Se mere her:
SMART OCEAN: TEKNOLOGIENS INDVIRKNING PÅ LIVET I HAVET:
https://nejtil5g.dk/smart-ocean-teknologiens-indvirkning-paa-livet-i-havet/
Om dyrelivet generelt:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-reference-vedr-effekter-paa-dyrelivet/
Om Internet of Things (IoT):
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/
Om satellitter:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/satellitter-og-droner-som-5g-sendere/
Klima og miljøkonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

Cellemaster på havbunden

Arthur Firstenberg’s nyhedsbrev fra den 12. januar 2022 (0)

En blå himmel over os,
Et hav, der skvulper på vores kyster,
Én jord så grøn og rund,
Hvem kunne bede om mere?
Pete Seeger

I 2018, på landjorden og i rummet, blev forberedelserne til at installere millioner af antenner meget offentligt lavet og annonceret for “5G”, “Smart Cities” og “Internet of Things.” På samme tid, og uden nogen form for reklame, samarbejdede regeringer, forskningslaboratorier og kommercielle og militære interesser om planer om at skabe “Smart Oceans” og “Internet of Underwater Things” (IoUT). De konsulterede ikke fiskene, hvalerne, delfinerne, blæksprutterne og andre indbyggere i disse dybder.

I USA finansierede National Science Foundation, hvad det kaldte SEANet Project. Målet var at muliggøre trådløs bredbåndskommunikation fra ethvert punkt på eller i havene til et hvilket som helst andet sted på planeten eller i rummet. Internet of Underwater Things er ved at blive designet til at muliggøre alle de samme kommunikationsmuligheder, som leveres på land, inklusive “realtidsvideostreaming fra undervandet.”

I de sidste tre år er en strøm af dokumenter blevet offentliggjort af videnskabsmænd og ingeniører i USA, Kina, Pakistan, Qatar, Sydkorea, Spanien, Australien, Grækenland, Italien, Frankrig, Marokko, Saudi-Arabien og andre steder. I 2020 udgav IEEE Internet of Things Journal et særligt nummer om Internet of Things for Smart Ocean. (*) I 2019 udgav tidsskriftet Sensors et særligt nummer om Smart Ocean: Emerging Research Advances, Prospects and Challenges, (**) og det samme tidsskrift udgiver nu endnu et specialnummer om Internet of Underwater Things. (***)

Nogle af de aktiviteter, der angiveligt “bruger” denne teknologi i havene, er:

• overvågning af klimaændringer
• forureningskontrol og sporing
• katastrofeforebyggelse, herunder tsunamivarslingssystemer
• havudforskning
• fiskeri og akvakultur
• høst af koralrev
• tektonisk pladeovervågning
• navigation
• global oceanisk handel
• olie- og gasefterforskning og -produktion
• militær kommunikation og overvågning

Infrastrukturen, der begynder at blive indsat i hele verdenshavene, inkluderer:

• sensorer og antenner (“knudepunkter” eller “nodes”) på havbunden
• nodes i forskellige dybder
• overfladenodes
• relæantenner i forskellige dybder for at transmittere data lodret fra havbunden til havoverfladen og vandret mellem nodes
• Autonome undervandsfartøjer (AUV’er)
• Autonome overfladefartøjer (ASV’er)
• undervandsrobotter
• trådløse overfladebøjer
• smart både og skibe
• smart ubåde
• smart kyster

Kommunikation er sværere at udføre under vandet end gennem luften, og mere udsat for interferens, derfor bliver flere forskellige typer kommunikationsmedier brugt i havene til at sende data med forskellige hastigheder og over forskellige afstande. Akustiske bølger, radiobølger, lasere, LED-lys og magnetisk induktion bliver alle brugt til at oversvømme havene med data. Et undervands GPS-system er under udvikling. De fleste af disse medier fungerer kun til kort- til mellemdistancekommunikation. Langdistancekommunikation er afhængig af akustiske bølger og ligner den teknologi, der bruges i hav-ekkolod

Disse teknologier markedsføres allerede kommercielt og installeres i verdenshavene i dag. Ved 2022 Oceanology International-konferencen, som afholdes i London fra den 15. til den 17. marts, vil dusinvis af disse virksomheder udstille deres produkter.

WaterLinked sælger undervandssensorteknologi gennem distributører over hele verden til brug i akvakultur og undervandsnavigation. “Vores Wireless Sense™-teknologi muliggør pålidelig trådløs kommunikation og innovative undersøiske sensorløsninger,” siger deres hjemmeside.
EvoLogics sælger akustiske undervandsmodemmer, både mellem- og langdistancemodem, der “leverer fuld-dupleks digital kommunikation.”
SonarDyne International sælger akustiske undervandsmodemmer til olie- og gasindustrien og til regeringer og flåder.
Voyis sælger kort- og langrækkende undervands laserscannere.
GeoSpectrum sælger “integrerede, end-to-end akustiske systemer” til olie- og gasefterforskning og til militære formål.
Dynautics sælger autonome undervandsfartøjer (AUV’er).
Seaber sælger “lavede mikro-AUV’er”.
Hydromea markedsfører “den første tøjringsløse undervandsdrone nogensinde.”
Mediterraneo Señales Maritimas sælger “databøjer, der integrerer sensorer gennem vores datalogger, så dataene kan overføres til en fjernstation og vises på vores software.”
3D at Depth, Inc. “leverer avancerede undersøiske LIDAR-lasersystemer.”
Teledyne Marine sælger autonome undervandssvævefly, autonome undervandsfartøjer (“ubemandede robotubåde”) og “lasersystemer til dykning på både lavvandet og dybt hav.”

“Undervandsrobotter flokkes i havet,” fremgår der på en side på webstedet for Woods Hole Oceanographic Institute. Instituttet har udviklet et akustisk-baseret navigationssystem, der gør det muligt for et stort antal undervandsrobotter at arbejde sammen. “I stedet for kun at bruge en enkelt, større og dyrere undervandsrobot til at dække et område af havet, ønsker vi at have hundredvis eller endda tusindvis af mindre, billigere robotter, der alle kan arbejde synkront,” står der på deres webside.

Havbeskyttelsesorganisationer har længe ført kampagne mod støjforurening i havene, men de er først begyndt at være opmærksomme på denne nye type overgreb, som har potentialet til at overskygge alle tidligere støjangreb i dens udbredelse og omfang. For eksempel er en af ​​miljøorganisationens kampagner, Sea Shepherd, “Silencing the Deafening Roar of Ocean Noise Pollution.” De skriver:

“I 1953 udgav Jacques Cousteau en klassisk erindringsbog om sine tidlige dage med undervandsudforskning. Han gav denne bog titlen Den stille verden. I dag udgør menneskelige aktiviteter en hån mod denne titel. I løbet af de seneste årtier er støjforureningen fra havet vokset med en eksponentiel hastighed. Støj fra skibstrafik fordobles hvert årti. Rør og pæle sætning, uddybning, sonar og seismisk udforskning efter olie og gas tilføjer kakofonien. For havets dyreliv, og især for akustisk følsomme hvaler, udgør denne menneskeskabte ketsjer en alvorlig og voksende trussel. Havstøjforurening forårsager alvorlig stress, adfærdsændringer, maskering (dvs. vanskeligheder med at opfatte vigtige naturlige lyde), strandinger og støj-induceret tab af hørefølsomhed.”

Til denne blanding føjes nu Internet of Underwater Things, som begynder at oversvømme havene med lyd for at forbinde dem til internettet. Og denne lyd vil blive pulsmoduleret med de samme skadelige frekvenser som radiobølger for at kunne bære de samme data. Og for at kommunikere over store afstande er nogle af de akustiske undervandsmodem, der markedsføres, i stand til at producere lyd helt op til 202 decibel. Det svarer til 139 decibel i luften. Det er lige så højt som en jetmotor i en afstand af 100 fod, og er over grænsen for smerte hos mennesker. Disse modemer blæser moduleret lyd ved frekvenser fra 7 kHz til 170 kHz, der omfatter næsten hele høreområdet for delfiner, som bruger lyd til jagt og navigation.

Virkningerne af sonar på hvaler og delfiner er blevet bredt offentliggjort. Men virkningerne af støjforurening på fisk og andre beboere i dybet er lige så ødelæggende, som Lindy Weilgart beskriver i sin 36-siders rapport for OceanCare. (****) Hun gennemgår 115 forskningsundersøgelser om virkningerne af støj på 66 fiskearter og 36 arter af hvirvelløse dyr.

“De fleste fisk og hvirvelløse dyr bruger lyd til vitale livsfunktioner,” skriver hun. “Støjpåvirkninger på udvikling omfatter kropsmisdannelser, højere æg- eller umodne dødelighed, udviklingsforsinkelser, forsinkelser i metamorfosering og bundfældning og langsommere væksthastigheder… Anatomiske påvirkninger fra støj involverer massive indre skader, cellulær skade på statocyster og neuroner, hvilket forårsager desorientering og selv død og høretab… Adfærdsmæssigt udviste dyr alarmreaktioner, øget aggression, skjul- og flugtreaktioner; og reduceret forsvar mod rovdyr, redegravning, redepleje, frieri, gydning, ægudtagning og fodring… Nogle kommercielle fangster faldt med op til 80 % på grund af støj, og større fisk forlod området.”

Hvis det nye angreb fortsætter, vil det være de sidste søm i vore haves kister, og – da havene er kilden til alt liv – til vores planet. Allerede i 1970, kun 17 år efter at han udgav The Silent World, fortalte Jacques Cousteau, der vendte tilbage fra 3½ års udforskning, hvor han rejste 155.000 miles, til verden: “Havene dør. Forureningen er generel.”

“Folk er ikke klar over, at al forurening når ud til havene,” sagde Cousteau. »Jorden er mindre forurenet. Det skylles ud af regnen, som fører alt ud i havene, hvor livet er mindsket med 40 procent på 20 år. Fisk forsvinder. Flora også.” Og det, der ikke blev forgiftet, blev udvundet efter mad, som om livet i havet var en uudtømmelig ressource. “Havene bliver skrabet,” sagde han. ”Æg og larver forsvinder. Førhen fornyede havet sig selv. Det var en komplet cyklus. Men denne balance blev forstyrret med udseendet af den industrielle civilisation. Rejer bliver jaget fra deres huller af elektriske stød. Hummere søges umulige steder. Koraller i sig selv er ved at forsvinde. Selv i Det Indiske Ocean, som er lidt berejst.”

Livet i havene i dag hænger i en tråd. Hvis nedgangen antallet af bestande fortsætter, vil der næsten ikke være fisk tilbage i havene i 2048. [1] Havene absorberer 24 millioner tons kuldioxid hver dag, er 26 % surere end før vi begyndte at afbrænde fossile brændstoffer [2] og har absorberet 93 % af varmen genereret af drivhusgasser siden 1970’erne. [3] Den skade, der allerede er påført koralrevene ved forsuring, stigende temperaturer og bundtrawl, vil det tage 100.000 år for naturen at reparere. [4] Kiselalger – en type alger i bunden af ​​havets fødekæde, som også er kilden til en tredjedel af verdens iltproduktion – er faldet med mere end 1 % om året i to årtier. [5] Populationerne af krill – de små rejelignende krebsdyr, der udgør en stor del af kosten for mange arter af hvaler, pingviner og sæler – er faldet med 80% siden 1970’erne. [6] Og de dybeste lag af havene er alvorligt udtømt for ilt – så meget, at dybtdykkende fisk ikke længere dykker dybt, men forbliver tæt på overfladen for at trække vejret. Og bestandene af fisk, der lever i dybhavet, er faldet drastisk. Opvarmende oceaner kan ikke længere rumme så meget ilt, og det er de dybeste farvande, der først bliver udtømt for ilt. [7] [8] [9] [10] Et stort antal bundlevende krabber er kvalt ud for Oregons kyst. [11] Mere end tusind søkøer døde af sult i 2021 ud for Floridas kyst, fordi det søgræs, de spiser, er blevet udryddet af forurening. [12] Og der er så meget plastik overalt i havene [13], at sardiner, der sælges på et australsk fiskemarked, indeholder 3 milligram plastik i hvert gram af deres væv. [14]

Selvom der er mange angreb på havene og på Jorden, er det mest påtrængende angreb, som ødelægger planeten hurtigst, den trådløse teknologi. Det er det mest ødelæggende i sig selv, og det fremskynder og koordinerer alle de øvrige overgreb. Og mobiltelefonen driver al trådløs teknologi, inklusive trådløs teknologi på landjorden, i rummet og i havene. Al trådløs teknologi, fra 2G til 5G til Internet of Things til Internet of Underwater Things, kræver, at alle holder en mobiltelefon i hænderne. Den er direktøren, den er målet, og uden den kunne den nuværende ødelæggelseshastighed ikke fortsætte.

Som Hillel (*****) sagde for to tusinde år siden, “Hvis ikke nu, hvornår? Hvis ikke mig, hvem?”

Kilder:
0) Det originale nyhedsbrev finder du her:
https://www.cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2022/01/Cell-towers-on-the-ocean-floor.pdf
*) https://ieeexplore.ieee.org/document/9219274
**) https://www.mdpi.com/journal/sensors/special_issues/smart_ocean?view=default&listby=type
***) https://www.mdpi.com/journal/sensors/special_issues/IoUT2
****) Se mere her: Undervandsstøj: øredøvende, farlig, dødbringende (oceancare.org)
*****) https://en.wikipedia.org/wiki/Hillel_the_Elder
[1] Boris Worm et al. Impacts of Biodiversity Loss on Ocean Ecosystem Services. Science 314: 787-790 (2006).
https://www.science.org/doi/10.1126/science.1132294
[2] Oceaneos. Ocean Acidification.
https://www.oceaneos.org/state-of-our-oceans/acidification/
[3] D. Laffoley and J. M. Baxter. Explaining ocean warming: Causes, scale, effects and consequences. International Union for the Conservation of Nature. Sept. 2016.
https://www.iucn.org/news/marine-and-polar/201609/explaining-ocean-warming-causes-scale-effects-and-consequences
[4] Charles Clover. The End of the Line: How Overfishing is Changing the World and What We Eat. New Press, 2006, p. 67.
[5] Cecile S. Rousseaux and Watson W. Gregg. Recent decadal trends in global phytoplankton composition. Global Biogeochemical Cycles 29: 1674-1688 (2015).
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdfdirect/10.1002/2015GB005139
[6] Matthew Taylor. Decline in krill threatens Antarctic wildlife, from whales to penguins. The Guardian, Feb. 14, 2018.
https://www.theguardian.com/environment/2018/feb/14/decline-in-krill-threatens-antarctic-wildlife-from-whales-to-penguins
[7] Craig Welch. Oceans Are Losing Oxygen—and Becoming More Hostile to Life. National Geographic, March 12, 2015.
https://www.nationalgeographic.com/science/article/150313-oceans-marine-life-climate-change-acidification-oxygen-fish
[8] Laura Poppick. The Ocean Is Running out of Breath, Scientists Warn. Scientific American, Feb. 25, 2019.
https://www.scientificamerican.com/article/the-ocean-is-running-out-of-breath-scientists-warn/
[9] Kirsten Isensee. The Ocean Is Losing Its Breath. Ocean and Climate Platform, 2018.
https://ocean-climate.org/wp-content/uploads/2020/02/4.-The-Ocean-is-losing-its-breath-Scientific-notes-2016.pdf
[10] International Union for the Conservation of Nature. Ocean Deoxygenation.
https://www.iucn.org/theme/marine-and-polar/our-work/climate-change-and-oceans/ocean-deoxygenation
[11] Bradley W. Parks. Low oxygen levels off Northwest coast raise fears of marine “dead zones.” Oregon Public Broadcasting, July 22, 2021.
https://www.opb.org/article/2021/07/22/hypoxia-season-oregon-dead-zones-crab/
[12] Corryn Wetzel. Florida Wildlife Officials Move to Feed Starving Manatees in Experimental Conservation Approach. Smithsonian, Dec. 8, 2021.
https://www.smithsonianmag.com/smart-news/florida-wildlife-officials-move-to-feed-starving-manatees-180979184/
[13] Captain Charles Moore. Plastic Ocean. Avery, NY 2011.
[14] Francisca Ribeiro et al. Quantitative Analysis of Selected Plastics in High-Commercial-Value Australian Seafood by Pyrolysis Gas Chromatography Mass Spectrometry. Environmental Science and Technology 54: 9408-9417 (2020).
https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/acs.est.0c02337