,7 MB) som et resultat af sin ph.d.
Hans undersøgelser af ikke-ioniserende strålingseksponering fra RF / mikrobølgekilder – og potentielle bivirkninger på militært personel – førte til udviklingen af ​​RF-bioeffektlaboratoriet ved Naval Medical Research Center.
Herefter finansierede, styrede og udførte han forskning i RF / mikrobølge bioeffekter ved flådens bureau for medicin og kirurgi (som Radiation Medicine Program Assistant) og derefter ved Naval Medical Research and Development Command som Radiation Program Manager og som ansvarlig officer og seniorforsker (ved det ikke-ioniserende strålingsbioeffekt laboratorium ved Naval Surface Weapons Center).
Derefter overgik han til US Public Health Service og begyndte at arbejde som leder af RF / Microwave Radiation Criteria Document for National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH), hvor han fortsatte sin forskning i menneskers sundhedseffekter af radiofrekvens. og mikrobølgestråling.
Senere flyttede han til Bureau of Radiological Health, hvor han fungerede som eksekutivsekretær for Udvalget for Teknisk Elektronisk Produktstrålingssikkerhed (et rådgivende udvalg til kommissæren for U.S. Food and Drug Administration, FDA).
Et par år senere blev han associeret direktør for afdelingen for biovidenskab ved National Center for Medical Devices and Radiological Health, hvor han havde ansvar for (blandt andet) at evaluere / vurdere sikkerheden og effektiviteten af ​​applikationer til enheder, der brugte eller genererede elektromagnetiske energier til diagnosticering og / eller behandling af sygdom.
Grundet de oprindelige dokumenters tilstand og læsbarhed kan kvaliteten af de OCR-scannede PDF-filer, der findes i arkivet, varierer. (4)
Kilder:
1) https://zoryglaser.com/zory-archives-author/
2) https://magdahavas.com/
3) https://zoryglaser.com/
4) https://magdahavas.com/from-zorys-archive/introduction-to-from-zorys-archive/

c) Engelsk: electrohypersensitivity, ICNIRP/WHO: IEI-EMF, Idiosynkratisk miljøintolerance tilskrevet EMF, dvs. Individuelt formet miljøintolerance, der tilskrives EMF.

d) Det udelukker ikke muligheden for, at der er stor variation i, hvor let folk reagerer med akutte symptomer. Udtrykket elektrohypersensitivitet bruges også som en betegnelse for dem, der er ekstra følsomme over for EMF.

e) Bogen findes på en række sprog. Den norske oversættelse kan i øjeblikket kun købes her:
https://einarflydal.com/bestill-bokene-her/

f) Refleksioner i forbindelse med Leif Salfords 80-års fødselsdag og om Workshoppen på Reisenburg, ICNIRP samt våben- og teleindustriens særlige interesser.
https://nejtil5g.dk/hvordan-forskning-i-blod-hjerne-barrieren-blev-lukket-ned-igen/

g) For forklaringer på SAR som måleenhed, og hvordan denne måleenhed blev til, se Steneck og Butler: Debatten om mikrobølgene – fra jakten på svar til bransjeforsvar, Paradigmeskifte forlag, 2022.

h) Kohærens: koordineret. Naturlig baggrundsstråling er meget sjældent koordineret eller polariseret, dvs. i samme plan. Den naturlige baggrundsstråling kommer kaotisk, og kræfterne i den trækker derfor i forskellige retninger og opvejer hinanden. Når EMF i naturen kommer skohærent og desuden polariseret, bliver træk- og skubbekræfterne meget større. Således reagerer biologi selv ved meget svage eksponeringsniveauer. Dette er en mekanistisk forklaring relateret til styrken. Men det blev opdaget af tyske forskere, for eksempel, at typiske symptomer på sæsonbestemthed og anfald af epilepsi blev udløst ved visse frekvenser, der kommer koherænt og polariseret fra vejrfronter, men i form af så svage signaler, at det ikke kunne forklares, at de havde nogen mekanisk effekt. Ikke desto mindre kunne det observeres, at kollagenmolekyler blev tættere eller mere åbne ved meget specifikke frekvenser, der forekommer på denne måde, og man kan konkludere, at det må påvirke kroppens membraner og stofskifte og dermed forklare symptomerne.

Vejrsyge er også nævnt i Firstenberg: Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet, 2018, men mere udførlig omtalt på norsk i Grimstad & Flydal: Smartmålerne, jussen og helsa, 2018, Del 2, ss. 99 – 111. Den kan downloades her fra: https://einarflydal.com/utredninger-boker-m-m-a-laste-ned-bestille/.

For en omfattende forskningsoversigt, der forklarer, hvordan informationsindhold er afgørende for biologiske effekter, se bogen Presman, AS: Electromagnetic Fields and Life, Springer Science + Business Media, N.Y. 1970

Læs mere her:

Referencer

Abdel-Rassoul, G. et al. 2007. Neurobehavioral effects among inhabitants around mobile phone base stations. NeuroToxicology 28(2): 434-40.

Adey, W. R. 1993. Whispering between cells: Electromagnetic fields and regulatory mechanisms in tissue. Frontier Perspectives 3(2):21-25.

Al-Khlaiwi, T. and S. A. Meo 2004. Association of mobile phone radiation with fatigue, headache, dizziness, tension and sleep disturbance in Saudi population. Saudi Medical Journal 25(6): 732-736.

Alattar, E. and E. Radwan 2020. Investigation of the effects of radio frequency water treatment on some characteristics of growth in pepper (Capsicum annuum) plants. Advances in Bioscience and Technology 11:22-48.

Altpeter, E.-S. et al. 1995. Study on health effects of the shortwave transmitter station of Schwarzenburg, Berne, Switzerland. Study No. 55, Swiss Federal Office of Energy.

Altpeter, E.-S. et al. 1997. Do radiofrequency electromagnetic fields cause sleep disorders? European Regional Meeting of the International Epidemiological Association, Münster, Germany, September. Abstract no. 351.

American Brain Foundation 2022. Brain Diseases from A to Z. 
https://www.americanbrainfoundation.org/diseases/

Antunes, F. et al. 2021. Prevalence and characteristics of chronic pain among patients in Portuguese primary care units. Pain and Therapy 10:1427-1437.

Balik, H. H. et al. 2005. Some ocular symptoms and sensations experienced by long term users of mobile phones. Pathologie Biologie 53(2): 88-91.

Balikci K. et al. 2005. A survey study on some neurological symptoms and sensations experienced by long term users of mobile phones. Pathologie Biologie 53(1): 30-34.

Balmori, A. 2006. The incidence of electromagnetic pollution on the amphibian decline: Is this an important piece of the puzzle? Toxicological and Environmental Chemistry 88(2):287-89.

Balodis, V. et al. 1996. Does the Skrunda Radio Location Station diminish the radial growth of pine trees? The Science of the Total Environment 180:81-85.

Bawin, S. M., A. Sheppard and W. R. Adey 1977. Possible mechanisms of weak electromagnetic field coupling in brain tissue. In The Physical Basis of Electromagnetic Interactions with Biological Systems, Proceedings of a Workshop Held at the University of Maryland, College Park, Maryland, June 15-17, 1977, pp. 75-90.

Belokrinitskiy, V. S. 1982. Hygienic evaluation of biological effects of nonionizing microwaves. Gigiyena i Sanitariya 6:32-34, JPRS 81865, pp. 1-5.

Belokrinitskiy, V. S. 1982a. Destructive and reparative processes in hippocampus with long-term exposure to nonionizing microwave radiation. Bulletin of Experimental Biology and Medicine 93(3):89-92.

Belyaev, I. Y. et al. 1996. Resonance effect of millimeter waves in the power range from 1019 to 3 x 10W/cmon Escherichia coli cells at different concentrations. Bioelectromagnetics 17:312-321.

Birenbaum, L. et al. 1969. Effect of microwaves on the eye. IEEE Transactions on Biomedical Engineering 16(1):7-14.

Bise, W. 1978. Low power radio-frequency and microwave effects on human electroencephalogram and behavior. Physiological Chemistry and Physics 10(5):387-398.

Blackman, C. F. et al. 1980. Induction of calcium-ion efflux from brain tissue by radiofrequency radiation. Bioelectromagnetics 1:35-43.

Blackman, C. 1986. Radiobiological approaches to electropollution. In Biological Effects of Electropollution, S. Dutta and R. Millis, eds., Information Ventures, Phila., pp. 39-46.

Bortkiewicz, A. et al. 2004. Subjective symptoms reported by people living in the vicinity of cellular phone base stations. Medycyna Pracy 55(4): 345-351, in Polish.

Brauer, I. 1950. Experimenta1 studies on the effect of meter waves of various field intensities on the growth of plants by division. Chromosoma 3:483-509.

Brodeur, P. 1977. The Zapping of America. NY: W.W. Norton.

Bundyuk, L. S. et al. 1994. Corrective action of millimeter waves on systems of various levels of hierarchy. Physics of the Alive 2(1):12-25.

Cammaerts, M.-C. and O. Johansson 2014. Ants can be used as bio-indicators to reveal biological effects of electromagnetic waves from some wireless apparatus.” Electromagnetic Biology and Medicine 33(4):282-88.

Cao Z. et al. 2000. Effects of electromagnetic radiation from cellular telephone handsets on symptoms of neurasthenia. Wei Sheng Yan Jiu 29(6): 366-368, in Chinese.

Cherry, N. 2000. Safe Exposure Levels. Lincoln University, April 25, 2000.

Cherry, N. 2001. Evidence of brain cancer from occupational exposure to pulsed microwaves from a police radar. Lincoln University, August 15, 2001.

Chia, S.-I. et al. 2000. Prevalence of headache among hand-held cellular telephone users in Singapore: a community study. Environmental Health Perspectives 108(11): 1059-1062.

Chiang, H. et al. 1989. Health effects of environmental electromagnetic fields. Journal of Bioelectricity 8(1):127-131.

DeMatteo, B. 1985. Terminal Shock: The Health Hazards of Video Display Terminals. Toronto: NC Press.

Dolk, H. et al. 1997. Cancer incidence near radio and television transmitters in Great Britain, I. Sutton Coldfield transmitter. American Journal of Epidemiology 145(1):1-9.

Drogichina, E. A. 1960. The clinic of chronic UHF influence on the human organism. In The Biological Action of Ultrahigh Frequencies, A. A. Letavet and Z. V. Gordon, eds., Academy of Medical Sciences, Moscow. JPRS 12471, pp. 22-24.

Dumanskij, J. D., and M. G. Shandala 1974. The biologic action and hygienic significance of electromagnetic fields of super-high and ultrahigh frequencies in densely populated areas. In Biologic Effects and Health Hazards of Microwave Radiation, Proceedings of an International Symposium, Warsaw, 15-18 October 1973, P. Czerski et al., eds, pp. 289-293.

Dutta, S. K. et al. 1986. Microwave radiation-induced calcium ion flux from human neuroblastoma cells: dependence on depth of amplitude modulation and exposure time. In Biological Effects of Electropollution, S. K. Dutta and R. M. Millis, eds., pp. 63-69. Philadelphia, PA: Information Ventures.

Eberhardt, J. L. et al. 2008. Blood-brain barrier permeability and nerve cell damage in rat brain 14 and 28 days after exposure to microwaves from GSM mobile phones. Electromagnetic Biology and Medicine 27:215-229.

Engels, S. et al. 2014. Anthropogenic electromagnetic noise disrupts magnetic compass orientation in a migratory bird. Nature 509:353-56.

Federal Communications Commission 2018. FCC SAR Test Report. Report No. SA180725W003-1. August 14, 2018.

Firstenberg, A. 1997. Microwaving Our Planet: The Environmental Impact of the Wireless Revolution. NY: Cellular Phone Task Force.

Firstenberg, A. 2020. The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life. White River Junction, VT: Chelsea Green.

Frey, A. H. 1961. Auditory system response to radio frequency energy. Aerospace Medicine 32: 1140-1142.

Frey, A. H. 1963. Human response to very-low-frequency electromagnetic energy. Nav. Res. Rev. 1968:1-4.

Frey, A. H., and E. Seifert 1968. Pulse modulated UHF energy illumination of the heart associated with change in heart rate. Life Sciences 7 (Part II):505-512.

Frey, A. H. 1970. Effects of microwave and radio frequency energy on the central nervous system. In Biological Effects and Health Implications of Microwave Radiation, Symposium Proceedings, Richmond, Virginia, September 17-19, 1969, S. F. Cleary, ed., pp. 134-139.

Frey, A. H. 1971. Biological function as influenced by low power modulated RF energy. IEEE Transactions on Microwave Theory and Techniques, MTT-19(2):153-164.

Frey, A. H., and R. Messenger 1973. Human perception of illumination with pulsed ultrahigh- frequency electromagnetic energy. Science 181:356-358.

Frey, A. H. et al. 1975. Neural function and behavior: defining the relationship. Annals of the New York Academy of Sciences 247:433-439.

Frey, A. H. and J. Spector 1976. Irritability and aggression in mammals as affected by exposure to electromagnetic energy. Proceedings of the 1976 Annual Meeting of the International Union of Radio Science, October 15-19, 1976, Amherst, Mass., p. 93.

Frey, A. H. and L. Wesler 1979. Modification of tail pinch consummatory behavior in microwave energy exposure. In Program and Abstracts, National Radio Science Meeting, June 18-22, 1979, Seattle, Washington, p. 456.

Frey, A. H. and E. S. Eichert 1986. “Modification of Heart Function with Low Intensity Electromagnetic Energy.” Electromagnetic Biology and Medicine 5(2):201-210.

Frey, A. H. 1988. Evolution and results of biological research with low-intensity nonionizing radiation. In Modern Bioelectricity, A. A. Marino, ed., pp. 785-837. New York, NY: Dekker.

Frey, A. H. 1990. Is a toxicology model appropriate as a guide for biological research with electromagnetic fields? Journal of Bioelectricity 9(2):233-234.

Frey, A. H. 1993. On the nature of electromagnetic field interactions with biological systems. FASEB Journal 7(2):272-281.

Glaser, Z. 1984. Cumulated index to the Bibliography of reported biological phenomena (“effects”) and clinical manifestations attributed to microwave and radio-frequency radiation: report, supplements (no. 1-9), BEMS newsletter (B-1 through B-464), 1971-1981. Indexed by Julie Moore. Riverside, CA: Julie Moore & Associates.

Grundler, W. and F. Kaiser 1992. Experimental evidence for coherent excitations correlated with cell growth. Nanobiology 1:163-176.

Haggerty, K. 2010. Adverse influence of radio frequency background on trembling aspen seedlings: Preliminary observations. International Journal of Forestry Research, article ID 836278.

Haugsdal, B. et al. 1998. Comparison of symptoms experienced by users of analogue and digital mobile phones: a Swedish-Norwegian epidemiological study. Arbetslivsrapport 23, National Institute for Working Life, Umeå, Sweden.

Hawk, K. 1996. Case Study in the Heartland. Butler, PA.

Hocking, B. and I. Gordon 1996. Cancer incidence and mortality and proximity to TV towers. Medical Journal of Australia 165(11-12):601-605.

Hocking, B. 1998. Symptoms associated with mobile phone use. Occupationa1 Medicine 48(6):357-360, and letter, vol. 48(7):472.

Hutter, H.-P. et al. 2006. Subjective symptoms, sleeping problems, and cognitive performance in subjects living near mobile phone base stations. Occupational and Environmental Medicine 63:307–13.

İkinci, A. et al. 2013. The effects of prenatal exposure to a 900 megahertz electromagnetic field on hippocampus morphology and learning behavior in rat pups. Journal of Experimental and Clinical Medicine 30:278. Abstract.

Justeson, D. R. 1979. Behavioral and psychological effects of microwave radiation. Bulletin of the New York Academy of Medicine 55(11):1058-1078.

Kimata, H. 2002. Enhancement of allergic skin wheal responses by microwave radiation from mobile phones in patients with atopic eczema/dermatitis syndrome. International Archives of Allergy and Immunology 129(4):348-50.

Klimkova-Deutschova, E. 1974. Neurologic findings in persons exposed to microwaves. In Biologic Effects and Health Hazards of Microwave Radiation, Proceedings of an International Symposium, Warsaw, 15-18 October 1973, P. Czerski et al., eds., pp. 268-272.

Kolodynski, A. A. and V. V. Kolodynska 1996. Motor and psychological functions of school children living in the area of the Skrunda Radio Location Station in Latvia. The Science of the Total Environment 180:87-93.

Kondra, P. A. et al. 1970. Growth and reproduction of chickens subjected to microwave radiation. Canadian Journal of Animal Science 50:639-644.

Kositsky, N. N. et al. 2001. Influence of high-frequency electromagnetic radiation at non-thermal intensities on the human body (a review of work by Russian and Ukrainian researchers). No Place To Hide 3(1) Supplement.

Kumar, N. R. et al. 2011. Exposure to cell phone radiations produces biochemical changes in worker honey bees. Toxicology International 18(1):70-72.

Kunjilwar, K. K. and J. Behari 1993. Effect of amplitude-modulated RF radiation on cholinergic system of developing rats. Brain Research 601:321-324.

Kwee, S. and P. Raskmark 1997. Radiofrequency electromagnetic fields and cell proliferation. In Proceedings of the Second World Congress for Electricity and Magnetism in Biology and Medicine, June 8-12, 1997, Bologna, Italy, F. Bersani, ed.

Li, D.-K. et al. 2011. Maternal exposure to magnetic fields during pregnancy in relation to the risk of asthma in offspring. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine 16(10):945-50.

Lilienfeld, A. M. 1978. Evaluation of Health Status of Foreign Service and Other Employees from Selected Eastern European Posts. National Technical Information Service, PB288-163.

Lin, J. C., 1978. Microwave Auditory Effects and Applications. Springfield, IL: Charles C. Thomas.

Löscher, W. and G. Käs 1998. Auffällige Verhaltensstörungen bei Rindern im Bereich von Sendeanlagen. Der praktische Tierarzt 79(5):437-444.

Magone, I., 1996. The effect of electromagnetic radiation from the Skrunda Radio Location Station on Spirodela polyrhiza (L.) Schleiden cultures. The Science of the Total Environment 180:75-80.

Magras, I. N. and T. D. Xenos 1997. RF radiation-induced changes in the prenatal development of mice. Bioelectromagnetics 18:455-461.

McRee, D. I. 1980. Soviet and Eastern European research on biological effects of microwave radiation. Proceedings of the IEEE 68(1):84-91.

Mech, L. D. and S. M. Barber 2002. A Critique of Wildlife Radio-Tracking and Its Use in National Parks. Jamestown, ND: U.S. Geological Survey, Northern Prairie Wildlife Research Center.

Meo, S. A. and A. M. Al-Drees 2005. Mobile phone related-hazards and subjective hearing and vision symptoms in the Saudi population. International Jouranl of Occupational Medicine and Environmental Health 18(1):53-57.

Mishra, L. 2011. Heard this? Talking on the phone makes you deaf. Mumbai Mirror, October 26.

Mishra, S. K. 2010. Otoacoustic emission (OAE)-based measurement of the functioning of the human cochlea and the efferent auditory system. Ph.D. thesis, University of Southampton.

Moorhouse, T. P. and D. W. Macdonald 2005. Indirect negative impacts of radio-collaring: Sex ratio variation in water voles. Journal of Applied Ecology 42:91-98.

Navarro, A. E. et al. 2003. The microwave syndrome: A preliminary study in Spain. Electromagnetic Biology and Medicine 22(2):161–169.

Nielsen, L. et al. 2013. Undersøgelse af non-termiske effecter af mobilstråling. 9.B Hjallerup skole 28-02-2013.

Nittby, H. et al. 2008. Cognitive impairment in rats after long-term exposure to GSM-900 mobile phone radiation. Bioelectromagnetics 29:219-232.

Oberfeld, G. et al. 2004. The microwave syndrome: further aspects of a Spanish study. In Proceedings of the 3rd International Workshop on Biological Effects of Electromagnetic Fields, 4-8 October, 2004, Kos, Greece.

Oftedal, G. et al. 2000. Symptoms experienced in connection with mobile phone use. Occupational Medicine (London) 50:237-245.

Oktay, M. F. and S. Dasdag 2006. Effects of intensive and moderate cellular phone use on hearing function. Electromagnetic Biology and Medicine 25:13-21.

Olsen, R. G. 1980. Evidence for microwave-induced acoustic resonances in biological material. Bioelectromagnetics 1:219.

Panda, N. K. et al. 2011. Auditory changes in mobile users: is evidence forthcoming? Otolaryngology  Head and Neck Surgery 144(4):581-85.

Persson, B. R. R. et al. 1997. Blood-brain barrier permeability in rats exposed to electromagnetic fields used in wireless communication. Wireless Networks 3:455-461.

Perlik, C. 1981. Testimony in Potential Health Effects of Video Display Terminals and Radio Frequency Heaters and Sealers. Hearings before the Subcommittee on Investigations and Oversight of the Committee on Science and Technology, U.S. House of Representatives, Ninety­seventh Congress, first session, May 12, 13, 1981, p. 7.

Preece, A. W. et al. 2005. The Akrotiri Military Antennae Health Survey. Department of Medical Physics and Oncology, University of Bristol, Final Report, June 2, 2005.

Racini, S. M. et al. 2015. Simulation of psSAR associated with the use of laptop computers as a function of position in relation to the adult body. BioEM2015, June 14-19, 2015, Annual Meeting of the Bioelectromagnetics Society. Poster.

Sadchikova, M. N. 1960. State of the nervous system under the influence of UHF. In The Biological Action of Ultrahigh Frequencies, A. A. Letavet and Z. V. Gordon, eds., Academy of Medical Sciences, Moscow, pp. 25-29.

Sadchikova, M. N. 1974. Clinical manifestations of reactions to microwave irradiation in various occupational groups. In Biologic Effects and Health Hazards of Microwave Radiation: Proceedings of an International Symposium, Warsaw, 15-18 October, 1973, P. Czerski et al., eds., pp. 261-267.

Sadchikova, M. N. et al. 1980. Significance of blood lipid and electrolyte disturbances in the development of some reactions to microwaves. Gigiyena Truda i Professional’nyye Zabolevaniya, no. 2, 1980, pp. 38-39, JPRS 77393, pp. 37-39.

Salama, O. E. and R. M. Abou El Naga 2004. Cellular phones : Are they detrimental? Journal of the Egyptian Public Health Association 79(3-4):197-223.

Şahin, A. et al. 2015. Deleterious impacts of a 900-MHz electromagnetic field on hippocampal pyramidal neurons of 8-week-old Sprague Dawley male rats. Brain Research 1624:232-38.

Salford, L. G. et al. 2003. Nerve cell damage in mammalian brain after exposure to microwaves from GSM mobile phones. Environmental Health Perspectives 111(7):881-83.

Sandström, M. et al. 2001. Mobile phone use and subjective symptoms. Comparison of symptoms reported by users of analogue and digital mobile phones. Occupational Medicine (London) 51:25–35.

Santini, R. et al. 2002. Symptoms experienced by users of digital cellular phones: A study of a French engineering school. Electromagnetic Biology and Medicine 21:81-88.

Santini, R. et al. 2003. Survey study of people living in the vicinity of cellular phone base stations. Electromagnetic Biology and Medicine 22:41-49.

Selga, T. and M. Selga 1996. Response of Pinus sylvestris L. needles to electromagnetic fields. Cytological and ultrastructural aspects. The Science of the Total Environment 180:65-73.

Serant, C. 2004. A human science experiment. New York Newsday, May 10.

Shandala, M. G., and G. I. Vinogradov 1978. Immunological effects of microwave action. Gigiyena I Sanitariya, no. 10, 1978, pp. 34-38, JPRS 72956, pp. 16-21.

Sharma, V. P. and N. R. Kumar 2010. Changes in honeybee behaviour and biology under the influence of cellphone radiations. Current Science 98(10):1376-78.

Shutenko, O. I. et al. 1981. Effects of superhigh frequency electromagnetic fields on animals of different ages. Gigiyena i Sanitariya, no. 10, 1981, pp. 35-38, JPRS 84221, pp. 85-90.

Simonenko, V. B. et al. 1998. Influence of electromagnetic radiation in the radiofrequency range on the health condition of an organized collective. Voenno-meditsinskiy zhurnal 319(5):64-68.

Smirnova, M. I. and M. N. Sadchikova 1960. Determination of the functional activity of the thyroid gland by means of radioactive iodine in works with UHF generators. In The Biological Action of Ultrahigh Frequencies, A. A. Letavet and Z. V. Gordon, eds., Academy of Medical Sciences, Moscow. JPRS 12471, pp. 47-49.

Stark, K. et al. 1997. Absence of chronic effect of exposure to short-wave radio broadcast signal on salivary melatonin concentrations in dairy cattle. Journal of Pineal Research 22:171-76.

Stovner, L. J. et al. 2022. The global prevalence of headache: an update, with analysis of the influences of methodological factors on prevalence estimates. The Journal of Headache and Pain 23, Article No 34.

Swenson, J. E. et al. 1999. Effects of ear-tagging with radiotransmitters on survival of moose calves. Journal of Wildlife Management 63(1):354-58.

Szyjkowska, A. et al. 2005. Subjective symptoms related to mobile phone use – a pilot study. Polski Merkuriusz Lekarski 19(112):529-532, in Polish.

Velayutham, P. et al. 2014. High-frequency hearing loss among mobile phone users. Indian Journal of Otolaryngology and Head & Neck Surgery 66:S169-S172.

Waldmann-Selsam, C. 2005. The Bamberg Report. Bamberg, Germany.

Wieske, C. W. 1963. Human sensitivity to electric fields. In Proceedings of the First National Biomedical Sciences Instrumentation Symposium, Los Angeles, July 14-17, 1962.

Wilén J. et al. 2003. Subjective symptoms among mobile phone users – A consequence of absorption of radiofrequency fields? Bioelectromagnetics 24(3):152-59.

Ye, J. et al. 2001. Low power density microwave radiation induced early changes in rabbit lens epithelial cells. Chinese Medical Journal 114(12):1290-94.

Zaret, M. M. 1973. Microwave cataracts. Medical Trial Technique Quarterly 19(3):246-52.

Zwamborn, A. P. M. et al. 2003. Effects of Global Communications System Radiofrequency Fields on Well Being and Cognitive Functions of Human Subjects with and without Subjective Complaints. TNO report, FEL-03-C148. The Hague.

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.