Menneskeskabte elektriske pulseringer: Ny forskning tydeliggør myndighedernes tåbeligheder

I en nylig gennemgang af forskningsundersøgelser gennemgår en gruppe forskere (Panagopoulos et al 2021) (1) forskningen om, hvordan menneskeskabte elektromagnetiske felter, både elektriske og magnetiske, påvirker de forskellige kanaler i cellevæggene, som igen forstyrrer deres åbningsmønstre. En proces der fører til cellestress, og forårsager oxidationsskader, som derefter fører til en lang række sundhedsmæssige problemer og lidelser.

Litteraturgennemgangen vil i lang tid plage strålingsmyndighederne i mange lande, skrive Einer Flydal i sin gennemgang. (2)

Forskningsartiklen findes i en norsk oversættelse, som kan downloades her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2022/07/Panagopoulos-al-2021-Menneskeskapte-EMF-tvinger-ioner-og-skaper-VgiC-dysfunksj-oks-DNA-Gjgang-ijo_59_5_5272-NO-ENG-2.pdf

Forskerne viser gennem en stor litteraturgennemgang samt trin for trin, hvor tydeligt og veldokumenteret den skadelige påvirkning er, og selv når vi taler om høje strålingsfrekvenser, er det de mest lavfrekvente pulseringer, der “rider” på de højere frekvenser, som synes at skabe hele – eller det meste af – påvirkningen.

Panagopoulos forskningsartikel er meget detaljeret, hvert argument gennemgås trin for trin med en overflod af kildehenvisninger og formler undervejs. Her får du Einar Flydals lidt grove resumé, og med Einar Flydal’s uvidenskabelige formuleringer, som han udtrykker det:

1. Der findes rigtig mange og et stadigt stigende antal eksperimentelle og epidemiologiske (statistiske) fund, der forbinder genetisk skade, infertilitet og kræft m.m. med eksponering for menneskeskabt ekstra lavfrekvent (ELF) og sammensat radiofrekvent stråling (RF) hos forskellige levende organismer (celler, insekter, fugle, større dyr og mennesker). Antallet af undersøgelser er så stort og varieret, og de er så solide og uafhængige af hinanden, at det vil være det rene vrøvl at afvise dem.
2. Der er påvist særligt tydelige sammenhænge med pulserende stråling fra trådløs radiokommunikation, som er blevet særligt tydelige ved kræft i de sidste 15-20 år, hvilket passer godt med den typiske latensperiode for kræft, en periode hvor privat brug af mobiltelefoner og andet trådløst udstyr for alvor blev helt almindelig hos den enkelte forbruger.
3. Hvor trådløs radio uden impulser er blevet testet, dvs. blot med radiosignalets grundfrekvens, er resultaterne med skader ganske få eller ingen.
4. Med andre ord synes det primært at være de meget lave frekvenser (fra ELF op i ULF området, dvs. fra 3 – 30 Hz op til 300 Hz – 3 kHz området), som forårsager skade.
5. I en række studier, og med flere forskellige metoder samt både i eksperimenter og med modelberegninger, er det påvist at disse frekvenser kan åbne cellevæggenes kanaler og dermed forstyrre cellernes balance mellem oxidanter og antioxidanter, hvilket fører til cellestress og derefter til en “Pandoras æske” af mange forskellige typer skader.

For flere detaljer og argumenter, se selve forskningsartiklen, hvor hele dokumentet er tilgængeligt. Einar Flydal uddyber dog lidt mere:

Figur 1 viser, hvilke kombinationer af frekvenser og intensiteter, som forskerne har beregnet sig frem til er i stand til at åbne de forskellige typer af kanaler i cellevæggene. På den måde har de fundet “den bioaktive region”, som er den venstre trekant over de diagonale linjer. I denne trekant har de placeret en række forskellige strålingskilder, der udsender specifikke lavfrekvente impulser fra deres antenner:

Vi ser de almindelige strømførende ledninger (50 Hz), trådløse mobilsystemer (3G / 4G mobile basestationer), trådløst fastnet (DECT), 2G (dvs. GSM), Wi-Fi-antenner (i routere, pc’er og alt andet, der bruger Wi-Fi) samt Bluetooth (i mobiltelefoner, høreapparater og meget elektronik).

IKT-udstyret (informations- og kommunikationsteknologi) i figuren bruger meget højere basisfrekvenser, fra omkring 1 til over 5 GHz, og det er dem, vi normalt taler om. Men det er en afsporing: Ifølge Panagopoulos er det de lave pulseringer, der er problemet, om ikke alene, så sandsynligvis så vigtigt, at de kræver megen opmærksomhed. De frekvenser, der er angivet i figuren, er frekvenser til tekniske formål og transmitteres hele tiden, uanset om senderne sender andre data eller ej. Derudover kommer de lavfrekvente impulser, der skabes af det indhold, der sendes eller som skabes af elektronik, elektriske motorer osv.

Vi ser, at alle de angivne impulser er placeret i det bioaktive område. De røde rammer angiver, hvilke intensiteter (lodret akse) og frekvenser (vandrette) som åbner cellevægges kanaler, og dermed med til at skabe cellestress.

Einar Flydal har med gult tilføjet intensiteterne konverteret til mikrowatt/m2, for dem af os, der forstår den måleenhed bedst: Vi ser ud fra værdierne, at signalerne kan være meget svage, målt hos modtageren og alligevel kraftige nok til at åbne cellevæggenes kanaler.

De intensiteter som er vist i figur 1 er så lave, at vi har sådanne eksponeringsniveauer rigtig mange steder i det moderne liv. Vi lever således vores liv under en konstant øget sundhedsbelastning fra menneskeskabte eksponeringskilder, der øger risikoen for helbredsproblemer. Og uheldige kombinationer af flere kilder, især dem med moderne strømforsyninger (SMPS), kan føre til konstruktiv interferens, der i høj grad forstærker pulseringen. (Mere om det i Flydal og Nordhagen 2021. (3))

De, der er særlig følsomme, fjerner derfor alle sådanne genstande fra deres huse. Andre bliver syge eller får større eller mindre sundhedsproblemer, oftest uden nogen idé om, at en disse årsager kan have spillet en væsentlig rolle. Og andre er sandsynligvis helt fri. Med andre ord taler vi om “civilisatoriske sygdomme”, som vores levevis påfører en ret ukendt, men helt sikkert en betydelig del af os.

De processer, som disse pulseringer udløser, fremgår af figur 2, som er hentet fra EUROPAEM-standarden fra 2016. (4). Her finder vi de miljømæssige stressfaktorer øverst, og hvad der foregår inde i cellen. Det omfatter bl.a. oxidativt stress, som fører til nedsat melatoninproduktion, og dermed dårligere søvn og dårligere reparation af DNA-skader. Af andre resultater finder vi bl.a. svækket immunsystem.

Hvilken slags symptomer, plager, lidelser eller skader disse processer giver i næste runde er ikke til at forudsige, og heller ikke omvendt – altså om et bestemt helbredsproblem skyldes stråling eller andet: Udfaldet bestemmes af et kompleks samspil af processer, der foregår inden for hver enkelt celle, og er påvirket af individuelle egenskaber, situation, arv og miljø samt tilfældigheder. Men groft sagt ved man, at cellestress kan resultere i alt, hvad der fremgår af det gule felt i figur 3. Som det fremgår, kan næsten alle slags helbredsproblemer skabes af for meget calcium, når cellevæggene efterlades åbne i udløbet.

Ifølge Panagopoulos’ resultater synes høje frekvenser uden pulsering at betyde lidt for biologien, medmindre intensiteten (“styrke”) er meget høj. Forskning udført med f.eks. mobilfrekvenser uden lavfrekvente modulerede signaler – dvs. kun grundfrekvenser – har derfor ringe eller ingen effekt. Problemet er, at stort set alle elektromagnetiske felter, som mennesker skaber, har lavfrekvente impulser, selv LED-lamper, lysdæmpere og batteriopladere. Og alle radiosendere, for det er sådan de kan bruges til kommunikation.

Panagopoulos et al. bygger på en enorm referenceliste over forskellige undersøgelser. De er baseret på detaljerede fysiske modeller. De har testet modellerne matematisk og op mod virkeligheden i form af en række eksperimenter, og de kan forklare, hvorfor nogle undersøgelser ikke finder de skader, som de finder.

Det tragiske er, at vores myndigheder er fuldstændig blinde for det. Hvorfor?

Det ligger i historien, i den faglige tradition, i arven fra Den Kolde Krig, hvor radarer og moderne mikrobølgeradiokommunikation blev udviklet, og militæret ønskede størst muligt råderum og – derefter i industriens kamp for at fastholde og udvikle det størst mulige marked, med så lidt ansvar for skaderne som muligt. (Hvordan det konkret er sket, kan du læse mere om i bogen «Debatten om mikrobølgene«, som udkommer snart. (5)

Fredstiden kan snart være forbi. Det viser forskningen. Man kan beregne sig frem til, hvor lang tid det tager for biologien at reagere på en SMART METER’s pulsering, og indtil calciumkanalerne åbnes af pulseringerne, hvis man har data om pulseringens frekvenser og styrke. Det gjorde fysikeren Klaus Scheler, da Einar Flydall bad ham om at beregne, hvor lang tid det tog, baseret på de målinger, han havde foretaget i et nabohus, af pulseringen fra en SMART METER af mærket Aidon. Den sendte impulser hvert ca. 0,7 sekund, hvilket er normalt. Svaret, som han husker det, var henholdsvis ca. 3 timer og 13 timer, afhængigt af hvilke data der blev taget som udgangspunkt (Scheler 2021 (6)). Hvis man bor der, er den ene ikke meget bedre end den anden. . .

Det falder helt sammen med udtalelserne for et par år siden fra Einar Flydals ven og gode kollega fra Telenors Forskningsinstitut, en fysiker, der var en nøglefigur i udviklingen af både nmt (Nordisk Mobiltelefonsystem), af GSM-systemet og af Telenors satellittjenester, Jan Audestad:

”Da jeg, efter at vi begge var gået på pension, spurgte ham, hvordan strålingen fra mobiltelefoner kunne påvirke biologien, var han hurtig til at svare: “Det kan ikke være fra basisfrekvensen, fordi den er for høj til, at biologien kan reagere, og signalet er for svagt. Så skal det være fra de lave frekvenser, der moduleres ind i signalet.” Det er præcis, hvad Panagopoulos og hans kolleger viser.”

Det er forskningsresultater, som fremover bør plage alle, som arbejder i telekommunikationsbranchen, hos de relevante offentlige myndigheder (Sundheds- og Telestyrelsen), inden for sundhedssektoren og inden for miljøbeskyttelse.

---

Vil du gå i dybden bør du grundigt læse forskningsartiklen af Panagopoulos et al.

Einar Flydal kommer med flere nyttige forslag:

‘Radiation at Home, Outdoors and in the Workplace’, Brune et al. fl. 2001. En af redaktørerne af bogen er Bertil R R Persson, professor i medicinsk strålingsfysik ved Lunds Universitet og en af medarbejderne på eksperimenterne, der bekræftede tidligere resultater fra andre forskere, at selv kort eksponering fra mobiltelefoner holder blod-hjerne-barrieren åben i nogen tid. Det var en opdagelse, der faldt “strålebeskytterne” meget tungt for brystet. (7)

Hele bogen er interessant. Det er en introduktionsbog skrevet til et stort publikum, men i lige så høj grad en lærebog, og den er på engelsk.

I samme bog kan man også læse lektor Arnt Inge Vistnes‘ kapitler, hvori han forklarer, at pulsering kan frembringe skadelige biologiske effekter, i hvert fald at det slet ikke kan afvises, da der er så meget, der ikke er kendt om effekter fra elektromagnetiske felter:

“Men kun den mest arrogante person vil ikke indrømme, at usikkerheden i dette forskningsfelt er et stort problem, i hvert fald intellektuelt.” (Kapitel 10.6, sidste linje)

Panagopoulos et al. har leveret en elegant litteraturgennemgang. Jeg vil gerne se, skriver Einar Flydal, hvordan nogen kan være i stand til substantielt at tilbagevise forskningsartiklens konklusioner:

“Så vidt vi ved, giver denne undersøgelse for første gang et fuldstændigt og nøjagtigt biofysisk/biokemisk billede, der forklarer det store antal eksperimentelle og epidemiologiske fund, der forbinder menneskeskabt EMF-eksponering med DNA-skader og relaterede patologier såsom kræft, infertilitet og neurodegenerative sygdomme.

De langvarige eksperimentelle og epidemiologiske fund, der forbinder eksponering for menneskeskabte EMF- og DNA-skader, infertilitet og kræft, er nu forklaret af den komplette mekanisme, der præsenteres her. Denne undersøgelse skal danne grundlag for yderligere forskning og tilskynde sundhedsmyndighederne til at træffe foranstaltninger til at beskytte livet på jorden mod ubegrænset brug af menneskeskabte elektromagnetiske felter.”

Kilder og referencer

1) Panagopoulos DJ, Karabarbounis A, Yakymenko I, Chrousos GP. Menneskeskabte elektromagnetiske felter: Ion tvungen svingning og spændingsgated ionkanaldysfunktion, oxidativ stress og DNA-skade (Review). Int Jørgensen Oncol. 2021 Nov;59(5):92nd Doi: 10.3892/ijo.2021.5272. Epub 2021 7. okt. PMID: 34617575; PMCID: PMC8562392. (Open Access)
a) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8562392/
b) https://www.spandidos-publications.com/ijo/59/5/92
2) https://einarflydal.com/2022/05/28/menneskeskapte-elektriske-pulser-ny-forskningsgjennomgang-gjor-stralevernet-latterlig/
3) Einar Flydal og Else Nordhagen: De smarte målere, beskidt strøm, pulser og sundhed (2021), 285 sider. Kan downloades gratis her.
https://einarflydal.com/?smd_process_download=1&download_id=64602
4) Igor Belyaev, Amy Dean, Horst Eger, Gerhard Hubmann, Reinhold Jandrisovits, Markus Kern, Michael Kundi, Hanns Moshammer, Piero Lercher, Kurt Müller, Gerd Oberfeld, Peter Ohnsorge, Peter Pelzmann, Claus Scheingraber og Roby Thill: EUROPAEM EMF Guidelines 2016 for Prevention, Diagnosis and Treatment of EMF-Related Healing Problems and Sy Gum (original reference: Rev Environ Health. 2016 Sep 1;31(3):363-97. 10.1515/reveh-2016-0011).
https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/reveh-2016-0011/html
Du kan downloade den danske version her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/05/EUROPAEM-EMF-vejledning-dansk-udgave-25012017.pdf
5) Se mere her: https://einarflydal.com/2022/05/20/ny-bok-om-hvordan-stralevernet-ble-til-og-forsvares-pa-tvilsomt-vis/
6) Scheler, Klaus, Beregning af tidsperiode før åbning af en Ca ++ ionkanal ved ams meter fra Aidon efter Dimitris J. Panagopoulos et als theory, 2021.
https://einarflydal.com/wp-content/uploads/2021/05/Scheler-Beregninger-av-apning-av-Ca-kanaler-ved-Aidon-maler-NorskOgTysk-20210427.pdf
7) Dag Brune, Ragnar Hellborg, Bertil R R Persson, Rauno Pääkkönen (udg.): Radiation at Home, Outdoors and in the Workplace. April 2001, ISBN: ISBN 82-91833-02-8
Hele bogen kan downloades gratis, bl.a. fra ResearchGate:
https://www.researchgate.net/publication/236163732_Radiation_at_Home_Outdoors_and_in_the_Workplace
og her:
https://einarflydal.com/wp-content/uploads/2022/05/Radiation_At_Home_Outdoors_and_in_the_Wo.pdf
8) https://nejtil5g.dk/industrien-uafhaengig-eller-stoettet-forskning/hvordan-forskning-i-blod-hjerne-barrieren-blev-lukket-ned-igen/

Se mere her:

Sundhedsmæssige risici ved elektromagnetisk stråling

Sundhedsrisici ved 5G

Beviserne er klare: Det har konsekvenser at bo tæt på en mobilmast