Foto: Texel Island, early June, 2022. Arthur Firstenberg

“Himlen falder! Himlen falder!”
råbte den lille kylling.
Og himlen faldt, og ingen lyttede, og alt var stille.

En videnskabelig litteratursøgning efter “elektromagnetiske” + “biologiske effekter” giver et forbløffende antal på 76.400 studier, flere studier end for de fleste andre miljøtrusler, alligevel fortsætter verdenen som før:

Den ser, men er blind, lytter men er alligevel døv, forveksler stilhed med komfort samt ser de fremadstormende flammer som en lys fremtid.

Det skriver Arthur Firstenberg, President for Cellular Phone Task Force (a) i et nyhedsbrev udsendt den 28. juli 2022. (b) Efter den oversatte artikel er der indsat en bemærkning om situationen i Danmark.

Fugledøden

På den hollandske ø Texel, som er den sydlige ende af en række af øer, der adskiller Vadehavet fra Nordsøen, trak en stor ynglekoloni af havfugle kaldet splitterne (Sandwich terns på engelsk og “Great Terns” på hollandsk – en almindeligt forekommende ternearter i Danmark) overskrifter i juni måned ved at dø. Af de 7.000 fugle, der rugede i De Petten naturreservat indtil slutningen af ​​maj, var der ingen tilbage i midten af ​​juni. 3.000 fuglelig blev indsamlet, og resten enten døde eller forlod deres reder.

Den hollandske korrespondent, der sendte mig nyheden, Antonia, henviste mig også til en hollandsk hjemmeside, der overvåger alle mobilmaster ​​og antenner i hele landet. “Fugleinfluenza” fik skylden for terne katastrofen, men hun havde mistanke om, at der kunne være noget andet på færde. Da jeg kiggede på hjemmesiden, blev jeg sønderknust. De første 35 døde terner ved De Petten blev fundet den 29. maj 2022. Der er tre mobilmaster i kanten af ​​reservatet, og faktisk i det territorium, som ternerne bebor. Ifølge hjemmesiden var 18 nye 4G-antenner netop blevet tilføjet til disse master ​​- 6 af Vodafone til deres 83-fods tårn den 25. maj 2022 og 12 af KPN til sit 108-fods tårn den 29. maj 2022. Antallet af frekvenser udsendt af disse to master ​​var steget fra 5 til 11 natten over.

Ud over at have alle disse antenner lige ved reservatet, er De Petten placeret på den nordlige kant af vandvejen, der adskiller Nordsøen fra Vadehavet, og et stort antal antenner på begge sider af vandvejen – antennerne i Den Helder mod syd og antennerne på Texel mod nord – er rettet mod den travle vandvej, som bruges intenst af de skibe, der konstant passerer gennem den. Som følge heraf er der ifølge min undersøgelse i alt 105 4G-antenner inden for 7 miles fra De Petten, som er rettet direkte mod den.
Var Texels Splitter-terner allerede i dårlig form grundet al den stråling, de havde været udsat for i de sidste par år? Og dræbte den pludselige stigning i både antal antenner og antallet af frekvenser dem endelig?

Jeg besluttede mig for at undersøge det nærmere. Det, jeg har opdaget, både i Holland og andre steder, er konsekvent, men ikke enkelt. Her er nogle grove regler:

1. En pludselig dramatisk stigning i antallet af antenner og frekvenser, hvis kilde er inden for en ynglekoloni eller på langs kanten af den, er dødelig. Rugende fugle kan ikke undgå strålingen; de må enten opgive deres reder eller dø.
2. Effekten af ​​nærliggende antenner rettet mod en ynglekoloni afhænger af den menneskelige befolkning. I et tyndt befolket område udsender antennerne lidt stråling og få frekvenser, fordi få mennesker bruger dem. Derimod er mobilmaster ​​placeret i større havne meget brugte, både af beboere og skibe, og udsender maksimal stråling. Det samme gør sig gældende for antenner rettet mod stærkt benyttede sejlruter.
3. Afstand betyder ikke så meget som terræn og mastehøjde. Strålingen fra en højere mast rejser længere. Og når der ikke er andet end vand mellem tårnet og fuglekolonien, reflekterer og forstærker vandet signalet, og afstanden betyder meget lidt.
4. 4G-tårne ​​er generelt værre end 5G-tårne. Det skyldes, at 4G-tårne ​​udsender deres stråling i alle retninger, mens 5G-tårne ​​udsender det meste af deres stråling i fokuserede stråler, rettet direkte mod folk, der holder 5G-telefoner i hænderne.

Lad os med disse regler i tankerne se på et par andre ynglekolonier af Splitterne og se, hvad der er sket med dem i år: Endnu en stor ynglekoloni af Splittere kom overskrifter lidt senere, og af samme grund: den ligger i Waterdunen, i den modsatte ende af Holland, i Zeeland-provinsen. Ligesom De Petten ligger naturreservatet Waterdunen på en befærdet sejlrute ved indsejlingen til en travl havn. Kolonien i Waterdunen er den største koloni af disse fugle i Holland, og var vært for 7.000 ternepar, der i foråret var fløjet op fra Afrika for at yngle. Men den 24. juni 2022 blev det rapporteret, at 4.600 døde voksne og unge Splitter-terner var blevet samlet op i løbet af de foregående to uger. Ved udgangen af ​​juni måned eksisterede denne koloni heller ikke længere.

Naturreservatet ved Waterdunen har 318 meget brugte 4G-antenner rettet i dens retning med afstande fra 0,5 til 8 miles. De fleste af disse udsender mellem 1.000 og 2.000 watt stråling hver. 46 af disse antenner er nye og blev tilføjet eksisterende tårne ​​i april, maj og juni 2022. En 55 fods mast mindre end 2 miles nede fra stranden fra Waterdunen blev opgraderet den 18. maj 2022 fra 6 antenner til 12 og fra 2 frekvenser til 4. Et andet 40 fods tårn på samme sted blev opgraderet den 22. juni 2022 fra 6 antenner til 18 og fra 2 frekvenser til 6. Da Splitter-ternerne lever af fisk, er disse master ​​inden for koloniens fourageringsområde.

Er det samme sket for alle rugende Sandwich-terner i Holland? Nej. Kun 20 miles fra Waterdunen lå en lille sund koloni af terner ved et naturreservat kaldet Yerseke Moer. Og fra april til juli, det vil sige i hele redesæsonen 2022, trivedes denne koloni, og der blev ikke fundet døde fugle der. I modsætning til De Petten og Waterdunen er dette reservat placeret på et relativt isoleret sted, og ligger ikke i nærheden af ​​en større havn eller sejlrute. I alt 35 4G-antenner er rettet mod dette reservat i afstande på op til 8 miles. Kun to af disse antenner er blevet tilføjet siden april.

I Frankrig havde to meget store kolonier af terner ligeledes to helt forskellige oplevelser. Ved naturreservatet Platier d’Oye nær havnen i Calais begyndte en koloni med 3.000 Splitter-terner at yngle i april. De første 100 døde fugle blev opdaget den 20. maj, og i løbet af få uger var kolonien næsten helt udslettet.

Situationen ved Platier d’Oye ligner den længere nordpå på Texel: dusinvis af nye 4G- og 5G-antenner blev tilføjet nær reservatet i løbet af maj og juni. 3 nye 4G-antenner og 6 nye 5G-antenner blev tilføjet til et eksisterende 90 fods mobilmast, der grænser op til reservatet. Yderligere 6 nye 4G-antenner og 6 nye 5G-antenner blev tilføjet til et eksisterende 140 fods mast omkring to miles mod sydøst. Yderligere 6 nye 4G-antenner og 6 nye 5G-antenner blev tilføjet til et eksisterende 95-fods mast omkring to miles mod øst. Mens dette skrives, er der det forbløffende antal på 355 antenner af enhver art på 26 master ​​på 13 steder, der spænder fra 10 fod høje til 255 fod høje inden for omkring 4 miles fra dette naturreservat.

En endnu større koloni – den største ynglekoloni af Splitter-terner i Frankrig – havde ingen sygdom i ynglesæsonen 2022. Den kaldes Polder de Sébastopol og var vært for flere tusinde rugende fuglepar. Men ligesom Yerseke Moer er det på en isoleret ø med få menneskelige beboere. Øens landområde er stort set viet til parker, naturreservater samt overnatningssteder for besøgende. Ingen af antennerne på de to mobilmaster ​​en halv mil vest for Polderen er rettet mod den. Og selvom der er et stort antal antenner mellem en og fire miles væk, der er rettet direkte mod Polder, passerer ingen skibe offshore, og antennerne er kun lidt brugt af de besøgende i reservatet, der går på stierne.

Når man ser på detaljerne og de forskellige oplevelser i de konkrete ynglekolonier for disse fugle, bryder den officielle historie sammen. Hvordan kan man det give mening at ​​så mange af disse fugle i løbet af få uger blev udryddet på så vidt spredte steder? Ifølge fuglebeskyttelsesorganisationerne er fugleinfluenzaen så smitsom, at den breder sig blandt Splitter-terner over hele Europa i løbet af få dage, men alligevel er den ikke mere smitsom, end at en lille koloni af terner 20 miles væk undslipper. Fugleinfluenzaen rejser fra den ene ende af Holland til den anden på få dage, men ikke mellem to hollandske kolonier 20 miles fra hinanden, og ikke mellem de to største kolonier i Frankrig?

Tilsyneladende synes naturfredningsorganisationerne heller ikke, at det er mærkeligt, at fugleinfluenzaen pludselig og for første gang nogensinde i 2022 (a) dræber Splitter-terner og (b) opstår i deres ynglesæson. Efter årtiers overvågning af dem har fugleinfluenza aldrig ramt Splitter-terner før noget sted i verden. Og det har altid været en sæsonbetinget sygdom, der kun forekommer om efteråret og vinteren, og aldrig før har den ramt nogen arter af vilde fugle i foråret og sommeren indtil 2022. Den har heller aldrig ramt så mange forskellige slags vilde fugle på én gang – terner, måger, klyder, suler, storkjove, lomvier, søpapegøjer, strandskader, ænder, gæs, kobbersneppe, fasaner, australsk fløjtefugl, sandløber, storke, traner, pelikaner, hejrer, svaner, lom, gråspurve, duer, rødvingede solsorter, ugler , lappedykkere, ryler, krager, ravne, skaldet ørne, høge, falke, gribbe. (c) Både fugleorganisationerne og myndighederne reagerer på refleks ved at bære masker og hazmat-dragter, når de besøger disse kolonier og skal håndtere de døde fugle. Men de burde i stedet begynde at stille spørgsmålstegn ved årsagen til en sådan hidtil uset katastrofe.

Der er ingen tvivl om, at syge fugle er testet positive for en virus kaldet H5N1. Men når ethvert testlaboratorium konstant amplificerer fragmenter af den virus i et utal af PCR-tests, må man have mistanke om, at væggene, gulvene, luften, udstyr og personale i testlaboratorierne er forurenet med denne virus. Når man husker, at prøver fra en ged, en vagtel og en papaya, sendt til National Health Laboratory of Tanzania, alle kom tilbage positive for COVID-19, resultaterne af PCR-tests, hvad enten det er for mennesker, fugle, eller frugt, bør det betragtes med forsigtighed. Ja, både fugle og mennesker bliver syge og dør, men der er en anden åbenlys faktor, som bliver ignoreret. Tendensen til at skyde skylden for al sygdom på mikroorganismer ødelægger vores verden.

Det er den ukontrollerede bestråling af vores verden, der dræber os og udsletter alle fuglene. Både 4G- og 5G-antenner opstilles hurtigere og i større antal end nogensinde før, ikke kun på land, men også på havets overflade.

Uanset hvor der findes havvindmølleparker, placerer mobiltelefonselskaberne mobilmaster ​​på platformene. Havfugle vil snart ikke have nogen steder, hvor de kan lægge deres æg og opfostre deres unger, og de vil ikke engang være i stand til at jage deres føde og fodre deres unger uden at blive bestrålet. Det største firma, der bygger mobilmaster ​​på havets overflade, hedder Tampnet. Her er et kort over alle deres master ​​og dækningsområder i Nordsøen.

I 1918, på højdepunktet for den spanske influenza, forsøgte et team af lægemedicinske hold i Boston og San Francisco at finde den smitsomme karakter af influenzaen, men det blev en fuldstændig og rungende fiasko. De opsamlede slimsekret fra mund, næse, svælg og bronkier hos syge influenzapatienter i forskellige stadier af sygdommen og overførte disse sekreter til næser, svælg og øjne på hundredvis af raske frivillige. De sprøjtede blod fra syge influenzapatienter ind i raske frivillige. De fik raske frivillige til at sidde næse mod næse med svært syge influenzapatienter, mens de talte med hinanden, og så hostede patienten fem gange direkte i ansigtet på den frivillige. Ingen af ​​de frivillige blev syge på nogen måde. Disse eksperimenter blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association, Boston Medical and Surgical Journal og Public Health Reports.

Heste kom også med influenza, og lignende forsøg på at overføre influenza fra en hest til en anden slog ligeledes fejl. Som et resultat af disse eksperimenter skrev oberstløjtnant Herbert Watkins-Pitchford, at han ikke kunne finde beviser for, at influenza nogensinde blev spredt direkte fra en hest til en anden.

Mange forskere har gennem årene observeret, at influenza, hvad enten det er hos mennesker, heste, fugle eller svin, er en overordentlig mærkelig sygdom. Ingen har nogensinde forklaret, hvorfor influenza for eksempel er sæsonbestemt. Eller hvorfor influenzaepidemier slutter. Eller hvorfor epidemier uden for sæsonen ikke spreder sig. Eller hvorfor influenzaepidemier eksploderer over hele lande på én gang, og forsvinder lige så mirakuløst, som om den pludselig var forbudt. Eller hvordan menneskelig influenza kan spredes rundt i verden på dage, og altid har gjort det, selv for århundreder siden, hvor hverken fly, biler, jernbaner eller dampskibe eksisterede. Mindst 23 videnskabsmænd gennem årene, inklusive Richard Shope, videnskabsmanden, der først identificerede influenzavirussen i 1931, har offentliggjort artikler, der sætter spørgsmålstegn ved influenzaens smitsomme natur og/eller antyder en elektrisk årsag til den.

Kapitel 7, 8 og 9 i min vigtige og kritiske bog, The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life, er viet til en yderst detaljeret undersøgelse af influenzaens historie og forskningen. Kapitel 16, det længste kapitel i bogen, er til dels helliget virkningerne af elektromagnetisk stråling på fugle. Jeg foreslår, at alle fuglebeskyttelsesorganisationer anskaffer sig bogen og læser den omhyggeligt. (d)

Danmark

Dansk Ornitologisk Forening skriver den 21. juni 2022 at også danske splitterne-kolonier er ramt af ekstraordinært store antal døde fugle. Mindst 600 voksne døde skarver er fundet på eller nær deres reder på Malurtholm ved Fanefjord og Tyreholm i Stege Bugt på Møn. (e) Ud fra Mastedatabasen kunne de omliggende mobilmaster godt være en faktor, når vi taler om Tyreholm. Ved Malurtholm ved Fanefjord kræver det lidt mere lokalkendskab og lokale målinger af strålingsniveauet for at kunne vurdere sandsynligheden. (f)

I 2021 blev der i den danske natur konstateret fugleinfluenza i vilde fugle i alle måneder på nær juni, juli, august og september. Virussygdommen tog sig tilsyneladende en sommerpause. I 2022 lader det så til, at virussen dropper sin sommerferie og måske er blevet en risikofaktor for fuglene året rundt.

Foreningen skriver 30. juni at i de seneste måneder er flere end 1.000 suler fundet døde på Vestkysten fra Fanø til Skagen. Formentlig er det fugle der stammer Skotland. det drejer sig om fugle fra den skotske kæmpekoloni, der er skyllet i land. (g)

Noter:

a) Cellular Phone Task Force er en nonprofit medlemsorganisation. Det blev grundlagt i juli 1996 som reaktion på de sundheds- og miljøtrusler, som lanceringen af ​​den trådløse revolution i USA udgør. Siden 1996 har Task Forcen leveret et globalt clearinghus for information om trådløs teknologis skadelige virkninger og et nationalt støttenetværk for mennesker, der er såret eller handicappet af elektromagnetiske felter.
I 1997 var Task Force den ledende sagsøger i en udfordring anlagt af over 50 borgergrupper mod FCC’s grænseværdier for menneskelig eksponering for radiofrekvensstråling – en udfordring, der gik hele vejen op til den amerikanske højesteret, som nægtede at behandle sagen i 2001. I øjeblikket er Task Force ved en føderal domstol, hvor de udfordrer forfatningen af ​​en Santa Fe City-bekendtgørelse, og New Mexico State-lovgivningen og Section 704 i Telecommunications Act of 1996. (se 5G Litigation)
For at abonnere på Cellular Phone Task Force gå til http://www.cellphonetaskforce.org/subscribe. 

b) https://www.cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2022/07/Birds-on-Texel-Island.pdf

c) https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2075 og
https://www.berlingske.dk/business/europa-staar-med-stoerste-epidemi-af-fugleinfluenza-nogensinde

d) Arthur Firstenberg: Den usynlige regnbuen – Historien om elektrisiteten og livet, 2018 (451 sider + noter, referencer og indeks), 3. udgave. Bogen giver dig en dejlig, sjov, spændende som krimi og skræmmende læse oplevelse. Samtidig får du en “dannelsesrejse” gennem et forskningsområde – fra 1700-tallet frem til i dag, fra cellebiologi til kosmos. Der kræves ingen forudgående viden.  Bogen er oversat norsk, men også til spansk, tysk, fransk, italiensk, japansk og koreansk og har været en øjenåbner for rigtig mange mennesker.
Bestil den HER. (3. udgave)

e) https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2075

f) https://www.mastedatabasen.dk/viskort/PageMap.aspx

g) https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2079

Se mere her:

Opkald til alle miljøforkæmpere!

Den trådløse stråling kan skade dyrelivet

SMART OCEAN og livet i havet

Internet of Underwater Things – IoUT